Udtryk nr. 1, 2001 - Randers Kunstmuseum

FINN LARSEN
BANE – et fotografisk projekt, gennemført i perioden 1996 til 2001
6. april - 27. maj · Åbning 6. april kl. 16
Udstillingen omfatter 60 udvalgte billeder, der
hver måler ca. 30 x 75 cm. Billederne udstilles
som en installation, under glas på 30 borde à
60 x 180 cm., opstillet i 2 rækker i et rum på
ca. 10 x 25 m. (Udstillingen vises senere på året
i et lokale af lignende form i Arkitektskolens
Udstillingsbygning, Århus).
BANE Finn Larsen
Jeg har arbejdet med dette projekt siden
1996. Jeg arbejder altid længe med mine projekter
– 5-10-15-20 år – fordi jeg er interesseret i
at se, hvordan projektet og mit eget forhold til
det udvikler sig over tid, hvordan det påvirker
min måde at se på, hvilke nye perspektiver, der
åbner sig og hvordan det påvirker mit arbejde
med andre samtidige projekter.
Projektet er konkret en undersøgelse af landskabet
langs jernbanen Århus-Randers. Strækningen
er sekundær, det kunne være hvilken
som helst banestrækning.
Jernbane har i meget konkret forstand at gøre
med tid og rum. Samtidig er jernbanen og landskabet
omkring den i en mindre konkret forstand
uden for tid og rum: den strækning der
gennemrejses er i princippet uden selvstændig
mening i forhold til rejsens formål.
Når man rejser samme strækning mange gange,
skaber man sig imidlertid nogle fikspunkter i
landskabet – en orden. Det kan være et træ midt
på en mark, et hus – hvad som helst som fanger
opmærksomheden. Efterhånden anvender vi
fikspunkterne til at orientere os efter, de fungerer
som fyrtårne. Denne visuelle mekanisme
fungerer på et mere eller mindre ubevidst plan –
8
Finn Larsen, født 1956. Uddannet som
fotograf på Teknisk Skole og Kulturhistorisk
Museum, Randers 1977-80.
Arbejder med fotografiet som billedkunstnerisk
medium.
Blandt hans billedserier/udstillingsprojekter
kan eksempelvis fremhæves
Billeder fra Tyrkiet (1985), Saltholm
(1992), Stativer (1995) og Zaman ver yer
(Tid og sted; 2000).
som en funktion af, hvad vi finder smukt og
grimt eller på anden måde interessant.
Modsat tror jeg også, at vi under en togrejse er
mere tilbøjelige til at opfatte noget som interessant,
som vi under andre omstændigheder ikke
ville have bemærket, fordi vi keder os, og derfor
er mere åbne overfor at tage imod de muligheder
for oplevelser, der byder sig til, vores beredskab
for nysgerrighed bliver skærpet. Det er denne
form for nysgerrighed, der er udgangspunkt for
projektet.
Jeg har delt strækningen på 58 km op i 12 ture.
Hver strækning er på 4-6 km og har taget lige så
lang tid at gå i timer. Den første strækning gik
jeg i ‘96. Vejret og lysforholdene har været den
styrende faktor for, hvornår hvilken tur er gået,
og visse ture er derfor gået flere gange for komplettering
af materialet.
Projektet fungerer på to plan. Det ene handler
om, hvad vi ser, og det andet om, hvordan vi ser
det. På et plan handler projektet om at „stå af“
og undersøge et landskab som jeg har set så
mange gange under tusindvis af togrejser mellem
Århus og Randers.
På et andet plan handler projektet om at undersøge,
hvordan vi ser landskabet, eller rettere:
hvordan landskabet kan ses. Jeg har forsøgt at
skabe billeder som er komplicerede rent kompositionsmæssigt.
I stedet for at fotografere klassiske,
omhyggeligt velkomponerede landskabsbilleder
har jeg forsøgt at fastholde landskabet som
det kaos, det også er.