Brande Historie

LANDBRUGETS PIONERER
I ET HEDESOGN
Af skoleinspekt0r T. Bundgaard Lassen) Brande
fter napoleonskrigenes afslutning fulgte nogle vanskelige
ar for Jandbruget, sa tiden med rette kan
E
benrevnes som en krisetid for dette erhverv. Krisen var
f0rst forbi omkring 1828, da der indtraf en varig opgang
i konjunkturerne. En af grundene hertil var vel
toldlettelserne i England, der bevirkede, at kornudf0rslen
fra Danmark til dette land steg betydelig. Over hele
landet viste der sig fremgang i landbruget, og det kom
ind i en rolig udvikling ad de veje, man var slaet ind
pa efter udskiftningen.
Landbruget prregedes af fremskridtsfors0g: Ny drift
med forbedret sredskifte, kl0verdyrkning, afledning af
skadeligt vand, mergling, renbrak og mrelkeridrift. Bedre
redskaber som svingplov og svenskharve anskaffedes,
og man fik forstaelsen af, at en omhyggelig pleje af
kreaturerne bet0d st0rre indtregt for landbruget.
I Brande sogn, der var et hedesogn med ringe forbindelse
med omverdenen, trrengte de ny fremskridt
og ideer pa landbrugets omrade kun langsomt frem,
men der var dog enkelte fremsynte mrend, der tog ideerne
op og fik andre landmrend i sognet til at f0lge deres
eksempel. Sadanne pionerer pa landbrugets omrade
var flere mrend af slregten fra garden Usseltoft. Her
skal i det f0lgende fortrelles om enkelte af denne slregt
i det vresentligste efter meddelelser, som forhenvrerende
gi'udejer Lars S0ndertoft, Brande, bar givet mig.
Usseltoft, der Jigger i den nordlige del af Brande
sogn, var oprindelig en hedegard pa ca. 700 tdr. land.
Den bar i ca. 175 ar vreret i den samme slregts eje og
er nu en gard pa ca. 100 tdr. land.
I 1787 ejedes garden af Peder Pedersen, kaldet Pre
Usseltoft, en efter sin tid meget dygtig og interesseret
landmand. Han var den f0rste i sognet, der begyndte
med mergling. Pa en rejse til Horsens i 1801 sa han, at
der var gravet gmfter pa en af Hygholms marker, og
derved var der blevet kastet merge! ud over marken,
hvilket havde haft en gavnlig Virkning pa afgr0den.
Han blev nu interesseret i at lede efter merge! pa sin
ejendom. Han havde en voksen pige, der en sommer
vogtede far pa nogle marker, der blev kaldt S0ndertoft,
og hun skulle en dag grave et vandhul til farene. Ved
denne Jejlighed viste det sig, at der i disse marker var
merge! i rigelighed, og de ferste mergelgrave blev da ~~~;@~~
kastet her. Til at begynde med brugte Peder Pedersen
kun merge! pa nydyrket hedejord, men senere opdagede
han, at det havde samme gavnlige virkning pa den
gamle agerjord.
Den yngste af hans s0nner, J 0rgen Pedersen, fik
garden efter ham. Han skildres (i Hardyssels arbog
1939. Side 80) som en af sognets bedste mrend pa den
tid, dygtig som Jandmand, punktlig og bestemt i sin
optrreden og papassende i sin bedrift. Som mange af
datidens landmrend var han dygtig til husflid. Langt
uden for sognets grrenser var han saledes kendt som en
dygtig plovsmed. Han vandt i Jandbrugskredse stor
anerkendelse for opfindelsen af en muldplade, der fortrrengte
den tidligere brugte lige muldfjrel, der var anbragt
pa de gamle trreplove.
Opfindelsen var en b0ge- eller egeklods, der blev udhulet
efter en vendt plovfure som model. Klodsen blev
forsynet med jernskinner og fastgjort til ploven. Furen
kunne nu vendes 1 stedet for som fer at blive skubbet
over af den lige muldfjrel. Senere blev den st0bte muldplade,
der blev pasat svingploven, Ia vet efter J 0rgen
Peuersens opfindelse.
J 0rgen Pedersen og hans hustru, J ohanne Lange,
datter af Laurids Lange til Karstoft, havde otte b~rn,
der aile blev b0naer. Af denne store b0rneflok skal her
fortrelles om sennen Niels, der i 1858 overtog 52 tdr.
land - heraf en del hede - udstykket fra Usseltoft.
Ejendommen fik navnet Sendertoft.
Han havde arvet sin faders og bedstefaders driftighed
og evne til selvhjrelp og var paa flere af landbrugets
omrader en foregangsmand, der med gode resultater
optog driftsl'orbedringer, som han havde h0rt eller
!rest om.
Flere gange udvidede han ejendommen ved k0b af
hedejord, i 1862 28 tdr., i 1868 22 tdr. og i 1882 40 tdr.
land. For de f0rste 28 tdr. land gav han 100 daler. Pa
dette stykke jord hvilede der en arlig tiende-afgift pa
9 skp. rug, men Niels S0ndertoft k0bte sig fri for tienden
for ca. 300 kr. Med stor dygtighed og omhu opdyrkede
han al heden. Betingelserne for at fa den opdyrket
var til stede, da der var merge! tret ved garden, men det
kostede slid at fa det op og ud pa markerne. Niels Sendertoft
blev aldrig ked af at beskreftige sig med det
harde arbejde, der var forbundet med hedeopdyrkningen.
I en lang arrrek:Ke opdyrkede han hvert ar ca. 4
tdr. land.
Nar arbejdet pa Agermarkerne om efteraret var
endt, gik han i gang med at ,frelde" hede. Lyngen blev
afbrrendt, og aret efter blev stykket pl0jet. Det Ia sa i
9