Svenske indvandrere i Roskildeområdet ... - Roskilde Museum
Svenske indvandrere i Roskildeområdet ... - Roskilde Museum
Svenske indvandrere i Roskildeområdet ... - Roskilde Museum
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
også i vinterhalvåret. Der var f.eks. tærskearbejde, hvor registreringen<br />
nævner en tærskemand på Østrupgård og en i Kildebrønde, som skulle<br />
flytte til Kirkerup.<br />
<strong>Roskilde</strong>s nabokommune mod øst, Høje-Taastrup, var et typisk<br />
landbrugsområde, og kirkebøgernes tilgangslister 1835-75 viser, at<br />
tjenestefolk fra Sverige ankom i alle årets måneder. Langt de fleste kom<br />
dog i maj og november, hvor skiftedagene lå, henholdsvis 26% og<br />
23%, så her har beskæftigelsen været næsten ligeså stor om vinteren<br />
som om sommeren. 18<br />
I 1845 var der ingen svenske tjenestefolk og kun 1 ældre arbejdsmand<br />
tilbage i <strong><strong>Roskilde</strong>området</strong>s landbrug, så de dårlige tider efter<br />
1808 og den langvarige landbrugskrise har åbenbart sat en effektiv<br />
stopper for den svenske indvandring af arbejdskraft. Ved folketællingen<br />
i 1845 konstaterede man i flere sogne især i Voldborg herred en vis<br />
nedgang i folketallet, som blev forklaret med, at de unge måtte søge<br />
arbejde udenfor sognet, og at bønderne holdt færre folk som følge af<br />
ophævelsen af hoveriet.<br />
Håndværk og industri<br />
Der blev registreret 7 håndværkere i <strong><strong>Roskilde</strong>området</strong> i 1808, hvoraf 3<br />
var gifte landsbyhåndværkere, og 4 var ugifte og arbejdede i den begyndende<br />
industri, 3 som møllersvende i Vintremøller og 1 som garversvend<br />
i Langtved. Hertil kommer en husmand og daglejer i Langtved,<br />
der var garversvend ved Egholms fabrik i 1801, samt en husmand<br />
og fisker i Sankt Jørgensbjerg, der havde været møllersvend ved<br />
Kattinge værk i 1787. 19 De var begge gift, havde børn og havde boet<br />
i Danmark 30 og 26 år.<br />
Som bekendt har der i århundreder været tradition for, at håndværkere<br />
i Europa drog ”på valsen” som led i deres uddannelse.<br />
<strong>Svenske</strong> håndværkere har selvfølgelig ikke været anderledes i den<br />
henseende, så det er kun naturligt, at nogle af dem er kommet forbi<br />
<strong>Roskilde</strong> og har slået sig ned i området.<br />
Den tidlige danske industri indkaldte jævnligt udenlandske fagfolk,<br />
og det kunne være en forklaring på, at de 2 førnævnte papirmagere<br />
kom fra Sverige til <strong>Roskilde</strong> på samme dag i 1816. De ugifte svende i<br />
56