Dansk Folkeblad #2 1999 - Dansk Folkeparti

Camre EU-spidskandidat 

Kendt C-politiker til DF 

Politimand har fået nok: 

Sandholmlejren det rene fup 

NUMMER 2. 1999. 3.ÅRGANG

Leder 

Kolos på lerfødder... 

Dobbeltspillet omkring euroen er dog 

aldeles mageløst. I den første uge af det 

nye år, i forbindelse med euroens lancering 

på børserne, jubler danske erhvervsfolk, 

bankfolk, chefredaktører og 

politikere sig ellevilde på grund af euroens 

stærke stilling overfor dollar. Her bare 

otte-ti uger senere, hvor euroen, som vi 

allerede omkring nytår spåede, er raslet 

ned og har mistet otte procent i værdi i 

forhold til den amerikanske dollar, jubler 

nøjagtig de samme sig ligeså ellevilde på 

grund af euroens svage stilling overfor 

dollar. 

Den i vide kredse fremherskende, 

særegne lov synes at være: 

§ 1: "Euroen er god!" 

§ 2: "Er euroen alligevel ikke så god, 

træder § 1 i kraft" 

Det dobbeltspil, der er i gang har til formål 

at fuppe den danske befolkning til at 

elske euroen. 

"..Med ét har den internationale finansverden 

fået et alternativ 

til den amerikanske dollar 

– hvis godt begyndt 

er halv fuldendt, er euroen 

på vej mod succes..", 

hed det i Jyllands- 

Postens leder den 5. 

januar, og samme dag 

kommenterede Jyllands- 

Posten: "Fra amerikansk 

side er man forberedt på, 

at der i overgangsperioden kan blive tale 

om et ganske betydeligt fald i dollarkursen, 

hvad den første dags handel synes at 

have bekræftet. En lavere dollarkurs 

indebærer dog også en række fordele for 

USA, der vil få lettere ved at sælge sine 

eksportvarer...". 

Senere i samme analyse hedder det: 

"Europas nye centralbank og dens valuta 

har skabt den nødvendige troværdighed", 

og avisen citerer Fred Bergsten, chef for 

instituttet for International Økonomi, for 

at sige: "Resultatet bliver en enorm overflytning 

af dollars til euro – der tales om 

tal mellem 500 mia. dollars og det dobbelte..." 

"En Supervaluta", beskrev JP den 5. januar 

euroen, og spåede den en stærk 

plads på linje med dollar og yen, og tilføjede: 

"En stærk valuta styrker også udsigten 

til fortsat rentefald – såvel herhjemme 

som i Euroland..." 

Onsdag den 17. februar, efter at euroen 

var gået frit fald, - den dato med en nedtur 

på seks procent, kundgør Jyllands- 

Posten analyserende i erhvervstillægget: 

"Det er en stor fordel for europæisk og 

dermed dansk økonomi, at EU's fælles valuta, 

euroen, på kun halvanden måned 

har tabt næsten seks procent i værdi over 

for dollaren...". Og han citerer Jørgen Birger 

Christensen, cheføkonom i Den Danske 

Bank, for at sige: "Der kan måske være 

tale om et politisk og prestigemæssigt 

problem. Men der er overhovedet ikke tale 

om noget økonomisk problem. Tværtimod 

bidrager den lave euro til, at Europas 

konkurrenceevne forbedres." 

Ak, ja... Hvorfor minder alle disse besværgelser 

om Jeltsins afværgemanøvrer, 

da rublen begyndte at rasle ned på markederne, 

og hvor han fortalte russerne om 

alle de eksportforretninger, man nu, hvor 

rublen var nede, skulle til at lave? 

Og hvorfor skøjter alle såkaldte eksperter 

let henover bagsiden af medaljen – 

nemlig, at en lav valutakurs, næsten pr. 

automatik fører til øget inflation og 

dermed rentestigning? Og hvorfor nævner 

trendsætterne ikke, at den danske krone, 

som for bare seks måneder siden var 

Europas måske stærkeste valuta, nu – 

takket være det ulyksalige bånd kronen 

har bundet sig selv ind i i relation til euroen 

– dagligt rives med i det frie fald? 

I stedet jubler man over Danmarks 

forbedrede muligheder for eksport – for 

nu bliver kronen jo pludselig 

mindre værd. En 

grel modsætning til Marianne 

Jelveds mantramessen 

om vigtigheden 

af en fast kronekurs; for 

hvis en lav krone virkelig 

var så afgørende betydningsfuld 

i forhold til 

eksporten – så kunne 

man jo bare for længe siden 

have trukket sig ud af det valutariske 

samarbejde, der har eksisteret i årevis, og 

devalueret kronen. Hvorfor hører man 

ikke længere et muk fra Marianne Jelved, 

som ellers i januar var villig nok til at 

holde foredrag om den stærke euro? 

Man kunne ønske, at regeringen brugte 

nogle af sine mange selv-promoveringskroner 

til at fortælle det danske folk om 

de bagved-liggende og reelle årsager til 

euroens fald på markederne. At man klart 

redegjorde for, at den amerikanske økonomi, 

i modsætning til den europæiske, er 

kernesund, og at den økonomiske vækst i 

Amerika buldrer frem, mens den europæiske 

er ikke-eksisterende. 

Og man kunne ønske, at analytikerne 

fortalte læserne om, hvad der vil ske med 

euroen, når tømmermændene i lande som 

Tyskland og Italien begynder at melde 

sig. De to lande er jo allerede nu forhindret 

i at benytte finanspolitikken til at 

bringe den høje ledighed ned, og det er jo 

kendt, at såfremt de offentlige underskud 

overstiger de tilladte tre procent af BNP, 

træder bødereglerne i kraft. Tyskerne er 

allerede nede på grænsen. Det ville være 

passende, om det danske folk fik erfaret 

faren ved, at den nye valutas økonomiske 

lokomotiv allerede har mistet dampen. 

Det ville være passende, om regeringen 

nu gjorde sin pligt og fortalte det danske 

folk sandheden om euroen – denne kolos 

på lerfødder. 

2 

INDHOLD 

Nyhedsbrev 

Brev fra Pia Kjærsgaard 3 

Konservativ afhopning 

Louise Frevert gjorde DF til 

største borgerlige parti i 

Københavns Borgerrepræsentation 

4-5 

Tema 

DF-afsløring: Sandholmlejren 

– et morads af fup og 

svindel- en politimand og en 

grænsebetjent taler ud 6-9 

Gæsten 

Venstres formand,Anders 

Fogh Rasmussen 10-11 

Folkefesten på Dybbøl 

Det endelige program 12 

DF's Europavalg 

Interview med spidskandidaten,Mogens 

Camre – og 

præsentationaf samtlige 

DF-kandidater 13-20 

Krigsveteraner 

50 britiske krigsveteraner 

er DF's gæster i fire dage 21 

Ny DFU-landsformand 

Præsentation af Kenneth 

Kristensen samt nyt fra DForganisationen 

22-23 

DF-debatten 

DANSK FOLKEBLAD 

24-25 

Ude i Danmark 

DF rundt om i landet 

- og på Christiansborg 26-29 

Repatriering 

Nu skal udlændingene 

forgyldes for at rejse- ny 

vanvittig lov undervejs 30-31 

Kalender 

DF-arrangementer 

i den kommende tid bagsiden 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

3. årgang, nr. 2, 1999. ISSN: 1397-3975. 

Ansv. redaktør: Søren Espersen. 

I redaktionen: Michael Rex og Anders 

Skjødt. Artikler og indlæg udtrykker 

ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis 

synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, 

Christiansborg, 1240 København K. 

tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // 

e-mail: df@ft.dk 

Næste nr. udkommer fredag den 2. juli 

1999. 

Deadline for indlæg, kalender o.l. er 

den 14. juli. 

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & 

Kopi Center. 

Forsidefotoet er xxxxxxxxxxxxxx 

xxxxxxxxx

Danske stemmer der arbejder 

NYHEDSBREV 

Hvor bliver det spændende 

den 10. juni! 

Jeg tror virkelig på, at 

Dansk Folkeparti, forudsat 

vi allesammen gør 

vort allerbedste i valgkampen, 

vil kunne blive 

repræsenteret i Europa- 

Parlamentet. Det ville 

være en kolossal styrkelse 

af vort parti endnu engang 

at få et godt valg. 

Vi går til valg under slogan'et 

"Danske stemmer der 

arbejder". Det slogan bruger 

vi dels for at slå fast, at vore 

folk vil give danske interesser 

førsteprioritet i Europa- 

Parlamentet, dels for at slå 

fast, at vore folk i Europa- 

Parlamentet vil være hundrede 

procent koncentreret 

om det arbejde, der ligger i 

EU. Nøjagtig af den grund 

besluttede vi ikke, som andre 

partier gør, at stille folketingsmedlemmer 

op på 

kandidatlisten. 

Med Socialdemokratiets 

tidligere politiske ordfører, 

Mogens Camre, i spidsen på 

vor kandidatliste – og en 

række mindre kendte, men 

stærke, kandidater på de øvrige 

19 pladser, ser jeg med 

fortrøstning på vore muligheder. 

Atypisk valg 

Nu kan Europa-Parlamentsvalget 

jo slet ikke 

sammenlignes med andre 

valg herhjemme. 

Hvis samtlige de 252.228 

vælgere, som stemte på 

Dansk Folkeparti ved folketingsvalget 

i fjor, møder 

frem og sætter kryds ved 

liste O i juni, var mindst to 

DF'ere i parlamentet så rigeligt 

en realitet. 

Men desværre er det således, 

at valgdeltagelsen ved 

EP-valg traditionelt er lav. 

Derfor bliver den største og 

vigtigste opgave for os her i 

slutspurten at få alle mand 

af hus. Gør derfor en kæmpeindsats 

for at få venner, 

bekendte og arbejdskammerater 

til at afgive deres 

stemme i juni. Fortæl dem, 

hvor vigtigt det er, at Dansk 

Folkeparti får plads i Europa-Parlamentet. 

For uanset vi ikke bryder 

os om den udvikling, der er i 

gang i form af snævrere og 

snævrere samordning, og 

uanset vi måske ikke føler 

for på nogen måde at "støtte" 

Den Europæiske Union, 

er realiteterne desværre, at 

mere og mere magt måned 

for måned flyttes væk fra 

Danmark og ned i en central-styret 

og bureaukratisk 

Europæisk Union. 

Sådan er virkeligheden, 

og den må vi forholde os til. 

I EU-parlamentet er det 

derfor pinedød nødvendigt, 

at Dansk Folkeparti befinder 

sig. 

Vore folk på Christiansborg 

har simpelthen brug 

for dagligt at kunne trække 

på den viden og indsigt, DFparlamentarikerneerhverver. 

Hvis vi på nogen måde 

effektivt skal kunne bekæmpe 

udviklingen frem mod 

Europas Forenede Stater, 

har vi behov for at vide, 

hvad der foregår. 

Vore folk dernede vil systematisk 

kunne fodre os 

herhjemme med informationer 

om magtmisbrug, om 

svindel, om nepotisme og om 

3 

tilsidesættelse af dansk suverænitet. 

De vil kunne fortælle 

os nøjagtigt, hvor og 

hvordan vi i Folketinget 

skal sætte ind for at bekæmpe 

udviklingen. Når vi læser 

om det i aviserne, er det som 

regel for sent. 

Danske interesser 

Dertil kommer, at Europa-Parlamentet 

– ligeledes 

uden vores gode vilje – tiltusker 

sig mere og mere 

magt. Og i løbet af den næste 

fem-års periode vil denne 

udvikling blive endnu mere 

markant. Når dette forum 

begynder at sætte sig på 

emner som udenrigspolitik, 

på flygtningepolitik, på forsvarspolitik, 

på retspolitik 

og på socialpolitik, vil DF'erne 

dernede kunne være 

medvirkende til at sætte 

hælene i og sige fra. Stemmemæssigt 

vil det nok ikke 

kunne batte så meget blandt 

de mere end 600 parlamentarikere, 

men de vil ikke 

kunne lukke munden på os. 

Og det er i første omgang 

det vigtigste. 

Vi vil i ét og alt forfægte 

danske synspunkter. Vi vil 

med næb og kløer bekæmpe 

enhvert lille skridt, der giver 

Europa større indflydelse 

over Danmark, ethvert 

lille skridt, hvor magten 

flyttes fra Folketinget og til 

Strasbourg. Inde i bladet på 

side 20 præsenteres nøjere 

det oplæg, vi går til valg på. 

Det er i et og alt et forsvar 

for Grundloven, som mere 

og mere udhules, og som 

stærke kræfter meget gerne 

så fundamentalt ændret. 

Men i Europa-Parlamentet 

vil vi først og fremmest 

være den danske stemme og 

råbe vagt i gevær, når danske 

interesser står på spil og 

når danske borgeres indflydelse 

forringes. 

Husker nogen mon stadig 

den sønderjyske politiker 

Peter Hiort Lorenzen (1791- 

1845), som var indvalgt dels 

i byrådet i Flensborg, dels i 

Stænderforsamlingen i Sønderborg, 

og som i 1840'erne 

blev kendt, berømt og berygtet 

for sin utrolige stædighed. 

Hiort Lorenzen fortsatte 

nemlig, til stor irritation 

for alt og alle, ikke alene 

med konstant at forfægte 

danske synspunkter, men så 

sandelig også med at tale 

dansk midt i alt det tyske. 

Det kunne måske synes en 

ubetydelig ting, og nogen 

reel indflydelse mente man 

jo ikke, manden havde. Men 

det gik helt anderledes, for 

han gav danskheden en saltvandsindsprøjtning 

og et 

spark bagi, da det allermest 

krævedes. 

Den rolle vil Dansk Folkeparti 

gerne spille i det Europa-Parlament, 

som træder 

sammen ved årtusindeskiftet. 

Vi kan sammen tage første 

skridt den 10. juni 1999. 

Vi bliver "Danske stemmer, 

der arbejder..."

Udlændingepolitikken og DF's 

sociale profil blev afgørende 

NYHEDSBREV 

- Jeg føler fortsat, at jeg 

kan gøre et godt stykke 

politisk arbejde, og jeg 

har valgt Dansk Folkeparti, 

da dette partis politik 

er meget identisk med 

mine holdninger – ikke 

mindst på socialområdet. 

Samtidig har jeg hos De 

Konservative savnet 

markant retspolitiske 

udmeldinger samt en 

markant udlændingepolitik. 

Hos Dansk Folkeparti 

får jeg endelig det albuerum, 

jeg har savnet. Det 

er et parti med højt til 

loftet. 

Sådan forklarede MB, direktør 

Louise Frevert, 45, 

overfor offentligheden sit 

dramatiske spring fra De 

Konservative til Dansk Folkeparti. 

Springet var et nyt 

chok for det i forvejen trængte 

konservative parti og 

medførte naturligt en markant 

pressedækning, idet 

Dansk Folkeparti med sine 

nu syv mandater nu blev den 

suverænt største borgerlige 

gruppe i Københavns Borgerrepræsentation. 

Samtidig 

frasagde Louise Frevert sig 

sit folketingskandidatur i 

Østre Storkreds for De 

Konservative. 

- Udover de nævnte grunde 

var der flere årsager til 

bruddet, siger Louise Frevert. 

Jeg følte, at arbejdet i 

den konservative gruppe ikke 

var optimalt, ligesom jeg 

finder, at samarbejdet i Det 

Konservative Folkeparti er 

for dårligt. 

Dette manifesterede sig 

blandt andet i, at det har 

været meget vanskeligt for 

lokal-politikere at få informationer 

fra partiets ledelse 

og folketingsgruppe i den 

forløbne periode. 

- Når baggrunden for den 

førte politik kun kendes af 

medlemmerne via medierne, 

har det for mig og for andre 

været svært at forsvare partiets 

beslutninger. Det blev 

mit indtryk efter indgående 

drøftelser med Dansk Folke- 

Nyt chok for de 

konservative, da farverige 

Louise Frevert sprang til 

Dansk Folkeparti og 

gjorde DF til det suverænt 

største borgerlige parti i 

Københavns Borgerrepræsentation 

parti, at partiet værdsætter 

mit politiske arbejde. 

En indtryk, der bekræftes 

af MF/MB Peter Skaarup, 

som udtaler: 

- Det er med stor glæde, at 

vi modtog Louise Freverts 

indmeldelse i Dansk Folke- 

4 

parti og kunne byde hende 

varmt velkommen i vor 

gruppe ved Københavns 

Borgerrepræsentation. Jeg 

kender Louise Frevert som 

en meget dygtig politiker 

med en stor gennemslagskraft. 

De holdninger, Louise 

har specielt på retspolitikken 

og på udlændingepolitikken, 

ligger meget tæt på 

de holdninger, der kendetegner 

Dansk Folkeparti, ligesom 

hendes sociale engagement 

til fordel for vore 

svageste borgere falder helt

På Københavns Rådhus 

har Louise Frevert i to 

perioder været De 

Konservatives absolut 

stærkeste kort. Nu 

tilfører hun Dansk Folkeparti 

ekstra-styrke i Borgerrepræsentationen. 

Det skabte panik i det i 

forvejen kriseramte 

konservative parti, da MB, 

direktør Louise Frevert, 45, 

meldte sig ind i Dansk 

Folkeparti. 

i tråd med det, vi tror på og 

arbejder for. 

Det er en på alle måder 

særdeles farverig og spændende 

politiker, der i fremtiden 

benævnes DF'er. Louise Frevert 

er uddannet som klassisk 

balletdanser og har 

danset i The Pennsylvania 

Ballet og The Iranian National 

Ballet Company. Hun 

er uddannet som koreograf i 

Modern Ballet på Lincoln 

Center i New York, arbejdet 

ved Det Danske Teater, Nørrebros 

Teater og Det Ny 

Teater samt talløse revyer, 

shows og teaterforestillinger 

i ind- og udland i opsætninger 

som Can-Can, Teenagerlove 

og Processen. 

Hun er forfatter til fire bøger 

om dans og udtryksformer, 

men er nok på det seneste 

mest kendt for sit glødende 

engagement i Louise 

Freverts Danseinstut på 

Vesterbro i København, hvor 

Louise Frevert introducerede 

den eksotiske mavedans 

i Danmark. 

- Jeg var bare 18 år gammel, 

da jeg blev tilknyttet 

det balletkorps, som shahen 

af Iran havde stiftet, fortæller 

københavnerpigen, som 

blev født lige på grænsen til 

Frederiksberg, på Svanholmsvej. 

Hendes, nu afdøde 

far, var fuldmægtig i Arbejdsgiverforeningen, 

og ville 

- efter Louise Freverts 

mening – have klappet i 

sine hænder, hvis han havde 

oplevet hendes overgang til 

Dansk Folkeparti. 

- Forinden det meget spændende 

ophold i før-revolutionens 

Iran havde jeg prøvet en 

masse herhjemme. Blandt andet 

opnået at spille sammen 

med Dirch Passer i Cirkusrevyen, 

med Poul Reichhard i 

Tivolirevyen og i en bunke 

børneforestillinger på "Park", 

siger Louise Frevert. 

- Efter hjemkomsten fra 

Iran blev jeg involveret i alt 

tænkeligt, arrangerede 

blandt andet modeshows, 

disko-modeshows i 50 byer 

landet over, var koreograf 

på Melodi Grand Prix og var 

fire gange medarrangør af 

"Miss Danmark"-konkurrencerne, 

indtil jeg stiftede 

Danmarks Mavedanserskole 

5 

for cirka 15 år siden. 

Privat måtte Louise Frevert 

gennemleve den store 

sorg at miste sin mand, 

fagskolelærer Søren Pihl Sørensen, 

som døde af modermærkecancer, 

da han var 

kun 34 år gammel. Tilbage 

stod Louise Frevert med fire 

børn, Oscar, som i dag er 20 

år, Felix som er 19, Emily 

på 13 og Julius, som er otte 

år. 

En svær tid 

Pressekonferencen 

på 

Hotel Kong 

Frederik, hvor 

formanden 

for DF's 

gruppe i 

Borgerrepræsentationen, 

Peter Skaarup, 

bød Louise 

Frevert velkommen, 

blev 

naturligt et 

tilløbs-stykke. 

DF-gruppen er 

nu på syv 

med-lemmer 

og dermed 

større end 

Venstre og 

Konservative. 

- Jeg var netop første gang 

blevet indvalgt i KøbenhavnsBorgerrepræsentation, 

og drev min egen virksomhed, 

så også arbejdsmæssigt 

var det en meget 

svær tid, siger Louise Frevert. 

Det var også i høj grad 

Søren, der havde været børnenes 

store holdepunkt i 

tilværelsen. På en måde var 

jeg "manden i huset", som 

kom træt hjem – og så 

havde han bare klaret det 

hele. 

- Jeg fik i et halvt års tid 

bevilget en husmoderhjælp, 

indtil jeg blev i stand til at 

ansætte en lønnet medhjælp. 

Jeg ville ikke have, at 

børnene skulle overlades til 

at passe hinanden, og jeg 

var ikke så vild med at sende 

dem på institution. Jeg 

håber og tror, at børnene er 

kommet godt igennem det 

hele. For mig er de i hvert 

fald selve holdepunktet i mit 

liv, og de er i det daglige en 

kolossal støtte og hjælp for 

mig. 

Det var i 1992, at Louise 

Frevert besluttede sig for 

politik, og det var hendes 

gode ven, de konservatives 

daværende generalsekretær, 

Peter Sterup, som fik hende 

til at gå aktivt ind i arbejdet. 

- Jeg kendte de gode, gamle 

konservative dyder som 

Gud, Konge og Fædreland, 

med en masse socialt ansvar 

og med en skepsis overfor 

indvandringen, siger Louise 

Frevert. Jeg troede mig på 

den måde helt i overensstemmelse 

med partiets 

politik, indtil det altså inden 

for det sidste års tid gik op 

for mig, at de konservative 

svigtede og glemte sine 

idealer, siger Louise Frevert, 

som ved valget den 11. 

marts i fjor var kun 200 

stemmer fra at være blevet 

folketingsmedlem i Østre 

Storkreds i stedet for Frank 

Dahlgaard. 

Varm velkomst 

- Samtidig blev jeg meget 

presset af min far til at tage 

springet over i Dansk Folkeparti. 

Han havde sympati 

for partiet lige fra første 

dag, og selv havde jeg det 

allerbedste indtryk af Pia 

Kjærsgaard, som har gjort 

det fremragende. Jeg vil 

også tilstå, at det blev ret 

umuligt at blive andet en 

desillusioneret efter Hans 

Engells afgang. 

- Mit møde med Peter 

Skaarup og de andre i DF's 

gruppe i Borgerrepræsentationen 

blev afgørende. Jeg 

faldt lige fra starten godt i 

hak med dem, og har utallige 

gange stemt sammen 

med dem i udvalgene, og 

meget ofte fået de konservative 

til at ændre holdning 

i sager, hvor det så viste sig, 

at DF var enig med mig. 

- Omkring nytår havde jeg 

så på en eller anden måde 

truffet beslutningen om at 

nu skulle det være men 

måtte jo først igennem nogle 

meget alvorlige samtaler 

med mine børn og min familie 

om beslutningen. Jeg 

vil ikke lægge skjul på, at 

det ikke i alle tilfælde faldt i 

god jord. 

- Med undtagelse af min 

mor, som er inkarneret 

DF'er, er min familie og omgangskreds 

jo konservative, 

og flere tog det meget 

negativt. Men som tiden er 

gået, har man fået forståelse 

for min beslutning – ikke 

mindst på grund af den 

varme velkomst, jeg fik i 

folkepartiet, siger Louise 

Frevert, og jeg kan kun sige, 

at jeg nu er fuld af energi og 

glæder mig til lægge al mit 

politiske engagement i 

Dansk Folkeparti.

Politimand har fået nok, og retter det hårde skyts mod politikerne: 

Sandholmlejren - et gigantisk asyl 

FLYGTNINGEPOLITIK 

- Sandholmlejren er generelt 

et gigantisk asyl-cirkus 

af fup, svindel og bedrag. 

Løseligt anslået 

kommer mellem 50 og 60 

procent af samtlige udlændinge 

til lejren uden 

ét eneste dokument. Det 

hele er nøje planlagt af 

asylansøgernes bagmænd, 

som på forhånd har instrueret 

asylansøgerne i, 

hvad de skal sige, når de 

ankommer til lejren. Det 

er ligegyldigt, hvor meget 

de lyver, og det er ligegyldigt, 

om vi som afhørende 

politifolk kan afsløre 

af deres fup-historier. 

Sådan forklarer en politimand, 

som i en årrække har 

været ansat i Den Centrale 

Politiafdeling under Rigspolitichefens 

afdeling E. Politimanden, 

hvis identitet er 

kendt af Dansk Folkeblad, 

men som – af hensyn til sin 

fortsatte ansættelse i politiet 

– naturligvis ønsker at 

være anonym. 

Det er en velovervejet, velformuleret 

og særdeles sympatisk 

politimand, vi under 

samtalen har over for os. 

Det er smerteligt for ham at 

fortælle sin rystende historie, 

for også han er præget 

af den positive korpsånd, 

der heldigvis stadig kendetegner 

politikorpset. Han 

taler, siger han, på vegne af 

mange politifolk. En oplysning, 

Dansk Folkeblad senere 

i rigt mål får bekræftet 

fra flere politifolk. Nok er 

nok, lyder beskeden, Sandholmlejren 

er selve symbolet 

på den dårligdom, der præger 

dansk flygtningepolitik, 

og de førende politikere lukker 

bekvemt øjnene, selvom 

de kender sandheden. 

- De sande, reelle flygtninge; 

dem, som er forfulgt i 

hjemlandet som følge af 

politisk overbevisning, race 

eller religion, udgør en næsten 

usynlig gruppe, siger politimanden. 

Man kan blive 

helt glad, når man ind i mellem 

konfronteres med en 

ægte asylansøger, én som 

man gerne vil hjælpe. Når 

det endelig sker, at man mø- 

der sådan én, er det også 

kendetegnende, at vedkommende 

faktisk har dokumenter 

med, for vedkommende 

har jo netop ikke noget at 

skjule. Tværtimod vil han 

gerne fortælle sandheden. 

Lyv – og få asyl 

- Den helt overvældende 

store gruppe er fup-flygtninge, 

som er kommet til Danmark 

af én eneste årsag: 

Den økonomiske. De ved nøjagtigt, 

hvad de skal sige, og 

de ved, at jo mere de lyver, 

desto større chancer har de 

for at opnå asyl i Danmark. 

Vi politifolk, som sidder med 

afhøringerne, gør et utroligt 

stort stykke arbejde for at 

hente dokumentation fra 

hjemlandet, og et stort stykke 

arbejde med at afsløre 

asylansøgernes løgnehistorier. 

Men afsløringerne har 

reelt ingen effekt. Det arbejde, 

vi udfører, bliver fejet 

væk. 

- En normal procedure er, 

at den fremmede ankommer 

til Sandholmlejren. De kommer 

på alle tidspunkter af 

6 

dagen – for tiden i et tempo 

af 6.000 – 7.000 pr. år. Ved 

de første afhøringer, som 

finder sted fra klokken ni 

om morgenen, tager vi fingeraftryk, 

foto og får lavet 

id-dokumenter. Til stede er 

en politimand, en tolk og 

den fremmede. 

- Kendetegnende er, at de 

"husker" alt – undtagen det 

vigtige: Nemlig hvordan de 

kom til Sandholmlejren og 

hvilken rejserute, de har 

fulgt for at komme til Danmark. 

De fortæller, at deres 

agent havde deres pas, og så 

var de bare fulgt efter ham. 

Ved ankomsten til Danmark 

er passet enten blevet destrueret 

eller angiveligt tilbageleveret 

til agenten efter 

indrejse. Efter en grundig 

afhøring på to-tre timer fordeler 

vi dem i en af tre 

grupper: 1. ÅGH-gruppen, 

den åbenbart grundløse 

asylansøgning, 2. Normal 

procedure og 3. Ingen resolution, 

der gælder for den 

ukendte uden ID og uden 

kendt rejserute. 

- Gruppe 1 kommer muligvis 

i IFFA, fængselet i Sand- 

holmlejren, mens de andre 

lukkes ud i Røde Kors-lejren. 

Grundene til asylansøgningen 

er som oftest, at de i 

hjemlandet angiver at tilhøre 

en illegal organisation, 

som bekæmper det lokale 

styre. Enkelte af dem – og 

det er dem, som ikke er 

blevet ordentligt forberedt af 

deres indsmuglingsagent - 

siger, at de kommer her af 

sociale eller familiære årsager 

eller at de bliver forfulgt 

af kriminelle. 

- Fra politiet sendes 

asylansøgeren til IUS – indenrigsministerietsudlændingestyrelse, 

hvor de får de 

en video forevist, som på deres 

eget sprog fortæller om 

vilkårene for at få asyl i Danmark. 

I dagene og ugerne 

efter arbejder politiet så 

videre med deres sag, hvor 

der sendes fingeraftryk videre 

til de andre europæiske 

lande, hvis der er indicium 

for, at de inden Danmark har 

været i et de sikre lande. 

- Inden Danmark skrev 

under på Dublin-konventionen, 

kunne vi straks afvise 

en asylant ved grænsen til

- cirkus af fup, svindel og bedrag 

Tyskland og de nordiske 

lande og returnere vedkommende. 

Denne returnering 

var fastlagt i mellemstatslige 

aftaler. Det kan vi ikke mere. 

Vi skal først undersøge hans 

sag, og forhandle ham tilbage 

til de pågældende lande på 

højere niveau i systemet, 

siger politimanden. 

Fantaster 

- Politikerne er fantaster, 

når de tror, at det går med 

de åbne grænser, som 

Schengen-aftalen indebærer, 

og det er forrykt, at man 

nedlægger kontrollen på selve 

grænsen, hvor det er 

mest effektivt, hvorefter 

man går over til alternativ 

kontrol i baglandet, der naturligt 

må blive ringere og 

kræver flere ressourcer. 

- Der kan være op til 800 

asylanter i lejren; de kan, 

udrustet med et asylkort, gå 

ud og ind af lejren som de 

vil. Og en del østeuropæere 

bruger de dage, de har, flittigt 

til tyvetogter i omegnen, 

hvor de stjæler med næb og 

kløer, og sender værdierne 

ud af landet til adresser i 

hjemlandet. De kommer for 

eksempel om mandagen, og 

begynder at stjæle om tirsdagen 

– det er useriøse asylansøgere. 

Nogle af dem, vi 

allerede én gang har afvist, 

kommer af og til igen nogle 

uger eller måneder senere, 

og søger asyl påny. Derefter 

kan de fortsætte deres kriminelle 

metier, til de atter 

bliver udvist. For vi bliver 

nødt til at behandle deres 

sag én gang til. Og én gang 

til, hvis de kommer for tredje 

og fjerde gang. De siger, 

at de nu i den mellemliggende 

periode, er blevet forfulgt 

i hjemlandet, og så har 

de ret til en asylbehandling. 

- Det er jo sådan, at asylbegrebet 

står over alt andet. 

Uanset hvor drevne kriminelle 

de er og uanset, hvad 

de ellers har foretaget sig. 

Når de siger asyl, er alt andet 

ligegyldigt; også selv om 

de får en udvisningsdom i 

forbindelse med en straffesag. 

Vi har eksempelvis haft 

en svensker, som søgte asyl, 

idet han hævdede at være 

forfulgt af Säpo, den 

7 

Engang var Sandholmlejren Den Kongelige Livgardes 

kaserne. I dag er lejren, i følge de stedlige politifolk, et 

gigantisk asyl-cirkus af fup, svindel og bedrag. 

svenske efterretningstjeneste. 

Og det lykkedes ham 

faktisk at blive forsørget i 

Sandholmlejren i fem måneder, 

inden han blev hjemsendt. 

- Nogle asylansøgere har 

en regning, de skal betale til 

deres agenter. Og allerede 

fra første stund, de får penge 

mellem hænderne, begynder 

de at sende penge ud af 

landet. For cirka et år siden 

vedtog politikerne "madpakkeregulativet", 

som skulle 

"presse" asylansøgerne til at 

fortælle sandheden. Madpakkeregulativet 

betød, at 

der blev udbetalt naturalier 

i stedet for penge til asylansøgerne. 

Regulativet var 

godt, og det var vores indtryk, 

at dette rygtedes uden 

for Danmarks grænser. Men 

da ordningen begyndte at få 

den ønskede effekt, hvor 

flertallet af ansøgerne fik 

frataget deres lommepenge, 

blev reglen genovervejet i 

Udlændingestyrelsen, for 

det var jo ikke meningen, at 

det skulle være så mange, 

der skulle sættes på "madpakkepenge". 

- En arrangeret tur eksempelvis 

fra Somalia til 

Danmark koster angiveligt 

mellem 3.000 og 4.000 amerikanske 

dollars. Rejseruten 

kan for eksempel gå over 

land til Djibutti og videre 

med fly til Frankfurt, hvor 

asylansøgerne mødes i lufthavnen 

med stedlige agenter, 

som kører dem til en 

midlertidig adresse i Frankfurt, 

inden de kan få kørelejlighed 

til Flensborg. Agenten 

kører dem så op til lidt 

nord for Flensborg, hvor de 

bliver sat af, og spadserer 

over den danske grænse – 

oftest ved Skomagerhus, 

Sæd eller skovområdet ved 

Krusaa. På den anden side 

af grænsen venter så agenten 

i sin bil på asylsøgerne. 

Fra grænsen kører han dem 

videre til for eksempel en 

jernbanestation i Danmark, 

hvorfra de så selv rejser til 

Sandholmlejren. I visse tilfælde 

kører bilen dem helt 

op i umiddelbart nærhed af 

Sandholmlejren. Ved ankomsten 

til lejren har de intet 

på sig, der kan fortælle, 

hvem de er eller hvor de 

kommer fra som sidste land 

inden Danmark. 

De ægte asylansøgere 

- Vi politifolk kæmper i 

det daglige for at bevare 

Danmark dansk under hensyn 

til også at give ægte 

asylansøgere opholdstilladelse, 

men vi bliver desavoueret 

af lovgivningen og 

politikerne. Uanset hvor 

godt og sobert vi udfører 

vort detektivarbejde. Vi er 

så erfarne, at vi kan se en 

falsk asylsøger an på kort 

tid, men han siger bare, at 

han vil sværge ved Allah, og 

så er vi lige vidt. Vi oplever, 

at de fremmede får lov til at 

begå strafbare handlinger, 

som ville blive retsforfulgt, 

hvis danskere gjorde det 

samme. Vi oplever også, at 

der kommer asylansøgere 

fra Tyskland til Danmark, 

typisk af indisk herkomst. 

Disse asylansøgere angiver, 

at de vil søge asyl i 

Danmark, men den reelle 

grund er, at de ønsker at 

blive gift med tyske kvinder, 

hvorved de omgår den tyske 

lovgivning og sikrer sig en 

opholdstilladelse i Tyskland. 

- Blandt politifolk er der 

diskussion om, hvad der kan 

gøres for at undgå disse situationer. 

For eksempel kan 

man genaktivere § 42a, stk. 

7, "madpakkeregulativet". 

Dernæst må de offentlige 

kasser lukkes ved udsendelse 

i forbindelse med afslag 

på asyl. Sker dette, vil flygtningestrømmen 

mindskes 

drastisk. 

- Jeg kan håbe, at det 

danske folk på et eller andet 

tidspunkt reagerer på uretfærdighederne 

og forstår sagens 

sammenhæng, nemlig 

at man fra ledende politisk 

hold er i færd med et farligt 

spil, som vil skabe større og 

større problemer i det 

danske samfund.

Øget pres på den danske grænse 


- Krigen i Jugoslavien 

vil med garanti betyde, 

at der nu kommer et 

stærkt øget pres på 

grænsen mellem Danmark 

og Tyskland, hvor 

illegale indvandrere i 

stort tal vil forsøge at 

komme ind i Danmark. 

Det vurderer lederen af 

grænsepolitiet chefkriminalinspektør 

Orla Duedal, 

Padborg Politi, og han er 

ikke et sekund i tvivl om, 

hvad der nu vil ske. 

- Hver eneste gang, der 

er en konflikt, kan vi i løbet 

af kort mærke det ved 

grænsen. Golf-krigen betød, 

at mange ville illegalt ind i 

Danmark, det samme var 

tilfældet med urolighederne 

i Bosnien, og nu 

drejer det sig om Kosovo, 

siger Orla Duedal. 

Grænsepolitiet har indtil 

nu i år pågrebet lige i 

underkanten af 600 personer, 

der illegalt ville ind 

i Danmark, og det er stort 

set uændret i forhold til 

samme periode sidste år. 

Det er 

ubevogtede 

små-overgange 

som denne 

mellem den 

dansk-tyske 

grænse, der 

specielt bliver 

hjemsøgt af 

illegale overløbere, 

som 

vælger nattetimerne 

til 

deres kriminelle 

forehavende. 

Politifolk ved 

grænsen 

advarer mod 

uoverstigelige 

problemer, når 

Schengenaftalen 

for 

alvor implementeres. 

- Men man skal være 

umådelig påpasselig med 

at sammenligne tallene. 

Bagmændene tilrettelægger 

de illegale transporter 

således, at de vil forsøge at 

sluse folk illegalt ind i 

Danmark i for eksempel 

uge 12. Ugen efter er det 

måske Holland, der er 

målet, og først et par uger 

efter er det måske igen 

Danmarks tur. Hvis vi så i 

de uger pågriber biler med 

personer, der vil illegalt 

over grænsen, kan billedet 

hurtigt vende helt, siger 

Orla Duedal. 

Ny politistyrke 

Danmarks tilslutning til 

Schengen får afgørende 

indflydelse på politiets arbejdsvilkår. 

Den 1. maj oprettes 

der en helt ny politienhed 

ved grænsen. Paskontrollen 

forsvinder, og 

det bliver den 45-årige politiinspektør 

fra Tønder, 

Hans Peter Balsgaard 

Nielsen, der kommer til at 

lede den såkaldte baglandspatrulje, 

der vil bestå af 

150 mand. 

8 

Orla Duedal siger, at 

politiet i øjeblikket er inde i 

overvejelser om, hvordan 

"vi skal sikre grænsen". 

Der skal være en kontrol 

ved den dansk-tyske grænse, 

der er en såkaldt indre 

grænse i Schengen, og politiet 

er i øjeblikket inde i 

overvejelser om, hvordan 

man skal tilrettelægge arbejdet. 

Politiet ved grænsen arbejder 

tæt sammen med 

Rigspolitiets task-force mod 

organiseret menneskesmugling. 

Enheden ledes 

fra et kontor i Sandholmlejren 

af kriminalkommissær 

Niels Brodersen. Enheden 

er på ti mand og blev 

oprettet i 1997, og opgaven 

er at koordinere den nationale 

efterforskning på området. 

På den baggrund er 

otte indtil nu blevet idømt 

fængselsstraf i Danmark og 

fire i udlandet. 

Fra kontorerne i Sandholmlejren 

kan task force 

se de illegale indvandrere 

ankomme. Tallene fra Rigspolitiet 

viser, at omkring 

9.000 personer sidste år 

søgte asyl i Danmark, og 

det er politiets vurdering af 

størstedelen heraf er kommet 

illegalt ind i Danmark. 

Chefen for task force er 

kriminalkommissær Niels 

Brodersen. Hans opfattelse 

er, at så længe han kan 

kigge på lågen i Sandholmlejren 

og se, at der står folk 

i kø, der er kommet illegalt 

ind i Danmark, så har man 

ikke løst opgaven. 

Omvendt er det umuligt 

at sige noget om, hvor mange 

flere der illegalt ville 

være kommet til Danmark, 

hvis ikke task force eksisterede. 

Det er ingen hemmelighed, 

at der i politiets rækker 

er stor betænkelighed 

ved Schengen-samarbejdet. 

I task force ser man frem 

til Schengen med spænding, 

mens politifolk ved 

grænsen direkte har advaret 

mod de åbne grænser. 

Politiet nærer nemlig ingen 

illusioner om, at arbejdet 

vil blive mindre. Der vil 

nemlig fortsat været et 

stort ønske hos mange 

udlændinge om at komme 

til Danmark.

I Sønderjylland 

frygter man 

tanken om det 

grænseløse EU, 

som Schengen 

medfører. Et 

skilt af denne 

art holder 

ingenlunde 

illegale indvandrere 

fra at 

krydse grænsen 

ind i det 

forjættede 

land. 

Flere og flere udlændinge 

Der kommer hele tiden 

flere og flere udlændinge til 

Danmark - både i form af 

asylansøgere og som familiesammenførte. 

For sidstnævnte 

gruppes vedkommende 

var det ellers indenrigsminister 

Thorkild 

Simonsens faste overbevisning, 

at antallet ville falde 

fra 1997 til 1998. Det er 

ikke sket. Tallet viser 

tværtimod en stigning på 26 

pct. 

Udviklingen i tilstrømningen 

af udlændinge til 

Danmark ses i nedenstående 

skema. Tallene er fra 

Udlændingestyrelsens 

statistik fra 1998. 

Registrerede spontane asylansøgere 

Anerkendelsesprocent i 1. instans 

Familiesammenføringstilladelser 

1997 1998 Ændring i år I personer 

5.092 5.699 + 12 pct. + 607 

54 % 58 % + 4 pct. 

7.708 9.740 + 26 pct. + 2.032 

KILDE: UDLÆNDINGESTYRELSEN 

25.000 somaliere danske inden 2006 


Regeringen er, i tæt samarbejde 

med Venstre og 

Konservative, gået i gang 

med at løse det somaliske 

flygtningeproblem. 

Problemet løses ikke ved 

hjemsendelse, men ved at 

gøre 25.000 somaliere til 

danske statsborgere. 

Det første skridt har de 

Udvalgte foreløbige nøgletal 

tre forligspartier allerede taget. 

Midt i marts fik de første 

86 somaliere udleveret 

dansk pas og fik tildelt 

dansk indfødsret. 

Det skete i forbindelse 

med indfødsretslov L173, 

hvor yderligere 4.000 udlændinge 

blev gjort til danskere. 

Sådanne love vedtages i Folketinget, 

uden debat, tre-fi- 

9 

re gange om året. 

Fælles for de første 86 

somali-danskere er, at de 

alle ankom til Danmark i 

1990 – altså sammenfaldende 

med det allerførste rykind 

af somaliere efter borgerkrigens 

udbrud. 

Op gennem 90'erne er som 

nævnt senere strømmet omkring 

15.000 somaliere ind; 

med familiesammenførin- 

gerne er der yderligere tilkommet 

cirka 10.000. 

Det må realistisk forventes, 

at samtlige disse somaliere 

har opnået dansk indfødsret 

inden år 2006. 

Herefter behøver indenrigsministeriet 

ikke længere 

anvende energi og arbejdskraft 

på at etablere hjemsendelsesaftaler 

med det somalilandske 

styre.

GÆSTEN 

Af Anders Fogh 

Rasmussen, 

Venstres formand 

Når næste valg kommer – 

og det kan blive før nogen 

aner det – vil Venstre 

gå benhårdt efter at skaffe 

danskerne det systemskifte, 

der trænger sig så 

alvorligt på. Danmark 

har virkelig behov for at 

slippe af med en regering, 

der i den grad er 

kørt fast og gang på gang 

demonstrerer sin udtalte 

mangel på visioner. 

Mit indtryk er, at danskerne 

har fået nok af Nyrup 

og venter utålmodigt på 

nye vinde. Nu er tiden kommet, 

hvor landet har brug 

for en regering med et borgerligt 

grundsyn. Alt for 

længe har Nyrup fået lov at 

praktisere sin visionsløse 

politik – en politik præget af 

frygt for at tage fat dér, hvor 

problemerne virkelig ligger 

gemt. 

Venstre stræber efter, at 

der kan dannes en firkløverregering 

bestående af Det 

konservative Folkeparti, 

CD, Kristeligt Folkeparti og 

Venstre. Jeg tror, at en sådan 

regering vil være den 

mest effektive til at lede et 

bredt samarbejde i folketinget 

om de nødvendige reformer 

af det danske samfund. 

Jeg har bemærket, at 

Dansk Folkepartis leder, Pia 

Kjærsgaard, af en borgerlig 

regering vil kræve "en aftale 

med Dansk Folkeparti, som 

strækker sig over en hel 

valgperiode". I modsat fald 

vil DF "stå helt frit i forhold 

til at få sin politik igennem 

på social- og sundhedsområdet" 

(Børsen, den 26. marts 

1999). 

Det er den sidste model, 

som er løsningen. En firkløverregering 

vil ikke indgå 

flerårige aftaler til nogen side 

i folketinget. En ny regering 

vil lave et regeringsgrundlag, 

som er forhandlet 

og aftalt mellem de fire partier 

i regeringen. Regeringen 

vil så lægge sine forslag 

frem i folketinget til fri forhandling. 

De partier, som vil 

samarbejde med regeringen, 

får altså indflydelse. Og vi 

udelukker ikke nogen på 

forhånd. Der bliver således 

ikke indgået nogen flerårig 

aftale om et regeringsgrundlag 

hverken med Dansk 

Folkeparti eller noget andet 

parti. Det er der i øvrigt 

Er DF parat? 

heller ikke tradition for i 

Danmark. Jeg kan ikke 

erindre et eneste eksempel 

på, at en regering har indgået 

aftale om regeringsgrundlaget 

med partier 

10 

uden for regeringen. 

Det er værd at notere, at 

Dansk Folkeparti i stadig 

højere grad har lagt en pragmatisk 

linie, hvor partiet søger 

indflydelse i stedet for 

gold protest. Den nye linie 

har bl.a. ført til, at den socialdemokratiskeamtsborgmester 

i Københavns amt, 

Vibeke Storm Rasmussen, 

har indgået en samarbejds-

aftale med Dansk Folkeparti. 

Og finansminister Mogens 

Lykketoft fulgte efter 

ved at invitere DF til de senestefinanslovforhandlinger. 

Mon vi så ikke kan 

blive fri for Socialdemokratiets 

skræmmekampagne 

mod en borgerlig-liberal regering, 

der kommer til magten 

ved hjælp af stemmer 

fra Dansk Folkeparti? 

Der er en række punkter, 

hvor Venstre og Dansk Folkeparti 

ser meget forskelligt 

på tingene. Generelt synes 

jeg, at Dansk Folkeparti re- 

Er Dansk Folkeparti 

parat til at tage 

medansvar for dansk 

deltagelse i 

internationale aktioner, 

spørger Venstres 

formand med adresse til 

Pia Kjærsgaard. 

Anders Fogh Rasmussen: 

Mit indtryk er, at 

danskerne har fået nok af 

Nyrup og venter 

utålmodigt på nye vinde. 

præsenterer en alt for lukket 

og indadvendt holdning 

til Danmarks deltagelse i internationalt 

samarbejde. Alle 

ved, at DF vil gå langt videre 

i 

udlændingepolitikken, end 

Venstre er parat til. DF er 

imod EU, eller i hvert fald 

de væsentligste dele af EUsamarbejdet. 

DF har stemt 

imod dansk deltagelse i 

internationale militære aktioner. 

Og DF vil have nedlagt 

Den Internationale Brigade. 

Venstres grundholdning 

er, at Danmark som et lille 

land vinder indflydelse ved 

at sidde med ved det bord i 

EU, hvor beslutningerne 

blive truffet - i stedet for at 

stå uden for og passivt acceptere 

det, de andre har besluttet. 

Derfor bør Danmark 

med i Euro´en. 

Vi mener også, at det in- 

11 

ternationale samfund har 

en pligt til at skride ind mod 

tyranniske diktatorer, der 

krænker menneskerettighederne 

og forfølger og undertrykker 

politiske modstandere. 

Vi burde lære af historien: 

Demokratierne i Europa 

burde i tide have stoppet 

Hitler - så ville Anden Verdenskrig 

være undgået. Vi 

danskere kan ikke være bekendt 

blot at sejle under bekvemmelighedsflag 

og lade 

andre kæmpe og bløde for 

vor frihed. Vi har en pligt til 

selv at deltrrage, når det internationale 

samfund beslutter 

at iværksætte en militær 

aktion mod en Saddam 

Hussein, en Milosevic eller 

en anden krigstyran. 

Forsvarsforliget 

Nogle spørger: Hvorfor 

skal danske soldater kæmpe 

fjernt fra Danmarks grænser? 

Tænk, hvis det amerikanske 

folk havde sagt sådan 

i 1944. Så ville vi i dag 

have trællet under det nazistiske 

åg. 

Gæsten 

Blå bog 

Fhv. minister Anders 

Fogh Rasmussen, 45, er 

Venstres formand. 

Folketingsmedlem fra 

1978, skatteminister 

1987-92, fra 1990 tillige 

økonomiminister. 

Landsformand for VU 

1974-76, Formand for 

Venstres folketingsgruppes 

bestyrelse 

1984-87 og igen fra 

1992. Formand for Venstres 

folketingsgruppe 

fra 1998. Politisk ordfører 

1992-98. Næstformand 

for Udenrigspolitisk 

Nævn. Har 

bl.a. skrevet bøgerne 

"Opgør med skattesystemet", 

"Kampen om 

boligen", Fra Socialstat 

til Minimalstat". 

Venstres kandidat i 

Viborg Amt fra 1973, i 

Kjellerupkredsen fra 

1974, i Viborgkredsen 

fra 1977 og i Glostrupkredsen, 

Københavns 

Amt fra 1999. 

Jeg kan slet ikke forlige 

mig med denne navlebeskuende 

holdning, hvor vi blot 

tænker på os selv og overlader 

til andre at sikre vor frihed 

og fred. 

For at kunne leve op til 

vore internationale forpligtelser 

må vi nødvendigvis 

have et troværdigt forsvar. 

Regeringens udspil til et nyt 

forsvarsforlig vil gøre det 

umuligt for Danmark at 

deltage aktivt i fremtidige 

internationale militære aktioner. 

Dansk Folkeparti har indtaget 

en meget ansvarsbevidst 

holdning til forsvaret 

ved at skrive under på 

betænkningen fra forsvarskommissionen. 

Ud fra den 

betragtning kunne man 

godt overveje Dansk Folkeparti 

som deltager i et nyt 

forsvarsforlig. Dansk Folkeparti 

skal imidlertid være 

klar over, at forligspartierne 

principielt stiller sig positivt 

til dansk deltagelse i internationale 

militære aktioner. 

Er Dansk Folkeparti parat 

til at tage dette skridt? 

Blandt Dansk Folkeblads faste rubrikker er 

"Gæsten". I hvert nummer inviterer vi en markant 

personlighed til at skrive sin mening om et emne, 

helt efter eget valg. Det skal understreges, at 

"Gæsten" ikke nødvendigvis sympatiserer med 

Dansk Folkeparti.

En folkefest i rødt og hvidt 

for 150 års dansk grundlov 

Der er lagt op til en virkelig 

folkefest, når Dansk 

Folkeparti den 5. juni afholder 

grundlovsfest på 

Dybbøl Banke i Sønderjylland 

– til markering af 

Grundlovens 150 års jubilæum. 

DF'ere fra hele landet vil 

strømme til de historiske 

banker i selskab med de 

mange sønderjyder, som givet 

vil lægge vejen om ad 

Dybbøl til dette i særklasse 

største folkelige arrangement, 

Dansk Folkeparti har 

bundet an med. Talerne behøver 

ingen yderligere præsentation: 

Pia Kjærsgaard, 

Søren Krarup og Mogens 

Camre. 

Underholdningen er lagt i 

hænderne på charmerende 

Randers Pigegarde, og hele 

arrangementet bindes sammen 

af folkefestens konfrencier, 

dansktopsangeren Flemming 

Antony, som også synger 

for på de fire dejlige fædrelandssange. 

Det vil være en 

god idé at tage madkurve 

med til arrangementet, men 

der er også mulighed for at 

købe mad og drikke ved arrangementet. 

Kom i god tid – 

Historiecenter Dybbøl Banke, 

som nok er et besøg værd, har 

lovet stærkt reducerede billetpriser 

i dagens anledning. 

Program for Folkemødet 

på Dybbøl Banke 

13.30-14.00 Tatoo og 

underholdning ved Randers 

Pigegarde 

14.00-14.15 Velkomst ved 

grundlovsfestens 

konfrencier, sangeren 

Flemming Antony. 

Flaget hejses. 

Fællessang: "Der er et 

yndigt land". 

14.15-14.45 Pia Kjærsgaard, 

Dansk Folkepartis formand, 

taler. 

14.45-14.55 Fællessang: 

"Som en rejselysten flåde". 

14.55-15.05 Interval – med 

musiceren af Randers 

Pigegarde. 

15.05-15.30 Folkedanseroptræden 

ved Sønderborg 

Amts Folkedansere. 

15.30-16.10 Søren Krarup, 

sognepræst i Seem, taler. 

16.10-16.20 Interval 


"Det haver så nyligen 

regnet". 

16.25-16.45 Mogens Camre, 

Dansk Folkepartis 

spidskandidat ved EUparlamentsvalget, 

taler 


"Jeg elsker de grønne lunde" 

16.50-17.00 Afslutning ved 

Pia Kjærsgaard, Dansk 

Folkepartis formand. 

17.00: Randers Pigegarde 

marcherer ud til musik. 

Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard vil være en af 

hovedtalerene ved Dansk Folkepartis store 

Grundlovsarrangement på Dybbøl Banke i Sønderjylland 

12

Danske stemmer der arbejder 

Dansk Folkeparti i 

Europa-Parlamentet 

EP-valget 

torsdag den 10. juni 1999 

13

Danmark skal i EU kæmpe 

for sin selvstændighed 

EU-VALG 

- Det er vigtigt, at det Europa-Parlament, 

der bliver 

valgt den 10. juni bliver 

så stærkt, at det kan 

sikre, at der sker fundamentale 

ændringer i EU's 

traktat. 

Det siger Dansk Folkepartis 

spidskandidat til EU-parlamentsvalget, 

Mogens Camre, 

der gennem 19 år repræsenteredeSocialdemokratiet 

i Folketinget. Her 

havde han betydelige politiske 

poster, blandt andet var 

han i en periode politisk ord- 

14 

fører. 

- Socialdemokratiet var 

det tyvende århundredes 

parti. Men nu rinder århundredet 

snart ud, og jeg 

vil arbejde for, at Dansk Folkeparti 

bliver det 21. århundredes 

parti. Dansk Folkeparti 

har nemlig et langt 

tættere forhold til almindelige 

mennesker. Problemet 

med Socialdemokratiet er, at 

det har svigtet arbejderbevægelsens 

gamle folkelighed, 

og har fjernet sig fra 

kernen af de arbejdere og 

funktionærer, der byggede 

partiet op. Derfor er Social-

- Det 20. århundrede har 

været Socialdemokratiets 

århundrede. Nu vil jeg 

arbejde for, at det 21. 

århundrede bliver Dansk 

Folkepartis århundrede, 

sagde Mogens Camre på 

pressemødet, da han blev 

lanceret som partiets 

spidskandidat 

demokratiet blevet et parti 

som ikke formår at løse de 

problemer velfærdsstaten 

står midt i. Det er en væsentlig 

årsag til, at Socialdemokratiet 

taber vælgere, 

fastslår Mogens Camre. 

Han understreger, at det 

Socialdemokrati han som 

ung meldte sig ind i, siden 

har ændret sig på en lang 

række områder, så han måtte 

sige fra. 

- Der kommer et tidspunkt, 

hvor man må gøre op 

med sig selv, om man fortsat 

vil se til fra sidelinien, eller 

om man vil gå ind i et aktivt 

arbejde på et andet politisk 

grundlag, der er i overensstemmelse 

med den samfundsmodel, 

men tror på. 

Jeg har valgt det sidste. 

Mogens Camre har en 

ganske betydelig indsigt i 

EU-forhold. Nogle mener, at 

han er den af samtlige partiers 

kandidater, der er den 

mest vidende på området. 

- Jeg har i de senere år 

haft en usædvanlig god mulighed 

for at sætte mig ind i 

EU's arbejde, fordi jeg har 

været udsendt til Danmarks 

Faste Repræsentation ved 

EU - altså EU-ambassaden i 

Bruxelles. Repræsentationen 

er det organ, der på 

Danmarks vegne forhandler 

EU's lovgivning og andre 

forhold. Sagt på en anden 

måde: Dem, der til daglig repræsenterer 

Danmark i Ministerrådet. 

Det har givet en 

god indsigt i de problemer, 

der er i EU, siger Mogens 

Camre. 

Hans udsendelse i Bruxelles 

ophører den 30. juni i år, 

men Mogens Camre tager 

forinden orlov, så han i Danmark 

kan føre en effektiv og 

markant valgkampagne. 

Skeptisk 

Mogens Camre er yderst 

skeptisk over for den nuværende 

struktur og beslutningsproces 

i EU. Han var 

allerede en af de 11 folke- 

15 

Mogens Camre vil 

modarbejde den 

nedlæggelse af de danske 

grænser, som er følgen af 

Schengen-aftalen, og vil i 

parlamentet være blandt de 

forreste til at bekæmpe 

korruption og 

pengemisbrug. 

tingsmedlemmer fra Socialdemokratiet, 

der i 1972 

stemte mod Danmarks medlemsskab 

af det daværende 

EF. 

- Jeg stemte imod af præcis 

de grunde jeg i dag har 

til at sige nej til den integration, 

den sletning af de 

europæiske staters selvstændighed, 

som fortsat er 

målet for en række lande og 

politiske ledere. 

Ja til samarbejde 

- Dansk Folkeparti siger 

ja til samarbejde i Europa 

på de områder, hvor det er 

rimeligt. Det skal være et 

samarbejde mellem frie og 

selvstændige stater under 

en form, der bevarer danske 

værdier og dansk kultur. Vi 

lever i en tid, hvor globaliseringen 

har medført, at 

mennesker overalt rykker 

sammen om deres stamme, 

deres nation og deres kultur. 

Kun inden for en gruppering, 

der har fælles værdier, 

er enige om at være sammen 

og er enige om måden at 

løse problemer på, er det 

muligt at skabe et 

velfungerende samfund. Det 

er en afgørende ledetråd for 

det arbejde jeg på Dansk 

Folkepartis vegne vil søge at 

gøre i Europa-Parlamentet, 

siger Mogens Camre. 

Sagen handler nemlig også 

om, at Fællesmarkedets 

grundlæggere godt vidste, at 

Europa ikke kunne samles 

med sædvanlige demokratiske 

midler. Og det blev afgørende 

for udformningen af 

fællesskabets institutioner, 

at parlamentet fik svage 

funktioner, at Ministerrådet 

fik den lovgivende magt og 

at der er en Kommission, 

der er den egentlige regering 

med total initiativret, 

udøvende myndighed og 

uden reelt folkeligt mandat. 

Mogens Camre understreger, 

at EU's problemer går 

igen i enhver stor statsdannelse. 

Demokratiet svækkes, 

indsigt og overblik forsvinder 

i et uoverskueligt bureaukrati, 

og hensynet til 

menneskers og landes forskelligheder 

undertrykkes. 

- Her, siger Mogens Camre, 

ligger lige netop EU's hovedproblem. 

De europæiske 

lande er forskellige. Der er 

en nordeuropæisk og en sydeuropæisk 

kultur, der er 

meget forskellige økonomiske 

strukturer, og behov for 

forskellige politikker. Vi behøver 

blot at se på de problemer, 

som Euroen skaber. 

Tyskland har behov for at 

sætte renten ned, men 

Italien, Spanien og Portugal 

kan ikke tåle en rentenedsættelse. 

Når alle er låst 

fast under den samme pengepolitik, 

får vi problemerne 

i form af stigende ledighed. 

Det er faktisk utroligt, at 

EU's ledere gennem alle årene 

har kunnet slippe godt 

fra at tale om, at EU's hovedproblem 

er arbejdsløsheden, 

og at bekæmpelsen af 

denne havde første-prioritet 

- samtidig med, at ledigheden 

gennem de seneste 15 år 

er steget i EU som helhed. 

Den helt skandaløse situation, 

der hersker i Kommissionens 

forvaltning slog 

så ud i lys lue, og førte til 

Kommissionens afgang. Den 

uafhængige ekspertgruppe, 

som Parlamentet nedsatte, 

har leveret en lammende 

rapport over Kommissionens 

indre forhold. Det er beretningen 

om total mangel på 

almindelig kontrol med EU's 

økonomiske midler, altså de 

europæiske skatteyderes 

penge, om svindel og slendrian 

og nepotisme. Rapporten 

siger meget rammende: 

"De analyser vi har gennemført, 

har for ofte afsløret en 

voksende modvilje blandt 

hierarkiets medlemmer mod 

at anerkende deres ansvar. 

Det er vanskeligt at finde 

nogen, som har bare den 

svageste fornemmelse af at 

have et ansvar." 

Årsagerne ligger, fortsætter 

Mogens Camre, hele 

EU's struktur, fra Romtraktaten 

og fremefter, og 

den den måde, Kommissionens 

enorme bureaukrati 

med 16.000 ansatte fungerer 

på. Problemerne ligger ikke 

kun i toppen, men hele vejen 

ned gennem systemet, med 

uoverskuelige, bureaukratiske 

procedurer, indviklede 

regler og love, som gør det 

umuligt at få klarhed over 

budgetter og pengestrømme. 

EU's Revisionsret erklærer

år efter år direkte, at regnskaberne 

ikke kan kontrolleres, 

at penge bruges formålsløst, 

og uden at nogen 

rigtigt interesserer sig for, 

hvad man får for dem. 

EU's embedsstand er 

også utrolig dygtig til at 

etablere sig selv som 

Europas nye 

herremandsklasse med lønninger, 

pensioner og andre 

økonomiske privilegier, der 

generelt er mere end 

dobbelt så høje, som det, vi 

kender til uden for EU for 

tilsvarende arbejde. Danske 

politikere har sagt, at de er 

forargede over at se, at EU's 

pensioner er så rundhåndede. 

De pågældende politikere 

må have sovet i timen, 

hvis de først har fundet ud 

af det nu, siger Mogens 

Camre. 

Behov for ændringer 

Mogens Camre fremhæver, 

at det ikke er nok at 

udskifte den ene Kommission 

med den anden. 

Blå bog 

Mogens Camre er 63 år og spidskandidat på Dansk 

Folkepartis liste til EP-valget 1999. Han er født i 

Randers, hvorfra han blev student i 1954. Han har den 

højere handelseksamen, HD, i regnskabsvæsen og blev 

cand. polit. fra Københavns Universitet i 1967, og 

arbejder i dag som budgetråd ved Danmarks faste 

repræsentation ved EU. 

Mogens Camre var medlem af Folketinget i perioden 

1968-87 for Socialdemokratiet, hvor han havde adskillige 

indflydelsesrige poster. Bl.a. var han i en periode 

sit partis politiske ordfører, han har været finanspolitisk 

ordfører, formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, 

næstformand for det daværende Markedsudvalg 

- nu Europa-Udvalget - samt næstformand 

for Finansudvalget, ligesom han har været medlem af 

Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Igennem en årrække 

var han formand for KTAS's bestyrelse. 

Mogens Camre har en omfattende skribentvirksomhed 

bag sig. Heraf kan nævnes "Grækenland, kongeligt 

diktatur eller folkestyre", "Danmark ved en korsvej", 

"Socialdemokratiet, hvilken fremtid?", "Økonomi for 

fremtiden", "Teknologi for fremtiden" samt "Er det virkeligt 

sandt?" 

- Det er hele EU's struktur 

og målsætning, der skal 

ændres. Jeg har til min undren 

konstateret, at udenrigsminister 

Niels Helveg 

Petersen siger, at den nye 

16 

kommissionsformand, skal 

have afgørende indflydelse 

på, hvem der skal udpeges 

til kommissærer. Det viser 

netop, at man vil fastholde 

den udemokratiske opbyg- 

ning. Der findes ikke nogen 

kvinde eller mand i Europa, 

som man på den måde kan 

gøre til enevoldskonge og 

lade hende eller ham om, 

hvordan den nye kommission 

skal sammensættes. Det 

må være medlemsstaternes 

afgørelse, hvem de vil sende 

til Brüxelles. 

Mogens Camre understreger, 

at det ikke er 

Dansk Folkepartis ønske at 

give Europa-Parlamentet 

mere magt. 

- Men vi går ind i valgkampen 

til EU-Parlamentet 

for at få en indflydelse, så vi 

kan være danskernes talsmænd 

og vagthunde og 

være med til at forhindre, 

at Danmark mister selvstændighed. 

Vi skal arbejde 

for, at Kommissionen bliver 

ændret til et embedsmandsorgan, 

der er underlagt 

Ministerrådet. Vi skal modarbejde 

den nedlæggelse af 

de danske grænser, som er 

følgen af Schengen-aftalen, 

og vi skal være de forreste 

til at bekæmpe korruption 

og pengemisbrug i EU, siger 

Mogens Camre.

DF-holdet til EP-valget 

Dansk Folkeparti har fået 

sammensat en stærk liste til 

valget til Europa-Parlamentet, 

torsdag den 10. juni 

1999. Det skete ved et opstillingsmøde 

på Christians- 

3. Louise Holm, 

København, 21 år, 

studerende, 

bachelor i 

erhvervssprog. 

Louise Holm bliver 

bachelor i erhvervssprog 

(fransk 

og engelsk) til 

sommer og bosiddende 

i Vanløse. Hun 

arbejder som studentermedhjælper 

på DF's sekretariat 

på Christiansborg og 

er medlem af bestyrelsen 

i DF-Hovedstaden 

samt i 

DFU-København. 

Louise Holm er et 

meget aktivt medlem 

af Dansk Folkepartis 

Ungdom, og 

har som specialeopgave 

skrevet netop 

om EU-forhold og 

Euroen. Interesserne 

er dans, 

løb/aerobic samt 

alternativs 

behandlingsformer 

borg den 28. marts med deltagelse 

af DF´s hovedbestyrelse 

samt amts- og storkredsformændene. 

På de følgende sider præsenteres 

de i alt 20 navne, 

1. Mogens Camre, 

p.t. Bruxelles, 63 

år, budgetråd. 

Mogens Camre har 

en lang politisk 

karriere bag sig i 

Socialdemokratiet, 

hvor han var politisk 

ordfører i to år og 

finanspolitisk 

ordfører gennem 10 

år. Folketingsmedlem 

i næsten 20 

år. Han er gift med 

Lene Tychsen 

Camre, og har seks 

voksne og halvvoksne 

børn, Andreas 

27, Alexander 24, 

Daniel 21, Natascha 

16, Tatiana 15 og 

David på 13 år. 

Camre er uddannet 

H.D. og cand. polit 

og har sine store 

fritidsinteresser i 

veteranbiler, 

motorcykler og 

malerkunst. 

17 

som vil figurere på stemmesedlerne 

over alt i Danmark 

i den her angivne rækkefølge 

og med her det angivne 

nummer. 

Listen er sideordnet op- 

4. Lars 

Rydhard, 

Aabenraa, 56 år, 

politiassistent. 

Lars Rydhard 

arbejder som motorsagkyndig 

og 

kørekorteksaminator 

ved politiet i 

Aabenraa. Rydhard 

er stifter af Hjemstavnsforeningen 

i 

Sønderjylland. Han 

er gift med Bente 

Rydhard og har to 

børn, Malene på 32 

år og Philip på 27. 

Rydhard er udover 

at være politiuddannet 

også handelsuddannet 

og er 

byrådsmedlem i 

Aabenraa, folketingskandidat 

i 

Sønderjylland og 

med i bestyrelsen 

for lokalforeningen. 

Hans store fritidsinteresse 

er golf. 

stillet, hvilket indebærer, at 

det udelukkende er de personlige 

stemmer, der afgør 

hvem af DF-kandidaterne, 

der opnår valg til Europa- 

Parlamentet. 

2. Carl 

Christian 

Ebbesen, 

Vanløse, 30 år, 

pol. sekretær, 

civiløkonom. 

Carl Christian 

Ebbesen er uddannet 

HA, civiløkonom, 

tidligere 

landsformand for 

DFU, og arbejder 

som politisk 

sekretær på DF's 

sekretariat på 

Christiansborg. 

Han er folketingskandidat 

i Næstvedkredsen 

og 

medlem af Dansk 

Folkepartis 

hovedbestyrelse. 

Han er gift med 

Inger Marie 

Ebbesen, og parret 

har en søn, Hans 

Jacob på to år. 

Ebbesens fritidsinteresser 

er 

familien og 

friluftslivet.

5. Carsten Aagaard, 

Virum, 56 år, 

hovedkasserer. 

Carsten Aagaard er 

hovedkasserer i et stort 

internationalt firma og i 

øvrigt bankuddannet. Han 

er gift med 1. viceborgmester 

i Københavns Amt, 

Aase Steffensen, og har en 

søn, Michael på 28 år. I 

DF er han næstformand i 

Københavns Amt og folketingskandidat 

i amtet. 

Aagaard har beklædt dirigentposten 

ved DF's årsmøder. 

Hans store interesser 

– udover naturligvis 

politik, er løb og ikke 

mindst som tidligere 

divisionsspiller, fodbold. 

9. Lotte Adamsen, Kvistgaard, 

33 år, køkkenchef. 

Lotte Adamsen, som bor i 

Kvistgaard ved Helsingør er 

køkkenchef, uddannet tjener 

og gift med Dan. R. Adamsen. 

Parret har to pigebørn, 

Jacqueline på ni år og Josephine 

på fem. Af tillidsposter 

i DF beklæder Lotte Adamsen 

formandsposten i DF- 

Helsingør Lokalforening, og 

har sin store fritidsinteresse 

omkring hestene. Lotte 

Adamsen har været medlem 

af DF siden partiets start. 

6. Hans Kristian Skibby, 

Tørring, 29 år, 

logistikchef. 

Hans Kristian Skibby arbejder 

som logistikchef og er 

byrådsmedlem for Dansk 

Folkeparti i Tørring-Uldum 

kommune. Han er shippinguddannet 

speditør og i 

Dansk Folkeparti næstformand 

i Vejle Amt og medlem 

af EU's socialfondsudvikling. 

Skibby er ugift, og har sine 

store interesser i cykling, 

badminton og musik. Han 

har været medlem af DF lige 

fra partiets start. 

10. Kenneth Kristensen, 

Aarhus, 21 år, stud.mag. 

Kenneth Kristensen er 

historiestuderende ved 

Aarhus Universitet, og 

blev fornylig valgt til 

landsformand for Dansk 

Folkepartis Ungdom efter 

Carl Christian Ebbesen. 

Han er tillige sekretær i 

DFU-Aarhus og folketingskandidat 

i Aarhus 

Amt. Han har en glødende 

interesse for politik, og 

slapper bedst af sammen 

med vennerne og ved at 

læse faglitteratur indenfor 

samfundsforhold 

18 

7. Bente Vejrsø 

Nielsen, Holstebro, 44 

år, kantinemedhjælper. 

Bente Vejrsø Nielsen er 

bosiddende i Holstebro og 

arbejder som kantinemedarbejder 

og er amtsformand 

for Dansk Folkeparti 

i Ringkjøbing Amt og 

tillige, siden 1998, medlem 

af DF's hovedbestyrelse og 

næstformand i DF-Holstebro 

Lokalforening. 

Bente Vejrsø Nielsen er 

gift med Thorleif N., og 

parret har tre børn, Johnny 

på 27 år, Heidi på 25 og 

Allan på 22. Den altoverskyggende 

fritidsinteresse 

er politik. 

11. Tommy Hansen, 

Aalborg, 51 år, 

systemspecialist. 

Tommy Hansen er offentligt 

ansat som systemspecialist i 

Aalborg og har en HF-uddannelse 

samt en EDB-assistentuddannelse. 

Han er 

kasserer i DF-Aalborg 

Lokalforening og sekretær i 

DF-Nordjyllands Amt. 

Tommy Hansen er gift med 

Adiba Hansen, og parret har 

to børn, Morten på 19 år og 

Mette på 12. De store interesser 

for Tommy Hansen 

ligger indenfor film og 

vintersport, ligesom han er 

en god løber. 

8. Jens Bjerrum Bang, 

Karby, 32 år, selvst. 

erhvervsdrivende. 

Jens Bjerrum Bang er 

selvstændig erhvervsdrivende 

og bosiddende i Karby 

i Viborg Amt. Han er gift 

med Lene Ringgaard Bang, 

og parret har to mindre 

børn, Casper på tre år og 

Frederik på to. Han er folketingskandidat 

og næstformand 

i Viborg Amt. Bangs 

uddannelse ligger inden for 

CNC-programmer, og de store 

interesser er astronomi og 

EDB. 

12. Ole Bertelsen, 

Hvidovre, 45 år, 

kriminalassistent. 

Ole Bertelsen er 

kriminalassistent inden 

for det storkøbenhavnske 

politi og bosiddende i 

Hvidovre, hvor han er 

indvalgt i kommunalbestyrelsen. 

Han er næstformand 

i DF-Hvidovre 

Lokalforening og folketingskandidat 

i Københavns 

Amt. Ole Bertelsen 

er gift med Karen Revsbech, 

og har fem børn, 

Thomas på 22 år, Malene 

på 20, Karen-Christine på 

21, Rasmus på 18 og 

Andreas på 16. 

Bertelsens fritidsinteresser 

er sport, kunst og kultur 

samt miljøspørgsmål.

13. Bjarne Jensen, 

Grindsted, 46 år, 

arbejdsleder. 

Bjarne Jensen er arbejdsleder 

i Grindsted, hvor 

han er bosiddende. Han 

er uddannet tjener, 

ligesom han har en lederuddannelse 

i LEGOsystemet, 

merkonom og 

personaleadministrator. 

Han er formand for DF- 

Grindsted Lokalforening 

og kasserer i DF-Ribe 

Amt. Jensen er gift med 

Ketty D. Jensen og har 

fire børn, Rolf på 27, Harald 

på 25, Michael på 15 

og Anders på otte. Hans 

interesser er familien, 

havebrug samt bowling. 

17. Philip Heimbürger, 

Birkerød, 61 år, ingeniør 

Philip Heimbürger er ingeniør 

og af uddannelse værktøjsmager, 

maskiningeniør 

og merkokom. Han er gift 

med Stella Heimbürger og 

har fem børn, Nicolaus, 19 

år, Karl Victor på 17, Daniel 

på 10, Alexander på 10 og 

Julia, som er ni år gammel. 

Han er amtsrådsmedlem for 

DF i Frederiksborg amt, formand 

for DF-Birkerød/Farum 

og i amtsbestyrelsen for 

Frederiksborg Amt. Interesserne 

er politik, havebrug og 

tropefugle. 

14. Finn Larsen, Roskilde, 

50 år, speditør og vognmand. 

Finn Larsen arbejder som 

speditør og vognmand og er 

uddannet merkonom. Han 

bor i Roskilde med sin 

hustru, Lonni Larsen, og har 

to voksne børn, Vicky på 24 

år og Merete på 20. I Dansk 

Folkeparti er Finn Larsen 

formand for DF-Roskilde 

Lokalforening. Hans store 

interesser er fodbold og ikke 

mindst lokalpolitik. 

18. Anders Gjedde, 

Charlottenlund, 68 år, 

konsulent, søofficer. 

Anders Gjedde er tidligere 

søofficer af A-linien og er 

konsulent. Gjedde har i 

øvrigt en uddannelse som 

civiløkonom og interesserer 

sig glødende for politik 

og historie. Er specielt optaget 

af demografiske 

forhold, ytringsfriheden og 

bygningarbejder. Han er 

gift med Gunnel Gjedde og 

har tre voksne børn, Kristine, 

Steen, Charlotte og 

Ulrich – samt fire 

børnebørn. 

19 

15. Pia Kristensen, 

Solrød Strand, 45 år, 

sygehjælper. 

Pia Kristensen er sygehjælper 

og arbejder yderligere 

som kontorassistent. 

Hun er byrådsmedlem for 

Dansk Folkeparti i Solrød 

og er i bestyrelsen for DF's 

lokalafdeling. Pia Kristensen 

er gift med Christen 

Bøgh Kristensen, som 

også er meget aktiv i 

Dansk Folkeparti. Hun har 

to voksne børn, Gitte på 25 

og Jimi på 24. Hun er 

uddannet sygehjælper, og 

har sine store fritidsinteresser 

indenfor svømning 

og gymnastik. 

19. Ulrich Karpf, Bornholm, 

18 år, studerende. 

Ulrich Karpf er netop fyldt 18 

år, og dermed den yngste af 

samtlige partiers kandidater 

ved EP-valget, er bornholmer 

og bor i Rønne, hvor han studerer 

HHX. I Dansk Folkepartis 

Ungdom har han været 

med fra starten, og blev 

ved DFU-generalforsamlingen 

fornylig genvalgt til 

hovedbestyrelsen, ligesom 

han redigerer DFU's tidsskrift, 

"Dansk-Toppen". 

Ulrich er en rigtig sportsmand, 

og hans store interesser 

er løb, dans, fodbold og 

ishockey. 

16. Mogens Christensen, 

Ørum Djurs, 64 år, 

optiker. 

Mogens Christensen er optiker 

og har sin egen virksomhed 

i Ørum på Djursland. 

Han har en baggrund 

som købmand, inden han 

blev optiker. Christensen er 

byrådsmedlem og i bestyrelsen 

for kommuneforeningen 

for Aarhus Amt samt 

i det sociale udvalg i amt/ 

kommune. Han er gift med 

Grete Christensen – ligeledes 

aktiv i DF – og interesserer 

sig specielt for 

hesteopdræt, for haveanlæg 

samt for restaurering af 

gamle huse. 

20. Tommy Andersen, 

Sommersted, 69 år, 

pensionist. 

Tommy Andersen er 

pensionist og bosiddende 

i Sommersted i Sønderjylland. 

Han har en uddannelse 

som tidsstudietekniker, 

men har nu afsluttet 

sit aktive erhvervsliv. 

Han er bestyrelsesmedlem 

i DF-Vojens 

Lokalforening og 

hygger sig med sine 

fritidsinteresser, som er 

hunde, frimærker og 

lystfiskeri. Han er gift 

med Karen Andersen, og 

parret har to voksne 

børn, John på 43 år og 

Liselotte på 40.

Dansk Folkepartis oplæg 

til EP-valget 1999 

EU-VALG 

Dansk Folkeparti beder 

ved valget til EU-parlamentet 

den 10. juni om 

din stemme for at styrke 

modstanden mod Den Europæiske 

Union, som udgør 

en trussel mod folkestyret 

og Danmarks uafhængighed. 

En stemme på Dansk Folkeparti 

betyder din stemme 

på: 

Ja til bevarelse af 

Danmarks Riges Grundlov 

af 1953. 

Nej til Den Europæiske 

Union. 

Ja til et samarbejde i 

Europa mellem frie, 

uafhængige stater. 

Nej til Schengen-aftalen. 

Ja til en fortsat og styrket 

dansk grænsekontrol. 

Nej til mere indvandring. 

Ja til at bevare danske 

værdier og dansk kultur. 

Nej til at overlade den 

økonomiske og dermed 

politiske styring til EU. 

Ja til en ansvarlig, dansk 

økonomisk politik. 

Nej til EU-kommissionens 

korruption og 

pengemisbrug. 

Ja til de europæiske 

landes selvstændighed. 

Nej til den internationale 

kriminalitet. 

Ja til et øget og effektivt 

politisamarbejde mellem 

frie og selvstændige stater. 

Nej til at udskifte dansk 

pas med et EU-pas. 

Ja til bevarelse af den 

stærke danske krone 

Nej til EU-kommissionens 

presse- og propagandaarbejde. 

Grundloven 

Danmarks Riges Grundlov 

af 1953 er det danske folks 

sidste værn mod Europas 

Forenede Stater. Dansk Folkeparti 

vil derfor på det 

kraftigste modsætte sig en 

grundlovsændring. 

Dansk Folkeparti i Europaparlamentet 

Dansk Folkepartis medlemmer 

i Europaparlamentet 

vil fungere som det 

danske folks repræsentanter, 

og stedse arbejde for 

danske interesser. Vore 

medlemmer vil således nøje 

overvåge og bekæmpe ethvert 

tiltag, der øger EUkommissionens 

og Europaparlamentets 

magt og tilsvarende 

svækker Folketingets 

ret til at bestemme over 

danske anliggender. 

Schengen-aftalen 

Dansk Folkeparti vil arbejde 

for opsigelse af Schengen-aftalen, 

fordi denne 

reelt sletter Danmarks 

grænser og således lægger 

Danmark åbent for international 

indvandring, grænseoverskridendekriminalitet 

og terrorisme. 

Indvandring 

Dansk Folkeparti vil i Europaparlamentet 

arbejde for, 

at flygtninge- og indvandrerpolitikken 

forbliver et rent 

dansk anliggende, som besluttes 

i Folketinget, således 

at ingen overstatslige eller 

internationale organer kan 

pålægge os at modtage flygtninge 

eller indvandrere. 

Økonomisk politik 


for at bevare Dan- 

20 

marks økonomiske selvstændighed. 

De nødvendige og 

rigtige beslutninger om 

Danmarks finans- og pengepolitik 

kan kun træffes i 

Danmark. Dansk Folkeparti 

vil derfor bevare den danske 

krone. 

Kommissionen 

Dansk Folkeparti vil i 

Europa-Parlamentet arbejde 

for, at Kommissionen fratages 

initiativ- og forslagsretten. 

Kommissionen skal ikke 

være Europas regering men 

alene et embedsmandsor- 

gan. Kommissærerne skal 

alene være departementschefer. 

Kommissionens korrupte 

og uansvarlige økonomiske 

forvaltning skal bringes 

til ophør og alle EUansatte 

skal underlægges 

almindelige retsregler for 

hæderlig og præcis forvaltning. 

Hele EUs overforbrug 

af penge til tvivlsomme programmer, 

skattefrie lønninger 

og umådeholdent byggeri 

skal bringes til ophør. 

Ministerrådet 


for, at retten til at 

stille forslag til EU-lovgivning 

overføres til Minister- 

rådet, som består af ministre 

fra medlemslandene, og 

som er underlagt de enkelte 

landes parlamenter. Danmarks 

vetoret i Ministerrådet 

skal fastholdes. Der skal være 

fuld offentlighed om alle 

møder og beslutninger i EU. 

Strukturprogrammer og 

landbrug 


for at afvikle EUs 

enorme omfordeling af økonomiske 

midler mellem 

medlemslandene, som fastlåser 

forældede strukturer 

og er basis for omfattende 

svig og korruption. Strukturfondene 

må afvikles og 

landbrugspolitikken reformeres, 

så landbruget igen 

bliver et frit erhverv og kommer 

til at producere på markedsvilkår. 

Nye medlemslande 


for, at de lande i Østog 

Centraleuropa, som nu 

forhandler om optagelse i 

EU, ikke optages, før deres 

regeringer og administration 

har sikret de retlige forhold i 

landene. Den mafiastyrede 

kriminalitet i landene skal 

slås ned og deres grænser 

sikres. Er disse vilkår ikke 

opfyldt, vil landene være 

gennemgangsveje for en 

endnu stærkere bølge af 

kriminalitet ind i Europa. 

Hele Europas indre sikkerhed 

vil derved blive undergravet. 

Det skal understreges, 

at Dansk Folkeparti 

ikke principielt modsætter 

sig en udvidelse af EU til 

også at omfatte flere af 

landene i Øst- og Centraleuropa, 

idet disse lande historisk 

og kulturelt er en del 

af Europa. 

Styrket politiindsats 

Dansk Folkeparti modsætter 

sig et særligt europæisk 

unionspoliti, men er tilhænger 

af et styrket, mellemstatsligt 

politisamarbejde, 

som er nødvendigt for at bekæmpegrænseoverskridende 

kriminalitet og terrorisme. 

Politifolk fra andre EUlande 

skal alene kunne deltage 

i politimæssige opgaver 

i Danmark i samarbejde 

med dansk politi og på 

dansk politis ansvar. 

Forsvaret 


for, at Danmarks forsvar 

fortsat tilrettelægges 

indenfor NATO-alliancen. 

Dansk Folkeparti afviser et 

EU-organiseret forsvar, som 

er utilstrækkeligt og som 

oftest vil være handlingslammet 

på grund af modstridende 

interesser.

De satte 

livet på spil 

for Danmarks 

frihed. Nu 

siger Dansk 

Folkeparti 

tak til de 

britiske 

veteraner 

ved at 

påtage sig 

værtskabet 

for dem 

under deres 

deltagelse i 

4. majfestlighederne. 

Dansk Folkeparti vært 

for britiske krigsveteraner 

ARRANGEMENT 

Dansk Folkeparti har i 

dagene 3.-6. maj med glæde 

påtaget sig værtskabet 

for 50 britiske krigsveteraner 

fra The Royal 

British Legion fra Shakespeare's 

by, Stratfordupon-Avon. 

Dansk Folkeparti 

er gået ind i arrangementet, 

som ledes dygtigt 

af Frihedskampens 

Veteraner. 

Lad det være slået fast 

med det samme: Der venter 

heltene fra Anden Verdenskrig 

en række spændende 

dage i Danmark – med mindehøjtidelighed 

for de faldne 

på Christiansborg Slot, med 

udflugter til Kronborg Slot, 

Carlsberg Bryggerierne, Københavns 

Rådhus, Tivoli og 

Rosenborg Slot, og med en 

smuttur til Helsingborg. 

Dansk Folkeparti sørger 

for bustransport og guidning 

for veteranerne de fire dage, 

ligesom DF er vært ved middag 

i Snapstinget. 

Partiets formand, Pia 

Kjærsgaard, er naturligvis 

med veteranerne til den 

stemningsfulde 4. maj-aften 

i Mindelunden Ryvangen, 

hvor de 50 fra The Royal 

British Legion er gæster hos 

DF-fakta 

Veteraner jaget ud af flygtninge 

de danske modstandsfolk. 

Samtidig har Dansk Folkeparti 

atter sammen med 

bl.a. Centrumdemokraterne 

taget initiativ til at hædersgaverne 

til frihedskampens 

danske veteraner forhøjes 

Og så var det hele endda ved at gå i vasken – takket 

være den nye integrationslov. Forhistorien er, at de 

britiske veteraner, som bestemt ikke kan betegnes som 

velstående, efter lang tids søgen allerede i begyndelsen 

af januar måned skriftligt havde fået bekræftet booking 

på Hotel Copenhagen i Eskildsgade i København, og 

havde glædet sig til opholdet der. Den 10. marts indløb 

der pludselig meddelelse fra hotellet om, at bestillingen 

var annulleret, idet Københavns Kommune fra 1. april 

havde lejet samtlige værelser til flygtninge. En hurtig 

indgriben fra Dansk Folkepartis gruppe i Københavns 

Borgerrepræsentation ser dog ud til at kunne redde 

veteranernes økonomi, idet DF's Louise Frevert nu 

ihærdigt forsøger at gennemtvinge, at Københavns 

Kommune betaler forskellen mellem det prisfornuftige 

Hotel Copenhagen og det langt dyrere Hotel Sankt 

Thomas. Herved vil veteranerne kunne spare 8.000 

kroner. 

21 

kraftigt, nemlig fra 800 

kroner til 12.000 kroner årligt. 

Forslaget er en genfremsættelse 

af L 42 fra, folketingssamlingen 

1997-98, 

men ser denne gang ud til at 

kunne opnå flertal. Lovforslaget 

indebærer, at det 

beløb, som udbetales fremover, 

bliver på niveau med 

realværdien af det beløb, 

som blev udbetalt i 1945. De 

800 kr. pr. år i 1945 svarede 

til ca. 10 pct. af en faglært 

arbejders løn i København. 

12.000 kr. skattefrit pr. år 

som foreslået i lovforslaget 

svarer også til ca. 10 pct. af 

en faglært arbejders løn i 

København i dag. 

- Jeg finder det rimeligt og 

anstændigt, at det oprindelige 

niveau genindføres, 

siger MF Poul Nødgaard, 

som er ordfører for forslagsstillerne. 

Danmark skylder disse 

mennesker mere, end der 

kan betales med penge, og 

de fortjener al den støtte op 

opbakning, de kan få.

Kenneth Kristensen ny 

landsformand for DFU 

DFU 

Efter at have varetaget 

landsformandsposten i 

Dansk Folkepartis Ungdom 

siden partiets stiftelse 

i 1995, lod Carl Christian 

Ebbesen, Vanløse, 

sig ved DFU's årsmøde i 

Odense afløse af Kenneth 

Kristensen, Århus. 

Kenneth Kristensen er 22 

år, og studerer historie 

ved Århus Universitet. 

Kenneth Kristensen har 

været med stort set fra 

Dansk Folkepartis start, 

og har i periode været 

DFU-formand i Århus. 

- Jeg ser det som en meget 

vigtig opgave at styrke samarbejdet 

indenfor DFU – og 

at øge samarbejdet med 

Dansk Folkeparti, siger 

Kenneth Kristensen. 

Den afgående landsformand, 

Carl Christian Ebbesen 

fremhævede i sin årsmødeberetning 

den glæde, 

han personligt gennem årene 

har haft af sit hverv som 

DFU's nyvalgte landsformand, Kenneth Kristensen, ved 

siden af Dansk Folkepartis gruppeformand, MF Kristian 

Thulesen Dahl, som havde taget tjansen som dirigent 

på DFU's årsmøde. 

pioner i Dansk Folkepartis 

Ungdom. 

- Jeg synes, vi har fået en 

god start, sagde Carl Christian 

Ebbesen. Grundlaget 

for at DFU kan forsætte som 

en aktiv og fremadrettet 

22 

ungdomsorganisation er på 

plads, medlemstallet er 

tilfredsstillende, økonomien 

er sund og det sociale sammenhold 

har aldrig været 

bedre. 

- Dansk Folkepartis Ung- 

Hovedbestyrelsen, 

som skal føre Dansk 

Folkepartis Ungdom 

ind i det nye 

årtusinde. Fra 

venstre Thomas 

Nymann, Køge, 

Kenneth Lambrecht, 

København, Kenneth 

Kristensen, Århus, 

Adam Wagner, 

København og Ulrich 

Karpf, Bornholm. 

Carl Christian 

Ebbesen – manden, 

som frem for 

nogen har æren af 

den flotte start, 

DFU har fået. 

Ebbesen, som har 

rundet de 30, 

valgte at trække 

sig som landsformand 

efter en 

glimrende indsats. 

Nu satser Ebbesen 

på en velfortjent 

plads i EUparlamentet. 

dom er på sine tre år blevet 

en velorganiseret ungdomsorganisation. 


påpegede, at DFU lægger 

stor vægt på at have en tæt 

kontakt til moderpartiet, 

idet han sagde: 

- Dansk Folkepartis Ungdoms 

indflydelse på dansk 

politik er i høj grad afhængig 

af vores forhold til 

Dansk Folkeparti. Vi har en 

plads i partiets hovedbestyrelse 

og partiet har hjulpet 

os på alle tænkelige områder. 

Vi har opnået at få et 

godt forhold til Dansk Folkeparti, 

og det forhold skal 

vi værne om. Renome og 

rygte tager år at opbygge, 

men kun få dage at nedbryde. 

Derfor skal vi bevare 

den tætte og gode kontakt til 

DF's medlemmer, folketingsgruppe 

og hovedbestyrelsesmedlemmer.

Et-års fødselsdag 

ORGANISATION 

Dansk Folkepartis 13 folketingsmedlemmer 

har 

nu passeret et-års-dagen 

for folketingsvalget i 

marts 1998. De 13 MF'ere 

er i fuld gang med arbejdet, 

og har bevist, at 

sammenhold styrker en 

folketingsgruppes indsats. 

Nogle af de 13 har måske 

markeret sig mere end andre 

i offentligheden, men sådan 

vil det altid være, idet 

nogle stofområder har en 

større offentlig interesse end 

andre. I det daglige arbejde 

står der imidlertid respekt 

om Dansk Folkepartis indsats 

det første år. Organisationen 

håber naturligvis 

i det kommende år på en 

endnu bedre markering af 

partiets synspunkter både i 

den skrevne presse og i radio 

og TV. Herfra skal ønskes 

et held og lykke til vore 

13 på tinge med det videre 

arbejde frem til næste folketingsvalg. 

Som det udførligt beskrevet 

i det seneste nummer af 

Dansk Folkeblad er vi nu 

klar med en række kurser 

både for kandidater, folkevalgte 

og menige medlemmer. 

Lad os gøre året 1999 

til et uddannelsesår, hvor 

flest mulige gennemgår kurserne 

til gavn for den enkelte 

og samtidig til gavn for 

Dansk Folkeparti. Partiets 

budskaber skal ud til endnu 

flere, så vi får endnu bedre 

valgresultater ved de næste 

valg til by- og amtsråd og til 

Folketinget. 

Partiet har nu opstillet 20 

gode kandidater til EU-parlamentsvalget 

den 10. juni 

med en markant spidskandidat, 

Socialdemokratiets finansordfører 

gennem 10 år, 

Mogens Camre. Jeg byder 

såvel ham som De Konservatives 

borgerrepræsentant, 

Louise Frevert, hjerteligt 

velkommen hos os. Det er 

Kurser i Dansk Folkeparti 

DF's medlemmer tilbydes 

følgende tre kurser, som dog 

primært henvender sig til 

folketingskandidater, by- og 

amtsrådsmedlemmer samt 

organisationsfolk. 

1. Mundtlig kommunikation 

Varighed af kursus: 7 timer, 

en lørdag fra 09.30- 

16.30 + 3 timer en aften fra 

kl. 19.00-22.00. Max. deltagerantal: 

12 personer 

2. Skriftlig kommunikation 

Varighed af kursus: 7 timer 

en lørdag fra 09.30-16.30. 

Max. deltagerantal: 18 personer 

3. Dansk Folkepartis organisation 

og dens arbejdsopgaver 

Varighed af kursus: 7 timer 

en lørdag fra 09.30-16.30 + 

3 timer en aften fra 19.00- 

22.00. Max. deltagerantal: 

24 personer. 

23 

dejligt at opleve, at markante 

politikere fra andre partier 

er begyndt at søge mod 

Dansk Folkeparti. Det styrker 

os hver gang, det sker. 

Nu gælder det så om at få 

vore EU-holdninger ud til 

vælgerbefolkningen, således 

at vi kan blive repræsenteret 

i Europaparlamentet. 

Alle kandidater må sammen 

med lokale organisationsfolk 

ud på gaderne og uddele 

DF'ere, som ønsker at deltage 

i et eller flere kurser 

skal igennem deres lokalforening 

tilmelde sig hos de 

respektive amts- og storkredsformænd. 

Når man i et amt eller en 

storkreds har det nødvendige 

antal deltagere til et 

kursus, henvender man sig 

til partiets Kursus- og Organisationsudvalg 

for nærmere 

fastsættelse af tid og 

sted for afholdelse af kur- 

vort materiale og samtidig 

tage sig tid til en snak med 

folk. 

Jeg håber, at mange af 

partiets medlemmer vil bakke 

op omkring Dansk Folkepartis 

folkemøde på Dybbøl 

Banke Grundlovsdag, som 

markerer grundlovens 150 

års jubilæum. Det er et flot 

program, der er stablet på 

benene – med så markante 

talere som Pia Kjærsgaard, 

Søren Krarup og Mogens 

Camre. Lad os sammen gøre 

grundlovsmødet til en rigtig 

folkefest med underholdning, 

fællessang, musik og 

naturligvis politiske taler! 

Før vi når så langt må 

mange af vore folkevalgte og 

organisationsfolk på gaden 

for at uddele eksemplarer af 

DF's grundlovsbog. Sæt de 

tilsendte grundlovs-plakater 

i hvervestanderne og bestil 

evt. flere bøger på sekretariatet. 

Tilbage er så kun 

at aftale de dage, hvor vi uddeler 

bøger på det lokale 

torv, dyrskuer eller på gågaderne. 

Samtidig kunne vi 

jo sammen benytte lejligheden 

til at hverve endnu 

flere medlemmer til partiet. 

Vi har nemlig brug for mange 

nye medlemmer til styrkelse 

af vore lokalforeninger 

og ved oprettelse af flere nye 

lokalforeninger. Husk, at lokalforeningen 

er det vigtigste 

led i partiets organisation. 

Her i foråret må vi over 

hele landet gøre en ekstraindsats 

for at vise DF-flaget, 

så vælgerne kan se, at vi er i 

forårshumør, at vi sprudler 

af energi og at der er grøde i 

partiet. Held og lykke med 

forårsarbejdet. 

Af Poul Lindholm 

Nielsen 

Org. næstformand i DF 

set. Det er gratis at deltage 

på kurserne, men deltagerne 

skal selv betale for 

transport og fortæring. 

Henvendelse til udvalgets 

formand, Poul Lindholm 

Nielsen, telefon 64713140 

(også fax), 64713218 eller 

28232651. 

Eller til udvalgets sekretær, 


på Christiansborg – 

33375199

DF-konference samlede 250 tilhørere 

KONFERENCE 

Dansk Folkepartis konference 

om verdens befolkningsudvikling 

den sidste 

weekend i marts samlede 

250 tilhørere i Landstingssalen 

på Christiansborg. Med 

andre ord: fuldt hus! Så stor 

var interessen for den spændende 

konference, at mange 

forgæves bad om adgangskort. 

Der var simpelthen ikke 

i Christiansborgs største 

sal plads til alle de interesserede. 

Konferencen, som 

havde DF's formand, Pia 

Kjærsgaard som indleder, 

var stærkt besat med disse 

foredragsholdere: Cand. polit., 

divisionschef i Danmarks 

Statistik, Otto Andersen, 

lektor og forskningsstipendiat 

Ulla Holm, tidl. MF, 

budgetråd, cand. polit. Mogens 

Camre, civilingeniør, 

cand. polyt, HD. Morten Lintrup 

og sognepræst, mag. 

art. et cand. theol Ole 

Brehm Jensen. 

Dansk Folkepartis formand, 

Pia Kjærsgaard, bød en stuvende 

fyldt Landstingssal 

velkommen til konference. 

24 

Det var de to 

århusianere, 

Søren Lind 

Jensen og Per 

Dalgård, der 

havde taget 

initiativet til 

konferencen, 

som folketingsgruppen 

var vært 

for. De 250 tilhørere 

fik en 

spændende dag 

på Christiansborg. 

"Tal bedre!", sagde 

professor Lars Pyndt 

Andersen fra 

Københavns Universitet 

til Hovedstadens DF'ere 

på det første af to 

retorikkurser. Og det 

gjorde de så. Fra venstre 

Annette Ladefoged, BR 

Poul Nielsen, BR Birthe 

Nødgaard, MF og BR 

Peter Skaarup, Louise 

Holm, Jørn Hindkjær, 

Karina Christensen, Vagn 

Hindkjær Pedersen, Carl 

Christian Ebbesen og Bo 

Hindkjær Pedersen. 

Billedet blev desværre 

uden BR Gunhild Legård, 

som også deltog.

Ren straffeattest 

KOMMUNALPOLITIK 

Den seneste tids sager 

vedrørende sex-misbrug 

af børn i kommunale institutioner, 

har fået flere 

DF-byrådsmedlemmer til 

at foreslå krav om rene 

straffeattester ved ansættelse 

af pædagoger i 

kommunerne. 

Hver enkel kommune bør 

vise ansvarlighed ved at 

sende et tydeligt signal om, 

at problemet bliver taget 

alvorligt. Det har imidlertid 

vist sig at være vanskeligt 

at få vedtaget et sådan forslag. 

I Københavns borgerrepræsentation 

har man 

bl.a. fra socialdemokratiets 

side ikke ønsket at støtte 

Foragt for Grundloven 

RETSPOLITIK 

Taler man med advokater 

udenfor det offentlige system, 

da omtaler de 

Grundloven, som en 

samling gummiparagraffer 

og deres foragt er tydelig. 

Grundlovens ånd og tanker 

tilsidesættes på det groveste 

ved danske domstole 

og retstilstande i Danmark 

er meget dårlige. De domineres 

og tilrettelægges i alt 

uden en reel kontrol, og når 

man i dag taler så store ord 

om en ny grundlov, så er der 

nok mere tale om at putte 

blår i øjnede på vælgerne. 

Det lyder godt og ansvarsbevidst, 

men i realiteten er 

Kriminelle 

udlændinge 

RETSPOLITIK 

Nu har Højesteret med to 

principafgørelser lempet den 

linje, som Landsretten havde 

lagt med udvisning af to 

udlændinge efter narkokriminalitet. 

Dermed må man 

konstatere, at udenlandske 

statsborgere kan fortsætte 

deres kriminalitet, upåagtet 

at Folketinget har vedtaget, 

at narkokriminalitet skal 

medføre udvisning. Den dag 

i dag er det muligt for personer 

med fængselsstraffe for 

vold, dokumentfalsk, narkohandel 

og meget andet at få 

dansk statsborgerskab. 

Anders Madsen 

Svingelsvej 137 

4700 Næstved 

der nok ikke tvivl om, at de 

store ord udelukkende lægger 

op til at sætte mere elastik 

i den eksisterende 

grundlov, så de styrende politikere 

nemmere kan tilsidesætte 

og overdøve befolkningens 

retsfølelse. Man taler 

om, at Højesteret skal 

bedømme om en lov er 

grundlovsstridig, men tanker 

virker ejendommelige, 

når man betænker at dommerne 

i Højesteret har udvalg 

hinanden efter de samme 

principper, som gælder i 

Indre Mission. 

Vi har retstilstande, hvor 

justitsministeriet bestemmer, 

om en sag på et beløb 

under 10.000 kr. skal kunne 

ankes til Landsretten og her 

udlægger Justitsministeriet 

Politisk korrekt 

INDENRIGSPOLITIK 

Min hustru og jeg stemmer 

på DF, og vi opfordrer 

vore slægtninge, venner og 

naboer til at gøre det samme; 

vel at mærke så længe partiet 

bevarer sin dansk-nationale 

holdning konsekvent og 

uforandret. 

Vore ledende politikere 

behandler Danmark på næsten 

alle områder så groft, at 

man næppe vil kunne beskrive 

disse handlinger ved 

rette navn uden at risikere 

sagsanlæg for injurier. Her 

er der ikke mere tale om god 

DF i TV 

Husk Dansk Folkepartis EUpræsentationsprogram 

på 

DR-TV tirsdag den 18. maj, 

kl. 22.00.Vore folk i TV er: 

Pia Kjærsgaard, Kristian 

Thulesen Dahl og Mogens 

Camre. 

25 

forslaget, hvorimod det i 

Gladsaxe kommune med 

støtte fra Dansk Folkeparti 

er blevet et krav, at alle 

kommunalt ansatte skal aflevere 

en straffeattest. Samtidig 

mener jeg, at det er 

vigtigt at man også fra institutionens 

side holder skarpere 

øje med folk man tager 

ind fra gaden som pædagogmedhjælpere 

uden den uddannelsesmæsssigebaggrund. 

Det kan hjælpe med 

at sortere synderne fra og 

skabe ro omkring alle de 

tingene helt efter egen fantasi. 

Ved domstolene dømmes 

mennesker uden at 

dommeren behøver at henvise 

til nogen lovgivning og i 

praksis betyder det, at en 

byretsdommer i landet de 

fleste sager kan tilpasse tingene 

efter behag. I Danmark 

sidder der ca. 4.000 mennesker 

i fængsel. 

Selv alvorligt syge mennesker 

kan sidde uden mulighed 

for benådning uanset 

lægens udsagn. Som tidligere 

fængselslæge har jeg 

oplevet, at forskning i elementære 

menneskelige problemer 

blev afslået trods anbefaling 

fra landets prosektorer. 

Det vi trænger til, er ikke 

en ny grundlov, men en oprydning 

i Justitsministeriet. 

Knud Wilson 

Rypevej 18 

9970 Strandby 

eller dårlig politik i gammeldags 

forstand. 

Det hele skal være så 

politisk korrekt – både i TV 

og i aviserne. Vi er nogle 

vestjyder, som meget gerne 

ville have klarlagt, om 

kriminelle elementer nu kan 

optages i politiet. Kan det 

virkelig være rigtigt, at man 

nu bliver nødt til at forlange 

straffeattest, inden man 

slipper en politimand indenfor 

sine døre? 

Preben Beyer 

Holmgaardvej 63 

7660 Bækmarksbro 

Deltag i DF-debatten 

pædagoger, der er under 

mistanke. Kun med et krav 

om rene straffeattester kan 

vi gøre vores bedste for at 

sikre at børn og unge, kan 

færdes trygt i de danske 

institutioner. Jeg synes, at 

vi skylder de børn der har 

været udsat for den slags 

krænkelser, at vise vi tager 

dem alvorligt og tager hånd 

om deres sag. 

Louise Holm 

Sallingvej 18 

2720 Vanløse 

Pinlig 

debatform 

FORSVARSPOLITIK 

I forbindelse med forsvarsforhandlingerne 

bød 

TV-avisen fornylig på en sekvens, 

der var lidet flatterende 

for Pia Christmas- 

Møller (C). Denne afslørede 

en uværdig debatform samt 

røbede, at sigtemidlerne var 

fejljusteret. Indsigelsen baseres 

på udtalelsen om, at 

Dansk Folkeparti det ene 

øjeblik nævner en båndoptager 

med en ofte citeret og 

yderst banal formulering. 

Den berømte udtalelse faldt 

for cirka 26 år siden med et 

så dialektisk særkende, at 

forveksling burde være 

umulig. Dansk Folkeparti 

var på det tidspunkt ikkeeksisterende, 

og DF's forhandler, 

Kristian Thulesen 

Dahl, formoder jeg, gik i 

Folkeskolens yngste klasser 

på det tidspunkt. Hvis det 

er de sure rønnebær er det 

helt forståeligt. De Konservative 

ville givet blive styrket 

af en ordfører med en 

fremtoning som Thulesen 

Dahl. Den turbulens, der 

har mediemæssigt har præget 

deres parti, kan ikke 

være gavnligt for de kommende 

vælgertal. De Konservative 

må vist til at passe 

på promillegrænsen... 

Keld Hein 

Markstrædet 2 

4672 Klippinge 

Skriv venligst kort - max 200 ord. Send evt. foto med. 

Redaktionen forbeholder sig ret til evt. at forkorte 

indlæg. Send dit indlæg til: 

Dansk Folkeparti, att: Dansk Folkeblad 

Christiansborg, 1240 København K.

DANSK FOLKEPARTI 

DF-Hovedbestyrelse 

Dahl, Kristian Thulesen 33-375102 

Ebbesen, Carl Christian 33-375172 

Fauerholdt, Sv. Aage 33-375104 

Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107 

Laursen, Erik 86-658146 

Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134 

Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd. 

64-713140 (tlf+fax) / 64-71321818 / 28-232651 

Nødgaard, Poul 33-375110 

Rossen, Dora 75-571411 

Skaarup, Peter, pol. nfmd. 33-375113 

DF-Amtsformænd 

Bornholm: Leif Christensen 56-496353 

Frederiksberg: Leif Jensen 33-241733 

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083 

Fyn: Birger Reslow 62-691264 

Hovedstaden: Søren Espersen. 33-375162 

København: Bente Pedersen. 44-982351 

Nordjylland: Knud Wilson 98-480403 

Ribe: Freddy H. Madsen. 75-152647 

Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen 97-404134 

Roskilde: Bo Johansen 43-908527 

Storstrøm: Dorrit Bagger-Hansen 55-810820 

Sønderjylland: Johnny Krank 74-424389 

Vejle: Dora Rossen (fax:75571452) 75-571411 

Vestsjælland: Ida Stabell 59-295933 

Viborg: Erik Laursen 86-658146 

Århus: Søren Lind Jensen 86-202028 

DF-Folketingsmedlemmer 

Andreasen, Mogens 33-375101 

Dahl, Kristian Th., gr-fmd 33-375102 

Donner, Ole 33-375103 

Fauerholdt, Sv. Aage, best.medl. 33-375104 

Hansen, Chr. H. 33-375105 

Kjær, Klaus 33-375106 

Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører 33-375107 

Madsen, Aase D. 33-375108 

Møller, Egil 33-375109 

Nødgaard, Poul, præsidiet, gr-sekr. 33-375110 

Refshauge, Inge 33-375111 

Skaarup, Birthe 33-375112 

Skaarup, Peter, pol. nfmd. 33-375113 

DF - Ungdom Hovedbestyrelse 

Karpf, Ulrich 56-911060 

Kristensen, Kenneth (landsformand) 86-187587 

Lambrecht, Kenneth P. 36-380371 

Wagner, Adam 35-422152 

Wittorff, Tanja 40-834121 

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K 

33-375199 

33-937019 

Fax: 33-375192 

df@ft.dk 

www.danskfolkeparti.dk 

DF-Sekretariatet 

Andreasen, Lone, sekr 33-375131 

Christensen, Karina, sekr 33-375140 

Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr 33-375172 

Espersen, Søren, pressechef 33-375162 

Holm, Louise, stud.medarb 33-375140 

Holmgaard, Anne, sekr.chef. 33-375161 

Jensen, Malene, sekr. 33-375139 

Kjeldgaard, Solvej, sekr 33-375132 

Kock, Tanja, sekr. 33-375141 

Olsen, Dora, sekr. 33-375165 

Olsen, Jytte, sekr. .33-375137 

Raaschou, Ulla, sekr. 33-375135 

Rex, Michael, journalist 33-375163 

Skjødt, Anders, PØ-medarb. 33-375166 

Thomsen, Lene, sekr. 33-375133 

Østergaard, Kirsten, sekr. 33-375143 

26 

DFU 

DFU. Ved Dansk 

Folkepartis Ungdoms 

årsmøde i Odense 

sammensattes denne 

bestyrelse: Kenneth 

Kristensen, Århus 

(landsformand), Kenneth 

Lambrecht, Hvidovre, Ulrich 

Karpf, Bornholm, Adam 

Wagner, København og 

Thomas Nymand, Køge. 

Suppleanter blev Tanja 

Wittorff, Roskilde og Brian 

Thygesen, Århus. Læs mere 

om DFU-årsmødet 

andetsteds i bladet 

DFU-KØBENHAVN. Ved 

generalforsamlingen i DFU- 

København, som dækker 

Hovedstaden, Frederiksberg 

og Københavns Amt, blev 

der valgt ny bestyrelse, som 

fik følgende 

sammensætning: 

Lone Daubjerg Hansen 

(fmd), Louise Holm, Mikkel 

S. Dencker, Annette 

Ladefoged og Patrick 

Westberg. Som suppleanter 

valgtes Simon Dambo og 

Anders Fog Sørensen. Som 

revisor valgtes Karsten 

Kristensen og som 

revisorsuppleant Søren 

Hansen. 

DFU-ÅRHUS. Ved 

generalforsamlingen i DFU- 

Århus Amt fik bestyrelsen 

følgende sammensætning: 

Brian Thygesen, Brabrand 

(fmd), John Seiersen, 

Højbjerg (nfmd), Dan 

Rasmussen (kass), Kenneth 

Kristensen (sekr) og Dan 

Schrøder, Højbjerg. 

Suppleanter blev Søren 

Thomsen, Randers og 

Charlotte Nielsen, Viby. 

Revisor blev Thomas Woer, 

Viby. 

FREDERIKSBERG 

DF-Frederiksberg. Ved 

generalforsamlingen i 

amtsforeningen, DF- 

Frederiksberg fik 

bestyrelsen denne 

sammensætning: Leif 

Jensen (fmd), Thomas 

Gerstrup (nfmd), Eva Jensen 

(sekr), Curt Købsted (kass) 

og Erik Zuchslag. 

Suppleanter blev Kurt P. 

Jensen og Frank L. Hansen. 

Næstformand Thomas 

Gerstrup, fortsætter med at 

være koordinator med 

medlemsaktiviteter. Kurt P. 

Jensen, er blevet udnævnt 

til at være koordinator i den 

kommunale 

baggrundsgruppe. 

FYNS AMT 

DF-Fyns Amt. Ved et 

opstillingsmøde til 

folketingsvalget på Fjeldsted 

Skovkro blev DF's 

gruppeformand, 29-årige 

Kristian Thulesen Dahl 

enstemmigt valg som sit 

partis førstekandidat på 

Fyn. Opstillingsmødet gav 

følgende resultat: 

Kenneth 

Kristensen – ny 

landsformand for 

Dansk Folkepartis 

Ungdom.

1. Kristian Thulesen Dahl 

(Middelfartkredsen), 2. 

Hans Bendtsen (Odense 1. 

kreds), 3. Finn Kongsgaard 

(Faaborgkredsen), 4. Svend 

Aage Nielsen 

(Otterupkredsen), 5. Poul 

Fischer (Odense 2. kreds), 6. 

Tina S. Petersen (Odense 3. 

kreds), 7. Lykke Krapalis 

(Nyborgkredsen), 8. 

Flemming Etefors 

(Svendborgkredsen), 9. Karl 

F. Krapalis 

(Kertemindekredsen) 

DF-Nyborg. Ved 

generalforsamlingen i DF- 

Nyborg Lokalforening 

sammensattes denne 

bestyrelse: Palle Reimer 

(fmd), Knud Erik Petersen 

(nfmd), Alf Faxøe (kass), 

Lasse B. Pedersen, Jørn 

Gustavsen, Hans Neuhaus 

og Johanne H. Lange. 

DF-Odense. Ved 


Odense Lokalforening kom 

bestyrelsen til at se således 

ud: Flemming Etefors, 

66170910 (fmd), Hans 

Bendtsen (nfmd), Hanne 

Andersen (kass), Ann- 

Charlotte Jørgensen (sekr) 

og Frede Bilsted. 

Suppleanter blev Vagn 

Erichsen og Niels V. 

Hansen. 

DF-Vissenbjerg. Ved 


Vissenbjerg Lokalforening 

Lone Daubjerg 

Hansen – ny 

formand for 

DFU- 

København 

blev følgende valgt til 

bestyrelsen: Erik 

Dethlefsen, 64473043 (fmd), 

Søren Jensen (nfmd), 

Dorthe Jensen (kass), Lars 

Hansen, Grethe Hedsvang, 

Mogens Skytte og Øjvind 

Mortensen. Suppleant blev 

Birthe Dethlefsen. 

FREDERIKSBORG AMT 

DF-Frederiksborg Amt. På 

amtsgeneralforsamlingen i 

DF-Frederiksborg Amt blev 

bestyrelsen sammensat 

således: Ejner Rost, 

Aalsgaarde (fmd), Philip 

Heimbürger, Birkerød 

(nfmd), Jette Jespersen, 

Stenløse, Peter Blaksteen, 

Hillerød, Morten 

Messerschmidt, 

Frederikssund. Som 

suppleanter valgtes Jens 

Leif Jensen – genvalgt 

som formand på 

Frederiksberg. 

27 

Thusgaard, Frederiksværk 

og Charlotte Hendrichsen, 

Helsingør. 

DF-Helsingør. På 


Helsingør Lokalforeningen 

blev den hidtidige formand, 

Lise-Lotte Adamsen, 

genvalgt for en to-årig 

periode. Bestyrelsen har 

herefter denne 

sammensætning: Lise-Lotte 

Adamsen, Kvistgård (fmd), 

Claus Schnoor Hansen, 

Snekkersten (nfmd), Ib 

Kirkegaard, Kvistgård 

(kass), Kurt Forslund, 

Helsingør (sekr) og Jan 

Handberg, Helsingør. Det 

skal nævnes, at det i sidste 

nummer af Dansk Folkeblad 

blev oplyst, at den stiftende 

generalforsamling i 

lokalforeningen først 

fornylig blev afholdt. Dette 

var en fejl. DF-Helsingør 

Lokalforening var blandt de 

første lokalforeninger, der 

blev stiftet. 

HOVEDSTADEN 

DF-Hovedstaden. På 


Hovedstaden, som omfatter 

de tre københavnske 

storkredse, blev bestyrelsen 

sammensat således: Søren 

Espersen (fmd), Gunhild 

Legaard (nfmd), Jørn 

Hindkjær, Jette Bertelsen, 

Annette Dreyer, Louise 

Holm og Torben Adelborg- 

Beck. Suppleanter blev 

Martin Kasler og Ib Gottlieb 

Olsen. Revisor blev Palle 

Rasmussen og 

revisorsuppleant Carl 

Christian Ebbesen. 

KØBENHAVNS AMT 

DF-Herlev. Ved 

generalforsamlingen 

konstituerede bestyrelsen 

sig således: Per Haar, 

44933330 (fmd), Helge 

Larsen (nfmd/kass) og 

Jørgen Vinding. 

Suppleanter blev Mona 

Grove og Vibeke Højegaard. 

Revisor Gert Vinding. 

DF-Hvidovre. Ved 


Hvidovre Lokalforening blev 

følgende valg til bestyrelsen: 

Mikkel Dencker (fmd), Ole 

Bertelsen (nfmd), Uffe 

Birkerod Larsen (kass), 

Helmi Christiansen (sekr), 

Ivan Fogtmann og Teddy 

Toft. Suppleanter blev 

Georg Røjkjær og Harald 

Klintrup. Revisor blev Niels 

Juel Kressner. Kontingentet 

blev fastsat til 150 kroner. 

RIBE AMT 

DF-Grindsted. Ved 


Grindsted Lokalforening 

blev følgende valgt til 

bestyrelsen: Bjarne Jensen, 

Grindsted (fmd), Ejner 

Terkelsen, Hejnsvig (nfmd), 

Tommy Lauersen, Billund 

og Ketty Jensen, Grindsted. 

DF-Varde. På 


Varde Lokalforening valgtes 

denne bestyrelse: Lars 

Møller (fmd), Knud Jensen 

(nfmd) og Diana Kristensen 

(kass). Alice Møller valgtes 

som revisor. 

Ejner Rost – genvalgt som 

amtsformand i 

Frederiksborg. 

RINGKJØBING AMT 

DF-Vinderup. Ved 


Vinderup Lokalforening 

blev følgende bestyrelse 

valgt: Peder Tanderup 

(fmd), Preben Madsen 

(nfmd), Henning Hvam, 

Mads Mikkelsen og Jytte 

Kruse. Bestyrelsen vil 

udpege kasserer på sit 

førstkommende møde. 

ROSKILDE AMT 

DF-Solrød. 

Mindeord 

Det er med dyb sorg, vi har 

modtaget meddelelse om, at 

Erik Olsen, er afgået ved 

døden. Erik Olsen var ikke 

alene et utroligt energisk og 

loyalt medlem i DF-Solrød 

Lokalforening, men også en 

person, som vi betragtede 

som en god ven. Erik Olsen 

var altid på pletten, når 

man havde brug for det, og 

altid med et godt humør. Vi 

vil savne Erik både i det 

politiske og praktiske 

arbejde, både i 

lokalforeningen og

amtsforeningen, og vi vil 

savne hans altid gode 

humør. 

Æret være hans minde 

Lone Andreasen 

formand. 

STORSTRØMS AMT 

DF-Falster. Ved 


Falster Lokalforening blev 

følgende valgt til 

bestyrelsen: Jørgen Terp 

(fmd), Gert Kræsing (nfmd), 

Liselotte Lindén-Andersen, 

Charlotte Christensen og 

Hanne Grønborg. Som 

suppleanter valgtes Ole 

Hansen og Ib Jørgensen. 

Jens Clausen valgtes til 

revisor og H.K. Petersen til 

suppleant. 

DF-Næstved-Suså- 

Holmegaard. Ved 


Næstved-Suså-Holmegaard 

Lokalforening fik 


sammensætning: Dan T. 

Christensen (fmd), Jette 

Falkengaard (nfmd), Knud 

O. Christensen, Jørgen 

Jensen og Bent Hesselmark. 

Som suppleanter valgtes Ole 

Christiansen og Peter 

Madsen. Revisor blev Ole 

Hansen og suppleant Dorrit 

Bagger-Hansen. 

SØNDERJYLLANDS AMT 

DF-Sønderjyllands Amt. På 

et opstillingsmøde til 

folketingsvalget opstillede 

amtet følgende DFkandidater 

– med kredsene i 

parantes: Knud Erik 

Christensen (Sønderborg), 

Jørgen Larsen (Aabenraa), 

Jytte Lauridsen 

(Løgumkloster), Niels Oluf 

Pedersen (Haderslev), Theis 

Mathiasen (Rødding), Lars 

Rydhardt (Augustenborg) og 

MF Inge Refshauge 

(Tønder). 

DF-Gram. På 


Gram Lokalforening blev 

denne bestyrelse valgt: 

Theis Mathiasen (fmd), Per 

Hauritz (nfmd), Kaj 

Willatzen, Connie Warming, 

Bo Boisen og Preben Fog. 

Som suppleant valgtes Peter 

Warmund. Britt Mathiasen 

blev revisor og Gitte Hauritz 

revisorsuppleant. 

DF-Haderslev- 

Christiansfeldt. På 


Haderslev-Christiansfeldt 

Lokalforening blev denne 

bestyrelse valgt: Birgit 

Brandt (fmd), Holger 

Lauritzen (nfmd), Hanne 

Møller, Svend Aage Jepsen 

og Aksel Kehlet. 

DF-Nordborg. Ved 


Nordborg Lokalforening blev 

bestyrelsen sammensat 

således: Uwe Christensen 

(fmd), Lene Kellgren (nfmd), 

Knud Erik Christensen, 

Bente Callesen og Benny 

Svendsen. Suppleanter blev 

Nic. Hess og Hans Sørensen. 

Revisor blev Mads Eriksen 

og revisorsuppleant Laurits 

Petersen. Kontingentet blev 

fastsat til 100 kr. 

DF-Sønderborg. Ved 


Sønderborg Lokalforening 

konstituerede bestyrelsen 

sig med Ivan Michaelsen 

som formand (26-403043) og 

Ann-Charlotte Petersen som 

næstformand. 

DF-Vojens. Ved 


Vojens Lokalforening blev 

følgende bestyrelse valgt: 

Niels Oluf Michaelsen (fmd), 

Kurt Christiansen (nfmd), 

Eli Jæger-Larsen (kass), 

Inger Jæger-Larsen og 

Tommy Andersen. 

VEJLE AMT 

DF-Fredericia. På 


Fredericia Lokalforening 

28 

valgtes denne bestyrelse: 

Kaj B. Jensen (fmd), Aage 

Jensen (nfmd), Erik 

Stagstrup, Tage 

Christensen, Grethe Fangel, 

Johannes Worm og Jørgen 

Christensen. 

DF-Hedensted. På 


Hedensted Lokalforening 

valgtes denne bestyrelse: 

Kim Harlev (fmd), Bo Dahl 

Andersen (nfmd), Anja 

Pedersen, Knud Madsen, 

Vinni Nielsen, Bendt 

Johnsen og Hardy Andersen. 

DF-Juelsminde. Ved 


Juelsminde Lokalafdeling 

blev følgende valgt: Gunnar 

Hansen (fmd), Henry 

Nielsen (nfmd), Allan 

Pedersen (kass), Arne 

Rasmussen, Bent Fredslund 

Hansen, Jacob Jacobsen og 

Mogens Poulsen. 

VESTSJÆLLANDS AMT 

DF-Holbæk. 

Generalforsamlingen i DF- 

Holbæk Lokalforening 

valgte denne bestyrelse: 

Clara Caudahl Christensen 

(fmd), Jørgen Gøllnitz 

(nfmd), Svend Aage 

Heitmann (kass), Bent 

Carndal (sekr) og Agnes 

Mølhart. Suppleanter blev 

Birthe Holstein-Rathlou og 

Per Stig Andersen, mens 

h.h.v. revisor og 

rev.suppleant blev Arne 

Søren 

Espersen – 

genvalgt 

som 

amtsformand 

i DF- 

Hovedstaden 

Thomsen og Sonja Poulsen 

Nielsen. 

DF-Korsør. 


Korsør Lokalforening 

sammensatte denne 

bestyrelse: Fritz Neumann 

(fmd), Lasse Svendsen 

(nfmd), Inge Nielsen, Lars 

Mogensen og Kim Sørensen. 

Suppleanter blev Bjarne 

Jørgensen og Doris 

Neumann. Revisor Ida 

Stabell og revisorsuppleant 

Klaus Kjær. 

DF-Slagelse. 


Slagelse Lokalforening gav 

følgende sammensætning af 

bestyrelsen: Jack 

Malmgreen (fmd), Merete 

Thetmark (nfmd), K. 

Thetmark (kass), Søren 

Clemmensen og Erik 

Larsen. 

VIBORG AMT 

DF-Skive. Ved 


Skive Lokalforeningen fik 


sammensætning: Morten 

Christensen (fmd), Niels 

Aage Laustesen (nfmd), 

Laurits Lyse Pedersen 

(kass), John Thingholm 

(sekr) og Jan Kristensen. 

DF-Viborg. Ved 


Viborg Lokalforening 

udpegedes denne bestyrelse: 

Ove Kent Jørgensen (fmd), 

Poul Erik Damtoft (nfmd), 

Sussanne Jensen (sekr), 

Claus Glerup Nielsen (kass) 

og Ole Østerballe. 

Suppleanter blev Ivan Tang 

og Bjarne Iversen, mens 

F.H. Pedersen og Carl- 

Gustav Larsen blev h.h.v. 

revisor og revisorsuppleant. 

ÅRHUS AMT 

DF-Grenaa. Den årlige 

generalforsamling i DF- 

Grenaa Lokalforening gav 

valg til denne bestyrelse: 

Bent Andersen (fmd), Inger 

Aa. Rasmussen (nfmd), 

Inger K. Andersen (kass), 

Svend Nygaard, Preben 

Rasmussen, Bent Sørensen 

og Villi Zaar. Suppleant blev 

Eigil Pedersen og revisor 

Flemming Zaar. 

Sidstnævnte blev udpeget 

som koordinator mellem DF 

og DFU, og ligeledes valgt 

som redaktør af 

lokalforeningens 

nyhedsbrev, som skal 

udsendes månedligt.

25 år i byrådet 

Ved en større 

reception forleden 

kunne 

tømrermester 

Ole Pilgaard 

Andersen 

markere, at 

han uafbrudt i 25 år har 

været medlem af byrådet i 

Brædstrup kommune. Ole 

Pilgaard Andersen har 

været politisk aktiv siden 

1972, og blev i 1974 byrådsmedlem. 

Her var han 

formand for socialudvalget i 

perioden 1990-94 og formand 

for børn og unge udvalget 

fra 1994 til 1998. I 

perioden 1977-82 var han 

medlem af Folketinget, og 

fra 1978-90 medlem af Fredningsnævnet. 

Sidste år blev 

han af Dansk Folkepartis 

folketingsgruppe udpeget 

som nyt medlem af Naturklagenævnet. 

Ole Pilgaard 

Andersen har siden 1968 

haft selvstændig virksomhed 

inden for byggebranchen. 

60 år 

Folketingsmedlem 

Birthe 

Skaarup, 

Langdalsvej 

25, Brabrand 

ved Århus 

fyldte den 12. april 60 år. 

Birthe Skaarup har været 

medlem af Århus amtsråd 

siden 1990, hvor hun som 

medlem af sygehusudvalget 

er højt respekteret for sin 

indsigt. Hun blev medlem af 

Århus byråd i 1994, og 

genvalgt i 1997. Ved valget 

den 11. marts 1998 valgtes 

Birthe Skaarup til Folketinget 

i Kolding kredsen, 

hvilket betød, at hun af 

arbejdsmæssige årsager 

forlod Århus byråd. I 

Folketinget er hun Dansk 

Folkepartis sundhedsordfører 

og suppleant i uddannelses- 

og socialudvalget. 

Birthe Skaarup har et dybt 

socialt engagement over for 

de svage i samfundet. Det 

kommer blandt andet til 

udtryk gennem hendes 

medlemsskab af Samarbejdskomiteen 

til støtte for 

børn og unge i Estland og 

som næstformand i Psykiatri- 

og Handicapudvalget. 

Birthe Skaarup er regnskabsfører, 

og var i perioden 

1963-95 selvstændig i Århus 

Foto Teknik. 

EU-nyt EU-nyt EU-nyt 

Ønsket fra Europa-Parlamentet, 

Ministerrådet, EU- 

Kommissionen og medlemslandene 

om, at Fællesskabets 

toldmyndigheder 

skal handle som en enkelt 

administration og samarbejde 

for at opnå ensartede 

resultater i EU's toldområde 

ved en effektiv, produktiv 

og ensartet anvendelse 

af EU-reglerne, er langt fra 

blevet opfyldt. 

Kilde: EU Revisionsrettens 

årsberetning. 

Medlemsstaterne udnytter 

ikke de eksisterende muligheder 

for samarbejde fuldt 

ud. Det skyldes ofte langsommelige 

procedurer, og 

især de lokale forvaltningers 

manglende kendskab 

til instrumenterne. 



EU's medlemsstater og 

EU-kommissionen bør indføre 

systemer, der gør det 

muligt at måle omfanget af 

svindlen mere præcist og 

især regelmæssigt at opsummere 

effekten af kontrollen. 



EU's medlemsstater skulle 

i oktober 1995 have godkendt 

de myndigheder, der 

forestår udbetalinger, men 

i begyndelsen af regnskabsåret 

var kun 50 ud af 66 

af disse godkendt. 90 blev 

godkendt i 1997. En række 

medlemsstater bør gøre en 

større indsats for at begrænse 

antallet af "udbetalende 

organer". 



Der er blevet godkendt 

støtte for fartøjer, der ikke 

var i drift og derfor ikke 

støtteberettigede. 



Der er hverken sikret forsvarlig 

videnskabelig og 

finansiel forvaltning eller 

overvågning og kontrol af 

alle projekter angående 

vedvarende energikilder. 

EU kommissionen bør aflægge 

flere revisionsbesøg 

hos de implicerede. 

29 



EU Kommissionen fører i 

mange tilfælde ikke et tilstrækkeligt 

effektivt tilsyn 

med den finansielle og faktiske 

gennemførelse i forbindelse 

med projekter til 

lande uden for EU. Det 

skyldes især, at der er alt 

for mange projekter igang, 

utilstrækkelig kommunikation 

med de personer, der 

skal gennemføre projekterne, 

og at regnskabssystemerne 

er mangelfulde. 

Kommissionen bruger for 

mange af sine begrænsede 

ressourcer til at overvåge 

rent administrative opgaver 

frem for til tekniske 

opgaver. 



EU's likvide midler er ikke 

opført korrekt på balancen, 

fordi milliarder af kroner, 

indbetalt på bankkonti i en 

række tredjelande er blevet 

regnskabsført som budgetbetalinger, 

men burde have 

været opført som aktiver. 

Alene inden for området 

finansiel og faglig bistand 

er der tale om 2.7 mia. kr. 



Det samlede beløb for EU 

Kommissionens og andre 

EU-tilgodehavender hos 

medlemsstaterne er opført 

på den konsoliderede balance 

under debitormedlemsstater 

med 11.3 mia. 

kr. Regnskaberne giver ikke 

et retvisende billede af 

disse tilgodehavender. 



Det samlede beløb på for- 

skud eller acontobetalinger 

registreret i regnskabsåret 

som budgetbetalinger er 

ansat til mindst 26.6 mia. 

kr. for lavt. Værdien af forudbetalte 

forskud, som 

endnu ikke er brugt til udgifter, 

fremgår ikke af 

regnskaberne. 



Det anslås, at EU ulovligt i 

1997 har indgået udgiftsforpligtelser 

for mindst 2.1 

mia. ECU for at hjælpe ikke-statslige 

institutioner 

uden for EU. 



EU Kommissionen bør 

styrke sine procedurer på 

det forvaltningsmæssige 

område, så det sikres, at de 

administrative systemer og 

kontrollen anvendes efter 

hensigten. 



Revisionen viste igen, at 

der er uacceptabelt mange 

fundamentale fejl i forbindelse 

med udbetalinger fra 

EU Kommissionen. Revisionen 

har vist, at omfanget, 

arten og fordelingen 

af disse fejl ikke er væsensforskellig 

fra, hvad der 

blev konstateret i 1995 og 

1996. Problemerne skyldes 

bl.a., at der er blevet udbetalt 

for meget i støtte, og 

at der er givet penge til 

projekter, der ikke har været 

støtteberettiget. 



Kommissionen har anvendt 

bevillinger fra budgetposter, 

som ikke var beregnet 

til driftsudgifter til 

finansiering til et EU-kontor 

i Slovenien. 



"Den Europæiske Union er 

en togrejse, der er startet i 

en anden tid og sammenhæng, 

og som har tabt 

farten på grund af mangel 

på ny energi og drivkraft." 

Tjekkiets præsident 

Vaslav Havel 

i Berlingske

NYHEDSBREV 

Med et forslag i til en ny 

repatrieringslov, lægger 

et flertal i Folketinget 

bestående af alle partier 

med undtagelse af Dansk 

Folkeparti op til at forgylde 

udlændinge endnu 

mere. På en lang række 

områder åbnes pengekassen 

yderligere for udlændinge, 

der vil rejse hjem. 

Men ikke nok med det - 

fortrydelsesperioden udvides 

også. 

- Med forslaget er det nu 

dokumenteret, at der i Danmark 

opholder sig en række 

personer, der overhovedet 

ikke er berettiget til at være 

her i landet. Dels fordi der 

ikke er krig i deres hjemland, 

dels fordi det, de er 

flygtet fra, ikke længere er 

nogen trussel for dem, siger 

formanden for Dansk Folkeparti, 

Pia Kjærsgaard, der 

betegner forslaget som typisk 

dansk politisk tossegodhed. 

Lovforslaget, der er udarbejdet 

af Indenrigsministeriet, 

Dansk Flygtningehjælp, 

Udlændingestyrelsen og 

Kommunernes Landsforening, 

indeholder følgende 

hovedpunkter: 

* Udgifter betalt til hjemrejsen. 

* Støtten til transport af 

personlige ejendele forøges. 

* Hjælpen til transport af 

erhvervsudstyr øges fra 

5.475 kr. til 10.000 kr. 

* Hjælpen til etablering 

forhøjes fra 16.251 kr. til 

18.000 kr. for voksne og 

fra 5.417 kr. til 6.000 kr. 

pr. barn. 

* Mulighed for at dække 

udgifter på indtil 10.000 

kr. til indkøb af erhvervsudstyr, 

så den hjemvendte 

kan få beskæftigelse i 

hjemlandet. 

* Muligheden for at dække 

sygeforsikring i 1 år foreslås 

suppleret med mulighed 

for at dække udgifter 

til nødvendig lægeordineret 

medicin. 

* Mulighed for kommunen 

til at yde hjælp til boligudgifter 

i Danmark i op til 

1 år, når et familiemedlem 

rejser inden resten af 

familien, for at forberede 

familiens repatriering. 

* Kommunen skal have 

mulighed for at yde 

løbende bistand i fem år til 

ældre eller uarbejdsdygtige 

udlændinge, der er 

rejst hjem. 

Grotesk forslag: 

Udlændingene skal 

forgyldes endnu mere 

30 

* Forlængelse af fortrydelsesfristen 

fra seks til 12 

måneder, kombineret med 

en regel om, at de pågældende 

i perioden 

herefter, og indtil der er 

gået yderligere 12 måneder 

fra hjemrejsen, kan 

ansøge om at opholdstilladelsen 

ikke skal bortfalde. 

Grotesk forslag 

- Dansk Folkeparti afviser 

forslaget. Reelt er der tale 

om en speciallov for en række 

mennesker af udenlandsk 

herkomst, der helt urimeligt 

tilgodeses, hvis de rejser 

hjem. At de skal forlade 

Danmark, burde være et 

krav, når der er ro i deres 

hjemland. At de nu også 

skal have endnu flere penge 

for at rejse, gør kun sagen 

endnu mere grotesk, siger 

Pia Kjærsgaard og fortsætter: 

I bemærkningerne til lov-

- At flygtningene skal 

forlade Danmark, når de 

ikke længere er forfulgte i 

deres hjemlande, må være 

logik, siger Dansk 

Folkepartis formand, Pia 

Kjærsgaard, som siger nej 

til, at flygtningene skal 

have penge for at rejse. 

forslaget er ordet "rekognosceringsrejser" 

nævnt. Er 

det de danske myndigheder, 

der skal rekognoscere, eller 

er det udlændingen, der vil 

rejse hjem? Hvis en udlænding 

vil hjem, skal man 

også ifølge lovforslaget se 

på, om vedkommende har 

midler eller ej. Hvad, hvis 

formuen f.eks. er en bil, som 

udlændingen har købt uden 

afgift på danske skatteyderes 

regning. Skal bilen 

kunne tages med hjem, eller 

hvad forestiller man sig! 

Alle disse spørgsmål og 

mange flere, kommer indenrigsministeren 

til at oplyse 

om i Folketinget, bebuder 

Pia Kjærsgaard. 

- Og det er det samme, 

når det drejer sig om, at 

man vil betale for udstyr for 

op til 10.000 kr. Jeg efterlyser 

en forklaring på, hvad 

ordet "udstyr" dækker. Hele 

historien gentager sig, når 

det drejer sig om erhvervsudstyr, 

der skal kunne indkøbes 

for danske skatteyderes 

penge. Er det meningen, 

at udstyret skal indkøbes i 

hjemlandet, eller skal det 

ske i Danmark.? Det ønsker 

Dansk Folkeparti også svar 

på. Det er en kendt sag, at 

f.eks. somaliere ikke har noget 

særligt stort ønske om at 

vende tilbage til deres egen 

kultur og religion, efter at de 

er kommet til Danmark. Ud 

af de omkring 12.000 somaliere, 

der er i Danmark, er 

der tidligere udvist syv personer 

tvangsmæssigt efter 

en masse vrøvl, og en enkelt 

person har frivilligt forladt 

Danmark. 

Det er resultatet på trods 

af, at statsministeren tidligere 

har lovet, at der vil blive 

gennemført en hjemsendelsesordning. 

En sådan 

burde man hellere bruge 

kræfterne på at etablere 

frem for at forgylde udlændinge, 

der ikke burde være i 

Danmark, når der er fred i 

deres hjemland, siger Pia 

Kjærsgaard. 

Det blev til to fornemme 

sejre og et knebent –og 

naturligvis dybt 

ufortjent- nederlag, da 

"Dansk Folkehold" 

stillede op til 

Christiansborgs stævne i 

indendørs fodbold i KBhallen 

forleden. Holdet 

bestod af Robin 

Espersen, Søren 

Espersen, Bo Hindkjær 

Pedersen, Thomas 

Springer, Jan Larsen og 

Jørn Hindkjær. Forrest 

har en begejstret 

kvindelig fan kastet sig 

ind foran kameraet. 

31 

DF's byrådsmedlem 

i 

Gladsaxe, 

Irma 

Henriksen, 

foranstaltede 

foran 

Christiansborg 

Slot sin egen 

en-mandsdemonstration 

til fordel 

for voldsramte 

kvinder. 

Demonstrationen 

blev 

meget fint 

modtaget, 

og Irma 

Henriksen fik 

lejlighed til at 

tale med 

mange 

politikere, 

som udtrykte 

sympati for 

hendes sag. 

Irma Henriksen 

har selv 

været udsat 

for psykisk 

terror fra sin 

tidligere mand 

igennem 17 

år, og har sat 

sig for at 

hjælpe andre 

kvinder i 

samme 

situation. 

MF Peter 

Skaarup blev 

modtaget med 

hjemmelavede 

dannebrogsflag 

af hele denne 

tanzanianiske 

landsby under 

et officielt 

besøg i landet, 

hvor Peter 

Skaarup var 

udsendt af 

Folketingets 

udenrigsudvalg.

DF-KALENDER 

13/4, tirsdag, 19.30. 

DF-Nordjyllands Amt. Generalforsamling 

og opstillingsmøde 

til Folketinget 

på Tylstrup Kro. 

18/4, søndag, 14.00. 

DF-Kolding – Rundvisning 

i Kolding Miniby, Østerbrogade 

17. Efterfølgende 

er der kaffebord. 

Tilmelding til Birgit Kaltoft 

på telefon 75531345. 

19/4, mandag, 19.30. 

Aalborg - Landsturné med 

Pia Kjærsgaard og Kr. Thulesen 

Dahl – nærmere til 

medlemmerne i amtet. 

19/4, mandag, 19.00. 

DF-Bornholms Amt. Generalforsamling 

på Hotel 

Herold i Hasle. MF Peter 

Skaarup deltager. 

19/4, mandag, 19.30. 

DF- Ringkjøbing Amt. 

Amtsgeneralforsamling på 

Aulum Hotel. 

19/4, mandag, 19.30. 

DF-Århus Amt. Amtsgeneralforsamling 

i Kulturhuset 

i Randers. 

22/4, torsdag. 

DF-Sønderjyllands Amt. 

Amtsgeneralforsamling i 

Hellevad. 

26/4, mandag, 19.00. 

Roskilde. Landsturné med 

Pia Kjærsgaard og Kr. 

Thulesen Dahl i auditoriet 

på Amtsgården i Roskilde. 

27/4, tirsdag, 19.00. 

DF-Københavns Amt. 

Amtsgeneralforsamling på 

Amtsgården i Glostrup. 

28/4, onsdag, 19.30. 

DF-Vejle Amt. Amtsgeneralforsamling 

på Jerlev 

Kro. 

3/5, mandag, 19.30. 

Herning - Landsturné med 

Pia Kjærsgaard og Kr. 

Thulesen Dahl – nærmere 

til medlemmerne i amtet. 

8/5, lørdag, 15.00. 

Brandbjerg Højskole. EUdebat, 

Lone Dybkjær (R), 

Kr. Thulesen Dahl og 

Pernille Frahm (SF). 

15/5, lørdag, 10.30. 

Køge Torv. Offentligt møde 

om EU's udvidelse. Winnie 

Lund (Folkebev.mod EU) 

og Kr. Thulesen Dahl. 

17/5, mandag, 19.30. 

Vejle - Landsturné med Pia 

Kjærsgaard og Kr. 

Thulesen Dahl – nærmere 

til medlemmerne i amtet. 

18/5, tirsdag, 22.00. 

DR-TV. Dansk Folkepartis 

præsentationsprogram op 

til EU-valget. 

5/6, lørdag. 

Grundlovens 150 års 

jubilæum. Dansk Folkeparti 

afholder stor folkefest 

på Dybbøl Banke i Sønderjylland. 

Grundlovstaler ved 

Pia Kjærsgaard, Søren 

Krarup og Mogens Camre. 

Fuldt program på side 12. 

5/6, lørdag. 

DF-Vejle Amt. Det 

planlagte 

grundlovsarrangement på 

Søvind Kro er aflyst! 

10/6, torsdag. 

Hele landet: EUparlamentsvalg. 

23/6, onsdag, 20.00. 

Sankt-Hans Aftensfest på 

De bli'r da osse 

yngre og yngre i DFU... 

Med sutten fast forankret i 

mundvigen og mor i nærheden 

er der den nødvendige tryghed 

til at beskæftige sig med 

politik. Og lille Hans Jacob på 

to-og-et-halvt år var, forlyder 

det, særdeles aktiv i 

forbindelse med Dansk Folkepartis 

Årsmøde på Grand Hotel 

i Odense forleden weekend. 

Bare spørg hans mor, Inger 

Marie Ebbesen, som havde 

hænderne fulde hele 

weekenden igennem. Fruen 

oplevede som de andre deltagere 

for sidste gang sin 

mand, Carl Christian Ebbesen, 

fremlægge landsformandens 

årsberetning. Det blev nemlig, 

efter eget valg, Ebbesens sidste 

år som landsformand for DFU. 

Carl Christian Ebbesen, som 

siden starten har været en 

sikker styrmand for DFU, lod 

sig erstatte af historiestuderende 

ved Århus Universitet, 

Kenneth Kristensen. Inde i 

bladet er der mere om et meget 

vellykket årsmøde. 

herregården Gjeddesdal 

ved Solrød Strand. Båltaler 

er Pia Kjærsgaard. Musikalsk 

underholdning og 

fællessang. Arrangement i 

samarbejde mellem DF- 

Roskilde Amt og DF- 

Christiansborg. Parken 

åbner kl. 18.00. Medtag 

madkurve. 

14/8, lørdag. 

DF-Nordjyllands Amt. 

Sommerfest. Tilmelding 

kan ske til Sten Jørgensen 

på tlf. 98434889 og Karsten 

Holt Larsen på tlf. 

22147686. 

2.-3./10, lørdag-søndag. 

Dansk Folkepartis 4. årsmøde 

i Vissenbjerg-Hallerne 

på Fyn. 

1999: 

Landsturné med Pia Kjærsgaard 

og Kr. Thulesen Dahl 

fortsætter i øvrigt således - 

alle datoer kl. 19.30: Herning 

3/5, Vejle 17/5. Nærmere 

oplysninger senere.

Dansk Folkeblad #2 1999 - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?