Horton 2009 STORT VAND - tæt på - Dansk Kano Ekspeditions Klub

6
Der har været 6 formænd. Claus Kjærby
(1990-1992), Jesper Duer (1992-1993), Joakim
(1993-2001), Mikkel Jungersen (2001-2007),
Rasmus Holst (2007-2009) og derefter undertegnede.
Den første formand var jo selvskrevet som
ideskaber bag klubben og ”hard core” æventyr.
Dernæst fulgte fiskeenthusiasten Jesper, som
blev kendt for sin særlige solofos-teknik med store
sten placeret foran i kanoen, og så selvfølgelig
for sine lange ”søforklaringer” (hvem husker ikke
Jesper der trak meget store torsk i land på videoen
fra optakten til Nunavut-ekspeditionen).
Herefter fulgte klubbens længst siddende formand,
Mr. Kano – Joakim som ud over at have
padlet en rasende masse kano i Canada også
besidder en evne til at ”gå planken ud” efter tre
øl, der er utallige eksempler, men mest tydeligt er
jo nok den julefrokost hvor Joakim vandt en læderjakke
i gavelegen og ikke undrede sig over at
den lignede hans egen til forveksling før end han
fandt sin pung i inderlommen.
Herefter tog klubbens unge komet, Mikkel,
over. Mikkel er også fiskeenthusiast til fingerspidserne,
stor naturelsker og kendt for sin manglende
sted- og retningssans, hvilket har givet ham
tilnavnet Tyrrel (efter en Canadisk ekspeditionsleder
der led en krank skæbne fordi han ikke kunne
finde vej). Joakim og Mikkel er i øvrigt også
fælles om at dyrke nøgen-eksponering og er således
mig bekendt de to eneste fra klubben der
har poseret på forsiden af anerkendte friluftsmagasiner
i bar røv!
Efter Mikkel var det Rasmus der tog over.
Rasmus skylder vi en stor tak for at han via sine
kontakter til Dansk Rafting Klub og en ihærdig
indsats for at få klubben oplysningsgodkendt har
sørget for at klubben nu har fået nogle rammer
som vi gik og sukkede efter i 18 år mens vores
fartøjer var strategisk placerede i henholdvis et
luder-kvarter og op af en HA rockerborg.
Om mig selv har jeg ikke meget at sige, ud
over at jeg er af en utrolig beskeden natur. Det
er dog for nylig gået op for mig at jeg er den ældste
formand klubben endnu har haft og det er jeg
ikke specielt stolt af.
Medlemmer
Ved stiftelsen var der 12 medlemmer, hvoraf 8
stadig er i klubben. Jeg blev selv optaget i denne
ærværdige klub 1991 og husker at vi gennem flere
af de første år brugte alle kontingentindtægter
på at betale for en Old Town Tripper kano som vi
havde købt af Hans-Michael. Det var en tid hvor
vi altid skulle låne os frem til biler når vi tog på
klubtur til Mörrumsåen. Så kørte vi op til Bertil
Olsson i Träryd og lejede aluminiumskanoer som
vi så gav en ordentlig omgang tæsk på Mörrum.
Fospadlingsudstyret bestod af et par danske militærbukser
købt på overskudslageret i Århusgade
for 60 kr (de var sjovt nok altid 20 cm for vige
i livet og vejede 15 kg når man havde været ud at
svømme i en fos) på overkroppen havde man uld,
uld og uld og uden på det hele et sæt regntøj. I
stedet for en hjælm var en blød filthat et populært
valg. Myggenettene var hjemmehæklede og moderne
ting som fleece trøjer, Therm-a-rest stole,
Gore-Tex og tørdragter var slet ikke opfundet.
Joh, det var tider, hvor det krævede både mandsmod
og gudsfrygt at padle fos.
Det var også den gang at der lå Bill Masons
”Path of the paddle”, Cliff Jacobsens ”Canoing
Wild rivers” og Peter Bangs ”Afsted” på natbordet.
Nå, men efter 5 år var der 38 medlemmer og
4 fartøjer (2 turkanoer, en foskano og en Dancer
foskajak). Nu var der kommet rigtig gang i klubben
og en del af medlemmerne havde nu fået
deres egne biler. Det var værre end i starten
for typisk var forældrenes biler i bedre stand en
medlemmernes. Jeg husker især Joakims Zastava
og Henrik Lambers Fiat station-wagon med
hul i køleren. Efter 10 år var vi oppe på 72 med-