Nyhedsmail nr. 22 - TRYK HER (1.395 KB) - Jenle

Aakjærselskabet
NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 22
Jenle, den 22. april 2013
Fra formanden s. 2
Generalforsamlingen
s. 7
Forslag l nye
vedtægter s. 8
Nye udsllinger s. 9
Forskning i Aakjærs
forfaerskab s. 13
Fra en bogsamlers
hylder s. 17
Nyhed s. 19
I Aakjærs fodspor s. 20
Fakta om
Aakjærselskabet s. 28
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk

Foto: Hans Frederiksen
Onsdag den 20. marts klokken 09:00 mødte 31 frivillige op på Jenle klar
l at modtage bøgerne fra trykkeriget. Som aalt kom vognmanden
præcis klokken 10:00. Han afleverede 2.000 bøger, smudsomslag, plast‐
lommer l CD’er og 35.000 brochurer. Cd’en fra Peter Abrahamsen var
ankommet den 19. marts.
På Aakjærselskabets årsplan var der afsat 2 dag l pakningen, men runerede
folk, der har været med rigg mange gange, fik hurgt organiseret arbejdet.
Klokken 17:30 var godt 1.200 breve afleveret på postkontoret i Jebjerg.
”Som dybest
brønd”
120,‐ kr.
pr. CD.
2
I Kanten
Af Den
Gule
Lupin

”Bondens Søn” er
Jeppe Aakjærs
første roman.
Aakjær havde ved
udgivelsen i 1899
allerede slået sit
navn fast som
forfaer ‐ med udgivelsen af
pamfleen ”Missionen og dens
høvding”.
Alligevel tøvede forlagene med denne
udgivelse. Det var der to hovedgrunde l.
Bogen havde meget lange passager med
samtaler på dialekt. Køberne var derfor
afgrænset l jyder og andre, der havde
kendskab l det jyske. I dag er det et noget
større problem end det var ved førsteud‐
givelsen. Sproget var dengang ikke så præget
af centralstyrede medier som i dag, men
dansk var mere åben for de skrilige
dialekter. Denne ændring i forståelsen af det
danske sprog må vi konstant tage med ved
udgivelserne, hvor Aakjær har fastholdt
samtalerne på dialekt.
For Aakjær havde dialekten i det talte sprog
meget stor betydning for den personkarakter
han ønskede at anvende. Vi har ikke en
autoriseret skrivemåde for dialekter, så
Aakjær måe anvende en fonesk
3
omskrivning fra talt dialekt l
skrisprog. Få danske forfat‐
tere har mestret denne opgave
som Aakjær. Samdig havde
han kendskab l et stort
landområdes meget forskellige
dialekter. Selvom der mellem
Salling og Fjends er få
kilometer, så er udtalen af et
skrevet dialektord meget forskelligt. Det kan i
Aakjærselskabets fortælle– og dialektgruppe
give anledning l mange diskussioner—også
her godt 100 år eer, at det er forfaet.
Aakjær var godt klar over, at det kunne give
vanskeligheder, hvorfor han også forsynede
teksterne med fodnoter, hvor de vanskeligste
ord blev forklaret. Han kunne selvfølgelig
have gjort det meget leere at læse, hvis han
havde fastholdt en ”højdansk” stavemåde.
Men Aakjær var klar over at tænkemåder var
ved at gå tabt. Nå Aakjær beskriver en person
og giver vedkommende en funkon, så er det
ikke ligegyldig, hvor vedkommende kommer
fra. Sproget afslører det sted, hvor moders‐
målet og hvilken historie man er indfældet i.
Det siger utrolig meget om personens måde
at agere på. Aakjær lader derfor også
topografiske steder få eget liv—uden at der
er tale om panteisme. I Engkjær har to
elementer stor betydning, Heden og åen. De
to elementer er begge med l at forme
sproget, at give næring l præcise begreber
og at skabe den vitalitet som Aakjær lægger

ind i naturen, hvilket senere kommer klart l
udtryk i ”Jeg lægger mig i læet her” og
præcist i ”Jeg er havren”.
Det andet er Aakjærs forhold l det urbane.
Samdig med, at han skriver ”Bondens Søn”
er han bosiddende i København, men er rejst
l Jebjerg for at skrive. Han har forladt lands‐
byen Aakjær, har giet sig med Marie
Bregendal og med hende fået sønnen Svend
og uddanner sig i København og opdager, at
det egentlige naturlige og selvfølgelige
dannede liv er i Engkjær (Aakjær). Det er sk
imod dens tendenser, hvor magten er
bosiddende i ’hovedstaden’ og hvis beboere
tager på beskuelsesrejser l ”Provinsen”. I
den sammenhæng bør man ikke glemme, at
provinsen historisk betyder ”et landområde
som er underlagt et overherredømme”.
Romanen gik direkte mod dens tendens,
som Aakjær eerfølgende oe gjorde. Han
ville fortælle om livet på landet i posive
vendinger, men også det negave ‐ så som
underskud af uddannelsesmuligheder og de
usle sociale forhold de tyende levede under.
Et sådant socialt og uddannelsesmæssigt
underskud gør det alt for let for plaen‐
slagerne at fange landsbyernes uvidende
personer.
Det var en hård nød at knække for udgiverne.
Så var der også hensynet l læserne, som var
folk, der havde været på højskole. Højskoler‐
ne havde for alvor fået fat i boglæserne i
1880’erne og betød meget for det øgede
antal forlag i Danmark. Der var meget, der
talte i mod udgivelsen. Men den kom ud!
‐ ‐
For Aakjærselskabet er ”Bondens Søn” en
meget vigg udgivelse. Det er Aakjærs først
egentlige roman ‐ eller bedre ‐ “skildringer”,
samlet l én bog, som Johs. Nørregaard
4
Frandsen gør opmærksom på i bogens meget
floe eerord.
Den gennemgående figur i skildringerne er
Jens. Han er l stede overalt, som den lyt‐
tende, den seende og den følende i en lang
lærende dannelsesproces, der placerer ham
på mærkelige steder for en ung mand fra
Engkjær. Hver ’skildring’ udgør også et ’sted’,
der har sin egen visdom, sin egen logik og
dermed også sine egne koder l forståelse.
Der er en symbiose mellem skildring og sted.
Stederne kræver også noget, en smertefuld
forandring, der kan skabe konflikt mellem
personens historiske udgangspunkt, sit
modersmål og alt det nye spændende,
dragende—men også fremmede som det ‐
eller de nye steder kan kræve af en. Der er
ikke tale om ét steds skildring, men om
mange steder, der knyes sammen i et
netværk, hvor personer flyder ind og ud og
har deres betydning for en fortsat vitalitet.
Når man vender hjem er man forandret l en
visdom og logik, som ikke længere kan fæst‐
nes l et ’sted’. Man bliver stedløs vidende.
Vi bliver her præsenteret for Aakjærs egen
erfaring, at vende hjem som en person med
et andet steds visdom—blandet med slæg‐
tens historie og sprog.
Man bliver en ensom nomade, konstrueret af
omgivelserne.
KONSTRUKTIONEN DONS.
Er det en lfældighed, at Dons bor i en wig‐
wam?
De to mænd sae sig i bevægelse hen
imod Donses hye, en kegledannet
wigwam, på hvilken både mur og tag
skjultes i et hav af vækster og slyng‐
planter.
(side 95)

Aakjær konstruerer Dons i ”Bondens Søn”,
som et eksempel på samspil mellem sprog,
tænkning og natur og hvor Aakjær bliver helt
rousseausk:
”Men du vil dog sikkert forstå, at jeg, der
føler mig mere i slægt med ræv og hare
end med degn og præst, må nære en vis
personlig interesse for at bevare disse
uberørte egne fri for ”kulturens”
overgreb.”
(side 94)
Dons taler ikke dialekt. Han er i samspil med
naturen—han kender naturlovene—gennem
deltagelse i naturen. Der er ikke tale om en
akademisk Apollon, men om Dionysos’
vitalitet, der vil jage alle religiøse mørke‐
mænd på porten:
”Der er kun én helsebod for alt dee:
Laer! Laer siger jeg! Ikke grinet; thi det
er træthedens kendemærke; men intet i
verden er så frelsende som laer.”
(side 102)
Man føler sig næsten hensat l Aristoteles’
filosofi ”Om komedien”, som vi kun kender
brudstykker af, men er levendegjort i
Umberto Eco’s spændende roman ”Rosens
navn”. Hvor Jorge ‐ bibliotekaren ‐ nidkært
vogter over den sidste eksisterende bog af
Aristoteles ”Om komedien”, der bereer om
laeren. Bogen er farlig og må ikke falde i
forkerte hænder:
”At laeren er noget, der hører menne‐
sket l, er et tegn på vor begrænsning,
syndere som vi er. Men hvor mange ligeså
fordærbede sind som dit ville ikke ud fra
denne bog kunne uddrage den sidste
syllogisme, hvor laeren bliver menne‐
skets mål! Laeren befrier i et kort øjeblik
5
bondeknolden for hans frygt. Men loven
bygger på frygten, hvis virkelige navn er
gudsfrygt. (…)
En græsk filosof (som citeres af din
Aristoteles, en medskyldig og fordærvet
auctoritas) har sagt, at modstandernes
alvor bør afvæbnes ved laerens hjælp.”
(”Rosens navn” 1984, side 453 & 454)
Laeren er ifølge Jorge, bondeknoldens ‐ og
ikke den gudfrygges våben ‐ mod den evige
Sandhed.
For Jorge er laeren blev ’sarkassk laer’, og
hvis virkning afsenderen individuelt kan
beskue, som laerliggørelse hos den anden.
Helt anderledes er Dons’ laer, der har den
fælles rus som igangsæer— selvforglem‐
melsens rus, som når man deltagende i et
bragende kor ‐ bryder ud i sang. Det er den
dionysiske fælles snusfornu, som modsæt‐
ning l Jorges apollinske individuelle raona‐
litet.
Denne kamp mellem Apollon og Dionysos er
den Nietzsche beskriver, som tragedien i den
europæiske tænkning fødsels. Nietzsche
beklager, at vi europæere har taget den
apollinske vej.
AAKJÆRS MØDE MED
NIETZSCHE
Umiddelbart eer Aakjærs katastrofale
ophold på Askov højskole, læste han om
Georg Brandes forelæsninger i ’studenter‐
samfundet’ om Nietzsche. Arklerne stod i
’Poliken’ og blev læst hos mejeristen Esper
Andersen i Jebjerg. Brandes Nietzsche
tolkning blev en del af Aakjærs tankegods,
men senere med en vægtlægning, der tager
afstand fra posivt kun at værdisæe det

intellektuelle urbane liv, som det fundamen‐
tale ‐ Dons er det egentlige liv, der vil
respekten for livet i sin helhed—for fage
såvel som rige—for dyr såvel som mennesker,
og for det arbejdende menneske og ikke kun
det intellektuelle arbejdende menneske.
Det er ud fra denne tankegang Aakjær i sit livs
eerår fra sin sygeseng i 1928 bereer om
opgøret med Georg Brandes syn på menne‐
sket.
”Brandes ville have fået et helt andet syn
på den danske naon, om han engang
imellem kunne have slået sin bog i og gået
ned l dee folk, kigget ind l arbejderen,
håndværkeren, bonden; men dem havde
han ingen evne l at tale med. Som han
har sagt en gang: han troede kun på én
ng: den menneskelige dumhed; men det
er jo et utroligt skævt og alt for lierært
synspunkt. Naturligvis er bonden en
dumrian, når han bare skal måles med en
lierær alen. Men jeg har kendt bønder,
som vidste hundrede gange mere end
Georg Brandes, men på andre felter.
Dumrianer, javel, ‐ når det gælder den
lieratur, der er katalogiseret på Det kgl.
Bibliotek; men alvidende, når talen er om
den vældige naturens bog, hvori vinden og
tordenbygen vender bladene.”
(Jeppe Aakjær ”Livserindringer 1” 2010, side 254)
Johannes Nørregaard Frandsen skriver om
Dons:
Dons er et mærkeligt væsen, der er fældet
ind i naturen og naturens kræer, og som
har en enorm viden om samme natur.
Desuden udtrykker han essensen af de
dybeste tanker fra den europæiske
oplysningsds store filosoffer.
(Jeppe Aakjær ”Bondens Søn” 2013, side 138
6
CHR. COLLIN
Den norske samfundstænker Chr. Collin læste
bl.a. ”Bondens Søn” og ”Vredens Børn” blev
meget begejstret. Her var endelig en nordisk
forfaer, der turde præsentere og prise andet
end et urbant liv. Han var så begejstret, at
han i 1917 inviterede Aakjær l et møde i
København, hvor Collin skulle tale i Studenter‐
samfundet.
Eer disse samtaler som vi desværre ikke
kender indholdet af, indsllede Chr. Collin
forfaeren Jeppe Aakjær l Nobels Lieratur‐
pris i 1917 bl.a. med henvisning l Aakjærs
holdning l menneskets indfælden i naturen
og sit sociale engagement.
Men den svenske Nobel‐komités formand
delte ikke Collins begejstring og slet ikke
Aakjærs sociale engagement.
Revoluonsåret 1917 var heller ikke et heldigt
år ‐ for en indslling af en forfaer, der åbent
erklærede sig som socialdemokrat.

KUN FOR MEDLEMMER
Fra generalforsamlingen 2012, der som sædvanlig var godt besøgt!
DER INDBYDES HERMED TIL GENERALFORSAMLING I
AAKJÆRSELSKABET ‐ TI TIRSDAG RSDAG DEN 23. APRIL 2013,
KLOKKEN 19.30 TIL CA CA. . 22:00 ‐ JENLES FORSA FORSAM‐
M‐
LINGSHUS, JENLEVEJ 6, 787 7870 0 ROSLEV
Dagsorden iflg. vedtægterne. Vedtægter hentes på www.jenle.dk
øverst på forsiden.
Aakjærselskabet bestyrelse består af 9 medlemmer. Valgperioden er på
3 år. På valg l bestyrelsen er Henning Linderoth, Vinnie Linderoth og
P.K. Nielsen. Alle 3 er villige l genvalg.
Der skal desuden vælges 2 suppleanter og en revision.
Aakjærselskabet forslår en række ændringer i vedtægterne, der
fremlægges l godkendelse på generalforsamlingen.
Aakjærselskabet varsler også forslag om konngentsgninger:
Enkelt
Par
Instuoner
Nuværende Forslag
140,‐ kr. 150,‐ kr.
170,‐ kr. 180,‐ kr.
250,‐ kr. 250,‐ kr.
7

Vedtægtsændringer l drøelse på ordinær generalforsamling 23. april 2013 klokken 19:30.
Der hvor teksten er fremhævet med rødt ønskes teksten ændret eller lføjelser. Der vor
teksten er rødt og gennemstreget, ønskes teksten sleet.
Selskabets navn:
VEDTÆGTER
FOR
AAKJÆRSELSKABET
Selskabets navn er Aakjærselskabet.
Selskabets hjemsted:
§ 1
§ 2
Selskabets hjemsted er Jenle, Jenlevej 6, 7870 Roslev i Skive Kommune.
Selskabets formål:
§ 3
Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme un‐
dervisningen i Jeppe Aakjærs forfaerskab, at forestå og medvirke ved udgivel‐
sen af forfaerskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlingen af de l for‐
faerskabet og Jenles knyede kulturværdier (Se § 8,3).
Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris.
8

§ 4
Som medlem af selskabet kan optages enkeltpersoner, juridiske personer, her‐
under foreninger, samt private og offentlige kulturelle instuoner, dog således
at ingen lmeldt forening, instuon eller lignende har mere end én stemme.
Intet medlem kan forpligtes økonomisk i selskabsanliggender. Generalforsamlin‐
gen kan bemyndige bestyrelsen l at opkræve konngent.
§ 5
Selskabets overordnede myndighed er generalforsamlingen, der træffer sine af‐
gørelser ved simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte stemmeberegede.
§ 6
Ordinær generalforsamling aoldes én gang om året på et af bestyrelsen fastsat
sted og indkaldes med 3 ugers varsel ved skrilig meddelelse l medlemmerne.
Ændringsforslag l behandling på generalforsamlingen, skal ske skriligt og væ‐
re formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens aoldelse. Se og‐
så §11. Ordinær generalforsamling aoldes inden udgangen af april maj måned
med følgende dagsorden:
1. Valg af ordstyrer.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Hvert år vælges 3 medlemmer. Genvalg
kan finde sted. Valget gælder for 3 år.
6. Valg af 2 suppleanter l bestyrelsen. Valget gælder for 1 år.
7. Valg af statsautoriseret revisor, der vælges for ét år ad gangen.
8. Evt.
§ 7
Ekstraordinær generalforsamling kan på begæring af en erdedel af medlem‐
merne fordres indkaldt ved bestyrelsens foranstaltning med særlig angivelse af
dagsorden og med indkaldelsesvarsel som fastsat i § 6.
9

§ 8
1. Selskabet ledes af den i henhold l § 6, stk. 5 valgte bestyrelse på 9 personer,
som af deres midte vælger en formand. Formanden for Aakjærselskabet er auto‐
mask indvalgt i Jenleudvalget.
Bestyrelsen træffer beslutning ved stemmeflerhed.
Det påhviler bestyrelsen at føre en protokol over de på bestyrelsesmøderne
drøede emner og vedtagne beslutninger og at føre de af generalforsamlingen
vedtagne beslutninger ud i livet samt selvstændigt at tage iniav l nedsæel‐
se af åbne arbejdsgrupper, som på ikke‐bundne vilkår søger fremmet de i selska‐
bets vedtægter nedlagte intenoner.
De på generalforsamlingen valgte suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøder
eer bestemmelser vedtaget af bestyrelsen. Suppleanter kan dog ikke have
stemmeret ved bestyrelsesmøder.
2. Indsæelse af suppleant i bestyrelsen.
En af generalforsamlingen valgt suppleant kan indtræde som fuldgyldigt med‐
lem i stedet for et valgt medlem såfremt:
det valgte bestyrelsesmedlem melder sig ud af foreningen.
det valgte bestyrelsesmedlem lkendegiver, at det ønsker at udtræ‐
de af bestyrelsen.
at formanden godtgører at bestyrelsesmedlemmet er i varigt for‐
fald. I praksis sker udskiningen ved et bestyrelsesmøde, og er gyl‐
digt fra beslutningen er truffet.
Hvis flere suppleanter er l rådighed ldeles pladsen af den siddende bestyrelse
eer forhandling.
Det indtrådte bestyrelsesmedlem overtager det udtrådte bestyrelsesmedlems
resterende valgperiode.
3. Det påhviler desuden bestyrelsen at fastlægge og administrere en samarbejds‐
aale med det af Skive kommunalbestyrelse nedsae fællesudvalg, JENLE‐
UDVALGET vedrørende bevarelsen og formidlingen af de l rådighed sllede
bogsamlinger, arkiver, brevsamlinger, utrykte manuskripter m.m., der befinder
sig på ejendommen Jenle, og ‐ i øvrigt i henhold l samme aale at bevare for‐
faerens og dennes families eerladenskaber.
10

§ 9
Selskabets økonomi styres af bestyrelsen, der også forvalter midler, således som
disse måe blive ydet fra fonde og andre gaveydere, og herover fører et regn‐
skab.
Bestyrelsens arbejde er ulønnet. Bestyrelsen kan dog antage sådan lønnet med‐
hjælpere som skønnes nødvendig. Selskabet tegnes af den samlede bestyrelse.
§ 10
Selskabets regnskaber revideres af en på generalforsamlingen for et år ad gan‐
gen valgt statsautoriseret revisor.
Selskabets medlems‐ og regnskabsår er kalenderåret. Medlemskabet fortsæer
automask i det eerfølgende kalenderår, hvis ikke skrilig udmeldelse er sket
enten pr. brev eller e‐mail l selskabets kartoteksfører og foretaget før års‐
skiet.
§ 11
Til ændringer af disse vedtægter fordres tre erdedeles majoritet blandt de
fremmødte stemmeberegede på en i dee øjemed indkaldt generalforsam‐
ling.
Det samme krav slles ved selskabets opløsning.
I lfælde af opløsning lfalder selskabets midler Dansk Forfaerforening. Stem‐
meberegede er alene de, der over for dirigenten eer påkrav godtgør, at de
senest 30 dage før er indmeldt i selskabet.
Således vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 23. april 2013.
Niels Mortensen
dirigent
11

DESUDEN:
NYE UDSTILLINGER
I eeråret 2012 tog vi fat på nye udsllinger i
museet. Vi har længe ønsket, at få landbrugs‐
afdelingen gjort mere levende.
De gamle redskaber fra Jenles have– og
landbrug har været placeret meget uinspire‐
ret og fantasiløs. Vi har i eeråret lavet et
lille tableau,
hvor vi viser
Nanna og
Jeppe Aakjærs
egne redskab‐
er. Udsllingen
vil blive udbyg‐
get med flere
småfilm.
Foreningen er eer generalforsamlin‐
gen vært ved en kop kaffe og brød.
Skive Kommunes byarkivar: Niels
Mortensen vil eer kaffen fortælle
om storbonden Per Odgaard,
Tastumgaard.
Vi glæder os l at se jer.
Formand for Aakjærselskabet
Henning Linderoth
12
I foråret 2013 vil der blive arbejdet målreet
på det nye friserum. Inger Overgaard har i
vinterens løb syet nye hynder l siddeplad‐
serne i rummet. Vinnie Linderoth arbejder på
nye plancher, der vil fortælle om personerne,
på friserne og frisernes omskielige lvær‐
else ‐ fra Jebjerg l Aalestrup og l Jenle.
I næste nummer af NI vil vi beree om to
andre udsllinger, der er i støbeskeen.

Den 22. februar mødtes 8 personer
på Jenles for at drøe muligheder‐
ne for at sæe gang i et stort forsk
‐ningsprojekt om Aakjærs for‐
faerskab.
Aakjærselskabet har igennem flere år arbej‐
det på at opbygge mulighederne for et forsk‐
ningsmiljø på Jenle, men det har været forgæ‐
ves. Det bliver ikke på selve Jenle, at forsk‐
ningscentret får sin fysiske placering. Vi havde
tænkt centret som et sted, der kunne ltræk‐
ke et mangfoldigt forskningsnetværk. Vi må
se i øjnene, at centret vil blive placeret et an‐
det sted.
Aakjærselskabet mener, at denne aale af‐
spejler de realisske muligheder, sådan som
derne ser ud nu.
Tiden presser også på. Vi havde gerne set et
forløb, der var afsluet i 2016, men ser vi 5 år
frem i den, så er vi nok nærmere 2020.
To forskere fra Syddansk Universitetscenter
13
Matador har haft stor betydning
for flere generationers
historieopfattelse af forhold
-ene i Danmark i 1930’erne
og under besættelsen.
Historikere, der beskæftiger
sig med den periode, er således
oppe mod nogle
meget fasttømrede opfattelser
af, hvordan forholdene
var. Uden at være
direkte misvisende må
fremstillingen i serien beteg
-nes som stærkt forenklet.
Aakjærselskabet forbereder aale aale med Syddansk Univer‐ Univer
sitetscenter om forskning i Jeppe Aakjærs forfaerskab.
forfaerskab.
(SDU), professor Johs. Nørregaard Frandsen
og lektor Ulrik Lehrmann, havde sammen
med Henning Linderoth, formand for Aakjær‐
selskabet, længe arbejdet på et møde.
De to forskere fra SDU har udarbejdet et pa‐
pir, der blev grundlaget for en frugtbar drø‐
else om realisske muligheder.
Papiret pegede på to muligheder.
1. Der skulle forskes i Aakjærs samlede ly‐
rik. Det vil være et kæmpe projekt, da
Jeppe Aakjærs digte udgør ca. 500, hvor
flere ikke er offentlige, men skrevet i
breve, samt dedikaoner og andre mys‐
ske steder.
2. Man kunne begrænse projektet l en el‐
ler flere af digtsamlingerne.
Det andet skitserede projekt var:
2. Jeppe Aakjær og billederne af dansk landbokultur
Referat fra mødet
Karen Margrethe Rasmussen skrev referat fra
mødet—her gengivet i forkortet udgave:

Forskningsprojekt om Jeppe Aakjær
Opstartsmøde på Jenle fredag 22. februar
2013
Deltagere: Johs. Nørregaard Frandsen og Ul‐
rik Lehrmann, Syddansk Universitet, forman‐
den for Aakjærselskabet Henning Linderoth,
Thea Thomsen samt P.K. Nielsen, Svenning
Furup, Lis Lund, Kirsten Furup og Karen
Margrethe Rasmussen, alle lknyet Jenle
som frivillige på forskellig vis.
REFERAT i punkorm ( ingen fast dagsor‐
den ):
I sin velkomst og introdukon l mødet nævn‐
te Henning L. at der i vedtægterne for Aakjær‐
selskabet under formålet bl. a. står:
Selskabets formål er at bidrage l og koor‐
dinere forskningen og at fremme undervis‐
ningen i Jeppe Aakjærs forfaerskab, at
forestå og medvirke ved udgivelsen af for‐
faerskabet ………
Johs. N. F. : Hvad er det vi skal – og hvor vil vi
flye det hen ? En forskning skal sæes i
gang. Der grundlægges et samarbejde mellem
os og SDU for en forskning. Følgende temaer/
overskrier kan overvejes.
Udgivelsesplaner i forhold l tekstkriske,
kommenterede udgaver:
Klassikerudgave af Rugens sange, Vadmels‐
folk eller Samlet Lyrik.
Vi er stemt for projektet Samlet Lyrik, det
kan blive fantassk. Et værk med rensning og
kommentarbog + evt. med en digital udgave
og/eller E‐bog. En forsknings‐ og vidensgrup‐
pe lknyes. At få lskud fra Fonde er leest
ved en videnskabelig udgave. En ”light‐
udgave” vi selv styrer, kan overvejes.
Tidsrammen: 5 år.
2. Jeppe Aakjær og billederne af dansk land‐
bokultur.
14
Thea Thomsen argumenterede på bedste vis
for at denne tel også var relevant for at den
yngre generaon som også kan fanges ind af
Aakjærs univers. Det 20. århundrede skabes.
Historien om det danske landbrug og det mo‐
derne Danmark, den strøm ser Aakjær og den
foldes ud gennem Aakjærs digtning, for han
ser landbolivet gennem bønderne, arbejder‐
ne, tyendet, barnet, naturen, han ser spillet
mellem land og by, stemmereen og religio‐
nen mm.
Konklusion/ Køreplan :
a. Johs. N.F. og Ulrik L. går hjem og udarbej‐
der oplæg/muligheder for de 2 forslag ( 2 – 4
sider ): 1. Lyrik – 2. under en eller anden tel.
Der skal findes folk, der skal give projektet et
stempel, så det evt. sammen med Johs. H.F. ´s
Lyrikbog kan åbne døre l interesserede for‐
lag.
Under hele forløbet skal det vægtes at forsk‐
ningen går hånd i hånd med netværker l‐
knyet Jenle.
”Gravere” kan få en vigg funkon. Fonds‐
midler og Lokale Brands er nødvendige for et
succesfuldt projekt.
Mange bolde var ustandselig i luen med go‐
de argumenter, slagord om Aakjærs digtning
mm.
Så var der d l økologisk kaffe og
Jenleboller, med økologisk smør fra
Thise.

16
KULTURCENTER LIMFJORDEN—SKYTTEVEJ 12, 7800 SKIVE
Vi gør opmærksom på, at Aakjærselskabet ikke er arrangører af koncerten, men støer
koncerten med alt det vi har mulighed for. Det er rigg stort for os, at SkiveKor 13 har
taget dee floe iniav. Vi vil selvfølgelig være l stede med en bod og gode lbud.

FRA EN BOGSAMLERS HYLDER.
Af Per Per Per Mouritsen Mouritsen Mouritsen
Jeg har dligere dligere dligere fortalt om da Jep‐
pe Aakjær på et dspunkt, dspunkt, dspunkt, eer eer eer at
have udsendt en del af sine såkald‐
te julebøger, og oplevet den store
interesse herfor, besluede besluede besluede at ville
udgive 4 – 5 bibliofile bøger om
året i et lille oplag i eksklusiv kvali‐
tet.
Det blev imidlerd ikke rigg l noget, bl.a.
fordi bogtrykkeren Niels P. Thomsen, Holste‐
bro, der skulle sæe bøgerne i hånden, ikke
mente at kunne afse d l så mange bibliofile
bøger om året.
Der blev da også ’kun’ udgivet i alt 3 bibliofile
særtryk i perioden, med den første i 1925,
den næste i 1926, og i 1928 udkom den sid‐
ste, som var et genoptryk af ”Ære‐ og Takke‐
digt. Til sin gamle Skole‐By Holstebroe i Jyd‐
land” af Elias Eskildsøn Naur. Trykt 1. gang i
1667.
Disse tre bibliofile udgaver udgivet af Levin &
Munksgaard i Kjøbenhavn havde forlaget
samlet i hvert sin indbinding, hvor var indsat
hele korrespondancen mellem forfaer Jeppe
Aakjær, bogtrykker Niels P. Thomsen og Levin
& Munksgaards Forlag llige med prøvetryk
m.v.
For en del år siden kom disse 3 særbind l
salg hos en ankvarboghandler i København,
og jeg købte dem alle 3, så de i dag er i min
besiddelse. Holstebro Museum har siden vist
17
stor interesse for at købe disse 3 unikabind af
mig, hvilket jeg har afvist.
Det bibliofile genoptryk er med forord af Jep‐
pe Aakjær, og den oprindelige udgave, der
kom i handlen i 1928 dukker en gang imellem
op i ankvarboghandlernes salgslister.
Det fremgår for øvrigt af den korrespondance,
der er indbundet sammen med det færdige
resultat, at Jeppe Aakjær samdig var i kon‐
takt med såvel bogtrykker som Forlaget Levin
& Munksgaard om sin ’almindelige’ julebog,
som det år skulle være ”Svenske Jacob og
Hans Vise”, som også udkom op l julen i
1928.
Om denne julebog senere.
Samdig fremgår det også af korrespondan‐
cen, at Jeppe Aakjær på den d var langt inde
i udgivelsen af sine erindringer, hvor bind 1 og
2 var i handelen (det var ”Fra min Bie Tid”
og ”Drengeaar og Knøsekaar”), medens han
netop havde indsendt manuskriptet l 3. bind
(”Før det Dages”), som blev det sidste inden
Jeppe Aakjær døde den 22. april 1930!
I 1934 udkom ”Eerladte Erindringer” redige‐
ret og udgivet af landsarkivar Georg Saxild, Vi‐
borg.
Tidspunktet for udgivelse af den lille bibliofile
bog (Ære‐ og Takkedigt) faldt sammen med
Jeppe Aakjærs 15 måneders lange sygdoms‐
periode, hvor han fra midten af marts 1927
var indlagt først på Dr. Carl Oosens Fysisk
Kuranstalt, og siden fra november 1927 –
eer opfordring fra Nanna Aakjær på Skods‐

org Sanatorium, der også hørte under Dr.
Oosens domæne. Her var Jeppe Aakjær ind‐
l han eer 15 måneders indlæggelse blev
udskrevet i juni måned 1928.
De første breve fra Forlaget Levin & Munks‐
gaard adresseret l ’Jeppe Aakjær, p.t. Skods‐
borg’ (således breve dateret hhv 30. april
1928 og 7. maj 1928).
Den lille bibliofile bog blev trykt i 325 eksem‐
plarer, hvoraf Forlaget Levin & Munksgaard
overtog de 200 eks. l salg i boghandlerne,
hvorfor Jeppe Aakjær og Niels P. Thomsen –
eer min beregning ‐ må have delt restopla‐
get på de 125 eks. imellem sig.
18
Da bogen var færdig sendte Jeppe Aakjær et
eksemplar l Forlægger Ejnar Munksgaard
med følgende dedikaon:
Jeppe Aakjær skriver:
”Til min udmærkede Forlægger Ejnar
Munksgaard!
Holstebro! Holstebro!
Navn som Klap af Hestesko.
Deres hengivne
p.t. Kjbh. 21/11 1929 Jeppe Aakjær”
Bagerst i det omtalte bind med hele historien
om denne lille bibliofile udgave, har Forlaget
indklæbet anmeldelser af bogen fra følgende
dagblade:

Folkets Avis, Herning Dagblad (skrevet af re‐
daktør H. P. Hansen), Naonaldende, Ber‐
lingske Tidende, Ekstrabladet, Aalborg Ven‐
streblad, POLITIKEN, Viborg Ss Folkeblad.
Bagi i bogen er indlagt et udklip fra en unavn‐
given avis med en længere arkel der under
overskrien ”Paa Besøg i Naturen og hos dens
NYHED
Onsdag den 1. maj klokken 12:00
åbner Aakjærselskabet for salg af
billeer billeer billeer på neet. neet. neet. Salget foregår
på www.jenle.dk.
Der kan købes billeer på neet l alle
Aakjærselskabets offentlige arrangementer.
Da vi længe har ha lyst l at afprøve et
gammelt koncept, der har sin rod i de danske
forsamlingshuse og var på sit højeste på
Aakjærs d, så var den inde.
Det var møder, der kom l at betyde meget
for befolkningen i de erneste kroge af
Danmark. Det var her folkeoplysningen
opstod og blev et særkende for dansk kultur
og for fællesskabet. Vi vil i år aolde 4
”FORSAMLINGHUSMØDER”.
Prisen for at deltage er skruet helt i bund.
Specielt når man tænker på, at kaffen med
brød er med i prisen! Så begynder vi kl. 19:00
og sluer kl. 21:00!
Vi lægger ud den 30. maj med TV‐journalist
Uffe Bregendahl fra TV2 Midt‐Vest. Uffe har i
et par år arbejdet med en film om Esben
Aakjær. Filmen er færdig, men får først TV‐
premiere l september.
Men Uffe Bregendahl har talt med ledelsen
på TV2 Midt‐Vest om en forpræmiere på
Jenle den 30. maj 2013 klokken 19:00. Det
slap igennem nåleøjet!
19
Digter. En tur gennem Nørlyng, Gislum, Nørre,
Hindborg og Fjends Herreder af en Chrisan
Pedersen bl.a. har besøgt ’Manden paa Jenle’
‐ Jeppe Aakjær ‐ hvor Aakjær omtaler forlæg‐
ger Ejnar Munksgaard og roser for hans
hjælpsomhed med at hjemskaffe bøger l
Aakjærs eget bibliotek på Jenle.
Forsamlingshusmøderne må meget gerne
være debatskabende.
Tirsdag den 11. juni klokken 19:00 får vi
besøg af chefredaktør Poul Madsen fra
Ekstra Bladet.
I brochuren står der torsdag d. 13.
juni klokken 19:00, hvilket er
ændret l rsdag d. 11. juni
klokken 19:00!
BLIV MEDLEM AF
AAKJÆRSELSKABET

Af P. K. Nielsen Nielsen Nielsen
Turen ”I Aakjærs Fodspor” udgår
fra vejkrydset ved Daglig brugsen i
Sjørup, hvor A16 fra Viborg mod
Holstbro krydses af rute 186 Skive
– Thorning. Kør ad A16
(Holstebrovej) mod Holstebro. Lige
eer eer eer vejkrydset ligger på højre
side.
LÆGEHUSET I SJØRUP
En dag i 1890, hvor Jeppe Aakjær var hjemme
for at være hos sin syge mor, blev der skikket
bud eer den unge nys lflyede distriktslæ‐
ge dr. Rambusch i Sjørup. Han ankom sidden‐
de bag på faderens umage arbejdsvogn, men
kunne ikke slle noget op mod moderens syg‐
dom. Kun lindre, l døden indtrådte. Det var
første gang, Jeppe Aakjær og dr. Rambusch
mødtes, men bestemt ikke den sidste.
Turen med guide varer ca. 3 mer og kan
købes ved henvendelse l Aakjærselskabet.
1200,‐ kr.
20
En halv snes år senere mødtes de igen l en
gildesaen hos Mylius‐Erichsen, hvor dr.
Rambusch inviterede Jeppe Aakjær hjem l
sig i Sjørup. Denne invitaon indledte et livs‐
langt venskab. I perioden mellem Aakjærs se‐
paraon fra Marie Bregendahl og l indgåelse
af ægteskabet med Nana Krogh i 1907 boede
Jeppe Aakjær i kortere og længere perioder i
lægeboligen i Sjørup. Her skrev han blandt an‐
det digtsamlingerne ”Fri felt” og ”Rugens San‐
ge” samt romanen ”På Aægt.”
Lægeparret havde en stor vennekreds, og
derl hørte blandt andre Jacob Knudsen, My‐
lius Erichsen, Johan Skjoldborg og Achton Fri‐
is. For øvrigt havde fru Johanne været ung pi‐
ge i huset hos Jacob Knudsens forældre. Poli‐
sk interesserede var de også. De var med l
at se Det radikale Venstre i 1905. Da Lands‐
forbundet for Kvinders Valgret blev opreet i
1907 blev Johanne Rambusch landsformand.
En post hun besad l foreningens opløstes
ved indførelsen af kvindernes valgret i 1915.
Dereer blev hun som den først kvinde valgt
ind i Det radikale Venstres hovedbestyrelse.
Hun opnåede også at sidde en periode i
Landsnget. Begge holdt også folkelige taler.
Som før nævnt åbnede dee par deres hjem
for Jeppe Aakjær, og han benyede sig fligt
af det. Således er hovedparten af ”Rugens
Sange” digtet på lægeboligens østvendte
loskammer. Forklaringen giver Jeppe Aakjær
selv i forordet l 9. udgave af ”Rugens Sange”,
som udkom i 1926:
”I sommeren 1905 kom jeg hjem fra Køben‐
havn med planer l ”Rugens Sange”. Jeg var

så glad ved tanken; så sikker på min evne. Jeg
gik hver solskinsdag ud over agrene mod
Jebjerg mose og lyede l vippernes melo‐
diske ringlen i storrugen på Laust Østergaards
mark. Det gærede i mit indre indl spræng‐
ning, men det ville ingen form tage.
Grædende af skuffelse og afmagt gik jeg hver
aen l min seng. – Jeg forsøgte at skie op‐
holdssted og drog l Vesterhavet. Her under
Bovbjergs vilde og forrevne strand skabtes
høstvisen: ”Nu er sæden lang og gul”. Mere
orkede jeg ikke denne gang.
Jeg kom lbage l mit pensionat i hoved‐
staden som en fag, slagen mand. – Men
ideen blev ved at bore i mig. Kort eer nytår
1906 tog jeg aer l Jylland og slog mig ned
hos mine herlige venner læge Sigurd Ram‐
busch og hustru i Sjørup. Og nu digtede hele
serien sig selv. Der var dage, hvor jeg skrev
indl tre digte i døgnet. Det er de lykkeligste
mer, jeg har levet. Skønt jeg l der plage‐
des meget af et nærgående maveonde, der
har skåret alt for mange lyse dage ud af mit
liv, kunne jeg dog – under indtrykket af min
skaberglæde – med sandhed sige:
”Jeg bærer med smil min byrde,
jeg drager med sang mit læs;
jeg er som den lille hyrde,
der genner sit kvæg på græs.”
21
Det var i februar måned, og megen sne var
der på jorden. Jeg stod hver morgen op med
solen og gik en lang tur ud over de ensomme
korsveje, der ender i den vilde alhede. Når jeg
kom hjem, var rytmen blevet l, jeg stampede
den op af den frostklingre grus, der under
vintersolens tunge stråler lignede gyldent rav.
Når jeg kom lbage bag min lille gavlrude,
kunne jeg nu med lethed fylde formen med
skøn høststemning. Endnu vådt af blækket
blev de enkelte digte nu båret ned ad trap‐
perne og læst højt for mine brave værtsfolk…”
Eer et lille ophold fortsæes mod Holstebro,
og eer ca. 2 km går der en mindre vej
(Amstrupvej) nordpå mod Vroue og Vridsted.
Denne vej følges l den lille landsby Vroue,
hvor lægeparret Rambusch ligger begravet.
Graven findes lig bag graver‐ og
toiletbygning.
RAMBUSCH GRAVSTED PÅ
VROUE KIRKEGÅRD
I 1910 flyede lægeparret fra deres elskede
Sjørup l Aalborg, hvor dr. Rambusch ltrådte
sllingen som ssfysikus (amtslæge), men
de glemte aldrig vennerne i Sjørup og holdt
stadig forbindelsen derl. Desværre havde Si‐
gurd Rambusch’ helbred lidt skade under de
lange vinternæer i åben vogn ud over den
jyske alhede for at aflægge lægebesøg l en
paent langt fra alfarvej, så han måe lade
sig pensionere eer 8 år. Han døde i 1919, og
eer eget ønske blev han begravet på Vroue
kirkegård.
Sognets beboere samlede ind l en mono‐
mental mindesten, som rejstes i 1920, og det
står stadig på Vroue kirkegård. På stenen står
et smukt mindevers skrevet af Jeppe Aakjær.

Han bragte Hjælp, hvorhen han kom,
Thi selv hans Smil var Lægedom.
Han elsked højt det barske Land,
Her rundenom hans Gravhøjs Rand.
Nu har den træe lagt sig ned
I Midten af sin Virksomhed.
Med sorg vi gjemte Vennen væk
Ind under savnets Fugletræk.
Johanne Rambusch døde i 1944 og blev stedt
l hvile ved siden af sin mand på Vroue kirke‐
gård.
Eer besøget på Vroue kirkegård følges vejen
mod vest (Vrouevej) gennem den lille landsby.
Bemærk den smukke gamle præstegård på l
højre for vejen.
Eer ca. 2 km dukker Vridsted op. I vej‐T‐et
følges vejen nordpå (Dåsbjergvej) mod Fly og
Skive, men bemærk den nysopsae mindesten
over den historiske ”Jens Langkniv”, Jens
Olesen, der i 1600‐tallet huserede i Jylland
som en anden Robin Hood. Han mødte sin
22
skæbne netop i Vridsted præstegård, hvor
sagnet fortæller, at han eer at have
modtaget nadveren blev skudt af kaptajnen
for den afdeling, Chr.IV. havde udsendt for at
fange ham. Stenen er rejst af Vridsted borger‐
forening den 15. maj 2011 og udført af Jenny
Sørensen, Skive. Den viser den knælende Jens
Langkniv foran Vridstedpræsten Niels Paaske
umiddelbart før henreelsen.
Jeppe Aakjær har brugt denne person som
inspiraon l romanen. ”Jens Langkniv.”
I vejkrydset ca. 3 km følges vejen mod vest
(Trevadvej) l Trevad kirke og Mogenstrup.
Snart dukker Karup Å med Trevad Bro op. Til
højre for broen er der en lille P‐plads, som
man kan gøre holdt ved, men man kan også
tage turen l
TRANDUM KIRKE
der er tegnet af arkitekt J.C. Weber og opført i
røde sten på det sted, hvor der har ligget en
middelalderkirke, men som blev nedbrudt i
1554 af herremanden l Stubbegård, som så
brugte materialerne l at opføre Sevel kirke.
Kirken blev rejst for godt 19.000 kr., hvoraf en
tredjedel var indsamlet af egnens beboere.
Jeppe Aakjær fortæller i sine erindringer, ”at
hans far, Jens Peder Jensen, på sit dødsleje
tog det løe af sin svigersøn, at han sørgede
for at betale den nøj kjerk i Trånum de
kroner, han havde lovet dem.” Kirkens alter er

en kopi af alteret i Vor Frue Kirke i København
med en afstøbning af Thorvaldsens
Kristusfigur.
Eer Trandum kirke vendes lbage l
TREVAD BRO
der fører over Karup Å. Når man står på broen
og ser mod nord, har man Aakjær enge l høj‐
re for åen. Disse engarealer, der blandt andet
har inspireret Jeppe Aakjær l mange smukke
lyriske digte. Man kan også herfra se Sønder‐
gård, Jeppe Aakjærs fødehjem.
Det var på denne bro, Jeppe Aakjær l mark‐
festen den 12. juli 1908 (herom ved næste de‐
snaon) stod foran en stor folkeskare og re‐
citerede sit stor smukke digt: ”Karup Aa”. Her
skal nævnes den første og sidste strofe.
23
Nu bleges Himlen, for sol er nede,
og alt har Kvæget ædt Bugen trind;
der lugtes Pors fra den nære Hede,
og Hødu driver for dugtung Vind.
Glad Hyrdedrengen paa Vajsen synger
og Vibeflokken sin Kile slynger
med hæse Skrig over Karup Aa.
Du klare Strøm med de svale Bølger,
der duger Heden saa bredt et Bord,
med Blik ærbødigt din Krumning følger,
l hvor du dykker i dyben Fjord.
Til dine Bredder min Slægt var bundet,
ved dine Bølger jeg Liv har fundet,
du er som Traad i mit Livsvæv tvundet,
du tungt henskridende Karup Aa.

Fra Trevad bro fortsæes turen lbage ad
Trandumvej et lille stykke for at dreje mod
nord ad Aakjærsvej mod Fly. Nu kommer vi l
resterne af den lille landsby
Aakjær. Den første gård l
venstre for vejen er Jeppe
Aakjærs fødehjem, Søndergård.
I dag er det jo en moderne
kvæggård, men det var den
ikke på Aakjærs d. Bemærk,
at vejen følger Karup ådal med
isdens flade flodslee mod
vest og det bakkede
morænelandskab mod øst.
Eer kort d ser vi l højre et henvisningsskilt,
der viser vej l Aakjær Stenen. Følg vejen
skarpt l højre for kort eer at følge en s l
venstre op l Aakjærs mindesten.
MARKFESTEN I AAKJÆR.
Den 12. juli 1908 ville Jeppe Aakjær afsløre en
mindesten over sine forældre Jens Peder Jen‐
sen og Katrine Jepsdaer i Aakjær. På sin
barndomshjems mark på Kistelbak mellem
Kaphøje lod han rejse en lille granitsten, hvor‐
24
på han havde fået indhugget sit underfuldt
skønne vers:
”Her vendte Far sin Plov, aa, saa mangen, mangen gang,
naar Grålærken højt over Sandmarken sang.
Her gik min slle Mor i sin grove Kjol
og saa med tynget Blik mod synkende Sol.
Thi sae eders Søn denne liden graa Sten
l Minde om en Færd, der som Duggen var ren”
Jenle, 28. februar 1908
Jeppe Aakjær havde i den forbindelse
inviteret l en ”Markfest” – en folkefest. Det
blev et stort lløbsstykke, idet flere tusinde
var mødt op.
Ved indvielsen af mindestenen holdt Jeppe
Aakjær en tale, hvori han gjorde rede for de
gamle aakjærbønders fage og slidsomme
liv. Han sluede sin tale med disse dejlige
ord: ”Om mine forældre, l hvis ære vi rejser
denne sten, skal der kun siges de færreste
ord. Det var ærligt slidendende folk, der l
fulde besad de danske bønderfolks kærlighed
l en trofasthed mod deres jord. De levede
deres liv i dalen; derfor har vi sat stenen her i
dalen. Jeg håbe, at den lille gulspurv, der er
sådan en lille trofast fugl – som t napped et

korn i min fars hakkelsesdynge – jeg håber, at
den vil ryste duggen af sine små vinger på
denne sten en gang imellem i den årle mor‐
genstund. Og jeg fordrister mig l at håbe, at
folk, som kommer her forbi på vejen l eller
fra deres arbejde, med en tanke må mindes
de to, som hædres ved denne sten ‐ en lille
sten i dalen!”
Eer Aakjær holdt forfaeren A.C. Andersen
foredrag om den danske bondes forhold l
dyr og mennesker. Sluelig holdt distrikts‐
læge Sigurd Rambusch et kort foredrag om
bondens udviklingshistorie fra undertrykkelse
l oprejsning.
Eer en spisepause drog gæsterne ned l
Trevad Bro, hvor Jeppe Aakjær læste sit digt:
”Karup Aa”.
Tilbage l Kaphøje, hvor der blev brændt
”væk‐ildsbål” medens dansen gik. Kl. 24.00
sluede festlighederne med, at en snes
drenge – deriblandt Svend Aakjær ‐ udklædt
som hyrdedrenge stod omkring Kaphøj hver
med en fakkel i hånden og råbte i takt det
gamle hyrderåb:
”Bjergmand, bjergmand, er du derind,
kom ud med di syen egepind!”
En sidskægget bjergmand skød sig i vejret fra
højens top og holdt en festlig tale. Det vil sige,
han læste Aakjærs fremragende digt
”Bjergmands‐snak”.
Denne markfest blev forløberen for de senere
så berømte ”Jenle‐fester”, hvor den første
fandt sted den 10. juli 1910.
Videre ad Aakjærsvej mod Fly. Den første gård
på venstre side er Aakjærs fødehjem,
Søndergård”. Ved gården skråt overfor l
højre har Johannes Villadsens (Gammel
Jehannes) fage hus ligget. På vej ud af
Aakjær mod højre ligger der en gulmalet
25
bindingsværkshus. Det var oprindeligt Jens
Aakjærs hus. Jens Aakjær var Jeppe Aakjærs
storebror, som var den første ejer af Jenle.
Inde midt i Fly følges Dåsbjergvej l venstre.
Den går snart over i Solgårdsvej, hvor Fly kirke
ligger l højre for vejen. På fly kirkegård ligger
flere af Jeppe Aakjærs familiemedlemmer
begravet.
FORÆLDRENES GRAV PÅ
FLY KIRKEGÅRD
På højde med kirken
mod syd er Bregen‐
dals familiegravsted.
Overfor er Jeppe
Aakjærs første hustru, forfaeren Marie Bre‐
gendals gravsted og ved siden af er Jeppe
Aakjærs søn, rigsarkivar Svend Aakjær og hu‐
strus grav.
Lidt længere mod øst, men helt ude ved diget
mod syd (inden æ Kjerregordsstæ ledt
nurden den søndele Dig) findes Jeppe Aakjærs
forældres grav samt søsterens og svogerens,
der overtog Søndergård eer forældrene.

Forældrenes mindesten blev rejst i 1910 og
Jeppe Aakjær lod indhugge følgende lille vers:
”Saa mangen Slægt
lig knækket Rør
sank ned for denne Kirkedør.
Velsignet I som segnet her
i Læ for Sorgers Bygevejr.”
26
Ikke langt fra det østlige dige findes en lille
lgroet gravsted med en stor ulæselig natur‐
sten. Det er broderen Jens Aakjærs grav. Eer
konkursen med Jenle og mange forskellige
jobs vendte han lbage som vejmand i Fly.
Han faldt for øvrigt død om på vejen, hvor
han var i færd med at strø nyt grus i hullerne i
vejen.
Eer besøget på Fly kirkegård fortsæes mod Skive,
hvor næste stop er ved de to kirker. Man kommer ind
ad Sdr. Boulevard, og når man har passeret Karup Aa
og jernbanen drejer man l venstre ind ad
Søndergade, der sluer ved et vej‐T. Herfra følger
man l venstre Reberbanen l man når op l kirkerne.
Fra parkeringspladsen går man op mod Vor Frue
Kirke, den hvide, og ser eer et skilt, der viser vej l
Aakjærpigen. Og snart står vi det monument, der blev
rejst l minde om Jeppe Aakjær i 1944.
”AAKJÆR ”AAKJÆR‐PIGEN”
”AAKJÆR PIGEN”
Da Jeppe Aakjær døde i 1930 besluede Skive
by at rejse et monument for egnens kendte
digter, men man kunne ikke blive enige om
udseendet, så det kom l at trække ud. Under
krigen lykkedes det dog, og i 1944 rejsetes så
”Aakjær‐pigen” på kirkebakken i Skive ud mod
Karup ådal.
Monumentet foresller en liggende bondepi‐
ge ved en rugmark. Kunstneren er den kendte
billedhugger Anker Hoffmann.

Skulpturen er lhugget i granit og har følgen‐
de inskripon hentet fra forspillet l ”Rugen
Sange”:
”Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod,
jeg lyer og jeg lyer, l det synger i mit Blod.”
Eer denne smukke oplevelse følges
Reberbanen lbage mod øst, og i krydset ved
City Syd drejes mod nord ad Nørre Boulevard.
I det andet rundkørsel holdes l højre ad
Furvej l et vej‐Y, hvor man kører ad
Glyngørevej ca. 10 km. for at følge Bostrupvej
l højre mod Jebjerg, hvor Bostrupvej
fortsæer i Vestergade. Ved dennes ophør
holdes l venstre ad Kirkegade, der senere
fører over i Roslevvej. Ved Salling Eerskole er
rejst en.
SKULPTUR AF JEPPE AA AAK‐
K‐
JÆR
Den blev indviet den 7. november 2009 på ini‐
av af Aakjærselskabet og støet af Spare‐
kassen Midt‐Vests fond, Branding Skiveegnen
samt Salling Eerskole. Skulpturen er fremsl‐
let af den dansk‐italienske kunstner Misja
Rasmussen Kristoffersen. Skulpturen foresl‐
ler Jeppe Aakjær siddende med ansigtet mod
det sted, hvor det første mejeri i Jebjerg blev
27
opført. Her boede han i en årrække i længere
og kortere perioder hos sin gode ven, mejeri‐
sten Esper Andersen, og her skrev han blandt
andet store dele af romanen ”Vredens Børn”.
Ved indvielsen talte kunstneren om skulptu‐
rens udseende: ”Det jeg har lagt vægt på, er,
at han har rullet sine ærmer op. Grunden l
det er, at han er klar l at slå sig ned og klar l
at arbejde! Han er klar l at forstå det folk og
komme lbage for at have en base i sin rod‐
løshed.”
Billedkunstneren Misja Rasmussen Kristoffer‐
sen fortæller om sit værk Aakjærskulpturen i
Jebjerg.
Kør lbage og før kirken følges Østergade, der
går over i Gråstenvej l Aakjærsvej (551). Drej
l venstre. Eer kort d drejer Jenlevej l
højre. Følg den l JENLE, Nana og Jeppe
Aakjærs kunstnerhjem.
Go’ tur!

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET
“Aakjærselskabet”
er en folkelig og kulturel sammenslutning
for alle, der interesserer sig for mennesket
Jeppe Aakjær, hans forfaerskab, hans om‐
faende folkeoplysende indsats i samden
og hans kulturelle eermæle.
Selskabet blev set den 21. januar 1980, i
halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.
Selskabets formål:
Selskabets formål er at bidrage l og
koordinere forskningen og at fremme
undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐
faerskab, at forestå og medvirke ved
udgivelsen af forfaerskabet, og at bi‐
drage l varetagelsen og formidlingen
af de l forfaerskabet og Jenles
knyede kulturværdier (Se § 8,2).
Selskabet bemyndiges l at uddele en
årlig Aakjær‐pris.
Formålet vedtaget på generalforsamling på
Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:
hp://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf
Bliv medlem af Aakjærselskabet
TRYK hp://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp
28
ØNSKER IKKE NI‐MAILEN
TRYK HER
ni@jenle.dk?subject=Ophør
ØNSKER NI‐MAILEN
TRYK HER
ni@jenle.dk?subject=Nyhed
OPLYSNINGER OM
NI‐MAILEN
NI‐mailen er en automail, der kun
læses teknologisk. Man kan derfor
ikke anvende mail‐adressen l kon‐
takt med Aakjærselskabet.
Adressen er kun beregnet l lmel‐
ding og afmelding af ni‐mailen.
Kopiering
Uddrag af indholdet i nyheds‐
mailen må gengives i overens‐
stemmelse med god citatskik
og tydelig kildeangivelse.
Hele arkler må kun gengives
eer aale med Aakjærsel‐
Ansvarshavende:
Formand: Henning Linderoth (H.L.)
Næsormand: Peder Krisan Niel‐
sen (P.K.)
Koordinator: Vinnie Linderoth
(V.L.)
Sekretær: Annalise Jensen (A.J)
Andre:
Per Mouritsen (P.M.)
Henning H. Boller (H.B.)