Kvababbelser - Knud Heickendorff

”Ih ja, hvor var det pænt af hende. Du kan da tage ham din ven
med, hvis du har lyst. Jeg kan lige høre hende sige det med selvopofrelse
i stemmen. Når nu det ikke kan være anderledes! Hun har
virkelig taget sig sammen.”
”Det er da et lille fremskridt, er det ikke?”
”Jo bevares, jeg skal jo også nok tage med i morgen. Jeg trængte
bare til kun at være dig og mig i aften.” Arne vender ham om og trykker
sig helt tæt ind til ham. Tandhjulene i maven bliver smurt igen,
og han lægger armene om sin elskede og lader sig kramme. Arne
giver sig til at gnave i hans hals, mens han trykker sit underliv ind
mod hans.
”Altså Arne, vi skal snart gå!”
”Hmm,” brummer Arne og kysser ham videre ned til kravekanten,
kigger ham dybt i øjnene med det der lystne blik, som altid gør
John blød i knæene. Så griber han fat i kraven og flår med en resolut
bevægelse T-shirten i stykker og lader sin tunge spille på Johns ene
brystvorte, niver ham lidt hårdt i den anden og lader sig glide ned
på knæ foran John, som fniser og lægger hovedet lidt tilbage. Han
ånder lettet op: Arnes humør er godt igen. Det skal nok blive en
god aften.
”Så bliver vi altså nødt til at tage en taxa ...”
10