Urinvejsinfektioner og urinvejskatetre - Coloplast

Urinvejsinfektioner og urinvejskatetre
af sygehuserhvervet UVI er steget
siden1999, og at brugen af transuretrale
KAD måske igen ikke er optimal.
Fra flere studier (9,11-15) er det velkendt,
at sygehuserhvervet UVI har en tæt
relation til brugen af transuretralt
KAD, og at en øget forekomst af UVI
er korreleret til større risiko for at udvikle
bakterier i blodet (bakteriæmi),
som i sidste ende fører til en øget
dødelighed. Overføres tal fra tidligere
europæiske studier, vil omkring 11%
af de indlagte patienter på danske
sygehuse formentligt få anlagt transuretralt
KAD (12) , og 10-40% af disse
patienter vil udvikle bakteriuri (11,16) .
Det skønnes, at 10-30% af patienter
med bakterier i urinen får feber eller
andre symptomer på UVI (11,17) , og
SIDE 4 • FOKUS PÅ INKONTINENS SPECIAL 3-2006
at 1-4% af disse patienter udvikler
blodforgiftning (sepsis) (16,18-21) . Et
dansk retrospektivt studie af 3.500
bakteriæmier viste, at 59% var
erhvervet på sygehuset, 46% udgik
fra en forudgående UVI,og 28% var
relateret til brugen af kateter (22) .
I udlandet har man fundet, at mere
end 17% af de fundne sygehuserhvervede
bakteriæmier skyldes for-
udgående UVI (23) , og dødeligheden i
gruppen af patienter med bakteriuri
forårsaget bakteriæmi er rapporteret
til at være 13-30% (19,24,25) . Ifølge flere
internationale undersøgelser medfører
sygehuserhvervet UVI en øget
indlæggelsestid på 1-5 dage (23,26-29) ,
hvilket formentligt også gør sig gældende
i Danmark. Skal man prøve
at give et skøn over, hvad denne
øgede indlæggelsestid koster det
danske sygehusvæsen, kunne det
skønsmæssigt ligge mellem 109,8
og 548,8 mill. kr. om året på landsplan
(se beregning i Tabel 2). Udover
dette, vil der også være øgede
udgifter til f.eks. medicin og bleer/
uridomer, hvilket ikke er undersøgt
nærmere. Der vil derfor være mange
liv at redde og betragtelige summer at
spare ved at nedbringe forekomsten
af sygehuserhvervet UVI.
Smittekilder og risikofaktorer
UVI skyldes i de fleste tilfælde, at
tarmbakterier, hovedsageligt fra
patientens egen bakterieflora (endogen
smitte), vandrer op i blæren
gennem urinrøret (urethra), hvor
Tabel 2 - Estimater for øgede udgifter som følge af ekstra indlæggelsestid pga. sygehuserhvervede
urinvejsinfektioner
Tal som ligger til grund for beregnede estimater:
Antal uskrevne patienter (2002)
Prævalens af urinvejinfektioner (2003)
Ekstra liggedage ved infektion
DRG-taksten (2005)
(Infektioner i nyrer og urinveje hos patienter over 15 år)
Gennemsnitlig indlæggelsestid (2004)
(Infektioner i nyrer og urinveje hos patienter over 15 år)
Omkostninger pr. dag
(Infektioner i nyrer og urinveje hos patienter over 15 år)
Beregning af estimat ved én dags ekstra indlæggelse:
691.368 pt. x 2,9% x 1 dag x 5.474 kr. pr. dag = 109,8 mill. kr.
Beregning af estimat ved fem dages ekstra indlæggelse:
691.368 pt. x 2,9% x 5 dage x 5.474 kr. pr. dag = 548,8 mill. kr.
691.368 pt. (48)
2,9% (1)
(23, 26-29)
1-5 dage
21.897 kr. (49)
4 dage (50)
21.897 kr.
4 dage af 5.474 kr. pr. dag
de danner et stadigt voksende lag
af bakterier omgivet af et beskyttende
slimlag, en såkaldt biofilm.
Bakterierne stammer fra området
omkring endetarmsåbningen (anus)
og deres vandring op gennem urinrøret
modvirkes bl.a. rent fysisk, når
bakterierne skylles ud som følge af
den tilbagevendende urinstrøm ved
vandladning. Desuden findes der
lokale immunologiske mekanismer i
urinrørets slimhinde, som normalt vil
nedkæmpe eventuelle bakterieangreb.
På hospitalerne kan bakterier også
overføres ved krydsinfektion fra
andre patienter eller personalet
(eksogen smitte), oftest via forurenede
hænder, ved brug af ikke-sterilt
udstyr, ved spredning fra urinposen
langs kateteret eller ved brud på
det lukkede drænagesystem. Det er
således påvist, at risikoen for at få
UVI i forbindelse med brug af KAD er
tre gange større, hvis man ligger på
stue med en patient med KAD (30) .
Risikofaktorer uden for sygehuset
Den hyppigste risikofaktor for at
pådrage sig en UVI uden for sygehuset
er personens køn, idet kvinder
har en betydelig øget risiko i forhold
til mænd, hvilket menes at skyldes
kvinders kortere afstand fra endetarmsåbningen
til urinrøret, samt den
kortere længde på urinrøret. Fysisk
skade på urinrøret, f.eks. ved nyligt
vaginalt samleje, forsinket vandladning
efter vaginalt samleje og brug
af cremebehandlede kondomer er
risikofaktorer hos kvinder. Ældre
kvinder har øget risiko for UVI og
tilbagevendende (recidiverende) UVI.
Dette er oftest en følge af den mindre
elasticitet i blærens og urinrørets
muskulatur, der kommer med alderen
og efter graviditet, samt eventuelt
fremfald (prolaps) af blæren, som
betyder, at blæren ikke tømmes fuldstændigt.
En ufuldstændig tømning
af blæren bevirker, at der efter hver
vandladning vil være urin tilbage i
blæren (residualurin). Residualurinen
vil fungere som et reservoir for opformering
af patogene bakterier, der
kan give UVI. Ældre mennesker, der
pludselig bliver sengeliggende af andre
årsager, har en generelt større infektionsrisiko
end patienter, som selv
kan gå på toilettet, idet de ofte ikke
indtager tilstrækkeligt med væske og
ikke har regelmæssig vandladning,
som kan modvirke UVI.
Recidiverende UVI ses hyppigt hos
kvinder. Risikofaktorer for recidiverende
UVI er nyligt vaginalt samleje, brug af
pessar eller spermicidcreme, en ny
seksualpartner, første UVI før 15-års
alderen og en moder, som har haft
UVI. Hos ældre mænd vil det primært
være vandladningsproblemer som
følge af forstørret blærehalskirtel
(prostatahypertrofi), der er skyld i
UVI. Også her vil en ufuldstændig
tømning af blæren bevirke, at der
vil være residualurin i blæren, og dermed
øget risiko for bakterievækst.
Risikofaktorer på sygehuset
Den hyppigste risikofaktor for at
pådrage sig en sygehuserhvervet
UVI er brug af transuretral KAD.
Risikoen for at få kateterrelateret UVI
afhænger af kateterisationstypen
og metoden, samt varigheden for
kateterisationen. Risikoen for UVI er
størst ved brug af transuretralt KAD.
Suprapubisk kateterisation er mindre
risikofyldt ved korttidskateterisation
(