Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde

Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM)
fra yderligere brønde
Ikke-teknisk resume - Juli 2005

Indholdsfortegnelse
Side 4
Beskrivelse af felter
og udbygninger
● Felternes position
● Reservoirbeskrivelse og udvikling
● Beskrivelse af produktionsanlæg
● Produktion og injektion
● Yderligere anlæg
● Boring af brønde
● Beskrivelse af boreprocessen
● Fordeling af brønde
● Udledninger i forbindelse med boring
af brønde
Side 10
Miljøvurdering
● Beskrivelse af det omgivende miljø
● Miljøpåvirkninger i forbindelse med
aktiviteterne
● Vurdering og forebyggelse af betydningsfulde
miljøpåvirkninger
● Udledning af boremudder og borespåner
● Udledning af produktionsvand
● Miljøpåvirkning fra uforudsete udledninger
● Generelle forebyggende tiltag
Side 19
Socioøkonomiske konsekvenser
● Oliespild i forbindelse med de planlagte
boringer
● Konsekvenser af oliespild
Referencer:
Mærsk Olie og Gas AS: Vurdering af
Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere
brønde. Juli 2005
Indledning
Ifemårsperioden frem til 2010 forventer Mærsk Olie og Gas AS at have behov for at bore yderligere
brønde i Nordsøen samt udvide platforme og rørledninger tilsvarende.
Der er derfor foretaget en samlet Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM 2005) herefter kaldet
miljøvurderingen. Dette resumé opsummerer hovedpunkterne fra vurderingen.
I 1999 udsendtes miljøvurderingen “Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere brønde,
juni 1999” dækkende perioden frem til 2006 (VVM 1999). Denne miljøvurdering blev i 2001
suppleret med “Vurdering af virkningen på miljøet ved udbygning af Halfdan området - april
2001” (VVM 2001).
Det nuværende aktivitetsniveau forventes fortsat i de kommende år svarende til, at der i løbet
af de næste 5 år kunne blive boret yderligere 151 brønde i området vest for 6° 15’ østlig længde
som vist på Figur 1. Området betegnes Aktivitetsområdet.
Vurderingen omfatter påvirkning på miljøet fra den forventede samlede aktivitet i Aktivitetsområdet,
dvs. produktion fra de eksisterende brønde samt boring af og produktion fra yderligere
151 brønde.
Hensigten med vurderingen er at opnå overblik over og indsigt i de samlede påvirkninger af miljøet.
Dermed bliver det muligt at prioritere den fortsatte indsats for at reducere påvirkningen af
miljøet.
Miljøvurderingen omfatter:
● En beskrivelse af eksisterende udbygninger og mulige fremtidige udbygninger.
● Skøn over produktion og udledning i perioden 2006 - 2010.
● Detaljeret kortlægning af natur og miljø i området.
● Gennemgang af anvendte metoder til vurdering af virkningen på miljøet.
● Vurdering af den samlede effekt på miljøet fra eksisterende og fremtidige udbygninger,
brønde og anlæg.
● Vurdering af alternative drifts- og udbygningsteknologier.
● Vurdering af den miljømæssige effekt af uplanlagte hændelser.
● Forebyggende foranstaltninger.
● Socioøkonomiske konsekvenser.
● Miljøkontrolsystemer.
2

Miljøvurderingen er udført i henhold til Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering
af projekter til indvinding af kulbrinter på dansk søterritorium
og kontinentalsokkelområde og af projekter til transitrørledninger.
Energistyrelsen er den ansvarlige myndighed.
Det er Mærsk Olie og Gas AS’ målsætning som ansvarlig operatør at undgå
eller mindske påvirkninger af miljøet. Det sker under anvendelse af
principperne om Best Available Technology (BAT) og Best Environmental
Practices (BEP). Målet søges nået gennem en indsats, der prioriterer
reducerede udledninger af de til enhver tid mest uønskede stoffer.
(Figur 2)
3
(Figur 1)

Beskrivelse af felter og udbygninger
2.1 Felternes position
Felterne, Mærsk Olie og Gas AS opererer, er alle placeret i
Centralgravsområdet af Nordsøen ca. 220 km vest for Esbjerg,
se Figur 1.
2.2 Reservoirbeskrivelse og udvikling
De fleste af felterne er kalkreservoirer beliggende i en dybde af
omkring 1.500 m til 2.500 m under havoverfladen. Reservoirerne
stammer typisk fra kridttiden. Sammenlignet med de sandstensreservoirer,
som typisk forekommer i den engelske og norske del
af Nordsøen, har kalkreservoirerne en ringe gennemtrængelighed
(permeabilitet) og derved lavere produktivitet. Enkelte
producerende felter i den nordlige del af koncessionsområdet
(Harald Vest og Lulita) samt endnu ikke udbyggede Elly og
Alma er jurassiske sandstensreservoirer.
Det er karakteristisk for reservoirerne, at vandproduktionen
vil være stigende over felternes levetid. Vandinjektion, som p.t.
anvendes for at forbedre indvindingen fra Gorm, Skjold, Dan
og Halfdan reservoirerne, forventes at øge vandproduktionen
yderligere over felternes levetid.
Kalkreservoirernes ringe gennemtrængelighed medfører, at det
er nødvendigt at bore brøndene i tætte mønstre og derved bore
relativt mange brønde. Ved at udvikle og indføre nye teknologier
har det været muligt at opnå en betydelig indvindingsgrad
fra felterne. De nye teknologier omfatter bl.a.:
● Gasløft.
● Vandinjektion.
● Lange horisontale brønde.
● Zoneopdeling af brønde, Perforerings-, Stimulerings- og
Isolerings- (PSI) teknologi.
● Styret opsprækning af brønde, Fracture Aligned
Sweep Technology (FAST).
● Controlled Acid Jet stimulation (CAJ).
● Multilaterale brønde (brønde med flere brøndspor
i reservoiret).
Der observeres af og til havpattedyr som f.eks. sæler, delfiner og vågehvaler.
4
Vandinjektionen i Gorm, Skjold og Dan reservoirerne har medført
dannelse af svovlbrinte (H2S) i reservoirerne som følge af
bakterievækst.
2.3 Beskrivelse af produktionsanlæg
De fleste udbygninger er foretaget på vanddybder omkring 40 m.
I den nordlige del af Aktivitetsområdet er vanddybden dog stigende
til 65 m. Afhængigt af forholdene på de enkelte felter er
der udbygget med en eller flere brøndhoved-, stigrørs-, behandlings-
og beboelsesplatforme. Produktion fra brøndhovedplatformene
føres til centrale behandlingsanlæg via rørforbindelser
over bro eller via undervandsrørledninger. Behandlingsanlæggene
omfatter udstyr til behandling af produktionsstrømmen og
hjælpesystemer såsom nødnedlukningssystem, nødafblæsningssystem,
drænsystemer, brand- og gasdetektionssystem, brandvandssystem
etc. Hvert center har endvidere beboelse og gasafbrænding.
En oversigt over de eksisterende udbygninger er vist
på Figur 2.
Produktionsbehandlingen omfatter trinvis stabilisering af olie
og kondensat i separatorer, gasbehandling med dehydrering og
kompression samt behandling af produktionsvand. Produktionsvandet
behandles typisk i hydrocykloner med efterfølgende afgasning
og rensning i Induced Gas Flotation (IGF) enhed eller
degasser. Vandbehandlingskapaciteten på Gorm er i øjeblikket
ved at blive udvidet. I den forbindelse bliver installeret en såkaldt
Compact Flotation Unit (CFU). Tidligere offshoreafprøvninger
tyder på, at CFU’en vil være meget effektiv på
Gorm.

Behandlingsanlæggene sikres mod overtryk med to uafhængige
beskyttelsessystemer: Sikkerhedsventiler og nødnedlukning.
Nødnedlukningssystemet kan desuden trykaflaste anlægget.
Gas fra sikkerhedsventiler og fra trykaflastning afbrændes i gasafbrændingstårne.
Rørledninger og reservoir sikres mod udslip med nødnedlukningsventiler
på henholdsvis stigrør og brønde.
Behandlingsudstyr og brønde understøttes normalt af platforme
bestående af stålgitterkonstruktioner forankret i havbunden
med nedrammede stålpæle. En enkelt brønd, Regnar, er i drift
med brøndhovedet ved havbunden (undervandsudbygning).
Figur 3 viser en STAR type platform, der er udviklet af Mærsk
Olie og Gas AS.
Mærsk Olie og Gas AS har i vid udstrækning valgt at anbringe
brønde og stigrør til gas og/eller ustabiliseret olie på separate
platforme. Derved adskilles de væsentligste kilder til potentielle
udslip af kulbrinter fra behandlingsanlæg og beboelse. Det betyder
samtidig, at risikoen for miljø, personale om bord og behandlingsanlæg
og for at uheld eskalerer, reduceres betydeligt.
Rørledninger mellem ikke-broforbundne platforme nedgraves
normalt i havbunden, både for at sikre rørledningernes stabilitet
og for at beskytte dem mod fisketrawl etc. Visse steder er det
nødvendigt med en yderligere afdækning i form af sten.
Dan F, Gorm, Halfdan D og Tyra Øst og Vest platformskomplekserne
er centrale behandlingsanlæg for den lokale produktion
og for tilknyttede satellitudbygninger.
Behandlingsanlæggene er forbundne og udgør et fuldt integreret
behandlingssystem. Færdigbehandlet olie og gas ledes til henholdsvis
Gorm og Tyra. Herfra transporteres olien gennem en
olierørledning fra Gorm til udskibningsterminalen i Fredericia.
Gassen transporteres fra Tyra Øst til Nybro eller fra Tyra Vest
via F3-FB platformen i hollandsk farvand og NOGAT rørledningssystemet
til Den Helder i Holland.
På et tidspunkt bliver det muligvis nødvendigt med et flydende
offshore-lager (Floating Storage and Offloading, FSO), hvorfra
olien kan eksporteres med tankskib.
Satellitfelter beliggende omkring behandlingscentrene udbygges
typisk med en ubemandet, fjernstyret brøndhovedplatform.
2.4 Produktion og injektion
Den forventede olieproduktion fra eksisterende og fremtidige
brønde forventes at stige fra nuværende niveau på omkring
49.000 m3 /d til et maksimum på ca. 52.000 m3 /d. Derefter for-
5
Figur 3. Den ubemandede STAR platform Kraka.
ventes et fald til 44.000 m3 /d i 2010. Gasproduktionen tilpasses
behov i indgåede gassalgsaftaler og forventes at andrage omkring
10 mia. Nm3 /år.
Udover olie og gas bliver der produceret vand fra reservoirerne. Vandet
udskilles og renses i produktionsanlæggene. I øjeblikket er vandproduktionen
ca.:
Dan 28.000 m3 /d
Halfdan 5.000 m3 /d
Gorm 25.000 m3 /d
Tyra Vest 5.000 m3 /d
Tyra Øst 9.000 m3 /d
På hvert af centrene Dan og Gorm injiceres 93.000 m3 /d og
40.000 m3 /d vand i henholdsvis felterne Dan/Halfdan og Skjold/
Gorm. Der injiceres hovedsageligt havvand, men i den udstrækning
det er praktisk muligt, reinjiceres produktionsvandet. Det
har været muligt med det producerede vand fra Gorm og Skjold
i mere end 10 år.
Vandproduktionen forventes at stige betydeligt i perioden frem
til 2010.
Denne miljøvurdering dækker perioden 2006-2010. Fremskrivning

Halfdan DA, DB og DC platformene. Halfdan DA med en borerig under boring af en brønd.
udover 2010 bliver meget usikker. I betragtning af felternes
modne udbygningsgrad skønnes det, at olie- og gasproduktionen
gradvist vil falde efter 2010. Skøn for vandproduktionen er særligt
usikkert, men menes ikke at stige meget over niveauet i 2010.
2.5 Yderligere anlæg
Miljøvurderingen omfatter både udvidelser på ændringer af
eksisterende anlæg og tilkomst af nye anlæg. Nogle af sidstnævnte
er endnu ikke udbyggede felter. Det gælder f.eks. Elly,
Adda, Freja og Alma, samt eventuelle nye prospekter som
kunne blive sat i drift.
Da der kun er ledige brøndstyr på få af de eksisterende platforme,
kan det blive nødvendigt at tilføje broforbundne brøndhovedplatforme
til eksisterende anlæg. Nye satellitudbygninger
forudses typisk at være ubemandede platforme af STAR-typen
eller udbygning med undervandsbrønde. Disse platforme har et
dæk uden væsentlige produktionsanlæg, som allerede anvendes
på Svend, Roar, Dagmar, Kraka, Valdemar og Tyra Sydøst. Da
al produktion typisk transporteres til tilhørende behandlingscenter,
forventes ingen udledninger til havet fra nye satellitudbygninger.
6
Det er hensigten til enhver tid at anvende den bedste og praktisk
mest anvendelige teknologi (BAT og BEP). Industrien, herunder
også Mærsk Olie og Gas AS, udvikler løbende forbedret
teknologi, som vil bidrage til at reducere påvirkningerne af miljøet.
Forholdene må således forventes at blive bedre end indeholdt
i denne miljøvurdering.
Hvis det viser sig at virke tilfredsstillende, vil f.eks. den nye
teknologi til vandbehandling (ref. afsnit 2.3) kunne anvendes
til fremtidige udvidelser af vandbehandlingskapaciteten andre
steder. Det vil kunne medføre mindre udledninger til havet end
antaget i denne miljøvurdering.
2.6 Boring af brønde
2.6.1 Beskrivelse af boreprocessen
Brøndene i den danske sektor af Nordsøen bores normalt fra flytbare
“jack-up” borerigge. Boreudstyr, hjælpeudstyr, helikopterdæk
og beboelse er placeret på riggens dæk. Der bores med en
borekrone monteret nederst på en borestamme ophængt i riggens
boretårn. Borestammen består af sammenskruede borerør.
Borestammen med borekrone sænkes ned gennem et ledeforings-

ør, som i forvejen er rammet ned i havbunden. Ved rotation
arbejder borekronen sig ned gennem de geologiske formationer.
Efterhånden som boreprocessen skrider frem, forlænges borestammen
med nye rør.
Mens der bores, pumpes boremudder, som er en blanding af
vand, ler og hjælpekemikalier, ned gennem borestammen og ud
gennem borekronen. Boremudderet løfter knust, udboret materiale
(borespåner) op gennem brønden på ydersiden af borestammen
og tilbage til riggen. Her løber det gennem et rensesystem,
som renser mudderet for borespåner, hvorefter boremudderet
genanvendes.
Boremudderet har flere vigtige funktioner, bl.a.:
● Køling og smøring af borekronen.
● Løft af udboret materiale (borespåner) fra bunden af
brønden op til overfladen.
● Skabelse af tilstrækkeligt hydrostatisk tryk i borehullet til
at forhindre, at olie eller gas strømmer ind i borehullet. Boremudderet
er således en væsentlig faktor i at forhindre ukontrolleret
udblæsning af olie og gas (“blow-out”).
● Modvirkning af sammenfald af borehullets vægge.
● Forsegling af borehulsvæggen mod tab af borevæske til
formationen.
I en vis dybde, afhængig af trykforholdene i formationen, sikres
7
borehullet med en stålrørsforing, der cementeres fast. Typisk
sættes foringsrør tre gange i en boring - successivt med en mindre
rørdiameter. Reservoirsektionen afsluttes med et forlængerforingsrør,
som perforeres for at skaffe adgang til reservoiret.
For at øge tilstrømning af olie/gas fra reservoiret til produktionsbrønd
og for at forøge injektiviteten af injektionsbrønde
stimuleres brønden med vand eller syre:
● Syrestimulering renser og ætser grænselaget, der bliver
aflejret på borehulsvæggen under boreprocessen.
● Syrefrakturering af formationen, hvorved syre pumpes ned
under så højt tryk, at der skabes revner i formationen. Syren
trænger gennem revnerne, hvor syren trænger ud og ætser
kanaler.
● Sandfrakturering af formationen, hvorved sand opblandet i
væske pumpes ned under så højt tryk, at der skabes revner i
formationen, hvorefter sandet aflejres i sprækkerne og reducerer
sammenfald.
Til sidst installeres produktionsrør eller injektionsrør, hvorefter
brønden er klar til ibrugtagning. Figur 4 viser en skematisk opbygning
af en typisk vertikal produktionsbrønd (her med tre
perforerede zoner).
Mærsk Olie og Gas AS benytter ofte horisontale brønde. Boringen
afbøjes gradvist, således at brønden i reservoiret er vandret.
Boreteknikken anvendes særligt i svært gennemtrængelige
Tekniske forbedringer er med til at minimere risikoen for ulykker. Her samler en "Iron rough neck" borestrengen med operatøren på sikker afstand.

og tynde kalkreservoirer. Den vandrette del af brønden kan
have en længde på mere end 5.000 m. Mærsk Olie og Gas AS
forventer i fremtiden at kunne bore brønde, der er endnu længere.
Boring af sidespor i en brønd benyttes også i flere brønde til
at øge den effektive længde af brøndene. Den vandrette del af
en typisk vandret produktionsbrønd er vist på Figur 5.
Mærsk Olie og Gas AS borer med den mest moderne teknologi
og er blandt de førende selskaber inden for lange horisontale
brønde med flere individuelle zoner.
Figur 4. Brønddiagram for en typisk produktionsbrønd (3 zoner).
Brøndhovedventil
Havoverflade
Havbund
Cement
26” forerør
(Conductor)
18-5/8” forerør
Sikkerhedsventil
13-3/8” forerør
9-5/8” forerør
Åbning
til reservoir
7” forerør
Toppen af
lersektionen
Produktionsrør
Toppen af
kalksektionen
Reservoir
0 m
40-60 m
100 m
430 m
1150 m
1820 m
8
2.6.2 Fordeling af brønde
I miljøvurderingen er de 151 brønde antaget fordelt med 24 i
felterne omkring Dan centeret, 33 i felterne omkring Halfdan
centeret, 7 i felterne omkring Gorm, 55 i felterne omkring Tyra
og 32 i mulige nye felter:
Dan centeret
Dan 11 brønde
Kraka 10 brønde
Alma 3 brønde
Halfdan centeret
Halfdan 17 brønde
Halfdan Nordøst 16 brønde
Gorm centeret
Gorm 6 brønde
Dagmar 1 brønd
Tyra centeret
Tyra 16 brønde
Tyra Sydøst 18 brønde
Roar 1 brønd
Valdemar 5 brønde
Svend 1 brønd
Bo 7 brønde
Adda 2 brønde
Elly 2 brønde
Harald 1 brønde
Freja 2 brønde
Nye felter 32 brønde
Nogle af brøndene vil blive boret som vandinjektionsbrønde.

Forerørene gøres klar til at blive installeret i borehullet.
Der kan forekomme ændringer i antal og fordeling af brønde.
Som omtalt senere er det ikke af væsentlig miljømæssig betydning,
hvor brøndene i sidste ende bores, idet forholdene inden
for Aktivitetsområdet er ganske ensartede.
2.6.3 Udledninger i forbindelse med boring af brønde
I forbindelse med etablering af en brønd udledes følgende materialer:
● Boremudder (vandbaseret).
● Borespåner (“cuttings”).
Figur 5. Den vandrette del af en typisk vandret produktionsbrønd.
9
● Cement.
● Adskillelsesvæske (“spacer”).
● Tungt saltvand (“brine”).
● Stimuleringsvæske.
● Ibrugtagningsvæske (“completion fluid”).
● Eventuelt andre kemikalier.
● Oliedråber i forbindelse med produktionstest.
Den væsentligste udledning er boremudder. I gennemsnit forventes
udledt mindre end 12.000 m3 væske per boret brønd.
Mærsk Olie og Gas AS planlægger for alle brønde at anvende
vandbaseret mudder. Skulle det i enkelte tilfælde blive nødvendigt
at anvende oliebaseret mudder, bringes dette samt borespåner
til land til rensning, genanvendelse eller deponering.
PERFORERING
FÆRDIGGØRELSE MED 3 ZONER

Miljøvurdering
3.1 Beskrivelse af det omgivende miljø
Den danske del af Nordsøen har en relativt lavvandet sydlig halvdel
med vanddybder på omkring 40 m og en dybere nordlig halvdel
med dybder op til 70 m. De tilstødende havområder er mod
nordvest Atlanterhavet, mod sydvest Den Engelske Kanal og
mod nordøst Skagerrak/Kattegat, som vist på Figur 6.
De miljømæssige forhold er nøje gennemgået i miljøvurderingen
og er bl.a. kortlagt i det tilhørende bilag 1 “Atlas over miljø- og
naturforhold i Nordsøen”. Nedenstående giver en generel opsummering
af det omgivende miljø.
● Plante- og dyrelivet
Planteplanktonet - de fritsvævende encellede alger og bakterier
- udgør grundlaget for livet i havet. Planktonets omdannelse af næringsstoffer
og sollys til biologisk materiale (primærproduktionen)
er det første led i fødekæden for de fleste af havets organismer.
Omfanget af planteplankton bestemmes af næringsstoffernes
koncentration, sollysets styrke og mængden af planteplankton.
Planteplankton er fødegrundlaget for dyreplankton, der ligesom
planteplankton svæver frit i vandet. Dyreplankton består dels
10
af småorganismer, der tilbringer hele deres liv i vandmasserne,
men også af de tidlige livsstadier af fisk, krebsdyr, muslinger, søstjerner
m.v. Dyreplankton er mellemleddet i fødekæden og er
grundlaget for mange fiskearter.
Der er blevet registreret mange fiskearter i Aktivitetsområdet.
Nogle af de mest almindelige fiskearter målt efter biomasse er
ising, tobis og sild. Sæsonvariationerne er store, da fiskene
vandrer ind og ud af området. Aktivitetsområdet rummer også
potentielle gydeområder for flere fiskearter, som gyder i de frie
vandmasser. Den finkornede havbund egner sig ikke som gydeområde
for sild.
Marsvin ses regelmæssigt i Aktivitetsområdet, men ikke i samme
grad som i kystnære områder. Der observeres af og til andre havpattedyr
som f.eks. sæler, delfiner og vågehvaler.
Dele af Nordsøen, hvor der er høj produktion af føde, udgør vigtige
områder for mange fuglearter - enten som levested livet
igennem for havfugle eller som en vigtig station for trækfugle.
Aktivitetsområdet er dog, ligesom den øvrige centrale Nordsø,
klassificeret som “mindre til moderat betydningsfuldt”.
● Havbunden
Havbunden i Aktivitetsområdet består hovedsageligt af fint til
groft sand. Der mangler permanent fodfæste til bundlevende
Figur 6.
Dybdeforhold i
Nordsøen.

planter og fastsiddende dyr. Desuden er lysindfaldet i 40 m’s
vanddybde for lille til, at planter kan trives.
Muslingebanker forekommer ikke, primært af ovennævnte årsag.
Dyresamfundet på havbunden lever nedgravet i sedimentet. De
fleste arter yngler om foråret, hvorefter der følger et planktonisk
larvestadium, indtil de større larver eller umodne voksne dyr slår
sig ned på havbunden i sensommeren. Bunddyrs-samfundet er
fødegrundlaget for bundlevende fisk som rødspætte og ising og
udgør også en stor del af torskens fødegrundlag.
Aktivitetsområdet er generelt kendetegnet ved biologisk ensartethed.
Dette skyldes, at de hydrodynamiske, meteorologiske
og havbundsmæssige forhold overordnet set er uden væsentlige
variationer i området. Der er til dato ikke blevet identificeret
specielt følsomme naturtyper i området i øvrigt.
● Trafik
Nordsøen er et vigtigt knudepunkt for skibstrafik til og fra de
store europæiske havne og for transittrafik til Østersøen.
● Fiskeri
Fiskeriaktiviteten i området varierer, afhængig af fiskebestande,
bundforholdene m.v. Målt i mængder er tobis, sild, brisling,
rødspætte og torsk nogle af de vigtigste arter i Aktivitetsområdet.
11
3.2 Miljøpåvirkninger i forbindelse
med aktiviteterne
Udbygning i Aktivitetsområdet medfører udledninger til havet,
emissioner til atmosfæren og fysiske påvirkninger.
Miljøvurderingen indeholder en indledende gennemgang af alle
forventede miljøpåvirkninger efterfulgt af en detaljeret vurdering
af de mest betydningsfulde.
Der skelnes mellem planlagte, rutinemæssige udledninger og
emissioner samt utilsigtede, pludseligt opståede udledninger.
Følgende er vurderet:
Planlagte aktiviteter:
Aktiviteter i forbindelse med boring:
● Udledning af boremudder og -spåner.
● Udledning af kemikalier fra cementering.
● Stimulering og færdiggørelse af brønde.
Træt sæl tager sig en lur.
Anlægsaktiviteter i forbindelse med produktion:
● Etablering af produktionsanlæg såsom platforme og rørledninger.
● Evt. installation af flydende lager- og eksportsystem (FSO).
Aktiviteter i forbindelse med produktion:
● Produktion og behandling af olie, gas og produktionsvand.
● Udledning af drænvand og spildevand.

● Kraftfremstilling.
● Håndtering af fast affald.
● Fysisk tilstedeværelse af installationer.
Uplanlagte miljøbelastninger:
● Kemikalie- og oliespild.
De fleste af ovennævnte aktiviteter vurderes at have ubetydelig
eller mindre effekt på miljøet. Dog skønnes følgende aktiviteter
at kunne føre til moderat påvirkning af det omgivende miljø:
● Udledninger af boremudder og borespåner.
● Udledning af produktionsvand.
● Større oliespild.
3.3 Vurdering og forebyggelse af
betydningsfulde miljøpåvirkninger
3.3.1 Udledning af boremudder og borespåner
Påvirkninger af miljøet
Der anvendes vandbaseret boremudder. Det indeholder opløste
eller opslemmede midler til reguleringen af vægtfylde, pH, flydeegenskaber
(reologi) og sejhed (viskositet). Med undtagelse af brøndenes
tophulssektion, hvor boremudder hovedsageligt er ferskvand og
ler, bores med en blanding af vand, læsket kalk, ler og baryt. Baryt er
et naturligt forekommende, uopløseligt mineral med stor vægtfylde,
der anvendes til at skabe det nødvendige tryk i borehullet.
Udledt boremudder tildækker organismer på havbunden i et
Nord-syd afstand fra udledning
Øst-vest afstand fra udledning
12
begrænset område, og havbundssamfundet påvirkes, fordi havbundens
sammensætning ændres.
Der er foretaget beregninger af den forventede spredning af udledt
boremudder og borespåner for en meget lang brønd og med
antagelse af flere operationelle vanskeligheder end sædvanligt.
Derfor viser beregningerne udledning af væsentligt mere boremudder
og -spåner end normalt.
Figur 7 viser den beregnede aflejring umiddelbart efter, at boreoperationen
er ophørt. En aflejring af borespåner på mere end
10 mm forventes i et begrænset område på ca. 80 x 200 m. Boremudderet
tegner sig for den mest udbredte aflejring, da partiklerne
er væsentligt mindre end partikler fra udledningen af borespåner.
Til gengæld er den akkumulerede aflejringsmængde
væ-sentligt mindre. En aflejring af dette omfang vurderes at
være af mindre biologisk betydning, når man tager i betragtning,
at der hele tiden foregår en naturlig aflejring af sedimenterne
på hav-bunden i denne del af Nordsøen.
Resultatet stemmer overens med havbundsundersøgelser udført
ved Mærsk Olie og Gas AS’ installationer. Typisk er sikreste tegn
på boring kemiske spor af baryt i havbunden. Baryt er på den såkaldte
OSPAR PLONOR-liste over kemikalier, som kun medfører
ringe eller slet ingen påvirkning af miljøet. Med tiden fortyndes
indholdet af baryt i havbunden mere og mere som følge af
strøm og bølgebevægelser. Tæt ved installationerne ses på-
Figur 7. Modellering af sedimentation af udledt boremudder i forbindelse
med boring af en fiktiv brønd ved Dan feltet.
Tykkelse

virkning af havbundssamfundets biomasse og artshyppighed,
men effekten ses at aftage i løbet af 2 - 10 år. Hvor der bores flere
brønde inden for en kortere periode, kan der være ændringer i
bundfaunasammensætningen i områder på maximalt 1,0 x 0,5
km. Forandringer i bundfaunaen, som kan relateres til olie- og
gasind-vinding, er dog små i forhold til de naturlige, årlige ændringer
i bundfaunasammensætningen.
Forebyggende foranstaltninger
Der planlægges ikke anvendelse af oliebaseret eller syntetisk
mudder (“Oil Based Mud”, OBM) til de 151 nye brønde omfattet
af denne miljøvurdering. Hvis boretekniske årsager, rent undtagelsesvis,
skulle gøre det nødvendigt at benytte oliebaseret boremudder,
bringes mudderet og borespånerne i land (afsnit 2.6.3).
Ved gennemboring af reservoirsektionen kan borespåner og det
vandbaserede boremudder blive svagt olieholdige. Mærsk Olie
og Gas AS har derfor iværksat et moniteringsprogram, der omfatter
løbende måling af olieindholdet i borespåner og boremudder
fra denne sektion.
Benene på platformene danner grobund for dyrelivet.
13
Mærsk Olie og Gas AS foretager regelmæssigt havbundsundersøgelser i Nordsøen.
Boreriggenes system til fraseparering af borespåner (“solids”) fra
boremudderet forbedres løbende, hvorved boremudderets egenskaber
kan opretholdes i længere tid. Det betyder, at boremudderet
kan genanvendes flere gange.
Mere end 90% af de kemikalier, der udledes i forbindelse med
boreaktiviteter, er på OSPAR’s PLONOR-liste jf. side 12.
Ved at prioritere boring af lange reservoirsektioner og sidespor,
reduceres det nødvendige antal tophuller og derved udledningen
af borespåner og boremudder.
Det vurderes løbende, om borekemikalier kan erstattes. I de
seneste år er adskillige kemikalier således blevet udskiftet med
mere miljøvenlige kemikalier eller helt udfaset.
3.3.2 Udledning af produktionsvand
Produktionsvand fra de olie- og gasførende lag udskilles i behandlingsanlæggene
og efterbehandles inden udledning til havet.
Mærsk Olie og Gas AS’ udledninger af olie til havet har i mange
år ligget væsentligt under grænseværdierne i lovgivningen.
Forventet påvirkning af miljøet
Produktionsvand indeholder små mængder af:
● Olie, både dispergeret og opløst.
● Opløste uorganiske stoffer og organiske nedbrydningsprodukter
fra reservoiret.
● Faste partikler fra reservoiret.
● Mulige rester af kemikalier, der er tilført reservoiret via
injektionsvand og stimuleringsvæske.
● Rester af kemikalier, der tilsættes under behandlingen
af produceret olie og vand på platformen.
Kemikalier tilsættes for at:
● Beskytte anlæg og brønde mod korrosion.
● Forbedre adskillelsen af olie og vand.

● Hvor nødvendigt neutralisere H2S fra produceret gas
(H2S -“scavenger”).
● Forebygge skumdannelse, hydratdannelse m.v.
Undersøgelser verden over har påvist, at de miljømæssige effekter
af at udlede produktionsvand er yderst begrænsede og hovedsageligt
forekommer i områder med:
● Begrænset vandudskiftning grundet lav vanddybde eller
kystnær beliggenhed.
● Høje vandtemperaturer med lave iltkoncentrationer.
● Følsomme, fastvoksende organismer (koraller, muslingebanker).
Aktivitetsområdet er præget af relativ stor vanddybde, god vandudskiftning
og iltmættet vand, hvilket stemmer overens med, at
der kun ses meget begrænset effekt af olie- og gasaktiviteterne i
Aktivitetsområdet.
Produktionsvand fra olie- og gasinstallationer er klassificeret
som moderat toksisk. Klassificeringen tager afsæt i anerkendte
testmetoder, hvor effekten på udvalgte organismer undersøges.
Toksiciteten skyldes typisk de naturligt forekommende organiske
komponenter, men restprodukter fra de tilsatte kemikalier kan i
visse tilfælde også have betydning. Den toksiske effekt aftager
ved fortynding i havet. Derfor vil der i en afstand af få hundrede
meter fra udledningspunktet ikke være nogen risiko for toksiske
effekter på marine organismer.
Vandproduktionen vil som nævnt i afsnit 2.2 være stigende
gennem felternes levetid. Det er dog via anvendelse af ny
teknologi lykkedes gennem de sidste 10 år at nedbringe indholdet
af dispergeret olie i produktionsvandet fra omkring 35 mg per liter
vand til lidt over 20 mg per liter vand, ref. nedenstående Figur 8.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
14
Forebyggende tiltag
Som tidligere nævnt anvender Mærsk Olie og Gas AS principperne
om BAT og BEP. Det sikrer, at ændringer og udvidelser af
anlæggene altid afspejler den bedste til rådighed værende
teknologi.
Ved at anvende flere metoder til vurdering af påvirkninger af
miljøet fra både eksisterende og mulige yderligere aktiviteter
opnår Mærsk Olie og Gas AS at få:
● Et samlet overblik over påvirkningerne.
● Identificeret de væsentligste påvirkninger.
● Prioriteret den fremtidige indsats, hvor der er bedst
mulighed for at opnå forbedringer for miljøet.
Som et eksempel indgår følgende punkter i vurderingen af udledning
af produceret vand, ref. Figur 9:
1. For de enkelte udledningssteder er indhold/koncentration
af naturligt forekommende stoffer og tilsatte kemikalier
bestemt ved laboratorieanalyse.
2. Herefter er ved en særlig beregningsmetode bestemt den
relative miljøpåvirkning af de enkelte stoffer og kemikalier
i det udledte vand. Beregningsmetoden bruges til at identificere
stoffer/kemikalier, som i særlig grad påvirker miljøet.
3. Parallelt hermed gennemføres vurdering og kategorisering
af de enkelte stoffer/kemikalier i henhold til et anerkendt
miljøvurderingssystem (CHARM OSPAR). Det sker for at
vurdere toksicitet, bionedbrydelighed og en evt. risiko for
ophobning i marine organismer. Hermed er det muligt at
identificere stoffer/kemikalier, som relativt set ikke optræder
i særligt store mængder, men som alligevel kan være
uønskede.
Figur 8. Restolieindhold i produceret vand mg/liter.
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

4. På baggrund af ovenstående vurderes muligheder for at
reducere og/eller erstatte brug af de mest uønskede stoffer/
kemikalier.
5. Fortyndingsberegninger for resterende udledning foretages
ved brug af tredimensionale strømningsmodeller for
området omkring udbygningerne. Derved bestemmes
koncentrationen af udledningerne omkring udledningsstederne.
6. Som kontrol gennemføres laboratoriemålinger af udledningernes
påvirkninger af miljøet, herunder særligt for indvirkning
på standard fauna-typer.
7. Yderligere kontrol opnås gennem regelmæssig monitering
af miljøet offshore.
8. Såfremt effekten ikke er tilstrækkelig for den resterende
udledning, vil trin 2 og efterfølgende trin blive gentaget.
Ovenstående vurderingsproces har blandt andet medført, at
visse reaktionsprodukter fra anvendelse af kemikalier nu isoleres
fra produktionsvandet på Dan F og injiceres ned i brøndene
sammen med injektionsvandet (søvand). Dermed bliver reaktionsprodukterne
ikke udledt til havet.
Som nævnt i afsnit 2.4 reinjiceres produktionsvandet fra Gorm
og Skjold i reservoirerne. På Dan har reinjektion af produktionsvandet
været forsøgt, men reservoiret viste tegn på tilstopning,
som efterfølgende ikke kunne fjernes ved stimulering.
Der arbejdes hele tiden på at undgå brug af kemikalier med
tendens til bioakkumulering eller persistens (langsom nedbrydelighed).
Produkter erstattes i takt med, at der findes nye og
bedre alternativer. Det er en generel målsætning at bruge færrest
- og mindst mulige mængder - kemikalier i forbindelse med produktionen.
15
Figur 9. Fremgangsmåde til miljøforbedringer i forbindelse
med udledninger af produceret vand.
Mærsk Olie og Gas AS følger nøje udviklingen bl.a. inden for
behandling af produktionsvand og medvirker til undersøgelser
for at vurdere og afprøve nyt udstyr.

Måling af undervandsstøj ved Halfdan.
3.3.3 Miljøpåvirkning fra uforudsete udledninger
Små oliespild, som kan forekomme i forbindelse med den daglige
drift, har ingen eller meget lille betydning for miljøet. Kun
væsentligt større udslip, f.eks. fra en ukontrolleret udstrømning
(“blow-out”) fra reservoiret eller udstrømning fra en flydende
lagertank, kan have betydning.
Der er foretaget modelberegninger for et tænkt “blow-out” på
22.500 m3 olie. Det tænkte eksempel repræsenterer et meget stort
oliespild, ligesom beregningerne forudsætter, at spildet ikke begrænses
ved indgreb eller brug af olieopsamlingsudstyr, sådan som
det ville foregå i virkeligheden. Det tænkte tilfælde har en meget
lav sandsynlighed (her forsigtigt vurderet til 44*10-4 per år). Sandsynligheden
for lækage fra en flydende lagertank skønnes ligeledes
at være meget lille (i størrelsesordenen en gang hvert 10.000 år).
Modelberegningerne viser, at kun én gang hvert 320. år vil et
oliespild under visse omstændigheder nå den danske vestkyst.
De tyske, norske og engelske kyster vil også kunne rammes, men
med endnu mindre sandsynlighed og efter væsentlig længere
drivtid.
16
Efter et større olieudslip vil flere forhold påvirke udbredelsen på
overfladen og i vandsøjlen:
● Vind- og strøm.
● Dannelse af emulsion.
● Fordampning.
● Opløsningspotentiale for oliens indholdsstoffer i vand.
● Spredning af oliepartikler og opløste oliestoffer i vand.
● Fordeling af olien mellem oliepartikler og opløste oliestoffer.
● Bundfældning (nedfald på havbunden).
● Nedbrydning af olien i vand og sediment.
● Påvirkede naturressourcer
Olie påvirker havmiljøet på grund af oliens fysiske egenskaber
og dens kemiske sammensætning. Den klæber sig fast til organismer
(især fugle), der kommer i berøring med den. Kemiske
komponenter i olien kan være giftige, ligesom nogle af stofferne
kan give afsmag i fisk og skaldyr.
I Nordsøen er havfugle de mest sårbare organismer i tilfælde af
oliespild, men visse kyststrækninger er også sårbare.

● Havfugle
Havfugle kan rammes af oliespild på flere måder. Dels ved
direkte kontakt, hvor olien ødelægger fjerdragtens vandafvisende
og varmeisolerende egenskaber, dels gennem forurening
af deres føde og dels i forbindelse med pudsning af olieindsmurte
fjer.
Påvirkning af fjerdragt og stofskifte er den hyppigst dokumenterede
dødsårsag i forbindelse med olieforurening. Langtidsvirkning
fra toksiske effekter vil eventuelt kunne registreres
som subletale (ikke-dødelige) effekter uden kendt indflydelse
på artens antal individer.
Havfugle benytter i årets løb Nordsøen i deres livscyklus. Variationen
over året af fuglenes sårbarhed over for olieforurening
er kortlagt. Vigtige fugleområder er Skagerrak, Tyske Bugt,
Vadehavet og den skotske/engelske kyst. Aktivitetsområdet hører
til disse områder i Nordsøen. Det kan ikke udelukkes, at et
stort oliespild ved sammenfald af en række uheldige vindog
strømforhold ville kunne medføre væsentlige tab blandt
flokke af sårbare fugle.
● Fiskeyngel og æg
Voksne fisk er ikke særlig følsomme over for olieforurening,
men kan optage oliekomponenter, som kan give afsmag.
Fiskeæg og -yngel er følsomme og kan lokalt rammes hårdt af
forurening. Torsk producerer normalt et meget stort antal æg,
og gydepladserne ligger spredt over store områder. For andre fisk
17
vurderes det, at der kun kan forventes påvirkning af larver af
sild samt af æg og larver af brisling, makrel, hvilling og rødspætte
i nogle mindre, spredte dele af de berørte områder. Det
er derfor usandsynligt, at der ville kunne ske en mærkbar påvirkning
af fiskebestandene i området.
● Havpattedyr
Sæler og hvaler har et varmeisolerende underhudsspæklag, som
ikke påvirkes af olie. Olie, der driver i land på ynglepladser, vil
kunne give øjenbetændelse og hudirritation. Olieforurenet føde
ville kunne medføre en opsamling af oliekomponenter i dyrets
indre organer. Der er dog ikke dokumenteret alvorlig påvirkning
af havpattedyr på grund af oliespild.
● Begrænsning af virkningerne
Oliespild kan ofte være dramatiske, f.eks. hvis et tankskib forliser
i dårligt vejr tæt på en kyst, hvor effektiv bekæmpelse er
vanskelig. Store oliespild fra offshoreplatforme er meget sjældne,
og da de ikke nødvendigvis sker i dårligt vejr, er der ofte mulighed
for en effektiv bekæmpelse.
Oliespildsberedskabet hos Mærsk Olie og Gas AS er dimensioneret
til et olieudslip på 5.000 m3 per døgn, men der er taget
højde for et udslip af større mængder i en kortvarig periode.
Hvis der er tale om et stort udslip, er det muligt at trække på
andet udstyr og større ressourcer jf. offshoreoperatørernes internationale
samarbejdsaftaler (Operators Co-operative Emergency
Service). Beredskabet er baseret på mekanisk indkreds-
Koncentrationen af
rødspætter i Nordsøen.

ning og opsamling af olien med flydespærringer på slæb efter skibe.
Opsamlingskapaciteten fra olieoptagere, pumper og slanger er
på 400 tons olie i timen. Det er muligt efter aftale med myndighederne
at anvende dispergeringsmidler (stoffer som opløser
olien i mindre partikler).
3.3.4 Generelle forebyggende tiltag
Mærsk Olie og Gas AS’ miljøkontrolsystem i forbindelse med
behandling af produktionsvand er gennemgået i afsnit 3.3.2
ovenstående. Andre miljøeffekter vurderes tilsvarende. I overensstemmelse
med Mærsk Olie og Gas AS’ målsætning om at sikre
miljøet bedst muligt vælges optimale løsninger under hensyntagen
til sikkerhed, driftssikkerhed og økonomi. Det gælder
ikke bare ved udbygninger i Aktivitetsområdet, men også i den
daglige drift.
Det betyder konkret bl.a. at:
● Udledningerne søges minimeret.
● Der vælges ifølge BAT og BEP de bedst egnede teknologier.
● Der vælges maskineri med høj virkningsgrad.
● CO2 udledningen overvåges nøje.
● Anvendelse og udledning af kemikalier søges minimeret.
● Kemikalietilsætninger med uønskede indholdsstoffer eller
miljøegenskaber vil blive erstattet med mere miljøskånsomme
produkter, når disse er praktisk tilgængelige.
Arbejdet med bl.a. at sikre miljøet omfatter desuden anvendelse og
tilstedeværelse af:
● Internationalt anerkendte standarder ved projektering.
● Ansvar hos offshore-ledelsen.
● Procedurer for offshore-arbejdet.
● Verifikation af anlæggene af uafhængig tredjepart.
● Måling og overvågning.
18
● Systematisk rapportering om anvendelse af kemikalier og
evt. spild.
● Træning af personalet.
● Beredskabsplaner.
● Offshore-auditering.
Optagning af havbundsprøve.
Kombineret med dagligt indsamlet information om kemikaliedosering
og -forbrug kan man beregne egentlige udledninger
og kontrollere, at grænseværdier og krav fra myndigheder overholdes.
Alle kemikalietilsætninger, der tænkes anvendt i operationerne,
vurderes efter retningslinier fastlagt sammen med myndighederne.
Bunddyr i havbundsprøver fra Nordsøen.

Socioøkonomiske konsekvenser
Socioøkonomisk vil boring af og produktion fra yderligere
brønde i Aktivitetsområdet have en række meget gunstige
konsekvenser for samfundet, særligt af beskæftigelsesmæssig
og økonomisk art.
Som beskrevet i afsnit 3.3.3 vil kun et “blow-out” eller udsivning
af olie fra flydende lagertank kunne få negative socioøkonomiske
konsekvenser. Konsekvenserne ville hovedsagelig berøre
fiskeri og turisterhverv.
4.1 Oliespild i forbindelse med de
planlagte boringer
Beregninger for et større, men meget lidt sandsynligt, olieudslip
fra Aktivitetsområdet viser, at der er en meget lille risiko for, at
olie ville nå danske kyststrækninger. Risikoen er endnu mindre
for britiske, norske og tyske kyster. Drivtiden til den jyske vestkyst
beregnes til 14 dage. For de britiske, norske, og tyske kyster
er gennemsnitsdrivtiderne henholdsvis 44, 24 og 39 dage. Når
olien når kysterne efter så lang tid i havet, vil den være påvirket
19
af opholdet i vandet og vil kunne opsamles uden at påvirke
kysterne væsentligt.
4.2 Konsekvenser af oliespild
Miljøeffekten på fiskebestandene i Nordsøen fra et oliespild
ventes generelt at være beskeden, og det samme vil den overordnede
betydning for havfiskeriet være. For kystfiskeri ud for
den danske vestkyst vil et olieudslip kunne mærkes på den del
af kysten, hvor olien strander. Både indvirkningen på miljøet
og de økonomiske konsekvenser vil være lokale.
Et olieudslip tidligt i turistsæsonen ville få de største socioøkonomiske
konsekvenser - afhængig af mængden af olie og kyststrækningerne,
der rammes. Da turisterhvervene i de pågældende
områder ikke udelukkende er baseret på strand- og badegæster,
forventes det, at skaden vil være begrænset. Konklusionen
er derfor, at konsekvenserne for turisterhvervene i tilfælde
af et oliespild vil være forbigående og begrænsede - både
nationalt og for området.