Dansk Folkeblad #2 1999 - Dansk Folkeparti

Dansk Folkeblad #2 1999 - Dansk Folkeparti Dansk Folkeblad #2 1999 - Dansk Folkeparti

from danskfolkeparti.dk More from this publisher

26.07.2013 Views

Camre EU-spidskandidat Kendt C-politiker til DF Politimand har fået nok: Sandholmlejren det rene fup NUMMER 2. 1999. 3.ÅRGANG

Camre EU-spidskandidat

Kendt C-politiker til DF

Politimand har fået nok:

Sandholmlejren det rene fup

NUMMER 2. 1999. 3.ÅRGANG

Leder

Kolos på lerfødder...

Dobbeltspillet omkring euroen er dog

aldeles mageløst. I den første uge af det

nye år, i forbindelse med euroens lancering

på børserne, jubler danske erhvervsfolk,

bankfolk, chefredaktører og

politikere sig ellevilde på grund af euroens

stærke stilling overfor dollar. Her bare

otte-ti uger senere, hvor euroen, som vi

allerede omkring nytår spåede, er raslet

ned og har mistet otte procent i værdi i

forhold til den amerikanske dollar, jubler

nøjagtig de samme sig ligeså ellevilde på

grund af euroens svage stilling overfor

dollar.

Den i vide kredse fremherskende,

særegne lov synes at være:

§ 1: "Euroen er god!"

§ 2: "Er euroen alligevel ikke så god,

træder § 1 i kraft"

Det dobbeltspil, der er i gang har til formål

at fuppe den danske befolkning til at

elske euroen.

"..Med ét har den internationale finansverden

fået et alternativ

til den amerikanske dollar

– hvis godt begyndt

er halv fuldendt, er euroen

på vej mod succes..",

hed det i Jyllands-

Postens leder den 5.

januar, og samme dag

kommenterede Jyllands-

Posten: "Fra amerikansk

side er man forberedt på,

at der i overgangsperioden kan blive tale

om et ganske betydeligt fald i dollarkursen,

hvad den første dags handel synes at

have bekræftet. En lavere dollarkurs

indebærer dog også en række fordele for

USA, der vil få lettere ved at sælge sine

eksportvarer...".

Senere i samme analyse hedder det:

"Europas nye centralbank og dens valuta

har skabt den nødvendige troværdighed",

og avisen citerer Fred Bergsten, chef for

instituttet for International Økonomi, for

at sige: "Resultatet bliver en enorm overflytning

af dollars til euro – der tales om

tal mellem 500 mia. dollars og det dobbelte..."

"En Supervaluta", beskrev JP den 5. januar

euroen, og spåede den en stærk

plads på linje med dollar og yen, og tilføjede:

"En stærk valuta styrker også udsigten

til fortsat rentefald – såvel herhjemme

som i Euroland..."

Onsdag den 17. februar, efter at euroen

var gået frit fald, - den dato med en nedtur

på seks procent, kundgør Jyllands-

Posten analyserende i erhvervstillægget:

"Det er en stor fordel for europæisk og

dermed dansk økonomi, at EU's fælles valuta,

euroen, på kun halvanden måned

har tabt næsten seks procent i værdi over

for dollaren...". Og han citerer Jørgen Birger

Christensen, cheføkonom i Den Danske

Bank, for at sige: "Der kan måske være

tale om et politisk og prestigemæssigt

problem. Men der er overhovedet ikke tale

om noget økonomisk problem. Tværtimod

bidrager den lave euro til, at Europas

konkurrenceevne forbedres."

Ak, ja... Hvorfor minder alle disse besværgelser

om Jeltsins afværgemanøvrer,

da rublen begyndte at rasle ned på markederne,

og hvor han fortalte russerne om

alle de eksportforretninger, man nu, hvor

rublen var nede, skulle til at lave?

Og hvorfor skøjter alle såkaldte eksperter

let henover bagsiden af medaljen –

nemlig, at en lav valutakurs, næsten pr.

automatik fører til øget inflation og

dermed rentestigning? Og hvorfor nævner

trendsætterne ikke, at den danske krone,

som for bare seks måneder siden var

Europas måske stærkeste valuta, nu –

takket være det ulyksalige bånd kronen

har bundet sig selv ind i i relation til euroen

– dagligt rives med i det frie fald?

I stedet jubler man over Danmarks

forbedrede muligheder for eksport – for

nu bliver kronen jo pludselig

mindre værd. En

grel modsætning til Marianne

Jelveds mantramessen

om vigtigheden

af en fast kronekurs; for

hvis en lav krone virkelig

var så afgørende betydningsfuld

i forhold til

eksporten – så kunne

man jo bare for længe siden

have trukket sig ud af det valutariske

samarbejde, der har eksisteret i årevis, og

devalueret kronen. Hvorfor hører man

ikke længere et muk fra Marianne Jelved,

som ellers i januar var villig nok til at

holde foredrag om den stærke euro?

Man kunne ønske, at regeringen brugte

nogle af sine mange selv-promoveringskroner

til at fortælle det danske folk om

de bagved-liggende og reelle årsager til

euroens fald på markederne. At man klart

redegjorde for, at den amerikanske økonomi,

i modsætning til den europæiske, er

kernesund, og at den økonomiske vækst i

Amerika buldrer frem, mens den europæiske

er ikke-eksisterende.

Og man kunne ønske, at analytikerne

fortalte læserne om, hvad der vil ske med

euroen, når tømmermændene i lande som

Tyskland og Italien begynder at melde

sig. De to lande er jo allerede nu forhindret

i at benytte finanspolitikken til at

bringe den høje ledighed ned, og det er jo

kendt, at såfremt de offentlige underskud

overstiger de tilladte tre procent af BNP,

træder bødereglerne i kraft. Tyskerne er

allerede nede på grænsen. Det ville være

passende, om det danske folk fik erfaret

faren ved, at den nye valutas økonomiske

lokomotiv allerede har mistet dampen.

Det ville være passende, om regeringen

nu gjorde sin pligt og fortalte det danske

folk sandheden om euroen – denne kolos

på lerfødder.

2

INDHOLD

Nyhedsbrev

Brev fra Pia Kjærsgaard 3

Konservativ afhopning

Louise Frevert gjorde DF til

største borgerlige parti i

Københavns Borgerrepræsentation

4-5

Tema

DF-afsløring: Sandholmlejren

– et morads af fup og

svindel- en politimand og en

grænsebetjent taler ud 6-9

Gæsten

Venstres formand,Anders

Fogh Rasmussen 10-11

Folkefesten på Dybbøl

Det endelige program 12

DF's Europavalg

Interview med spidskandidaten,Mogens

Camre – og

præsentationaf samtlige

DF-kandidater 13-20

Krigsveteraner

50 britiske krigsveteraner

er DF's gæster i fire dage 21

Ny DFU-landsformand

Præsentation af Kenneth

Kristensen samt nyt fra DForganisationen

22-23

DF-debatten

DANSK FOLKEBLAD

24-25

Ude i Danmark

DF rundt om i landet

- og på Christiansborg 26-29

Repatriering

Nu skal udlændingene

forgyldes for at rejse- ny

vanvittig lov undervejs 30-31

Kalender

DF-arrangementer

i den kommende tid bagsiden

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

3. årgang, nr. 2, 1999. ISSN: 1397-3975.

Ansv. redaktør: Søren Espersen.

I redaktionen: Michael Rex og Anders

Skjødt. Artikler og indlæg udtrykker

ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis

synspunkter.

Adresse: Dansk Folkeparti,

Christiansborg, 1240 København K.

tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.

www.danskfolkeparti.dk //

e-mail: df@ft.dk

Næste nr. udkommer fredag den 2. juli

1999.

Deadline for indlæg, kalender o.l. er

den 14. juli.

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk &

Kopi Center.

Forsidefotoet er xxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxx

Danske stemmer der arbejder

NYHEDSBREV

Hvor bliver det spændende

den 10. juni!

Jeg tror virkelig på, at

Dansk Folkeparti, forudsat

vi allesammen gør

vort allerbedste i valgkampen,

vil kunne blive

repræsenteret i Europa-

Parlamentet. Det ville

være en kolossal styrkelse

af vort parti endnu engang

at få et godt valg.

Vi går til valg under slogan'et

"Danske stemmer der

arbejder". Det slogan bruger

vi dels for at slå fast, at vore

folk vil give danske interesser

førsteprioritet i Europa-

Parlamentet, dels for at slå

fast, at vore folk i Europa-

Parlamentet vil være hundrede

procent koncentreret

om det arbejde, der ligger i

EU. Nøjagtig af den grund

besluttede vi ikke, som andre

partier gør, at stille folketingsmedlemmer

op på

kandidatlisten.

Med Socialdemokratiets

tidligere politiske ordfører,

Mogens Camre, i spidsen på

vor kandidatliste – og en

række mindre kendte, men

stærke, kandidater på de øvrige

19 pladser, ser jeg med

fortrøstning på vore muligheder.

Atypisk valg

Nu kan Europa-Parlamentsvalget

jo slet ikke

sammenlignes med andre

valg herhjemme.

Hvis samtlige de 252.228

vælgere, som stemte på

Dansk Folkeparti ved folketingsvalget

i fjor, møder

frem og sætter kryds ved

liste O i juni, var mindst to

DF'ere i parlamentet så rigeligt

en realitet.

Men desværre er det således,

at valgdeltagelsen ved

EP-valg traditionelt er lav.

Derfor bliver den største og

vigtigste opgave for os her i

slutspurten at få alle mand

af hus. Gør derfor en kæmpeindsats

for at få venner,

bekendte og arbejdskammerater

til at afgive deres

stemme i juni. Fortæl dem,

hvor vigtigt det er, at Dansk

Folkeparti får plads i Europa-Parlamentet.

For uanset vi ikke bryder

os om den udvikling, der er i

gang i form af snævrere og

snævrere samordning, og

uanset vi måske ikke føler

for på nogen måde at "støtte"

Den Europæiske Union,

er realiteterne desværre, at

mere og mere magt måned

for måned flyttes væk fra

Danmark og ned i en central-styret

og bureaukratisk

Europæisk Union.

Sådan er virkeligheden,

og den må vi forholde os til.

I EU-parlamentet er det

derfor pinedød nødvendigt,

at Dansk Folkeparti befinder

sig.

Vore folk på Christiansborg

har simpelthen brug

for dagligt at kunne trække

på den viden og indsigt, DFparlamentarikerneerhverver.

Hvis vi på nogen måde

effektivt skal kunne bekæmpe

udviklingen frem mod

Europas Forenede Stater,

har vi behov for at vide,

hvad der foregår.

Vore folk dernede vil systematisk

kunne fodre os

herhjemme med informationer

om magtmisbrug, om

svindel, om nepotisme og om

3

tilsidesættelse af dansk suverænitet.

De vil kunne fortælle

os nøjagtigt, hvor og

hvordan vi i Folketinget

skal sætte ind for at bekæmpe

udviklingen. Når vi læser

om det i aviserne, er det som

regel for sent.

Danske interesser

Dertil kommer, at Europa-Parlamentet

– ligeledes

uden vores gode vilje – tiltusker

sig mere og mere

magt. Og i løbet af den næste

fem-års periode vil denne

udvikling blive endnu mere

markant. Når dette forum

begynder at sætte sig på

emner som udenrigspolitik,

på flygtningepolitik, på forsvarspolitik,

på retspolitik

og på socialpolitik, vil DF'erne

dernede kunne være

medvirkende til at sætte

hælene i og sige fra. Stemmemæssigt

vil det nok ikke

kunne batte så meget blandt

de mere end 600 parlamentarikere,

men de vil ikke

kunne lukke munden på os.

Og det er i første omgang

det vigtigste.

Vi vil i ét og alt forfægte

danske synspunkter. Vi vil

med næb og kløer bekæmpe

enhvert lille skridt, der giver

Europa større indflydelse

over Danmark, ethvert

lille skridt, hvor magten

flyttes fra Folketinget og til

Strasbourg. Inde i bladet på

side 20 præsenteres nøjere

det oplæg, vi går til valg på.

Det er i et og alt et forsvar

for Grundloven, som mere

og mere udhules, og som

stærke kræfter meget gerne

så fundamentalt ændret.

Men i Europa-Parlamentet

vil vi først og fremmest

være den danske stemme og

råbe vagt i gevær, når danske

interesser står på spil og

når danske borgeres indflydelse

forringes.

Husker nogen mon stadig

den sønderjyske politiker

Peter Hiort Lorenzen (1791-

1845), som var indvalgt dels

i byrådet i Flensborg, dels i

Stænderforsamlingen i Sønderborg,

og som i 1840'erne

blev kendt, berømt og berygtet

for sin utrolige stædighed.

Hiort Lorenzen fortsatte

nemlig, til stor irritation

for alt og alle, ikke alene

med konstant at forfægte

danske synspunkter, men så

sandelig også med at tale

dansk midt i alt det tyske.

Det kunne måske synes en

ubetydelig ting, og nogen

reel indflydelse mente man

jo ikke, manden havde. Men

det gik helt anderledes, for

han gav danskheden en saltvandsindsprøjtning

og et

spark bagi, da det allermest

krævedes.

Den rolle vil Dansk Folkeparti

gerne spille i det Europa-Parlament,

som træder

sammen ved årtusindeskiftet.

Vi kan sammen tage første

skridt den 10. juni 1999.

Vi bliver "Danske stemmer,

der arbejder..."

Udlændingepolitikken og DF's

sociale profil blev afgørende

NYHEDSBREV

- Jeg føler fortsat, at jeg

kan gøre et godt stykke

politisk arbejde, og jeg

har valgt Dansk Folkeparti,

da dette partis politik

er meget identisk med

mine holdninger – ikke

mindst på socialområdet.

Samtidig har jeg hos De

Konservative savnet

markant retspolitiske

udmeldinger samt en

markant udlændingepolitik.

Hos Dansk Folkeparti

får jeg endelig det albuerum,

jeg har savnet. Det

er et parti med højt til

loftet.

Sådan forklarede MB, direktør

Louise Frevert, 45,

overfor offentligheden sit

dramatiske spring fra De

Konservative til Dansk Folkeparti.

Springet var et nyt

chok for det i forvejen trængte

konservative parti og

medførte naturligt en markant

pressedækning, idet

Dansk Folkeparti med sine

nu syv mandater nu blev den

suverænt største borgerlige

gruppe i Københavns Borgerrepræsentation.

Samtidig

frasagde Louise Frevert sig

sit folketingskandidatur i

Østre Storkreds for De

Konservative.

- Udover de nævnte grunde

var der flere årsager til

bruddet, siger Louise Frevert.

Jeg følte, at arbejdet i

den konservative gruppe ikke

var optimalt, ligesom jeg

finder, at samarbejdet i Det

Konservative Folkeparti er

for dårligt.

Dette manifesterede sig

blandt andet i, at det har

været meget vanskeligt for

lokal-politikere at få informationer

fra partiets ledelse

og folketingsgruppe i den

forløbne periode.

- Når baggrunden for den

førte politik kun kendes af

medlemmerne via medierne,

har det for mig og for andre

været svært at forsvare partiets

beslutninger. Det blev

mit indtryk efter indgående

drøftelser med Dansk Folke-

Nyt chok for de

konservative, da farverige

Louise Frevert sprang til

Dansk Folkeparti og

gjorde DF til det suverænt

største borgerlige parti i

Københavns Borgerrepræsentation

parti, at partiet værdsætter

mit politiske arbejde.

En indtryk, der bekræftes

af MF/MB Peter Skaarup,

som udtaler:

- Det er med stor glæde, at

vi modtog Louise Freverts

indmeldelse i Dansk Folke-

4

parti og kunne byde hende

varmt velkommen i vor

gruppe ved Københavns

Borgerrepræsentation. Jeg

kender Louise Frevert som

en meget dygtig politiker

med en stor gennemslagskraft.

De holdninger, Louise

har specielt på retspolitikken

og på udlændingepolitikken,

ligger meget tæt på

de holdninger, der kendetegner

Dansk Folkeparti, ligesom

hendes sociale engagement

til fordel for vore

svageste borgere falder helt

På Københavns Rådhus

har Louise Frevert i to

perioder været De

Konservatives absolut

stærkeste kort. Nu

tilfører hun Dansk Folkeparti

ekstra-styrke i Borgerrepræsentationen.

Det skabte panik i det i

forvejen kriseramte

konservative parti, da MB,

direktør Louise Frevert, 45,

meldte sig ind i Dansk

Folkeparti.

i tråd med det, vi tror på og

arbejder for.

Det er en på alle måder

særdeles farverig og spændende

politiker, der i fremtiden

benævnes DF'er. Louise Frevert

er uddannet som klassisk

balletdanser og har

danset i The Pennsylvania

Ballet og The Iranian National

Ballet Company. Hun

er uddannet som koreograf i

Modern Ballet på Lincoln

Center i New York, arbejdet

ved Det Danske Teater, Nørrebros

Teater og Det Ny

Teater samt talløse revyer,

shows og teaterforestillinger

i ind- og udland i opsætninger

som Can-Can, Teenagerlove

og Processen.

Hun er forfatter til fire bøger

om dans og udtryksformer,

men er nok på det seneste

mest kendt for sit glødende

engagement i Louise

Freverts Danseinstut på

Vesterbro i København, hvor

Louise Frevert introducerede

den eksotiske mavedans

i Danmark.

- Jeg var bare 18 år gammel,

da jeg blev tilknyttet

det balletkorps, som shahen

af Iran havde stiftet, fortæller

københavnerpigen, som

blev født lige på grænsen til

Frederiksberg, på Svanholmsvej.

Hendes, nu afdøde

far, var fuldmægtig i Arbejdsgiverforeningen,

og ville

- efter Louise Freverts

mening – have klappet i

sine hænder, hvis han havde

oplevet hendes overgang til

Dansk Folkeparti.

- Forinden det meget spændende

ophold i før-revolutionens

Iran havde jeg prøvet en

masse herhjemme. Blandt andet

opnået at spille sammen

med Dirch Passer i Cirkusrevyen,

med Poul Reichhard i

Tivolirevyen og i en bunke

børneforestillinger på "Park",

siger Louise Frevert.

- Efter hjemkomsten fra

Iran blev jeg involveret i alt

tænkeligt, arrangerede

blandt andet modeshows,

disko-modeshows i 50 byer

landet over, var koreograf

på Melodi Grand Prix og var

fire gange medarrangør af

"Miss Danmark"-konkurrencerne,

indtil jeg stiftede

Danmarks Mavedanserskole

5

for cirka 15 år siden.

Privat måtte Louise Frevert

gennemleve den store

sorg at miste sin mand,

fagskolelærer Søren Pihl Sørensen,

som døde af modermærkecancer,

da han var

kun 34 år gammel. Tilbage

stod Louise Frevert med fire

børn, Oscar, som i dag er 20

år, Felix som er 19, Emily

på 13 og Julius, som er otte

år.

En svær tid

Pressekonferencen

på

Hotel Kong

Frederik, hvor

formanden

for DF's

gruppe i

Borgerrepræsentationen,

Peter Skaarup,

bød Louise

Frevert velkommen,

blev

naturligt et

tilløbs-stykke.

DF-gruppen er

nu på syv

med-lemmer

og dermed

større end

Venstre og

Konservative.

- Jeg var netop første gang

blevet indvalgt i KøbenhavnsBorgerrepræsentation,

og drev min egen virksomhed,

så også arbejdsmæssigt

var det en meget

svær tid, siger Louise Frevert.

Det var også i høj grad

Søren, der havde været børnenes

store holdepunkt i

tilværelsen. På en måde var

jeg "manden i huset", som

kom træt hjem – og så

havde han bare klaret det

hele.

- Jeg fik i et halvt års tid

bevilget en husmoderhjælp,

indtil jeg blev i stand til at

ansætte en lønnet medhjælp.

Jeg ville ikke have, at

børnene skulle overlades til

at passe hinanden, og jeg

var ikke så vild med at sende

dem på institution. Jeg

håber og tror, at børnene er

kommet godt igennem det

hele. For mig er de i hvert

fald selve holdepunktet i mit

liv, og de er i det daglige en

kolossal støtte og hjælp for

mig.

Det var i 1992, at Louise

Frevert besluttede sig for

politik, og det var hendes

gode ven, de konservatives

daværende generalsekretær,

Peter Sterup, som fik hende

til at gå aktivt ind i arbejdet.

- Jeg kendte de gode, gamle

konservative dyder som

Gud, Konge og Fædreland,

med en masse socialt ansvar

og med en skepsis overfor

indvandringen, siger Louise

Frevert. Jeg troede mig på

den måde helt i overensstemmelse

med partiets

politik, indtil det altså inden

for det sidste års tid gik op

for mig, at de konservative

svigtede og glemte sine

idealer, siger Louise Frevert,

som ved valget den 11.

marts i fjor var kun 200

stemmer fra at være blevet

folketingsmedlem i Østre

Storkreds i stedet for Frank

Dahlgaard.

Varm velkomst

- Samtidig blev jeg meget

presset af min far til at tage

springet over i Dansk Folkeparti.

Han havde sympati

for partiet lige fra første

dag, og selv havde jeg det

allerbedste indtryk af Pia

Kjærsgaard, som har gjort

det fremragende. Jeg vil

også tilstå, at det blev ret

umuligt at blive andet en

desillusioneret efter Hans

Engells afgang.

- Mit møde med Peter

Skaarup og de andre i DF's

gruppe i Borgerrepræsentationen

blev afgørende. Jeg

faldt lige fra starten godt i

hak med dem, og har utallige

gange stemt sammen

med dem i udvalgene, og

meget ofte fået de konservative

til at ændre holdning

i sager, hvor det så viste sig,

at DF var enig med mig.

- Omkring nytår havde jeg

så på en eller anden måde

truffet beslutningen om at

nu skulle det være men

måtte jo først igennem nogle

meget alvorlige samtaler

med mine børn og min familie

om beslutningen. Jeg

vil ikke lægge skjul på, at

det ikke i alle tilfælde faldt i

god jord.

- Med undtagelse af min

mor, som er inkarneret

DF'er, er min familie og omgangskreds

jo konservative,

og flere tog det meget

negativt. Men som tiden er

gået, har man fået forståelse

for min beslutning – ikke

mindst på grund af den

varme velkomst, jeg fik i

folkepartiet, siger Louise

Frevert, og jeg kan kun sige,

at jeg nu er fuld af energi og

glæder mig til lægge al mit

politiske engagement i

Dansk Folkeparti.

Politimand har fået nok, og retter det hårde skyts mod politikerne:

Sandholmlejren - et gigantisk asyl

FLYGTNINGEPOLITIK

- Sandholmlejren er generelt

et gigantisk asyl-cirkus

af fup, svindel og bedrag.

Løseligt anslået

kommer mellem 50 og 60

procent af samtlige udlændinge

til lejren uden

ét eneste dokument. Det

hele er nøje planlagt af

asylansøgernes bagmænd,

som på forhånd har instrueret

asylansøgerne i,

hvad de skal sige, når de

ankommer til lejren. Det

er ligegyldigt, hvor meget

de lyver, og det er ligegyldigt,

om vi som afhørende

politifolk kan afsløre

af deres fup-historier.

Sådan forklarer en politimand,

som i en årrække har

været ansat i Den Centrale

Politiafdeling under Rigspolitichefens

afdeling E. Politimanden,

hvis identitet er

kendt af Dansk Folkeblad,

men som – af hensyn til sin

fortsatte ansættelse i politiet

– naturligvis ønsker at

være anonym.

Det er en velovervejet, velformuleret

og særdeles sympatisk

politimand, vi under

samtalen har over for os.

Det er smerteligt for ham at

fortælle sin rystende historie,

for også han er præget

af den positive korpsånd,

der heldigvis stadig kendetegner

politikorpset. Han

taler, siger han, på vegne af

mange politifolk. En oplysning,

Dansk Folkeblad senere

i rigt mål får bekræftet

fra flere politifolk. Nok er

nok, lyder beskeden, Sandholmlejren

er selve symbolet

på den dårligdom, der præger

dansk flygtningepolitik,

og de førende politikere lukker

bekvemt øjnene, selvom

de kender sandheden.

- De sande, reelle flygtninge;

dem, som er forfulgt i

hjemlandet som følge af

politisk overbevisning, race

eller religion, udgør en næsten

usynlig gruppe, siger politimanden.

Man kan blive

helt glad, når man ind i mellem

konfronteres med en

ægte asylansøger, én som

man gerne vil hjælpe. Når

det endelig sker, at man mø-

der sådan én, er det også

kendetegnende, at vedkommende

faktisk har dokumenter

med, for vedkommende

har jo netop ikke noget at

skjule. Tværtimod vil han

gerne fortælle sandheden.

Lyv – og få asyl

- Den helt overvældende

store gruppe er fup-flygtninge,

som er kommet til Danmark

af én eneste årsag:

Den økonomiske. De ved nøjagtigt,

hvad de skal sige, og

de ved, at jo mere de lyver,

desto større chancer har de

for at opnå asyl i Danmark.

Vi politifolk, som sidder med

afhøringerne, gør et utroligt

stort stykke arbejde for at

hente dokumentation fra

hjemlandet, og et stort stykke

arbejde med at afsløre

asylansøgernes løgnehistorier.

Men afsløringerne har

reelt ingen effekt. Det arbejde,

vi udfører, bliver fejet

væk.

- En normal procedure er,

at den fremmede ankommer

til Sandholmlejren. De kommer

på alle tidspunkter af

6

dagen – for tiden i et tempo

af 6.000 – 7.000 pr. år. Ved

de første afhøringer, som

finder sted fra klokken ni

om morgenen, tager vi fingeraftryk,

foto og får lavet

id-dokumenter. Til stede er

en politimand, en tolk og

den fremmede.

- Kendetegnende er, at de

"husker" alt – undtagen det

vigtige: Nemlig hvordan de

kom til Sandholmlejren og

hvilken rejserute, de har

fulgt for at komme til Danmark.

De fortæller, at deres

agent havde deres pas, og så

var de bare fulgt efter ham.

Ved ankomsten til Danmark

er passet enten blevet destrueret

eller angiveligt tilbageleveret

til agenten efter

indrejse. Efter en grundig

afhøring på to-tre timer fordeler

vi dem i en af tre

grupper: 1. ÅGH-gruppen,

den åbenbart grundløse

asylansøgning, 2. Normal

procedure og 3. Ingen resolution,

der gælder for den

ukendte uden ID og uden

kendt rejserute.

- Gruppe 1 kommer muligvis

i IFFA, fængselet i Sand-

holmlejren, mens de andre

lukkes ud i Røde Kors-lejren.

Grundene til asylansøgningen

er som oftest, at de i

hjemlandet angiver at tilhøre

en illegal organisation,

som bekæmper det lokale

styre. Enkelte af dem – og

det er dem, som ikke er

blevet ordentligt forberedt af

deres indsmuglingsagent -

siger, at de kommer her af

sociale eller familiære årsager

eller at de bliver forfulgt

af kriminelle.

- Fra politiet sendes

asylansøgeren til IUS – indenrigsministerietsudlændingestyrelse,

hvor de får de

en video forevist, som på deres

eget sprog fortæller om

vilkårene for at få asyl i Danmark.

I dagene og ugerne

efter arbejder politiet så

videre med deres sag, hvor

der sendes fingeraftryk videre

til de andre europæiske

lande, hvis der er indicium

for, at de inden Danmark har

været i et de sikre lande.

- Inden Danmark skrev

under på Dublin-konventionen,

kunne vi straks afvise

en asylant ved grænsen til

- cirkus af fup, svindel og bedrag

Tyskland og de nordiske

lande og returnere vedkommende.

Denne returnering

var fastlagt i mellemstatslige

aftaler. Det kan vi ikke mere.

Vi skal først undersøge hans

sag, og forhandle ham tilbage

til de pågældende lande på

højere niveau i systemet,

siger politimanden.

Fantaster

- Politikerne er fantaster,

når de tror, at det går med

de åbne grænser, som

Schengen-aftalen indebærer,

og det er forrykt, at man

nedlægger kontrollen på selve

grænsen, hvor det er

mest effektivt, hvorefter

man går over til alternativ

kontrol i baglandet, der naturligt

må blive ringere og

kræver flere ressourcer.

- Der kan være op til 800

asylanter i lejren; de kan,

udrustet med et asylkort, gå

ud og ind af lejren som de

vil. Og en del østeuropæere

bruger de dage, de har, flittigt

til tyvetogter i omegnen,

hvor de stjæler med næb og

kløer, og sender værdierne

ud af landet til adresser i

hjemlandet. De kommer for

eksempel om mandagen, og

begynder at stjæle om tirsdagen

– det er useriøse asylansøgere.

Nogle af dem, vi

allerede én gang har afvist,

kommer af og til igen nogle

uger eller måneder senere,

og søger asyl påny. Derefter

kan de fortsætte deres kriminelle

metier, til de atter

bliver udvist. For vi bliver

nødt til at behandle deres

sag én gang til. Og én gang

til, hvis de kommer for tredje

og fjerde gang. De siger,

at de nu i den mellemliggende

periode, er blevet forfulgt

i hjemlandet, og så har

de ret til en asylbehandling.

- Det er jo sådan, at asylbegrebet

står over alt andet.

Uanset hvor drevne kriminelle

de er og uanset, hvad

de ellers har foretaget sig.

Når de siger asyl, er alt andet

ligegyldigt; også selv om

de får en udvisningsdom i

forbindelse med en straffesag.

Vi har eksempelvis haft

en svensker, som søgte asyl,

idet han hævdede at være

forfulgt af Säpo, den

7

Engang var Sandholmlejren Den Kongelige Livgardes

kaserne. I dag er lejren, i følge de stedlige politifolk, et

gigantisk asyl-cirkus af fup, svindel og bedrag.

svenske efterretningstjeneste.

Og det lykkedes ham

faktisk at blive forsørget i

Sandholmlejren i fem måneder,

inden han blev hjemsendt.

- Nogle asylansøgere har

en regning, de skal betale til

deres agenter. Og allerede

fra første stund, de får penge

mellem hænderne, begynder

de at sende penge ud af

landet. For cirka et år siden

vedtog politikerne "madpakkeregulativet",

som skulle

"presse" asylansøgerne til at

fortælle sandheden. Madpakkeregulativet

betød, at

der blev udbetalt naturalier

i stedet for penge til asylansøgerne.

Regulativet var

godt, og det var vores indtryk,

at dette rygtedes uden

for Danmarks grænser. Men

da ordningen begyndte at få

den ønskede effekt, hvor

flertallet af ansøgerne fik

frataget deres lommepenge,

blev reglen genovervejet i

Udlændingestyrelsen, for

det var jo ikke meningen, at

det skulle være så mange,

der skulle sættes på "madpakkepenge".

- En arrangeret tur eksempelvis

fra Somalia til

Danmark koster angiveligt

mellem 3.000 og 4.000 amerikanske

dollars. Rejseruten

kan for eksempel gå over

land til Djibutti og videre

med fly til Frankfurt, hvor

asylansøgerne mødes i lufthavnen

med stedlige agenter,

som kører dem til en

midlertidig adresse i Frankfurt,

inden de kan få kørelejlighed

til Flensborg. Agenten

kører dem så op til lidt

nord for Flensborg, hvor de

bliver sat af, og spadserer

over den danske grænse –

oftest ved Skomagerhus,

Sæd eller skovområdet ved

Krusaa. På den anden side

af grænsen venter så agenten

i sin bil på asylsøgerne.

Fra grænsen kører han dem

videre til for eksempel en

jernbanestation i Danmark,

hvorfra de så selv rejser til

Sandholmlejren. I visse tilfælde

kører bilen dem helt

op i umiddelbart nærhed af

Sandholmlejren. Ved ankomsten

til lejren har de intet

på sig, der kan fortælle,

hvem de er eller hvor de

kommer fra som sidste land

inden Danmark.

De ægte asylansøgere

- Vi politifolk kæmper i

det daglige for at bevare

Danmark dansk under hensyn

til også at give ægte

asylansøgere opholdstilladelse,

men vi bliver desavoueret

af lovgivningen og

politikerne. Uanset hvor

godt og sobert vi udfører

vort detektivarbejde. Vi er

så erfarne, at vi kan se en

falsk asylsøger an på kort

tid, men han siger bare, at

han vil sværge ved Allah, og

så er vi lige vidt. Vi oplever,

at de fremmede får lov til at

begå strafbare handlinger,

som ville blive retsforfulgt,

hvis danskere gjorde det

samme. Vi oplever også, at

der kommer asylansøgere

fra Tyskland til Danmark,

typisk af indisk herkomst.

Disse asylansøgere angiver,

at de vil søge asyl i

Danmark, men den reelle

grund er, at de ønsker at

blive gift med tyske kvinder,

hvorved de omgår den tyske

lovgivning og sikrer sig en

opholdstilladelse i Tyskland.

- Blandt politifolk er der

diskussion om, hvad der kan

gøres for at undgå disse situationer.

For eksempel kan

man genaktivere § 42a, stk.

7, "madpakkeregulativet".

Dernæst må de offentlige

kasser lukkes ved udsendelse

i forbindelse med afslag

på asyl. Sker dette, vil flygtningestrømmen

mindskes

drastisk.

- Jeg kan håbe, at det

danske folk på et eller andet

tidspunkt reagerer på uretfærdighederne

og forstår sagens

sammenhæng, nemlig

at man fra ledende politisk

hold er i færd med et farligt

spil, som vil skabe større og

større problemer i det

danske samfund.

Øget pres på den danske grænse

FLYGTNINGEPOLITIK

- Krigen i Jugoslavien

vil med garanti betyde,

at der nu kommer et

stærkt øget pres på

grænsen mellem Danmark

og Tyskland, hvor

illegale indvandrere i

stort tal vil forsøge at

komme ind i Danmark.

Det vurderer lederen af

grænsepolitiet chefkriminalinspektør

Orla Duedal,

Padborg Politi, og han er

ikke et sekund i tvivl om,

hvad der nu vil ske.

- Hver eneste gang, der

er en konflikt, kan vi i løbet

af kort mærke det ved

grænsen. Golf-krigen betød,

at mange ville illegalt ind i

Danmark, det samme var

tilfældet med urolighederne

i Bosnien, og nu

drejer det sig om Kosovo,

siger Orla Duedal.

Grænsepolitiet har indtil

nu i år pågrebet lige i

underkanten af 600 personer,

der illegalt ville ind

i Danmark, og det er stort

set uændret i forhold til

samme periode sidste år.

Det er

ubevogtede

små-overgange

som denne

mellem den

dansk-tyske

grænse, der

specielt bliver

hjemsøgt af

illegale overløbere,

som

vælger nattetimerne

til

deres kriminelle

forehavende.

Politifolk ved

grænsen

advarer mod

uoverstigelige

problemer, når

Schengenaftalen

for

alvor implementeres.

- Men man skal være

umådelig påpasselig med

at sammenligne tallene.

Bagmændene tilrettelægger

de illegale transporter

således, at de vil forsøge at

sluse folk illegalt ind i

Danmark i for eksempel

uge 12. Ugen efter er det

måske Holland, der er

målet, og først et par uger

efter er det måske igen

Danmarks tur. Hvis vi så i

de uger pågriber biler med

personer, der vil illegalt

over grænsen, kan billedet

hurtigt vende helt, siger

Orla Duedal.

Ny politistyrke

Danmarks tilslutning til

Schengen får afgørende

indflydelse på politiets arbejdsvilkår.

Den 1. maj oprettes

der en helt ny politienhed

ved grænsen. Paskontrollen

forsvinder, og

det bliver den 45-årige politiinspektør

fra Tønder,

Hans Peter Balsgaard

Nielsen, der kommer til at

lede den såkaldte baglandspatrulje,

der vil bestå af

150 mand.

8

Orla Duedal siger, at

politiet i øjeblikket er inde i

overvejelser om, hvordan

"vi skal sikre grænsen".

Der skal være en kontrol

ved den dansk-tyske grænse,

der er en såkaldt indre

grænse i Schengen, og politiet

er i øjeblikket inde i

overvejelser om, hvordan

man skal tilrettelægge arbejdet.

Politiet ved grænsen arbejder

tæt sammen med

Rigspolitiets task-force mod

organiseret menneskesmugling.

Enheden ledes

fra et kontor i Sandholmlejren

af kriminalkommissær

Niels Brodersen. Enheden

er på ti mand og blev

oprettet i 1997, og opgaven

er at koordinere den nationale

efterforskning på området.

På den baggrund er

otte indtil nu blevet idømt

fængselsstraf i Danmark og

fire i udlandet.

Fra kontorerne i Sandholmlejren

kan task force

se de illegale indvandrere

ankomme. Tallene fra Rigspolitiet

viser, at omkring

9.000 personer sidste år

søgte asyl i Danmark, og

det er politiets vurdering af

størstedelen heraf er kommet

illegalt ind i Danmark.

Chefen for task force er

kriminalkommissær Niels

Brodersen. Hans opfattelse

er, at så længe han kan

kigge på lågen i Sandholmlejren

og se, at der står folk

i kø, der er kommet illegalt

ind i Danmark, så har man

ikke løst opgaven.

Omvendt er det umuligt

at sige noget om, hvor mange

flere der illegalt ville

være kommet til Danmark,

hvis ikke task force eksisterede.

Det er ingen hemmelighed,

at der i politiets rækker

er stor betænkelighed

ved Schengen-samarbejdet.

I task force ser man frem

til Schengen med spænding,

mens politifolk ved

grænsen direkte har advaret

mod de åbne grænser.

Politiet nærer nemlig ingen

illusioner om, at arbejdet

vil blive mindre. Der vil

nemlig fortsat været et

stort ønske hos mange

udlændinge om at komme

til Danmark.

I Sønderjylland

frygter man

tanken om det

grænseløse EU,

som Schengen

medfører. Et

skilt af denne

art holder

ingenlunde

illegale indvandrere

fra at

krydse grænsen

ind i det

forjættede

land.

Flere og flere udlændinge

Der kommer hele tiden

flere og flere udlændinge til

Danmark - både i form af

asylansøgere og som familiesammenførte.

For sidstnævnte

gruppes vedkommende

var det ellers indenrigsminister

Thorkild

Simonsens faste overbevisning,

at antallet ville falde

fra 1997 til 1998. Det er

ikke sket. Tallet viser

tværtimod en stigning på 26

pct.

Udviklingen i tilstrømningen

af udlændinge til

Danmark ses i nedenstående

skema. Tallene er fra

Udlændingestyrelsens

statistik fra 1998.

Registrerede spontane asylansøgere

Anerkendelsesprocent i 1. instans

Familiesammenføringstilladelser

1997 1998 Ændring i år I personer

5.092 5.699 + 12 pct. + 607

54 % 58 % + 4 pct.

7.708 9.740 + 26 pct. + 2.032

KILDE: UDLÆNDINGESTYRELSEN

25.000 somaliere danske inden 2006

FLYGTNINGEPOLITIK

Regeringen er, i tæt samarbejde

med Venstre og

Konservative, gået i gang

med at løse det somaliske

flygtningeproblem.

Problemet løses ikke ved

hjemsendelse, men ved at

gøre 25.000 somaliere til

danske statsborgere.

Det første skridt har de

Udvalgte foreløbige nøgletal

tre forligspartier allerede taget.

Midt i marts fik de første

86 somaliere udleveret

dansk pas og fik tildelt

dansk indfødsret.

Det skete i forbindelse

med indfødsretslov L173,

hvor yderligere 4.000 udlændinge

blev gjort til danskere.

Sådanne love vedtages i Folketinget,

uden debat, tre-fi-

9

re gange om året.

Fælles for de første 86

somali-danskere er, at de

alle ankom til Danmark i

1990 – altså sammenfaldende

med det allerførste rykind

af somaliere efter borgerkrigens

udbrud.

Op gennem 90'erne er som

nævnt senere strømmet omkring

15.000 somaliere ind;

med familiesammenførin-

gerne er der yderligere tilkommet

cirka 10.000.

Det må realistisk forventes,

at samtlige disse somaliere

har opnået dansk indfødsret

inden år 2006.

Herefter behøver indenrigsministeriet

ikke længere

anvende energi og arbejdskraft

på at etablere hjemsendelsesaftaler

med det somalilandske

styre.

GÆSTEN

Af Anders Fogh

Rasmussen,

Venstres formand

Når næste valg kommer –

og det kan blive før nogen

aner det – vil Venstre

gå benhårdt efter at skaffe

danskerne det systemskifte,

der trænger sig så

alvorligt på. Danmark

har virkelig behov for at

slippe af med en regering,

der i den grad er

kørt fast og gang på gang

demonstrerer sin udtalte

mangel på visioner.

Mit indtryk er, at danskerne

har fået nok af Nyrup

og venter utålmodigt på

nye vinde. Nu er tiden kommet,

hvor landet har brug

for en regering med et borgerligt

grundsyn. Alt for

længe har Nyrup fået lov at

praktisere sin visionsløse

politik – en politik præget af

frygt for at tage fat dér, hvor

problemerne virkelig ligger

gemt.

Venstre stræber efter, at

der kan dannes en firkløverregering

bestående af Det

konservative Folkeparti,

CD, Kristeligt Folkeparti og

Venstre. Jeg tror, at en sådan

regering vil være den

mest effektive til at lede et

bredt samarbejde i folketinget

om de nødvendige reformer

af det danske samfund.

Jeg har bemærket, at

Dansk Folkepartis leder, Pia

Kjærsgaard, af en borgerlig

regering vil kræve "en aftale

med Dansk Folkeparti, som

strækker sig over en hel

valgperiode". I modsat fald

vil DF "stå helt frit i forhold

til at få sin politik igennem

på social- og sundhedsområdet"

(Børsen, den 26. marts

1999).

Det er den sidste model,

som er løsningen. En firkløverregering

vil ikke indgå

flerårige aftaler til nogen side

i folketinget. En ny regering

vil lave et regeringsgrundlag,

som er forhandlet

og aftalt mellem de fire partier

i regeringen. Regeringen

vil så lægge sine forslag

frem i folketinget til fri forhandling.

De partier, som vil

samarbejde med regeringen,

får altså indflydelse. Og vi

udelukker ikke nogen på

forhånd. Der bliver således

ikke indgået nogen flerårig

aftale om et regeringsgrundlag

hverken med Dansk

Folkeparti eller noget andet

parti. Det er der i øvrigt

Er DF parat?

heller ikke tradition for i

Danmark. Jeg kan ikke

erindre et eneste eksempel

på, at en regering har indgået

aftale om regeringsgrundlaget

med partier

10

uden for regeringen.

Det er værd at notere, at

Dansk Folkeparti i stadig

højere grad har lagt en pragmatisk

linie, hvor partiet søger

indflydelse i stedet for

gold protest. Den nye linie

har bl.a. ført til, at den socialdemokratiskeamtsborgmester

i Københavns amt,

Vibeke Storm Rasmussen,

har indgået en samarbejds-

aftale med Dansk Folkeparti.

Og finansminister Mogens

Lykketoft fulgte efter

ved at invitere DF til de senestefinanslovforhandlinger.

Mon vi så ikke kan

blive fri for Socialdemokratiets

skræmmekampagne

mod en borgerlig-liberal regering,

der kommer til magten

ved hjælp af stemmer

fra Dansk Folkeparti?

Der er en række punkter,

hvor Venstre og Dansk Folkeparti

ser meget forskelligt

på tingene. Generelt synes

jeg, at Dansk Folkeparti re-

Er Dansk Folkeparti

parat til at tage

medansvar for dansk

deltagelse i

internationale aktioner,

spørger Venstres

formand med adresse til

Pia Kjærsgaard.

Anders Fogh Rasmussen:

Mit indtryk er, at

danskerne har fået nok af

Nyrup og venter

utålmodigt på nye vinde.

præsenterer en alt for lukket

og indadvendt holdning

til Danmarks deltagelse i internationalt

samarbejde. Alle

ved, at DF vil gå langt videre

i

udlændingepolitikken, end

Venstre er parat til. DF er

imod EU, eller i hvert fald

de væsentligste dele af EUsamarbejdet.

DF har stemt

imod dansk deltagelse i

internationale militære aktioner.

Og DF vil have nedlagt

Den Internationale Brigade.

Venstres grundholdning

er, at Danmark som et lille

land vinder indflydelse ved

at sidde med ved det bord i

EU, hvor beslutningerne

blive truffet - i stedet for at

stå uden for og passivt acceptere

det, de andre har besluttet.

Derfor bør Danmark

med i Euro´en.

Vi mener også, at det in-

11

ternationale samfund har

en pligt til at skride ind mod

tyranniske diktatorer, der

krænker menneskerettighederne

og forfølger og undertrykker

politiske modstandere.

Vi burde lære af historien:

Demokratierne i Europa

burde i tide have stoppet

Hitler - så ville Anden Verdenskrig

være undgået. Vi

danskere kan ikke være bekendt

blot at sejle under bekvemmelighedsflag

og lade

andre kæmpe og bløde for

vor frihed. Vi har en pligt til

selv at deltrrage, når det internationale

samfund beslutter

at iværksætte en militær

aktion mod en Saddam

Hussein, en Milosevic eller

en anden krigstyran.

Forsvarsforliget

Nogle spørger: Hvorfor

skal danske soldater kæmpe

fjernt fra Danmarks grænser?

Tænk, hvis det amerikanske

folk havde sagt sådan

i 1944. Så ville vi i dag

have trællet under det nazistiske

åg.

Gæsten

Blå bog

Fhv. minister Anders

Fogh Rasmussen, 45, er

Venstres formand.

Folketingsmedlem fra

1978, skatteminister

1987-92, fra 1990 tillige

økonomiminister.

Landsformand for VU

1974-76, Formand for

Venstres folketingsgruppes

bestyrelse

1984-87 og igen fra

1992. Formand for Venstres

folketingsgruppe

fra 1998. Politisk ordfører

1992-98. Næstformand

for Udenrigspolitisk

Nævn. Har

bl.a. skrevet bøgerne

"Opgør med skattesystemet",

"Kampen om

boligen", Fra Socialstat

til Minimalstat".

Venstres kandidat i

Viborg Amt fra 1973, i

Kjellerupkredsen fra

1974, i Viborgkredsen

fra 1977 og i Glostrupkredsen,

Københavns

Amt fra 1999.

Jeg kan slet ikke forlige

mig med denne navlebeskuende

holdning, hvor vi blot

tænker på os selv og overlader

til andre at sikre vor frihed

og fred.

For at kunne leve op til

vore internationale forpligtelser

må vi nødvendigvis

have et troværdigt forsvar.

Regeringens udspil til et nyt

forsvarsforlig vil gøre det

umuligt for Danmark at

deltage aktivt i fremtidige

internationale militære aktioner.

Dansk Folkeparti har indtaget

en meget ansvarsbevidst

holdning til forsvaret

ved at skrive under på

betænkningen fra forsvarskommissionen.

Ud fra den

betragtning kunne man

godt overveje Dansk Folkeparti

som deltager i et nyt

forsvarsforlig. Dansk Folkeparti

skal imidlertid være

klar over, at forligspartierne

principielt stiller sig positivt

til dansk deltagelse i internationale

militære aktioner.

Er Dansk Folkeparti parat

til at tage dette skridt?

Blandt Dansk Folkeblads faste rubrikker er

"Gæsten". I hvert nummer inviterer vi en markant

personlighed til at skrive sin mening om et emne,

helt efter eget valg. Det skal understreges, at

"Gæsten" ikke nødvendigvis sympatiserer med

Dansk Folkeparti.

En folkefest i rødt og hvidt

for 150 års dansk grundlov

Der er lagt op til en virkelig

folkefest, når Dansk

Folkeparti den 5. juni afholder

grundlovsfest på

Dybbøl Banke i Sønderjylland

– til markering af

Grundlovens 150 års jubilæum.

DF'ere fra hele landet vil

strømme til de historiske

banker i selskab med de

mange sønderjyder, som givet

vil lægge vejen om ad

Dybbøl til dette i særklasse

største folkelige arrangement,

Dansk Folkeparti har

bundet an med. Talerne behøver

ingen yderligere præsentation:

Pia Kjærsgaard,

Søren Krarup og Mogens

Camre.

Underholdningen er lagt i

hænderne på charmerende

Randers Pigegarde, og hele

arrangementet bindes sammen

af folkefestens konfrencier,

dansktopsangeren Flemming

Antony, som også synger

for på de fire dejlige fædrelandssange.

Det vil være en

god idé at tage madkurve

med til arrangementet, men

der er også mulighed for at

købe mad og drikke ved arrangementet.

Kom i god tid –

Historiecenter Dybbøl Banke,

som nok er et besøg værd, har

lovet stærkt reducerede billetpriser

i dagens anledning.

Program for Folkemødet

på Dybbøl Banke

13.30-14.00 Tatoo og

underholdning ved Randers

Pigegarde

14.00-14.15 Velkomst ved

grundlovsfestens

konfrencier, sangeren

Flemming Antony.

Flaget hejses.

Fællessang: "Der er et

yndigt land".

14.15-14.45 Pia Kjærsgaard,

Dansk Folkepartis formand,

taler.

14.45-14.55 Fællessang:

"Som en rejselysten flåde".

14.55-15.05 Interval – med

musiceren af Randers

Pigegarde.

15.05-15.30 Folkedanseroptræden

ved Sønderborg

Amts Folkedansere.

15.30-16.10 Søren Krarup,

sognepræst i Seem, taler.

16.10-16.20 Interval

16.20-16.25 Fællessang:

"Det haver så nyligen

regnet".

16.25-16.45 Mogens Camre,

Dansk Folkepartis

spidskandidat ved EUparlamentsvalget,

taler

16.45-16.50 Fællessang:

"Jeg elsker de grønne lunde"

16.50-17.00 Afslutning ved

Pia Kjærsgaard, Dansk

Folkepartis formand.

17.00: Randers Pigegarde

marcherer ud til musik.

Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard vil være en af

hovedtalerene ved Dansk Folkepartis store

Grundlovsarrangement på Dybbøl Banke i Sønderjylland

Danske stemmer der arbejder

Dansk Folkeparti i

Europa-Parlamentet

EP-valget

torsdag den 10. juni 1999

Danmark skal i EU kæmpe

for sin selvstændighed

EU-VALG

- Det er vigtigt, at det Europa-Parlament,

der bliver

valgt den 10. juni bliver

så stærkt, at det kan

sikre, at der sker fundamentale

ændringer i EU's

traktat.

Det siger Dansk Folkepartis

spidskandidat til EU-parlamentsvalget,

Mogens Camre,

der gennem 19 år repræsenteredeSocialdemokratiet

i Folketinget. Her

havde han betydelige politiske

poster, blandt andet var

han i en periode politisk ord-

14

fører.

- Socialdemokratiet var

det tyvende århundredes

parti. Men nu rinder århundredet

snart ud, og jeg

vil arbejde for, at Dansk Folkeparti

bliver det 21. århundredes

parti. Dansk Folkeparti

har nemlig et langt

tættere forhold til almindelige

mennesker. Problemet

med Socialdemokratiet er, at

det har svigtet arbejderbevægelsens

gamle folkelighed,

og har fjernet sig fra

kernen af de arbejdere og

funktionærer, der byggede

partiet op. Derfor er Social-

- Det 20. århundrede har

været Socialdemokratiets

århundrede. Nu vil jeg

arbejde for, at det 21.

århundrede bliver Dansk

Folkepartis århundrede,

sagde Mogens Camre på

pressemødet, da han blev

lanceret som partiets

spidskandidat

demokratiet blevet et parti

som ikke formår at løse de

problemer velfærdsstaten

står midt i. Det er en væsentlig

årsag til, at Socialdemokratiet

taber vælgere,

fastslår Mogens Camre.

Han understreger, at det

Socialdemokrati han som

ung meldte sig ind i, siden

har ændret sig på en lang

række områder, så han måtte

sige fra.

- Der kommer et tidspunkt,

hvor man må gøre op

med sig selv, om man fortsat

vil se til fra sidelinien, eller

om man vil gå ind i et aktivt

arbejde på et andet politisk

grundlag, der er i overensstemmelse

med den samfundsmodel,

men tror på.

Jeg har valgt det sidste.

Mogens Camre har en

ganske betydelig indsigt i

EU-forhold. Nogle mener, at

han er den af samtlige partiers

kandidater, der er den

mest vidende på området.

- Jeg har i de senere år

haft en usædvanlig god mulighed

for at sætte mig ind i

EU's arbejde, fordi jeg har

været udsendt til Danmarks

Faste Repræsentation ved

EU - altså EU-ambassaden i

Bruxelles. Repræsentationen

er det organ, der på

Danmarks vegne forhandler

EU's lovgivning og andre

forhold. Sagt på en anden

måde: Dem, der til daglig repræsenterer

Danmark i Ministerrådet.

Det har givet en

god indsigt i de problemer,

der er i EU, siger Mogens

Camre.

Hans udsendelse i Bruxelles

ophører den 30. juni i år,

men Mogens Camre tager

forinden orlov, så han i Danmark

kan føre en effektiv og

markant valgkampagne.

Skeptisk

Mogens Camre er yderst

skeptisk over for den nuværende

struktur og beslutningsproces

i EU. Han var

allerede en af de 11 folke-

15

Mogens Camre vil

modarbejde den

nedlæggelse af de danske

grænser, som er følgen af

Schengen-aftalen, og vil i

parlamentet være blandt de

forreste til at bekæmpe

korruption og

pengemisbrug.

tingsmedlemmer fra Socialdemokratiet,

der i 1972

stemte mod Danmarks medlemsskab

af det daværende

EF.

- Jeg stemte imod af præcis

de grunde jeg i dag har

til at sige nej til den integration,

den sletning af de

europæiske staters selvstændighed,

som fortsat er

målet for en række lande og

politiske ledere.

Ja til samarbejde

- Dansk Folkeparti siger

ja til samarbejde i Europa

på de områder, hvor det er

rimeligt. Det skal være et

samarbejde mellem frie og

selvstændige stater under

en form, der bevarer danske

værdier og dansk kultur. Vi

lever i en tid, hvor globaliseringen

har medført, at

mennesker overalt rykker

sammen om deres stamme,

deres nation og deres kultur.

Kun inden for en gruppering,

der har fælles værdier,

er enige om at være sammen

og er enige om måden at

løse problemer på, er det

muligt at skabe et

velfungerende samfund. Det

er en afgørende ledetråd for

det arbejde jeg på Dansk

Folkepartis vegne vil søge at

gøre i Europa-Parlamentet,

siger Mogens Camre.

Sagen handler nemlig også

om, at Fællesmarkedets

grundlæggere godt vidste, at

Europa ikke kunne samles

med sædvanlige demokratiske

midler. Og det blev afgørende

for udformningen af

fællesskabets institutioner,

at parlamentet fik svage

funktioner, at Ministerrådet

fik den lovgivende magt og

at der er en Kommission,

der er den egentlige regering

med total initiativret,

udøvende myndighed og

uden reelt folkeligt mandat.

Mogens Camre understreger,

at EU's problemer går

igen i enhver stor statsdannelse.

Demokratiet svækkes,

indsigt og overblik forsvinder

i et uoverskueligt bureaukrati,

og hensynet til

menneskers og landes forskelligheder

undertrykkes.

- Her, siger Mogens Camre,

ligger lige netop EU's hovedproblem.

De europæiske

lande er forskellige. Der er

en nordeuropæisk og en sydeuropæisk

kultur, der er

meget forskellige økonomiske

strukturer, og behov for

forskellige politikker. Vi behøver

blot at se på de problemer,

som Euroen skaber.

Tyskland har behov for at

sætte renten ned, men

Italien, Spanien og Portugal

kan ikke tåle en rentenedsættelse.

Når alle er låst

fast under den samme pengepolitik,

får vi problemerne

i form af stigende ledighed.

Det er faktisk utroligt, at

EU's ledere gennem alle årene

har kunnet slippe godt

fra at tale om, at EU's hovedproblem

er arbejdsløsheden,

og at bekæmpelsen af

denne havde første-prioritet

- samtidig med, at ledigheden

gennem de seneste 15 år

er steget i EU som helhed.

Den helt skandaløse situation,

der hersker i Kommissionens

forvaltning slog

så ud i lys lue, og førte til

Kommissionens afgang. Den

uafhængige ekspertgruppe,

som Parlamentet nedsatte,

har leveret en lammende

rapport over Kommissionens

indre forhold. Det er beretningen

om total mangel på

almindelig kontrol med EU's

økonomiske midler, altså de

europæiske skatteyderes

penge, om svindel og slendrian

og nepotisme. Rapporten

siger meget rammende:

"De analyser vi har gennemført,

har for ofte afsløret en

voksende modvilje blandt

hierarkiets medlemmer mod

at anerkende deres ansvar.

Det er vanskeligt at finde

nogen, som har bare den

svageste fornemmelse af at

have et ansvar."

Årsagerne ligger, fortsætter

Mogens Camre, hele

EU's struktur, fra Romtraktaten

og fremefter, og

den den måde, Kommissionens

enorme bureaukrati

med 16.000 ansatte fungerer

på. Problemerne ligger ikke

kun i toppen, men hele vejen

ned gennem systemet, med

uoverskuelige, bureaukratiske

procedurer, indviklede

regler og love, som gør det

umuligt at få klarhed over

budgetter og pengestrømme.

EU's Revisionsret erklærer

år efter år direkte, at regnskaberne

ikke kan kontrolleres,

at penge bruges formålsløst,

og uden at nogen

rigtigt interesserer sig for,

hvad man får for dem.

EU's embedsstand er

også utrolig dygtig til at

etablere sig selv som

Europas nye

herremandsklasse med lønninger,

pensioner og andre

økonomiske privilegier, der

generelt er mere end

dobbelt så høje, som det, vi

kender til uden for EU for

tilsvarende arbejde. Danske

politikere har sagt, at de er

forargede over at se, at EU's

pensioner er så rundhåndede.

De pågældende politikere

må have sovet i timen,

hvis de først har fundet ud

af det nu, siger Mogens

Camre.

Behov for ændringer

Mogens Camre fremhæver,

at det ikke er nok at

udskifte den ene Kommission

med den anden.

Blå bog

Mogens Camre er 63 år og spidskandidat på Dansk

Folkepartis liste til EP-valget 1999. Han er født i

Randers, hvorfra han blev student i 1954. Han har den

højere handelseksamen, HD, i regnskabsvæsen og blev

cand. polit. fra Københavns Universitet i 1967, og

arbejder i dag som budgetråd ved Danmarks faste

repræsentation ved EU.

Mogens Camre var medlem af Folketinget i perioden

1968-87 for Socialdemokratiet, hvor han havde adskillige

indflydelsesrige poster. Bl.a. var han i en periode

sit partis politiske ordfører, han har været finanspolitisk

ordfører, formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

næstformand for det daværende Markedsudvalg

- nu Europa-Udvalget - samt næstformand

for Finansudvalget, ligesom han har været medlem af

Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Igennem en årrække

var han formand for KTAS's bestyrelse.

Mogens Camre har en omfattende skribentvirksomhed

bag sig. Heraf kan nævnes "Grækenland, kongeligt

diktatur eller folkestyre", "Danmark ved en korsvej",

"Socialdemokratiet, hvilken fremtid?", "Økonomi for

fremtiden", "Teknologi for fremtiden" samt "Er det virkeligt

sandt?"

- Det er hele EU's struktur

og målsætning, der skal

ændres. Jeg har til min undren

konstateret, at udenrigsminister

Niels Helveg

Petersen siger, at den nye

16

kommissionsformand, skal

have afgørende indflydelse

på, hvem der skal udpeges

til kommissærer. Det viser

netop, at man vil fastholde

den udemokratiske opbyg-

ning. Der findes ikke nogen

kvinde eller mand i Europa,

som man på den måde kan

gøre til enevoldskonge og

lade hende eller ham om,

hvordan den nye kommission

skal sammensættes. Det

må være medlemsstaternes

afgørelse, hvem de vil sende

til Brüxelles.

Mogens Camre understreger,

at det ikke er

Dansk Folkepartis ønske at

give Europa-Parlamentet

mere magt.

- Men vi går ind i valgkampen

til EU-Parlamentet

for at få en indflydelse, så vi

kan være danskernes talsmænd

og vagthunde og

være med til at forhindre,

at Danmark mister selvstændighed.

Vi skal arbejde

for, at Kommissionen bliver

ændret til et embedsmandsorgan,

der er underlagt

Ministerrådet. Vi skal modarbejde

den nedlæggelse af

de danske grænser, som er

følgen af Schengen-aftalen,

og vi skal være de forreste

til at bekæmpe korruption

og pengemisbrug i EU, siger

Mogens Camre.

DF-holdet til EP-valget

Dansk Folkeparti har fået

sammensat en stærk liste til

valget til Europa-Parlamentet,

torsdag den 10. juni

1999. Det skete ved et opstillingsmøde

på Christians-

3. Louise Holm,

København, 21 år,

studerende,

bachelor i

erhvervssprog.

Louise Holm bliver

bachelor i erhvervssprog

(fransk

og engelsk) til

sommer og bosiddende

i Vanløse. Hun

arbejder som studentermedhjælper

på DF's sekretariat

på Christiansborg og

er medlem af bestyrelsen

i DF-Hovedstaden

samt i

DFU-København.

Louise Holm er et

meget aktivt medlem

af Dansk Folkepartis

Ungdom, og

har som specialeopgave

skrevet netop

om EU-forhold og

Euroen. Interesserne

er dans,

løb/aerobic samt

alternativs

behandlingsformer

borg den 28. marts med deltagelse

af DF´s hovedbestyrelse

samt amts- og storkredsformændene.

På de følgende sider præsenteres

de i alt 20 navne,

1. Mogens Camre,

p.t. Bruxelles, 63

år, budgetråd.

Mogens Camre har

en lang politisk

karriere bag sig i

Socialdemokratiet,

hvor han var politisk

ordfører i to år og

finanspolitisk

ordfører gennem 10

år. Folketingsmedlem

i næsten 20

år. Han er gift med

Lene Tychsen

Camre, og har seks

voksne og halvvoksne

børn, Andreas

27, Alexander 24,

Daniel 21, Natascha

16, Tatiana 15 og

David på 13 år.

Camre er uddannet

H.D. og cand. polit

og har sine store

fritidsinteresser i

veteranbiler,

motorcykler og

malerkunst.

17

som vil figurere på stemmesedlerne

over alt i Danmark

i den her angivne rækkefølge

og med her det angivne

nummer.

Listen er sideordnet op-

4. Lars

Rydhard,

Aabenraa, 56 år,

politiassistent.

Lars Rydhard

arbejder som motorsagkyndig

og

kørekorteksaminator

ved politiet i

Aabenraa. Rydhard

er stifter af Hjemstavnsforeningen

i

Sønderjylland. Han

er gift med Bente

Rydhard og har to

børn, Malene på 32

år og Philip på 27.

Rydhard er udover

at være politiuddannet

også handelsuddannet

og er

byrådsmedlem i

Aabenraa, folketingskandidat

i

Sønderjylland og

med i bestyrelsen

for lokalforeningen.

Hans store fritidsinteresse

er golf.

stillet, hvilket indebærer, at

det udelukkende er de personlige

stemmer, der afgør

hvem af DF-kandidaterne,

der opnår valg til Europa-

Parlamentet.

2. Carl

Christian

Ebbesen,

Vanløse, 30 år,

pol. sekretær,

civiløkonom.

Carl Christian

Ebbesen er uddannet

HA, civiløkonom,

tidligere

landsformand for

DFU, og arbejder

som politisk

sekretær på DF's

sekretariat på

Christiansborg.

Han er folketingskandidat

i Næstvedkredsen

og

medlem af Dansk

Folkepartis

hovedbestyrelse.

Han er gift med

Inger Marie

Ebbesen, og parret

har en søn, Hans

Jacob på to år.

Ebbesens fritidsinteresser

er

familien og

friluftslivet.

5. Carsten Aagaard,

Virum, 56 år,

hovedkasserer.

Carsten Aagaard er

hovedkasserer i et stort

internationalt firma og i

øvrigt bankuddannet. Han

er gift med 1. viceborgmester

i Københavns Amt,

Aase Steffensen, og har en

søn, Michael på 28 år. I

DF er han næstformand i

Københavns Amt og folketingskandidat

i amtet.

Aagaard har beklædt dirigentposten

ved DF's årsmøder.

Hans store interesser

– udover naturligvis

politik, er løb og ikke

mindst som tidligere

divisionsspiller, fodbold.

9. Lotte Adamsen, Kvistgaard,

33 år, køkkenchef.

Lotte Adamsen, som bor i

Kvistgaard ved Helsingør er

køkkenchef, uddannet tjener

og gift med Dan. R. Adamsen.

Parret har to pigebørn,

Jacqueline på ni år og Josephine

på fem. Af tillidsposter

i DF beklæder Lotte Adamsen

formandsposten i DF-

Helsingør Lokalforening, og

har sin store fritidsinteresse

omkring hestene. Lotte

Adamsen har været medlem

af DF siden partiets start.

6. Hans Kristian Skibby,

Tørring, 29 år,

logistikchef.

Hans Kristian Skibby arbejder

som logistikchef og er

byrådsmedlem for Dansk

Folkeparti i Tørring-Uldum

kommune. Han er shippinguddannet

speditør og i

Dansk Folkeparti næstformand

i Vejle Amt og medlem

af EU's socialfondsudvikling.

Skibby er ugift, og har sine

store interesser i cykling,

badminton og musik. Han

har været medlem af DF lige

fra partiets start.

10. Kenneth Kristensen,

Aarhus, 21 år, stud.mag.

Kenneth Kristensen er

historiestuderende ved

Aarhus Universitet, og

blev fornylig valgt til

landsformand for Dansk

Folkepartis Ungdom efter

Carl Christian Ebbesen.

Han er tillige sekretær i

DFU-Aarhus og folketingskandidat

i Aarhus

Amt. Han har en glødende

interesse for politik, og

slapper bedst af sammen

med vennerne og ved at

læse faglitteratur indenfor

samfundsforhold

18

7. Bente Vejrsø

Nielsen, Holstebro, 44

år, kantinemedhjælper.

Bente Vejrsø Nielsen er

bosiddende i Holstebro og

arbejder som kantinemedarbejder

og er amtsformand

for Dansk Folkeparti

i Ringkjøbing Amt og

tillige, siden 1998, medlem

af DF's hovedbestyrelse og

næstformand i DF-Holstebro

Lokalforening.

Bente Vejrsø Nielsen er

gift med Thorleif N., og

parret har tre børn, Johnny

på 27 år, Heidi på 25 og

Allan på 22. Den altoverskyggende

fritidsinteresse

er politik.

11. Tommy Hansen,

Aalborg, 51 år,

systemspecialist.

Tommy Hansen er offentligt

ansat som systemspecialist i

Aalborg og har en HF-uddannelse

samt en EDB-assistentuddannelse.

Han er

kasserer i DF-Aalborg

Lokalforening og sekretær i

DF-Nordjyllands Amt.

Tommy Hansen er gift med

Adiba Hansen, og parret har

to børn, Morten på 19 år og

Mette på 12. De store interesser

for Tommy Hansen

ligger indenfor film og

vintersport, ligesom han er

en god løber.

8. Jens Bjerrum Bang,

Karby, 32 år, selvst.

erhvervsdrivende.

Jens Bjerrum Bang er

selvstændig erhvervsdrivende

og bosiddende i Karby

i Viborg Amt. Han er gift

med Lene Ringgaard Bang,

og parret har to mindre

børn, Casper på tre år og

Frederik på to. Han er folketingskandidat

og næstformand

i Viborg Amt. Bangs

uddannelse ligger inden for

CNC-programmer, og de store

interesser er astronomi og

EDB.

12. Ole Bertelsen,

Hvidovre, 45 år,

kriminalassistent.

Ole Bertelsen er

kriminalassistent inden

for det storkøbenhavnske

politi og bosiddende i

Hvidovre, hvor han er

indvalgt i kommunalbestyrelsen.

Han er næstformand

i DF-Hvidovre

Lokalforening og folketingskandidat

i Københavns

Amt. Ole Bertelsen

er gift med Karen Revsbech,

og har fem børn,

Thomas på 22 år, Malene

på 20, Karen-Christine på

21, Rasmus på 18 og

Andreas på 16.

Bertelsens fritidsinteresser

er sport, kunst og kultur

samt miljøspørgsmål.

13. Bjarne Jensen,

Grindsted, 46 år,

arbejdsleder.

Bjarne Jensen er arbejdsleder

i Grindsted, hvor

han er bosiddende. Han

er uddannet tjener,

ligesom han har en lederuddannelse

i LEGOsystemet,

merkonom og

personaleadministrator.

Han er formand for DF-

Grindsted Lokalforening

og kasserer i DF-Ribe

Amt. Jensen er gift med

Ketty D. Jensen og har

fire børn, Rolf på 27, Harald

på 25, Michael på 15

og Anders på otte. Hans

interesser er familien,

havebrug samt bowling.

17. Philip Heimbürger,

Birkerød, 61 år, ingeniør

Philip Heimbürger er ingeniør

og af uddannelse værktøjsmager,

maskiningeniør

og merkokom. Han er gift

med Stella Heimbürger og

har fem børn, Nicolaus, 19

år, Karl Victor på 17, Daniel

på 10, Alexander på 10 og

Julia, som er ni år gammel.

Han er amtsrådsmedlem for

DF i Frederiksborg amt, formand

for DF-Birkerød/Farum

og i amtsbestyrelsen for

Frederiksborg Amt. Interesserne

er politik, havebrug og

tropefugle.

14. Finn Larsen, Roskilde,

50 år, speditør og vognmand.

Finn Larsen arbejder som

speditør og vognmand og er

uddannet merkonom. Han

bor i Roskilde med sin

hustru, Lonni Larsen, og har

to voksne børn, Vicky på 24

år og Merete på 20. I Dansk

Folkeparti er Finn Larsen

formand for DF-Roskilde

Lokalforening. Hans store

interesser er fodbold og ikke

mindst lokalpolitik.

18. Anders Gjedde,

Charlottenlund, 68 år,

konsulent, søofficer.

Anders Gjedde er tidligere

søofficer af A-linien og er

konsulent. Gjedde har i

øvrigt en uddannelse som

civiløkonom og interesserer

sig glødende for politik

og historie. Er specielt optaget

af demografiske

forhold, ytringsfriheden og

bygningarbejder. Han er

gift med Gunnel Gjedde og

har tre voksne børn, Kristine,

Steen, Charlotte og

Ulrich – samt fire

børnebørn.

19

15. Pia Kristensen,

Solrød Strand, 45 år,

sygehjælper.

Pia Kristensen er sygehjælper

og arbejder yderligere

som kontorassistent.

Hun er byrådsmedlem for

Dansk Folkeparti i Solrød

og er i bestyrelsen for DF's

lokalafdeling. Pia Kristensen

er gift med Christen

Bøgh Kristensen, som

også er meget aktiv i

Dansk Folkeparti. Hun har

to voksne børn, Gitte på 25

og Jimi på 24. Hun er

uddannet sygehjælper, og

har sine store fritidsinteresser

indenfor svømning

og gymnastik.

19. Ulrich Karpf, Bornholm,

18 år, studerende.

Ulrich Karpf er netop fyldt 18

år, og dermed den yngste af

samtlige partiers kandidater

ved EP-valget, er bornholmer

og bor i Rønne, hvor han studerer

HHX. I Dansk Folkepartis

Ungdom har han været

med fra starten, og blev

ved DFU-generalforsamlingen

fornylig genvalgt til

hovedbestyrelsen, ligesom

han redigerer DFU's tidsskrift,

"Dansk-Toppen".

Ulrich er en rigtig sportsmand,

og hans store interesser

er løb, dans, fodbold og

ishockey.

16. Mogens Christensen,

Ørum Djurs, 64 år,

optiker.

Mogens Christensen er optiker

og har sin egen virksomhed

i Ørum på Djursland.

Han har en baggrund

som købmand, inden han

blev optiker. Christensen er

byrådsmedlem og i bestyrelsen

for kommuneforeningen

for Aarhus Amt samt

i det sociale udvalg i amt/

kommune. Han er gift med

Grete Christensen – ligeledes

aktiv i DF – og interesserer

sig specielt for

hesteopdræt, for haveanlæg

samt for restaurering af

gamle huse.

20. Tommy Andersen,

Sommersted, 69 år,

pensionist.

Tommy Andersen er

pensionist og bosiddende

i Sommersted i Sønderjylland.

Han har en uddannelse

som tidsstudietekniker,

men har nu afsluttet

sit aktive erhvervsliv.

Han er bestyrelsesmedlem

i DF-Vojens

Lokalforening og

hygger sig med sine

fritidsinteresser, som er

hunde, frimærker og

lystfiskeri. Han er gift

med Karen Andersen, og

parret har to voksne

børn, John på 43 år og

Liselotte på 40.

Dansk Folkepartis oplæg

til EP-valget 1999

EU-VALG

Dansk Folkeparti beder

ved valget til EU-parlamentet

den 10. juni om

din stemme for at styrke

modstanden mod Den Europæiske

Union, som udgør

en trussel mod folkestyret

og Danmarks uafhængighed.

En stemme på Dansk Folkeparti

betyder din stemme

på:

Ja til bevarelse af

Danmarks Riges Grundlov

af 1953.

Nej til Den Europæiske

Union.

Ja til et samarbejde i

Europa mellem frie,

uafhængige stater.

Nej til Schengen-aftalen.

Ja til en fortsat og styrket

dansk grænsekontrol.

Nej til mere indvandring.

Ja til at bevare danske

værdier og dansk kultur.

Nej til at overlade den

økonomiske og dermed

politiske styring til EU.

Ja til en ansvarlig, dansk

økonomisk politik.

Nej til EU-kommissionens

korruption og

pengemisbrug.

Ja til de europæiske

landes selvstændighed.

Nej til den internationale

kriminalitet.

Ja til et øget og effektivt

politisamarbejde mellem

frie og selvstændige stater.

Nej til at udskifte dansk

pas med et EU-pas.

Ja til bevarelse af den

stærke danske krone

Nej til EU-kommissionens

presse- og propagandaarbejde.

Grundloven

Danmarks Riges Grundlov

af 1953 er det danske folks

sidste værn mod Europas

Forenede Stater. Dansk Folkeparti

vil derfor på det

kraftigste modsætte sig en

grundlovsændring.

Dansk Folkeparti i Europaparlamentet

Dansk Folkepartis medlemmer

i Europaparlamentet

vil fungere som det

danske folks repræsentanter,

og stedse arbejde for

danske interesser. Vore

medlemmer vil således nøje

overvåge og bekæmpe ethvert

tiltag, der øger EUkommissionens

og Europaparlamentets

magt og tilsvarende

svækker Folketingets

ret til at bestemme over

danske anliggender.

Schengen-aftalen

Dansk Folkeparti vil arbejde

for opsigelse af Schengen-aftalen,

fordi denne

reelt sletter Danmarks

grænser og således lægger

Danmark åbent for international

indvandring, grænseoverskridendekriminalitet

og terrorisme.

Indvandring

Dansk Folkeparti vil i Europaparlamentet

arbejde for,

at flygtninge- og indvandrerpolitikken

forbliver et rent

dansk anliggende, som besluttes

i Folketinget, således

at ingen overstatslige eller

internationale organer kan

pålægge os at modtage flygtninge

eller indvandrere.

Økonomisk politik

Dansk Folkeparti vil arbejde

for at bevare Dan-

20

marks økonomiske selvstændighed.

De nødvendige og

rigtige beslutninger om

Danmarks finans- og pengepolitik

kan kun træffes i

Danmark. Dansk Folkeparti

vil derfor bevare den danske

krone.

Kommissionen

Dansk Folkeparti vil i

Europa-Parlamentet arbejde

for, at Kommissionen fratages

initiativ- og forslagsretten.

Kommissionen skal ikke

være Europas regering men

alene et embedsmandsor-

gan. Kommissærerne skal

alene være departementschefer.

Kommissionens korrupte

og uansvarlige økonomiske

forvaltning skal bringes

til ophør og alle EUansatte

skal underlægges

almindelige retsregler for

hæderlig og præcis forvaltning.

Hele EUs overforbrug

af penge til tvivlsomme programmer,

skattefrie lønninger

og umådeholdent byggeri

skal bringes til ophør.

Ministerrådet

Dansk Folkeparti vil arbejde

for, at retten til at

stille forslag til EU-lovgivning

overføres til Minister-

rådet, som består af ministre

fra medlemslandene, og

som er underlagt de enkelte

landes parlamenter. Danmarks

vetoret i Ministerrådet

skal fastholdes. Der skal være

fuld offentlighed om alle

møder og beslutninger i EU.

Strukturprogrammer og

landbrug

Dansk Folkeparti vil arbejde

for at afvikle EUs

enorme omfordeling af økonomiske

midler mellem

medlemslandene, som fastlåser

forældede strukturer

og er basis for omfattende

svig og korruption. Strukturfondene

må afvikles og

landbrugspolitikken reformeres,

så landbruget igen

bliver et frit erhverv og kommer

til at producere på markedsvilkår.

Nye medlemslande

Dansk Folkeparti vil arbejde

for, at de lande i Østog

Centraleuropa, som nu

forhandler om optagelse i

EU, ikke optages, før deres

regeringer og administration

har sikret de retlige forhold i

landene. Den mafiastyrede

kriminalitet i landene skal

slås ned og deres grænser

sikres. Er disse vilkår ikke

opfyldt, vil landene være

gennemgangsveje for en

endnu stærkere bølge af

kriminalitet ind i Europa.

Hele Europas indre sikkerhed

vil derved blive undergravet.

Det skal understreges,

at Dansk Folkeparti

ikke principielt modsætter

sig en udvidelse af EU til

også at omfatte flere af

landene i Øst- og Centraleuropa,

idet disse lande historisk

og kulturelt er en del

af Europa.

Styrket politiindsats

Dansk Folkeparti modsætter

sig et særligt europæisk

unionspoliti, men er tilhænger

af et styrket, mellemstatsligt

politisamarbejde,

som er nødvendigt for at bekæmpegrænseoverskridende

kriminalitet og terrorisme.

Politifolk fra andre EUlande

skal alene kunne deltage

i politimæssige opgaver

i Danmark i samarbejde

med dansk politi og på

dansk politis ansvar.

Forsvaret

Dansk Folkeparti vil arbejde

for, at Danmarks forsvar

fortsat tilrettelægges

indenfor NATO-alliancen.

Dansk Folkeparti afviser et

EU-organiseret forsvar, som

er utilstrækkeligt og som

oftest vil være handlingslammet

på grund af modstridende

interesser.

De satte

livet på spil

for Danmarks

frihed. Nu

siger Dansk

Folkeparti

tak til de

britiske

veteraner

ved at

påtage sig

værtskabet

for dem

under deres

deltagelse i

4. majfestlighederne.

Dansk Folkeparti vært

for britiske krigsveteraner

ARRANGEMENT

Dansk Folkeparti har i

dagene 3.-6. maj med glæde

påtaget sig værtskabet

for 50 britiske krigsveteraner

fra The Royal

British Legion fra Shakespeare's

by, Stratfordupon-Avon.

Dansk Folkeparti

er gået ind i arrangementet,

som ledes dygtigt

af Frihedskampens

Veteraner.

Lad det være slået fast

med det samme: Der venter

heltene fra Anden Verdenskrig

en række spændende

dage i Danmark – med mindehøjtidelighed

for de faldne

på Christiansborg Slot, med

udflugter til Kronborg Slot,

Carlsberg Bryggerierne, Københavns

Rådhus, Tivoli og

Rosenborg Slot, og med en

smuttur til Helsingborg.

Dansk Folkeparti sørger

for bustransport og guidning

for veteranerne de fire dage,

ligesom DF er vært ved middag

i Snapstinget.

Partiets formand, Pia

Kjærsgaard, er naturligvis

med veteranerne til den

stemningsfulde 4. maj-aften

i Mindelunden Ryvangen,

hvor de 50 fra The Royal

British Legion er gæster hos

DF-fakta

Veteraner jaget ud af flygtninge

de danske modstandsfolk.

Samtidig har Dansk Folkeparti

atter sammen med

bl.a. Centrumdemokraterne

taget initiativ til at hædersgaverne

til frihedskampens

danske veteraner forhøjes

Og så var det hele endda ved at gå i vasken – takket

være den nye integrationslov. Forhistorien er, at de

britiske veteraner, som bestemt ikke kan betegnes som

velstående, efter lang tids søgen allerede i begyndelsen

af januar måned skriftligt havde fået bekræftet booking

på Hotel Copenhagen i Eskildsgade i København, og

havde glædet sig til opholdet der. Den 10. marts indløb

der pludselig meddelelse fra hotellet om, at bestillingen

var annulleret, idet Københavns Kommune fra 1. april

havde lejet samtlige værelser til flygtninge. En hurtig

indgriben fra Dansk Folkepartis gruppe i Københavns

Borgerrepræsentation ser dog ud til at kunne redde

veteranernes økonomi, idet DF's Louise Frevert nu

ihærdigt forsøger at gennemtvinge, at Københavns

Kommune betaler forskellen mellem det prisfornuftige

Hotel Copenhagen og det langt dyrere Hotel Sankt

Thomas. Herved vil veteranerne kunne spare 8.000

kroner.

21

kraftigt, nemlig fra 800

kroner til 12.000 kroner årligt.

Forslaget er en genfremsættelse

af L 42 fra, folketingssamlingen

1997-98,

men ser denne gang ud til at

kunne opnå flertal. Lovforslaget

indebærer, at det

beløb, som udbetales fremover,

bliver på niveau med

realværdien af det beløb,

som blev udbetalt i 1945. De

800 kr. pr. år i 1945 svarede

til ca. 10 pct. af en faglært

arbejders løn i København.

12.000 kr. skattefrit pr. år

som foreslået i lovforslaget

svarer også til ca. 10 pct. af

en faglært arbejders løn i

København i dag.

- Jeg finder det rimeligt og

anstændigt, at det oprindelige

niveau genindføres,

siger MF Poul Nødgaard,

som er ordfører for forslagsstillerne.

Danmark skylder disse

mennesker mere, end der

kan betales med penge, og

de fortjener al den støtte op

opbakning, de kan få.

Kenneth Kristensen ny

landsformand for DFU

DFU

Efter at have varetaget

landsformandsposten i

Dansk Folkepartis Ungdom

siden partiets stiftelse

i 1995, lod Carl Christian

Ebbesen, Vanløse,

sig ved DFU's årsmøde i

Odense afløse af Kenneth

Kristensen, Århus.

Kenneth Kristensen er 22

år, og studerer historie

ved Århus Universitet.

Kenneth Kristensen har

været med stort set fra

Dansk Folkepartis start,

og har i periode været

DFU-formand i Århus.

- Jeg ser det som en meget

vigtig opgave at styrke samarbejdet

indenfor DFU – og

at øge samarbejdet med

Dansk Folkeparti, siger

Kenneth Kristensen.

Den afgående landsformand,

Carl Christian Ebbesen

fremhævede i sin årsmødeberetning

den glæde,

han personligt gennem årene

har haft af sit hverv som

DFU's nyvalgte landsformand, Kenneth Kristensen, ved

siden af Dansk Folkepartis gruppeformand, MF Kristian

Thulesen Dahl, som havde taget tjansen som dirigent

på DFU's årsmøde.

pioner i Dansk Folkepartis

Ungdom.

- Jeg synes, vi har fået en

god start, sagde Carl Christian

Ebbesen. Grundlaget

for at DFU kan forsætte som

en aktiv og fremadrettet

22

ungdomsorganisation er på

plads, medlemstallet er

tilfredsstillende, økonomien

er sund og det sociale sammenhold

har aldrig været

bedre.

- Dansk Folkepartis Ung-

Hovedbestyrelsen,

som skal føre Dansk

Folkepartis Ungdom

ind i det nye

årtusinde. Fra

venstre Thomas

Nymann, Køge,

Kenneth Lambrecht,

København, Kenneth

Kristensen, Århus,

Adam Wagner,

København og Ulrich

Karpf, Bornholm.

Carl Christian

Ebbesen – manden,

som frem for

nogen har æren af

den flotte start,

DFU har fået.

Ebbesen, som har

rundet de 30,

valgte at trække

sig som landsformand

efter en

glimrende indsats.

Nu satser Ebbesen

på en velfortjent

plads i EUparlamentet.

dom er på sine tre år blevet

en velorganiseret ungdomsorganisation.

Carl Christian Ebbesen

påpegede, at DFU lægger

stor vægt på at have en tæt

kontakt til moderpartiet,

idet han sagde:

- Dansk Folkepartis Ungdoms

indflydelse på dansk

politik er i høj grad afhængig

af vores forhold til

Dansk Folkeparti. Vi har en

plads i partiets hovedbestyrelse

og partiet har hjulpet

os på alle tænkelige områder.

Vi har opnået at få et

godt forhold til Dansk Folkeparti,

og det forhold skal

vi værne om. Renome og

rygte tager år at opbygge,

men kun få dage at nedbryde.

Derfor skal vi bevare

den tætte og gode kontakt til

DF's medlemmer, folketingsgruppe

og hovedbestyrelsesmedlemmer.

Et-års fødselsdag

ORGANISATION

Dansk Folkepartis 13 folketingsmedlemmer

har

nu passeret et-års-dagen

for folketingsvalget i

marts 1998. De 13 MF'ere

er i fuld gang med arbejdet,

og har bevist, at

sammenhold styrker en

folketingsgruppes indsats.

Nogle af de 13 har måske

markeret sig mere end andre

i offentligheden, men sådan

vil det altid være, idet

nogle stofområder har en

større offentlig interesse end

andre. I det daglige arbejde

står der imidlertid respekt

om Dansk Folkepartis indsats

det første år. Organisationen

håber naturligvis

i det kommende år på en

endnu bedre markering af

partiets synspunkter både i

den skrevne presse og i radio

og TV. Herfra skal ønskes

et held og lykke til vore

13 på tinge med det videre

arbejde frem til næste folketingsvalg.

Som det udførligt beskrevet

i det seneste nummer af

Dansk Folkeblad er vi nu

klar med en række kurser

både for kandidater, folkevalgte

og menige medlemmer.

Lad os gøre året 1999

til et uddannelsesår, hvor

flest mulige gennemgår kurserne

til gavn for den enkelte

og samtidig til gavn for

Dansk Folkeparti. Partiets

budskaber skal ud til endnu

flere, så vi får endnu bedre

valgresultater ved de næste

valg til by- og amtsråd og til

Folketinget.

Partiet har nu opstillet 20

gode kandidater til EU-parlamentsvalget

den 10. juni

med en markant spidskandidat,

Socialdemokratiets finansordfører

gennem 10 år,

Mogens Camre. Jeg byder

såvel ham som De Konservatives

borgerrepræsentant,

Louise Frevert, hjerteligt

velkommen hos os. Det er

Kurser i Dansk Folkeparti

DF's medlemmer tilbydes

følgende tre kurser, som dog

primært henvender sig til

folketingskandidater, by- og

amtsrådsmedlemmer samt

organisationsfolk.

1. Mundtlig kommunikation

Varighed af kursus: 7 timer,

en lørdag fra 09.30-

16.30 + 3 timer en aften fra

kl. 19.00-22.00. Max. deltagerantal:

12 personer

2. Skriftlig kommunikation

Varighed af kursus: 7 timer

en lørdag fra 09.30-16.30.

Max. deltagerantal: 18 personer

3. Dansk Folkepartis organisation

og dens arbejdsopgaver

Varighed af kursus: 7 timer

en lørdag fra 09.30-16.30 +

3 timer en aften fra 19.00-

22.00. Max. deltagerantal:

24 personer.

23

dejligt at opleve, at markante

politikere fra andre partier

er begyndt at søge mod

Dansk Folkeparti. Det styrker

os hver gang, det sker.

Nu gælder det så om at få

vore EU-holdninger ud til

vælgerbefolkningen, således

at vi kan blive repræsenteret

i Europaparlamentet.

Alle kandidater må sammen

med lokale organisationsfolk

ud på gaderne og uddele

DF'ere, som ønsker at deltage

i et eller flere kurser

skal igennem deres lokalforening

tilmelde sig hos de

respektive amts- og storkredsformænd.

Når man i et amt eller en

storkreds har det nødvendige

antal deltagere til et

kursus, henvender man sig

til partiets Kursus- og Organisationsudvalg

for nærmere

fastsættelse af tid og

sted for afholdelse af kur-

vort materiale og samtidig

tage sig tid til en snak med

folk.

Jeg håber, at mange af

partiets medlemmer vil bakke

op omkring Dansk Folkepartis

folkemøde på Dybbøl

Banke Grundlovsdag, som

markerer grundlovens 150

års jubilæum. Det er et flot

program, der er stablet på

benene – med så markante

talere som Pia Kjærsgaard,

Søren Krarup og Mogens

Camre. Lad os sammen gøre

grundlovsmødet til en rigtig

folkefest med underholdning,

fællessang, musik og

naturligvis politiske taler!

Før vi når så langt må

mange af vore folkevalgte og

organisationsfolk på gaden

for at uddele eksemplarer af

DF's grundlovsbog. Sæt de

tilsendte grundlovs-plakater

i hvervestanderne og bestil

evt. flere bøger på sekretariatet.

Tilbage er så kun

at aftale de dage, hvor vi uddeler

bøger på det lokale

torv, dyrskuer eller på gågaderne.

Samtidig kunne vi

jo sammen benytte lejligheden

til at hverve endnu

flere medlemmer til partiet.

Vi har nemlig brug for mange

nye medlemmer til styrkelse

af vore lokalforeninger

og ved oprettelse af flere nye

lokalforeninger. Husk, at lokalforeningen

er det vigtigste

led i partiets organisation.

Her i foråret må vi over

hele landet gøre en ekstraindsats

for at vise DF-flaget,

så vælgerne kan se, at vi er i

forårshumør, at vi sprudler

af energi og at der er grøde i

partiet. Held og lykke med

forårsarbejdet.

Af Poul Lindholm

Nielsen

Org. næstformand i DF

set. Det er gratis at deltage

på kurserne, men deltagerne

skal selv betale for

transport og fortæring.

Henvendelse til udvalgets

formand, Poul Lindholm

Nielsen, telefon 64713140

(også fax), 64713218 eller

28232651.

Eller til udvalgets sekretær,

Carl Christian Ebbesen

på Christiansborg –

33375199

DF-konference samlede 250 tilhørere

KONFERENCE

Dansk Folkepartis konference

om verdens befolkningsudvikling

den sidste

weekend i marts samlede

250 tilhørere i Landstingssalen

på Christiansborg. Med

andre ord: fuldt hus! Så stor

var interessen for den spændende

konference, at mange

forgæves bad om adgangskort.

Der var simpelthen ikke

i Christiansborgs største

sal plads til alle de interesserede.

Konferencen, som

havde DF's formand, Pia

Kjærsgaard som indleder,

var stærkt besat med disse

foredragsholdere: Cand. polit.,

divisionschef i Danmarks

Statistik, Otto Andersen,

lektor og forskningsstipendiat

Ulla Holm, tidl. MF,

budgetråd, cand. polit. Mogens

Camre, civilingeniør,

cand. polyt, HD. Morten Lintrup

og sognepræst, mag.

art. et cand. theol Ole

Brehm Jensen.

Dansk Folkepartis formand,

Pia Kjærsgaard, bød en stuvende

fyldt Landstingssal

velkommen til konference.

24

Det var de to

århusianere,

Søren Lind

Jensen og Per

Dalgård, der

havde taget

initiativet til

konferencen,

som folketingsgruppen

var vært

for. De 250 tilhørere

fik en

spændende dag

på Christiansborg.

"Tal bedre!", sagde

professor Lars Pyndt

Andersen fra

Københavns Universitet

til Hovedstadens DF'ere

på det første af to

retorikkurser. Og det

gjorde de så. Fra venstre

Annette Ladefoged, BR

Poul Nielsen, BR Birthe

Nødgaard, MF og BR

Peter Skaarup, Louise

Holm, Jørn Hindkjær,

Karina Christensen, Vagn

Hindkjær Pedersen, Carl

Christian Ebbesen og Bo

Hindkjær Pedersen.

Billedet blev desværre

uden BR Gunhild Legård,

som også deltog.

Ren straffeattest

KOMMUNALPOLITIK

Den seneste tids sager

vedrørende sex-misbrug

af børn i kommunale institutioner,

har fået flere

DF-byrådsmedlemmer til

at foreslå krav om rene

straffeattester ved ansættelse

af pædagoger i

kommunerne.

Hver enkel kommune bør

vise ansvarlighed ved at

sende et tydeligt signal om,

at problemet bliver taget

alvorligt. Det har imidlertid

vist sig at være vanskeligt

at få vedtaget et sådan forslag.

I Københavns borgerrepræsentation

har man

bl.a. fra socialdemokratiets

side ikke ønsket at støtte

Foragt for Grundloven

RETSPOLITIK

Taler man med advokater

udenfor det offentlige system,

da omtaler de

Grundloven, som en

samling gummiparagraffer

og deres foragt er tydelig.

Grundlovens ånd og tanker

tilsidesættes på det groveste

ved danske domstole

og retstilstande i Danmark

er meget dårlige. De domineres

og tilrettelægges i alt

uden en reel kontrol, og når

man i dag taler så store ord

om en ny grundlov, så er der

nok mere tale om at putte

blår i øjnede på vælgerne.

Det lyder godt og ansvarsbevidst,

men i realiteten er

Kriminelle

udlændinge

RETSPOLITIK

Nu har Højesteret med to

principafgørelser lempet den

linje, som Landsretten havde

lagt med udvisning af to

udlændinge efter narkokriminalitet.

Dermed må man

konstatere, at udenlandske

statsborgere kan fortsætte

deres kriminalitet, upåagtet

at Folketinget har vedtaget,

at narkokriminalitet skal

medføre udvisning. Den dag

i dag er det muligt for personer

med fængselsstraffe for

vold, dokumentfalsk, narkohandel

og meget andet at få

dansk statsborgerskab.

Anders Madsen

Svingelsvej 137

4700 Næstved

der nok ikke tvivl om, at de

store ord udelukkende lægger

op til at sætte mere elastik

i den eksisterende

grundlov, så de styrende politikere

nemmere kan tilsidesætte

og overdøve befolkningens

retsfølelse. Man taler

om, at Højesteret skal

bedømme om en lov er

grundlovsstridig, men tanker

virker ejendommelige,

når man betænker at dommerne

i Højesteret har udvalg

hinanden efter de samme

principper, som gælder i

Indre Mission.

Vi har retstilstande, hvor

justitsministeriet bestemmer,

om en sag på et beløb

under 10.000 kr. skal kunne

ankes til Landsretten og her

udlægger Justitsministeriet

Politisk korrekt

INDENRIGSPOLITIK

Min hustru og jeg stemmer

på DF, og vi opfordrer

vore slægtninge, venner og

naboer til at gøre det samme;

vel at mærke så længe partiet

bevarer sin dansk-nationale

holdning konsekvent og

uforandret.

Vore ledende politikere

behandler Danmark på næsten

alle områder så groft, at

man næppe vil kunne beskrive

disse handlinger ved

rette navn uden at risikere

sagsanlæg for injurier. Her

er der ikke mere tale om god

DF i TV

Husk Dansk Folkepartis EUpræsentationsprogram

på

DR-TV tirsdag den 18. maj,

kl. 22.00.Vore folk i TV er:

Pia Kjærsgaard, Kristian

Thulesen Dahl og Mogens

Camre.

25

forslaget, hvorimod det i

Gladsaxe kommune med

støtte fra Dansk Folkeparti

er blevet et krav, at alle

kommunalt ansatte skal aflevere

en straffeattest. Samtidig

mener jeg, at det er

vigtigt at man også fra institutionens

side holder skarpere

øje med folk man tager

ind fra gaden som pædagogmedhjælpere

uden den uddannelsesmæsssigebaggrund.

Det kan hjælpe med

at sortere synderne fra og

skabe ro omkring alle de

tingene helt efter egen fantasi.

Ved domstolene dømmes

mennesker uden at

dommeren behøver at henvise

til nogen lovgivning og i

praksis betyder det, at en

byretsdommer i landet de

fleste sager kan tilpasse tingene

efter behag. I Danmark

sidder der ca. 4.000 mennesker

i fængsel.

Selv alvorligt syge mennesker

kan sidde uden mulighed

for benådning uanset

lægens udsagn. Som tidligere

fængselslæge har jeg

oplevet, at forskning i elementære

menneskelige problemer

blev afslået trods anbefaling

fra landets prosektorer.

Det vi trænger til, er ikke

en ny grundlov, men en oprydning

i Justitsministeriet.

Knud Wilson

Rypevej 18

9970 Strandby

eller dårlig politik i gammeldags

forstand.

Det hele skal være så

politisk korrekt – både i TV

og i aviserne. Vi er nogle

vestjyder, som meget gerne

ville have klarlagt, om

kriminelle elementer nu kan

optages i politiet. Kan det

virkelig være rigtigt, at man

nu bliver nødt til at forlange

straffeattest, inden man

slipper en politimand indenfor

sine døre?

Preben Beyer

Holmgaardvej 63

7660 Bækmarksbro

Deltag i DF-debatten

pædagoger, der er under

mistanke. Kun med et krav

om rene straffeattester kan

vi gøre vores bedste for at

sikre at børn og unge, kan

færdes trygt i de danske

institutioner. Jeg synes, at

vi skylder de børn der har

været udsat for den slags

krænkelser, at vise vi tager

dem alvorligt og tager hånd

om deres sag.

Louise Holm

Sallingvej 18

2720 Vanløse

Pinlig

debatform

FORSVARSPOLITIK

I forbindelse med forsvarsforhandlingerne

bød

TV-avisen fornylig på en sekvens,

der var lidet flatterende

for Pia Christmas-

Møller (C). Denne afslørede

en uværdig debatform samt

røbede, at sigtemidlerne var

fejljusteret. Indsigelsen baseres

på udtalelsen om, at

Dansk Folkeparti det ene

øjeblik nævner en båndoptager

med en ofte citeret og

yderst banal formulering.

Den berømte udtalelse faldt

for cirka 26 år siden med et

så dialektisk særkende, at

forveksling burde være

umulig. Dansk Folkeparti

var på det tidspunkt ikkeeksisterende,

og DF's forhandler,

Kristian Thulesen

Dahl, formoder jeg, gik i

Folkeskolens yngste klasser

på det tidspunkt. Hvis det

er de sure rønnebær er det

helt forståeligt. De Konservative

ville givet blive styrket

af en ordfører med en

fremtoning som Thulesen

Dahl. Den turbulens, der

har mediemæssigt har præget

deres parti, kan ikke

være gavnligt for de kommende

vælgertal. De Konservative

må vist til at passe

på promillegrænsen...

Keld Hein

Markstrædet 2

4672 Klippinge

Skriv venligst kort - max 200 ord. Send evt. foto med.

Redaktionen forbeholder sig ret til evt. at forkorte

indlæg. Send dit indlæg til:

Dansk Folkeparti, att: Dansk Folkeblad

Christiansborg, 1240 København K.

DANSK FOLKEPARTI

DF-Hovedbestyrelse

Dahl, Kristian Thulesen 33-375102

Ebbesen, Carl Christian 33-375172

Fauerholdt, Sv. Aage 33-375104

Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107

Laursen, Erik 86-658146

Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134

Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd.

64-713140 (tlf+fax) / 64-71321818 / 28-232651

Nødgaard, Poul 33-375110

Rossen, Dora 75-571411

Skaarup, Peter, pol. nfmd. 33-375113

DF-Amtsformænd

Bornholm: Leif Christensen 56-496353

Frederiksberg: Leif Jensen 33-241733

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083

Fyn: Birger Reslow 62-691264

Hovedstaden: Søren Espersen. 33-375162

København: Bente Pedersen. 44-982351

Nordjylland: Knud Wilson 98-480403

Ribe: Freddy H. Madsen. 75-152647

Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen 97-404134

Roskilde: Bo Johansen 43-908527

Storstrøm: Dorrit Bagger-Hansen 55-810820

Sønderjylland: Johnny Krank 74-424389

Vejle: Dora Rossen (fax:75571452) 75-571411

Vestsjælland: Ida Stabell 59-295933

Viborg: Erik Laursen 86-658146

Århus: Søren Lind Jensen 86-202028

DF-Folketingsmedlemmer

Andreasen, Mogens 33-375101

Dahl, Kristian Th., gr-fmd 33-375102

Donner, Ole 33-375103

Fauerholdt, Sv. Aage, best.medl. 33-375104

Hansen, Chr. H. 33-375105

Kjær, Klaus 33-375106

Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører 33-375107

Madsen, Aase D. 33-375108

Møller, Egil 33-375109

Nødgaard, Poul, præsidiet, gr-sekr. 33-375110

Refshauge, Inge 33-375111

Skaarup, Birthe 33-375112

Skaarup, Peter, pol. nfmd. 33-375113

DF - Ungdom Hovedbestyrelse

Karpf, Ulrich 56-911060

Kristensen, Kenneth (landsformand) 86-187587

Lambrecht, Kenneth P. 36-380371

Wagner, Adam 35-422152

Wittorff, Tanja 40-834121

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K

33-375199

33-937019

Fax: 33-375192

df@ft.dk

www.danskfolkeparti.dk

DF-Sekretariatet

Andreasen, Lone, sekr 33-375131

Christensen, Karina, sekr 33-375140

Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr 33-375172

Espersen, Søren, pressechef 33-375162

Holm, Louise, stud.medarb 33-375140

Holmgaard, Anne, sekr.chef. 33-375161

Jensen, Malene, sekr. 33-375139

Kjeldgaard, Solvej, sekr 33-375132

Kock, Tanja, sekr. 33-375141

Olsen, Dora, sekr. 33-375165

Olsen, Jytte, sekr. .33-375137

Raaschou, Ulla, sekr. 33-375135

Rex, Michael, journalist 33-375163

Skjødt, Anders, PØ-medarb. 33-375166

Thomsen, Lene, sekr. 33-375133

Østergaard, Kirsten, sekr. 33-375143

26

DFU

DFU. Ved Dansk

Folkepartis Ungdoms

årsmøde i Odense

sammensattes denne

bestyrelse: Kenneth

Kristensen, Århus

(landsformand), Kenneth

Lambrecht, Hvidovre, Ulrich

Karpf, Bornholm, Adam

Wagner, København og

Thomas Nymand, Køge.

Suppleanter blev Tanja

Wittorff, Roskilde og Brian

Thygesen, Århus. Læs mere

om DFU-årsmødet

andetsteds i bladet

DFU-KØBENHAVN. Ved

generalforsamlingen i DFU-

København, som dækker

Hovedstaden, Frederiksberg

og Københavns Amt, blev

der valgt ny bestyrelse, som

fik følgende

sammensætning:

Lone Daubjerg Hansen

(fmd), Louise Holm, Mikkel

S. Dencker, Annette

Ladefoged og Patrick

Westberg. Som suppleanter

valgtes Simon Dambo og

Anders Fog Sørensen. Som

revisor valgtes Karsten

Kristensen og som

revisorsuppleant Søren

Hansen.

DFU-ÅRHUS. Ved

generalforsamlingen i DFU-

Århus Amt fik bestyrelsen

følgende sammensætning:

Brian Thygesen, Brabrand

(fmd), John Seiersen,

Højbjerg (nfmd), Dan

Rasmussen (kass), Kenneth

Kristensen (sekr) og Dan

Schrøder, Højbjerg.

Suppleanter blev Søren

Thomsen, Randers og

Charlotte Nielsen, Viby.

Revisor blev Thomas Woer,

Viby.

FREDERIKSBERG

DF-Frederiksberg. Ved

generalforsamlingen i

amtsforeningen, DF-

Frederiksberg fik

bestyrelsen denne

sammensætning: Leif

Jensen (fmd), Thomas

Gerstrup (nfmd), Eva Jensen

(sekr), Curt Købsted (kass)

og Erik Zuchslag.

Suppleanter blev Kurt P.

Jensen og Frank L. Hansen.

Næstformand Thomas

Gerstrup, fortsætter med at

være koordinator med

medlemsaktiviteter. Kurt P.

Jensen, er blevet udnævnt

til at være koordinator i den

kommunale

baggrundsgruppe.

FYNS AMT

DF-Fyns Amt. Ved et

opstillingsmøde til

folketingsvalget på Fjeldsted

Skovkro blev DF's

gruppeformand, 29-årige

Kristian Thulesen Dahl

enstemmigt valg som sit

partis førstekandidat på

Fyn. Opstillingsmødet gav

følgende resultat:

Kenneth

Kristensen – ny

landsformand for

Dansk Folkepartis

Ungdom.

1. Kristian Thulesen Dahl

(Middelfartkredsen), 2.

Hans Bendtsen (Odense 1.

kreds), 3. Finn Kongsgaard

(Faaborgkredsen), 4. Svend

Aage Nielsen

(Otterupkredsen), 5. Poul

Fischer (Odense 2. kreds), 6.

Tina S. Petersen (Odense 3.

kreds), 7. Lykke Krapalis

(Nyborgkredsen), 8.

Flemming Etefors

(Svendborgkredsen), 9. Karl

F. Krapalis

(Kertemindekredsen)

DF-Nyborg. Ved

generalforsamlingen i DF-

Nyborg Lokalforening

sammensattes denne

bestyrelse: Palle Reimer

(fmd), Knud Erik Petersen

(nfmd), Alf Faxøe (kass),

Lasse B. Pedersen, Jørn

Gustavsen, Hans Neuhaus

og Johanne H. Lange.

DF-Odense. Ved

generalforsamlingen i DF-

Odense Lokalforening kom

bestyrelsen til at se således

ud: Flemming Etefors,

66170910 (fmd), Hans

Bendtsen (nfmd), Hanne

Andersen (kass), Ann-

Charlotte Jørgensen (sekr)

og Frede Bilsted.

Suppleanter blev Vagn

Erichsen og Niels V.

Hansen.

DF-Vissenbjerg. Ved

generalforsamlingen i DF-

Vissenbjerg Lokalforening

Lone Daubjerg

Hansen – ny

formand for

DFU-

København

blev følgende valgt til

bestyrelsen: Erik

Dethlefsen, 64473043 (fmd),

Søren Jensen (nfmd),

Dorthe Jensen (kass), Lars

Hansen, Grethe Hedsvang,

Mogens Skytte og Øjvind

Mortensen. Suppleant blev

Birthe Dethlefsen.

FREDERIKSBORG AMT

DF-Frederiksborg Amt. På

amtsgeneralforsamlingen i

DF-Frederiksborg Amt blev

bestyrelsen sammensat

således: Ejner Rost,

Aalsgaarde (fmd), Philip

Heimbürger, Birkerød

(nfmd), Jette Jespersen,

Stenløse, Peter Blaksteen,

Hillerød, Morten

Messerschmidt,

Frederikssund. Som

suppleanter valgtes Jens

Leif Jensen – genvalgt

som formand på

Frederiksberg.

27

Thusgaard, Frederiksværk

og Charlotte Hendrichsen,

Helsingør.

DF-Helsingør. På

generalforsamlingen i DF-

Helsingør Lokalforeningen

blev den hidtidige formand,

Lise-Lotte Adamsen,

genvalgt for en to-årig

periode. Bestyrelsen har

herefter denne

sammensætning: Lise-Lotte

Adamsen, Kvistgård (fmd),

Claus Schnoor Hansen,

Snekkersten (nfmd), Ib

Kirkegaard, Kvistgård

(kass), Kurt Forslund,

Helsingør (sekr) og Jan

Handberg, Helsingør. Det

skal nævnes, at det i sidste

nummer af Dansk Folkeblad

blev oplyst, at den stiftende

generalforsamling i

lokalforeningen først

fornylig blev afholdt. Dette

var en fejl. DF-Helsingør

Lokalforening var blandt de

første lokalforeninger, der

blev stiftet.

HOVEDSTADEN

DF-Hovedstaden. På

generalforsamlingen i DF-

Hovedstaden, som omfatter

de tre københavnske

storkredse, blev bestyrelsen

sammensat således: Søren

Espersen (fmd), Gunhild

Legaard (nfmd), Jørn

Hindkjær, Jette Bertelsen,

Annette Dreyer, Louise

Holm og Torben Adelborg-

Beck. Suppleanter blev

Martin Kasler og Ib Gottlieb

Olsen. Revisor blev Palle

Rasmussen og

revisorsuppleant Carl

Christian Ebbesen.

KØBENHAVNS AMT

DF-Herlev. Ved

generalforsamlingen

konstituerede bestyrelsen

sig således: Per Haar,

44933330 (fmd), Helge

Larsen (nfmd/kass) og

Jørgen Vinding.

Suppleanter blev Mona

Grove og Vibeke Højegaard.

Revisor Gert Vinding.

DF-Hvidovre. Ved

generalforsamlingen i DF-

Hvidovre Lokalforening blev

følgende valg til bestyrelsen:

Mikkel Dencker (fmd), Ole

Bertelsen (nfmd), Uffe

Birkerod Larsen (kass),

Helmi Christiansen (sekr),

Ivan Fogtmann og Teddy

Toft. Suppleanter blev

Georg Røjkjær og Harald

Klintrup. Revisor blev Niels

Juel Kressner. Kontingentet

blev fastsat til 150 kroner.

RIBE AMT

DF-Grindsted. Ved

generalforsamlingen i DF-

Grindsted Lokalforening

blev følgende valgt til

bestyrelsen: Bjarne Jensen,

Grindsted (fmd), Ejner

Terkelsen, Hejnsvig (nfmd),

Tommy Lauersen, Billund

og Ketty Jensen, Grindsted.

DF-Varde. På

generalforsamlingen i DF-

Varde Lokalforening valgtes

denne bestyrelse: Lars

Møller (fmd), Knud Jensen

(nfmd) og Diana Kristensen

(kass). Alice Møller valgtes

som revisor.

Ejner Rost – genvalgt som

amtsformand i

Frederiksborg.

RINGKJØBING AMT

DF-Vinderup. Ved

generalforsamlingen i DF-

Vinderup Lokalforening

blev følgende bestyrelse

valgt: Peder Tanderup

(fmd), Preben Madsen

(nfmd), Henning Hvam,

Mads Mikkelsen og Jytte

Kruse. Bestyrelsen vil

udpege kasserer på sit

førstkommende møde.

ROSKILDE AMT

DF-Solrød.

Mindeord

Det er med dyb sorg, vi har

modtaget meddelelse om, at

Erik Olsen, er afgået ved

døden. Erik Olsen var ikke

alene et utroligt energisk og

loyalt medlem i DF-Solrød

Lokalforening, men også en

person, som vi betragtede

som en god ven. Erik Olsen

var altid på pletten, når

man havde brug for det, og

altid med et godt humør. Vi

vil savne Erik både i det

politiske og praktiske

arbejde, både i

lokalforeningen og

amtsforeningen, og vi vil

savne hans altid gode

humør.

Æret være hans minde

Lone Andreasen

formand.

STORSTRØMS AMT

DF-Falster. Ved

generalforsamlingen i DF-

Falster Lokalforening blev

følgende valgt til

bestyrelsen: Jørgen Terp

(fmd), Gert Kræsing (nfmd),

Liselotte Lindén-Andersen,

Charlotte Christensen og

Hanne Grønborg. Som

suppleanter valgtes Ole

Hansen og Ib Jørgensen.

Jens Clausen valgtes til

revisor og H.K. Petersen til

suppleant.

DF-Næstved-Suså-

Holmegaard. Ved

generalforsamlingen i DF-

Næstved-Suså-Holmegaard

Lokalforening fik

bestyrelsen denne

sammensætning: Dan T.

Christensen (fmd), Jette

Falkengaard (nfmd), Knud

O. Christensen, Jørgen

Jensen og Bent Hesselmark.

Som suppleanter valgtes Ole

Christiansen og Peter

Madsen. Revisor blev Ole

Hansen og suppleant Dorrit

Bagger-Hansen.

SØNDERJYLLANDS AMT

DF-Sønderjyllands Amt. På

et opstillingsmøde til

folketingsvalget opstillede

amtet følgende DFkandidater

– med kredsene i

parantes: Knud Erik

Christensen (Sønderborg),

Jørgen Larsen (Aabenraa),

Jytte Lauridsen

(Løgumkloster), Niels Oluf

Pedersen (Haderslev), Theis

Mathiasen (Rødding), Lars

Rydhardt (Augustenborg) og

MF Inge Refshauge

(Tønder).

DF-Gram. På

generalforsamlingen i DF-

Gram Lokalforening blev

denne bestyrelse valgt:

Theis Mathiasen (fmd), Per

Hauritz (nfmd), Kaj

Willatzen, Connie Warming,

Bo Boisen og Preben Fog.

Som suppleant valgtes Peter

Warmund. Britt Mathiasen

blev revisor og Gitte Hauritz

revisorsuppleant.

DF-Haderslev-

Christiansfeldt. På

generalforsamlingen i DF-

Haderslev-Christiansfeldt

Lokalforening blev denne

bestyrelse valgt: Birgit

Brandt (fmd), Holger

Lauritzen (nfmd), Hanne

Møller, Svend Aage Jepsen

og Aksel Kehlet.

DF-Nordborg. Ved

generalforsamlingen i DF-

Nordborg Lokalforening blev

bestyrelsen sammensat

således: Uwe Christensen

(fmd), Lene Kellgren (nfmd),

Knud Erik Christensen,

Bente Callesen og Benny

Svendsen. Suppleanter blev

Nic. Hess og Hans Sørensen.

Revisor blev Mads Eriksen

og revisorsuppleant Laurits

Petersen. Kontingentet blev

fastsat til 100 kr.

DF-Sønderborg. Ved

generalforsamlingen i DF-

Sønderborg Lokalforening

konstituerede bestyrelsen

sig med Ivan Michaelsen

som formand (26-403043) og

Ann-Charlotte Petersen som

næstformand.

DF-Vojens. Ved

generalforsamlingen i DF-

Vojens Lokalforening blev

følgende bestyrelse valgt:

Niels Oluf Michaelsen (fmd),

Kurt Christiansen (nfmd),

Eli Jæger-Larsen (kass),

Inger Jæger-Larsen og

Tommy Andersen.

VEJLE AMT

DF-Fredericia. På

generalforsamlingen i DF-

Fredericia Lokalforening

28

valgtes denne bestyrelse:

Kaj B. Jensen (fmd), Aage

Jensen (nfmd), Erik

Stagstrup, Tage

Christensen, Grethe Fangel,

Johannes Worm og Jørgen

Christensen.

DF-Hedensted. På

generalforsamlingen i DF-

Hedensted Lokalforening

valgtes denne bestyrelse:

Kim Harlev (fmd), Bo Dahl

Andersen (nfmd), Anja

Pedersen, Knud Madsen,

Vinni Nielsen, Bendt

Johnsen og Hardy Andersen.

DF-Juelsminde. Ved

generalforsamlingen i DF-

Juelsminde Lokalafdeling

blev følgende valgt: Gunnar

Hansen (fmd), Henry

Nielsen (nfmd), Allan

Pedersen (kass), Arne

Rasmussen, Bent Fredslund

Hansen, Jacob Jacobsen og

Mogens Poulsen.

VESTSJÆLLANDS AMT

DF-Holbæk.

Generalforsamlingen i DF-

Holbæk Lokalforening

valgte denne bestyrelse:

Clara Caudahl Christensen

(fmd), Jørgen Gøllnitz

(nfmd), Svend Aage

Heitmann (kass), Bent

Carndal (sekr) og Agnes

Mølhart. Suppleanter blev

Birthe Holstein-Rathlou og

Per Stig Andersen, mens

h.h.v. revisor og

rev.suppleant blev Arne

Søren

Espersen –

genvalgt

som

amtsformand

i DF-

Hovedstaden

Thomsen og Sonja Poulsen

Nielsen.

DF-Korsør.

Generalforsamlingen i DF-

Korsør Lokalforening

sammensatte denne

bestyrelse: Fritz Neumann

(fmd), Lasse Svendsen

(nfmd), Inge Nielsen, Lars

Mogensen og Kim Sørensen.

Suppleanter blev Bjarne

Jørgensen og Doris

Neumann. Revisor Ida

Stabell og revisorsuppleant

Klaus Kjær.

DF-Slagelse.

Generalforsamlingen i DF-

Slagelse Lokalforening gav

følgende sammensætning af

bestyrelsen: Jack

Malmgreen (fmd), Merete

Thetmark (nfmd), K.

Thetmark (kass), Søren

Clemmensen og Erik

Larsen.

VIBORG AMT

DF-Skive. Ved

generalforsamlingen i DF-

Skive Lokalforeningen fik

bestyrelsen denne

sammensætning: Morten

Christensen (fmd), Niels

Aage Laustesen (nfmd),

Laurits Lyse Pedersen

(kass), John Thingholm

(sekr) og Jan Kristensen.

DF-Viborg. Ved

generalforsamlingen i DF-

Viborg Lokalforening

udpegedes denne bestyrelse:

Ove Kent Jørgensen (fmd),

Poul Erik Damtoft (nfmd),

Sussanne Jensen (sekr),

Claus Glerup Nielsen (kass)

og Ole Østerballe.

Suppleanter blev Ivan Tang

og Bjarne Iversen, mens

F.H. Pedersen og Carl-

Gustav Larsen blev h.h.v.

revisor og revisorsuppleant.

ÅRHUS AMT

DF-Grenaa. Den årlige

generalforsamling i DF-

Grenaa Lokalforening gav

valg til denne bestyrelse:

Bent Andersen (fmd), Inger

Aa. Rasmussen (nfmd),

Inger K. Andersen (kass),

Svend Nygaard, Preben

Rasmussen, Bent Sørensen

og Villi Zaar. Suppleant blev

Eigil Pedersen og revisor

Flemming Zaar.

Sidstnævnte blev udpeget

som koordinator mellem DF

og DFU, og ligeledes valgt

som redaktør af

lokalforeningens

nyhedsbrev, som skal

udsendes månedligt.

25 år i byrådet

Ved en større

reception forleden

kunne

tømrermester

Ole Pilgaard

Andersen

markere, at

han uafbrudt i 25 år har

været medlem af byrådet i

Brædstrup kommune. Ole

Pilgaard Andersen har

været politisk aktiv siden

1972, og blev i 1974 byrådsmedlem.

Her var han

formand for socialudvalget i

perioden 1990-94 og formand

for børn og unge udvalget

fra 1994 til 1998. I

perioden 1977-82 var han

medlem af Folketinget, og

fra 1978-90 medlem af Fredningsnævnet.

Sidste år blev

han af Dansk Folkepartis

folketingsgruppe udpeget

som nyt medlem af Naturklagenævnet.

Ole Pilgaard

Andersen har siden 1968

haft selvstændig virksomhed

inden for byggebranchen.

60 år

Folketingsmedlem

Birthe

Skaarup,

Langdalsvej

25, Brabrand

ved Århus

fyldte den 12. april 60 år.

Birthe Skaarup har været

medlem af Århus amtsråd

siden 1990, hvor hun som

medlem af sygehusudvalget

er højt respekteret for sin

indsigt. Hun blev medlem af

Århus byråd i 1994, og

genvalgt i 1997. Ved valget

den 11. marts 1998 valgtes

Birthe Skaarup til Folketinget

i Kolding kredsen,

hvilket betød, at hun af

arbejdsmæssige årsager

forlod Århus byråd. I

Folketinget er hun Dansk

Folkepartis sundhedsordfører

og suppleant i uddannelses-

og socialudvalget.

Birthe Skaarup har et dybt

socialt engagement over for

de svage i samfundet. Det

kommer blandt andet til

udtryk gennem hendes

medlemsskab af Samarbejdskomiteen

til støtte for

børn og unge i Estland og

som næstformand i Psykiatri-

og Handicapudvalget.

Birthe Skaarup er regnskabsfører,

og var i perioden

1963-95 selvstændig i Århus

Foto Teknik.

EU-nyt EU-nyt EU-nyt

Ønsket fra Europa-Parlamentet,

Ministerrådet, EU-

Kommissionen og medlemslandene

om, at Fællesskabets

toldmyndigheder

skal handle som en enkelt

administration og samarbejde

for at opnå ensartede

resultater i EU's toldområde

ved en effektiv, produktiv

og ensartet anvendelse

af EU-reglerne, er langt fra

blevet opfyldt.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

Medlemsstaterne udnytter

ikke de eksisterende muligheder

for samarbejde fuldt

ud. Det skyldes ofte langsommelige

procedurer, og

især de lokale forvaltningers

manglende kendskab

til instrumenterne.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

EU's medlemsstater og

EU-kommissionen bør indføre

systemer, der gør det

muligt at måle omfanget af

svindlen mere præcist og

især regelmæssigt at opsummere

effekten af kontrollen.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

EU's medlemsstater skulle

i oktober 1995 have godkendt

de myndigheder, der

forestår udbetalinger, men

i begyndelsen af regnskabsåret

var kun 50 ud af 66

af disse godkendt. 90 blev

godkendt i 1997. En række

medlemsstater bør gøre en

større indsats for at begrænse

antallet af "udbetalende

organer".

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

Der er blevet godkendt

støtte for fartøjer, der ikke

var i drift og derfor ikke

støtteberettigede.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

Der er hverken sikret forsvarlig

videnskabelig og

finansiel forvaltning eller

overvågning og kontrol af

alle projekter angående

vedvarende energikilder.

EU kommissionen bør aflægge

flere revisionsbesøg

hos de implicerede.

29

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

EU Kommissionen fører i

mange tilfælde ikke et tilstrækkeligt

effektivt tilsyn

med den finansielle og faktiske

gennemførelse i forbindelse

med projekter til

lande uden for EU. Det

skyldes især, at der er alt

for mange projekter igang,

utilstrækkelig kommunikation

med de personer, der

skal gennemføre projekterne,

og at regnskabssystemerne

er mangelfulde.

Kommissionen bruger for

mange af sine begrænsede

ressourcer til at overvåge

rent administrative opgaver

frem for til tekniske

opgaver.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

EU's likvide midler er ikke

opført korrekt på balancen,

fordi milliarder af kroner,

indbetalt på bankkonti i en

række tredjelande er blevet

regnskabsført som budgetbetalinger,

men burde have

været opført som aktiver.

Alene inden for området

finansiel og faglig bistand

er der tale om 2.7 mia. kr.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

Det samlede beløb for EU

Kommissionens og andre

EU-tilgodehavender hos

medlemsstaterne er opført

på den konsoliderede balance

under debitormedlemsstater

med 11.3 mia.

kr. Regnskaberne giver ikke

et retvisende billede af

disse tilgodehavender.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

Det samlede beløb på for-

skud eller acontobetalinger

registreret i regnskabsåret

som budgetbetalinger er

ansat til mindst 26.6 mia.

kr. for lavt. Værdien af forudbetalte

forskud, som

endnu ikke er brugt til udgifter,

fremgår ikke af

regnskaberne.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

Det anslås, at EU ulovligt i

1997 har indgået udgiftsforpligtelser

for mindst 2.1

mia. ECU for at hjælpe ikke-statslige

institutioner

uden for EU.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

EU Kommissionen bør

styrke sine procedurer på

det forvaltningsmæssige

område, så det sikres, at de

administrative systemer og

kontrollen anvendes efter

hensigten.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

Revisionen viste igen, at

der er uacceptabelt mange

fundamentale fejl i forbindelse

med udbetalinger fra

EU Kommissionen. Revisionen

har vist, at omfanget,

arten og fordelingen

af disse fejl ikke er væsensforskellig

fra, hvad der

blev konstateret i 1995 og

1996. Problemerne skyldes

bl.a., at der er blevet udbetalt

for meget i støtte, og

at der er givet penge til

projekter, der ikke har været

støtteberettiget.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

Kommissionen har anvendt

bevillinger fra budgetposter,

som ikke var beregnet

til driftsudgifter til

finansiering til et EU-kontor

i Slovenien.

Kilde: EU Revisionsrettens

årsberetning.

"Den Europæiske Union er

en togrejse, der er startet i

en anden tid og sammenhæng,

og som har tabt

farten på grund af mangel

på ny energi og drivkraft."

Tjekkiets præsident

Vaslav Havel

i Berlingske

NYHEDSBREV

Med et forslag i til en ny

repatrieringslov, lægger

et flertal i Folketinget

bestående af alle partier

med undtagelse af Dansk

Folkeparti op til at forgylde

udlændinge endnu

mere. På en lang række

områder åbnes pengekassen

yderligere for udlændinge,

der vil rejse hjem.

Men ikke nok med det -

fortrydelsesperioden udvides

også.

- Med forslaget er det nu

dokumenteret, at der i Danmark

opholder sig en række

personer, der overhovedet

ikke er berettiget til at være

her i landet. Dels fordi der

ikke er krig i deres hjemland,

dels fordi det, de er

flygtet fra, ikke længere er

nogen trussel for dem, siger

formanden for Dansk Folkeparti,

Pia Kjærsgaard, der

betegner forslaget som typisk

dansk politisk tossegodhed.

Lovforslaget, der er udarbejdet

af Indenrigsministeriet,

Dansk Flygtningehjælp,

Udlændingestyrelsen og

Kommunernes Landsforening,

indeholder følgende

hovedpunkter:

* Udgifter betalt til hjemrejsen.

* Støtten til transport af

personlige ejendele forøges.

* Hjælpen til transport af

erhvervsudstyr øges fra

5.475 kr. til 10.000 kr.

* Hjælpen til etablering

forhøjes fra 16.251 kr. til

18.000 kr. for voksne og

fra 5.417 kr. til 6.000 kr.

pr. barn.

* Mulighed for at dække

udgifter på indtil 10.000

kr. til indkøb af erhvervsudstyr,

så den hjemvendte

kan få beskæftigelse i

hjemlandet.

* Muligheden for at dække

sygeforsikring i 1 år foreslås

suppleret med mulighed

for at dække udgifter

til nødvendig lægeordineret

medicin.

* Mulighed for kommunen

til at yde hjælp til boligudgifter

i Danmark i op til

1 år, når et familiemedlem

rejser inden resten af

familien, for at forberede

familiens repatriering.

* Kommunen skal have

mulighed for at yde

løbende bistand i fem år til

ældre eller uarbejdsdygtige

udlændinge, der er

rejst hjem.

Grotesk forslag:

Udlændingene skal

forgyldes endnu mere

30

* Forlængelse af fortrydelsesfristen

fra seks til 12

måneder, kombineret med

en regel om, at de pågældende

i perioden

herefter, og indtil der er

gået yderligere 12 måneder

fra hjemrejsen, kan

ansøge om at opholdstilladelsen

ikke skal bortfalde.

Grotesk forslag

- Dansk Folkeparti afviser

forslaget. Reelt er der tale

om en speciallov for en række

mennesker af udenlandsk

herkomst, der helt urimeligt

tilgodeses, hvis de rejser

hjem. At de skal forlade

Danmark, burde være et

krav, når der er ro i deres

hjemland. At de nu også

skal have endnu flere penge

for at rejse, gør kun sagen

endnu mere grotesk, siger

Pia Kjærsgaard og fortsætter:

I bemærkningerne til lov-

- At flygtningene skal

forlade Danmark, når de

ikke længere er forfulgte i

deres hjemlande, må være

logik, siger Dansk

Folkepartis formand, Pia

Kjærsgaard, som siger nej

til, at flygtningene skal

have penge for at rejse.

forslaget er ordet "rekognosceringsrejser"

nævnt. Er

det de danske myndigheder,

der skal rekognoscere, eller

er det udlændingen, der vil

rejse hjem? Hvis en udlænding

vil hjem, skal man

også ifølge lovforslaget se

på, om vedkommende har

midler eller ej. Hvad, hvis

formuen f.eks. er en bil, som

udlændingen har købt uden

afgift på danske skatteyderes

regning. Skal bilen

kunne tages med hjem, eller

hvad forestiller man sig!

Alle disse spørgsmål og

mange flere, kommer indenrigsministeren

til at oplyse

om i Folketinget, bebuder

Pia Kjærsgaard.

- Og det er det samme,

når det drejer sig om, at

man vil betale for udstyr for

op til 10.000 kr. Jeg efterlyser

en forklaring på, hvad

ordet "udstyr" dækker. Hele

historien gentager sig, når

det drejer sig om erhvervsudstyr,

der skal kunne indkøbes

for danske skatteyderes

penge. Er det meningen,

at udstyret skal indkøbes i

hjemlandet, eller skal det

ske i Danmark.? Det ønsker

Dansk Folkeparti også svar

på. Det er en kendt sag, at

f.eks. somaliere ikke har noget

særligt stort ønske om at

vende tilbage til deres egen

kultur og religion, efter at de

er kommet til Danmark. Ud

af de omkring 12.000 somaliere,

der er i Danmark, er

der tidligere udvist syv personer

tvangsmæssigt efter

en masse vrøvl, og en enkelt

person har frivilligt forladt

Danmark.

Det er resultatet på trods

af, at statsministeren tidligere

har lovet, at der vil blive

gennemført en hjemsendelsesordning.

En sådan

burde man hellere bruge

kræfterne på at etablere

frem for at forgylde udlændinge,

der ikke burde være i

Danmark, når der er fred i

deres hjemland, siger Pia

Kjærsgaard.

Det blev til to fornemme

sejre og et knebent –og

naturligvis dybt

ufortjent- nederlag, da

"Dansk Folkehold"

stillede op til

Christiansborgs stævne i

indendørs fodbold i KBhallen

forleden. Holdet

bestod af Robin

Espersen, Søren

Espersen, Bo Hindkjær

Pedersen, Thomas

Springer, Jan Larsen og

Jørn Hindkjær. Forrest

har en begejstret

kvindelig fan kastet sig

ind foran kameraet.

31

DF's byrådsmedlem

i

Gladsaxe,

Irma

Henriksen,

foranstaltede

foran

Christiansborg

Slot sin egen

en-mandsdemonstration

til fordel

for voldsramte

kvinder.

Demonstrationen

blev

meget fint

modtaget,

og Irma

Henriksen fik

lejlighed til at

tale med

mange

politikere,

som udtrykte

sympati for

hendes sag.

Irma Henriksen

har selv

været udsat

for psykisk

terror fra sin

tidligere mand

igennem 17

år, og har sat

sig for at

hjælpe andre

kvinder i

samme

situation.

MF Peter

Skaarup blev

modtaget med

hjemmelavede

dannebrogsflag

af hele denne

tanzanianiske

landsby under

et officielt

besøg i landet,

hvor Peter

Skaarup var

udsendt af

Folketingets

udenrigsudvalg.

DF-KALENDER

13/4, tirsdag, 19.30.

DF-Nordjyllands Amt. Generalforsamling

og opstillingsmøde

til Folketinget

på Tylstrup Kro.

18/4, søndag, 14.00.

DF-Kolding – Rundvisning

i Kolding Miniby, Østerbrogade

17. Efterfølgende

er der kaffebord.

Tilmelding til Birgit Kaltoft

på telefon 75531345.

19/4, mandag, 19.30.

Aalborg - Landsturné med

Pia Kjærsgaard og Kr. Thulesen

Dahl – nærmere til

medlemmerne i amtet.

19/4, mandag, 19.00.

DF-Bornholms Amt. Generalforsamling

på Hotel

Herold i Hasle. MF Peter

Skaarup deltager.

19/4, mandag, 19.30.

DF- Ringkjøbing Amt.

Amtsgeneralforsamling på

Aulum Hotel.

19/4, mandag, 19.30.

DF-Århus Amt. Amtsgeneralforsamling

i Kulturhuset

i Randers.

22/4, torsdag.

DF-Sønderjyllands Amt.

Amtsgeneralforsamling i

Hellevad.

26/4, mandag, 19.00.

Roskilde. Landsturné med

Pia Kjærsgaard og Kr.

Thulesen Dahl i auditoriet

på Amtsgården i Roskilde.

27/4, tirsdag, 19.00.

DF-Københavns Amt.

Amtsgeneralforsamling på

Amtsgården i Glostrup.

28/4, onsdag, 19.30.

DF-Vejle Amt. Amtsgeneralforsamling

på Jerlev

Kro.

3/5, mandag, 19.30.

Herning - Landsturné med

Pia Kjærsgaard og Kr.

Thulesen Dahl – nærmere

til medlemmerne i amtet.

8/5, lørdag, 15.00.

Brandbjerg Højskole. EUdebat,

Lone Dybkjær (R),

Kr. Thulesen Dahl og

Pernille Frahm (SF).

15/5, lørdag, 10.30.

Køge Torv. Offentligt møde

om EU's udvidelse. Winnie

Lund (Folkebev.mod EU)

og Kr. Thulesen Dahl.

17/5, mandag, 19.30.

Vejle - Landsturné med Pia

Kjærsgaard og Kr.

Thulesen Dahl – nærmere

til medlemmerne i amtet.

18/5, tirsdag, 22.00.

DR-TV. Dansk Folkepartis

præsentationsprogram op

til EU-valget.

5/6, lørdag.

Grundlovens 150 års

jubilæum. Dansk Folkeparti

afholder stor folkefest

på Dybbøl Banke i Sønderjylland.

Grundlovstaler ved

Pia Kjærsgaard, Søren

Krarup og Mogens Camre.

Fuldt program på side 12.

5/6, lørdag.

DF-Vejle Amt. Det

planlagte

grundlovsarrangement på

Søvind Kro er aflyst!

10/6, torsdag.

Hele landet: EUparlamentsvalg.

23/6, onsdag, 20.00.

Sankt-Hans Aftensfest på

De bli'r da osse

yngre og yngre i DFU...

Med sutten fast forankret i

mundvigen og mor i nærheden

er der den nødvendige tryghed

til at beskæftige sig med

politik. Og lille Hans Jacob på

to-og-et-halvt år var, forlyder

det, særdeles aktiv i

forbindelse med Dansk Folkepartis

Årsmøde på Grand Hotel

i Odense forleden weekend.

Bare spørg hans mor, Inger

Marie Ebbesen, som havde

hænderne fulde hele

weekenden igennem. Fruen

oplevede som de andre deltagere

for sidste gang sin

mand, Carl Christian Ebbesen,

fremlægge landsformandens

årsberetning. Det blev nemlig,

efter eget valg, Ebbesens sidste

år som landsformand for DFU.

Carl Christian Ebbesen, som

siden starten har været en

sikker styrmand for DFU, lod

sig erstatte af historiestuderende

ved Århus Universitet,

Kenneth Kristensen. Inde i

bladet er der mere om et meget

vellykket årsmøde.

herregården Gjeddesdal

ved Solrød Strand. Båltaler

er Pia Kjærsgaard. Musikalsk

underholdning og

fællessang. Arrangement i

samarbejde mellem DF-

Roskilde Amt og DF-

Christiansborg. Parken

åbner kl. 18.00. Medtag

madkurve.

14/8, lørdag.

DF-Nordjyllands Amt.

Sommerfest. Tilmelding

kan ske til Sten Jørgensen

på tlf. 98434889 og Karsten

Holt Larsen på tlf.

22147686.

2.-3./10, lørdag-søndag.

Dansk Folkepartis 4. årsmøde

i Vissenbjerg-Hallerne

på Fyn.

1999:

Landsturné med Pia Kjærsgaard

og Kr. Thulesen Dahl

fortsætter i øvrigt således -

alle datoer kl. 19.30: Herning

3/5, Vejle 17/5. Nærmere

oplysninger senere.

Dansk Folkeblad #2 1999 - Dansk Folkeparti

Dansk Folkeblad #2 1999 - Dansk Folkeparti ... View more Dansk Folkeblad #2 1999 - Dansk Folkeparti

Delete template?

Save as template ?

Dansk Folkeblad #2 1999 - Dansk Folkeparti Dansk Folkeblad #2 1999 - Dansk Folkeparti