Brintteknologier - Energistyrelsen
Brintteknologier - Energistyrelsen
Brintteknologier - Energistyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4. Internationalt perspektiv<br />
Udvikling af nye brint- og brændselscelleteknologier er ressourcekrævende og<br />
foregår på et globalt marked præget af stor konkurrence. For danske forsknings-<br />
og udviklingsinstitutioner og virksomheder bliver det stadig vigtigere at indgå i<br />
netværk med førende offentlige og private videnmiljøer i udlandet.<br />
I en international sammenhæng bør der især samarbejdes inden for områder, hvor<br />
Danmark har særlige kompetencer. Samtidig må der satses på at hjemtage og udvikle<br />
relevant viden, som kun vanskeligt kan etableres af danske aktører alene.<br />
Det vil samlet set være til fordel for dansk erhvervsliv og beskæftigelse.<br />
Internationale hovedaktører<br />
Især USA, Japan og Canada har igennem de sidste år investeret mange midler i<br />
FoU inden for brint og brændselscelle teknologier.<br />
I 2003 lancerede USA's regering det såkaldte FreedomCar initiativ for at finde en<br />
brintteknologisk løsning på forsyningssikkerheden og nedbringelse af drivhusgasser.<br />
Den føderale regering vil investere 7 milliarder kr. over en 5-årig periode i<br />
forskning, udvikling og demonstration af brint. Størstedelen af midlerne vil blive<br />
brugt til forskning og udvikling og ca. 13% til demonstrationer 10 . Internationalt<br />
har USA i 2003 taget initiativ til dannelsen af Carbon Sequestration Leadership<br />
Forum (CSLF) og kort herefter til International Partnership for Hydrogen Economy<br />
(IPHE).<br />
De offentlige årlige investeringer i Japan er på ca. 1,6 milliarder kr. i FoU i<br />
brændselsceller og brint. I 2003 udgjorde demonstration 23% af de offentlige midler.<br />
FoU inden for brændselsceller blev indledt i starten af 1980erne og er siden<br />
blevet suppleret med det såkaldte WENET program (International Clean Energy<br />
Network Using Hydrogen Conversion) og demonstrationer inden for brintbiler,<br />
tankstationer og stationære brændselsceller.<br />
Canada har igennem mange år investeret i udvikling af især brændselscelle teknologier.<br />
Indtil for nylig var indsatsen primært fokuseret på FoU, men senest er der<br />
lavet et nationalt program, der foruden FoU også omfatter udvikling af en brint<br />
infrastruktur og markedsintroduktion af brændselscelle- og brintteknologier. I<br />
2003 blev Canada’s Hydrogen and Fuel Cell Committee oprettet. Det er et partnerskab<br />
mellem offentlige institutioner, industri og forskningsinstitutioner og har<br />
til opgave at facilitere og koordinere indsatsen. De samlede offentlige midler er<br />
ca. 330 millioner kr. årligt.<br />
Siden 1995 har Tyskland primært fokuseret på FoU inden for brændselsceller til<br />
stationær brug og transport. Flere delstater, bl.a. Bayern og Nordrhein Westphalen,<br />
har oprettet egne FoU programmer for brint og brændselsceller. Clean Energy<br />
Partnership er et partnerskab mellem de større bilfabrikanter og offentlige institu-<br />
10 Robert F. Service. Toward a Hydrogen Economy. I Science Vol. 305 13 August 2004.<br />
17