Blad 2/2007

April 2007
Årgang 36 nr. 2
ISSN0905 - 1635
Kalfatring og begning af stød - lige på mærket. Foto Sven Bülow

REDAKTIONEN:
Redaktør Simon Hansen, Bygaden 72, Orø, 4300 Holbæk 2298 1674 / 5916 1674 post@simonhansen.dk
Grafiker Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde 4052 9123 / 4913 3928 ts.red@teliamail.dk
Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk
Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk 5945 1015 / 2589 1080 ulf.brammer@get2net.dk
Annoncer Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft 8634 2688 / 2339 3123 arkitekten@softhome.net
Næstformand Charsten Karger, Skattergade 30, 5700 Svendborg 6252 2866 chk@ts-skib.dk
Kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv, 2860 Søborg 3969 1290 / 2148 7159 egonhansen@mail.dk
Best.medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing 2140 0374 joernhansen@mailcity.com
Best.medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV 3646 7406 / 2016 1089
Best.medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive 9753 1331 administration@skivephs.dk
Best.medlem Mogens Høirup, Lucienhøj 16 a, 5600 Faaborg 6261 2776 familienhoirup@mail.dk
1.suppleant
2.suppleant Alexander Feirup, Sundsdahlvej 41, 7620 Lemvig 2484 2646 alexander@ts-skib.dk
Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk
Revisor.supp.Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør 3253 4143
TS-LOKALFOLK:
Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg 9813 2957 br@math.aau.dk
Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft 8634 4881 t.kirkegaard@mail.dk
Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive 9752 8201 / 2944 5013 nielssohn@c.dk
Vestkysten Svend Lykke, Rævskærvej 40 Tornby, 9850 Hirtshals 9897 7173
Østjylland Kjeld Andersen, Vejlby Toften 126,8240 Risskov 8621 3915 lisrej@stofanet.dk
Sønderjylland Torbjørn Kristensen, v/Færgegården 2, 6100 Haderslev 7458 4745 t.s.kristensen@mail.tele.dk
Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde 6532 3966 fribo@mobilixnet.dk
Vestfyn Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@paradis.dk
Sydfyn Peter Ladefoged, Lucienhøj 16a, 5600 Faaborg 2947 4321 friluftshajen@hotmail.com
Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde 4970 8509 ingelise@brandt.mail.dk
Vestsjælland (vakant)
Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov 2823 4018 galley@nakskovnet.dk
Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke 4717 9341 / 2449 0779 hejesoka@mail.dk
Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge 5665 0636 / 3022 1298
Kbh.Chr.havn Anvar Tollan, Overgaden oven Vandet 44, st. 1415 K 3254 3853 anvar@post.tdcadsl.dk
Kbh.Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S 3284 0881 ere@tib.dk
REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:
Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens 64715860 / 4043 5860
John Walsted, Langenevej 81, 1tv, 8240 Riisskov
REPRÆSENTANTER I EMH/Culture Council(CC):
Jørgen Josephsen, Fåborgvej 41, 5610 Assens 6471 4170 / 2834 5125 jjogkb@hotmail.com
CC: Arne Gotved, Havnegade 51, 2.th, 1058 K 3373 1710 arne@gotved.dk
FORSIKRING Dansk System Assurance 3379 6060
KONSULENTER:
Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8 - 16)
Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N 8616 8184
2

TS-sekretariatet
v/Lisbeth Møller Andersen
Skattergade 30
5700 Svendborg
Telefon: 7023 4049
e-mail: sek@ts-skib.dk
Ekspedition af alle annoncer.
D.v.s. medlemsannoncer
under ‘Grejbørsen’
og betalingsannoncer.
TS-hjemmeside:
www.ts-skib.dk
Webmaster: Charsten Karger
e-mail: chk@ts-skib.dk
(se u. næstformand)
Udgivelser i 2007:
Blad nr. 2: april
Blad nr. 3:september
Blad nr. 4: november
Blad nr. 5/årbog december)
Forårsklargøringen er i gang.
Bådebygger Hans Høgsgård Hansen
byggede jollen til sig selv, da han gik
på pension, og det på klamp, sådan
som en rigtig fagmand kan.
Vores jollemedarbejder Ulf Brammer
kom forbi på havnen i Havnsø, og det
blev til en hyggelig snak om både og
gamle tider.

Jeg vil gerne støtte fartøjsbevaringen i Danmark med et medlemskab
Årskontingent kr: 350.-
Jeg er medlem af TS og vil gerne have mit fartøj optaget på fartøjslisten
Tilsend venligst optagelsespapirer.
Mit fartøj hedder:
(Blokbogstaver)
Ovennævnte fartøj er optaget på fartøjslisten. Send venligst en jomfrustander
Sæt kryds for størrelse og udfyld med navn og adresse nederst på kuponen.
Stor (70 x 150cm) Mellem (50 x 100cm) Lille (30 x 60 cm)
Kr: 245.- Kr: 160.- Kr: 120.-
Til medlemsdatabasen:
Opfør mig / korriger med nedenstående / send ovenstående standerbestilling til:
(Blokbogstaver)
Efternavn:....................................................Fornavn:............................................................
Gade/vej............................................... Nr./
sal:...........................................................
Postnummer:....................By:.................................................................................................
Telefon:.........................Mobil:...............email:...........................................................
Træskibs Sammenslutningen
v/ Lisbeth Møller Andersen
Skattergade 30
5700 Svendborg
Fartøj(er):.................................................Hjemsted(er):...................................................
Jeg flytter/er flyttet d:................................notér venligst ovenstående ændringer
Medlemskontingent for 2007
350 kr.
Alle interesserede
kan blive medlem.
Benyt indmeldelseskortet
til venstre herfor.
Dertil kommer kontingent
for fartøjer,
der er optaget på fartøjslisten:
Joller og åbne både under
2 BRT 0 kr.
Fartøjer mellem
2 og 13,9 BRT 300 kr.
Fartøjer mellem
14 og 19,9 BRT 600 kr.
Fartøjer mellem
20 og 49,9 BRT 900 kr.
Fartøjer
over 50 BRT 1200 kr.
For at få glæde af
TS-havneordningen
kræves betalt fartøjskontingent
og samtidig visning
af mærkat og

Værfterne og beddingerne
Tidligere tiders store aktiviteter omkring vore værfter og beddinger svinder ind.
mange af vore fiskerihavne ligger fiskerbåde oplagt, og klar til at blive udflaget. Og inden for en kort
årrække, vil der ikke være mange trækuttere tilbage, og grundlaget for værfternes eksistens
svinder dermed ind.
Spørger man rundt på værfterne omkring tilgang til faget med lærlinge, er kurven for nedadgående.
Tilbagegangen i fiskerflåden efterlader en omsætningsnedgang for værfterne, alene for fiskerflåden på
360 mill. kr. årligt kun for beddingsarbejde.
Grundlaget for værfternes eksistens og dermed bevarelse af beddingerne er dystre, og vi vil opleve, at
der bliver færre steder, hvor vi kan få udført vort beddingsarbejde.
Denne udfordring har vi i bestyrelsen taget op, og besluttet at vi vil gå aktivt ind i.
På skibsbevaringsfondens konference, hvor de præsenterede deres visionsrapport, fremlagde jeg nogle
tanker omkring fremtidige beddinger.
Det er vigtigt at vi får bevaret beddinger og landarealer til vore skibes vedligeholdelse.
Forsvinder alt for mange af beddingerne, og afstanden til nærmeste bedding bliver for stor, både over
vand og land, så forgår vore skibe, for så bliver det alt for uoverskueligt for os; det at få skibet på land, og
så at komme frem til det, mens det står på land.
På konferencen blev der skabt en dialog til skibs- og bådebyggernes forening, og denne kontakt vil vi
følge op.
Vi skal ikke være bange for at gå ind i denne dialog og tage et medansvar i bevarelsen af en række
beddinger, der skal være placeret centrale steder i landet.
5
Poul-Erik Clausen
Formand TS

Indkaldelse til generalforsamling
Pinsesøndag 27. maj 2007 kl. 10 i Sønderjyllandshallen, Aabenraa
Dagsorden ifølge vedtægterne;
1. Valg af dirigent 6. Valg. På valg er:
2. Beretning Bestyrelsesmedlemmer:
3. Regnskab Egon Hansen, modtager genvalg
4. Indkomne forslag Mogens Høirup, modtager genvalg
5. Fastsættelse af kontingent Charsten Karger, modtager genvalg
Jørn Hansen, modtager genvalg
6
Suppleanter:
1. suppleant Alexander Feirup, modtager
genvalg
2. suppleant i stedet for Lis Mathiasen,
som træder ud på grund af sygdom.
7. Eventuelt

Aabenraa byder velkommen
Så nærmer tiden sig hvor den gamle søfartsby Aabenraa i dette års pinse kan fornemme lidt af den stemning, der har været over
byen ca. 100 - 200 år tilbage, da skibene anløb byen under sejl med fragt til og fra byen fra fjern og nær. Det er første gang vores
by er vært for Træskibs Sammenslutningens pinsestævne og vi vil gøre alt, for at leve op til de forventninger, både besætninger
og ‘landkrabber’ kan have og håber at I, ejerne og sejlerne af de smukke gamle skibe tager godt imod vores invitation.
Aabenraa Fjord byder med sin bredd på et ideelt sejlareal for den planlagte præsentationssejlads, hvor mange tusinde
mennesker vil få lejlighed for at se hele træskibsflåden under sejl i forhåbentlig pragtfuldt vejr. Og så er der lagt op til et
spændende og mangfoldigt program og et hav af tiltag i vor gamle søfartsby, der stadig er nr. 7 blandt Danmarks erhvervshavne.
Det er mig en stor glæde på byens og byrådets vegne at ønske alle deltagere i pinsetræffet rigtig hjerteligt velkommen. Jeg vil
selvfølgelig byde Jer personlig velkommen og åbne stævnet, lørdag d. 26. maj kl: 1200. Og så vil jeg da også nyde glæden ved at
se Jeres flotte veteranskibe.
God vind og kom godt til Aabenraa i pinsen. Vi ses!
Tove Larsen. Borgmester
14
Sønderjyllandshallen
Søfartsmuseum. Indgang fra H.P. Hanssensgade
Havnekontor Tlf: +45 7462 2645. VHF: CH 16
TS kajstrækning: Hele Gammelhavn + evt. Sydhavn
H.P. Hanssens Gade
Skibbroen

Pinsetræffet 2007 i Aabenraa
Fredag 25. maj Mange skibe anduver Aabenraa i løbet af døgnet.
Ankomst anmeldes til havnekontoret: tlf: +45 7462 2514 eller VHF, CH 16
Lørdag 26. maj Kl. 08.00 -09.30 Gratis morgenmad. Leveres af Aabenraa Shopping
Kl. 10.00 Byvandring samt rundvisning på Søfartsmuseet, m.m.
(Tilmelding: Aabenraa Museum: aabenraa@museum-sonderjylland.dk
Kl. 11.00 Nye TS-medlemmer mødes med formanden på BRITA LETH, og de unge kan
mødes med en repræsentant fra ungdomsudvalget
Kl. 12.00 Officiel åbning. Aabenraas borgmester Tove Larsen åbner stævnet
sammen med TS formand Poul-Erik Clausen.
Kl. 12.30 Skippermøde på BRITA LETH
Kl. 13.00 Indbudte gæster går om bord på BRITA LETH, som afgår kl. 13.15
Kl. 13.30 - 15.00 Præsentationssejlads på Aabenraa Fjord.
Samtidig er der jollesejlads og andre arrangementer på havneområdet
til lands og til vands. Officielle gæster følger sejladsen fra BRITA LETH
Efter sejladsen: Åbent skib på TS fartøjer.
Kl. 19.00 Skafning for tilmeldte i Sønderjyllandshallen (Se kortet)
Pinsedag 27. maj Kl. 08.00 - 09.30 Gratis morgenmad. Leveres af Aabenraa Shopping
Kl. 10.00 TS-generalforsamling i Sønderjyllandshallen (Se kortet)
(Husk at medbringe kvittering, hvis du har indbetalt kontingent for sent.)
Klar til afsejling med havnefogedens vejrmelding.
8

Dette skema skal benyttes af såvel små som store fartøjer
Husk, at tilmelding skal ske senest 22. maj 2007 til:
Aabenraa Museum/ Sønderjyllands Søfartsmuseum, H.P.Hanssensgade 33, 6200 Aabenraa.
Tlf: +45 7462 2645. Mail: aabenraa@museum-sonderjylland.dk Elektronisk tilmelding: www.ts-skib.dk
Skibets navn: Hjemhavn: Antal deltagere:
Skibstype: BRT: LGD: BRD: Dybgang:
Skippers navn: Tlf.: Mobiltlf.:
Forventet ankomst til Nakskov d.: Sejlet distance fra hjemhavn NM (nautiske mil)
VHF-radio ombord. Ja: Nej: Har du brug for el/vand Ja: Nej:
Antal spisebilletter á 125.- kr. til lørdag aften Stk:
Antal vegetar mad Stk:
For dem, der kommer over land og jollesejlere:
Navn: Jollens navn: Skipper:
Overnatning Antal personer:
Spisebilletter á 125.- kr. til lørdag aften Stk:
Antal vegetar mad Stk:
Ja tak, jeg vil, som nyt medlem - med eller uden skib, gerne deltage i introduktionsmødet i TS-teltet lørdag kl. 11
Antal personer:
9

TS Årsregnskab 2006
INDTÆGTER
Medlemskontingenter kr. 273.900
Fartøjskontingenter kr. 157.000
Salg af standere kr. 8.245
Salg af annoncer kr. 3.900
Andet salg kr. 587
Legater og gaver kr. 0
Portostøtte, Biblioteksstyrelsen kr. 27.397
Renteindtægter kr. 5.824
Indtægter, i alt kr. 476.853
UDGIFTER
Administration
Husleje kr. 24.000
Drift af sekretariat kr. 3.598
Kontorartikler kr. 6.393
Tryksager kr. 5.598
Porto kr. 19.883
Tidskrifter kr. 1.000
WEB-side + programudvikling kr. 22.179
Annoncer kr. 6.250
Kontingent til andre foreninger kr. 25.547
Repræsentation kr. 2.546
TS-mærkater kr. 5.500
Gebyrer kr. 3.136
Diverse kr. 400
Administration, i alt kr. 126.030
Køb af standere kr. 16.171
Anskaffelser kr. 20.150
Mødeudgifter
Generalforsamling, fortæring kr. 2.067
Generalforsamling, rejseudgifter kr. 7.694
Bestyrelse, fortæring kr. 16.048
Bestyrelse, rejseudgifter kr. 26.138
Bladudvalg, fortæring kr. 0
Bladudvalg, rejseudgifter kr. 796
Bladudvalg, forbrugsudgifter m.v. kr. 1.302
Medlemsmøder, ophold/fortæring kr. 25.712
Medlemsmøder, rejseudgifter kr. 12.506
Andre møder, fortæring kr. 2.260
Andre møder, rejseudgifter kr. 20.505
Mødeudgifter, i alt kr. 115.028
Jubilæumsbog 2007 - forberedelser kr. 1.522
10
Bladudgivelser
TS-blad, husleje kr. 18.000
TS-blad, trykning kr. 53.875
TS-blad, fotos kr. 0
TS-blad, forsendelse kr. 43.947
Årbogen, trykning kr. 32.500
Årbogen, forsendelse kr. 14.026
Bladudgivelser, i alt kr. 162.348
Udgifter, i alt kr. 441.249
ÅRETS RESULTAT (overskud) kr. 35.604
BALANCE PR. 31/12.2005
AKTIVER
Kassebeholdning kr. 2.167
Amagerbanken (kasserer) kr. 3.096
Amagerbanken (Sparekonto) kr. 99.835
Amagerbanken (Aftaleindskud) kr. 501.146
BG-bank kr. 16.172
Tilgodehavende/forudbetalinger kr. 8.500
Aktiver, i alt kr. 630.916
PASSIVER
Egenkapital 31.12.2005 kr. 522.191
Årets overskud - tillægges kr. 35.604
Egenkapital 31.12.2006 kr. 557.795
Skyldige omkostninger kr. 73.121
Passiver, i alt kr. 630.916
Gladsaxe, den 25. februar 2007
Egon Hansen, kasserer
Regnskabet blev godkendt på bestyrelsens møde
den 31. marts 2007 i Middelfart.
Regnskabet er revideret, bilag stikprøvevis kontrolleret.
Bankbeholdninger er konstateret.
Ingen bemærkninger.

Det maritime Aabenraa
Af E. Skifter Andersen
Når Træskibs Sammenslutningens stolte skibe i Pinsen
stævner ind i Aabenraa Fjord, er det i kølvandet på
generationer af sejlførende skibe, der gennem
århundreder har brugt den dybe og brede fjord som en
hovedlandevej og velbeskyttede inderfjord som en
sikker havn.
Her har krydset skibe fra de mindste jagter på 3-4 c.l.
til Nordeuropas største fuldskib, klipperskibet Cimber
på 570 c.l., der i 1857 tog rekorden Liverpool - San
Fransisco med en sejltid på 113 dage.
Købstadens dokumenterede historie dateres til omkring
år 1250, hvor St. Nicolai kirke er bygget på bybakken.
Kun søfarten og de gode forsvarsmuligheder har
begrundet dette samfunds placering langt fra alfarvej,
og med tilkørsel op og ned ad 70 meter høje lerbakker.
Det første skriftlige bevis for navnet Aabenraa eller
Opnør-aa, er da også et dokument der fritager
munkene i Løgumkloster udskibningstold.
Byen fik købstadsrettigheder i 1335, kun 50 år efter
Flensborg, og de to byer har gennem århundrede
kæmpet om positionen som områdets førende by.
Flensborg tættere ved Hærvejen, Aabenraa med bedre
besejlingsforhold.
Aabenraas historie er da også uløseligt knyttet til havet
og søfarten og byens eksistens og udvikling har været
baseret på tre grundpiller, skibsbygning, skibsfart og
oversøisk handel.
11
Gundlaget for Aabenraas storhedstid blev lagt i 1700
tallet hvor sejlskibsflåden omkring 1750 var på 115
skibe. Aabenraa skipperne hørte til de første der
omkring 1700 stod ud i Nordsøen med kurs mod
England, Island og Nordhavet.
På dette tidspunkt startede udviklingen af Aabenraas
hovederhverv i 1800 tallet, skibsbygningen.
Sejlskibsbyggeriet var på sit højeste midt i 1850-erne
hvor i alt 7 værfter beskæftigede ca. 250 skibstømrere
og skabte beskæftigelse for smede, rebslagere og
sejlmagere.
Aabenraa var på den tid den største skibsværftsby
uden for København. Med til Aabenraa værfterne
hørte også Jørgen Bruhns værft på Kalvø i Genner
bugt, hvor der blev bygget skibe af en størrelse, som
ikke kunne være på beddingerne i Aabenraa.
Aabenraa skibene sejlede i 1800 tallet på alle
verdenshavene, og alle raske Aabenraa drenge skulle til
søs. I 1830-erne var destinationerne Amerika og fra
1844 da Kina blev åbnet for europæiske skibe var østen
hoveddestinationen.
De mange store sejlskibe gjorde Aabenraa flaget med
de tre makreller kendt verden over, og det fortælles at
”the tree fish flag” som det blev kaldt på Kinakysten,
var så kendt, at mange troede, at det var et nationalflag
på linie med Dannebrog.
Ved at fastholde de tre makreller som byvåben i det nye

Aabenraa har vort område bevaret et varemærke, der
overalt i verden står for transport og fremdrift, ikke
noget dårligt udgangspunkt for et område, der har
transportsektoren som sit hovederhverv.
Den maritime identitet er også en turistmæssig styrke.
Her er der historie at fortælle som kan fange interessen
hos friske drenge og piger i alle aldre.
Aabenraa Museum der er landsdelens Søfartsmuseum
fortæller gerne mere om den maritime historie.
Museet er et besøg værd og vil have åbent i Pinsen,
lige som Museet vil være repræsenteret på havnen
under stævnet med information og mulighed for en kort
rundtur til byens maritime fortællesteder.
Det maritime Aabenraa byder kolleger fra nær og fjern
velkommen til et par glade dage.
De første TS-skiber er allerede ankommet til Gammelhavn i Aabenraa

En vinterhistorie
Af Claus Bager
Den yngste sømand i familien er Carl Emil.
En sprællevende lille fyr som sammen med far går en
tur hver fredag ud omkring Holmen til Elefanten,
fregatten Peder Skram, Sixtus Batteri og så tilbage
langs Christians Havns kanal. De nyder, at gå på
havnen langs bolværket, og se på de vinteroplagte
skuder. Det er maritim prægning af drengen.
Far tænker allerede nu på næste generation af matroser.
Nysgerrigt skuer sønnike ud over kanten på
barnevognen, som bumper henover brostenene i
Overgaden oven Vandet.
En fredag i december omtrent ud for Bådsmandsstræde
mødte der far og søn et trist men ganske velkendt syn
for ejere af gamle træskibe. Den blå kvase var sprunget
læk trods fuldstændigt fravær af frost og isskruning.
Lidt værk må være tygget ud af en nåde.
Ganske nydeligt og graciøst havde kvasen lagt sig om
på siden i kanalens blanke og stille vand. Den aldrende
frue på kajen var helt forvirret. Havde jolle fortøjet
udenpå mon trukket kvasen ned og kunne skuderne nu
hæves igen, spurgte fruen bekymret. Hun kunne jo da
ikke tage til TS- møde i Jylland, bedyrede fruen, med
skivet på bunden af kanalen. Hvad ville de ærede
medlemmer ikke sige og tænk på de mange drilske
bemærkninger.
Og så kommer en ulykke som bekendt sjældent alene.
Skipper lå underdrejet oppe i lejligheden, dopet af
morfin til at tage de værste smerter. Han ventede på en
hofteoperation. Åbenbart er kun sygehusenes
ventelister længere end dem til havnepladser i kanalen.
Desværre var der ikke lige små nye matroser, som
kunne træde til. Men værst var alligevel de hadske
13
bemærkninger om; ”at sådan noget gammelt lort skulle
fjernes”, som fruen havde fået fra yuppierne og
jakkesættene på caféen ”Oven visse Vande”. Tydeligvis
uden det mindste begreb om maritimt miljø og hvorfor
de i grunden selv nød at komme på caféen og drikke
café latté.
Faderen henfaldt til maritim nostalgi. Han have altid
haft et godt øje og et blødt punkt i hjertet for
drivkvasernes dejlige runde former, men fartøjerne er jo
alligevel så lette og elegante i fremtoningen.
Han huskede Micks smukke drivkvase i Kalundborg fra
sin ungdom, Axels Colin Archer og sin egen Sønderborg
jolle som lå hjemme under vinterpresenningen.
Han havde selv været den stolte ejer af en 38 ton
Englandskutter med præcis samme blå skrogfarve
bygget i Høganæs i Sverige, sønnens andet hjemland.
Broddur havde også linier som en skøn og solid norsk
Colin Archer. Kutteren havde drevet langline – fiskeri i
Nord Atlanten, og sejlet som færge på Island.
Skivet sprang læk og sank i Hobro ved Gunnars værft,
men blev hævet igen af bådelauget med hjælp fra
M/V Ravn, som nu ligger som cafeskib bag
arkitektskolen ude på Holmen.
Fartøjet endte sine dage, da to nordmænd huggede den
op på stranden i Hobro, efter at de under stort møje og
besvær havde trukket den op på bredden med en
gammel mejetærsker. Fruen mindes de mange togter i
kvasen på Sundet i fint sommervejr og dengang Skipper
og fruen sejlede til alle træffene i TS. De to fik sig en
lang og hyggelig sludder ved kanalen og fruen glædede
sig over endelig at møde en ligesindet. Faderen mente

14
nok, at kvasen kunne hæves og bringes flot uden
alvorlige skader på skroget.
Næste fredag da far og søn passerede, flød kvasen igen
roligt i sine fortøjninger. Skivet havde fået en jule –
lysguirlande omkring storbommen og havde
tilsyneladende klaret hævningen. Fruen derimod var
ivrigt optaget af at snakke med en lyshåret kvinde om et
smukt guldaldermaleri henne i trappeopgangen. Måske
var hun ved at samle penge til den forestående
forårsklargøring. Den blev jo en smule mere
omfattende i år.
Fredagen efter sludrede de to igen.
Da fruen efterhånden var lidt dårlig til bens og der
skulle rettes lidt på fortøjningerne, hjalp faderen
gladelig, tilfreds med at gøre lidt nytte.
Nu holder Carl Emil og jeg altid et vågent øje med den
blå kvase i kanalen, når vi ruller forbi med barnevognen
om fredagen. Vi nyder at se det gamle træskiv ligge
roligt i sine fortøjninger, der langs bolværket, mens vi
alle venter på at foråret kommer.
Se det var en vinterhistorie med lykkelig udgang.

Sæt kurs mod Store Havnedag
Holbæk Havn og Skibsværft er under angreb -
kom og hjælp os med at forsvare dem.
Hvor coastere og kraner tidligere dominerede Holbæks
trafikhavn, er høje boligblokke og stive kontorbygninger
i beton nu ved at overtage kajerne i uskønne
fremmedgørende konstruktioner.
Og nu har kommunen opkøbt byens gamle skibsværft
og varslet en snarlig dødsdom over værftsbygningerne
til fordel for nye byggeplaner, som dermed
tager livet af havnens kulturhistorie og rykker
faretruende nær den gamle fiskerihavn og den gamle
træskibshavn.
Men en blandet gruppe borgere, som består af
skibsejere, bådelaug, naboer og andre interesserede,
arbejder febrilsk på at få bevaret de gamle
havnebassiner, de to beddinger og nogle af værftets
bygninger.
Et af kampens midler er at sætte fokus på havnens og
fjordens betydning for Holbæk. Det
sker på ‘Store Havnedag’ lørdag
12. maj, hvor foreninger med
vandet som fællesnævner
holder aktivitetsdag i og
omkring de gamle
havnebassiner og værftet.
Der kommer både sejlere,
roere, dykkere, svømmere
og sangere.
Bådelaugene og de gamle
træskibe holder åbent hus og
sejler en lille tur.
15
Og nu kommer vi frem til, hvor TS-medlemmer kan
hjælpe:
Vi inviterer alle TS-skibe til at deltage.
Vi ved, det er tidligt på sæsonen, men formålet kalder
på hurtig handling. Beddingerne og værftet skal reddes,
ellers bliver det svært at holde gamle træskibe
i Holbæk Havn - og bulldozerne og betonblanderne
rumler allerede i det fjerne.
Så kære TS-kollega, hjælp os og sæt kursen mod
Holbæk 12. maj.
Vi lover leben på havnen hele dagen, og så er Holbæk
TS-havn med tre gratis liggedage.
Du kan læse mere på vores hjemmeside:
www.gammelhavnforum.dk
Med venlig hilsen
Forum for Gamle
Havn
Merete Ettrup,
KDL Lodsbåden
Tom Greenfort
Nis Olsen,
Concordia

En lodsbåd genopstår
Historien om lodsbåden NEPTUN, der er ved at
genopstå i sin næsten oprindelige skikkelse.
Af Simon Hansen
Ved kajen i Havnsø har skibstømrer Frank Steinbeck en
opgave liggende. Den er flot nymalet i traditionel
lodsgrøn og bærer navnet NEPTUN. Når disse linier
læses har NEPTUNs skipper Leo Rix nok sat kursen
mod Bornholm, og sejlet NEPTUN hjem til Nørrekaas
Baadehavn i Rønne. Men denne historie starter 80 år
tidligere i Dragør:
År 1927 kunne skibsbygmester Alfred Jans på Dragør
Baadeværft levere en nybygning til Dragør Lodseri.
Det var den knap 32 fod lange lodsbåd NEPTUN, som
markerede den nye tid for lodseriet. Båden var nemlig
bygget til at sejle mest for motor, men alligevel udstyret
med rig, omend i noget reduceret størrelse.
Fra Dragør Værft. Alfred Jans i hvide bukser
For regningen på nitusinde kroner fik landets ældste
lodseri dermed en ny tro tjener, der helt frem til 1967
var på opgave i Øresund. Bygget som havgående båd,
kunne den klare den til tider ganske grove sø, hvor
16
Øresund og Østersø blander vand. Derfor var det
ganske naturligt, at NEPTUN også var med, da Dragør
Lodseri skiftede strategi fra den traditionelle Øresundslodsning
til en national betjening af skibsfarten med
lodsning fra Hammervandet til Skagerrak. Fra Allinge til
Skagen og visa versa. NEPTUN skulle nu løse
opgaverne i farvandet omkring Bornholm, og fra 1968 til
1983 havde NEPTUN
Dragør-lodseriets station i Allinge som hjemhavn.
Men inden det kom så vidt, nåede lodsbåden at spille en
rolle under den tyske besættelse. NEPTUN blev nemlig
udset til at fungere som lodseriets flugtfartøj. På
anmodning af Frihedsrådet sejlede NEPTUN lodserne
fra Dragør til Limhamn på den anden side Sundet, så
tyskerne ikke kunne tvangsudskrive lodserne under
besættelsesmagtens søværts tilbagetrækning.
I 1983 var NEPTUNs dage i Dragør Lodseri imidlertid
talte. Hun blev solgt til Nexø Havn og bygget om til at
kunne fungere som havnelods og som slæbebåd. Ud
over at den solide lille båd fik noget at bestille, gik
skiftet af arbejdsgiver også ud over NEPTUNs ydre.
Som årene gik skulle der et godt øje for ældre
brugsfartøjer til for at kunne se ind bag NEPTUNs
ydre. Og til sidst blev NEPTUN sat til salg, 71 år efter
søsætningen.
Jagten efter den originale NEPTUN
- Som NEPTUN stod der på havnen i Nexø så hun
mildest talt ramponeret og medtaget ud, fortæller Leo
Rix. Jeg ved at flere mente, at man burde hugge båden
op og bruge motoren, for det var jo en solid og kraftig
sag på 87 HK. Selv havde jeg det nærmest omvendt;

man burde redde båden og med tiden finde en mindre
og mere passende motor. Ombygningen fra lodsbåd til
slæbebåd kan man bedst karakterisere som et maritimt
overgreb. Men bådens hovedstruktur var sund og intakt,
og jeg besluttede mig til at købe.
Ny stikbjælker 2005.
Forrige side: NEPTUN anløber Allinge 1968.
Foto: Bornholms Tidende
Så ved årtusindeskiftet stod Leo Rix med lidt af en
opgave: NEPTUN skulle genskabes. Det viste sig at
blive en stor udfordring. I første omgang gjaldt det jo
om at finde dokumentation. Skriftlige kilder hjalp på vej,
men tegningen til NEPTUN var ikke at finde. Som
journalist var Leo Rix vant til at rode i arkiver, og som
gammel sømand kender han også den maritime verden
godt. Det blev til langvarige besøg på Dragør
Baadeværft, Dragør Lodsstation, Dragør
Lokalhistoriske Arkiv, Søfartens Bibliotek og
Rigsarkivet. Men lige lidt hjalp det, tegningerne til
NEPTUN dukkede ikke op.
Så spørgsmålet trængte sig på: Kunne NEPTUN få
status som bevaringsværdig?
18
- Båden er på mange måder unik. Den er så vidt jeg har
kunnet finde ud af den ældste tilbageværende
havgående danske lodsbåd af den type, der
repræsenterer overgangen fra de gamle sejlførende
lodsbåde til de rene motorbåde. Jagtbygget efter de
nordiske traditioner og med overdimensionerede
skrogplanker, og dertil en kraftig tværgående bjælke
midtskibs fra barkholt til barkholt – så fartøjet i hårdt
vejr kunne klare at blive kastet ind i siden af store
jernskibe. Og skibet har tilhørt landets ældste lodseri.
Så alene det burde være grund nok til at forstå
NEPTUN som et stykke dansk maritim historie, siger
Leo Rix.
Fandt søsterskib på oplagsplads i Sverige
Der skulle imidlertid gå flere år, før der gik hul på sagen
om tegningerne. Efterforskningen afslørede nemlig, at
der i blev bygget et søsterskib til NEPTUN. Det var
den tidligere lodsformand i Dragør, Jens Bodum
Christensen, der på den måde ledte Leo Rix på vej.
Søsterskibet MERKUR blev bygget af Alfred Jans i
1934 og som NEPTUN efter tjeneste på Øresund
flyttet til stationen i Allinge under navnet MARS. Skibet
blev i 1990-erne solgt til den tidligere fyrmester på
Hammerodde, som igen havde solgt båden til en person
i Helsingborg, kunne Bodum Christensen oplyse.
Leo Rix fandt Mars på stadepladsen i træskibshavnen i
Råå, hvor fartøjet havde stået under presenning i 15 år.
Og han fik udleveret en kopi af skrogtegningerne til
fartøjet.
- Det blev et gennembrud for arbejdet med NEPTUN,
for nu havde vi tegninger at lægge til grund for
restaureringsarbejdet. I 2005 blev NEPTUN godkendt
af Skibsbevaringsfonden som et bevaringsværdigt fartøj,
siger Leo Rix.
Restaurering til noget nær oprindelig
På Havnsø Værft styrer skibstømrer Frank Steinbeck
sagerne, og han lagt fagkundskab og krop til arbejdet
med NEPTUN. Første opgave var at gå NEPTUNs
dæk efter, og det stod hurtigt klart, at store dele af
dækket - planker, dæksbjælker og dele af

jælkevægeren - stod til udskiftning. Til gengæld var
det originale styrehus i mahogni stadig i fornuftig
stand. Dækket blev lukket op, bjælkevægerne
udskiftet, ny dæksbjælker i eg kom på plads, og så nyt
skandæk og ny dæksplanker.
- Skroget er i ret god stand, siger Frank Steinbeck, og
det er et utrolig smukt undervandsskrog den båd har.
Den kunne sagtens bære en betydelig større rig. Jeg
tror den ville sejle rigtig godt med det skrog.
Men på det punkt er Leo Rix ganske fast i mælet.
Meningen med projektet er at genskabe NEPTUN,
ikke at bygge en anden båd. Så selv om en større rig
nok kunne friste, skal lodsbådens originale, reducerede
rig op igen. Det er bare ikke så lige til, for der findes
ingen tegninger over den originale. I stedet er der
hentet inspiration fra andre, lignende lodsbåde,
fortæller Leo Rix:
- Vi har hentet inspiration til riggen dels fra de gamle
fotos, dels fra nogle samtidige både, nemlig KDLlodsbåden
i Holbæk fra 1920 og Råå havns lodsbåd fra
1918. Med dem som forlæg har vi tegnet en rig, som
må være meget tæt på den originale. Det er en
gaffelrig med løst underlig, som Frank mener, bedst
kan kaldes en reduceret skøjterig, tilføjer Leo Rix.
Andre vigtige detaljer er genskabt. Det gælder
lodsstolen agter i galvaniseret jern og teak og et smukt
skylight.
- Lodsstol og skylight har været to arbejdsopgaver,
som skibssmeden, Niels Pórósei, har løst med stor
præcision og en uforlignelig entusiasme, understreger
Leo Rix. Lodsstolen er i sig selv et lille stykke
kulturhistorie, hvor man for sit indre blik ser
bådsmanden føre skibet med lodsen siddende
majestætisk agterude. Som kusk og herremand. Nu
bare til søs.
Styrehuset har også fået taget malingen af, så den fine
mahogni kan komme til sin ret igen, og skroget har
fået den gamle lodsgrønne farve tilbage, fundet inderst
inde under seks lag maling. Og jernpullerterne agter er
udskiftet med de originale af træ.
19
Lodsstolen genskabt 2006
Men motoren fra slæbebådstiden sidder der stadig, den
kraftige Mannheim Diesel, som tager megen plads op.
Oprindelig havde NEPTUN efter alt at dømme en
dansk Vølund-motor på 30 HK, som fyldte betydelig
mindre nede om læ. Den stærke tyske diesel giver
naturligvis båden et vældigt kraftoverskud, men en
mindre og mere kompakt motor står på ønskelisten.
- Den indvendige renovering er jeg ikke nået i bund med
endnu, siger Leo Rix. Træværket er i god stand, men
trænger til renskrabning, olie og maling.
Det maritime overgreb
Det er især én periode i NEPTUNs liv, der har været
hård ved den trofaste arbejdsbåd. Leo Rix tøver ikke
med at betegne den som et maritimt overgreb.
Da NEPTUN i 1980erne blev solgt til Nexø Havn,
besluttede havnebestyrelsen at ombygge NEPTUN til
en kombineret havnelods-/havneslæbe-båd. Det
medførte en hel serie af betydelige indgreb.
Først blev der savet hul i dækshuset, så skibets gamle
motor kunne udskiftes med en stærkere. Det oprindelige
mahogni-skylight over motorrummet blev kastet bort, og

dækshuset tillige med styrehuset blev overdækket med
glasfiber. Den originale lodsstol agter blev fjernet til
fordel for en slæbekrog, og de to agterpullerter af
egetræ blev udskiftet med jernpullerter. Samtidig blev
den klassiske grønne bemaling for lodsbåde fravalgt og
fartøjet nymalet med først marineblåt, senere kuttergråt
fribord og knaldgult dækshus.
Skylightet genskabt, 2006
NEPTUN skal i arbejde igen
NEPTUN skal ikke bare tjene sin nye ejer som
fornøjelsesbåd. Tværtimod har skipper Rix helt andre
planer. Flere opgaver venter den lille arbejdsbåd.
- NEPTUN skal på arbejde igen, men nu for
fritidssejlerne, siger Leo Rix. Hun kan fungere som
støtte- og redningsfartøj for unge sejlere i Rønne
Sejlklub under træning og under kapsejlads. Rønne
Sejlklub arrangerer også årlige oplevelses-sejladser for
russiske børn og unge under projekt ”Tjernobyl-
Børnene”, og her vil det være oplagt for NEPTUN at
tjene som gæstebåd.
20
- Ved de årlige træf rundt om i Danmark for
bevaringsværdige erhvervsfartøjer, kan NEPTUN være
en god repræsentant for det maritime Bornholm,
ligesom hun kan repræsentere dansk
skibsbygningstradition ved de årlige kultur-sejladser
mellem Rønne, Ystad, Swinoujscie og Sassnitz,
arrangeret af ”Four Corners Race” med støtte fra Den
Europæiske Union.
Brugt sin egen opsparing og fået støtte fra fonde
Leo Rix holder nøje styr på NEPTUNs dokumentation.
Det gælder også tiden efter han selv overtog båden. Og
tallene afslører, at han selv har brugt lige så mange
penge på båden, som det er lykkedes at få hjem fra
forskellige fonde.
- Jeg har virkelig været omkring for at søge støtte til
bevaringen af NEPTUN. Selv har jeg bare en
almindelig pension som journalist, og det kan man ikke
bygge både for. Heldigvis er det lykkedes at få støtte
fra forskellig side til større og mindre opgaver, men de
har alle været meget vigtige, for at bringe NEPTUN
videre. Hidtil er det lykkedes at få støtte fra fem fonde/
firmaer med i alt 219.000 kr. Selv har jeg investeret
237.000. Skibsbevaringsfonden har givet støtte til det
nye dæk, Tryg-Fonden har givet redningsflåde og VHF,
Hempels Fond gav maling af bund og fribord, Randers
Reb donerede nyt tovværk og Sparekassen Bornholms
Fond har støttet renoveringen af styrehuset og
genbygningen af skylightet.
Nu gælder det så om at skaffe midler til at genskabe
NEPTUNs rig. Der ligger et tilbud på opgaven fra
Havnsø Værft og Ringkøbing Baadebygeri, men
pengene er ikke fundet.
- Jeg håber virkelig på Skibsbevaringsfonden, siger Leo
Rix. Med en ny rig vil man for alvor kunne sige, at
NEPTUN lever op til Træskibs Sammenslutningens
motto: ”Under sejl påny”.
NEPTUN ved Havnsø Værft, foråret 2007

På arbejde i isen, Dragør 1941 En gammel nyhed:
”Dragørs nyeste lodsbåd NEPTUN,
bygget 1927.”
21
Nymalet og plastbelagt,
Nexø havn 1991. Privatfoto

Nyoptagne fartøjer
MARIE, Nordenhusbåd. 1981 Middelfart. Lærk/eg, klink.
8 x 2,8 x 1,3m. Volvo 18 HK. Michael Kjeldgaard. Tlf: 5996 1012
RELAY H 271. Laksekutter. 1960 Lynæs, 300 HK 12 cyl V.
Eg/bøg. 19,6 x 5,8 x 2,9m. Steen Noes. Tlf: 5932 7058.
22
HELGA MARIA. 1929 N.P. Jensen, Esbjerg. Eg/bøg.
180 HK Hundested.. 19,9 x 5 x 2 m. Steen Noes. Tlf: 2331 7618
ELBE. Lodsskonnert. 1883 , 123 ts BT. 26 x 6 x 3m. Eg/eg.Volvo
2 x 125 HK. Stiftung Hamburg Maritim. udpetersen@gmx.de

ILLUM, 1918 Jens Vejmand, Hundested. 1 cyl. Hundest. 75 HK
14,4 x 4,8 x 1,7 m. 19,9 BRT. Hasse Hougaard . Tlf: 2251 7569
MARIE. 1919 Detlev Petersen, Sæby. Eg/bøg. Tuxham 70 HK
12,3 x 4 x 1,9 m. Torben Arendal. Tlf: 5936 6360
23
POLARSTJERNEN, 1925 Carstensen & Henriksen, Skagen.
Eg/eg. 18,3 x 4,7 x 2,5m. 230 HK 2-cyl, 2-takt. P.Larsen, 40963301
MILLE. Hajkutter. 1908 H.P. Jensen, Tåsinge. Lærk/eg. 48 HK
30 x 10 x 4 fod. P.E.Christensen, Tlf: 3297 2858

Medlemsmøde på Lillebæltsværftet
Lillebæltsværftet slog portene op for TS, og det
kom der spændende timer ud af.
Af Ulf Brammer
Et professionelt værft må lukke. En hel kultur med
mange menneskers erfaring, arbejdskraft, diverse
opfindelser, de ansattes familieliv, påvirkninger af byen,
sejlads på Lillebælt – og så videre.
Alt det nærmede sig en afslutning?
Men i stedet for at græde, var der nogle, der så nye
muligheder. Jens var interesseret i at restaurere en jolle
og kontaktede Middelfart Museum. Bent ville også i
gang med at gøre en jolle i stand. Museumslederen var
klog nok til at lade de to mødes. Det førte til at de i
1993 havde samlet flere ildsjæle, der stiftede ”Lillebælt
Smakkelaug”. I dag er der 166 medlemmer, og i dag
udgør Jens og Bent stadig den hårde kerne (af tilpas
bløde mænd og enkelte kvinder).
Og der er altid mange ting i gang på det, der i dag
hedder ”Lillebælt Værft”.
Det gik sådan til. Da man hørte om den forestående
lukningen af Middelfart Skibs- og Baadebyggeri,
startede man foreningen ”Lillebælt-Værftets Venner”.
Den forening voksede hurtigt til knap 200 medlemmer,
de gik i byen og tegnede sponsorater hos byens
erhvervsvirksomheder. Der var god tilslutning, så da
Jens og Bent bad om et møde med byens borgmester,
havde de en plan med. De ønskede at videreføre
værftet, de havde så og så mange midler, de havde en
forening og de havde opbakning fra en del af de lokale
erhvervsledere. Da tiden var inde, overtog de værftet
24
for 1 krone. Og så gik de ellers i gang med oprydning
og istandsættelse af bygningerne.
Siden har de holdt nogle vældige ungdomsfester med
vild musik, som én af flere måder at få penge i kassen
på. Den årlige omsætning siges at være omkring ½
mio. kr. og deraf kan de nogle gange risikere et
overskud omkring 100.000 kr., som derefter
investeres i nye aktiviteter. Smakkelauget var vært her
sidst i marts ved et møde for Træskibs Sammenslutningens
medlemmer. De havde arrangeret det således,
at der i hvert af de interessante lokaler var posteret et
medlem, som viste rundt og svarede på spørgsmål. Det
gav en dejlig fri omgang, du kunne være længe ét sted
og springe lettere over andre ting. Hvis man skulle gå
rundt med en guide, er det sjældent, at de bagerste får
hele guidens forklaring.
Professionel bådebygger
Foreningernes repræsentantskab har nedsat en
bestyrelse, der bestemmer hvad bådebyggeren skal
beskæftige sig med af restaureringer, reparationer og
nybyggeri. Disse opgaver baseres på et rent
forretningsmæssigt grundlag. Eventuelt overskud
kommer værftet til gode. I et mindre rum står den
færdigbyggede 19´ jolle NORDENSKJOLD,
et flot stykke håndværk.
Ofte arbejder han ude på beddingen. Inde i hallen blev
de gamle maskiner sat pænt i stand. Især den gamle

25
bloksav er spændende at se i funktion. Desuden står
der en afretter, tykkelseshøvl, to båndsave,
båndpudser, planslibebånd, kopifræser,
metaldrejebænk, rundsav og en langhuls boremaskine
til f.eks. at bore hul til skrueaksel i den rette vinkel. Et
andet godt værktøj til den klinkbyggede båd er en
falshøvl, som man høvler den nye planke til med langs
enden, hvor planken skal lægges op til en stævn. Rundt
om, er der fine samlinger af bådebyggerens værktøjer.
Nybyggede jollehuse
I 2006 blev de flittige medlemmer færdige med at
bygge 2 store jollehuse på pæle ud i bæltet.
Det er en fornøjelse at gå rundt og se den fine samling
af istandsatte joller, bådmotorer, fotos fra dengang
værftet blev bygget og fotos af de mange nybygninger
værftet har leveret – en flot fotodokumentation af
forsvunden kystkultur. Glæden ved at nogen har
bevaret Lillebælt Værft illustreres for resten også ved,
at der daglig og især i weekenden er rigtig mange,
der spadserer en tur langs havnen og kigger ind i de
åbne jolleskure.
Tilbage til værfthallen passerer man friske egestammer,
der venter på at blive savet til skibstømmer til ejeren af
en gammel galease, der ligger overdækket i havnen.
Skroget er lige sat i stand og nu forventer man at
dækket, dækshuse og rig bliver klar i løbet af dette år.
Så der er stadig arbejde til værftet.
Man kan læse mere om værftet på hjemmesiden
www.lillebaeltvaerftet.dk.
Øverst: Fra de smukke værftshaller.
T.v.: 1 cyl. benzin bådmotor, Albin 4 HK

Specialist i lærk og
egetræ
Kapacitet: Længde
35 m, diam: 1,4 m
Som noget nyt
tilbyder vi høvling
af tømmer op til
80 cm. i brede
og 28 m i længden
Specialsavværket
Sneglerup Møllevej 10 B · 4571 Grevinge
Tlf. 59 31 82 28 · Fax 59 31 62 28
Michael Jensen · Mobil 21 60 66 51 - Mogens Hansen · Mobil 23 70 72 28
Kom til Aalbæk
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Vi elsker træskibe
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
kurt@kurt-soerensen.dk
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
26
HF - søfart
Maritim Forberedelse
Kystskippereksamen
Sætteskippereksamen
Skibsførereksamen
Hold starter i januar og august
Marstal Navigationsskole Tlf: 6253 1075
Navnestandere.
Så er det sidste udkald før Pinse. Mød frem
med en splitny navnestander.
Jeg sætter symaskinen på turbo, og skal nok
nå alle.
Asta Graunbøl Tlf: 3284 7914 / 2852 6326
mail: asta_graunbl@yahoo.dk

Aktivitetskalender 2007 - Danmark
Maj 12. Store Havnedag i Holbæk Merete Ettrup, KDL Lodsbåden
25. - 27. Glødehovedmotor(pinse)træf i Aabenraa Troense@soefartsmuseum.dk
Juli 26. - 29. Stubbekøbing afholder by- og havnefest
22. - 27. Øhavet rundt www.tattart.com
August 4. Asaa Havn, musik, motorer Poul Erik Pedersen
4. Fejø Drivkvaselaug, kapsejlads. Bjørn Gudbrand bbgudbrand@privat.dk
24. - 26. Ellen MarsvinsKaffekandesejlads, Hjortø. Hanne Risvang, tlf: 6223 2421
25. Nyhavns Kaffekop, Eric Erichsen, Nyhavn ere@tib.dk
September 7. - 10. Kurs Ålborg (I forbindelse med ‘Limfjorden Rundt’)
Oktober 13. - 21. Anholt træf, Eric Erichsen, Nyhavn ere@tib.dk
Grejbørsen
Kajplads i venligtsindet havn søges
Se mere på TS’ hjemmeside: www.ts.skib.dk
(stadig) af FRITZ JUEL (tidl. færge JACOB HARDESHØJ)
ombygget til husbåd/tegnestue.
Erklæret bevaringsværdig 2006.
Niels Jeppe Hansen Tlf: 2022 0825 njh@dsa-arkitekter.dk
MIRA sælges
Bygget i Svaneke i 1946. Klink eg/eg. Klyver, fok og storsejl.
Mulighed for topsejlsrig. Typisk Bornholmsk fiskerbåd. LOA
14 (m. klyverbom) 10 x 4 x 1,25 m. 30 Hk Lombardini motor isat
i 2003. Fremstår i sund og løbende vedligeholdt stand.
Finn Mathiesen, 86945630 eller e-mail: rfm@privat.dk
27
MARIUS er til salg
Bygget i Snekkersten 1930. Mål: 8,03 x 3,33 x 1,40m. Er i
grundlæggende god stand - nær det oprindelige udseende.
Klink eg/eg. Motor 22 hk SABB diesel. Klyver, stor fok,
mindre fok, storsejl. Pris kr 90.000,-
Henning Hansen Tlf: 23215790 E-mail hh@hvm.dk

Afsender:
Træskibs Sammenslutningen
v. kasserer Egon Hansen,
Høje Gladsaxe 26, 2.tv.
DK - 2860 Søborg
Meddel adresseændring til kassereren.
Returneres ved vedvarende adresseændring.
B