Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt - Erhvervsstyrelsen

Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt
Det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 720 af 25. juni 2010 om
ændring af årsregnskabsloven m.v., at lovens bestemmelser om revisionspligten
skal underkastes særlig overvågning.
I 2008 blev der udarbejdet en evaluering af de første erfaringer med
mulighed for fravalg af revision for regnskabsåret 2006. Efterfølgende
er der blevet udarbejdet en årlig evaluering af erfaringerne med muligheden
for fravalg af revision. Overordnet ligger der de samme typer
analyser til grund for undersøgelserne.
Den 1. juni 2010 vedtog Folketinget den seneste lempelse af revisionspligten.
Denne lempelse indebærer, at omsætningsstørrelsen er hævet
fra 3 mio. kr. til 8 mio. kr. og balancesummen fra 1,5 mio. kr. til 4 mio.
kr. Antal ansatte fastholdes uændret på 12 heltidsbeskæftigede. Efter
lovforslaget vil det fortsat gælde, at virksomheder, der besidder kapitalandele,
og erhvervsdrivende fonde ikke kan fravælge revision uanset
størrelse. Lempelsen træder i kraft for regnskabsår, der starter 1. januar
2011 eller senere. Lempelsen har derfor ingen betydning for denne evaluering,
som er foretaget på baggrund af 2009 årsrapporterne.
Ved de tidligere evalueringer er der blevet identificeret følgende emner,
som evalueringen bør omfatte:
• Opgørelse over antallet af virksomheder, der har fravalgt revision
• Virksomhedernes brug af revisorer til andre opgaver end revision
• Størrelsen af de faktiske besparelser ved lempelsen af revisionspligten
• Overholdelse af betingelserne for at undlade revision
• Risikoen for en forringet regnskabskvalitet
• Ulovlige aktionærlån
• Opgørelse over antallet af virksomheder, der pålægges revision
• Risikoen for tab af skatteprovenu ved en udvidelse af ordningen
for revisionsfritagelse
30. maj 2012
/laf
/sim
Sag
ERHVERVSSTYRELSEN
Kampmannsgade 1
1780 København V
Tlf. 33 30 77 00
Fax 33 30 77 99
CVR-nr 10 15 08 17
eogs@eogs.dk
www.eogs.dk
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET

• Ressourceforbruget til skattekontrollen
• Risikoen for øget økonomisk kriminalitet
I forbindelse med drøftelser med følgegruppen af evalueringen for
2009 vedrørende årsrapporter for 2007 blev det yderligere aftalt, at der
skulle foretages en analyse/kortlægning af følgende problemstillinger:
• Opgørelse af, hvor mange tomme selskaber, der er i stikprøven,
herunder hvor mange af disse, der har fravalgt revision.
• Opgørelse af, hvor stor en andel af fejlene i forbindelse med
fravalg af revision, som alene er formelle fejl ved fravalget og
ikke fejl, der skyldes, at selskabet ikke kan fravælge revision.
I de følgende afsnit gives en redegørelse for de observationer, det har
været muligt at foretage for regnskabsåret 2009 1 .
1. Antal virksomheder der har fravalgt revision
Erhvervsstyrelsen 2 har i samarbejde med SKAT fået foretaget en opgørelse
af de selskaber, som har fravalgt revision. SKAT har foretaget et
dataudtræk med baggrund i indtastede data i felterne 100 - 107 i selskabsselvangivelsen.
SKAT oplyser, at man for indkomståret 2009 modtog indberetninger
fra i alt 208.574 aktie- og anpartsselskaber (2008: 202.730). 18.124 har
overfor SKAT angivet, at årsrapporten er uden revisorerklæring (”nej”
i felt 103), dvs. revisor er valgt fra (2008: 17.100). Herudover har
8.836 selskaber angivet, at de har fået en eller anden form for revisorbistand,
men ikke egentlig revision (2008: 6.474). Samlet set har
26.960 selskaber fravalgt revision (2008: 23.574). 72.900 virksomheder
skønnes at have haft muligheden for at fravælge revision. Det svarer
til, at 37,0 % af de virksomheder, der for regnskabsåret 2009 havde
muligheden for at fravælge revision, har benyttet denne mulighed.
2. Virksomhedernes brug af revisorer til andre opgaver end revision
Folketingets Erhvervsudvalg stillede i 2005-06 under behandlingen af
lovforslaget om bl.a. revisionspligt spørgsmål om virksomhedernes
kontakt til en revisor, hvis de fravælger revision.
I forhold til regnskaberne for 2009 er der gennemført en stikprøve på
300 regnskaber, hvor revision er fravalgt. Stikprøven viser, at blandt de
1
Skæve regnskabsår er også medtaget, hvorfor der forekommer regnskaber for årene
2008/2009.
2
Tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen er en ny styrelse, der er
oprettet pr. 1. januar 2012. Opgaverne blev tidligere varetaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Erhvervs- og Byggestyrelsen samt IT- og Telestyrelsen.
2/17

selskaber, der har fravalgt revision, har 14,7 % (2008: 7,6 %) en erklæring
om review eller regnskabsassistance fra en statsautoriseret eller
registreret revisor i deres årsrapport. 13,7 % (2008: 13,0 %) af årsrapporterne
er udarbejdet på revisors brevpapir. I alt 28,3 % af de årsrapporter,
hvor revision er fravalgt, har således fået assistance fra en regnskabskyndig.
Tabel 1: Antal ureviderede årsrapporter med anden assistance
Omsætning i mio. kr.
Revisionserklæring
indsendt
med regnskabet
Årsrapporten er
udarbejdet på
revisors papir
0 - ½ mio. 33 25 58
½ - 2 mio. 8 13 21
> 2 mio. 3 3 6
Antal i alt 44 41 85
I % af stikprøven 14,7 13,7 28,3
3. Størrelsen af de faktiske besparelser
Den faktiske besparelse måles ved at gange størrelsen af det gennemsnitlige
revisionshonorar for virksomheder i forskellige omsætningsintervaller
med antallet af virksomheder, der benytter sig af muligheden
for at fravælge revision.
SKAT har oplyst en omsætningsfordeling af de 26.960 virksomheder,
der har fravalgt revision. Fra en undersøgelse af revisionshonorarer
kender vi tal for priserne på revision. Undersøgelsen blev foretaget af
Deloitte blandt 303 udvalgte virksomheders revisorer. Undersøgelsen
er foretaget i perioden fra november 2002 til april 2003, og priserne på
honorarerne er prisfremskrevet.
Den følgende tabel viser, hvordan de virksomheder, der har fravalgt
revision, fordeler sig på størrelseskategorier. Samtidig vises gennemsnitspriserne
for revision, tillagt omkostningen til den tid, der anvendes
internt i virksomheden i forbindelse med en revision 3 .
3 Iflg. AMVAB-målingen på årsregnskabsloven fra januar 2004 udgør de interne omkostninger
(tidsforbrug) i virksomheden 23 pct. af den samlede omkostning til revision.
I alt
3/17

Tabel 2: Fordeling af virksomheder og omkostninger til revision
Omsætning Fordeling af
ureviderede
virksomheder (%)
Gennemsnitsomkostning
til revision (kr.)
0-½ mio. 83,8 % 8.773
½-2 mio. 10,5 % 12.448
2-5 mio. 4,0 % 17.605
> 5 mio. 1,7 % 27.349
I alt 100 % 9.828
Med udgangspunkt i disse oplysninger kan det skønnes, at virksomhederne
for regnskabsåret 2009 har fravalgt revision for 260-265 mio. kr.
(2008: 210-215 mio. kr.).
4. Kontrol af betingelserne for at fravælge revision
Iflg. årsregnskabsloven kan selskaber kun fravælge revision, hvis de
opfylder visse betingelser. Dels skal de opfylde størrelsesgrænserne for
balance, nettoomsætning og antal heltidsbeskæftigede. Dels må de ikke
besidde kapitalandele i andre virksomheder og derigennem udøve betydelig
indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige
eller finansielle ledelse.
Hertil kommer en række oplysningskrav. For det første skal det i tilknytning
til ledelsespåtegningen oplyses, hvis generalforsamlingen eller
det tilsvarende godkendelsesorgan har truffet beslutning om, at årsregnskabet
for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. For det
andet skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen
erklære, om virksomheden opfylder betingelserne for at fravælge
revision. Oplysningskravene om fravalg af revision samt at revisor
er frameldt hos Erhvervsstyrelsen, betegnes i denne sammenhæng
som de formelle oplysningskrav.
Erhvervsstyrelsen har gennemgået 122 tilfældigt udvalgte regnskaber,
hvor revision er fravalgt, uden at alle kravene er opfyldt. Gennemgangen
viser, at det i mange tilfælde alene er de formelle oplysningskrav,
der ikke er opfyldt i forbindelse med fravalg af revision. I et mindre
omfang er fravalget sket på et forkert grundlag, enten fordi virksomheden
via kapitalandele har betydelig indflydelse på andre virksomheder,
eller fordi størrelsesgrænserne i årsregnskabslovens § 135 ikke er opfyldt
(se tabel 5 for uddybning).
5. Regnskabernes kvalitet
Erhvervsstyrelsen har foretaget en omfattende analyse af, i hvilket omfang
selskaberne overholder reglerne i årsregnskabsloven. Det er sket
ved stikprøvevis at udtage og undersøge modtagne årsrapporter for at
4/17

konstatere åbenbare overtrædelser af årsregnskabsloven. Med åbenbare
overtrædelser menes forhold, som er konstaterbare ved en umiddelbar
gennemgang af årsrapporten.
De åbenbare overtrædelser, som kan konstateres ved en umiddelbar
gennemgang af årsrapporten, har primært karakter af formelle formkrav
og manglende opfyldelse af oplysningskrav i for eksempel årsregnskabets
afsnit om anvendt regnskabspraksis. Disse fejl skyldes for
det meste manglende kendskab til lovgivningens formkrav. De behøver
derfor ikke betyde manglende opfyldelse af årsregnskabslovens overordnede
krav om, at årsregnskabet skal give et retvisende billede af
virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Det er dog en udfordring, at 12,7 % (2008: 9,6 %) af de ureviderede
regnskaber indeholder fejl, der udelukkende knytter sig til de formelle
oplysningskrav vedrørende fravalget af revision (se tabel 4 for uddybning).
Styrelsen har udført kvalitetskontrol af i alt 1.198 2009-regnskaber.
Regnskaberne er tilfældigt udvalgt. Stikprøven fordeler sig på følgende
måde:
• 300 regnskaber fra virksomheder, der opfylder betingelserne for
fravalg af revision, men som frivilligt har indsendt reviderede
regnskaber
• 300 regnskaber fra virksomheder, der har fravalgt revision
• 299 regnskaber fra virksomheder, der har kapitalandele i andre
virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på disses
driftsmæssige eller finansielle ledelse, og som derfor ikke kan
fravælge revision.
• 299 regnskaber fra B-virksomheder, som ikke opfylder størrelsesgrænserne
for at fravælge revision.
For disse stikprøver er opgjort antallet af fejl, hvor reaktionen har været
enten at kræve omgående berigtigelse eller at forlange overtrædelserne
berigtiget i årsrapporten for det efterfølgende regnskabsår.
5/17

De overordnede resultater fra stikprøverne fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 3: Fejl i årsrapporterne på alle B selskaber
Kan fravælge revision Kan ikke fravælge revision
Frivilligt reviderede
regnskaber Har fravalgt
Andre B selskaber
over størrelsesgrænserne
Fejl i % 30,6 43,7 (31,0)
Betydelig
indflydelse
41,1 24,3
Stikprøvestørrelse 300 300 299 299
Tal i parentes = korrigeret for de som udelukkende har fejl i de formelle oplysningskrav i forbindelse med fravalg af revision.
Antallet af fejl er højere for selskaber, der har fravalgt revision, end for
selskaber, der frivilligt eller tvunget har fået deres regnskaber revideret.
Undersøgelsen viser, at der er fejl i 43,7 % af de selskaber, hvor revision
er fravalgt. I 2008-regnskaberne var fejlandelen for de virksomheder,
der har fravalgt revision på 41,3 %.
Når fejlprocenten i årsrapporterne med fravalgt revision korrigeres for
mangler vedrørende de formelle oplysningskrav i forbindelse med fravalget,
vil fejlprocenten være 31,0 % (2008: 31,7 %). De formelle oplysningskrav
ved fravalg kan i sagens natur ikke være en fejl i de reviderede
årsrapporter, hvorfor deres fejlprocent ikke skal korrigeres til
sammenligning.
Med en fejlprocent på 31,0 % i de årsrapporter, som har fravalgt revision,
er fejlprocenten ikke væsentlig højere end for de årsrapporter,
hvor der er foretaget revision.
Man kan tillige sammenligne kvaliteten af ureviderede regnskaber, alt
efter om en revisor har afgivet en review- eller assistanceerklæring.
Til det formål har Erhvervsstyrelsen set nærmere på de 300 regnskaber
for regnskabsåret 2009, som ikke er revideret af en statsautoriseret eller
registreret revisor.
6/17

Andelen af fejl, som har resulteret i et krav om omgående berigtigelse
eller påtale om at bringe forholdet i orden i den kommende årsrapport,
fremgår af følgende tabel:
Tabel 4: Fejl i årsrapporterne fra virksomheder, som kan fravælge
revision
Har ikke
fravalgt
revision Har fravalgt revision
Frivilligt reviderede
regnskaber
Ureviderede
regnskaber
med erklæring
Regnskaber
udarbejdet
på revisors
papir
Regnskaber uden
erklæring og ej på
revisors brevpapir
Fejl i % 30,6 34,1 (18,2) 17,1 (14,7) 50,7 (36,3)
Stikprøvestørrelse
300
44 41 215
Tal i parentes = korrigeret for de som udelukkende har fejl i de formelle oplysningskrav i forbindelse med fravalg af revision.
Det fremgår af ovenstående tabel (som er en specifikation af tabel 3), at
der er flere fejl blandt de årsrapporter, der er uden erklæring, end dem,
som indeholder en erklæring fra en revisor. I parentes er angivet fejlandelen
korrigeret for fejl i de formelle oplysningskrav ved fravalg af
revision. Sidstnævnte fejltype udgør som tidligere nævnt 12,7 %.
De hyppigst forekommende fejl i årsrapporterne for de fire forskellige
grupper af virksomheder fremgår af bilag 1.
Det er som tidligere nævnt hyppigt forekommende, at virksomheder,
der fravælger revision, foretager formelle fejl i fravalget. Formelle fejl
vil sige, at der mangler oplysninger om fravalget i årsrapporten. Det er
en fejl, som kun kan forekomme i regnskaber med fravalgt revision, og
som derfor vil forøge denne gruppe virksomheders fejlprocent.
Undersøgelsen viser, at 40,7 % (2008:36,7 %) af de virksomheder, der
fravælger revision, foretager fejl ved fravalget.
Fejlene ved fravalg af revision kan opdeles i to kategorier:
1. Dem af ren formel karakter, det vil sige, hvor der mangler oplysninger
om fravalget af revision, men hvor virksomheden opfylder
kravene for at kunne fravælge revision.
2. De virksomheder, som ikke opfylder størrelsesgrænserne eller
som ejer kapitalandele, og derfor ikke kan fravælge revision.
300
7/17

Tabel 5: Fejl ved fravalg af revision:
Virksomheden har kun fejl i de formelle
oplysningskrav eller mangler at fra-
melde revisor hos Erhvervsstyrelsen.
Virksomheden opfylder ikke størrelsesgrænser
eller ejer kapitalandele.
Antal Procent
95 4
78 %
27
22 %
122 100 %
Tabel 5 viser, at 78 % af fejlene ved fravalg af revision skyldes, at ikke
alle de formelle oplysningskrav er opfyldt. 22 % af fejlene ved fravalgene
skyldes, at selskabets værdier er for store, eller at selskabet ejer
kapitalandele. Når det konstateres, at et selskab, som har fravalgt revision,
er for stort eller ejer kapitalandele, bliver selskabet bedt om omgående
berigtigelse, det vil sige, der skal indsendes en ny revideret årsrapport
til styrelsen.
Ved udgangen af 2010 lancerede Erhvervsstyrelsen en ny digital løsning
til indsendelse af årsrapporter for virksomheder i regnskabsklasse
B (Regnskab 2.0 - Basis). I løsningen er det muligt at danne og indsende
sin årsrapport digitalt til styrelsen.
Udover at løsningen er bygget op på en simpel og overskuelig måde, er
der indbygget intelligens i løsningen, så bl.a. de informationer, som allerede
er registreret, automatisk vises i løsningen. Herudover gives der
i løsningen vejledning om reglerne for fravalg af revision med henblik
på at undgå formelle fejl på området. Løsningen gør det altså nemmere
at indberette regnskabsoplysninger og samtidig overholde de formelle
krav.
6. Ulovlige aktionærlån
Erhvervsstyrelsen har i evalueringsperioden haft fokus på forekomsten
af ulovlige aktionærlån, som styrelsen bliver opmærksom på bl.a. gennem
stikprøveundersøgelser af regnskaber.
4 Bemærk, at der kan være andre fejl end de manglende formelle oplysningskrav i de 95
årsrapporter, som er opgjort i tabel 5.
8/17

Via gennemgangen af stikprøver har styrelsen fundet følgende antal
ulovlige aktionærlån, udtrykt i procent:
Tabel 6: Ulovlige aktionærlån
Kan fravælge revision Kan ikke fravælge revision
Frivilligt reviderede
regnskaber Har fravalgt
Andre B selskaber
over størrelsesgrænserne
Ulovlige A-lån i % 9,3 4,0
Betydelig
indflydelse
10,7 4,3
Stikprøvestørrelse 300 300 299 299
7. Tomme selskaber
Ved følgegruppens evaluering af 2007 undersøgelsen blev der stillet
spørgsmålstegn ved, hvor mange af de, som har fravalgt revision, der
er tomme selskaber. Tomme selskaber er karakteriseret ved ingen aktivitet.
Rene investeringsselskaber er således ikke tomme selskaber.
Der er foretaget en optælling af tomme selskaber i den tilfældigt udvalgte
stikprøve. Ud af de 1.198 årsrapporter, der er udvalgt, er 21 årsrapporter
fra såkaldte tomme selskaber. Det svarer til 1,8 % af den
samlede stikprøve. 19 af disse selskaber har fravalgt revision (2 får foretaget
revision). Der er fejl i 9 af årsrapporterne, hvilket svarer til en
fejlprocent på 42,8 %.
Tomme selskaber præger således ikke analysens resultat. Samtidig kan
det konstateres, at andelen af fejl for tomme selskaber er på niveau med
de øvrige selskaber.
8. Opgørelse over antallet af virksomheder der pålægges revision
Der er i lovgivningen mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan pålægge
revision af et ellers urevideret regnskab.
I henhold til § 135, stk. 6, i årsregnskabsloven kan en virksomhed ikke
fravælge revision, når virksomheden eller dens eneejer accepterer et
bødeforlæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af
selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen.
I disse tilfælde skal virksomhedens regnskab for det følgende
regnskabsår revideres 5 . Erhvervsstyrelsen kan forlænge den periode,
hvor virksomhedens regnskab skal revideres, med op til 2 regnskabsår.
Der har endnu ikke været eksempler på, at virksomheder er
blevet pålagt tvungen revision efter § 135, stk. 6 i årsregnskabsloven.
5 Ved lov nr. 720 af 25. juni 2010 er denne bestemmelse ændret, således at virksomhedens
regnskab for de tre følgende regnskabsår skal revideres. Bestemmelsen er trådt i
kraft pr. 1. januar 2011.
9/17

Endvidere kan Erhvervsstyrelsen i henhold til § 135, stk. 7, beslutte, at
en virksomhed ikke kan fravælge revision for de to følgende regnskabsår,
hvis styrelsen ved gennemgang af årsrapporten konstaterer
væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller
regnskabslovgivningen. I særlige tilfælde kan Erhvervsstyrelsen beslutte
at forlænge denne periode med yderligere et år. Erhvervsstyrelsen
har pålagt et mindre antal virksomheder tvungen revision efter § 135,
stk. 7.
I forlængelse af lempelsen i 2006 af revisionspligten blev der indgået
aftale med SKAT om – for indkomståret 2006 og senere – at underrette
Erhvervsstyrelsen om bødeforlæg, hvor et selskab eller dets eneejer accepterer
et bødeforlæg for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
Aftalen omfatter også underretning om domme, hvor et selskab eller
dets eneejer er blevet dømt for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen
for indkomståret 2006 og frem. Vedtagelse af en bøde eller
en afgørelse ved domstolene ligger sidst i et længerevarende forløb, et
forløb, hvor SKAT først skal finde og rette de ansvarspådragende fejl,
og hvor selskabet kan vælge at klage over afgørelsen. Styrelsen har i
løbet af 2010 modtaget underretning om et mindre antal sager, hvor en
virksomhed eller eneejeren har accepteret et bødeforlæg for overtrædelse
af skatte- og afgiftslovgivningen. I de pågældende sager er virksomhederne
enten under konkurs eller får allerede foretaget revision af
deres årsrapporter. Der er således ikke sket underretning til styrelsen
om virksomheder, der har accepteret et bødeforlæg, og som samtidig
har haft fravalgt revision.
Der er løbende en del selskaber, der har fravalgt revision, men som ikke
opfylder betingelserne herfor, og derfor får deres regnskab returneret
med påbud om, at det skal revideres.
9. Skatteprovenu, skattekontrol og økonomisk kriminalitet
Indsats overfor selskabers skatteafregning gennemføres efter ”Den bærende
strategi” med det udgangspunkt, at langt de fleste ønsker at efterleve
reglerne, og at en betydelig del af de, der overtræder reglerne, gør
det på grund af mangel på kendskab til reglerne i højere grad end af ond
vilje. Dette er også tilgangen til selskaber, der har fravalgt revision af deres
årsrapport.
Tilrettelæggelse af indsatsen sker med baggrund af en afvejning af risiko
og væsentlighed, og med udgangspunkt i analyser heraf opnår SKAT at
kunne gå målrettet efter modspillerne. Der differentieres mellem de
værktøjer, der sikrer bedst effekt i forhold til medspillerne (vejledning
mv.) og modspillerne (kontrol, straf mv.).
10/17

Indsatsstrategien har fokus på, hvilken effekt indsatsen har på regelefterlevelsen
og det samlede skatte- og afgiftsprovenu, og effekten måles og
vurderes ud fra de indsatsprojekter mv., som afvejningen af risiko og
væsentlighed giver grundlag for at gennemføre.
Undersøgelse af regelefterlevelse via kontrol af tilfældigt udvalgte selskaber
- compliance undersøgelser
Graden af regelefterlevelse undersøges i såkaldte compliance undersøgelser
med tilfældig udvælgelse af selskaber til gennemgang og kontrol
af deres skatteafregning.
Det er sket vedrørende skatteafregningen for 2006 og 2008, hvor henholdsvis
2.959 aktie- og anpartsselskaber og 807 aktie- og anpartsselskaber
har indgået. Med data fra disse undersøgelser og ved at kæde til,
hvad selskaberne har oplyst i deres selvangivelse om revisorbistand, kan
der opgøres følgende fejlprocenter (uden moms):
Tabel 7: Fejlprocenter – data fra compliance undersøgelse 2006 og
2008
Selskaber med
revideret års-
rapport
Skatteafregningen 2006 Skatteafregningen 2008
Antal
selskaber
Fejl
procent
Usikkerhedsinterval
% point
Antal
selskaber
Fej
lpr
oce
nt
2.846 35 +/- 2 754 48 +/- 4
Usikkerhedsinterval
% point
Selskaber uden 113 41 +/- 9 53 33 +/- 13
revideret
rapportårs-
I alt 2.959 35 +/- 2 807 47 +/- 4
Sammen indikerer dette ikke større andel af fejlbehæftede selvangivelser,
når revision af årsrapporten er valgt fra.
Nærmere gennemgang af data fra compliance undersøgelsen for 2008
viser, at indkomstreguleringer er større, når revision af årsrapporten er
valgt fra, og at der er relativt flere modspillere (dvs. selskaber, der ikke
ønsker at følge skatte- og afgiftsreglerne) i gruppen af selskaber, hvor
årsrapporten ikke er revideret, jf. nedenstående tabel.
11/17

Tabel 8: Indkomstreguleringer (netto) – compliance undersøgelsen
2008
Antal Indkomstre- Andel af Usikker-
selskaber gulering modspillere hedsinter
med fejl (gennemsnit)
val
% point
Selskaber med 358 111.358 7 % +/- 2
revideret
rapportårs-
Selskaber uden 17 250.914 35 % +/- 13
revideret
rapportårs-
I alt 375 117.728 9 %
Der foreligger ikke en tilsvarende fordeling af indkomstreguleringer fra
compliance undersøgelsen for 2006.
Andel af modspillere beror på en rating af selskabet og en vurdering af, i
hvilken grad det har efterlevet skatte- og afgiftsreglerne. Vurderingen
har fundet sted i forbindelse ved afslutning af den enkelte kontrol, og
begåede fejl er her bedømt på en skala fra ubevidste fejl til egentlig
snyd.
Om årsrapporten er revideret eller ej er sket på basis af, hvad selskaberne
har oplyst i deres selvangivelse, og som led i compliance undersøgelserne
er det ikke blevet kontrolleret, om tilkendegivelsen har været
rigtig. Herudover gøres opmærksom på, at det er relativt få selskaber,
hvor årsrapporten ikke er revideret, der har indgået i undersøgelserne.
Landsdækkende indsatsprojekt mod forbehold eller supplerende oplysninger
i årsrapporten
Indsatsprojektet har haft udgangspunkt i forbehold eller supplerende oplysninger
om overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen, men andre
forbehold eller supplerende oplysninger, fx om ulovlige aktionærlån, har
også været behandlet.
Samlet har projektet omfattet 705 selskaber, heraf 128 selskaber med
ulovligt aktionærlån, hvor indsatsen er sket i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.
Indsatsen er gennemført på den måde, at der først er sendt et brev til selskaberne
med anmodning om en tilbagemelding på, om forholdet, der er
afgivet forbehold eller supplerende oplysninger om, er bragt i orden, og
hvilke initiativer, der er gennemført.
Selskaber, der ikke har besvaret brevet, er blevet kontrolleret, medens
indsendte besvarelser/tilbagemeldinger er blevet vurderet og undersøgt,
hvor det er skønnet relevant.
12/17

Overordnet har projektet sigtet på, at:
• nedsætte antal af forbehold
• fejl i angivelser rettes og helst af selskabet selv,
• forbedre vejledningen, så selskaberne nemmere kan udfylde
selvangivelsen rigtig
• nedsætte antallet af ulovlige aktionærlån
Med 237 afsluttede kontrolsager er der for 72 selskaber (svarende til en
træfprocent på ca. 30 %) sket regulering af skattepligtig indkomst på
samlet 9,4 mio. kr. og regulering af moms på samlet 15,4 mio. kr.
I 10 tilfælde er de begåede fejl vurderet så alvorlige, at det vurderes, om
strafansvar skal gøres gældende.
En del af momsreguleringerne er sket ved, at selskaber har indsendt en
efterangivelse i forlængelse af henvendelsen fra SKAT, sådan er forholdet
er berigtiget uden at nærmere kontrol er vurderet nødvendig.
Afledt af reguleringerne hos selskaberne er der sket indkomstreguleringer
hos 70 personer (ejere eller ansatte) på samlet 10,2 mio. kr.
Tilbage er 217 uafsluttede sager, bl.a. nogle mere tidskrævende, da selskaberne
ikke har ”spillet med” og det er nødvendigt at bruge dagbøder
for at få materiale og oplysninger.
De 128 ulovlige aktionærlån udgjorde til sammen 242 mio. kr., og som
resultat af indsatsen er lån på 140 mio. kr. indfriet, og afledt er der sket
ændring af selskabers skattepligtige indkomst på 7,2 mio. kr. og indkomstforhøjelser
hos personer på 2,9 mio. kr.
Indsatsen mod forbehold og supplerende oplysninger i årsrapporten forventes
at fortsætte i 2012.
Regionalt indsatsprojekt i SKAT Midtjylland mod selskaber, der har fravalgt
bistand fra godkendt revisor
I SKAT Midtjylland er gennemført et regionalt indsatsprojekt mod selskaber,
der har fravalgt bistand fra en godkendt revisor (statsautoriseret
eller registreret revisor).
Indsatsprojektet har først og fremmest sigtet på at reducere mængden af
fejl i årsregnskab, opgørelse af den skattepligtige indkomst samt i angivelser
på andre område såsom moms, A-skat mv.
Projektet har taget afsæt i oplysninger, som selskaberne har afgivet i
selvangivelsen for indkomståret 2008, og er startet op med et brev til
788 selskaber uden revisorbistand med information om risikoen for fejl
og om, at SKAT Midtjylland i 2010 og 2011 vil gennemføre kontrol.
Sigtet med brevet var at give selskaberne mulighed for at indhente nød-
13/17

vendig hjælp fra enten revisor eller SKAT, før selvangivelsen for indkomståret
2009 blev indgivet.
Kontroldelen af projektet har taget udgangspunkt i selvangivelser for
indkomståret 2009 og har omfattet 88 selskaber, hvoraf der er konstateret
fejl i skatteafregningen hos 35 af dem svarende til træfprocent på ca.
40 % med en samlet forhøjelse (netto) af skattepligtig indkomst på
1.771.127 kr. - dækkende over indkomstforhøjelser på samlet 3.208.337
kr. og indkomstnedsættelser på samlet 1.437.210 kr.
Om karakteren af indkomstændringerne kan oplyses følgende:
• 6 selskaber er ændret vedrørende manglende omsætning - med et
samlet beløb på 546.089 kr.
• 10 selskaber er ændret vedrørende varekøb - med et samlet beløb
på 384.187 kr. Fejlene dækker hovedsagelig over opgørelsesfejl i
varelagerreguleringen, men der er også fundet enkelte fejl, hvor
aktionærens private udgifter er fratrukket under varekøb.
• 12 selskaber er ændret vedrørende fratrukne private udgifter med
et samlet beløb på 26.862 kr.
• 8 selskaber er ændret vedrørende finansielle omkostninger med
et samlet beløb på 355.764 kr. Fejlene er opstået grundet manglende
regulering af værdipapirer eller manglende forrentning af
mellemregning.
• 3 selskaber er ændret vedrørende personaleomkostninger med et
samlet beløb på 19.660 kr. Fejlene skyldes manglende lønindberetning
eller manglende bogføring af tidligere indberettet løn.
• 21 selskaber er ændret vedrørende aktionærudgifter, herunder
frie goder, med et samlet på 1.895.435 kr. De største af ændringerne
skyldes manglende beskatning af frie gode, såsom fri bolig
og fri bil.
• 2 selskaber har selvangivet positiv skattepligtig indkomst. Undersøgelsen
har vist, at disse indkomster ikke var reelle, hvorfor
selskabernes indkomst er nedsat med et samlet beløb på
1.319.631 kr.. Selskaberne har selvangivet den positive indkomst,
da de ved at påvise det har haft mulighed for at tilføre selskaberne
kapital (låne penge).
• 5 selskaber er ændret vedrørende konvertering fra regnskabsmæssigt
resultat til skattepligtig indkomst med et samlet beløb på
97.919 kr., dvs. de fejlagtigt har selvangivet det opgjorte regnskabsmæssige
resultat.
En del selskaber har flere typer indkomstreguleringer, og ovenstående
antal selskaber svarer derfor ikke til det samlede antal selskaber, hvori
der er fundet fejl i skatteafregningen.
Hovedindtrykket fra projektet er, at selskaber fravælger revisor af økonomiske
årsager, eller fordi selskabet finder, at forholdene ikke er mere
komplicerede end at de selv kan finde ud af at udarbejde årsregnskab og
opgøre det skattemæssige resultat.
14/17

I enkelte tilfælde er det konstateret, at et holdingselskab i strid med reglerne
har valgt en revisor fra og dermed heller ikke fået deres årsrapport
revideret.
Planen var at gennemføre kontrol af 300 selskaber, men det er ikke sket
som følge af, at kontrolressourcer i stedet er prioriteret til landsdækkende
indsatsprojekter. Tanken var også at belyse, om der er branchemæssige
tendenser i fravalget af revisorbistand, men det er der ikke opnået
viden om.
10. Risikoen for øget økonomisk kriminalitet
Til belysning af risikoen for øget kriminalitet som en konsekvens af muligheden
for fravalg af revision har Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
Kriminalitet (SØK) i august 2011 gennemgået straffesager behandlet
af SØK i perioden fra 1. august 2010 til 31. juli 2011.
SØK har endvidere gennemgået underretninger modtaget på hvidvaskningsområdet,
navnlig med fokus på konsekvensen af revisorers underretningspligt.
Det kan på grundlag af undersøgelsen konstateres, at SØK ikke har behandlet
traditionelle straffesager, som involverer virksomheder, der har
fravalgt revision. Dog har SØK modtaget tre underretninger fra revisorer
vedrørende eventuel hvidvaskning af udbytter fra strafbare forhold og
finansiering af terrorisme.
Det er herefter SØK’s opfattelse, at den lempede revisionspligt fremdeles
ikke har medført et forøget omfang af den økonomiske kriminalitet.
15/17

BILAG 1
Opgørelse af oftest forekommende fejltyper fra gennemgangen af 2009
årsrapporter. Bemærk, at der kan være flere fejltyper i den enkelte årsrapport.
Fravalgt revision:
Fejl i
Fejltype
procent
Der er ikke i ledelsespåtegningen erklæret, at betingelserne
for fravalg af revision er opfyldt eller revisor er ikke frameldt
hos Erhvervsstyrelsen.
31,6
Virksomhedens anvendte regnskabspraksis er mangelfuld. 9,0
Virksomheden udøver betydelig indflydelse på andre virksomheder,
men har fravalgt revision.
8,3
Der mangler sammenligningstal. 6,3
Virksomheden har ikke oplyst om navn, hjemsted eller retsform
for hver datter- og associeret virksomhed.
6,0
Virksomheden har ikke opdelt gælden i kort og lang gæld,
eller der mangler oplysning om gæld, der forfalder om mere
end 5 år.
5,3
Virksomheden har ydet lån til/sikkerhedsstillelse for selskabsdeltagere
eller ledelse i selskabet.
4,0
Frivilligt reviderede regnskaber:
Fejl i
Fejltype
procent
Der er ikke foretaget afskrivninger på ejendomme og/eller
der er ikke foretaget dagsværdiregulering af ejendomme. 11,7
Virksomheden har ydet lån til/sikkerhedsstillelse for selskabsdeltagere
eller ledelse i selskabet.
9,3
Fejl i påtegning, forkert revisor anmeldt, eller revisor har ikke
beskikkelse som registreret eller statsautoriseret revisor. 6,7
Årsrapporten mangler dirigentens underskrift. 4,0
Virksomheden har indregnet investeringsaktiv til dagsværdi,
men har ikke reguleret den finansielle forpligtelse vedrørende
disse aktiviteter til dagsværdi.
4,0
Aktieselskaber har ikke oplyst om navn, bopæl eller hjemsted
for ejerne ifølge fortegnelse på årsrapportens aflæggelsestidspunkt.
3,3
Virksomheden har ikke opdelt gælden i kort og lang gæld,
eller der mangler oplysning om gæld, der forfalder om mere
end 5 år.
5,3
16/17

Andre B selskaber over størrelsesgrænserne:
Fejl i
Fejltype
procent
Aktieselskaber har ikke oplyst om navn, bopæl eller hjemsted
for ejerne ifølge fortegnelse på årsrapportens aflæggelsestidspunkt.
7,0
Der er ikke foretaget afskrivninger på ejendomme og/eller
der er ikke foretaget dagsværdiregulering af ejendomme. 4,3
Virksomheden har ydet lån til/sikkerhedsstillelse for selskabsdeltagere
eller ledelse i selskabet.
4,3
Fejl i påtegning, forkert revisor anmeldt, eller revisor har ikke
beskikkelse om registreret eller statsautoriseret revisor. 3,3
Årsrapporten mangler dirigentens underskrift. 2,7
Virksomheden har ikke opdelt gælden i kort og lang gæld,
eller der mangler oplysning om gæld, der forfalder om mere
end 5 år.
2,3
Virksomheden har indtegnet investeringsaktiv til dagsværdi,
men har ikke reguleret den finansielle forpligtelse vedrørende
disse aktiviteter til dagsværdi.
1,7
Betydelig indflydelse:
Fejltype
Virksomheden har ikke oplyst om navn, hjemsted eller retsform
for hver datter- og associeret virksomhed.
Der er ikke foretaget afskrivninger på ejendomme og/eller
der er ikke foretaget dagsværdiregulering af ejendomme.
Virksomheden har ydet lån til/sikkerhedsstillelse for selskabsdeltagere
eller ledelse i selskabet.
Virksomheden har ikke opdelt gælden i kort og lang gæld,
eller der mangler oplysning om gæld, der forfalder om mere
end 5 år.
Aktieselskaber har ikke oplyst om navn, bopæl eller hjemsted
for ejerne ifølge fortegnelse på årsrapportens aflæggelsestidspunkt.
Fejl i påtegning, forkert revisor anmeldt, eller revisor har ikke
beskikkelse som registreret eller statsautoriseret revisor.
Virksomheden har indtegnet investeringsaktiv til dagsværdi,
men har ikke reguleret den finansielle forpligtelse vedrørende
disse aktiviteter til dagsværdi.
Fejl i
procent
30,8
16,4
10,7
5,7
3,3
3,0
3,0
17/17