27.07.2013 Views

Svenske indvandrere i Roskildeområdet ... - Roskilde Museum

Svenske indvandrere i Roskildeområdet ... - Roskilde Museum

Svenske indvandrere i Roskildeområdet ... - Roskilde Museum

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

også i vinterhalvåret. Der var f.eks. tærskearbejde, hvor registreringen<br />

nævner en tærskemand på Østrupgård og en i Kildebrønde, som skulle<br />

flytte til Kirkerup.<br />

<strong>Roskilde</strong>s nabokommune mod øst, Høje-Taastrup, var et typisk<br />

landbrugsområde, og kirkebøgernes tilgangslister 1835-75 viser, at<br />

tjenestefolk fra Sverige ankom i alle årets måneder. Langt de fleste kom<br />

dog i maj og november, hvor skiftedagene lå, henholdsvis 26% og<br />

23%, så her har beskæftigelsen været næsten ligeså stor om vinteren<br />

som om sommeren. 18<br />

I 1845 var der ingen svenske tjenestefolk og kun 1 ældre arbejdsmand<br />

tilbage i <strong><strong>Roskilde</strong>området</strong>s landbrug, så de dårlige tider efter<br />

1808 og den langvarige landbrugskrise har åbenbart sat en effektiv<br />

stopper for den svenske indvandring af arbejdskraft. Ved folketællingen<br />

i 1845 konstaterede man i flere sogne især i Voldborg herred en vis<br />

nedgang i folketallet, som blev forklaret med, at de unge måtte søge<br />

arbejde udenfor sognet, og at bønderne holdt færre folk som følge af<br />

ophævelsen af hoveriet.<br />

Håndværk og industri<br />

Der blev registreret 7 håndværkere i <strong><strong>Roskilde</strong>området</strong> i 1808, hvoraf 3<br />

var gifte landsbyhåndværkere, og 4 var ugifte og arbejdede i den begyndende<br />

industri, 3 som møllersvende i Vintremøller og 1 som garversvend<br />

i Langtved. Hertil kommer en husmand og daglejer i Langtved,<br />

der var garversvend ved Egholms fabrik i 1801, samt en husmand<br />

og fisker i Sankt Jørgensbjerg, der havde været møllersvend ved<br />

Kattinge værk i 1787. 19 De var begge gift, havde børn og havde boet<br />

i Danmark 30 og 26 år.<br />

Som bekendt har der i århundreder været tradition for, at håndværkere<br />

i Europa drog ”på valsen” som led i deres uddannelse.<br />

<strong>Svenske</strong> håndværkere har selvfølgelig ikke været anderledes i den<br />

henseende, så det er kun naturligt, at nogle af dem er kommet forbi<br />

<strong>Roskilde</strong> og har slået sig ned i området.<br />

Den tidlige danske industri indkaldte jævnligt udenlandske fagfolk,<br />

og det kunne være en forklaring på, at de 2 førnævnte papirmagere<br />

kom fra Sverige til <strong>Roskilde</strong> på samme dag i 1816. De ugifte svende i<br />

56

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!