Kvababbelser - Knud Heickendorff

Recommendations

Info

Kapitel 2 J ohn glæder sig til i aften, hvor han for første gang skal præsentere sin kæreste for Jesper og Peter. Han bliver helt varm indeni ved tanken, mens han sidder på toilettet med hovedet hvilende i hænderne og tisser færdig. Hvis han rækker hånden ud, kan han nå Arne, som står ved spejlet i deres lille badeværelse og lader skraberen fjerne bane efter bane af barberskum. I starten af forholdet punkede Arne ham tit for at sidde ned og tisse, men sådan har han nu lært det hjemmefra af sin mor. Og har hun ikke ret måske? Man slipper da for al den uappetitlige strinten ved siden af, som hun siger. Nu hænder det faktisk, at Arne også sætter sig for at tisse, men mest når han er i godt humør. Hvis der har været en kurre på tråden, insisterer han stadig på sin ret til at stå op. ”Er du faldet i staver?” brummer Arne. ”Hvad? Nej, vi skal nok til at se at komme af sted, tror du ikke?” spørger John, mens han ryster af og dupper efter med et stykke toiletpapir. ”Er du da selv parat?” Arne kaster et par håndfulde vand i ansigtet, tørrer sig og forsvinder ind i deres soveværelse hvor klædeskabet står. Bare han nu er i godt humør. John vasker hænder, finder lige den lille saks i toiletskabet og klipper hurtigt et par små, kun let vildfarne totter af sit i forvejen nydelige og tæt trimmede fuldskæg. ”Så er jeg næsten klar, Peter kan vist godt lide, man kommer til tiden.” ”Derfor behøver vi vel ikke skynde os mere end højst nødvendigt. Der er masser af tid. Hvor mange bliver vi egentlig? Shit! Hvaffor en skorte skal jeg nu tage på?” ”Den blå der er da meget pæn. Vi bliver fire: Dig og mig og Peter 8
og Jesper.” Han trænger lige til at læne sig lidt ind og mærke duften af Arne. Min kæreste. Han nyder at smage på ordene. Arne står med den blå skjorte i den ene hånd og en hvid i den anden, ryster på hovedet og hænger dem begge tilbage i skabet. Han finder en hvid, stram T-shirt, som han trækker over hovedet, så han får skubbet John væk i bevægelsen. ”Hvorfor skal jeg overhovedet med?” spørger han, da hovedet er kommet gennem halsåbningen. John griber også ud efter en hvid T-shirt: ”Hvad mener du? Selvfølgelig skal du da med! Er den her ikke meget pæn?” ”Nej, kan du ikke godt finde noget andet? Jeg gider altså ikke, vi skal rende rundt i det samme tøj og ligne sådan et pænt ægtepar! Og hvorfor er det nu pludselig blevet en selvfølge? Det er da dig, der kender dem?” I stedet for at svare griber John en blå T-shirt, trækker den hastigt på og går ind til vinduet i stuen og stiller sig og kigger ned på Nørrebrogade. Hvad skal han svare? Han vil bare gerne have Arne med og vise ham frem for de andre; Se: her er min kæreste! Er der nu noget galt i det? Nede på gaden myldrer fodgængere, cyklister og biler næsten lige så kaotisk som det mylder, der er i hans hoved. Nu havde han lige glædet sig sådan. Hvorfor kan Arne ikke se det? Han skal tvinge sig til ikke at løbe ind og gemme sig under dynen. Arne kommer hen og stiller sig bag ved ham og lægger armene om ham. ”Selvfølgelig skal jeg nok tage med. Tag det roligt! Jeg tror bare ikke, det bliver særlig skægt at møde dine frelste ø-lejr-venner. Og i morgen skal vi ud og besøge din mor, for at det ikke skal være løgn.” ”Det var da meget rart, hun for en gangs skyld selv foreslog, du kunne tage med,” siger John og mærker, hvordan dårligt smurte tandhjul rumler i hans mave og sender små bølger af syre op i hans hals. 9
Page 1 and 2: Knud Heickendorff KVA BABBELSER Rom
Page 3 and 4: Kapitel 1 Fredag Gider han overhove
Page 5 and 6: ger og sådan noget. Bager en masse
Page 7: over i badeanstalten i Sjællandsga

Kvababbelser - Knud Heickendorff

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?