Udtryk nr. 1, 2001 - Randers Kunstmuseum

Recommendations

Info

FINN LARSEN BANE – et fotografisk projekt, gennemført i perioden 1996 til 2001 6. april - 27. maj · Åbning 6. april kl. 16 Udstillingen omfatter 60 udvalgte billeder, der hver måler ca. 30 x 75 cm. Billederne udstilles som en installation, under glas på 30 borde à 60 x 180 cm., opstillet i 2 rækker i et rum på ca. 10 x 25 m. (Udstillingen vises senere på året i et lokale af lignende form i Arkitektskolens Udstillingsbygning, Århus). BANE Finn Larsen Jeg har arbejdet med dette projekt siden 1996. Jeg arbejder altid længe med mine projekter – 5-10-15-20 år – fordi jeg er interesseret i at se, hvordan projektet og mit eget forhold til det udvikler sig over tid, hvordan det påvirker min måde at se på, hvilke nye perspektiver, der åbner sig og hvordan det påvirker mit arbejde med andre samtidige projekter. Projektet er konkret en undersøgelse af landskabet langs jernbanen Århus-Randers. Strækningen er sekundær, det kunne være hvilken som helst banestrækning. Jernbane har i meget konkret forstand at gøre med tid og rum. Samtidig er jernbanen og landskabet omkring den i en mindre konkret forstand uden for tid og rum: den strækning der gennemrejses er i princippet uden selvstændig mening i forhold til rejsens formål. Når man rejser samme strækning mange gange, skaber man sig imidlertid nogle fikspunkter i landskabet – en orden. Det kan være et træ midt på en mark, et hus – hvad som helst som fanger opmærksomheden. Efterhånden anvender vi fikspunkterne til at orientere os efter, de fungerer som fyrtårne. Denne visuelle mekanisme fungerer på et mere eller mindre ubevidst plan – 8 Finn Larsen, født 1956. Uddannet som fotograf på Teknisk Skole og Kulturhistorisk Museum, Randers 1977-80. Arbejder med fotografiet som billedkunstnerisk medium. Blandt hans billedserier/udstillingsprojekter kan eksempelvis fremhæves Billeder fra Tyrkiet (1985), Saltholm (1992), Stativer (1995) og Zaman ver yer (Tid og sted; 2000). som en funktion af, hvad vi finder smukt og grimt eller på anden måde interessant. Modsat tror jeg også, at vi under en togrejse er mere tilbøjelige til at opfatte noget som interessant, som vi under andre omstændigheder ikke ville have bemærket, fordi vi keder os, og derfor er mere åbne overfor at tage imod de muligheder for oplevelser, der byder sig til, vores beredskab for nysgerrighed bliver skærpet. Det er denne form for nysgerrighed, der er udgangspunkt for projektet. Jeg har delt strækningen på 58 km op i 12 ture. Hver strækning er på 4-6 km og har taget lige så lang tid at gå i timer. Den første strækning gik jeg i ‘96. Vejret og lysforholdene har været den styrende faktor for, hvornår hvilken tur er gået, og visse ture er derfor gået flere gange for komplettering af materialet. Projektet fungerer på to plan. Det ene handler om, hvad vi ser, og det andet om, hvordan vi ser det. På et plan handler projektet om at „stå af“ og undersøge et landskab som jeg har set så mange gange under tusindvis af togrejser mellem Århus og Randers. På et andet plan handler projektet om at undersøge, hvordan vi ser landskabet, eller rettere: hvordan landskabet kan ses. Jeg har forsøgt at skabe billeder som er komplicerede rent kompositionsmæssigt. I stedet for at fotografere klassiske, omhyggeligt velkomponerede landskabsbilleder har jeg forsøgt at fastholde landskabet som det kaos, det også er.
Det er selvfølgelig en helt nødvendig ting for os at fokusere, at udvælge fikspunkter ud fra hvad der har betydning for os. Men det er nødvendigt for mig at prøve at se tingene på andre måder. Med Peter Laugesens ord „at lede efter skønhed og mening i det, der ligger uden for det net af mønstre, der bekræfter sig selv overalt som ,det smukke‘ og ,det der har mening‘.“ Derfor er alle billederne i projektet skabt med et 6x12 panoramakamera. Dette kamera har et meget bredt billedfelt idet optikken under den enkelte optagelse svinger 140 grader rundt. Det giver mig mulighed for at skabe billeder som er mere åbne for forskellige oplevelser - mere „som at være der selv.“ I panoramabilledet kan betragteren i højere grad gå på opdagelse på egen hånd, da der ikke er ét bestemt fokus, men mange fokuseringsmuligheder. Jeg har, med et begreb fra den amerikanske fotograf William Eggleston, forsøgt at demokratisere landskabsbilledet ved på én gang at stille billedelementerne lige og stille betragteren fri til selv at se. Jeg har ikke selv noget svar på, hvordan mine fotografier skal forstås. Jeg ønsker at samle og fremlægge stof til dialog med andre og mig selv om, hvad der er smukt, og hvad der har mening - hvordan natur og kultur hænger sammen. Det er almindelige, upåfaldende, tilfældige og uprætentiøse landskaber, som ikke råber på at blive fotograferet, men netop derfor vil jeg gerne se, hvordan de ser ud, når jeg fotograferer dem. 9
Page 1 and 2: • Nr. 1 • Forår 2001 • 2. å
Page 3 and 4: 12 10 Annette Hoff-Jessen Masken ba
Page 5 and 6: KRØYERS EUFORI Line Chayder Med bo
Page 7: eksalterede ilddans, som foregår i
Page 11 and 12: væsen. Den samme tankegang genfind
Page 13 and 14: drenge (1889, Den Hirschsprungske S
Page 15 and 16: 27. marts. Stor kunst til alle tide

Udtryk nr. 1, 2001 - Randers Kunstmuseum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?