Svenske indvandrere i Roskildeområdet ... - Roskilde Museum

Et eksempel er handskemageren Erik Gustav Nystrøm, der kom til
Roskilde fra Sverige i 1828, hvor han fik arbejde som svend hos
handskemager Carstensen. Han blev vist nok gift med datteren, og
efter en kortere periode i København slog parret sig ned i Roskilde,
hvor han fik borgerskab som mester i november 1831. Familien boede
i Sankt Olsgade i mange år, og 2 af de 3 sønner blev oplært i faget. 20
Hvorfor udvandrede svenskerne?
Der er mange spørgsmål i forbindelse med den svenske indvandring,
som det kunne være interessant at få belyst. Hvorfor udvandrede så
mange svenskere til Danmark? Hvad ville de her? Hvordan gik det
dem? Nåede de, hvad de ville? Hvorfor eller hvorfor ikke? Det er
selvfølgelig umuligt at besvare sådanne spørgsmål nu, hvor alle personlige
erindringer for længst er forsvundet i historiens mørke. Men de
her foretagne analyser sammen med den viden, vi i øvrigt har om de
daværende forhold, kan måske kaste lidt lys over nogle af dem.
De regionale forskelle var væsentligt større, end vi kender dem i dag,
mens staterne og statsgrænserne på mange måder blev opfattet anderledes,
så det er nok forkert at betragte indvandringen som svensk med
nutidens øjne. For datidens mennesker har det næppe været en større
omvæltning at tage fra Sverige til Danmark end at tage fra Jylland til
Sjælland, måske snarere tværtimod. Nogle kilder tyder på, at der
omkring 1808 kom flere svenskere end folk fra Fyn eller Jylland m.v.,
til Roskildeområdet. Der er også flere eksempler på, at skåninger har
betragtet Skåne snarere end Danmark eller Sverige som deres
fædreland i lighed med slesvig-holstenerne.
Nationalstaten som begreb i vore dages forstand opstod først i årene
omkring Napoleonskrigene, altså netop omkring 1800, og slog vel
først rigtigt igennem i forbindelse med demokratiet og revolutionerne
i 1848. Gennem hele 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var
Danmark et enevældigt monarki, og kongen var som hovedregel interesseret
i mange, nyttige undersåtter. Der var derfor kun få egentlige
restriktioner og begrænsninger i trafikken tværs over landegrænserne,
og reglerne var stort set ens for indfødte og udlændinge. Vandrende
håndværkere skulle have en såkaldt vandrebog, men ellers krævedes
58