Brande Historie

Et liv i tv1alayas bjerge og jungle
Paa civilisafionens forposf i 0. K.s
gummiplanfager
Skovfoged Bent Mortensen, SfiJn af bestyrer R. Mortensen,
Bjerglide, Brande, beretter her om tropenaturens mangfoldigheder
og ejendommeligheder. -Bent Mortensen havde
samlet billedmateriale til denne artikel, men inden han
naede at fa billederne sendt, var de spist af hvide myrer.
(Tegninger ved AAGE NIELSEN)
idst pa efteraret i 1951, da jeg pludselig stod foran
S virkeligg0relsen af det store spring ud i den store
verden for at tiltrrede en stilling i det fjerne 0sten
efter at have afsluttet min uddannelse som skovfoged
og aftjent min vrernepligt ved Livgarden og Flyvevabenet,
havde jeg mine egne opfattelser og ideer om,
hvordan det hele ville vrere, se ud og forme sig; det
hele stod som en film i mit indre, en film opbygget af
brudstykker fra b0ger, taler, diskussioner og film og
maske ikke mindst af fantasier og dagdmmme. Efter
en eventyrlig og oplevelsesfuld rejse i en m{medstid
med tog, skib og flyvemaskine med jul i Det mde Hav,
har jeg nu tilbragt nresten to ar pa en gummiplantage
midt i de store jungle- og plantageomrader i Malaya.
Malaya er som bekendt et af verdens st0rste gummicentre
og for landet selv er det den store altoverskyggende
business omend tinproduktionen ogsa spiller en
meget stor rolle. Gummiplantagerne eller estaterne, som
man kalder dem herude, varierer meget i st0rrelse,
akkurat som vi kender det fra danske skove og plantager;
hver estate udg0r et lille samfund for sig, mange
kulier har aldrig vreret andre steder. Denne estate er
pa 5200 acre og bestyres af en manager og dennes 3
assistenter, hvis 3 bongalows er placeret midt i de 3
division~r, som estaten er opdelt i. Desforuden er her
5 kampongs (landsbyer), hvor estatens ca. 1500
labourers bor og lever deres
glade, barnligt sorgl0-
se liv.
Hjertet i foretagendet
er factoriet, hvor fabriksanlreg
hver dag ved hjrelp
af kemikalier og processer
omdanner den indbragte
dende latex til en handy
handelsvare eftertragtet
over hele verden. Her har
vi ogsa kontoret, et mekanisk
vrerksted, elvrerk,
apotek og dresserbolig
( indf0dt lrege: dresser)
og sma kedeh'er, hvor aile
mulige ting, save! kulinariske
som mere materielle
forefindes, ogsa Carlsberg,
som dog ikke er
)rdagsdrik for mange, da
Bent Mortensen, Brande
en enkelt koster det meste af en labourdagl0n Skoler
og templer er her ogsa, ja 1
det er i flertal, eftersom
her beskreftiges Malayer, Indere og Kinesere, alle
har de forskellig religion, skik og sredvane, forhold der
for en Europreer er meget interessante at lrere at kende,
men som ogsa kan bringe en i vanskelige situationer,
hvis man ikke har det forn0dne kendskab til
disse.
Klokken 6,30 bliver det lyst, og arbejdsdagen begynder,
dvs. den begynder faktisk klokken 6, for da holdes
der m0nstring pa hver division. Alle kulierne m0der
og bliver f0rt i chechrollen af kondukt0ren; der skelnes
mellem tapperne og weedingganget (lugeholdet). Nar
denne m0nstring er overstaet, stiger de, som har fjernest
arbejdspladser, op pa lorry'erne, hvilket foregar
under megen pludren, raben og raslen af spande og
brerestrenger. Erman morgensur, kan man ikke undga
at blive i godt hum0r over aile disse charmerende, barbenede,
sarongklredte og velfriserte gemytter, der veloplagte
og tilfredse og uden bekymringer om verdenssituationen
starter til dagens dont. Lidt f0r 6,30 er alle
pa arbejdspladserne, og der kan lige blive tid til at
nuppe en frisk betel, at det giver
grimme mde trender og en
idelig do. harken og spytten for
ikke at tale om darlig fmde g0r
ikke spor.
Ganske pludseligt er det belt
lyst. Tapperne har hver en task
at tappe (350 trreer) , og denne
skal vrere frerdigtappet klokken
11, hvorefter indsamlingen begynder;
dette tidspunkt tilkendegives
af en sirene paa factoriet
og skulle en enkelt ikke h0re
det, kan han i hvert fald h0re
nrermeste tindal (formand) pibe
i fl0jten. Gummien bringes
til tilsvarende bloks (33 task)
tankstation, hvorfra den via Iorry'er
bringes til factoriet, hvilket
rna ske inden klokken 13, da
den ellers koagulerer, inden behandlingen
kan begynde; selve
tapningen vii det nok f0re for
vidt at beskrive i denne forbindelse.
Weedinggangets arbejde
15