www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang
www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang
www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
tredie symbol: fødslen, som optager en<br />
nok så stor plads på forskellige steder<br />
i stykket. Allerede i akt 2 gør Willi<br />
Kuhn biskop Sehnil – hans navn taler<br />
for sig selv – opmærksom på, at hans<br />
Mester, Jesus, ikke gik ”Fredens og<br />
Forstaaelsens Vej” (s. 204), og det er<br />
billedet af ”Kvinden, der fødte sit Barn<br />
med Smerte”, der falder ham ind, når<br />
han tænker på sit lands skæbne. Og når<br />
kongen i fjerde akt konstaterer, at solen<br />
skinner, mener han, at den har ”taget sit<br />
Lykønskningssmil paa” for at ”gratulere<br />
med det nye Donlands Fødsel”. (s. 218)<br />
Han fremhæver i øvrigt omtalte symbolik<br />
endnu stærkere, når han oplyser, at<br />
det har taget netop ni måneder – den<br />
normale længde for et svangerskab –<br />
før man kunne komme så langt, og han<br />
fastsætter undfangelsestidspunktet til<br />
den dag, hvor hans statsminister, Willi<br />
Kuhn, bogstaveligt talt har hjulpet ham i<br />
seng næsten mod hans vilje for at kunne<br />
træffe de autoritære beslutninger, han<br />
anså for nødvendige. En af disse bestod i<br />
at føre krig mod nabolandet. Kuhns plan<br />
er ikke at afsætte kongen. ”Er Kongen<br />
en stærk Mand, bien, lad ham styre selv.<br />
Er han svag, kan den, der duer til at<br />
styre, let faa ham i sin Magt og saa styre<br />
i hans Navn.” (s. 207) Han er endvidere<br />
overbevist om, at ”Menneskene er<br />
hverken onde eller gode, men en Ting<br />
saa uhyggeligt midt derimellem, at kun<br />
en Djævel kan herske over dem.” Og<br />
”den Rolle vil [han] ofre sig for Stykket<br />
at tage [sig] paa”. (s. 208) Det er ikke<br />
en let vej, den stærke mand er kaldet til<br />
at gå. ”Jeg førte mit Folk ind i Krigens<br />
Lidelse, fordi jeg vilde dets Lykke. [...]<br />
For Lykken avles af Lidelsen.” (s. 219)<br />
Det karakteristiske er, at Munks første<br />
politiske skuespil indeholder alle de<br />
elementer, man kan betegne som hans<br />
18<br />
syn på politisk ansvar: det forudsætter<br />
offersind og kræver, at man er i stand<br />
til at holde ud i krisesituationer, hvad<br />
det end måtte koste, indtil løsningen<br />
kommer. Det begreb, han spontant fandt<br />
på, var kairos, vel at mærke ved at sætte<br />
det i forbindelse med lægekunsten og<br />
det militære – landet er i krigstilstand –,<br />
som det allerede var tilfældet i den gamle<br />
græske kulturtradition. Forestillingen<br />
om at en modningsproces – en<br />
smertefuld besindelse – er nødvendig,<br />
spiller en afgørende rolle i den slags<br />
handlingsfilosofi. Det er det stik<br />
modsatte af tilfældighed.<br />
Der findes en afgørende forskel mellem<br />
den velvillige men viljesvage konge og<br />
hans statsminister. Mens denne – en<br />
urokkelig diktatortype – er ”usvigeligt<br />
forvisset om, at hvad [han] nu gør, er<br />
rigtigt” (s. 209), synes kongen, at man<br />
principielt ikke kan være sikker i sin<br />
sag. Han indrømmer beredvilligt, at<br />
han ikke duer; men han tilføjer meget<br />
betegnende: ”Men der kan jo komme<br />
en anden, der er bedre begavet og kan<br />
tænke det Stykke længere. Og der kan<br />
komme en tredie, ikke sandt?” (s. 215)<br />
Han udvikler ikke denne tanke; men<br />
det er klart, at han her henviser til en<br />
anden dimension af tiden end den, hans<br />
statsminister er vant til. Som det hurtige<br />
handlingsmenneske han er, lever Willi<br />
Kuhn udelukkende her og nu.<br />
8. Fugl Fønix – evigheden og nuet<br />
Det andet ungdomsskuespil, jeg her vil<br />
henvise til, er Fugl Fønix. Den modsætning<br />
i tidsopfattelsen, jeg netop<br />
har peget på i Operationen, spiller her<br />
en afgørende rolle. Den allerførste<br />
regibemærkning i Fugl Fønix definerer<br />
tidsrammen på en ejendommelig<br />
måde: ”Tiden er et Par Aarhundreder,