Børn i 1700-tallet - Skoletjenesten

Træpinden forestiller en ko med en tøjrepæl.
han, og der var ikke tid til skolegang. En
dag overraskede gårdmanden Marius,
mens han sad og skar et legetøjsgevær af
hyldetræ. En hyldebøsse, som det blev
kaldt. Gårdmanden knuste hyldebøssen,
for tiden skulle bruges på arbejde,
ikke på fornøjelser! Helt kunne han dog
ikke forhindre Marius i at lege: “Alligevel
skal man ikke tro, at hyrdedrengene
gik og blev hængehoveder eller martyrer,
fordi vi blev udsat for strabadser af
forskellig art”,fortæller Marius. “Nej, vi
var en vågen, frisk og munter hyrdeflok.
Det var en stor by med mange drenge.
Og det var ikke altid, vi rettede os efter
det, som var foreskrevet for en hyrdedreng.”
Leg og legetøj på landet i 1800-tallet
Gårde og huse lå ofte samlet i en landsby.
Derfor var der næsten altid nogen at
lege med og følges til skole med. Meget
af legetøjet var hjemmelavet. Pigerne
syede dukker af klude. Drengene samlede
muslingeskaller og sten på stranden.
De store blev til køer, de små blev til får
på bondegårde, som man byggede af
pinde på jorden. En gammel træsko kunne
bruges til båd. En pind var masten,
og en lap papir var sejl. Om foråret, når
køerne tabte hårene, samlede børnene
dem sammen og lavede bolde af dem.
De spillede langbold og legede sanglege.
De spillede et spil, der hed pind, og gik
på hjemmelavede stylter. Drengene skar
fløjter, flitsbuer eller slangebøsser af træ.
Om vinteren byggede børnene snehuler,
sloges med sne eller kælkede.
Kludedukken er lavet af Christine
Mikkelsen fra Grenå, da hun var 5 år.
7
Børn lavede selv
bolde af håret fra
får eller køer.
Bagefter syede man
fine mønstre af farvet
garn udenpå.
Man havde sine lereller
marmorkugler
i en stofpose.