Vinduesistandsættelse og linoliebehandling - Erhvervsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Herefter blev rammerne monteret på deres oprindelige plads. P.g.a. udlusninger, ændret montering af beslag m.m. var der nogle af rammerne, der “bandt”, og som måttet høvles for at kunne passe. Høvlingen fjernede naturligvis malerbehandlingen, som så måtte efterrepareres. I slutningen af byggeperioden skete der også andre skader på de renoverede vinduer: stød, ituslåede ruder etc. Skaderne blev efterrepareret i vinteren 1995/96, og disse efterreparationer kunne 1-2 år senere ses som hvidslørede strøg. (Se konklusionen.) Glaslisterne på shedlysene, vindskeder m.m. blev udført i nyt træ, der også blev linoliebehandlet. Der blev ikke stillet specielle krav til trækvaliteten - der er tale om en almindelig handelsvare fra tømmerhandlen. Træværket har i princippet fået samme behandling som vinduerne, men har ikke fået så grundig en grundbehandling, dels fordi nyt træ ikke suger så godt som gammelt, dels p.g.a. af tidnød. (Sternbrædderne blev monteret af et professionelt tømrerfirma, mens vinduesrenoveringen alene blev udført som beskæftigelsesprojekt under ledelse af projektets egne håndværkere.) Svampehindrende behandling I begyndelsen af projektet blev det nye træ behandlet med et borbaseret svampehindrende middel. Det gik man bort fra, fordi det øjensynlig gik dårligt i spænd med linolien. Der var problemer med linoliesvedning på noget af træværket. Problemet kan have flere årsager: opløsningsmidlet i borproduktet kan frastøde linolien, ligesom træets porer kan have været mættet med borproduktet, så der ikke har været plads til linolien. En undersøgelse udført af Berit Kvisgaard på DTU tyder på, at borforbindelser accelererer nedbrydningen af linolie. Det har ikke været muligt at finde andre eksempler på forholdet mellem borforbindelser og linolie. Vindskederne på vestsiden af bygningen er behandlet med fungicider, mens østsiden kun har fået linolieprodukter. Det skal i øvrigt bemærkes, at i 1993 blev borforbindelser anset for udskadelige, mens man nu overvejer at forbyde dem p.g.a. mistanke om miljøskadelige effekter. Indvendigt træværk Den indvendige tagkonstruktion samt midterskibets og flunkenes træbeklædninger er også behandlet med linoliemaling. Dette sagt alene til oplysning for eventuelle interesserede, idet det indvendige træværk ligger uden for dette projekt. 14 w TILSTAND Træværket er tilstandsvurderet i juni/juli 1998. Samtlige rammer og karme i stueetagen på sydfacaden er registreret. Da billedet af tilstanden var helt entydigt, er der kun foretaget stikprøver og visuel registrering af vinduerne på de øvrige facader, herunder stikprøver på midterskibets vestvendte vinduer og på shedlysene. Eventuelle udtalte forskelle i tilstanden som følge af orientering mod verdenshjørnerne samt behandling med/ uden fungicid var ikke målelige på nuværende tidspunkt, og vil i givet fald først vise sig i løbet af nogle år. Træ, fugtindhold Fugtmålingerne blev foretaget efter et par timers tørvejr ovenpå flere dages heldagsregn. Fugten er målt i bundramstykkerne og i bundkarmene, hvor fugtophobningen er størst. Ved vindridser eller lignende, der kunne betyde en større partiel fugtophobning, er der målt fugt umiddelbartt under revnen. Generelt lå fugtprocenten på 7-9 %. I træ med en del vindridser - der muligvis burde have været udluset eller i det mindste kittet - kunne fugtprocenten komme op på 12-13 %. Den højsteste måleværdi på 15 % blev registreret under en lodret vindridse i et sideramstykke, hvor fugtprocenten ellers lå på 5. Ingen af værdierne er kritiske. Det skal bemærkes, at træet ved fugtmålingen fremstod hårdt og tæt (hvilket kan mærkes med en indstiksfugtmåler). Udlusninger Alle udlusninger ser ud til at have en god holdbarhed. Der er ingen tegn på afskalninger eller andre begyndende skader omkring limningerne. Vedhæftning, maling Generelt har malingen en særdeles god vedhæftning. På shedlysene var der visse steder rester af limen fra den “gaffatape”, der har været brugt til at fastholde en midlertidig afdækning af shedlysenes ruder. Ved afrivning af tapen var malingen den stærkeste - ingen steder er der set afskalning af malingen som følge af tapeafrivning. Enkelte steder ses dog en dårlig vedhæftning på områder, hvor der også er hvidt slør. Generelt ser det også ud som om vedhæftningen til beslagene er god, både på nye og gamle beslag. Det svarer ikke helt til resultatet af det accelererede ældningsforsøg, hvor der var udpræget afskalning på beslagene. Dette nævnt til almindelig oplysning, idet metalbeslagenes behandling ligger udenfor projektet. Udseende Generelt fremstår malingen matsort, og ikke sortgrøn med den oprindelige glans. Matteringen er ikke kun et æstetisk problem, men gør også at partikler fra luften lettere bindes i overfladen med en hurtigere nedbrydning til følge. Partielt er der anvendt maling, der fremstår betydeligt mere grøn end den almindeligt anvendte maling. Da der er tale om den samme producent/leverandør, kan dette skyldes, at der ikke været tilstrækkelig kontrol med pigmenteringen. Et hvidt slør ses mange steder, formentlig der hvor der er udført efterreparationer. Det hvide slør er helt uacceptabelt for udseendet. På områder med hvidt slør ses der også visse steder afskalninger, ligesom malingen nogle steder har trukket kitten, så den ikke binder på træværket og glasset.Portene - og især sydporten - har haft et uacceptabelt udseende med slør og afskalninger. Porten er søgt midlertidigt udbedret med et ukendt træbeskyttelsesmiddel. w 15
VURDERING OG KOMMENTARER Sagt meget kort: træværkets tilstand er særdeles god, men malingens tilstand – udseende og nedbrydning - er uacceptabel. Maling Farveskiftet fra mørkegrøn til nærmest sort kan skyldes, at det gule pigment ikke har været helt lysægte. Det var et ønske at der ikke blev brugt tungmetalholdige pigmenter, der generelt er mere holdbare. Malingen er som helhed mat, og derudover er der et omfattende hvidt slør på overfladerne. Der er foretaget en laboratorieundersøgelse og røntgenspektroskopi af malingen på to vinduesrammer, en med hvidt slør og en uden. Undersøgelsen er foretaget af firmaet EnPro ApS (se bilag). Det hvide slør er kridt, der er anvendt som fyldstof i malingen. Kridtet ses tydeligt i overfladen p.g.a. nedbrydning af bindemidlet (linolien). På overflader uden hvidt slør viser laboratorieundersøgelsen også en begyndende kridtning. Kridt er uheldigt som fyldstof i linoliemaling, fordi det er vandfølsomt og dermed medfører en hurtigere nedbrydning af linolien (Berit Kvisgaard + H. Warson: The Applications of Synthetic Resin Emulsions). Den matte overflade er tegn på, at bindemidlet (linolien) i overfladen er nedbrudt, og at pigment- og fyldstofkorn er blotlagte, hvilket giver mulighed for fugtindtrængning. Matte overflader er også mere modtagelige for tilsmudsning. Problemet er særligt udtalt på mørke overflader, fordi kridtningen ses tydeligere, men tilsmudsning vil til gengæld være mere markant på lyse overflader. På baggrund af laboratorieundersøgelsen og oplysninger om arbejdets udførelse er det konklusionen, at det hvide slør skyldes en kombination af flere forhold: a en dårlig produktformulering med et meget højt indhold af kridt; der burde have været anvendt andre typer fyldstof og mindre mængder b en anden årsag kan være at malingen er overpigmenteret, så der ikke er balance mellem pigment / fyldstoffer og bindemiddel; overpigmentering kan medføre øget vandfølsomhed c det er muligt, at pigmenter og fyldstoffer ikke har været ordentligt dispergeret, dvs. at det klumper; dårlig dispergering giver øget vandfølsomhed og dermed hurtigere nedbrydning d malingen er påført i for tykke lag; det skyldes formentlig en kombination af for tyktflydende maling og manglende produktviden hos håndværkerne; efterreparationerne er udført umiddelbart inden afleveringen, og måske har håndværkerne med en større lagtykkelse villet sikre sig at malingen dækkede, så der ikke skulle udføres yderligere efterreparationer e efterreparationerne er udført om vinteren (januar/ februar); de klimatiske forhold har dels gjort malingen tykkere, dels p.g.a. den store lagtykkelse gjort udtørringen langsom, hvilket har bevirket en hurtigere nedbrydning af bindemidlet. 16 w Punkterne a-c handler om mulige receptfejl i malingen. Det har ikke været muligt at efterkontrollere dette, idet malingproducenten ikke har gemt prøver fra produktionen. Punkt d og e hander om mulige fejl i udførelsen. Træværk Træværket er som udgangspunkt udført af en god trækvalitet, formentlig kernetræ, med tætte årringe. Dette i kombination med den langsomme mætning med linolie er sandsynligvis årsagen til, at der kun ses en lille opfugtning selv ved ridser eller lignende, hvor man ellers kunne forvente et større fugtindhold. Det er vurderingen, at linolie har en beskyttende effekt og formentlig i en periode vil kunne holde træet fri for råd- og svampeangreb. Forsøgsperioden har ikke forløbet længe nok til at kunne vurdere, hvor god holdbarheden er på længere sigt. (Se også den samlede konklusion.) Udlusninger vurderes som en stabil og holdbar medtode til at reparere træværk. Der er ikke konstateret ’slip’, øget fugtindhold eller andre tegn på begyndende skader ved nogen af de mange udlusninger. w 17
Page 1 and 2: Vinduerne er afgørende for en bygn
Page 3 and 4: Vinduesistandsættelse og linoliebe
Page 5 and 6: videnskabelige undersøgelser. De v
Page 7 and 8: vand; træet grundes først med oli
Page 9: tyder på, at ingen behandling kan
Page 13 and 14: VURDERING OG KOMMENTARER Generelt o
Page 15 and 16: Bilag og litteratur SBI-rapport Bil
Page 17 and 18: GAMMELT NÅLETRÆ, GOD KVALITET lin
Page 19 and 20: Metoder: Ved bedømmelse af udseend
Page 21 and 22: REF. VINDUE 2 Column : JSM-840, Pio

Vinduesistandsættelse og linoliebehandling - Erhvervsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?