Høringssvar til Bologna beyond 2010 på vegne af Lærestuderendes ...

Høringssvar til Bologna beyond 2010 på vegne af Lærestuderendes Landskreds, Danske Studerendes
Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning, Pædagogstuderendes Landssammenslutning
Overordnet set, så er vi af den holdning, at Bologna processen skal fortsætte, og det er i den forbindelse
vigtigt at understrege, at den nuværende form med demokratisk inddragelse af de centrale aktører som
rent faktisk har kendskabet til området er essentielt for os og en af årsagerne til at vi gerne ser processen
fortsætte. Det er positivt at der er så mange lande med i processen, og at den ikke kun er forbeholdt de
lande der er medlemmer af EU. Det er et unikt frivilligt samarbejde, som bør fortsætte i sin nuværende
inkluderende form.
Når det er sagt, så skal det tilføjes at vi mener at det er en nødvendighed at tilføje flere finansielle midler til
processen, ikke blot fordi at forandringer og sikring af kvalitet koster, men også for at det bliver mere
tilgængeligt at deltage, og derved få højnet kvalitet af implementeringen. Man kan iværksætte nok så
mange initiativer og sikringsmekanismer, men hvis der ikke følger finansielle midler med, så går de mange
flotte intentioner nemt spildt.
Når det er sagt, så mener vi, at anbefalingerne på den ene side mangler fremtidsperspektiv, og konkrete
operationelle målsætninger, og at nogle af anbefalingerne på den anden side kommer med anbefalinger på
områder som langt ligger uden for hvad der skal laves aftaler om inden for et overnationalt samarbejde.
Det er afgørende at fastslå helt overordnet, at videregående uddannelser skal bevares som et
samfundsgode finansieret af samfundet. Uddannelse skal ikke kommercialiseres eller på anden vis sættes
på vareform. Den forestilling, som refereres i rapporten, at skattebetalte uddannelser skulle være
uretfærdige for den del af befolkningen, som ikke i høj grad er involveret i videregående uddannelser, må i
en dansk kontekst karakteriseres som rent nonsens. Dels af den simple årsag, at det indenfor et progressivt
skattesystem som det danske er de højeste indtægter, der beskattes mest. Dels i lyset af de sidste 50 års
uddannelsesudvikling i Danmark, hvor selve forudsætningen for uddannelseseksplosionen i Danmark fra
60’erne og ind i 80’erne netop var den gratis adgang til de videregående uddannelser, Der betød, at unge
fra der kom fra hjem uden traditioner for uddannelse, fik muligheden for at gennemføre en videregående
uddannelse.
Helt konkret ser vi gerne følgende områder fokuseres på i processen:
1) At uddannelse fastholdes som et offentligt ansvar, og at den offentlige finansiering hæves
2) At der arbejdes på at finde en model, hvorved der kommer nem og overskuelig adgang til
informationer om uddannelsernes opbygning (fx om man har meget gruppe arbejde og hvordan,
om man har mange forelæsninger og eller workshops, hvad der stilles af krav til studerende fx aktiv
deltagelse og kritisk tænkning osv) Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det bør være
institutionerne der selv skal beskrive deres didaktisk grundlag på en måde der skaber indblik for
kommende studerende.
3) At flere skal have adgang til en videregående uddannelse og løbende efteruddannelse uden at der
stille finansielle eller administrative hindringer i vejen
4) At videregående uddannelser skal være forsknings‐ og udviklingsbaseret via undervisernes
forsknings‐ og udviklingsaktivitet og udviklingen af studerendes evne til både at skulle være

praksisorienterede og forsknings‐ og udviklingsorienteret som et naturligt led i uddannelserne fra
starten af
5) At videregående uddannelser har til formål at kvalificere det hele menneske til såvel kritisk
samfundsborger, aktiv borger på arbejdsmarkedet, indgå i en faglig socialisering, og få lyst til at
udvikle sig selv og lære gennem hele livet
Konkret stillingtagen
Kapitel 1:
1. Finalizing the initial agenda:
Det er vigtigt at man færdiggør den oprindelige agenda. Halvdelen af Europa sakker bagud, og en stor del af
de lande der siger de har implementeret målsætningerne, har kun gjort det på lovgivningsmæssig plan,
men ikke på praksis niveau. En fremtidig stocktaking bør derfor ikke blot kigge på den nationale
implementering i praksis, som er overflade i mange tilfælde, men bør også kigge på, om det er forankret i
praksis. Derfor bør man i højere grad høre de nationale organisationer, der er medlemmer af EUA,
EURASHE; ESU, EI i selve stocktaking processen.
Der bør i højere grad være midler til afholdelse af opkvalificerende seminarer, hvor institutionsfolk deltager
for at muliggør en lokal forankring og udformning af Bologna, som sikrer diversiteten og autonomien for
institutionerne. Autonomi er at skabe rammer for forskningsfrihed, undervisningsfrihed og metodefrihed.
1.1 action lines
1.1.1 The degree structure and qualification frameworks
Implementeringen af 3+2+3 må ikke være hæmmende for udviklingen af gode uddannelser, og muligheden
for deltagelse i uddannelse. Det er derfor vigtigt, at der er mulighed for lidt mere skæve implementeringer
som ikke blot siger 180 ECTS er en Bachelor etc.
Kvalifikationsnøglen kan være med til at gøre op med pensum tænkningen, og i stedet skabe rammer for
mere fri udformning af uddannelserne, ved at tænke i slutkompetancer og ikke prædefinere vejen dertil i
en ramme. Dette kan også være med til at fremme mobiliteten mellem institutioner og mobiliteten over
landegrænser. Samtidig kan kvalifikationsnøglen være med til at bidrage til at flere kan få anerkendt deres
realkompetancer og derved få adgang til uddannelse – hvilket er essentielt i et moderne samfund baseret
på viden og udvikling.
Det er vigtigt at en kvalifikationsnøgle ikke ligger op til at pensum standardiseres på tværs af europa. Så har
man tabt på forhånd, da man derved opgiver forskningsbaseringen, metodefriheden og
undervisningsfriheden.
1.1.2 Quality assurance
Når det kommer til kvalitetssikring, så er det for os vigtigt at fremhæve, at der er mange måde at lave
kvalitetsarbejde på, og at akkreditering og ranking ikke er den eneste vej. Selvevaluering og seminarer, hvor

man kan udveksle erfaringer, er i lige så høj grad initiativer, der kan være med til at fremme kvaliteten ud
fra den enkelte institutions initiativ.
Vi kan umiddelbart ikke se et problem i, at der er mange forskellige kvalitetssikringsinstitutioner i Europa,
endsige at det skulle sænke kvaliteten. Tværtimod mener vi, at det er vigtigt, at der er mulighed for at have
lokal og national forankring og udformning af institutionernes arbejde, som kan vurdere det nære på lokal
plan, og at det ikke ligges ind under noget Europæisk. Det er nødvendigt, at dem der sikrer kvaliteten,
forstår hvad det er de undersøger, og har et kendskab til det.
At begrænse mængden af institutioner kan i stedet føre til en uønsket standardisering af hvad kvalitet er,
gøre at der ikke er så stor mulighed for diversitet inden for kvalitetsvurdering, som kan lede til en
standardisering af uddannelse. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det er i modstrid med decideret
kvalitetsudvikling ud fra et studiemæssigt fagligt og forskningsmæssigt perspektiv. I stedet kommer kvalitet
til at handle om kontrol ud fra en standard.
1.1.3 Recognition
Vi er enige i, at man skal have mere ”proper understanding and implementation og these actions lines”.
Men at der skal findes en måde, hvorpå man sikrer, at dette finder sted og bliver implementeret på det
institutionelle niveau. Anerkendelse er essentielt for at fremme adgangen til uddannelse, og muligheden
for at tilrettelægge alternative kombinationer og på den måde udfordre sig selv.
1.2.1 Social dimension
Den sociale dimension er med til at sikre ligestilling blandt samfundsborgere, og vi er derfor ærgerlige over
at man skifter begrebet equality ud med begrebet Equity som anvendes i den europæiske kommissions
(COM(2006)481) ”efficiency and equity in european education and training systems”, hvor spørgsmålet om
ligestilling argumenteres ud fra et rationale om økonomisk vækst i stedet for at argumentere ud fra et
rationale om ligeværd og lige rettigheder. Vi mener derfor, at man skal fastholde det oprindelige begreb
equality, i stedet for at anvende begrebet Equity. Det er vigtigt, at man gør en aktiv indsats får at få flere
ind i uddannelsessystemet, som kommer fra svagere social‐økonomiske baggrunde og fra familier der ikke
nødvendigvis har tradition for videregående uddannelse. Samtidig med at man frisætter individerne fra
deres sociale arv ved at give alle gratis uddannelse, study grants, gode boligforhold med videre. Det skal
handle om at skabe det gode liv og ikke blot den gode økonomi og konkurrenceevne.
1.2.2 Employability
Afsnittet har et meget ensidigt fokus på tilfredsstillelse af arbejdsgiver behov i nutiden, men glemmer at
uddannelse er til for fremtiden, og at studerende efter endt uddannelse er med til at udvikle
arbejdspladserne og samfundet som helhed. Et grundelement i at skabe et højt vidensniveau i befolkningen
er at det er med til at fremme samfundsudviklingen.
Det er fint at have dialog med det omkringliggende samfund. Uddannelser skal jo trods alt ikke være
elfenbenstårne uden kontakt til omverdenen, men kontakten skal ikke indskrænkes til arbejdsgivere. I
stedet kunne man i højere grad spørge dem, som tidligere har taget uddannelserne, for at høre deres
anvendelse af deres uddannelse efterfølgende.

1.2.3 Lifelong learning.
At realisere LLL handler om at give folk til at uddanne sig gennem hele livet – og ikke kun for erhvervslivets
skyld. At uddanne sig er til gavn for samfundet som helhed, og ikke kun for at skabe et ”commodity”.
Uddannelse er ikke en vare, og bør ikke være det. At lave uddannelse om til en vare vil kræve, at der
indføres brugerbetaling. Det er et samlet folketing heldigvis imod i Danmark. Vi mener derfor at man fra
dansk side skal fokusere på at få ændret afsnittet, så det proaktivt formulerer en strategi for, hvordan vi
kan øge adgangen af ”untraditional learners”, så vi kan give folk mulighed for at uddanne sig gennem hele
livet og på den måde være med til at højne vidensniveauet i befolkningen.
I forbindelse med LLL er det også vigtigt at understrege, at man skal fokusere mere på hvilke
undervisningsformer man har rundt omkring. Det er forskelligt, hvordan folk har lært at lære, og et
stigende fokus på at skabe ’studentcentred learning’, hvor det er de studerendes læreprocesser, der er i
fokus, kan højne kvaliteten i uddannelse. Derfor er det vigtigt at tænke i nye undervisningsformer end
forelæsninger vil kunne åbne op for at nytænke, hvorledes man kan inddrage de praksiserfaringer, som
mange ’untraditional learners’ kommer med, samt i højre grad understøtte deres læreprocesser.
1.2.4 Attrativeness of higher education
Attraktiviteten af videregående uddannelse er et stort element i mobiliteten, som har nogle bagsider, man
skal være opmærksom på, samt skal forholde sig til.
At lave et attraktivt uddannelsessystem skal ikke, og slet ikke udelukkende, handle om hvordan man bedst
muligt markedsfører uddannelserne som var det et commodity på et marked. Det er unødvendigt at
fremhæve, at man er i konkurrence med USA.
Fokus skal i stedet i højere grad være på, at det i højere grad handler om, at det skal være attraktivt for alle
at tage en uddannelse, og at det derfor er nødvendigt, at det offentlige investerer i kvalitet i uddannelse,
for at gøre det attraktivt og stimulerende at læse på et mere generelt plan.
Et andet element af attraktivitet er det ansvar, som også påhviler landene ‐ at der er et socialt og
udviklingsmæssigt ansvar for de europæiske lande i at bidrage til udviklingen af folk, der kommer fra lande,
som ikke har samme tradition for uddannelse og dermed heller ikke har rammerne for det.
Det er vigtigt, at der i forbindelse med attraktivitet også skabes de fornødne sociale forhold for alle
studerende, nationale som internationale, så det er muligt at tage en uddannelse for studerende, der
kommer andre steder fra i verden. Uden at det skal være en forudsætning at disse er født rige.
Men samtidig med at man skal gøre det attraktivt, så skal man være opmærksomme på, at man ikke er med
til at skabe en yderligere brain drain effekt fra andre regioner til vores.
1.2.5. Mobility
Mobiliteten har fra starten været et fokus i Bologna Processen, og skal fortsat være det.
Men det er vigtigt at holde sig for øje, hvad formålet med mobiliteten skal være, samt hvilke
foranstaltninger man skal etablere for at fremme den.

I den kontekst mener vi, at mobilitet er med til at fremme den interkulturelle forståelse hos mennesket, og
at det er vigtigt for at fremme mobiliteten, at der fokuseres på at fjerne de mange barrierer, der er for
mobilitet.
Men når det er sagt, så mener vi, at det er vigtigt, at dette også kommer til at gælde udenfor EHEA. De
sociale og økonomiske faktorer er i mange tilfælde en begrænsende faktor for mange studerendes
mobilitet.
Men igen. Vi mener ikke at det at lave fælles pensum vil fremme mobiliteten. Tværtimod vil det fremme en
standardisering der i sig selv vil være bremsende for lysten til at rejse ud og læse noget forskelligt – hvis det
er det samme. Udviklingen af joint og multiple degrees må ikke ske udelukkende som et led i
kommercialisering og indtægter. Men skal i højere grad fokusere på de muligheder, der ligger i, at
forskellige uddannelsesinstitutioner sammen laver en uddannelse hvor de hver især byder ind, med det der
er deres kerneområder. Derfor bør der i højere grad være fokus på den fantastiske diversitet, vi har, og
hvordan det kan bringes i samspil, frem for at lave europæiske standarder for uddannelse (som led i
markedsføring og kommercialisering.)
Med hensyn til den sociale dimension, som er forudsætningen for om det er muligt at være ’a mobile
student’, så mener vi på den ene side ikke, at man skal opstille en masterformel på den sociale dimension
på EU niveau, selv om at man skal have sat skub i tingene. På den anden side, så skal der ske noget i
europa, så hvis man har tænkt sig at opstille benchmarks på den sociale dimension, så skal det være ud fra
den optimale sociale situation for studerende, og ikke ud fra indskrænkende besnærende kriterier, som i
sidste ende kan være med til at forværre forholdene i Danmark for studerende. minimumskriterier.
I forhold til anbefalingen om at lave en ’mobilitycode’, og et ’mobility window’, så mener vi i den
forbindelse, at institutionerne skal beskrive, hvordan læring finder sted på institutionerne. Hvilke
undervisningsmetoder anvendes, hvilke eksamensformer, hvilke krav er der til eksamen, hvilke krav og
forventninger har man til de studerende, der skal indgå i undervisningen osv. Dette for at fremme
gennemsigtigheden, og give den studerende mulighed for at træffe uddannelsesvalg på et oplyst grundlag.
Samtidig med at det gerne skulle fremme den gensidige anerkendelse mellem institutioner.
Det skal være i den danske delegations bevidsthed, at hvis man opstiller fælles kriterier for mobilitet, så
koster det penge og er en del af vores finansierings model, så de må ikke konfliktuere med de danske
kriterier.
1.3. Curriculum – an underlying issue
Vi mener ikke at man skal begynde at formulere fælles ’descriptors’ for uddannelserne i vores meget
mangfoldige akademiske verden. En yderligere specificering af fagområder vil efter vores opfattelse være i
modstrid med forskningsfriheden, metodefriheden og institutionernes autonomi. Derfor mener vi at hele
afsnittet skal slettes.
Kapitel 2: Bologna 2020
2.1 Globalization and competiveness
2.1.1 Global competitiveness in an emerging borderless higher education and research market.

Som et positivt element i afsnittet kan nævnes, at uddannelse skal være forskningsbaseret, og at der skal
være mere fokus på tværfaglighed inter‐disciplinaritet som et innovationsfremmende.
Derudover så vil vi gerne fremhæve, at uddannelse skal blive ved at være en offentlig gode, og at der ikke
skal være brugerbetaling – eller cost sharing som det kaldes her. Vi har i norden en særlig nordisk
finansieringsmodel, med gratis uddannelse som et konkurrenceparameter, der understøtter et fleksibelt
arbejdsmarked. Der er mange forskellige finansieringsmodeller i Europa, og den nationale kompetence til at
bestemme sin egen finansieringsmodel skal respekteres.
Ligeledes er forskning og udvikling en af institutionernes kerneydelser, og vi mener i den forbindelse, at
basismidlerne til den frie forskning skal hæves, samt at man ikke skal tænke forskning inden for
institutionernes rammer, som et marked hvor man kan købe de resultater man vil. Derfor ser vi gerne
sproget ændret.
2.1.2 Global competitiveness and intercultural dialogue
Eneste indvending til dette er, at i Danmark skulle man gerne have tilegnet sig disse ting inden man starter
på en videregående uddannelse. Derfor er institutionernes rolle snarere at fordre en samfundsdebat
gennem forskning og forskningsformidling, samt uddanne til fremtiden.
2.2 Demography
Det er positivt, at man vil til at fokusere på demografi, og at det er vigtigt at sikre LLL. Derfor skal man også
fjerne det markedssprog, som afsnittet om LLL er skrevet i, da det fordrer, at man har råd, og ikke om man
har evner.
2.3 Roles and responsibilities
Her vil vi gerne bemærke, at vi ikke vil acceptere en overstatslig styring af finansieringsmodeller, hvilket
falder inden for den nationale kompetence. I Danmark har vi en statsfinansieret model, og dette har
hverken vi eller folketinget en interesse i at ændre.
Samtidig skal det nævnes, at institutionerne i højere grad skal have autonomi, og derfor ikke skal
detailstyres.
2.4 Institutional diversity
Vi mener, at det er vigtigt at den institutionelle diversitet styrkes. Herunder også hvordan institutioner er
opbygget og hvordan undervisningen er tilrettelagt. Men derfor handler det også om at anerkende at man
er forskellige og ikke om at opstille et system for hvordan vi er forskellige. Vi er nervøse for at det i højere
grad vil være en bureaukratisk øvelse der vil gøre mere skade end gavn.
2.3 Funding
Vi er bekymret for såvel sproget i hele afsnittet, som den meget stærke fremhævning af brugerbetaling. Vi
ønsker derfor alt hvad der vedrører brugerbetaling slettet. Vi har på mødet med Helge Sander onsdag d. 24.
september fået lovning på, at den danske delegation er af den holdning, at brugerbetaling ikke er vejen

frem, og at den danske delegation derfor vil arbejde på at få slettet det, da det er under den nationale
kompetence at bestemme finansieringen af uddannelse.
Vi mener at hele afsnittet skal slettes
4. Conclusions and masterplan
Vi ser positivt på den tyngde der ligges på den demografiske udfordring – i forhold til den globale
udfordring.
Men igen: alt hvad der vedrører brugerbetaling og promonering heraf skal slettes.