Vinduesistandsættelse og linoliebehandling - Erhvervsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Indhold Forsøgs- og demonstrationsprojektet 3 Forsøgs- og demonstrationsprojektet 3 Omfang og indhold 5 Generelt 5 Baggrund 6 Trækvalitet 7 Linolie 10 Afrensning 11 Fuldskalaprojektet 11 Baggrund 12 Beskrivelse 15 Tilstand 16 Vurdering og kommentarer 18 Ældningsforsøget 18 Beskrivelse 20 Vurdering og kommentarer 21 Generelle konklusioner og kommentarer 24 Bilag 25 Bilag I, Prøvningsrapport fra SBI / ældningsforsøg 31 Bilag II, Rapport fra EnPro 2 w OMFANG OG INDHOLD Projektet havde til formål at demonstrere og indhøste erfaringer med følgende: ● reparation af gammelt træværk - vinduer - som alternativ til udskiftning ● linoliebehandling af udvendigt træværk og bestod af to delprojekter: 1) Et demonstrationsprojekt/fuldskalaforsøg, der blev gennemført som en integreret del af restaureringen af Øksnehallen. Alle vinduer blev afrenset og renoveret, og alt udvendigt træværk blev linoliebehandlet. Det meste af arbejdet blev gennemført i 1994/95. 2) Et accelereret ældningsforsøg, hvor fire forsøgsvinduer blev eksponeret i “De fire Årstider” på Statens Byggeforskningsinstitut (gennemført i 1995). Oprindeligt var det hensigten at følge demonstrationsprojektet over 10 år gennem en årlig tilstandsvurdering af træværket. Denne tanke er dog opgivet, fordi der vil gå for lang tid inden der foreligger et resultat. Formentlig vil man kunne indhøste tilsvarende erfaringer ved at tilstandsvurdere andre fuldskalaprojekter. I stedet er vinduerne tilstandsvurderet 2-3 år efter udførelsen og resultaterne medtaget i denne rapport. Det må overvejes at foretage en opfølgende vurdering efter yderligere 3 år. BAGGRUND, RESUMÉ Der er et reelt behov for træbeskyttelsesmidler, der både er miljøvenlige og effektive. Interessen for fornyelige råvarer og økologiske byggematerialer er stigende, og i landbruget ønsker man at fremstille og afsætte flere råvarer til tekniske formål. Sammen peger disse tendenser i retning mod et stigende forbrug af træbeskyttelsesmid- ler baseret på vegetabilske råvarer, og her har interessen især koncentreret sig om linolie. Linolie er et sympatisk produkt - fremstillet af spiselige hørfrø, der kan dyrkes på danske marker. Produktet har være anvendt gennem århundreder og det gamle træværk, der har holdt, er behandlet med linolie. Derfor er det også naturligt, at stadigt flere ser linolien som det økologiske træbeskyttelsesmiddel. Markedet er inden for de sidste ca. 5 år nærmest eksploderet. En udvikling som Øksnehalprojektet qua de mange besøgende har bidraget væsentligt til, og måske også et punkt, hvor man set i bakspejlet har haft lidt for stor succes. Desværre er der ikke sideløbende med denne udvikling tilvejebragt den fornødne dokumentation for produkternes egenskaber og evne til at beskytte træværket. Man må nok også konstatere, at mange af de råd og anbefalinger, der gives om linolie, mest baseres på sympati, mange praktiske erfaringer (og det er godt) samt på formodninger om årsagssammenhænge. Derimod er der ikke meget reelt dokumenteret viden og w 3
videnskabelige undersøgelser. De vegetabilske malervarer er omgærdet af en god del idealisme og ideologi, hvilket har været med til at give de traditionelle specialister i farve- og lakbranchen en vis berøringsangst overfor området. Det er baggrunden for, at Øksnehalprojektet - som et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt - igangsatte et særligt delprojekt omkring renovering af udvendigt træværk og overfladebehandling med linolieprodukter. Øksnehallens forsøg omhandlede alt udvendigt træværk, ikke blot vinduer, men også porte, vindskeder etc. Når rapporten alligevel mest koncentrerer sig om vinduerne, er det fordi de i omfang og kompleksitet (konstruktion, eksponering, funktion etc.) klart “fylder” mest. Når der i det efterfølgende tales generelt om “gamle vinduer”, er det trævinduer med kitfals og hjørnebånd - den vinduestype, der nærmest var enerådende indtil 20’erne og 30’erne. Den type findes også i Øksnehallen, men nogle af hallens vinduer - de højtsiddende i midterskibet - har en anden udformning af rammer og karm end almindelige dannebrogsvinduer. Det har dog ikke den store betydning i denne forbindelse. 4 w Generelt BAGGRUND Træbeskyttelsesmidler udgør ét af byggeriets store miljøproblemer. Sagt meget forenklet er de kendte midler enten giftige/miljøskadelige eller ikke effektive, og de er energikrævende at fremstille. Træbeskyttelsesmidler giver problemer i forbindelse med produktion, med anvendelse og med bortskaffelse - og både for det omgivende miljø og for arbejdsmiljøet. Den dårlige holdbarhed og hyppige vedligeholdelse på udvendigt træværk tilskynder til at anvende andre materialer som plast eller aluminium - der er energikrævende i produktionen og som også har andre miljøskadelige effekter. Overfladebehandling af udendørs træværk er nødvendigt for at modvirke nedbrydning af træet som følge af lys- og fugtpåvirkninger; dvs. udtørring og opfugtning med deraf følgende råd- og svampeskader. Derudover har overfladebehandling også en væsentlig æstetisk funktion. Gennnem mange år har man haft malinger, der var ganske effektive til deres formål, men som til gengæld havde skadelige virkninger på såvel miljø som arbejdsmiljø. Bl.a. indeholdt malingerne forskellige svampehindrende giftstoffer og sikkativ/tørrelse i form af af tungmetalforbindelser (bl.a. bly), samt forskellige organiske opløsningsmidler. De senere års stigende opmærksomhed på miljø og arbejdsmiljø har ført til udvikling af nye malingtyper, uden at man reelt har fundet en løsning, der tilgodeser såvel miljø som anvendelighed, holdbarhed og udseende. De første generationer af vandbaserede malinger var dårligt egnet til deres formål – populært sagt holdt de vandet inde i træet i stedet for ude, og var dermed årsag til mange rådskader. En svensk undersøgelse af sammenhængen mellem træbeskyttelsesmidler og fugtindhold i træpaneler har vist, at opfugtningen af behandlet træværk i mange tilfælde var større end for ubehandlet træ (Stefan Hjort, Chalmars Tekniska Högskola). Samtidig er behovet for effektiv træbeskyttelse steget, fordi den generelle trækvalitet er dalet mærkbart. Det skyldes, at der i vid udstrækning anvendes træ, som har vokset hurtigere - det bliver lettere med større afstand mellem årringene. Træ opskæres desuden på en anden måde end tidligere, hvilket giver bedre udnyttelse af stammerne, men det får også betydning for materialets egenskaber. Endelig skelner man ikke i samme grad som tidligere mellem splintved og kerneved, hvor kerneved blev brugt på de mest udsatte steder. Svaret på den dårlige trækvalitet og de ineffektive overfladebehandlinger har været imprægnering, men det indebærer også problemer p.g.a. indholdet af miljøskadelige stoffer. Trykimprægnering undgås stort set i almindelig brug p.g.a. af giftigheden, men også vacuumimprægnering har vist sig at være problematisk. I starten tillod man fem aktive stoffer i vac-væsken, nu er man nede på ét - der formentlig heller ikke vil være på markedet om få år. Borforbindelser til svampebekæmpelse blev for få år siden anset for næsten uskadeligt (“man skyller øjne i borvand”), nu overvejes det at forbyde det - hvis ellers man kunne finde et alternativ. I praksis er det problematisk at udføre effektiv vedligeholdelse af træværk med arbejdsmiljøvenlige produkter, hvis behandlingen skal udføres på stedet. Derfor skal de effektive behandlinger udføres industrielt eller på værksted under kontrol. w 5
Page 1 and 2: Vinduerne er afgørende for en bygn
Page 3: Vinduesistandsættelse og linoliebe
Page 7 and 8: vand; træet grundes først med oli
Page 9 and 10: tyder på, at ingen behandling kan
Page 11 and 12: VURDERING OG KOMMENTARER Sagt meget
Page 13 and 14: VURDERING OG KOMMENTARER Generelt o
Page 15 and 16: Bilag og litteratur SBI-rapport Bil
Page 17 and 18: GAMMELT NÅLETRÆ, GOD KVALITET lin
Page 19 and 20: Metoder: Ved bedømmelse af udseend
Page 21 and 22: REF. VINDUE 2 Column : JSM-840, Pio

Vinduesistandsættelse og linoliebehandling - Erhvervsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?