Konstruktion af autenticitet

More documents

Recommendations

Info

1.3. Metodiske overvejelser Omdrejningspunktet for inddragelse af forskellige teorier indenfor reproduktion, perception, tavs viden og praktisk klogskab og diskussion af disse i forhold til problemformuleringen, er at få den viden som skal bruges for at begrunde fremstilling og design af et Stingkompendium. Indhold og udformning vil jeg forholde mig til ud fra faglig kildekritik og brugervenlighed. Jeg vil anvende typologi til analyse af sting’s udførsel og anvendelighed og lade dette ligge til grund for at foretage udvælgelse af indhold. Gennem interview og samtaler med arkæologer, tekstilhåndværkere og tekstilarkæologer ansat ved henholdsvis Lejre Arkæologiske Forsøgscenter, Trelleborg vikingeborg og Centre for Textile Research, Københavns Universitet, vil jeg afsøge og diskutere teorier og stingteknikker til grund for en vurdering af mit materiale. Gennem litteratur og forelæsninger har jeg udvalgt nogle teoretikere som begrunder forskellige aspekter, som er indeholdt i problemformuleringen. Konstruktion vil jeg diskutere gennem filosoffen Michael Polanyi (Polanyi, 2000) og filosoffen Bengt Molander (Molander 1993). Autenticitet vil jeg diskutere gennem Ph.d. Bruno Ingemann (Ingemann 2003) og Ph.d. Frede V. Nielsen (Nielsen 1998). Kildebehandling af fragmentfund er en omfattende opgave, og der inddrages kun nordeuropæisk materiale. 2. Begrebsafklaring Stingkompendium, ifølge ordbog over det danske sprog betyder ordet kompendium: en samling af centrale udsnit af en større sammenhængende tekst. Den sammenhængende tekst består af to dele, den ene del er den metodisk og teoretisk begrundende tekst, som er denne opgave. Den anden del er analyse af arkæologiske kildematerialer og analyse af syteknik, redskaber og materialer. Det er samling af centrale udsnit i anden del som vil fremstå i Stingkompendiet. 3. Positionering 3.1. hvorfor konstruere autenticitet? Kulturminister, Brian Mikkelsen, udtalte i Politiken d. 10. november 2007 i et interview om lukningstruede museer: ”Det er vigtigt at vide, hvor man kommer fra. Det er vigtigt, at vi har et fundament at bygge på”. Denne udtalelse bakkes op af museumsdirektør Morten Meldgaard i samme artikel med, at museer skal bevare den danske kulturarv og skal dele ud af den og forske i den. At fremstille, udstille og anvende forhistoriske dragter i museumssammenhæng har altså flere formål. Som identitetsskabende for det enkelte menneske, hvor etnologen Lene Otto (Kragelund & Otto, 2005, p. 33-49) sætter forbindelse mellem den kulturelle kontekst og vores identitet og erindring. Hun taler om to former for erindring, den personlige erindring, som er kropslige erfaringer, følelsesmæssige forhold og selvforståelse, og den kollektive erindring, som er deltagelse i iscenesættelser og ritualer, at eje historiske genstande og besøge historiske steder. For forskningen har det betydning, at forskere ved fremstilling og brug af dragter eller andre genstande opnår indsigt i materielle og immaterielle forhold om fortiden.
Derudover er der dannelse, som ikke er direkte nævnt i artiklen, og den æstetiske oplevelse. ”Menneskelig dannelse er æstetisk dannelse”, siger dr.phil. Kirsten Drotner (Drotner, 2006, p.125), og dette udsagn kan begrunde, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi bevarer, deler ud af og forsker i den danske kulturarv. Og at det derfor ikke er ligegyldigt hvordan vi fremstiller og udstiller fortidens dragter. Og der er for mig ingen tvivl om, at der fortsat skal finde en formidling af vores fortid sted. Og her vil jeg mene at autenticitet er et vigtigt spørgsmål. 3.2. hvorfor er dette interessant i et materielt kulturstudie? Som beskrevet i indledningen relaterer denne opgave til tekstilforskning hvor tid, rum og miljø afgrænses til kommunikation, refleksion og handling inden for en bestemt didaktisk og undervisningsmæssig ramme. Jeg vil med denne opgave og stingkompendiet gøre opmærksom på den viden som håndværkskundskab består i og sætte den i forbindelse med arkæologiske studier. Jeg ønsker kommunikation og dialog mellem forskellige vidensskabere, hvor jeg kan bistå med formidling af og forskning i håndværksmæssige kundskaber. Jeg har blandt andet haft kontakt med tekstilarkæolog Katrine Vestergård, som sammen med tekstilforsker Lena Hammerlund har fået anerkendt et speciale om Stofproduktion i Nordeuropa i 1100-1500. En, for denne opgave og min position, interessant konklusion blev: ”Således har den viden, der ligger skjult i håndværkets kundskab, vist sig at være højest anvendelig i den arkæologiske tekstilforskning. Også andre genstandsområder indenfor arkæologisk forskning vil i samme grad kunne drage nytte af håndværkskundskab”. (Vestergård, 2005, p.1) 3.3. Kildekritik Jeg konfronteres flere gange med en problemstilling, som er velkendt blandt andet hos arkæologer, nemlig kildekritik og kildebrug. Dele af denne opgave baseres på skriftligt kildemateriale, hvor jeg har foretaget selektive valg i håbet om en vis validitet. Og samtidig for at understrege fraværet af kilder angående syteknikker i dragter har jeg gennemset mindst 35 danske, engelske og tyske bøger af valide forfattere om dragter og oldtidsfund og heraf fundet 5 som indeholder tilsammen ca. 16 sider der beskriver syteknik. 4. Udformning af Stingkompendiet 4.1. Analyse af typologier Udfærdigelse af dette Stingkompendium beror udelukkende på kopier af optegnelser over arkæologiske fund, men for at få vidensrelevans er det væsentligt at tage afkodning af betydninger i betragtning. Den franske sociolog Pierre Bourdieu udtrykker sig om konkrete karakteristika: ”at fænomener ikke må blive en projektiv test, men bringes i overensstemmelse med andre afdækkede betydninger, netop fordi de konstitueres og kontekstueres af og i disse betydninger”. (Panofsky og Bourdieu, 2002, p.146). Betydninger i denne sammenhæng er de håndværksmæssige betydninger om materiale, redskab og proces og ikke den immaterielle betydning den enkelte dragt har haft. Det projektive, ser jeg er, det anvendte problem blandt tekstilere, som fremstiller dragter, ofte som kopier af kopier og som ikke konstruerer autentisk arbejde, som er begrundet beskrevet. Derfor har jeg valgt at systematisere den viden der allerede eksisterer om syning og sting i tekstilarkæologien og i fagfaglig viden. Dette er gjort ved at opdele i typologier som er almindelig anvendt metode i arkæologien. Begrundelsen for at anvende typologi som metode, er opgavens tætte forbindelse til artefakter i arkæologiens materielle kultur.
Page 1: STUDERENDES OPGAVER: EKSEMPEL 2 Kon
Page 5 and 6: Produktion er den oprindeligt frems
Page 7: 7. Faglig udfordring 7.1. Egen proc

Konstruktion af autenticitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?