Uroksetid 11.500-9.000 år siden - Skoletjenesten

SKOLETJENESTEN ZOOLOGISK MUSEUM
Uroksetid
11.500-9.000 år siden
Klima
Med uroksetiden begyndte den varmetid, som vi
lever under i dag. I den første halvdel af perioden
nåede temperaturen op på ca. 17°C i den
varmeste sommermåned. Det svarer til gennemsnits-temperaturen
for den varmeste sommermåned
i Oslo i Norge, og er 1 grad højere end
for den varmeste måned herhjemme. Senere
steg temperaturen yderligere, så den nåede op
på 18-19°C. Klimaet blev da et varmt klima,
som vi kender fra Sydeuropa i dag. Danmark
var stadig landfast med Skåne og England.
Plantevækst
Rensdyrtidens åbne land med parkagtige be-
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
PRØVETRYK
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
Informationsark
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
123456789012345678901234567890121234567890123456789012345
voksninger blev nu afløst af sammenhængende,
men lys og åben skov. Enebær indvandrede allerede
til Danmark under rensdyrtiden, og den var
derfor parat til at udnytte et „bedre“ klima. Efter
en kort dominans, måtte den dog vige for de
mere varme-krævende arter som dunbirk og
bævreasp. Disse træer havde tidligere været i
landet, men de kunne ikke tåle rensdyrtidens
sidste kuldetilbageslag. Nu dukkede de atter op
i landet. Fyren indvandrede i midten af uroksetiden
fra sydøst, og det stadig meget åbne landskab
blev helt domineret af en lys birke-fyrreskov.
Ganske kort tid efter indvandrede hasselen
til Østdanmark og senere til resten af landet.
Landskabet var i øvrigt præget af store fladvandede
søer, samt af åer og floder.

Dyreliv
Den højere temperatur samt de åbne skovområder
giver nu gode levevilkår for dyr som uroksen,
vildhesten, elg og europæisk bison. Disse
dyr indvandrede til Danmark sidst i rensdyrtiden,
så de fandtes allerede i landet. Men andre
store planteædende dyr vandrede nu også ind i
landet. De åbne græsområder var gode græsgange
for uroksen. Vildsvin, kronhjort og rådyr
indvandrede også. De havde let ved at finde
føde i den lyse underskov. Man mener også, at
arter som odder, hermelin, brud, skovmår, los,
vildkat, pindsvin, muldvarp, forskellige arter af
mus, hugorm, skovfirben og måske frøer og salamandre
er kommet til landet i denne periode.
Bjørnen var stadig skovens største rovdyr, men
også ulv, grævling og ræv drev rundt i skovene
på evig jagt efter bytte.
Mennesket
De mennesker, der levede i uroksetiden, kaldes
Maglemose-jægere. Deres bopladser og de
mange knoglefund af bytte fra perioden har givet
os mange informationer om, hvordan de le-
© SKOLETJENESTEN ZOOLOGISK MUSEUM KØBENHAVN
Udarbejdet af Tine D. Dræby og Bente Garbers(ansv.). Tegninger: Anne Gyrite Schütt. Montage: Preben Jensen. 2003.
vede. For 10.000 år siden har der højst levet
1.000 mennesker i Danmark
Bopladserne rykkede ud mod kysten og blev
mere permanente, fordi der er masser af mad.
Jægerne begyndte at sejle ud på fjorde og i søer i
udhulede træstammer for at fiske med krog, net
og ruser. Ved kysten indsamles store mængder
østers, og de sæler, der ligger på land og slapper
af, blev jaget. I skovene bag bopladsen fandt
menneskene urter og bær, og det var også her de
nedlagde deres vildt. Til det formål får jægeren
sit første husdyr – hunden. De første danske
tamhunde har mest lignet en slædehund. De
kom til Danmark for ca. 9.000 år siden. Hundene
blev brugt af mennesket til at opspore vildt
og trænge det op i en krog, indtil jægerne kunne
nå frem og nedlægge dyret. Hundene blev også
brugt som vagthunde. De gøede, når fremmede
dyr eller mennesker nærmede sig bopladsen.
Endelig har jægerne spist hundene – måske i
perioder hvor jagten slog fejl.