Edderkopper i Tofte Skov

Indledning
Edderkopper er en relativ artsrig gruppe med
545 arter fra Danmark (Scharff & Gudik-Sørensen,
2011). Alle edderkopper er rovdyr som fanger
deres bytte, hovedsageligt insekter, levende,
uden at være afhængige af specifikke byttedyr.
På trods af dette, findes flere arter kun på særlige
levesteder, da de stiller forskellige krav til f.eks.
jordbund, fugtighed, lys, varme, og - især for
edderkopper der spinder spind - til struktur af
deres levested i form af vegetation. Edderkoppers
evne til at spredes er begrænset over lange
afstande, selvom mange edderkopper kan spredes
gennem luften. Ved flyvespredning spinder
den lille edderkop en lang tynd silkesnor – en
flyvetråd, som fungerer som en ballon eller drage
- og som gør det muligt for edderkoppen at
blive ført med af vinden. Det er derfor mest små
juvenile edderkopper der flyvespredes, men hos
de små tæppespinderne kan man også se kønsmodne
dyr ”flyve”. Det er dog ofte kun en effektiv
spredning over små afstande. Tofte Skov
området omfatter levesteder der er truede habitattyper
i Danmark, som f.eks. lysåben gammel
skov med dødt ved og store sammenhængende
arealer af intakt højmose. I Tofte Skov fører disse
240
Edderkopper i Tofte Skov
Af Line Sørensen, Jørgen Lissner, Jesper Schmidt og Jan Pedersen
habitaters lange kontinuitet til at det er muligt,
at finde en lang række sjældne arter med en begrænset
udbredelse i Danmark, hvorfor mange
arter også optræder på den danske rødliste og
rødlisterne i Europa.
Undersøgelser af
Edderkopper i Tofteskov
Edderkopperne opført i artslisten for Tofte Skov
(Bilag 1) er indsamlet af Lars Dyhrberg Bruun,
Holger Frick, Gustavo Hormiga, Rasmus Aagaard
Jensen, Katrin Kunz, Henning Liljehult,
Jørgen Lissner, Lara Lopardo, Jan Pedersen, Nikolaj
Scharff, Jesper Birkedal Schmidt, Andrea
Schomann og Gabriele Uhl. Indsamlingerne har
fundet sted i perioden 2003-2010.
Ved indsamlingen af edderkopper i Tofte Skov
er området blevet opdelt i følgende underområder:
Bøgebakken (Bøb), Bønderskoven (Bns),
Bækhuset (Bkh), Ellesumpen (Els), Engskoven
(Ens), Gammel Enge (Ge), Knarmod (Knm),
Kragelund (Krl), Sandhuse og Sellegårdsbækken
(Sah) Sellegårdskoven (Sel), Stranden (Str), Tofte
Mose (Tfm), Tofte Sø (Tfs), Toftegården (Tfg),

Fig. 1 En hun af den sjældne orange hjulspinder Araneus alsine (Walckenaer, 1802) siddende ovenpå det sammenrullede
visne blad den bruger som sin retræte. Foto Jørgen Lissner.
Vesterskoven (Ves) og Østerskoven (Øsk). Indsamlingen
er således foretaget i et bredt udsnit af
de forskellige typer af levesteder som findes i Tofte
Skov og repræsenterer en rig blanding af forskellige
naturtyper varierende fra hede og indlandsklitter
til gammel græsningsskov og nåleplantage,
fra sø til højmose. Der henvises til kapitlet om
floraen i Tofte Skov af Erik Buchwald for en detaljeret
beskrivelse af Tofte Skov og mose.
I alle de listede områder, undtagen Kragelund,
Sandhusene, Tofte Sø, Vesterkoven og
Østerskoven, er der indsamlet dyr fra vegetation
ved ketsjning af vegetationen. Indsamlingen
af dyr fra vegetationen er i Sellegårdskoven,
Engskoven og Bønderskoven suppleret med bankeskærmsindsamling
af nåle- og løvtræer. Dyr
ved og i skovbunden og i afgrænsede habitater
er indsamlet ved sigtning, dog ikke i Bækhuset
og Gammel Enge. Der er sigtet løst materiale fra
jord- og skovbunden, i og omkring træstammer
og stubbe, samt løv, mos, sphagnum, topstar-tuer,
opskyl, halm, staldkompost og en enkelt myretue,
samt redemateriale fra nedfalden duehøgrede
241

i Engskoven, forladte skarv reder ved Tofte sø,
og en nedfalden Kongeørnrede ved Østerskoven.
De solåbne vandhuller i Tofte Mose, Knarmod,
Gammel Enge og Engskoven er vandketsjet. For
at indsamle vandrende edderkopper var der nedgravet
fangstspande/faldfælder på hedebunden
ved Sandhusene og Bækhuset, og på skovbund i
Bøgebakken, Østerskoven og Engskoven. Få eksemplarer
blev fanget i vinduesfælder opsat i højmosen,
i løvskov på Bøgebakken samt i hedeområdet.
De ovennævnte metoder er suppleret med
håndindsamling af edderkopper i f.eks. spind og
håndindsamling om natten.
De indsamlede kønsmodne eksemplarer er bestemt
af Lars Dyhrberg Bruun, Ole Gudik-Sørensen,
Holger Frick, Gustavo Hormiga, Katrin
Kunz, Jørgen Lissner, Lara Lopardo, Nikolaj
Fig. 2 En ny art for Nordjylland er den lille springedderkop
Heliophanus dampfi Schenkel, 1923, som er
fundet både i mose og i fugtige skovlysninger i Tofte
Skov. Foto Jørgen Lissner.
242
Schaff, Jesper Birkedal Schmidt og Gabriele
Uhl. Der er etableret en referencesamling, hvoraf
størstedelen opbevares i Statens Naturhistoriske
Museum entomologiske samling i København,
derudover er der materiale opbevaret i Naturhistorisk
Museum, Århus i Jørgen Lissners private
samling samt i samlingen på Ernst Mortiz Arndt
Universität Greifswald, Tyskland.
Den koncentrerede indsamling har ført til et
stort materiale af edderkopper. Fra Tofte Skov er
der registreret 311 arter eller 57% af den kendte
danske edderkoppefauna, fordelt på 26 familier
og 168 slægter. Heraf er 40 af arterne ikke tidligere
registreret fra Nordøstjylland. Disse arter
er markeret med asterisk i artslisten for Tofte
Skov (se Bilag 1). Af disse er, Troxochrus cirrifrons
(O. P. -Cambridge, 1871) ny art for Danmark.
Fig. 3 Hun af jagtedderkoppen Hygrolycosa rubrofasciata
(Ohlert, 1865) med sin ægsæk som hun bærer i
spindevorterne i de 3-4 uger det tager før ungerne kommer
ud. Foto Jørgen Lissner.

Troxochrus cirrifrons er tæt beslægtet med T. scabriculus
(Westring, 1851), som allerede er kendt
fra området. Det er muligt at arten ved en revision
af slægten Troxochrus vil blive anset for en
form af T. scabriculus.
Edderkoppefaunaen i Tofte Skov er således den
mest artsrige i Danmark vi har kendskab til.
Det høje antal arter er fundet på trods af at indsamlingen
af edderkopper først blev påbegyndt
i 2003. Der er mange vidt udbredte arter, der
endnu ikke er indsamlet i Tofte Skov, ligesom
der er set juvenile eksemplarer af arter, som ikke
er opført på artslisten for Tofte Skov (Bilag 1),
f.eks. myrespringedderkoppen Synageles sp. Den
juvenile myrespringedderkop (Synageles sp.) som
blev indsamlet på højmosefladen kan formodes at
være Synageles hilarulus, en art som endnu ikke er
Fig. 4 En hun af stor rovedderkop Dolomedes fimbriatus
(Clerck, 1757). Stor rovedderkop lever i kær, hvor
den jager både på vandoverfladen og i lav vegetation.
Foto Jørgen Lissner.
kendt fra Danmark. Denne art har netop højmose
som habitat og er kendt fra vores nabolande.
Slægtens anden danske art, Synageles venator, er
tilknyttet kystklitter og findes især langs den jyske
vestkyst. De to arter kan kun adskilles som
kønsmodne. Synageles bør eftersøges på højmosen,
så det kan afklares om der forekommer en ny
art for Danmark i området. Den høje artsrigdom
overstiger alle forventninger og kan delvist forklares
med den store variation i egnede levesteder og
den lange kontinuitet af mange af levestederne.
Rødlistede arter
Af de 545 arter af edderkopper kendt for Danmark
(Scharff & Gudik-Sørensen, 2011) er 37 listet
på den danske rødliste (Wind & Pihl, 2004-).
Ved indsamlingerne i Tofte Skov er der fundet
flere sjældne og truede arter af edderkopper,
Fig. 5 Han af museedderkoppen Gnaphosa nigerrima
L. Koch, 1877, som kan findes på højmosefladen i våde
sphagnumlavninger, hvor den lever nede i moset.
Foto Jørgen Lissner.
243

Rødliste katagori Latinsk artsnavn Dansk artsnavn
Moderat truede arter Araneus alsine (Walckenaer, 1802) Orange hjulspinder
Sårbare arter Araneus marmoreus Clerck, 1757 Marmoreret hjulspinder
Næsten truede arter
Dolomedes Plantarius (Clerk, 1757)
Heliophanus dampfi Schenkel, 1923
Hygrolycosa rubrofasciata (Ohlert, 1865)
Alopecosa inquilina (Clerk, 1757) Stor kæmpejæger
Dolomedes fimbriatus (Clerck, 1757)
Enoplognatha thoracica (Hahn, 1836)
Stor rovedderkop
Pardosa sphagnicola (Dahl, 1908)
Taranucnus setosus (O. P.-Cambridge, 1863)
Tørvemosejæger
Tabel 1. Edderkoppearter fra Tofte Skov som er opført på den danske rødliste http://www. Redlist.dmu.dk/ (Wind
& Pihl, 2004-). Atten af de indsamlede arter er listet under "Utilstækkelig data", og flere arter er ydermere ikke
rødlistevurderet."
blandt andet 1 art som er rødlistet som moderat
truet, 4 arter som er listede som sårbare arter og
5 arter som er listet som næsten truede i rødlisten
(Tabel 1).
De fleste af de rødlistede arter er varmeelskende
arter som har deres nordligste og/eller vestligste
udbredelise i Danmark. Flere af dem er vurderet
som truede i andre dele af Europa. Arterne
kan opdeles i to hovedgrupper: en gruppe af
arter tilknyttede vådområder og fugtige lokaliteter
i området omkring højmosen, disse arter
er i Danmark generelt truede af tilgroning
og dræning af deres levesteder, og en gruppe af
arter tilknyttet heden og lysåbne skovlysninger
på næringsfattig bund, som ligeledes er sårbare
overfor tilgroning af deres levesteder. De listede
truede arter tilknyttet højmosen har alle en meget
begrænset udbredelse med meget isolerede
244
populationer. Arterne er derfor sårbare overfor
ændringer, da der kun er lille sandsynlighed for
genindvandring af arterne til områderne (Wind
& Pihl, 2004-).
I de fugtige lysåbne birkeskove og skovbryn omkring
højmosen findes de to hjulspindere: orange
hjulspinder (Araneus alsine) og marmoreret hjulspinder
(A. marmoreus), som begge er varmeelskende
arter. Orange hjulspinder er en sjælden og
meget smuk, orange til mørk rød farvet edderkop
(figur 1). Orange hjulspinder har en meget snæver
habitatpræference Danmark, hvor den især
er tilknyttet områder med mosebølle og lyng i
kanten af de fugtige birkeskove. På trods af sine
klare farver overses orange hjulspinder meget let,
da den i forbindelse med sit spind laver en retræte
af visne blade formet som en omvendt tragt, hvor
den sidder skjult. Der er spundet signaltråde fra

spindet til retræten. Marmoreret hjulspinder findes
i Danmark i lysåbne moser under tilgroning
med vedplanter og den er således mindre begrænset
i sit valg af levesteder og derfor mindre sårbar.
Tæppespinderen Taranucnus setosus findes både
på selve højmosen og i den fugtige randzone
omkring mosen, hvor vegetationen er høj nok
til at den kan lave sit spind. Indsamling har vist
at arten er ret almindelig i den vestlige del af
Jylland og Taranucnus setosus status på rødlisten
skal eventuelt revurderes.
Af truede edderkopper, som er aktive jægere, findes
den lille springedderkop Heliophanus dampfi
Pardosa sphagnicola (tørvemosejæger) og Hygrolycosa
rubrofasciata. De jager alle aktivt i førnelaget
og på den lave vegetation. Den lille springedderkop
Heliophanus dampfi (figur 2) er sjælden i en
stor del af sit udbredelsesområde og i England findes
den udelukkende i tørvemoser (Harvey et al.,
2002), men i Danmark er den også fundet i lysåbne
partier i fugtige løvskove. Tørvemosejægeren
er en karakteristisk art for tørvemose og kan forekomme
i stort antal. Jagtedderkoppen Hygrolycosa
rubrofasciata foretrækker, ligesom orange hjulspinderen,
den sumpede skov omkring højmosen
og er særlig talrig i lagg-zonen. Den er dog afhængig
af forekomsten af tørre blade i skovbunden, da
hannen bruger de tørre blade til, med baggkroppen,
at lave trommesignaler for at tiltrække hunner.
Hygrolycosa rubrofasciata bliver kønsmodne
om efteråret og overvintrer som voksne (figur 3).
En anden aktiv jæger er den spektakulære stor
rovedderkop Dolomedes fimbriatus (figur 4).
Rovedderkoppen er en varmekrævende art, tilknyttet
mosrige, sure til mineralrige, næringsfattige
kær, hvor den lever semi-akvatisk. Den
kan jage på land, men man kan også finde den
siddende på vegetationen med sit forreste benpar
på vandoverfladen for at fanger insekter og andre
smådyr der er fanget på vandoverfladen, dog
kan den også tage bytte som f.eks. vandlevende
insekter, haletudser og fisk. Artens udbredelse er
både påvirket af dræning af egnede levesteder og
næringsbelastning, men også af tilgroning af deres
levesteder som fører til en lavere temperatur
i habitaten. Ved den seneste indsamling i 2010
blev der indsamlet på de åbne vandflader i Tranesig
(Tofte Mose). Dette førte til det første fund
af Dolomedes plantarius nogensinde for Jylland.
Arten er som en af få edderkopper rødlistet af
IUCN og er sjælden i hele sit udbredelsesområde.
I modsætning til D. fimbriatus er D. plantarius næsten
udelukkende tilknyttet de åbne vandflader i
hele sin livscyklus. Den dykker ofte under vandet
når den føler sig truet og kan derfor nemt overses
ved indsamlinger.
Kugleedderkoppen Enoplognatha thoracica er
tilknyttet de varme heder, strandenge og overdrev
med lavtvoksende vegetation. Den findes
tit i vissent løv på jordbunden eller under sten.
E. thoracica er fundet sårbar pga. tilbagegangen
i egnede levesteder grundet tilgroning (Wind
& Pihl, 2004-). Arten er holarktisk og er vidt
udbredt i Europa. Den forholdsvis sjældne art,
springeedderkoppen Sitticus saltator findes kun
på klitterne i heden. Kæmpejæger Alopecosa inquilina
er en varmeelskende art, der foretrækker
lysåbne skove på næringsfattig jord med lav
245

vegetation, ofte på sydvendte skråninger og skovlysninger.
Den voksne edderkop har et benspænd
på 3,5 cm og i maj - juni kan man let finde hunnerne,
som bærer deres op til 1 cm store ægsæk
i spindevorterne. En sjælden og fåtallig art, som
sjældent indsamles er tæppespinderen Mioxena
blanda, der findes i områder med åben vegetation
i de tørre klit- og engområder af Tofte Skov.
Andre ualmindelige edderkopper
Der er fundet flere sjældne edderkopper i Tofte
Skov. Blandt disse er 18 edderkopper, som ikke
har fået tildelt en rødlistekategori, da der ikke
foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse
i Danmark. Flere af disse arter er karakteristiske
for særlige naturtyper. Blandt løbekrabbeedderkopperne
er der flere arter tilknyttet
gamle løvtræer i især græsningsskov eller enkeltstående
træer. De er meget velkamuflerede
på bark og kan derfor være blevet overset. Arten
Philodromus longipalpis lever på bark og er kun
indsamlet et par gange tidligere i Danmark, i
1999 fra Sødring hede og i 2009 i Løvenholmskovene.
Philodromus praedatus og P. albidus er
to andre løbekrabbeedderkop som er fundet på
træer og buske. P. albidus blev registeret for første
gang for Danmark i 2005 fra et egetræ på et
overdrev i Ry. Siden er den fundet i Tofte Skov
og på enkelte lokaliteter øst for Storebælt. Den
er formentlig under indvandring og er derfor, i
rødlisten, listet som en af de arter, hvor vurdering
ikke er mulig (Wind & Pihl, 2004-). Den
lever på de lavere grene på træer og buske langs
skovkanter og -lysninger med dødt ved i skovbunden
samt enkeltstående gamle træer, mens P.
praedatus hovedsageligt lever på de lavere grene
246
Fig. 6 Tæppespinderen Walckenaeria nodosa O. P.
-Cambridge, 1873 findes højmoser og næringsfattige
kær, hvor den spinder sit spind i moset. Bemærk udvæksten
på på forkroppen hvor et par af i alt fire par øjne
er placeret. Foto Jørgen Lissner.
af især gamle egetræer. Krabbeedderkoppen Xysticus
luctator er generelt en sjælden art i Europa.
I England kan arten findes både i lyng på tør
hede og i bøgeskov, begge steder i dødt ved eller
førnelaget og under sten (Harvey et al., 2002),
mens den i Danmark tidligere er fundet i skovlysninger,
hvor den jager sit bytte på skovbunden.
Efter 1916 er den kun registreret en enkelt
gang i 2004 fra Klinteskoven på Møn og i 2007
blev den fundet i Tofte Skov. Her blev den fundet
ved sigtning af løv i de mere fugtige dele af
skoven i kanten af Bøgebakken.
Tæppespinderen Evansia merens er tidligere
kun fundet fra tre jyske distrikter, men er nok
overset. Den findes på tørveholdige jorder
på åbne heder og tørvemoser med lyngvegetation,
hvor den i store dele af sin livscyklus

Fig. 7 Tæppespinderen Panamomops mengei Simon,
1926 er endnu en ny art for Nordjylland. Bemærk de
karakteristiske horn med børster på hver side af forkroppen.
Foto Jørgen Lissner.
lever sammen med myrer ofte under sten og
stammer. En anden art på heden, som måske
er overset ved indsamling, er museedderkoppen
Gnaphasa leporina, der kun er fundet på
få lokaliteter i Danmark. Modsat andre Gnaphosa
arter foretrækker den nataktive Gnaphosa
leporina at jage aktivt på jorden på fugtig hede
med blottet tørvejord. Museedderkoppen
Gnaphosa nigerrima lever derimod nede i levende
mos især i almindelig filtmos (Aulacomnium
palustre) og i våde sphagnumlavninger
på højmosefladen (figur 5). Gnaphosa nigerrima
var tidligere kun kendt fra Mols Bjerge i
hhv. 1966 og 1974, men er nu foruden Tofte
Skov også kendt fra Rosborg Sø, Vinge Mølle,
Storelung og Teglstrup Hegn. Arten er rødlistet
i andre europæiske lande, men viden om
artens status i Danmark er stadig begrænset.
Blandt tæppespinderne er der flere sjældne
arter, f.eks. Notioscopus sarcinatus og Walckenaeria
nodosa (figur 6), som har hovedudbredelse
i højmoser og næringsfattige kær, mens
tæppespinderen Styloctetor stativus er tilknyttet
de fugtige enge.
Andre arter med begrænset udbredelse i Danmark
er: hjulspinderen Araniella inconspicua og
tæppespinderen Panamomops mengei (figur 7).
Begge arter er kun registeret fra to distrikter i
Danmark tidligere, mens jordjægeren Haplodrassus
moderatus og krabbeedderkoppen Xysticus
luctuosus (figur 8) allerede er registreret fra
3 distrikter. Den lille plantekrustrådsspinder
Dictyna pusilla er tidligere kendt fra 5 distrikter,
men er efter 1950 kun fundet i tre distrikter i
Danmark.
Arter som er fraværende fra artslisten
På trods af den relativ intensive indsamling af
edderkopper i Tofte Skov, sammenlignet med
andre lokaliteter i Danmark, er der stadig arter
som ikke er dokumenteret fra Tofte Skov,
selvom deres typiske levesteder er til stede.
Et udvalg af de mest og meget overraskende
manglende arter er listet herunder.
Fra heden burde følgende arter kunne findes:
lille plantekrustrådspinder Dictyna arundinaceae
og den nataktive liocranid Agroeca proxima og
muligvis også den nær truet Labyrintedderkop
Agelena labyrinthica. Layrintedderkoppen foretrækker
de tørre arealer og kan findes på klitter
og tørre overdrev med lav vegetation, hvor
den laver store karakteristiske tæppespind med
et langt rørformet retræte.
247

I de våde områder glimrer bl.a. tagrørssækspinder
Clubiona phragmites med sit fravær fra artslisten,
sammen med dværghjulspinderen Theridiosoma
gemmosum, mosespringeren Sitticus
floricola, springedderkoppen Sitticus caricis og
tæppespinderen og Pocadicnemis juncea.
Fra skoven er der flere arter som bør kunne findes
i området, dette gælder f.eks. den vidt udbredte
art orgelpibeedderkoppen Hahnia helveola,
der foretrækker fugtige levesteder, gerne
nåleskov, hvor den laver tæppespind i bl.a. førnelaget
og mos, men den kan også findes i mange
andre typer levesteder såsom enge, hede og
klitter. Ligeledes er, den i det øvrige Danmark,
almindelige tragtspinder Textrix denticulata stadig
ikke fundet i området, trods ihærdig eftersøging
og mange egnede levesteder, såsom soleksponerede
skovkanter. Også den ofte oversete
Litteratur
Breiting, S., Jørgensen, J., Schnack, K., & Troen, B., 2002: Danske
navne på danske edderkopper og mejere. Projekt Danske Dyrenavne.
Danmarks Pædagogiske Universitet, København.
Harvey, P.R., Nellist, D.R. & Telfer, M.G., 2002: Provisional Atlas
of British spiders (Arachnida, Araneae) vol. 1 & 2. Huntingdon:
Biological Records Centre.
Platnick, N.I., 2010: The world spider catalog, version 10.5.
American Museum of Natural History. http://research.amnh.org/
entomology/spiders/catalog/index.html (opdateres løbende).
248
art kuglespinderen Theonoe minutissima, der er
ligeså lille som en tæppespinder og som lever under
sten og i mos på hede, sphagnum-moser og i
fugtige skove, er endnu ikke fundet.
Flere arter tilknyttet bygninger er overraskende
fraværende, f.eks en så stor og almindelig art som
stor husedderkop Tegenaria atrica, huskartespinderen
Amaurobius similis og kugleedderkoppen
Theridion melanurum. Dette er alle arter som
ville forventes at leve i de huse og staldbygninger
der er i Tofte Skov.
Den sidste sortering af indsamlet materiale i
2010 tilføjede yderligere 15 arter til listen, hvilket
antyder at yderligere indsamling vil resultere
i nye arter for området. Yderligere indsamlinger
vil derfor kunne bidrage til ny viden om edderkoppefaunaen
i Tofte Skov.
Scharff, N. & Gudik-Sørensen, O., 2011: Checklist of Danish
Spiders (Araneae). Version 26-10-2011, online at http://www.
zmuc.dk/entoweb/arachnology/dkchecklist.htm.
Wind, P. & Pihl. S., (red.) 2004-: Den danske rødliste. Danmarks
Miljøundersøgelser. Aarhus Universitet. http://redlist.dmu.dk
(opdateret april 2010).

Fig. 8 Krabbeedderkoppen Xysticus luctuosus (Blackwall, 1836) lever i lysåben græsningsskov, hvor
den sidder på lur og venter på bytte. Foto Jørgen Lissner.
English Summary
Spiders in Tofte Skov, Denmark
To date, 311 species of spiders, 57% of the known Danish fauna,
have been recorded from Tofte Skov, a protected area in Northern
Jutland encompassing the largest intact raised peat bog in northwestern
part of Europe (app. 2000 ha.), as well as large areas of
deer and wild boar grazed old woodlands, heath, inland sand dunes,
meadows, and conifer plantation. Spider sampling was carried out in
all seasons 2003 to 2010. Fourty species not previously known from
Northern Jutland were recorded and ten are listed on the Danish
Red List. Araneus alsine is listed as endangered, while Araneus marmoreus,
Dolomedes plantarius, Heliophanus dampfi and Hygrolycosa
rubrofasciata are vulnerable and Alopecosa inquilina, Dolomedes fimbriatus,
Enoplognatha thoracica, Pardosa sphagnicola and Taranucnus
setosus are near-threatened. Six of the Red List species are associated
with peat bog habitat and edge vegetation along the peat bog, while
four are found in the dry habitats. A number of rarely collected species
were also found: Philodromus longipalpis and P. praedatus (open
woodlands with old trees) and P. albidus (woodlands with old trees,
hedges and solitary trees), Xysticus luctator (beech forest), Sitticus
saltator (inland sand dunes), Evansia merens and Gnaphosa nigerrima
(wetter areas with Sphagnum cuspidatum in raised bogs), Notioscopus
sarcinatus and Walckenaeria nodosa (peat bog) and Styloctector stativus
(humid meadows). The large number of spiders recorded can
be explained by the diversity of habitat types in Tofte Skov and the
persistence of these habitats since the iron-age.
249