Svenske indvandrere i Roskildeområdet ... - Roskilde Museum
Svenske indvandrere i Roskildeområdet ... - Roskilde Museum
Svenske indvandrere i Roskildeområdet ... - Roskilde Museum
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
gradvist har bredt sig til <strong>Roskilde</strong> og de øvrige dele af Sjælland, hvor<br />
der var arbejde at få. Et eksempel herpå findes i <strong>Roskilde</strong> bys politiprotokol,<br />
hvor man kan læse om en svensker ved navn Johan<br />
Wettensten, der blev anholdt af vagten den 11. juni 1808 uden gyldigt<br />
rejsepas. Han forklarede, at han var født i Kristianstad i Skåne 1744 og<br />
havde været i Danmark uafbrudt siden 1773. Han var blevet oplært hos<br />
en murermester i København og havde arbejdet som murersvend bl.a.<br />
på Christianshavn, hvor han i 1780’erne havde været gift og fået 2<br />
børn. Både konen og børnene var døde, og han havde derefter arbejdet<br />
i Helsingør 1803, i Køge 1804 og i Næstved 1806. Da der ikke var<br />
mere arbejde dér, ville han gå til København, men var vendt om på<br />
grund af pengemangel og havde repareret skorstene hos nogle bønder<br />
i Ågerup, hvorfra han var gået til <strong>Roskilde</strong> for at finde arbejde. Om<br />
vinteren havde han arbejdet for bønder på landet bl.a. med at skære<br />
hakkelse, så han havde ikke fået noget at vide om registrering og<br />
edsaflæggelse. Da han åbenbart ikke havde begået andre forseelser og<br />
havde fået tilbudt arbejde i <strong>Roskilde</strong>, slap han med 2 dages vand og<br />
brød foruden varetægtsarresten.<br />
Hvad blev der af svenskerne?<br />
Der er desværre et stort hul i kilderne fra 1808 til folketællingen i 1845,<br />
så spørgsmålet om, hvad der blev af de indvandrede svenskere, kan<br />
kun besvares i brudstykker. De gifte personer er som regel blevet<br />
boende i det samme sogn til deres død, og man ser jævnligt, at et af<br />
børnene har efterfulgt dem i samme hus og samme erhverv. De fleste<br />
af de ugifte er formentlig flyttet rundt mellem forskellige arbejdspladser,<br />
indtil de enten er døde eller blevet gift. Efter nogle år i Danmark<br />
har de sikkert mistet så meget af deres tilknytning til Sverige, at<br />
de hverken har villet eller kunnet vende hjem. Der er fundet et par<br />
vielser i kirkebøgerne, og der er eksempler på ældre, ugifte landarbejdere<br />
med ny bopæl i hver folketælling. En del af de svenskere, man<br />
finder i landsognene i 1845, må være kommet til Danmark før 1808,<br />
men har boet i andre sogne, før de flyttede til <strong><strong>Roskilde</strong>området</strong>.<br />
I selve <strong>Roskilde</strong> var der 17 svenskere i 1845, hvoraf de 11 dvs 65%<br />
var tilknyttet et håndværk enten som udøvende eller som hustru evt.<br />
60