Energiselskabernes energispareaktiviteter - Energistyrelsen
Energiselskabernes energispareaktiviteter - Energistyrelsen
Energiselskabernes energispareaktiviteter - Energistyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
En vej til flere og billigere<br />
energibesparelser<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong><br />
Teknisk bilag B1:<br />
<strong>Energiselskabernes</strong> <strong>energispareaktiviteter</strong><br />
December 2008
Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact<br />
Kontakt:<br />
Ea Energianalyse A/S<br />
Frederiksholms Kanal 1<br />
1220 København K, Danmark<br />
www.eaea.dk<br />
December 2008
Teknisk bilag<br />
Forord<br />
Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for <strong>Energistyrelsen</strong><br />
med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige<br />
energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA<br />
om den danske energipolitik i årene 2008-2011.<br />
I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske<br />
energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige<br />
og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen<br />
fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen<br />
skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen<br />
senest 1. februar 2009.<br />
<strong>Energistyrelsen</strong> udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af<br />
Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at<br />
gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af<br />
21. april 2008.<br />
Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser<br />
og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I<br />
styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson,<br />
Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og<br />
Renato Ezban, <strong>Energistyrelsen</strong>.<br />
Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som<br />
tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport<br />
og bilagsrapport.
Teknisk bilag<br />
Indhold<br />
1 Introduktion ...................................................................................................... 5<br />
2 Forpligtelsen ...................................................................................................... 6<br />
Forpligtede aktører ................................................................................................... 6<br />
Forpligtelsens størrelse ............................................................................................. 8<br />
Efterlevelse ............................................................................................................... 8<br />
3 Administrationen ............................................................................................... 9<br />
Indrapportering ......................................................................................................... 9<br />
Monitorering og kontrol ......................................................................................... 12<br />
Additionalitet og samspil med andre virkemidler ................................................... 13<br />
4 Metodefrihed .................................................................................................. 14<br />
Målgrupper og aktiviteter ....................................................................................... 14<br />
Elnetselskabernes <strong>energispareaktiviteter</strong> /1/ ......................................................... 16<br />
Naturgasdistributionsselskabernes <strong>energispareaktiviteter</strong> /4/ .............................. 17<br />
Olieselskabernes <strong>energispareaktiviteter</strong> /3/........................................................... 17<br />
Fjernvarmens <strong>energispareaktiviteter</strong> /2/ ................................................................ 18<br />
5 Omkostningsdækningen .................................................................................. 18<br />
6 Tidligere evalueringer ...................................................................................... 20<br />
7 Konklusion ....................................................................................................... 21<br />
Bilag 1 – Det kritiske<br />
Bilag 2 – Leverance og sparemål<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
1 Introduktion<br />
Denne bilagsrapport indeholder en beskrivelse af energiselskabernes <strong>energispareaktiviteter</strong>,<br />
baseret på eksisterende viden og erfaringer om aktiviteternes udformning og egentlige virkemåde,<br />
og dermed også tidligere evalueringer af aktiviteterne. Der er hovedsageligt tale om<br />
desktop-research suppleret med enkelte interviews, hvor dette måtte være relevant.<br />
Beskrivelsen har til formål at klarlægge aspekter, der er af betydning for en vurdering af energispareeffekt<br />
og omkostningseffektivitet samt samspillet med de øvrige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>.<br />
Der vil således være fokus på brugeromkostninger, virkemiddelomkostninger samt<br />
samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover lægges der vægt på information om den additionelle<br />
effekt af energispareaktiviteten, forstået som den energibesparelse, der fremprovokeres<br />
eller fremskyndes som direkte resultat af virkemidlets eksistens.<br />
Gennemgangen af de eksisterende evalueringer har således udelukkende til formål at forholde<br />
sig kritisk til eventuel eksisterende relevant information med henblik på om denne kan<br />
anvendes i den igangværende evaluering eller bør suppleres af ny empiri.<br />
De problematikker, der belyses gennem dette indledende og beskrivende arbejde, vil være<br />
genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og<br />
7.<br />
Energiselskaberne har i en lang årrække på forskellig vis arbejdet med energibesparelser.<br />
Elnet-, naturgasdistributions- og olieselskaberne har med aftalen af 22.august 2006 indgået<br />
en frivillig aftale med Transport og Energiministeren om en samlet spareforpligtelse på 2,05<br />
PJ/år i perioden 2006-13. Fjernvarmedistributionsselskaberne kunne ikke tilslutte sig aftalen. I<br />
stedet blev de med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 1105 af 9. november 2006 pålagt en energispareforpligtelse<br />
på tilsammen 0,9 PJ/år. Med Energiaftalen af 21. februar 2008 besluttedes,<br />
at energiselskabernes forpligtelse skal øges til 5,4 PJ/år fra og med 2010. De nærmere betingelser<br />
skal aftales parterne imellem.<br />
Energispareaktiviteter er defineret som aktiviteter rettet mod forbruget af energi og reducerer<br />
behovet for tilførsel af energi til forbrugeren /§2, stk. 2, 7/. Solvarme, solceller og varmepumper<br />
opfattes således i denne forbindelse som energibesparelser, dersom de placeres hos<br />
slutbrugeren /5/. ”Ved beregning af energibesparelsen ved omstilling mellem elektricitet og<br />
andre energiformer multipliceres elforbruget med en faktor på 2,5” /7/.<br />
Der foreligger ikke noget krav om, at selskabsomkostningerne til besparelserne skal dokumenteres.<br />
Monopolselskabernes budgetterede og reelle omkostninger og tariffer skal dog godkendes<br />
af Energitilsynet. Et tilsvarende tilsyn finder ikke sted for olieselskabernes vedkommende,<br />
da de ikke er underlagt lovgivning, der administrerer selskabernes mulighed for at<br />
opkræve penge i forbindelse med gennemførelsen af <strong>energispareaktiviteter</strong> og administrationen<br />
af disse hos slutbrugeren. Olieselskaberne opererer i et frit konkurrencepræget marked.<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 5
Teknisk bilag<br />
Tanken med den nye ordning har været, at give selskaberne en økonomisk tilskyndelse til at<br />
sikre omkostningseffektive, reelle besparelser.<br />
Den følgende beskrivelse af energiselskabernes energispareindsats er primært baseret på<br />
deres indberetninger til <strong>Energistyrelsen</strong>, foreliggende lovgrundlag og indledende interviews<br />
med repræsentanter for hver af de fire brancher el, naturgas, olie og fjernvarme.<br />
Der skelnes mellem forpligtelsens udformning og så de forpligtedes respons på virkemidlet –<br />
dvs. målopfyldelsen. Fokus er på at beskrive udformningen forpligtelsen og ikke hvorvidt forpligtelsesaftalerne<br />
er overholdt.<br />
2 Forpligtelsen<br />
Forpligtede aktører<br />
Spareforpligtelsen er lagt på monopolselskaberne elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmedistributionsselskaberne<br />
og så de konkurrence-udsatte olieselskaber. Elnet- og olieselskaberne<br />
indrapporterer de opnåede besparelser på brancheniveau, mens naturgasdistributions-<br />
og fjernvarmedistributionsselskaberne indrapporterer på selskabsniveau /7 + 8/.<br />
Den kendsgerning, at forpligtelsen ligger på monopolselskaber (olie undtaget) og ikke på de<br />
konkurrenceudsatte selskaber – altså handelsselskaberne bevirker, at utilfredse sparekunder<br />
ikke kan ’forlade’ selskaberne og dermed ikke kan påvirke prisen for besparelserne i en positiv<br />
retning. Kunder kan således godt finde bedre energisparetilbud, i form af bedre rådgivning<br />
tilskud etc. hos andre selskaberne eller aktører, men skal stadig betale de normale afgifter<br />
etc. til deres eget netselskab.<br />
At valget er faldet på distributionsvirksomhederne er formentlig historisk betinget (startende<br />
med forbrugerejede selskaber, der opererer efter hvile-i-sig-selv princippet) og kan for el og<br />
naturgas vedkommende forekomme mærkelig set fra en teoretisk økonomisk vinkel: Dels<br />
fordi beløbet, der opkræves til dækning af omkostningerne ikke er udsat for konkurrence (og<br />
markedets prisdannelse derfor sættes ud af funktion), dels fordi adskillelsen af monopolselskaber<br />
og energihandelsselskaberne er mere af juridisk karakter end af fysisk karakter. Denne<br />
problemstilling kan fx undgås ved at placere forpligtelsen på konkurrenceudsatte selskaber –<br />
altså handelsselskaber – ligesom man har valgt at gøre i Frankrig og Storbritannien. På fjernvarmesiden<br />
opereres efter hvile-i-sig-selv princippet.<br />
Omvendt kan det være lettere for myndighederne at regulere en monopolvirksomhed, herunder<br />
at stille specifikke krav og få indsigt i og kontrol med opgaveløsningen, dog forudsat at<br />
det er muligt at opgøre omkostningerne til <strong>energispareaktiviteter</strong>ne.<br />
Monopolselskaberne kan indgå aftale med en aktør – dvs. en selskabsmæssigt adskilt virksomhed<br />
– om at denne gennemfører <strong>energispareaktiviteter</strong>ne på deres vegne /§10, 7/. Nogle<br />
elnet- og naturgasdistributionsselskaber har således outsourcet forpligtelsen til større rådgivningsvirksomheder<br />
og mellemled. En del af de anvendte rådgivningsselskaber er en integreret<br />
6 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
del af et energihandelsselskab, fx et selskab i samme koncern som monopolvirksomheden.<br />
Realiseringen af de forpligtede energibesparelser overdrages således til et konkurrenceudsat<br />
selskab i koncernen til et aftalt beløb.<br />
Som led i energiforliget blev der afsat en særlig pulje på 10 mio. kr./år til udlicitering af energibesparelser/7<br />
§ 12/. Finansieringen er ligeligt fordelt mellem el, gas og fjernvarmeselskaberne<br />
ud fra produktionstal for 2006. Udliciteringspuljen blev oprettet som konsekvens af<br />
bl.a. pres fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Foreningen af Slutbrugere af Energi.<br />
Herigennem blev der udtrykt utilfredshed med at midlerne, til ikke kommerciel rådgivning, var<br />
tiltænkt elnetselskaberne og ønsket var, at midlerne i højere grad skulle formidles på markedsvilkår<br />
/18/. Dansk Energi Net (DE Net) har som sekretariat gennemført 2 udbudsrunder<br />
med særdeles begrænset resultat. I første udbudsrunde for udliciteringspuljen modtog DE Net<br />
2 ansøgninger, og ingen blev accepteret. I anden runde modtog de 10, hvoraf 2 opfyldte de<br />
foreskrevne betingelser, men det ene tilbud blev forkastet pga. prisen. Dette tolkes af forskellige<br />
aktører som enten, at der ikke er grundlag for udlicitering af energibesparelser, eller at<br />
udbudsvilkårene er for restriktive i forhold til andre muligheder for handel med energibesparelser.<br />
Blandt andet af FRI og Tekniq som dog godkendte udbudsbetingelserne forud for<br />
igangsættelsen. Koordinationsudvalgets formand har informeret Klima- og Energiministeren<br />
om, at udliciteringspuljen ikke virker, og at udvalgte og energiselskaberne gerne vil afvente<br />
resultaterne af indeværende evaluering, før en ny udbudsrunde iværksættes /1/. Erfaringen<br />
er værd at notere sig i forhold til en fortsat markedsgørelse af <strong>energispareaktiviteter</strong>ne, lige<br />
såvel som krav til dokumentation og additionalitet.<br />
De lokale energispareudvalg blev nedsat i henhold til energispareloven fra 2000 med det formål<br />
"..at diskutere initiativer til at fremme energibesparelser i lokalområdet. Udvalgene skal<br />
forhandle om koordinering af energibesparelsesaktiviteter mellem kollektive energiforsyningsvirksomheder<br />
og mellem disse og kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21arbejde"<br />
/19/. Elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmedistributionsselskaberne har pligt<br />
til at deltage i oprettelsen og driften af energispareudvalgene. Ifølge loven har de kommunale<br />
repræsentanter adgang til at sidde med om bordet i energispareudvalgene, men kommunerne<br />
har alene pligt til at følge arbejdet i udvalgene for at sikre sammenhæng med det lokale<br />
Agenda 21-arbejde. En evaluering foretaget i 2004 konkluderer, at ordningen ikke har formået<br />
at øge koordinering og lokal involvering i tilstrækkelig grad – dels pga. manglende incitament,<br />
dels pga. af manglende politisk bevågenhed og tilsyn fra <strong>Energistyrelsen</strong>s side /14/. I aftalen af<br />
22. august 2006 forpligter selskaberne sig til at arbejde for en effektivisering af disse udvalg<br />
/5/. Et krav som fjernvarmeselskaberne ikke har fået, da det ikke står i bekendtgørelsen om<br />
besparelser /Dansk Fjernvarme/<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 7
Forpligtelsens størrelse<br />
Teknisk bilag<br />
Hvor selskabernes indsats tidligere havde fokus på at identificere a mulighederne for besparelser<br />
til kunderne, skal de i dag i henhold til den nye ordning dokumentere mængden af realiserede<br />
besparelser. Forpligtelsen er indenfor den enkelte branche fordelt mellem selskaberne<br />
efter mængden af transporteret energi, med undtagelse af fjernvarme hvor det er energiproduktionen<br />
der er fordelingsnøglen (se evt. bilag 2). Undtaget for forpligtelsen er små fjernvarmeselskaber<br />
dvs. varmedistributionsvirksomheder med en samlet levering i 2004 til nettet<br />
på eller under 100 TJ /7 §7 stk. 6/.<br />
Elnetselskabernes skal således tilsammen fremskaffe besparelser svarende til 1,4 PJ/år, naturgasdistributionsselskaberne<br />
0,5, fjernvarmeselskaberne 0,9 og olieselskaberne 0,15 i perioden<br />
2006-13 – i alt 2,95 PJ/år /5+7/. Ved udgangen af 2008 tilstræbes balance, hvorefter der maksimalt<br />
må være 35% underdækning et givet år.<br />
Energiaftalen af 21. februar 2008 øger forpligtelsen for energiselskaberne til 5,4 PJ/år fra og<br />
med 2010. De nærmere betingelser for denne forøgelse skal aftales mellem de involverede<br />
parter.<br />
Efterlevelse<br />
Samlet set har selskaberne nået 97% af det gennemsnitlige sparemål for 2006-2007 (se tabel<br />
1). Det lidt lave tal fra fjernvarmen (72%) skyldes ifølge Dansk Fjernvarme, at deres medlemmer<br />
først rigtig tog fat efter, at de endelige sparemål var tildelt i marts 2007.<br />
Der er stor spredning imellem de enkelte selskabers målopfyldelse, men som helhed betragtet<br />
forventer alle fire brancher at kunne leve op til aftalen inden for perioden 2006-2008. Dog<br />
med det forbehold at fjernvarmeselskaberne vil kunne nå deres målsætninger for 2007 og<br />
2008, men der vil for mange være et efterslæb for 2006.<br />
Tabel1: Indrapporterede besparelser (TJ førsteårs besparelser) for 2006-2007 /15/.<br />
Selskab Husholdninger Offentlige Erhverv I alt<br />
Fjernvarme 740,8 167,7 390,7 1.299,3<br />
Naturgas 791,0 66,0 440,0 1.297,0<br />
Olie 309,0<br />
0,3 44,0 353,3<br />
El 512,7 245,7 2.036,2 2.794,7<br />
I alt 2.353,6 479,8 2.910,9 5.744,3<br />
Gns. forpligtelse<br />
2006-2007 Målopfyldelse<br />
1.800<br />
72%<br />
1.000<br />
130%<br />
300<br />
118%<br />
2.800<br />
100%<br />
5.900<br />
97%<br />
a Alle net- og distributionsselskaber – også fjernvarmeselskaber med en leveret varmemængde under<br />
100 TJ – har en forpligtigelse til at gennemføre en række informationsopgaver jf. Bek. 1105 af 9. november<br />
2006, kap. 2.<br />
8 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
Indenfor fjernvarmesektoren, er det især de mellemstore kommunale varmeforsyninger, som<br />
hidtil har haft problemer med at løfte forpligtelsen. Indenfor elsektoren, ses ’efternølere’<br />
blandt både små og store selskaber.<br />
Tabel 2 antyder, i hvor høj grad selskaberne har holdt sig indenfor egen energiart. Tallene<br />
viser dog ikke noget om, i hvor høj grad selskaberne finder besparelserne udenfor eget forsyningsområde<br />
geografisk set.<br />
Tabel 2: Indrapporterede besparelser (TJ førsteårs besparelser) for 2006-2007 /15/.<br />
Selskab Fjernvarme Naturgas Olie El Andet I alt<br />
Fjernvarme 861,0 188,6 143,0 104,5 2,1 1.299,3<br />
Naturgas 20,0 757,0 325,0 195,0 - 1.297,0<br />
Olie - - 353,3 - - 353,3<br />
El 195,2 1.051,1 247,8 1.293,0 7,5 2.794,7<br />
I alt 1.076,2 1.996,8 1.069,1 1.592,6 9,6 5.744,3<br />
3 Administrationen<br />
Indrapportering<br />
Indenfor egen<br />
energiart<br />
66%<br />
58%<br />
100%<br />
46%<br />
Reglerne omkring indrapportering og dokumentation er et kompromis mellem et ønske om<br />
nøjagtighed og et ønske om enkelhed.<br />
Et selskab skal have været involveret i realiseringen af en energibesparelse, for at besparelsen<br />
kan tælles med i regnskabet /10/. Involveringen kan fx bestå af sagkyndig bistand, organisering<br />
eller finansiel støtte. I en præcisering fra foråret 2008 hedder det:<br />
”Et selskab skal aktivt have medvirket til gennemførelsen af energibesparelser for at disse kan<br />
indberettes af selskabet… Aftaler hvor en forbruger skriver under på, at alle fremtidige besparelser,<br />
der udføres på forbrugerens ejendom/virksomhed tilfalder én bestemt aktør/energiselskab<br />
uanset hvem der realiserer og hvad der realiseres er ikke et tilstrækkeligt<br />
grundlag for tilskrivning af besparelser. Der skal være tale om en involvering i realiseringen af<br />
den konkrete aktivitet … Der skal altid foreligge en (ubrudt kæde af) aftaler mellem energiselskabet<br />
og kunden forud for den fysiske gennemførelse af energibesparelsen påbegyndes.” /9/<br />
Kun 1. års besparelser kan indrapporteres /§9 stk. 3/. Dette er af betydning for selskabsomkostningerne<br />
per besparelser og dermed selskabernes incitament. Kunden derimod får gavn<br />
af indsatsen i den fulde levetid af fx en sparepumpe. Desuden kan kunderne have andre interesser<br />
end netop størrelsen af krone-besparelsen i løbet af levetiden. Det kunne fx være herog-nu<br />
investeringen eller komfortforbedringer.<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 9
Teknisk bilag<br />
De opnåede besparelser bestemmes efter tre forskellige metoder afhængigt af, hvilken type<br />
af aktivitet der er tale om, nemlig<br />
specifik opgørelse for en konkret sag hos en konkret forbruger,<br />
standardværdier fra fælles katalog for en standardiseret aktivitet hos en konkret forbruger,<br />
eller<br />
manual i opgørelse af energibesparelser ved adfærds- og markedspåvirkende aktiviteter.<br />
Formålet med standardværdier for besparelser er at forenkle opgørelsen af de realiserede<br />
besparelser for nogenlunde ens aktiviteter og dermed begrænse omkostningerne til dokumentation.<br />
Standardværdierne er således en gennemsnitsbesparelse og den enkelte kunde vil<br />
oftest opnå en noget større eller mindre energibesparelse. Kataloget er udarbejdet i samarbejde<br />
mellem de forskellige aktører, med assistance fra Teknologisk Institut.<br />
En teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra selskaberne, Elsparefonden og<br />
<strong>Energistyrelsen</strong> tager 2 gange årligt stilling til, om standardværdierne bør opdateres bl.a. baseret<br />
på indmeldinger fra energirådgiverne i marken. Tallene i kataloget lige nu er fra 1. januar<br />
2008.<br />
Indtil nu har justeringerne udelukkende været rettelse af fejl og tilføjelse af nye produkter<br />
/Teknologisk Institut/. Der er for apparaters vedkommende taget højde for markedets udvikling<br />
således at forstå, at besparelsen, der kan godskrives, kun er forskellen mellem markedsgennemsnittet<br />
og så det energirigtige apparat (og ikke forskellen mellem det gamle apparat<br />
og det nye). Modsat gælder det for bygningsmæssige forbedringer, at det er forskellen mellem<br />
det gamle og det nye, der godskrives; en eventuel naturlig udskiftning negligeres således.<br />
Den tekniske arbejdsgruppe har også til opgave at forestå eventuelle justeringer af vejledningen<br />
omkring adfærds- og markedspåvirkning, præcisering af retningslinjer for dokumentationen<br />
og revision af regler omkring dobbelttælling /5/.<br />
Det er i branchen en udbredt opfattelse, at realiseringen af energibesparelser fremmes af<br />
etablering af langvarige forhold med især de større kunder. Derfor er det tilladt selskaberne<br />
”at indgå en tidsbegrænset aftale med en forbruger om at de realiserede besparelser tilhører<br />
selskabet” /5/. Dette kan skabe en vist spillerum mht. fortolkning af selskabernes involvering i<br />
aktiviteterne.<br />
Ved overlap mellem selskabernes <strong>energispareaktiviteter</strong> skal de involverede parter blive enige<br />
om en passende fordeling. Ved uenighed kan sagen indbringes for en opmand til afgørelse.<br />
Indtil videre er kun en enkelt sag indbragt og den er afklaret.<br />
Opmandens rolle er nærmere defineret i ”Aftale om opmand i tilknytning til net- og distributionsselskabernes<br />
energispareaftale” af 30. december 2006 mellem Dansk Fjernvarme, Oliebranchens<br />
Fællesrepræsentationen (nu Energi- og OlieForum), DONG Energy, HNG/Naturgas<br />
Midt Nord, Naturgas Fyn og Dansk Energi Net /Kilde: DE hjemmeside/.<br />
10 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
Ved overlap med andre aktiviteter, som udføres i henhold til myndighedskrav, så må selskaberne<br />
godskrive sig den fulde effekt og det er så op til <strong>Energistyrelsen</strong> at opgøre en eventuel<br />
ekstra effekt af myndighedskravene. ”I relation til konkrete virkemidler og initiativer, hvor<br />
både selskaberne (el, olie og gas) og Elsparefonden er involveret, herunder markeds- og adfærdspåvirkning,<br />
information mv. aftales der retningslinjer og fordelingsnøgler for fordelingen<br />
af besparelserne.” /5/ Dette krav indgår dog ikke i BEK. 816 af 17. september 2001 om <strong>energispareaktiviteter</strong><br />
i fjernvarmeforsyningsvirksomheder. Elsparefonden er i den sammenhæng<br />
således ”anden lovgivning”. Fjernvarmeselskaberne kan derfor i princippet indberette samtlige<br />
energibesparelser, uden at skulle dele disse med Elsparefonden, uanset eventuelt overlap i<br />
involvering de to imellem /Kilde: Dansk Fjernvarme/.<br />
Naturgasdistributionsselskaberne har aftalt med Elsparefonden fast at afstå 5% af deres besparelser<br />
til Elsparefonden i perioden 2006-7 ved skift fra elvarme til naturgas for huse der<br />
ikke er omfattet af tilskudsordningen (se tabel 3). Årsagen er, at Elsparefonden har fortsat<br />
med at levere informationsmateriale og videreført en regnemaskine på<br />
www.elsparefonden.dk. /Kilde: Elsparefonden/.<br />
Tabel 3: Energibesparelser i forbindelse med el-gas konvertering 2006-7 /DGC/.<br />
År Antal Besparelse<br />
(MWh/år/styk)<br />
Besparelse i alt<br />
(MWh/år)<br />
Elsparefondens andel<br />
(MWh/år)<br />
2006 555 22,79 12.648 632<br />
2007 440 22,79 10.028 501<br />
I alt 995 - 22.676 1.134<br />
Indtil videre er en fordeling mellem elnetselskaberne og Elsparefonden ikke endeligt aftalt for<br />
perioden 2006-2008.<br />
Elnet- og olieselskaberne indrapporterer til <strong>Energistyrelsen</strong>, gennem hver deres fælles sekretariat.<br />
Fjernvarmedistributionsselskaberne indberetter på samme måde data gennem fælles<br />
brancheorgan, men der bilægges dokument, hvoraf det fremgår hvor meget de enkelte selskaber<br />
har opnået af besparelser. Naturgasdistributionsselskaberne indberetter data til <strong>Energistyrelsen</strong><br />
individuelt.<br />
Besparelserne indrapporteres halvårligt, opgjort på energiart, kundegruppe, opgørelsesmetode<br />
og helårligt også på teknologiområder /5/. Det ses af nedenstående to tabeller:<br />
b<br />
at 63% af besparelserne er indenfor naturgas og el,<br />
at langt størstedelen af besparelserne (84%) findes indenfor varmesystemer og procesenergi<br />
og<br />
at besparelser i det offentlige ikke udgør en betydningsfuld andel b (8%).<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 11
Tabel 4: Realiserede besparelser (TJ) per energiform /15/.<br />
Tabel 5: Realiserede besparelser (TJ) per aktivitet /15/.<br />
Monitorering og kontrol<br />
Teknisk bilag<br />
De forpligtede skal opbevare dokumentationen for deres energispareindsats i 5 år /§11 styk 3,<br />
7/. Selskaberne skal selv oprette rutiner, som sikrer, at dokumentationen er retvisende og<br />
opfylder de foreskrevne krav (egenkontrol). Dette omfatter også stikprøvekontrol af, om aktiviteten<br />
svarer til dokumentationen (ikke hvorvidt de realiserede besparelser svarer til det<br />
beregnede) /5/. Egenkontrollen skal gennemføres årligt. Procedurerne skal som minimum<br />
verificeres af en uvildig auditor hver andet år /9/. Formålet er også her blot at sikre, at kvalitets-<br />
og dokumentationssystemet fungerer tilfredsstillende /10/. Sådanne eksterne audits har<br />
endnu ikke fundet sted undtaget i et enkelt elnetselskab og størstedelen af fjernvarmeselskaberne<br />
/Dansk Fjernvarme/.<br />
Status for egenkontrol og intern stikprøve:<br />
Elnetselskaberne – Per 16. november 2007 har 22 af selskaberne (svarende til 70% af<br />
elsalget) svaret på en forespørgsel fra DE. De 19 har etableret og de 3 er i gang med at<br />
etablere procedurer. Samtidig har 10 foretaget intern stikprøvekontrol. /Kilde: Brev til<br />
ENS 16nov07/<br />
Naturgasdistributionsselskaberne – Per 13. november 2007 oplyser DONG Energy, at de<br />
har planlagt internt audit i december 2007 med en repræsentativ stikprøve fra perioden<br />
januar 2006 til november 2007 /Kilde: Brev til ENS 13nov07/. DGC oplyser yderligere,<br />
at alle gasselskaber har indsendt beskrivelser for gennemførelsen af stikprøver og<br />
audit til <strong>Energistyrelsen</strong> indenfor den aftalte termin.<br />
12 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
Olieselskaberne – Olieselskabernes besparelsesaktiviteter indbefatter en fakturering<br />
mellem selskabet og den kunde, som aktiviteten er gennemført hos. Via lovgivningen er<br />
de enkelte selskaber underlagt krav om løbende revision af regnskaber, faktureringer<br />
mm. Ved denne revision sikres det, at dokumentation (i form af førnævnte fakturering)<br />
er retvisende. /Kilde: EOF/<br />
Fjernvarmedistributionsselskaberne – Per 18. februar 2008 har 148 etableret procedurer,<br />
11 selskaber forventer at have etableret procedurer i første halvår af 2008 og de<br />
resterende 12 har ikke arbejdet med rutinerne endnu. /Kilde: Dansk Fjernvarme/<br />
Derudover kan <strong>Energistyrelsen</strong> foretage tværgående kontrol bl.a. for at belyse graden af dobbelttælling<br />
/5/. Det er dog selskabernes ansvar at sikre, at dobbelttælling undgås /10/. <strong>Energistyrelsen</strong><br />
har endnu ikke foretaget en tværgående kontrol.<br />
Bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder /7/ indeholder<br />
ikke nogen sanktion for manglende målopfyldelse men angiver mulighed for bødestraf, hvis<br />
dele af bestemmelserne omkring form og indhold af aktiviteterne ikke overholdes som foreskrevet,<br />
samt mulighed for bødestraf, hvis de halvårlige indberetninger af aktiviteter ikke<br />
overholdes.<br />
Additionalitet og samspil med andre virkemidler<br />
En besparelse betegnes som additionel, hvis denne ikke ville være blevet gennemført uden<br />
pågældende aktørs involvering.<br />
<strong>Energiselskabernes</strong> aktiviteter suppleres af alle øvrige <strong>energispareaktiviteter</strong>, men et egentlig<br />
overlap findes primært indenfor målgruppen bestående af husholdninger og det offentlige,<br />
nemlig et overlap med Elsparefondens informationsaktiviteter, de obligatoriske kedelrensninger,<br />
Elsparefonden, mærkning og normer (apparater og bygninger). Dette samspil kan have<br />
betydning for additionaliteten og de samfundsøkonomiske omkostninger eller have selskabsøkonomisk<br />
betydning (administrative fordelingsspørgsmål). Dobbelttælling skal naturligvis<br />
undgås.<br />
Noget andet er, hvorvidt forbrugeren ville have foretaget en energirigtig handling uden selskabernes<br />
involvering.<br />
Det har fra startens været klart mellem alle aftaleparter, at der vil være en del af de registrerede<br />
besparelser, der ikke er additionelle. Et stramt krav om dokumenteret additionalitet kan<br />
medføre uønskede ekstraomkostninger til verifikation. Man kan fra myndighedernes side i<br />
princippet tage højde for en manglende additionalitet ved at sætte sparemålet tilsvarende<br />
højere eller standardværdierne lavere. Det kræver dog, at man holder det for øje i vurderingen<br />
af rimeligheden af spareomkostningen, som kræves dækket af monopolkunderne.<br />
Det er meget tænkeligt, at additionaliteten risikerer at mindskes i takt med konkurrencen<br />
mellem forpligtede. Eller med anvendelsen af tredjepart til realisering af besparelserne, såsom<br />
f.eks. forhåndsaftaler med VVS installatører /1/. Additionaliteten kunne på den anden<br />
side også tænkes at stige i takt med at ’lavt hængende’ frugter høstes. Med dette skal forstås,<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 13
Teknisk bilag<br />
at når billige og ”nemme”(for forbrugeren) energibesparelser gennemføres med hjælp fra<br />
energiselskabet, kan der være tale om lav additionalitet, da sandsynligheden for at privatpersoner<br />
på egen hånd ville gennemføre disse er relativt høj. Når dyre og besværlige energibesparelser<br />
gennemføres med hjælp fra energiselskabet, er der større sandsynlighed for højere<br />
additionalitet, da det kan forventes at færre privatpersoner ville gennemføre disse besparelser<br />
på egen hånd. Fx udskiftning af elpære versus større energirenovering.<br />
Repræsentanter for de fire brancher udtrykker forståelse for dilemmaet omkring additionalitet<br />
og viser interessere i en afklaring /1-4/.<br />
Elsparefonden og elselskaberne har indtil videre ikke afklaret, hvordan en række besparelser<br />
deles mellem disse to parter. I øjeblikket betyder det, ifølge DE, at nogle elselskaber afholder<br />
sig fra at gå mere ind i <strong>energispareaktiviteter</strong> på fx boligområdet og det kommunale område.<br />
Hvordan fordeles fx besparelsen, hvis Elsparefonden har indgået kurveknække aftale med en<br />
kommune og elselskaberne samtidig laver konkrete rådgivningsprojekter i kommunen?<br />
De faktiske forhold vil blive belyst nærmere i kommende arbejdspakker af den igangværende<br />
evaluering.<br />
4 Metodefrihed<br />
Målgrupper og aktiviteter<br />
Det eneste krav til selskaberne er, at de skal sikre omkostningseffektive og dokumenterbare<br />
energibesparelser. Det er dog ikke, på nuværende tidspunkt muligt at pålægge selskaberne<br />
start, fx i form af bøde, hvis dette ikke overholdes. Det enkelte selskab behøver således ikke<br />
have sparetilbud til alle kundegrupper indenfor det enkelte selskabs forsyningspligtområde.<br />
Desuden er der ingen bindinger på energiart eller kundegruppe. Dog skal selskaberne samlet<br />
set over en rimelig periode og i et rimeligt omfang sikre en balanceret indsats for realisering<br />
af energibesparelser i forhold til alle forbrugergrupper /7 § 7 stk. 5/. Det er således muligt at<br />
prioritere ud fra selskabsmæssige hensyn og kundeønsker.<br />
Selskabernes indrapporterede besparelser for 2006-07 fordelt på energiart er vist i nedenstående<br />
figur 1. Det ses, at<br />
fjernvarmedistributionsselskaberne står for 80% af de indrapporterede fjernvarmebesparelser,<br />
elnetselskaberne står for 53% af de indrapporterede naturgasbesparelser og 81% af de<br />
indrapporterede elbesparelser og<br />
olieselskaberne står for 33% af oliebesparelserne men stærkt fulgt af naturgas- (30%),<br />
el- (23%) og fjernvarmedistributionsselskaberne (13%).<br />
Det er med andre ord især el og naturgasselskaberne, der bevæger sig udenfor egen energiart.<br />
En del af forklaringen på denne fordeling bunder for oliebesparelsernes vedkommende<br />
til dels i en erstatning af olieopvarmning med andre energiformer samt service på oliefyr.<br />
14 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
Figur 1: Selskabernes indrapporterede besparelser (PJ) for 2006-07 fordelt på energiart /15/.<br />
Det ses af figur 2, at mens elselskabernes finder størstedelen af deres besparelser i erhvervssegmentet,<br />
finder de øvrige selskaber størstedelen af deres besparelser indenfor husholdningssegmentet.<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 15
Figur 2: Selskabernes indrapporterede besparelser (PJ) for 2006-07 fordelt på forbrugersegmenterne /15/<br />
Teknisk bilag<br />
De foretrukne aktiviteter for hvert af de fire områder el, naturgas, olie og fjernvarme er kort<br />
beskrevet i det følgende. Meget få aktiviteter er rettet mod forbedring af den eksisterende<br />
boligmasse. Forbedringer af bygninger forekommer primært på erhvervssiden. Dette er væsentligt,<br />
når man tager det store energitab i bygningsmassen i betragtning. Den manglende<br />
levetidsbetragtning af besparelserne har noget af skylden for dette. Tilbagebetalingstiden for<br />
boligejerne er relativt lang og energiselskaberne får kun godskrevet det første års besparelser<br />
og har dermed et begrænset incitament til at skubbe på en realisering af besparelsespotentialet<br />
på dette område sammenholdt med andre områder.<br />
Elnetselskabernes <strong>energispareaktiviteter</strong> /1/<br />
Langt størstedelen af elnetselskabernes aktiviteter er, som det fremgår af tidligere præsenterede<br />
tal, indenfor erhverv og især industri. Dette er forståelig ud fra et omkostningsmæssigt<br />
synspunkt. Elnetselskaberne har som følge af deres årelange vederlagsfrie erhvervsrådgivning<br />
oparbejdet en kontakt til erhvervskunder, men har indtil den seneste lovændring kun haft<br />
mulighed for at medregne elbesparelser. Der har således været kendskab til besparelser indenfor<br />
andre energiformer, som nu både kunden og elnetselskaberne har en interesse i at<br />
realisere. Derudover er det et omkostningseffektivt potentiale.<br />
’Gamle’ tilbud er blevet justeret og nye kommet til. Indsatsen overfor husholdninger er for de<br />
fleste selskabers vedkommende blevet reduceret til primært at udgøre telefonisk rådgivning<br />
og informationsformidling via internet og direct mail.<br />
16 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
Naturgasdistributionsselskabernes <strong>energispareaktiviteter</strong> /4/<br />
Hovedstadsregionens Naturgas / Naturgas Midt-Nord <strong>energispareaktiviteter</strong>:<br />
HNG/Midt-Nord henter primært besparelserne hos boligkunderne.<br />
Hovedaktiviteten er kedeludskiftning og konverteringer fra olie og el til gas.<br />
HNG/Midt-Nord besøger baseret på opkald fra kunderne ca. 1.000 boligkunder per år,<br />
men følger ikke op på realiseringen. Disse aktiviteter indgår derfor ikke i de registrerede<br />
oplysninger.<br />
Kunderne kan på HNGs hjemmeside sammenligne deres forbrug med lignende kundetyper.<br />
Større kunder opsøges til dels aktivt, men gerne via installatører, leverandører, private<br />
rådgivere, sælgere og tekniker (der foretager myndighedstjek).<br />
HNGs hjemmeside indeholder detaljerede råd til kunderne.<br />
Naturgas Midt-Nords hjemmeside tilbyder værktøjet ’TjekEnergien’ til deres kunder og<br />
har reference til Energitjenesten.<br />
DONG Energy:<br />
DONG Distribution opsøger ikke små kunder aktivt. Indgangsvinklen er installatører,<br />
som alligevel er ude hos kunden.<br />
Har kampagner rettet mod små og mellemstore virksomheder (såkaldte ’SME’) samt<br />
husholdninger (fx spareskinne kampagne).<br />
En stor del af DONG Distributions besparelser indenfor boligmarkedet kommer fra konvertering<br />
fra oliekedler til gaskedler og installation af kondenserende kedler.<br />
Outsourcer arbejdet med at finde besparelser til forsyningsvirksomheder, kunder og<br />
rådgivningsvirksomheder.<br />
Hjemmesiden lister gode råd og har reference til ’Klub 1000’.<br />
Naturgas Fyns Distribution:<br />
Hovedaktiviteterne udført i netselskabet er primært, 1) at netselskabet besvarer<br />
spørgsmål per telefon og 2) at netselskabets gasmekanikere, som alligevel er ude hos<br />
kunderne, finder besparelser. Men NGF har også entreret med Energiservice Fyn, som<br />
henter besparelser til netselskabet (primært større kunder) – uden krav til energiart,<br />
men billigst muligt.<br />
NGF har få direkte aftaler med VVS firmaer.<br />
Olieselskabernes <strong>energispareaktiviteter</strong> /3/<br />
Energispareaktiviteterne omfatter kedeleftersyn, installation af nye systemer (kedel plus cirkulationspumpe),<br />
udskiftning af cirkulationspumper og korrekt indstilling af brændere og kedel.<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 17
Teknisk bilag<br />
Kedeleftersyn udgør ca. 75% af det samlede indrapporterede energisparevolumen. De resterende<br />
25% udgøres af de tre øvrige aktiviteter, hvoraf installation af nye systemer udgør langt<br />
størstedelen. Mere detaljerede opgørelser foreligger ikke.<br />
Kedeleftersynet er et serviceabonnement, som tegnes for et år ad gangen. Kedeleftersynet<br />
består af indjustering/-regulering af det samlede system, således at optimal kørsel opnås.<br />
Serviceabonnementet omfatter også gratis udkald til kunden. Overfor <strong>Energistyrelsen</strong> indrapporteres<br />
1/3 af besparelserne opnået ved et givet års serviceabonnementer for derved at<br />
sikre højere grad af additionalitet i det indberettede. Det er især husholdningerne, der tegner<br />
serviceabonnementer.<br />
Den obligatoriske 2-årige kedelrensning tælles ikke med i indrapporteringerne.<br />
Fjernvarmens <strong>energispareaktiviteter</strong> /2/<br />
Tiltagene indberettet i 2006 er i høj grad konvertering fra el eller olie til fjernvarme, hvor dokumentationer<br />
fandtes.<br />
Mange af fjernvarmeselskabernes besparelser er inden for egen energiart og eget område.<br />
Der er dels noget kulturelt (at man vil gavne egne brugere, kundeservice), dels betinget af at<br />
fjernvarmeselskaberne typisk er mindre organisationer, der er fokuserede på drift og ikke har<br />
tradition for at arbejde med energibesparelser hos slutbrugere, og dermed ikke den erfaring<br />
som fx elselskaberne har. Energiselskaberne må udføre rådgivning indenfor eget forsyningsområde<br />
og energiart, men udenfor disse skal et andet selskab ind over, hvilket kan være en<br />
barriere for mindre fjernvarmeselskaber, som ikke er del af en større koncern og derfor ikke<br />
har incitament til at opsøge disse besparelser.<br />
Hovedparten af fjernvarmeselskaber har således indgået aftale med fx større fjernvarmeselskaber,<br />
rådgivende ingeniørfirmaer, elselskaber, energicentre etc.<br />
Mange fjernvarmeselskaber har ligeledes indgået aftaler med mindre håndværksvirksomheder,<br />
primært VVS-installatører, men også tømrere og isoleringsfirmaer er involveret. Tanken<br />
bag disse aftaler er, at fx ”VVS-manden” opererer som ”manden i marken” – han er altså<br />
fjernvarmeselskabernes kontakt til kunderne og informerer kunderne om mulige besparelser<br />
samt aftalen bagud med fjernvarmeselskaberne. Som oftest honoreres samarbejdspartneren<br />
med et fast ørebeløb pr. kWh af fjernvarmeselskabet.<br />
Fjernvarmeselskaberne finder ikke kun besparelser hos de mindre privatboliger, men indgår<br />
flere steder aftaler med boligforeninger.<br />
I det omfang fjernvarmeselskaberne finder besparelser hos erhvervskunder, er det typisk<br />
besparelser og aftaler, hvorunder fjernvarmeselskabet kun er finansielt involveret.<br />
5 Omkostningsdækningen<br />
Elnet- og naturgasdistributionsselskaberne er indtægtsramme regulerede og deres omkostninger<br />
til <strong>energispareaktiviteter</strong> dækkes via kundetariffen af alle deres slutbrugere, på lige fod<br />
18 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
med de øvrige distributionsomkostninger /§ 1 stk. 3 i kilde 7/. Beløbet afhænger af de faktiske<br />
spareomkostninger og varierer således mellem de enkelte selskaber og kundesegmenter (tariftyper).<br />
Der er ikke defineret konkrete beløb til <strong>energispareaktiviteter</strong>ne, da det er op til de<br />
enkelte selskaber at vælge aktivitet og omkostninger, blot det kan holdes inde for den generelle<br />
indtægtsramme. El- og naturgaskunderne har ikke mulighed for at fravælge dette bidrag<br />
– fx ved at vælge en anden energileverandør – dette også selv om slutbrugeren ikke kan/vil<br />
gøre brug af el- og naturgasdistributionsselskabets energisparetilbud.<br />
Fjernvarmeselskaberne er ikke indtægtsrammeregulerede, men opererer efter hvile-i-sig princippet<br />
og alle omkostninger væltes over på kundetariffen. Selskabsomkostninger til <strong>energispareaktiviteter</strong><br />
opkræves derfor over varmeregningen, men fremgår ikke som særskilt postering.<br />
Beløbet varierer ikke for de enkelte kundesegmenter i forbindelse med fjernvarme, men<br />
er indregnet i dels faste bidrag og dels variable priser.<br />
Der foreligger ikke noget krav om, at selskabsomkostningerne til besparelserne skal dokumenteres.<br />
Energitilsynet fører tilsyn med rimeligheden af el-, gas- og fjernvarmeselskabernes omkostninger,<br />
men har ikke specielt fokus på omkostninger til <strong>energispareaktiviteter</strong>.<br />
Et tilsvarende tilsyn finder ikke sted for olieselskabernes vedkommende, da de aldrig har været<br />
underlagt lovgivning, der administrerer selskabernes mulighed for at opkræve penge i<br />
forbindelse med gennemførelsen af <strong>energispareaktiviteter</strong> og administrationen af disse hos<br />
slutbrugeren. Olieselskaberne opererer i et frit konkurrencepræget marked. Deres kommercielle<br />
tilbud skal dække spareomkostningerne og kunderne er frie til at fravælge deres energisparetilbud.<br />
Nogle af elnetselskaberne og DONG benytter sig af handelsselskabernes energisparerådgivere,<br />
som samtidig med energisparetilbud har mulighed for at markedsføre kommercielle produkter<br />
og dermed reducere de samlede omkostninger. Således oplyser gasselskaberne, at der<br />
for deres vedkommende findes oplysninger om omkostninger ved outsourcing af <strong>energispareaktiviteter</strong>ne,<br />
men at størstedelen af aktiviteterne er sammenkoblede med andre kommercielle<br />
aktiviteter og ikke konteres adskilt – de associerede omkostninger indgår i de samlede<br />
driftsomkostninger /4/.<br />
De små fjernvarmedistributionsselskaber (”1 kedelmester og en halvdagsansat administrativ<br />
medarbejder”) har ikke samme muligheder for i deres rådgivning at kombinere kommercielle<br />
og ikke-kommercielle aktiviteter som de store energiselskaber, da de typisk ikke sælger andet<br />
end fjernvarmen /2/. Dette giver mindre mulighed for synergi mellem de to (og dermed mindre<br />
synergi mellem omkostningsdækningen af de to), men på den anden side er fjernvarmeselskaberne<br />
typisk forbrugerejede og har en egeninteresse i at realisere økonomisk rentable<br />
besparelser. Den typiske pris på køb af energibesparelser indenfor fjernvarmesektoren er<br />
300-400 kr./MWh. Hvor besparelsesarbejdet tidligere i høj grad blev udført på marginaltid for<br />
de ansatte, er udgifterne i dag næsten alle ’nye’, idet man ikke må være udførende selv<br />
/Dansk Fjernvarme/.<br />
Regeringens handlingsplan 2005 indeholder en opgørelse af omkostningsniveauet fra før forpligtelsessystemet<br />
blev søsat. Eftersom indtægtsrammen er fastholdt på det daværende ni-<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 19
Teknisk bilag<br />
veau /Energitilsynet/, angiver tallene i tabel 6 en slags øvre grænse for de nuværende reelle<br />
selskabsomkostninger knyttet til forpligtelsen.<br />
Tabel 6: Omfang af selskabernes indsats /16/.<br />
Aktør<br />
Energiart<br />
Omfang af indsats<br />
mio. kr. øre/kWh<br />
Husholdninger og den offentlige sektor<br />
Elsparefonden El 90,0<br />
0,6<br />
Elnetselskaber El 90,0<br />
0,6<br />
Fjernvarmeselskaber Fjernvarme 40,0 0,15<br />
Naturgasselskaber Naturgas 9 0,1<br />
Olieselskaber Olie 0 -<br />
I alt for husholdninger og offentlig sektor<br />
Erhvervsliv (industri samt handel og service)<br />
229<br />
Elnetselskaber El 90 0,5<br />
Naturgasselskaber Naturgas 8 0,07<br />
Olieselskaber Olie 0 -<br />
Andre Andet (kul, koks, m.v.) 0 -<br />
I alt for erhvervsliv<br />
98<br />
Samlet indsats i alt<br />
327<br />
Det bør bemærkes her, at en analyse af tarifstrukturen med henblik på at skabe incitamenter<br />
til at reducere energiforbruget skal ligge klar til drøftelse inden marts 2009 /10/.<br />
6 Tidligere evalueringer<br />
En evaluering fra oktober 2004 repræsenterer den første samlede evaluering af elnetselskabernes<br />
ikke-kommercielle rådgivning. Evalueringen er gennemført i perioden januar-august<br />
2004. Hovedvægten i projektet har været lagt på en vurdering af effekten og økonomien i<br />
ordningen, men også organiseringen og erhvervsvirksomhedernes tilfredshed med rådgivningen<br />
er blevet belyst /18/.<br />
Evalueringen anvendte tre forskellige analyse metoder til at vurdere den opnåede energispareeffekt,<br />
nemlig eksisterende DSM-dokumentationer og -planer, 10 case studier blandt virksomheder,<br />
der have modtaget rådgivning udvalgt således at der måtte forventes stor effekt,<br />
og endeligt statistiske analyser af effekten på ca. 1.400 rådgivne virksomheder og 6.000 uden<br />
rådgivning.<br />
Ved anvendelse af den første metode fandt evalueringen, at 48% af de identificerede kWh<br />
besparelser var realiseret svarende til ca. 0,5% af samtlige virksomheders elforbrug. Casestudierne<br />
viste, at den realiserede 1.års besparelse var på 7-20% af den rådgivne virksomheds<br />
20 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
elforbrug i rådgivningsåret. Hverken de grafiske eller økonometriske analyser af statistiske<br />
data kunne spore en effekt. Det betyder ifølge evalueringen ikke, at der ikke er nogen effekt,<br />
men at en eventuel effekt ikke kunne påvises med de forhåndenværende data. Dette kan igen<br />
dels skyldes ’støj’ fra andre påvirkninger af virksomhedernes elforbrug, men resultatet var<br />
også påvirket af dataproblemer og problemer med at repræsentere virksomhedernes økonomiske<br />
vækst.<br />
Elnetselskaberne selv skønnede ifølge evalueringen CO2-skyggeprisen i 2002 ca. 119 kr./ton<br />
over de i 2002 realiserede råds levetid inklusive elvarmekonvertering. Tallet dækker over store<br />
branchemæssige forskelle.<br />
Case-studierne fandt frem til at fire ud af otte virksomheder havde en CO2-skyggepris på under<br />
120 kr./ton. I de sidste to cases kunne økonomien ikke beregnes. Ud fra et virksomhedsperspektiv<br />
var alle realiserede råd rentable og investeringen tjent ind på under et år.<br />
De statistiske analyser kunne ikke beregne en pris, eftersom der ikke kunne påvises nogen<br />
effekt.<br />
Vores vurdering:<br />
De effekter og omkostninger, der opgøres i evalueringen, kan ikke umiddelbart anvendes i<br />
den igangværende evaluering, da disse begrænser sig til el og erhvervsrådgivning, som har<br />
fået andre rammevilkår i mellemtiden. Derimod kan informationen om målgruppens motiver<br />
for realisering af besparelser samt rådgivernes vurdering af den gamle ordning være nyttige.<br />
Fx fremhæver både virksomheder og rådgivere vigtigheden af at kunne tage udgangspunkt i<br />
kundens behov uden skelnen til energiart. Noget som den nye ordning har tilstræbt at give<br />
mulighed for.<br />
Evalueringen er stærk i den forstand, at der er anvendt tre meget forskellige metoder til at<br />
belyse effekt og pris. Forskellen i resultaterne understreger, hvor væsentlig valget af analysemetode<br />
er for udfaldet af en undersøgelse.<br />
Desuden er det tydeligt, at hvis der bruges der tid og penge på løbende at indsamle data til en<br />
database, er det vigtigt, at disse også løbende kvalitetssikres. Nytten af at have disse data<br />
tilgængelige skal nøje afvejes i forhold til hvor meget det koster at tilvejebringe disse.<br />
7 Konklusion<br />
Forpligtelsessystemet inklusive den nye metodefrihed er betydelige ændringer i rammerne<br />
for energiselskabernes spareaktiviteter og er stadig meget nyt. Det vil tage nogen tid, før den<br />
fulde konsekvens bliver synlig, men tendenser kan anes. I vurderingen af egnetheden af den<br />
nye ordning skal der tages højde for, at der naturligvis pga. af at der er tale om et nyt system<br />
vil være områder, der ikke er optimale fra starten og derfor skal justeres i takt med, at der<br />
etableres et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag.<br />
De frie forhold i valg af målgruppe og spareaktiviteter har uden tvivl givet selskaberne mulighed<br />
for at forfølge de selskabsmæssigt mest omkostningseffektive besparelser.<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 21
Teknisk bilag<br />
Ligeledes er de enheder, der udfører selve <strong>energispareaktiviteter</strong>ne hos kunderne, blevet<br />
koncentreret på færre enheder og betragtes i dag i højere grad som et egentlig forretningsområde.<br />
Relativt få aktiviteter er rettet mod forbedring af den eksisterende boligmasse. I hvilket omfang<br />
kan man forvente, at boligmassen kommer med, efterhånden som markedet for energisparetilbud<br />
modnes og forpligtelsen stiger? Er det nødvendigt med nye prissignaler eller ændrede<br />
levetider?<br />
Prisen på energispareydelserne er dog (meget lig telemarkedet) blevet mere uigennemskuelig,<br />
for kunderne og myndighederne, og opgøres i nogle tilfælde slet og ret ikke (bl.a. fordi der<br />
ikke er krav herom). De kombineres med andre kommercielle aktiviteter eller indgår som udefineret<br />
bidrag til almindelig administration. Det er således svært at vurdere den samfundsmæssige<br />
omkostningseffektivitet af indsatsen.<br />
De udstukne rammer garanterer ikke additionalitet. Selskaberne kan opfylde deres forpligtelser<br />
i overensstemmelse med de udstukne rammer uden at skulle bevise egentlig additionalitet.<br />
Graden af additionaliteten er på nuværende tidspunkt usikker og kan i takt med et øget<br />
sparemål og en øget konkurrence forventes at falde. Hvordan sikres additionalitet uden at<br />
enkeltheden i administration og kontrol tabes?<br />
Der er overlap med andre virkemidler, hvilket kan reducere den samlede additionalitet og<br />
omkostningseffektivitet. Eventuelle fordelingsmæssige problemer er primært et administrativt<br />
problem, som kan påvirke det enkelte selskabs målopfyldelse.<br />
Ekstern kontrol af oplyste besparelsesdata og eventuelle overlap er endnu ikke foretaget i<br />
nævneværdigt omfang.<br />
Som nævnt først i bilagsrapporten er formålet med denne at give en fyldestgørende beskrivelse<br />
af energiselskabernes <strong>energispareaktiviteter</strong>s udformning og egentlige virkemåde, og<br />
dermed også energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspil med de øvrige danske<br />
<strong>energispareaktiviteter</strong>. De problematikker, der her er blevet belyst, vil være genstand for<br />
yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7.<br />
22 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
Kilder<br />
/1/ – Indledende interview med Dansk Energi Net, 22. maj 2008;<br />
/2/ – Indledende interview med Dansk Fjernvarme, 29. maj 2008;<br />
/3/ – Indledende interview med Oliebranchens Fællesrepræsentation, 3. juni 2008;<br />
/4/ – Indledende interview med naturgasselskaberne HNG / Naturgas Midt-Nord, DONG<br />
Energy og Naturgas Fyn, 4. juni 2008;<br />
/5/ – Aftale af 22. august 2006 mellem transport- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne<br />
inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved Dansk Energi Net, HNG<br />
og Naturgas Midt-Nord, DONG, Naturgas Fyn og Oliebranchens Fællesrepræsentation<br />
om selskabernes fremtidige energispareindsats.<br />
/6/ – Aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),<br />
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og<br />
Ny Alliance om den danske energipolitik i årene 2008-2011.<br />
/7/ – Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder BEK nr. 1105<br />
af 09. november 2006.<br />
/8/ – Bekendtgørelse om <strong>energispareaktiviteter</strong> i varmeforsyningsvirksomheder BEK nr. 816 af<br />
17. september 2001.<br />
/9/ – Notat – Rammerne for energiselskabernes besparelsesindsats, <strong>Energistyrelsen</strong>, 27. maj<br />
2008.<br />
/10/ – Faktaark – Energibesparelser og energieffektivisering – Energipolitisk aftale 21. februar<br />
2008, Klima- og Energiministeriet.<br />
/11/ – Bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning LBK nr. 1116 af 8. november 2006.<br />
/12/ – Bekendtgørelse af lov om elforsyning LBK nr. 1115 af 8. november 2006.<br />
/13/ – Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning LBK nr. 772 af 24. juli 2000.<br />
/14/ – Evaluering af lokale energispareudvalg, Kvistgaard Consult for <strong>Energistyrelsen</strong>, oktober<br />
2004; ISBN 87-7844-484-5.<br />
/15/ – De forpligtede selskabers lovpligtige indrapporteringer af realiserede besparelser til<br />
<strong>Energistyrelsen</strong>.<br />
/16/ – Handlingsplan for en fornyet energispareindsats, Transport- og Energiministeriet, september<br />
2005; ISBN: 87-91511-45-3.<br />
/17/ – Standardværdikataloget, Teknologisk Institut<br />
/18/ – Evaluering af elnetselskabernes ikke kommercielle erhvervsrådgivning, AKF & SRCI for<br />
<strong>Energistyrelsen</strong>, oktober 2004; ISBN: 87-7509-784-2.<br />
/19/ – Lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget.<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 23
Bilag 1 – Det kritiske<br />
Teknisk bilag<br />
Som virkemiddel er der flere forhold, som er kritiske for, at der skabes en som helhed betragtet<br />
omkostningseffektiv netto-effekt som følge af forpligtelsen. De listede forhold holdes således<br />
in mente til brug i forbindelse med analyserne i de kommende arbejdspakker.<br />
Forpligtelsen, som skaber markedets aktører<br />
– Hvilke dele af markedet er pålagt forpligtelsen og hvilke er ikke? Hvordan er den relative<br />
andel fordelt mellem de forpligtede?<br />
– Hvor højt er ambitionsniveauet sat? Efterleves forpligtelsen? Hvilke sanktionsmuligheder<br />
eksisterer og håndhæves disse?<br />
– Er forpligtelsen formuleret således at der opnås tilstrækkelig additionalitet?<br />
Administrationen<br />
– Hvordan dokumenteres målopfyldelsen bedst således at fokus holdes på indhold<br />
(netto-effekt) frem for form (papirrytteri)? Hvem indrapporterer, hvilke parametre,<br />
hvornår?<br />
– Hvordan minimeres monitorering og kontrol og dermed omkostningerne til disse?<br />
Hvem kontrollerer, hvilke parametre, hvornår? Fungerer kontrollen?<br />
Metodefriheden dvs. frihedsgraden til at tilpasse spareaktiviteterne til aktørernes øvrige<br />
interesser og forretningsområder, hvilket påvirker drivkraften og optimeringsmulighederne<br />
– Hvilke målgrupper er tilladte (hvilke tilbud og realiseringer hos husholdninger, SME,<br />
offentlige og industri)?<br />
– Hvilke spareaktiviteter er tilladte?<br />
– Hvordan håndteres forskelle i kunde-/selskabsinteresse vs. samfundsinteresse (opbakning,<br />
synlighed, omfordeling, samfundets internationale spareforpligtelser)?<br />
– Hvem udfører spareaktiviteterne og i hvilke sammenhænge (udlicitering)?<br />
Omkostningsdækning<br />
– Er der priskonkurrence?<br />
– Kan selskabernes omkostninger til <strong>energispareaktiviteter</strong>ne overhovedet identificeres,<br />
når kommercielle og ikke kommercielle tilbud kombineres?<br />
I vurderingen af en frivillig aftale bør man huske på, at eftersom frivillige aftaler i sagens natur<br />
ofte er resultatet af et kompromis, vil der ofte være tale om en vis noget for noget situation<br />
og ikke nødvendigvis en forretningsmæssig optimal løsning for hver partner for sig. Frivillige<br />
aftaler anvendes til tider som værktøj til at skabe en dialog og fælles forståelse i forberedelse<br />
til mere radikale ændringer. Et pålæg vil i sagens natur kunne risikere at skabe nødtørftig efterlevelse,<br />
hvis det ses som en betydelig hæmsko. For begge virkemidler er det også af betydning,<br />
hvad konsekvensen for manglende opfyldelse er.<br />
24 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
Bilag 2 – Leverance og sparemål<br />
Fordelingen af sparemål og indberettet besparelse opgjort per selskab er for elnetselskabernes<br />
vedkommende fortrolig og er derfor ikke listet her.<br />
Leverence 2005 Forpligtigelse 2005 Indberettet besparelse 2007<br />
Selskab (mio. m3)<br />
(MWh)<br />
(MWh)<br />
NGF 226 5.830 10.605<br />
HNG+MN 1.262 84.330 92.156<br />
DONG Energy 691 35.710 66.225<br />
Kilder: Selskabers indberetning og DSM-rapport 2003-2005.<br />
Salg 2006<br />
(m3)<br />
Salg 2007<br />
(m3)<br />
Forpligtigelse<br />
2005 (MWh)<br />
Forpligtigelse<br />
2006-7 (TJ)<br />
Indberettet<br />
besparelse 2006-7<br />
(TJ)<br />
Olieselskaberne 879.000 761.000 5.830 2.800 2.795<br />
Kilder: OEF og selskabernes indberetning.<br />
Leverance<br />
Indberettet<br />
Værk id Selskab<br />
(GWh) Forpligtigelse (TJ) besparelse (TJ)<br />
102 THISTED VARMEFORSYNING AMBA 109 4,256 8,9753858<br />
103 SKANDERBORG FJERNVARME A.M.B.A 123 5,195 6,6617611<br />
104 NORDBY FJERNVARME A.M.B.A. 14 0,849 1,169123<br />
105 NYKØBING MORS FJERNVARMEVÆRK 31 1,403 2,4999415<br />
106 SÆBY VARMEVÆRK A.M.B.A. 49 2,155 2,5835756<br />
107 BRØNDBY FJERNVARME 206 8,883 2,4824285<br />
108 LØGTEN-SKØDSTRUP FJV na na 0<br />
109 LEMVIG VARMEVÆRK AMBA 60 2,298 3,5271258<br />
110 GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. 38 1,624 2,6324105<br />
111 HØJE TAASTRUP FJERNVARME 273 8,983 2,2528828<br />
112 SAKSKØBING FJERNVARME A.M.B.A. 31 1,412 1,3016523<br />
113 LØGSTØR FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 33 1,373 3,7852833<br />
114 MARIAGER FJERNVARMEVÆRK na 0,958 0,6230758<br />
115 VEJLE FJERNVARMESELSKAB AMBA na 4,689 8,9132566<br />
116 ASSENS FJERNVARME A.M.B.A. 52 2,132 6,6042579<br />
117 MØLHOLM VARMEVÆRK 37 1,589 1,1798294<br />
118 I/S SKIVE FJERNVARME 105 4,513 5,0636403<br />
119 HORSENS VARMEVÆRK AMBA 154 6,069 10,3762078<br />
120 HØRSHOLM FJERNVARME na 3,423 2,4673446<br />
121 HVALSØ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 18 0,842 0,9470732<br />
122 SØNDERBORG FJERNVARME A.M.B.A. 211 7,962 14,0574195<br />
123 SOLRØD FJERNVARME A.M.B.A. 40 1,277 2,5354058<br />
125 JÆGERSPRIS KRAFTVARME A.M.B.A. 21 1,041 1,8351249<br />
126 SKAGEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 62 2,377 3,206246<br />
127 HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 35 1,41 1,3274317<br />
128 NEXØ HALMVARMEVÆRK 23 1,014 1,4379437<br />
129 TØNDER FJERNVARMESELSKAB 56 2,451 2,4398409<br />
130 KJELLERUP FJERNVARMEFORSYNING 34 1,391 0,4170342<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 25
Teknisk bilag<br />
Leverance<br />
Indberettet<br />
Værk id Selskab<br />
(GWh) Forpligtigelse (TJ) besparelse (TJ)<br />
131 FARUM FJERNVARME A.M.B.A. 70 2,985 0,1489812<br />
132 GILLELEJE FJERNVARME A.M.B.A. 20 0,856 1,7120023<br />
133 HADERSLEV FJERNVARME 106 4,388 2,8587047<br />
134 VOJENS FJERNVARME A.M.B.A. 38 1,731 0,4570883<br />
135 DE KOMMUNALE VÆRKER - FJERNVARME na 3,556 2,8084755<br />
136 LØGUMKLOSTER FJERNVARME AMBA 20 0,97 0,0425517<br />
137 MARIBO VARMEVÆRK A.M.B.A. 63 2,068 4,8426776<br />
138 VIBORG FJERNVARME 165 7,491 12,1745822<br />
139 RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING 139 4,299 5,3006228<br />
140 GRAM FJERNVARME AMBA na 0,854 0,5120023<br />
141 DAGNÆS-BÆKKELUND VARMEVÆRK 32 1,645 2,2641479<br />
142 PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. 27 1,287 1,3661819<br />
143 AABYBRO FJERNVARME 27 1,312 3,094744<br />
144 HASLEV FJERNVARME I.M.B.A. 46 1,994 6,1736544<br />
145 ØSTER TOREBY VARMEVÆRK A.M.B.A na 1,085 5,0580856<br />
146 SYDLANGELAND FJERNVARME AMBA 16 0,971 2,2884729<br />
147 ULDUM VARMEVÆRK A.M.B.A. 9 na 0<br />
148 ALBERTSLUND KOMMUNE na 9,728 0<br />
149 AULUM FJERNVARME A.M.B.A. 19 0,917 1,8377421<br />
150 BILLUND VARMEVÆRK I/S na 1,945 1,5645295<br />
151 BJERRINGBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 64 2,724 2,5669451<br />
152 BOGENSE FORSYNINGSSELSKAB A.M.B.A. 27 0,968 1,7009811<br />
153 BRAMMING FJERNVARME A.M.B.A. 45 2,033 6,3112355<br />
154 BRANDE FJERNVARMECENTRAL I/S 25 1,064 1,401044<br />
155 BROVST FJERNVARME 20 0,927 0,7879653<br />
156 BRÆDSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 34 1,229 1,3609871<br />
157 BRØNDERSLEV KOMMUNALE 94 3,887 2,0686371<br />
158 DRONNINGLUND FJERNVARME A.M.B.A. na 1,125 1,8805997<br />
159 EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 36 1,507 3,0172619<br />
160 ENERGI E2 A/S na na 0<br />
161 ENERGI GRUPPEN JYLLAND, VARME A/S 458 16,99 11,9648859<br />
162 ENERGI RANDERS VARME A/S 465 16,7 5,3332853<br />
163 ESBJERG KOMMUNE, FORSYNINGEN 778 30,5 47,4347685<br />
164 FARSØ FJERNVARMEVÆRK na 0,86 1,7900569<br />
165 FJERNVARMECENTALEN AVEDØRE HOLME 74 2,96 1,4178487<br />
166 FJERRITSLEV FJERNVARME 4 1,216 8,2606452<br />
167 FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A. 215 8,844 12,5002088<br />
168 FREDERIKSBERG FORSYNING 717 22,645 31,4025488<br />
169 FREDERIKSHAVN FORSYNING 179 6,708 9,0223774<br />
170 FAABORG FJERNVARME A/S 44 1,741 3,4798941<br />
171 GALTEN VARMEVÆRK 29 1,147 0,7847937<br />
172 GEV VARME A/S 89 3,448 12,4411369<br />
173 GIVE FJERNVARME A.M.B.A. 30 1,238 0<br />
174 GLOSTRUP KOMMUNALE VARMEFORSYNING na 2,373 0,8423932<br />
175 GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A. 128 4,821 4,489632<br />
176 GREVE STRANDBY FJERNVARMEVÆRK 37 1,206 2,2007884<br />
177 GRÅSTEN FJERNVARME A.M.B.A. na 0,878 0<br />
178 HADSTEN VARMEVÆRK na 1,925 2,7929369<br />
179 HADSUND BY'S FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 31 1,557 1,9518216<br />
180 HAMMEL FJERNVARME A.M.B.A. 42 1,757 2,4145007<br />
181 HANSTHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A. 14 0,898 0<br />
182 HEDENSTED FJERNVARME na 1,324 0<br />
183 HELSINGE FJERNVARME na 1,369 0,3875071<br />
184 HELSINGØR FJERNVARMEFORSYNING 134 5,006 16,1793038<br />
185 HILLERØD KOMMUNE, EL, VAND OG VARME na 8,579 0<br />
186 HINNERUP FJERNVARME A.M.B.A. 51 2,099 4,3860897<br />
187 HIRTSHALS FJERNVARME A.M.B.A. na 2,12 2,3454785<br />
188 HJALLERUP FJERNVARME ANDELSSELSKAB na 1,041 0<br />
189 HJØRRING VARMEFORSYNING 200 8,247 9,1103643<br />
190 HOLME-LUNDSHØJ FJERNVARME 37 1,69 4,3486644<br />
191 HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. 53 2,032 13,6366909<br />
192 HORNSLET FJERNVARME A.M.B.A. 27 1,099 6,0835157<br />
26 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>
Teknisk bilag<br />
Leverance<br />
Indberettet<br />
Værk id Selskab<br />
(GWh) Forpligtigelse (TJ) besparelse (TJ)<br />
193 HUNDESTED VARMEVÆRK A.M.B.A. na 1,183 2,1282965<br />
194 HUNDIGE FJERNVARMEVÆRK 64 2,12 6,7881057<br />
195 HURUP FJERNVARME A.M.B.A. 33 1,287 3,0047772<br />
196 HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. 24 1,182 1,6893585<br />
197 HVIDOVRE MIDT AMBA 53 1,967 0,82238<br />
198 HØNG VARMEVÆRK A..M.B.A. 27 1,233 1,7667694<br />
199 HØRNING FJERNVARME A.M.B.A. 46 1,702 3,3936928<br />
200 IKAST EL- OG VARMEVÆRK na 5,15 5,4431565<br />
201 ISHØJ VARMEVÆRK 95 3,236 3,2760962<br />
202 JELLING VARMEVÆRK 22 0,893 1,378789<br />
203 JETSMARK ENERGIVÆRK A.M.B.A. 23 1,089 0,4913889<br />
204 KALUNDBORG KOMMUNE VARMEFORSYNING 201 7,576 1,6397257<br />
205 KERTEMINDE KOMMUNALE VARMEFORSYNING na 1,743 6,312<br />
206 KIBÆK VARMEVÆRK ANDELSSELSKAB na 0,902 1,2888437<br />
207 KORSØR VARME A/S 42 1,605 3,1095471<br />
208 KØBENHAVNS ENERGI na 151,465 211,0898085<br />
209 LANGESKOV KOMMUNALE FJERNVARME na 1,374 0<br />
210 LEM VARMEVÆRK 27 1,088 1,5507164<br />
211 LYSTRUP FJERNVARME A.M.B..A. 56 2,431 3,9868781<br />
212 MARIAGER FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. na 0,958 0<br />
213 MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. 23 0,859 1,545608<br />
214 MIDDELFART FJERNVARME A.M.B.A. 97 3,781 2,0779142<br />
215 NAKSKOV FJERNVARME 77 2,823 14,988<br />
216 NESA VARME na na 0<br />
217 NIBE VARMEVÆRK A.M.B.A. 30 1,272 0,4205739<br />
218 NRGI-LOKALVARME A/S na 1,607 4,7869573<br />
219 NVE KV_NET A/S na 2,382 0<br />
220 NYBORG FORSYNING OG SERVICE 150 5,659 9,2862841<br />
221 NYKØBING FALSTER KOMMUNE 165 5,892 7,2788286<br />
222 NYKØBING S. VARMEVÆRK A.M.B.A. 31 1,466 0<br />
223 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. 148 6,187 11,1960724<br />
224 NØRRESUNDBY FJERNVARMEFORSYNING A.M.B.A. 2 2,447 0,401<br />
225 ODDER VARMEVÆRK A.M.B.A. na 3,087 6,8579451<br />
226 ODENSE 34009,358 (1000m3) 64,139 150,5949601<br />
227 OKSBØL VARMEVÆRK na 0,871 0<br />
228 OTTERUP KOMMUNALE FJERNVARME 44 1,682 0<br />
229 RIBE FJERNVARME A.M.B.A. 57 2,206 0,9089387<br />
230 RINGE FJERNVARMESELSKAB 46 1,893 5,6281265<br />
231 RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 85 3,228 4,6059327<br />
232 RINGSTED KOMMUNE VARMEFORSYNINGEN na 3,468 16,0774714<br />
233 ROSKILDE KOMMUNE 375 13,87 9,8191014<br />
234 RUDKØBING VARMEVÆRK A.M.B.A. 33 1,515 0<br />
235 RY VARMEVÆRK A.M.B.A. 36 1,458 1,780715<br />
236 RØDBYHAVN FJERNVARME A.M.B.A. 22 0,975 1,719519<br />
237 RØDDING VARMECENTRAL 24 1,127 0<br />
238 RØDEKRO FJERNVARME A.M.B.A. 35 1,503 3,4799157<br />
239 RØNNE VAND- OG VARMEFORSYNING na 4,73 0<br />
240 SILKEBORG KOMMUNE 301 10,67 20,4685362<br />
241 SINDAL VARMEFORSYNING A.M.B.A. na 0,919 0<br />
242 SK-VARME A/S 149 5,397 2,5632118<br />
243 SKJERN FJERNVARMECENTRAL 59 2,292 3,2657463<br />
244 SMØRUM KRAFTVARME 35 1,355 1,1615775<br />
245 STEGE FJERNVARME A.M.B.A. 26 0,948 0<br />
246 STRUER FORSYNING FJERNVARME A/S 98 3,811 5,1443588<br />
247 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. na 1,657 3,3135215<br />
248 SVENDBORG FJERNVARMECENTRAL A.M.B.A. 122 5,305 4,7667939<br />
249 SVOGERSLEV FJERNVARMECENTRAL A.M.B.A. 16 1,03 0,5505112<br />
250 E.ON A/S na 3,979 16,6095471<br />
251 TARM VARMEVÆRK 34 1,286 3,2741954<br />
252 TRANBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A. na 1,771 5,8455613<br />
253 TRE-FOR VARME A/S 633 24,187 54,0784542<br />
254 TÅRNBY FJERNVARMEFORSYNING na 5,552 12,8216574<br />
En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong> 27
Teknisk bilag<br />
Leverance<br />
Indberettet<br />
Værk id Selskab<br />
(GWh) Forpligtigelse (TJ) besparelse (TJ)<br />
255 VAMDRUP FJERNVARME A.M.B.A. 24 1,025 0,1421341<br />
256 VARDE KOMMUNE 129 4,652 0<br />
257 VEJEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 63 2,488 3,021337<br />
258 VESTFORSYNING A/S 277 10,712 15,5565556<br />
259 VIDEBÆK ENERGIFORSYNING 30 1,188 1,5917885<br />
260 VILDBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A 31 1,154 1,6482792<br />
261 VINDERUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 451 (1000m3) 0,881 1,4219886<br />
262 VORDINGBORG FJERNVARME na 3,148 9,7588271<br />
263 VÆRLØSE VARMEVÆRK A.M.B.A. na 1,258 0<br />
264 ØLGOD FJERNVARMESELSKAB 27 1,229 1,3109151<br />
265 ØSTJYDSK HALMVARME 76 na 0<br />
266 AABENRAA FJERNVARME 144 6,655 9,4911801<br />
267 AALBORG KOMMUNE, FJERNVARMEFORSYNINGEN 75 49,189 86,078<br />
268 AALESTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A na 1,111 1,2896141<br />
269 AARHUS KOMMUNALE VÆRKER na 72,543 100,6191951<br />
270 AARS FJERNVARMEFORSYNING 58 2,619 2,7202606<br />
271 GENTOFTE KOMMUNES KRAFTVARME 271 9,137 6,5564079<br />
272 HVIDOVRE NORD AMBA na 0,866 0,82176<br />
273 HVIDOVRE SYD AMBA na 1,807 0,82236<br />
274 HØRSHOLM FJERNVARME na 3,423 0<br />
275 KOKKEDAL FJERNVARME na 1,216 0<br />
276 LILLE BIRKHOLM VARMESELSKAB A.M.B.A. na na 0<br />
277 NIVÅ FJERNVARME na 1,116 0<br />
278 GANDRUP - VESTER HASSING VARMEFORSYNING na 1,349 0<br />
279 VESTFORBRÆNDINGEN na 8,687 9,2771257<br />
280 GLADSAXE FJERNVARMEFORSYNING 117 3,681 2,7395781<br />
281 MERKUR FJERNVARME TEST VÆRK na na 0,1167219<br />
282 TESTSYSTEM na na 0<br />
283 BEDSTED FJERNVARME 8 na 0<br />
284 KOKKEDAL FJERNVARME na 1,216 0,0326589<br />
285 NIVÅ FJERNVARME na 1,116 0,004896<br />
286 AVEDØRE na 1,249 0,82238<br />
287 SVENDBORG FJERNVARMECENTRAL na na 1,6762186<br />
28 En evaluering af samtlige danske <strong>energispareaktiviteter</strong>