ÅRHUS KOMMUNE - Aarhus.dk

Århus Kommune 

Lokalplan nr. 849 

Latinerkvarteret - Århus Midtby 

Oktober 2010

Århus Kommune Lokalplan nr.: 


Indeholder tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 

Nørre Allé 

Statistikområde/distrikt nr.: 0.2+0.3+0.4 

Store Torv 

Nørrebrogade 

Nørreport 

849 

Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Oktober 2010 

Kystvejen 

Registreringskortblad nr.: 46 + 56

Om dette hæftes indhold 

Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, 

hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom 

målet med planen og planens hovedtræk også beskri- 

ves. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de 

måder, planen gør det muligt at udnytte området på. 

Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser 

for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, 

bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. 

Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan 

lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den 

anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det 

drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, 

støj, teknisk forsyning m.v. 

Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger, der 

gælder, når lokalplanen er offentliggjort. 

Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som 

visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit 

og til sidst kommer siden med underskrifter og dato 

for offentliggørelse af lokalplanen. 

Oplysninger om realisering af 

lokalplanen fås hos 

Planlægning og Byggeri, Bygningsinspektoratet 

Kalkværksvej, 10 

8000 Århus C 

http://www.aarhuskommune.dk/lokalplaner 

E-mail: pob@aarhus.dk 

Tlf. 8940 2550 

Lokalplanen kan ses og købes hos 

Borgerservice på Rådhuset 

samt Risskov, Viby og Åby Bibliotek 

Tlf. 8940 2222 

Kortgrundlag 

© Århus Kommune, Teknik og Miljø 

Lokalplanen er udarbejdet af 

Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen 

Kalkværksvej 10, 8000 Århus C 

Tlf. 8940 2640 

i samarbejde med konsulenterne 

Preben Hansen, Haslevej 49, 8230 Åbyhøj og 

Plusform Arkitekter maa, Fiskerivej 12, 8000 Århus C 

Her ligger lokalplanområdet 

•

ÅRHUS KOMMUNE . LOKALPLAN NR. 849 

Latinerkvarteret, Århus Midtby. 

INDHOLDSFORTEGNELSE Side 

LOKALPLANENS INDHOLD 

Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens 

hovedtræk m.v. .............................................................................................. 2 

LOKALPLANENS BESTEMMELSER 

§ 1. Formål ................................................................................................. 11 

§ 2. Område og opdeling ............................................................................ 11 

§ 3. Anvendelse ......................................................................................... 12 

§ 4. Udstykning .......................................................................................... 15 

§ 5. Trafikforhold ........................................................................................ 15 

§ 6. Teknisk forsyning ................................................................................ 15 

§ 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. ........................................... 15 

§ 8. Bebyggelsens udseende ..................................................................... 17 

§ 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning ................................................. 19 

§ 10. Støjforhold ........................................................................................... 20 

§ 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse .................... 20 

§ 12. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan ............................ 20 

LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER 

Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, 

teknisk forsyning m.v.. .................................................................................... 22 

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 

Retsvirkninger af lokalplanen ......................................................................... 31 

TILLÆG NR: 153 TIL KOMMUNEPLAN 2001 .............................................. 32 

LOKALPLANKORT 

Vedtagelsespåtegninger ................................................................................ 35 

Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 849

2 

LOKALPLANENS INDHOLD 

Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt 

planens hovedtræk. 

Eksisterende forhold 

Denne lokalplan gælder for et område der omfatter ejendomme langs Mejlgade, 

Studsgade, Paradisgade, en del af Klostergade, Graven, Badstuegade, Pustervig, 

Volden, Skolebakken og Kystvejen. 

Lokalplanområdet, der er ca. 10 ha. stort, udgør den ældste del af Århus Midtby 

og er overvejende privat ejet, fuldt udbygget og beliggende i byzone. 

Luftfoto der viser områdets afgrænsning 

Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 849

Beskrivelse af området 

Historie 

Den tidligste form for bydannelse, det første ”Århus”, man har registreret er et 

mindre område ved udmundingen af Århus Ådal i bugten mod øst, hvor dateringer 

rækker tilbage til 700 årene. Byen blev fæstet omkring 900 årene og var således 

omkranset af en jordvold. Nord og øst for volden lå en vandfyldt grav, og mod syd 

svarede åbrinken til gravens funktion. Denne tidlige bydannelse berører Latinerkvarteret, 

hvor gadenavnene Volden og Graven er påmindelser om, hvor den afgrænsende 

vold og grav har befundet sig. Dele af Latinerkvarteret er således en 

del af det ældste Århus. 

Hovedporten i voldsystemet til det omgivende opland menes at have ligget ved det 

vi i dag kender som Immervad og som var et tidligt anlagt vadested over åen. Flere 

porte blev senere etableret i volden; en nordlig port ved Mejlgade, lidt syd for 

det der senere blev Graven, og en sydlig placeret port ved Mindebrogade. Volden 

blev yderligere befæstet i løbet af det næste århundrede. Indtil den meget tidlige 

middelalder befandt det meste af bebyggelsen sig inden for voldene. 

Den første bebyggelse uden for voldene opstod omkring 1000 årene mod vest og 

opførelsen af måske byens første kirke fandt sted, hvor den nuværende Vor Frue 

Kirke i dag er beliggende. Senere opførtes to sognekirker uden for voldsystemet; 

den ene formodes at have været beliggende i området ved Mølleparken, den anden 

har med sikkerhed ligget umiddelbart uden for voldsystemet og øst for Mejlgade 

og benævnt i skriftligt kildemateriale som Skt. Oluf Kirken blev opgivet i 

1500-tallet på grund af sammenstyrtning, men man fortsatte dog med at benytte 

kirkegården. 

I løbet af de næste århundreder skete der markante ændringer i bybilledet. Byggeriet 

af den nuværende Domkirke påbegyndtes indenfor voldene omkring 1200 tallet 

som erstatning for et tidligere trækapel, der sandsynligvis blev opført i begyndelsen 

af 1100 årene. I samme forbindelse blev Rosensgade anlagt. Gadenavnet 

menes at stamme fra meget tidligt anlagte rosengårde eller rosenhaver placeret 

mellem bebyggelsen og det gamle voldsystem. I 1200 tallet blev Store Torv og Lille 

Torv anlagt og vadestedet ved Immervad erstattedes af en bro. Indfaldsvejen fra 

vest bebyggedes yderligere og Vestergade blev måske den vigtigste indfaldsvej. 

I løbet af middelalderen mistede voldene deres betydning og byen udvidede sig. 

Flere gader blev anlagt, blandt andet Volden og Graven, der som før omtalt etableredes 

på det gamle voldsystem. Voldens sydlige del hed indtil sent i 1800 tallet 

Pustervig, der vidner om, at smede formodentlig har holdt til i området. Hjørneejendommen 

ved Volden og Rosensgade var i 1500 tallet smedelavets ejendom. 

Som en lille kuriositet fortsætter Volden mod syd efter Lille Torv i Maren Smeds 

Gyde. Badstuegade, hvor der i middelalderen ifølge skriftlige kilder har ligget en 

stor badstue på hjørnet ved Lille Torv, blev etableret på omtrent samme tidspunkt 

som Volden og Graven og mod nord blev Studsgade og Mejlgade anlagt med 

Snevringen mellem sig. Latinerkvarteret havde altså allerede i middelalderen de 

grundlæggende træk med gader, snævringer og passager. 

Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 849 

3

4 

De mest markante ændringer, der siden er sket i gadenettet stammer fra tiden 

omkring 1900, hvor mange af områdets karakteristiske ”ryk ind” opstod, ofte 

skævvinklede tilbagerykninger af husfacaderne i forbindelse med nybyggeri. I 

1920 blev købmandsgården Marcus Bechs Gård nedrevet og erstattet af Borgporten 

og anlæggelse af Pustervig. 

Studsgade og Mejlgade var præget af store købmandsgårde med intensiv oplandshandel, 

og i første del af 1800 tallet blev Mejlgade betragtet som byens hovedgade. 

Dette satte sit præg på hele kvarteret med afledt butikshandel, begyndende 

fabrikation og industri og udbredt ombygning af den ældre bebyggelse eller 

nyopførelse af byggeri i tidens historicistiske stil. 

I slutningen af 1800 tallet medførte ophævelsen af købstadsmonopolet, etablering 

af jernbaneforbindelser til oplandet og anlæggelse af Clemensbro over åen, at oplandshandelen 

forsvandt fra Mejlgade og Studsgade. Byens nye hovedstrøg opstod 

omkring Søndergade og Ryesgade i forbindelse med Hovedbanegården. 

Latinerkvarteret stagnerede og stod tilbage med en bebyggelse, varieret i alder, 

stilart og bygningshøjde med brolagte, krogede gader, som tilsammen giver kvarteret 

den pittoreske, særprægede karakter der i dag er grundlaget for en revitalisering 

af området med et livligt byliv med småbutikker, caféer og restauranter i stueetagen 

og erhverv, institutioner og midtbyboliger i bebyggelsens øvrige etager og i 

bag- og sidehuse. 

Kvarteret kan afgrænses ud fra særlige oplevelsesmæssige og karaktergivende 

træk, det vil sige arkitektur, pladsdannelser og større gadeforløb, der har en naturlig 

afgrænsende funktion: Mod nord munder de smalle gader Studsgade og Mejlgade 

ud i det brede gadegennembrud ved Nørreport, mod øst danner Kystvejen 

en naturlig grænse og mod syd danner Domkirkeområdet ved Rosensgade samt 

overgangen fra de smalle gader til torvedannelserne Store Torv og Lille Torv endnu 

en naturlig grænse. Mod vest har den nyere bebyggelse og gadeforløbene 

Guldsmedgade og Borggade en afgrænsende funktion. Det skal bemærkes, at 

mod vest og øst og til dels mod syd tages der afsæt i oplevelsen af gadeforløb og 

gårdrum og afgrænsningen ligger således i bagskel i forhold til gårdrummene. 

Planens baggrund og mål 

Lokalplanen skal betragtes som et supplement til Kommuneatlas Århus, der udkom 

i 1997, og hvori der redegøres for de bevaringsmæssige kvaliteter i området 

som helhed, og for de enkelte bygninger, der er vurderet med værdien 1 som den 

højeste og værdi 9 som den laveste bevaringsværdi. I forbindelse med forarbejdet 

til lokalplanen er bygningernes bevaringsværdi genvurderet i 2008 

Århus Byråd vedtog marts 2005 et forslag om, at der som forarbejde til en lokalplan, 

skulle udarbejdes en redegørelse for Latinerkvarteret. Ønsket var en beskrivelse 

og redegørelse for Latinerkvarteret i dag, indeholdende en vurdering af bevaringsværdige 

gaderum, gårdrum og bygninger samt en beskrivelse af udviklingsmuligheder 

i området. 


Lokalplanen skal først og fremmest sikre fastholdelse af væsentlige helhedstræk 

for området og sikre bygningsbevaringsinteresser samt udgøre administrations- og 

plangrundlaget for områder, hvor der kan ske yderligere udbygning ved om- og tilbygning 

eller nybyggeri. 

Bevaringsinteresserne er knyttet til lokalplanens område I. Nybyggeri i dette område 

kan i princippet kun ske som erstatningsbyggeri for bygninger med bevaringsværdierne 

7-9 eller i forbindelse med totalskade af en bevaringsværdig bygning. 

Hermed er der skabt mulighed for gradvis indpasning af ny arkitektur i den historiske 

ramme. 

I lokalplanens delområde II og III kan der med ny bebyggelse i større skala tilføjes 

kvarteret elementer af nutidig arkitektur. 

Planens hovedtræk 

Lokalplanen er opdelt i delområderne I, II og III. 

Planen indeholder bestemmelser, der har til formål at sikre de bevaringsinteresser, 

der er tilknyttet dels de enkelte bygninger, dels kvarterets gade-, matrikel-, og bebyggelsesstruktur. 

De bevaringsmæssige interesser for bygninger i kategori 1-4 sikres jf. Planlovens 

§ 15, ved et forbud mod nedrivning og en bestemmelse om, at alle ændringer og 

ombygninger, der berører bygningens ydre fremtræden, kræver tilladelse ved Århus 

Kommune, Planlægning og Byggeri. Tilladelsen vil blive givet ud fra en vurdering 

af, om bygningens bevaringsmæssige stand opretholdes eller forbedres. 

Hvis Århus Kommune afslår at give en tilladelse til nedrivning af en bygning, kan 

ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. 

Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold 

mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme 

med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. 

Overtagelsespligten kan kun få virkning ved et afslag på en ansøgning 

om tilladelse til nedrivning, men ikke ved et afslag på en ansøgning om tilladelse 

til ombygning eller ændring af bygningen. 

For bygninger i kategori 5-6, er der i planen en række bestemmelser om udformningen 

af bygningens ydre fremtræden i forbindelse med ændringer og ombygninger 

og en række bebyggelsesregulerende bestemmelser, som træder i kraft, hvis 

bygningen nedrives. 

For de resterende bygninger i kategori 7-9, er der udelukkende bebyggelsesregulerende 

bestemmelser. 

Planen afgrænser desuden 2 områder, delområde II og III, hvor der kan gennemføres 

større om- og nybyggeri. For disse udbygningsområder indeholder planen 

nogle rammer for bebyggelsens omfang samt en bestemmelse om, at der skal la- 


5

6 

ves supplerende lokalplan for hvert af områderne, inden byggeriet kan gennemføres. 

Bebyggelsens udseende 

Det er planens hovedformål at bevare områdets karakteristiske bybillede, så det 

ikke går tabt gennem uindpasset nybyggeri og ændring af den eksisterende bebyggelse. 

Området er karakteriseret ved en meget bred sammensætning af bygninger med 

forskellig arkitektonisk udformning opført over en lang periode med et meget varieret 

etageantal og højder, som vist på illustrationerne på side 9 fra gadestrækninger 

i området. 

Det er denne variation, som planen med sine bestemmelser bl.a. søger at opretholde 

uden at opsætte store begrænsninger for den arkitektoniske udformning for 

evt. nybyggeri. 

For bygninger i bevaringskategori 1-4 fastholder planen dem i princippet med deres 

nuværende udseende. Hvis der skal foretages en ombygning eller renovering, 

må det kun ske efter en tilladelse fra Århus Kommune, Planlægning og Byggeri. 

Tilladelsen vil blive givet ud fra en vurdering af, om bygningens bevaringsmæssige 

stand opretholdes eller forbedres. 

For bygninger i bevaringsklasse 5-6 indeholder planen bestemmelser om, at bebyggelsen 

ved ombygning og renovering skal udformes med hensyntagen til den 

pågældende bygnings og naboejendommenes arkitektoniske træk. 

For bygninger i bevaringsklasse 7-9 og generelt for hele området gælder der nogle 

bestemmelser om bygningernes ydre fremtræden med bl.a. skilte, baldakiner, afblændinger 

og lign. 

For nybyggeri efter nedrivning eller totalskade, og for delområde II og III, hvor der 

kan ske yderligere udbygning, gælder der ingen specifikke bestemmelser om bebyggelsens 

udseende, men alene bebyggelsesregulerende bestemmelser, der 

skal være med til at opretholde områdets varierede karakter. 


Beplantning 

Der er mange træer inden for området, der 

er bevaringsværdige som en del af den karakter, 

der rummes i området både i de private 

haver og gårde og i de offentlige byrums 

gader og pladser. 

Det er vigtigt at understrege betydningen af 

disse grønne elementer, men en konkretisering 

og bevaringsudpegning vil ikke være 

hensigtsmæssig. 

Lokalplanen peger derfor på specielle bevaringsværdige 

træplantninger i de offentlige 

byrums gader og pladser. Her er det helheden 

i karakteren, der er det væsentlige og 

ikke den konkrete beplantning. 

Beplantning er en væsentlig del af byens offentlige rum 

Beplantning i de private gårdrum har ikke alene betydning for gårdrummet 

men også for omgivelsernes karakter. 

Beplantning i de private gårdrum hvortil der er offentlig adgang har særlig 

stor betydning. 


7

8 

Veje og stier 

Rosensgade 

Volden 

Badstuegade 

Den overordnede gadestruktur er karakteriseret 

ved to gennemgående nord / sydgående 

forløb: Mejlgade og Studsgade / 

Volden. Rosensgade, Graven / Klostergade 

og den smalle passage Snevringen forbinder 

de to forløb på tværs. Mellem Badstuegade 

og Volden ligger den lille plads 

Pustervig. 

De fleste gader i kvarteret er brostensbelagte. 

Rosensgade, Badstuegade og Volden 

blev i 1999 omlagt med bevarelse af 

det gamle gadeprofil og med fortovsdelen 

belagt med chaussésten med genetablering 

af de store granit bordursten mod gadeniveau. 

Man har forsøgt at bevare med 

den oprindelige placering med de udhuggede 

vandrender ud for bygningernes tagnedløb. 

I Studsgade er flere portoverkørsler 

med slidspor efter jernbeslåede vognhjul 

ligeledes bevaret. Lokalplanen indeholder 

derfor bestemmelser om bevaring af 

brolægningen i Rosensgade, Volden, Badstuegade, 

Pustervig og Paradisgade. Graven, 

Klostergade, Mejlgade og Studsgade 

fra Paradisgade er asfalterede. 

Rosensgade, Volden, Badstuegade og den 

sydlige del af Studsgade, indtil Paradisgade 

har gågadestatus med mulighed for sivetrafik 

i de pågældende gader. De øvrige 

gader er almindelige trafikgader med ensrettet 

kørsel. 


Illustrationer af bebyggelsens facader mod Volden, Mejlgade og Graven, som viser den eksisterende variation i etageantal, højder og mangfoldigheden 

i arkitektonisk udformning. Illustrationerne er udført fra 1966 – 1970 og ikke ajourførte for senere ændringer. 


9

10 


LOKALPLANENS BESTEMMELSER 

Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, 

bygningers og vejes udformninger m.v. 

§ 1. Formål 

Lokalplanen har til hovedformål at sikre: 

at området anvendes til cityformål med funktioner til handel, kultur, 

service, offentlige formål og boliger, 

at områdets karakteristiske bybillede ikke går tabt gennem uindpasset 

nybyggeri og ændring af den eksisterende bebyggelse, 

at der fortsat kan ske ændringer og udvikling i områdets handelsliv 

inden for rammerne af det historiske miljø, 

at renovering, ombygning og fornyelse af facader og tag, skilte, markiser 

skal tilpasses husets oprindelige arkitektur samt gadens/gårdens 

arkitektoniske helhed, 

at områdets bevaringsværdige træer sikres, 

at den nuværende gadestruktur fastholdes og at områdets stiforbindelser 

kan udbygges, 

at den nuværende brolægning i de bevaringsværdige gader Rosensgade, 

Volden, Paradisgade, Badstuegade, Studsgade og Pustervig 

bevares. 

§ 2. Område og opdeling 

Stk. 1. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter 

jf. matrikelkortet følgende matrikelnumre: “13b, del af 632a, 636a, 637b, 

del af 643a, 643c, 643d, 644, 647, 648, 649, 650, 664, 667, 668a , 

668b, 669, 670, 671, 672, 674, 675, 676, 677, 680, 681, 682, 686, 687, 

690, 692’ 693, 695a, 695b, 695c, 696a, 697c, 697d, 698a, 699a, 699c, 

700a, 701a, 702, 701c, 703, 707, 708, 710, 711b, 712a, 712c, 713a, 

713c, 714, 715, 716, 717, 718, 719, 721a, 721aa, 721b, 721c, 721d, 

721e, 721f, 721g, 721h, 721k’ 721l, 721m, 721n, 721o, 721p, 721q, 

721r, 721s, 721t, 721u, 721v, 721x, 721y, 721z, 721æ, 721ø, 722, 724, 

del af 731a, del af 732, del af 733a, 737, 860, 861, 862, 863a, 864, 

865a, 866a, 866b, 865b, 868a, 869a, 870b, 872a, 872b, 873a, 875a, 

del af 876, 879c, 878c, 878a, 880a, 880b, 881b, 881a, 882b, 882a, del 

af 883b, 948æ, 948aa, 971, , 972a, 972b, 972d, 973, 974a, 974b, 979e, 

980, 981, 1013, 1014, 1015, 1016, 1017a, 1018a, 1019, 1020, 1021, 

1022a, 1023, 1024, 1025, 1026, 1027, 1028, 1030, 1031, 1032, 1034a, 

1035, 1036b, 1037, 1038a, 1039a, 1039b, 1039c, 1040, 1041, 1043, 

1044, 1045, 1046c, 1047, 1050a, 1050c, 1050d, 1052, 1053, 1054, 

1055, 1060, 1061c, 1061e, 1061d, 1061b, 1062, 1063, 1064, 1067, 

1068, 1069, 1070a, 1070g, 1071b, 1074a, 1074d, 1074e, 1074f, 1076, 

1077, 1080a, 2203, az, del af aq, del af ax, del af cæ, del af cq, del af 

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 849 

11

12 

af, ay, db og cy” - alle Århus Bygrunde samt alle parceller der efter den 

26 marts 2008 udstykkes i området. Se fodnote 1 

Stk. 2. Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I, II og III som vist på lokalplankortene. 

Se fodnote 1 . 

§ 3. Anvendelse 

Delområde I 

Stk. 1. Delområdet er udlagt til cityformål i form af butikker, kontorer, hoteller, 

restaurationer, caféer, udstillingslokaler, offentlige formål og sådanne 

andre funktioner, der med fordel kan placeres i et center med regional 

betydning samt boliger. 

Stk. 2. Boliger må, som hovedregel, ikke placeres i stueetagen, og erhvervsformål 

må ikke placeres over boliger. 

Delområde II og III 

Stk. 3. Delområderne er udlagt til cityformål i form af butikker, kontorer, hoteller, 

restaurationer, caféer, udstillingslokaler, offentlige formål og sådanne 

andre funktioner, der med fordel kan placeres i et center med regional 

betydning samt boliger. 

Den præcise anvendelse af delområderne skal fastlægges gennem en 

senere detaillokalplanlægning. 

Fællesbestemmelser for lokalplanområdet 

Stk. 4. Det samlede omfang af areal til butiksformål må maksimalt udgøre 

19.000 m 2 bruttoetageareal, og ingen enkelt butik må have en størrelse 

på mere end 250 m 2 bruttoetageareal. 

Stk. 5 I randbebyggelsens stueetager (se fodnote 2 ) må der ikke indrettes lokaler 

til banker, sparekasser, andet pengeinstitut og forsikringsselskaber, 

ligesom de eksisterende ikke må foretage udvidelser i ovennævnte 

stueetage det pågældende sted. 

Stk. 6. Butikker må kun etableres i randbebyggelsens kælder- og stueetage. 

Se fodnote 2 

Stk. 7. Ved ny bebyggelse skal der i overensstemmelse med kravene i Bygningsreglementet 

sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens 

benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. 

1 

. I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Århus Kommune, Teknik og Miljø, Planlægning 

og Byggeri 

2 

Randbebyggelse er den del af den enkelte ejendoms bygninger, der har facade mod områdets 

gader. 

Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 849


13

14 


§ 4. Udstykning 

Der må i princippet ikke foretages yderligere udstykning i området. 

§ 5. Trafikforhold 

Stk. 1. Det eksisterende gadenet skal fastholdes, som vist på lokalplankort 3. 

Stk. 2. Brolægningen i Rosensgade, Volden, Badstuegade, Pustervig, Paradisgade 

og del af Studsgade skal bevares. 

Stk. 3. Ved udbygning af delområde II og III skal der sikres stiforbindelser til 

det tilstødende gadenet, i princippet som vist på lokalplankort 3. 

Stk. 4. Ved udbygning af delområde II og III skal der anlægges parkering i 

overensstemmelse med gældende retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer 

i Århus Kommune. 

Stk. 5. Vejadgang og stiforbindelser til delområde II og III er vist i princippet på 

lokalplankort 3. 

§ 6. Teknisk forsyning 

Stk. 1. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver 

tid gældende betingelser. 

Stk. 2 Såfremt nybyggeri opføres som lavenergihuse, skal der jf. Planlovens 

§19. stk. 4 dispenseres fra ovenstående stk. 1. 

§ 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. 

Delområde I 

Stk. 1. Ny bebyggelse skal placeres inden for de på lokalplankort 3 viste byggefelter. 

Garager, carporte, skure, udhuse og lignende mindre bygninger kan opføres 

uden for byggefelterne. 

Bygninger uden for byggefelterne må opføres i maksimalt én etage, og 

må ikke overstige 10% af den del af den pågældende ejendoms grundareal 

der er beliggende i delområde I. 

Stk. 2. Ny bebyggelse skal opføres som en sluttet bebyggelse i gadelinie. 

Stk. 3. Ny bebyggelse må maksimalt opføres med det antal etager, foruden 

evt. kælder, der er angivet med signatur på lokalplankort 2. 


15

16 

Tagetager regnes som én etage hvad enten den er udnyttet/udnyttelig 

eller ej. 

Mansardetager regnes som 2 etager, hvis tagets øvre del er udnyttelig. 

I forbindelse med en konkret byggesagsbehandling, kan etageantallet 

forøges med maksimalt 1 etage, hvis det på en overbevisende måde er 

illustreret og dokumenteret, at bebyggelsen, ud fra en byarkitektonisk 

vurdering, vil kunne indpasses i gadebilledet uden at forringe det varierede 

udtryk for den pågældende gadestrækning. Se fodnote 3 

. 

Stk. 4. Bygningshøjden på ny bebyggelse skal afstemmes efter de omkringliggende 

bygninger, således at der opnås en god helhedsvirkning i gadebilledet, 

og bygningens samlede højde må ikke overstige 3,5 m pr. etage 

(målt i forhold til eksisterende terræn eller til et i henhold til bygningslovgivningen 

fastlagt niveauplan). 

Stk. 5. Ny bebyggelse, der opføres hen over skel eller opføres på grunde, der 

er opstået ved matrikulær sammenlægning, skal i sin udformning markere 

den oprindelige matrikelstruktur. 

Bygninger med bevaringsværdi 1–4 samt fredede bygninger 

Stk. 6. Eksisterende bebyggelse, der på lokalplankort 1 er angivet med en bevaringsværdi 

på 1-4 eller som fredet, må ikke nedrives, ombygges eller 

på anden måde ændres, herunder ved udskiftning af vinduer eller tagbeklædning, 

opsætning af skilte, maling eller beklædning af facader eller 

lignende, eller gives en ændret ydre fremtræden uden Århus Kommune, 

Teknik og Miljø´s godkendelse. Se fodnote 4 

. 

Stk. 7. Hvis der efterfølgende, i henhold til reglerne i Bygningsfredningsloven 

gives tilladelse til nedrivning af en bevaringsværdig eller fredet bygning, 

eller en bygning totalskades ved brand eller lignende, kan der opføres 

ny bebyggelse jf. stk. 1, 2, 3, 4 og 5. 

Delområde II og III 

Stk. 8. Der må ikke opføres ny bebyggelse i områderne før der er udarbejdet 

en supplerende lokalplan omfattende hele det pågældende delområde. 

Den supplerende lokalplan kan evt. udvides ud over delområdeafgrænsningen 

og medtage gårdarealerne ved tilgrænsende ejendomme, 

hvis dette kan medvirke til at skabe en bedre helhedsvirkning. 

Stk. 9. Det samlede omfang af bebyggelsen 

i delområde II må maksimalt udgøre: 8.000 m 2 etageareal 

3 

En forøgelse af etageantallet vil kun kunne ske efter en partshøring jf. Forvaltningslovens § 

21. 

4 

Ved arbejder på fredede bygninger gælder der særlige regler jf. ”Lov om bygningsfredning og 

bevaring af bygninger og bymiljøer”. 


i delområde III må maksimalt udgøre: 5.600 m 2 etageareal 

Stk. 10. Ny bebyggelse må maksimalt opføres med 3 etager foruden evt. kælder. 

Punktvis kan bebyggelsen tillades opført med 4 etager, hvis bebyggelsen 

ud fra en byarkitektonisk vurdering vil kunne indpasses i forhold 

til omgivelserne. 

Stk. 11. I delområde II gælder specielt, at den sluttede randbebyggelse mod 

Studsgade, Paradisgade og Borggade skal være etableret inden der 

evt. opføres yderligere bebyggelse inde i karréen. 


Stk. 12. Inden for lokalplanområdet gælder ingen særlige bestemmelser om 

højde- og afstandsforhold. Bebyggelsen skal dog i rimeligt omfang sikre 

tilfredsstillende lysforhold og sikre, at der ikke er væsentlige indbliksgener. 

Stk. 13. Butikker må kun etableres i områdets randbebyggelse, og den enkelte 

butik må højst opføres eller indrettes med en maksimal størrelse på 250 

m 2 bruttoetageareal. Se fodnote 2 . 

§ 8. Bebyggelsens udseende 

Der gælder forskellige bestemmelser om bebyggelsens udseende afhængig 

af, i hvilket delområde bebyggelsen er beliggende og den enkelte 

bygnings bevaringskategori. Bevaringsværdierne og områdegrænserne 

er vist på lokalplankort 1. 

Delområde I, bygninger med bevaringsværdi 1-4 samt fredede 

bygninger 

Stk. 1. Alle ændringer og ombygninger, der berører bygningens ydre fremtræden, 

kræver tilladelse fra Århus Kommune, Planlægning og Byggeri. 

Tilladelsen vil blive givet ud fra en vurdering af, om bygningens bevaringsmæssige 

stand opretholdes eller forbedres. Se fodnote 4 . 

Stk. 2. Såfremt der etableres anlæg til indvinding af solenergi eller lignende 

skal de dele af anlægget, der anbringes udvendigt på bygninger, indgå 

som del af bygningens ydervægge, og anlægget må ikke være synligt 

fra offentlige veje, stier og pladser. Se fodnote 5 

. 

Delområde I, bygninger med bevaringsværdi 5-6 

Stk. 3. Ved ombygning eller renovering gælder følgende bestemmelser: 

5 Med denne bestemmelse er der ikke taget stilling til, om der i henhold til fjernvarmeværkets 

vedtægter kan opnås tilladelse til anvendelse af anlæg til indvinding af solenergi. 


17

18 

1) Ved udskiftning af tag skal den eksisterende tagform opretholdes eller 

føres tilbage til den oprindelige og materialevalget skal tilpasses 

bygningens øvrige arkitektoniske udtryk. 

2) Der må ikke anvendes blanke, spejlende eller vedvarende reflekterende 

tagmaterialer, medmindre bygningen beviseligt er opført med 

sådanne. 

3) Ved ombygning eller renovering af facaden skal denne fremstå som 

en konstruktiv helhed fra sokkel til tag. 

4) Facadens oprindelige vandrette og lodrette opdeling, herunder 

fagrytme, skal bevares eller retableres. Vindues- og dørhuller må ikke 

tilmures eller på anden måde blændes eller tildækkes. 

5) Hvis facaden fremstår svarende til den oprindelige overflade skal 

denne bevares, facader må ikke dækkes af beklædninger af træ, 

klinker eller pladematerialer, etc.. 

6) Oprindelige arkitektoniske facadedetaljer og ornamentik skal bevares. 



som en del af tagfladen eller som en del af bygningens ydervægge, og 

anlægget må ikke være synligt fra offentlige veje, stier og pladser. Se 

fodnote 5 . 

Delområde I, bygninger med bevaringsværdi 7-9 



som en del af tagfladen eller som en del af bygningens ydervægge. Se 

fodnote 5 . 

Fællesbestemmelser for delområde I 

Stk. 6. Ny bebyggelse, der opføres hen over skel, eller opføres på grunde, der 

er opstået ved matrikulær sammenlægning af flere grunde, skal ved 

den arkitektoniske udformning af facader og tage samt i materialer og 

farver markere den oprindelige matrikelstruktur. 


Stk. 7. Ny bebyggelse skal opføres med en taghældning på mellem 35 og 50 

grader og skal udføres som sadeltag, mansardetage eller som en tilbagetrukket 

tagetage med en mindre taghældning eller fladt tag. 

Stk. 8. Farvesætning, skiltning og reklamering på en ejendom må kun foretages 

med tilladelse fra Århus Kommune, Planlægning og Byggeri i hvert 

enkelt tilfælde. 

Skiltning skal underordne sig bygningens arkitektoniske udtryk og facadens 

bygningsdetaljer, således at gesimser og anden facadeudsmykning 

friholdes og bygningens hoved- og fagdeling i øvrigt respekteres. 


Der må ikke etableres sammenhængende skiltning, der strækker sig 

over flere bygninger. 

Udhængsskilte skal placeres i en højde, så færdslen ikke generes. Se 

fodnote 6 

. 

Stk. 9. Vinduer i butikker og andre erhvervslokaler i stueetage må ikke tilmures 

eller blændes ved tildækning og lignende, således at det får karakter af 

facadebeklædning. 

Stk. 10. Der må ikke opsættes udvendige gitre (tyverisikring) for vinduer og døre. 

Stk. 11. Der må ikke etableres faste baldakiner, halvtage eller markiser. Markiser 

der kan sammenfoldes skal i deres udformning tilpasses bygningens 

arkitektur og vinduesopdeling. 

Stk. 12. Udendørs antenner må kun opsættes på steder, hvor de ikke vil være 

synlige fra de omkringliggende gader. 

§ 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning 

Stk. 1. Ved ny bebyggelse skal der i overensstemmelse med kravene i Bygningsreglementet 

sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens 

benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. 

Opholdsarealer over terrænniveau, herunder altaner og 

opholdsarealer på tagterrasser samt trappeanlæg og terrasser i 

gårdrum må medregnes i den samlede opholdsarealberegning. 

Se fodnote 7 

. 

Stk. 2. De på lokalplankort 3, viste bevaringsværdige træer skal bevares og må 

kun fjernes efter tilladelse fra Århus Kommune, Natur og miljø. 

Se fodnote 8 

. 

Stk. 3. Plan for beplantning af vejarealer skal indsendes til godkendelse ved 

Århus Kommune, Natur og Miljø samt Trafik og Veje. Se fodnote 9 

. 

Stk. 4. Fældning af træer og gravearbejder inden for en radius af 3 meter fra et 

træ på offentligt tilgængeligt areal skal ske i samråd med Natur og Miljø. 

6 

Grundlaget for sagsbehandlingen er vejledningen ”Facader og Skilte, Århus Kommune 1994”. 

7 

Det skal, under hensyntagen til de givne muligheder, tilstræbes at der indrettes udendørs opholdsarealer 

svarende til 20% af boligarealet og 2% af erhvervsarealet, jf. ”Lokalplanen og andre 

planer”, side 22. 

8 

Hvis bevaringsværdig beplantning tillades fjernet, vil det normalt blive modsvaret af et krav om 

genplantning. 

9 

Specielt henledes opmærksomheden på, at der ved udarbejdelsen af beplantningsplanen, 

skal tages hensyn til placering af forsyningsledninger samt eventuel belysning. I øvrigt henvises 

til "Vejledning for træplantninger" – der kan fås ved henvendelse til Århus Kommune, Trafik 

og Veje 


19

20 

§ 10. Støjforhold 

Stk. 1. Ved opførelse af nybyggeri eller erstatningsbyggeri til boligformål eller 

offentlige formål skal det sikres, at det udendørs støjniveau på mindst 

én facade ikke overstiger Lden 58 dB. 

Stk. 2. Ved opførelse af nybyggeri eller erstatningsbyggeri til støjfølsom erhvervsbebyggelse 

skal det sikres, at det udendørs støjniveau på mindst 

én facade ikke overstiger Lden 63 dB). 

Stk. 3. Det skal ved opførelse af nybyggeri sikres, at støjniveauet på udendørs 

opholds- og friarealer (i det omfang der er krav herom) ikke overstiger 

Lden 58 dB. 

Stk. 4. Ved opførelse af nybyggeri eller erstatningsbyggeri skal det sikres, at 

det indendørs støjniveau i beboelses- og opholdsrum i boliger samt anden 

bebyggelse, der anvendes til overnatning samt i undervisningsrum i 

skoler og opholdsrum i daginstitutioner ikke overstiger Lden 33 dB. For 

kontorarbejdsrum gælder en grænseværdi på Lden 38 dB. (Grænseværdierne 

gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer men 

med åbne udeluftventiler). 

Stk. 5 Ved større, samlede vinduesudskiftninger i eksisterende bebyggelse 

skal det sikres, at det indendørs støjniveau i beboelses- og opholdsrum 

i boliger samt anden bebyggelse, der anvendes til overnatning samt i 

undervisningsrum i skoler og opholdsrum i daginstitutioner ikke overstiger 

Lden 33 dB. For kontorarbejdsrum gælder en grænseværdi på Lden 

38 dB. (Grænseværdierne gælder for møblerede rum med lukkede døre 

og vinduer). 

§ 11. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny 

bebyggelse 

Generelt gælder, at ny bebyggelse ikke må tages i brug før: 

• Den i § 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet 

sted. 

§ 12. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan 

Den under 15.3.1990 af byrådet vedtagne Lokalplan nr. 403 og tillæg til 

Lokalplan nr. 403 for Århus Kommune ophæves. 

Den under 28.2.1985 af byrådet vedtagne Lokalplan nr. 17 for Århus 

Kommune ophæves for den del, der vedrører lokalplanområdet. 


. 

Den under 22.12.1987 og 16.4.1996 af byrådet vedtagne Lokalplan nr. 

311 og tillæg til Lokalplan 311 for Århus Kommune ophæves for den 

del, der vedrører lokalplanområdet. 






21

22 

LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER 

Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, 

som vedrører lokalplanen. 

Kommuneplanen 

Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været Kommuneplan 2009, som 

byrådet har godkendt. 

Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle 

bydel, og lokalplanområdet er, som vist beliggende i rammernes område 01.01.10 

CY, og en del af 01.02.08 CY, 01.02,09 CY, 01.02.07 CY og 01.01.08 CY, der alle 

er cityområder, og en del af 01.02.16 BL, der er et blandet byområde. 

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser 

bortset fra en mindre afvigelse i forhold til kommuneplanens bestemmelse om 

udendørs opholdsareal, samt en afvigelse i tilfælde af genopførelse efter nedrivning 

eller totalskade af eksisterende byggeri, idet eksisterende byggeri må erstattes 

af nyt byggeri med samme etageantal som det hidtidige. 

Desuden forøges bebyggelsesprocenten for den karré, hvori lokalplanens delområde 

II indgår fra 190 til 225. 

På grund af bevaringshensynet i området giver lokalplanen mulighed for at kommuneplanens 

generelle bestemmelse om udendørs opholdsarealer kan fraviges. 

Planen indeholder en bestemmelse om, at der ved ny bebyggelse i overensstem- 

Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 849

melse med kravene i Bygningsreglementet, skal sikres tilfredsstillende friarealer i 

forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere 

og beskæftigede. Det skal, under hensyntagen til de givne muligheder tilstræbes, 

at der indrettes udendørs opholdsarealer svarende til 20% af boligarealet og 2% af 

erhvervsarealet, hvorimod kommuneplanen foreskriver at opholdsarealet skal udgøre 

min. 30% af boligarealet. 

Bevaringsinteresserne er knyttet til lokalplanens delområde I. Nybyggeri i dette 

område kan i princippet kun ske som erstatningsbyggeri for bygninger med bevaringsværdierne 

7-9 eller i forbindelse med totalskade af en bevaringsværdig bygning. 

Hermed er der skabt mulighed for gradvis indpasning af ny arkitektur i den 

historiske ramme. 

I lokalplanens delområde II og III kan der med ny bebyggelse i større skala tilføjes 

kvarteret elementer af nutidig arkitektur. 

Med baggrund i lokalplanens formål om fastholdelse af områdets karakter, herunder 

den varierede bygningshøjde, indeholder lokalplanen bestemmelser om et varieret 

maksimalt etageantal. Det maksimale etageantal tager udgangspunkt i det 

eksisterende etageantal med hensyntagen til den enkelte ejendoms placering i 

gadebilledet. Etageantallet kan dog i forbindelse med en konkret byggesagsbehandling 

øges med en ekstra etage, hvis det på en overbevisende måde kan dokumenteres, 

at bebyggelsen ud fra en byarkitektonisk vurdering vil kunne indpasses 

i gadebilledet. I helt særlige tilfælde vil etageantallet efter dispensation kunne 

øges yderligere med en etage, hvis det skønnes hensigtsmæssigt ud fra en arkitektonisk 

vurdering som tilpasning til gadebilledet. 

Lokalplanområdet indeholder nogle få eksisterende bygninger med et etageantal 

på 6 og 7 i forbindelse med mansardetager med højt tagrum, som i tilfælde af nedrivning 

må genopføres med 6 og 7 etager mod kommuneplanens maksimale 5 

etager. 

Det vurderes at disse afvigelser i forhold til kommuneplanen er så begrænsede, at 

det ikke nødvendiggør et kommuneplantillæg. 

Der er gennemført en fornyet SAVE registrering, jf. side 26, af bygningerne i lokalplanområdet, 

der også omfatter bygninger opført efter 1940. I denne forbindelse er 

bevaringsværdierne for et antal bygninger blevet ændret. Der er derfor udarbejdet 

et tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009, hvoraf den nye registrering fremgår. Tillægget 

omfatter desuden den nævnte forøgelse af bebyggelsesprocenten for den karré, 

hvori lokalplanens delområde II indgår. 

Detailhandel. 

Lokalplanen skelner ikke mellem udvalgsvare- og dagligvarebutikker. Lokalplanen 

fastlægger indenfor rammerne af kommuneplanen, at det samlede etageareal til 

detailhandel højst må udgøre 19.000 m 2 . 

Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 849 

23

24 

Overordnede vej- og stiforhold 

Lokalplanområdet vejbetjenes via eksisterende veje, hvilket vil sige Nørregade, 

Nørreport og Skolebakken. Herfra er der forbindelse til det øvrige vejnet og diverse 

funktioner i Århus. Internt i lokalplanområdet består gadenettet af ensrettede 

gader samt gågader med mulighed for ensrettet sivetrafik. 

Mejlgade og Graven udgør en del af cykelringen i City, som har forbindelse til det 

overordnede cykelrutenet i kommunen. 

Rosensgade, Volden, Badstuegade og den sydlige del af Studsgade frem til Paradisgade 

har gågadestatus med mulighed for sivetrafik. Gaderne har via Lille Torv 

og Store Torv forbindelse til det øvrige gågadenet. 

“Trafikplan for Århus Midtby” fra 2005 lægger op til en yderligere trafikal fredeliggørelse 

af de mest centrale bydele. Herunder skal det undersøges, om det er muligt 

at udvide antallet af gågader. 

Kort der viser vej- og stistrukturen i området. 


Ældre lokalplan 

Lokalplanområdet er omfattet af Århus Kommunes Lokalplan nr. 471 der er en temaplan 

for udbygning af Randersvej, Nørrebrogade og Nørreport. 

Nærværende lokalplan er ikke i strid med Lokalplan 471, der fortsat er gældende. 

Begrønningsplan for Århus Midtby 

Der er mange træer inden for området ,der er bevaringsværdige som en del af den 

karakter, der rummes i området såvel i private haver og gårde som i de offentlige 

byrums gader og pladser. I 2004 blev der udarbejdet en begrønningsplan for Århus 

Midtby. ”Begrønning af Århus Midtby 2004-2013”. Planen skal sikre, at Århus 

Midtby, og altså herunder Latinerkvarteret, fremstår grønnere og mere indbydende. 

Begrønningsplanen er udarbejdet med hensynstagen til de historiske gadestrøg 

og er koncentreret om de lokaliteter, hvor en beplantning vil være en berigelse for 

nærmiljøet. Planen præsenterer 5 forskellige indsatsområder omkring det offentlige 

rum, hvor gader og pladser både med og uden træplantning og en begrønning 

af byens netværk af smøger og smutveje er hovedindsatsområderne. 

Den overvejende del af byens grønne rum findes i de private haver og gårdrum. 

Det er karakteristisk for middelalderens byer, at der ikke var mange træer i gaderne. 

Træerne voksede ”tilfældigt” i gårde og haver og rakte ud i gadebilledet, som 

det også i området er tilfældet i dag. Det er vigtigt at understrege betydningen af 

disse grønne elementer. 

Lokalplanen peger derfor på specielle bevaringsværdige træplantninger i de offentlige 

byrums gader og pladser. Her er det helheden i karakteren, der er det væsentlige 

og ikke den konkrete beplantning. 

Arkæologiske forhold 

Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn 

som f.eks. kulturlag, ildsteder, affaldsgruber, skal jordarbejdet standses i det omfang 

de arkæologiske levn berøres og Moesgård Museum skal underrettes (Museumslovens 

§ 27). Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet 

kan fortsætte eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. 

Århus Kommuneatlas 

Baggrunden for lokalplanen for Latinerkvarteret er Århus Kommunes ønske om at 

bevare og udbygge de miljømæssige, kulturhistoriske og bygningsmæssige egenarter 

og kvaliteter, kvarteret besidder. 

Lokalplanens visioner skal betragtes som et supplement til Kommuneatlas Århus 

(Bind 1 og 2) der udkom i 1997, hvori der redegøres for de bevaringsmæssige 

kvaliteter. 


25

26 

Kommuneatlas Århus beskriver i bind 1 byens og kommunens topografiske og arkitektoniske 

hovedtræk samt den historiske udvikling. Endvidere redegøres der for 

dominerende landskabelige og bymæssige forhold, ligesom udvalgte karakteristiske 

bebyggelsesmønstre og kvarterer beskrives med fotos kort og tekst. 

Atlassets bind 2 omhandler arkitektur og byggeskik i Århus by og i resten af kommunen. 

Det beskriver den lokale tradition og skiftende tiders byggeskik. Som et 

værktøj hertil blev kommunens bygninger, opført før 1940, bevaringsvurderet I 

henhold til SAVE- Systemet. 

Bygningerne blev vurderet ud fra arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig betydning, 

ligesom der blev taget stilling til originalitet (oprindelighed) og teknisk tilstand. 

SAVE-Systemets vurderinger indgår i en skala fra 1 - 9, hvor 1 er den højeste. 

Bygninger, der har opnået en samlet vurdering fra 1 - 4 er i henhold til Kommuneplanen 

erklæret bevaringsværdige. Disse vurderinger giver et detaljeret billede af 

Århus bys og kommunens ældre bebyggelse og er et vigtigt middel til forståelse af 

denne bygningsmasse. 

Ved udarbejdelsen af Kommuneatlas Århus blev byen beskrevet i mindre bebyggelsesmønstre 

– primært efter små kvarterer og/eller karakteristiske gadeforløb, 

hvoraf en del indgår i Latinerkvarteret. 

I lokalplanen gøres hele kvarteret (se områdeafgrænsningskort) til genstand for en 

samlet betragtning. I denne betragtning er der taget stilling til gaderum, gårdrum, 

belægninger, beplantning og bygninger. Ligeledes udpeges der delområder hvor 

der kan ske en yderligere udbygning og udvikling. 

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af denne lokalplan foretaget en samlet bevaringsvurdering 

af kvarterets bygninger efter ”SAVE- princippet”. Til forskel fra 

vurderingerne i Kommuneatlas Århus er samtlige, tilgængelige bygninger medtaget, 

uanset opførelsestidspunkt. Der er ved denne vurdering lagt vægt på de enkelte 

bygningers miljømæssige og kulturhistoriske betydning og skala i forhold til 

omgivelserne. 

Kvarterets bygninger fremstår med vidt forskellige udtryk og varierende arkitektoniske 

kvaliteter. Disse forskelle kendetegner kvarteret, giver gaderne og gårdrummene 

variation og er med til at berette om områdets historiske udvikling. 

Deklaration 

For en lang række ejendomme i og omkring Mejlgade er der en tinglyst deklaration, 

”Mejlgadedeklarationen”, som er tinglyst 30. august 1968. Deklarationen har 

en bestemmelse om, at bebyggelsens ydre fremtræden skal bevares. 

Deklarationen opretholdes, og lokalplanen er ikke i strid med deklarationen. 


Kystzonen 

Ifølge Lov om planlægning, § 16, stk. 4, skal der i lokalplanforslag for bebyggelse 

og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede 

for påvirkningen. 

Lokalplanens område er beliggende inden for kystnærhedszonen, der er defineret 

som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster. Lokalplanen fastsætter at højden 

på ny bebyggelse som erstatter eksisterende ikke må overstige højden på den eksisterende, 

og at højden på ny bebyggelse i de delområder, hvor der kan ske en 

yderligere bebyggelse, ikke må overstige 3 etager, hvilket er lavere end den eksisterende 

omgivende bebyggelse. Virkeliggørelsen af lokalplanen vil således ikke 

ændre den visuelle påvirkning i forhold til kysten. 

Butiksbebyggelsens påvirkning af bymiljøet 

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres butikker med et bruttoetageareal 

på i alt 19.000 m 2 . Ingen enkelt butik må have et areal på over 250 m 2 . Butiksbebyggelsen, 

der stort set svarer til, at der må indrettes butikker i randbebyggelsen 

mod gader, vil ikke i sig selv medføre ændringer af de trafikale forhold og 

friarealer m.m. 

Forureningsforhold - Jord 

Da lokalplanområdet er et af de ældste kvarterer i Århus, er der på alle matrikler 

miljøbemærkninger. Hele lokalplanområdet er områdeklassificeret som let forurenet. 

En stor del af ejendommene er desuden kortlagt på enten vidensniveau 1 eller 

2 i h.t. Lov om forurenet jord. Der er endvidere bemærkninger vedrørende jordhåndtering 

på alle ejendomme. 

De enkelte lokaliteter er af den årsag ikke kommenteret. Det anbefales derfor, at 

Natur og Miljø, Virksomheder og Jord kontaktes i hvert enkelt tilfælde ved fremtidig 

byggeri og jordhåndtering på de aktuelle ejendomme. 

Overskudsjord/byggeaffald 

Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Århus Kommunes 

regulativ for Erhvervsaffald. 

Støjmæssige forhold 

Ifølge kommuneplanens støjbestemmelser må det udendørs støjniveau for ny bebyggelse 

og erstatningsbyggeri til boliger og offentlige formål på mindst én facade 

ikke overstige Lden 58dB, mens det for nybyggeri og erstatningsbyggeri til støjfølsom 

erhvervsbebyggelse gælder, at det udendørs støjniveau på mindst én facade 

ikke må overstige Lden 63 dB. Desuden må støjniveauet på udendørs opholds- og 

friarealer - i det omfang der er krav herom - ikke overstige Lden 58 dB. 


27

28 

Endvidere skal det ved opførelse af nybyggeri eller erstatningsbygeri sikres, at det 

indendørs støjniveau i beboelses- og opholdsrum i boliger samt anden bebyggelse, 

der anvendes til overnatning samt i undervisningsrum i skoler og opholdsrum i 

daginstitutioner, ikke overstiger Lden 33 dB. For kontorarbejdsrum gælder en 

grænseværdi på Lden 38 dB. Grænseværdierne gælder for møblerede rum med 

lukkede døre og vinduer men med åbne udeluftventiler. 

Slutteligt skal det ved større, samlede vinduesudskiftninger i eksisterende bebyggelse 

sikres, at det indendørs støjniveau i beboelses- og opholdsrum i boliger 

samt anden bebyggelse, der anvendes til overnatning samt i undervisningsrum i 

skoler og opholdsrum i daginstitutioner, ikke overstiger Lden 33 dB. For kontorarbejdsrum 

gælder en grænseværdi på Lden 38 dB. Grænseværdierne gælder for 

møblerede rum med lukkede døre og vinduer. 

Miljøvurdering 

I henhold til § 4 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse 

om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om 

miljøvurdering, idet planen alene fastholder anvendelsen af et område i overensstemmelse 

med den hidtidige anvendelse og fastlægger nogle ”ikke byggeretsgivende” 

bestemmelser for nogle områder, og derfor ikke antages at kunne få væsentlig 

indvirkning på miljøet, jf. § 3, stk. 1, nr. 3. 

Når der i h.t. lokalplanens § 3 og 7 skal laves en supplerende lokalplan for delområderne 

II og III, skal det tages op til fornyet overvejelse om disse planer udløser 

en miljøvurdering. 

Kollektiv trafik 

Ved lokalplanens udarbejdelse betjenes lokalplanområdet af en lang række af 

Midttrafiks bybusser på henholdsvis Nørregade, Nørreport og Skolebakken. Endvidere 

har nærbanen til Grenå stoppested på Skolebakken. 

Skoleforhold 

Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Samsøgades skoledistrikt. 

Der gøres opmærksom på, at Skolevæsenets planlægning for bydelen kan medføre 

ændringer i de enkelte skolers oplande. 

Institutionsforhold 

I nærheden af lokalplanområdet findes ved planens udarbejdelse følgende institutioner: 

• Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: 

o Knudsrisgade 7 

o Knudrisgade 7B 

o Nørre Boulevard 1A 


o Østboulevarden 9 

o Graven 19 

o Mindegade 8 

o Ny Munkegade 13C 

o Sølystgade 30 

o Ajstrupvej 1 (udflytter) 

o Falstersgade 17 

o Falstersgade 35 

o Thunøgade 35 

o Hjarnøgade 9 


o Klostergade 37 

• SFO med afdelinger på følgende adresser: 

o Ny Munkegade 17 (skole) 


• Fritidstilbud med afdelinger på følgende adresser: 

o Nørre Allé 30 B, st. 

o Hjortensgade 23 

o Thunøgade 2A 

Tilladelse fra andre myndigheder 

Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. 

Teknisk forsyning 

Elforsyning sker fra:……..………… NRGi 

Dusager 22 

8200 Århus N 

Varmeforsyning sker fra:…………. Kollektiv varmeforsyning. 

Vand- og kloakforsyning sker ved:… Århus Vand A/S 

Bautavej 1 

8210 Århus V. 

På forsyningens til enhver tid gældende bestemmelser. 

I henhold til gældende betalingsvedtægt for 

Århus Kommune. 

Spildevand:………………………….. skal afledes via eksisterende spildevandsled- 

ning. 


29

30 

Regnvand:…………………………… skal afledes til eksisterende regnvandsledninger. 

Bebyggelse af området 

Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Århus Kommune, Planlægning 

og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8000 Århus C, i overensstemmelse med kommunens 

Bygherrevejledning. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse 

til Planlægning og Byggeri, tlf. 8940 2500. 


LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 

Retsvirkninger af lokalplanen 

Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. 

Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på 

en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. 

Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., 

der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte 

uændret. 

I følge planlovens § 49 kan en ejer kræve, at kommunen overtager bebyggelsen, 

hvis kommunen i medfør af en bevarende lokalplan giver afslag på en ansøgning 

om tilladelse til nedrivning. Det er dog en forudsætning, at der er et væsentligt misforhold 

mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for andre 

sammenlignelige ejendomme, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. 

Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder 

i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. 

Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med 

principperne i planen. 

Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den 

påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger 

herom, før dispensation eventuelt gives. 

Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en lokalplan. 

Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 849 

31

32 

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 for Århus Kommune 

I forbindelse med udarbejdelsen af den bevarende lokalplan - Latinerkvarteret – 

Århus Midtby, Lokalplan nr. 849, er der gennemført en fornyet SAVE registrering 

af bygninger i lokalplanområdet. I den forbindelse er bevaringsværdierne for et antal 

bygninger blevet ændret. Der er derfor udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 

2009, der indeholder de nye bevaringsværdier. 

Tillægget omfatter desuden en forøgelse af bebyggelsesprocenten fra 190 til 225 

for karréen afgrænset af Borggade, Nørregade, Paradisgade, Studsgade og Klostergade, 

samt ændringer i Bilag 3 Bevaringsværdige bygninger i kommuneplan 

2009 - generelle rammer. 

Følgende bygninger er udtaget af kommuneplanens liste om bevaringsværdige 

bygninger: 

Vejnavn Bygningsnr. Ejendomsnr. 

Badstuegade 22 1 18460 

Graven 8C 2 138113 

Følgende bygninger er vurderet med en bevaringsværdi 1-4 og ændret/medtaget i 

kommuneplanens liste om bevaringsværdige bygninger: 

Vejnavn Bygningsnr. Ejendomsnr. Vurdering 

Badstuegade 1E, 1F, 1G 1 277490 2 

Graven 20, Bagbygning 138202 4 

Graven 25A, 25B 2 138237 4 

Graven 2A / Mejlgade 19 2 306644 1 

Graven 2B / Mejlgade 19 1 306644 1 

Graven 3A, 3B - Bagbygning 588267 4 

Graven 3C, 3D, 3E, 3F, 3G 1 588267 3 

Graven 4, 6 1 138091 2 

Graven 5B 2 138105 4 

Graven 8 3 138113 4 

Graven 8A 1 138113 4 

Klostergade 2 1 251998 3 

Kystvejen 21 1 262310 3 

Kystvejen 7 1 262299 3 

Mejlgade 16 1 306601 4 

Mejlgade 25 1 306660 3 

Mejlgade 3 1 306504 2 

Mejlgade 38 2 262302 4 

Mejlgade 39 1 306784 3 

Mejlgade 39, sidebygning 306784 4 

Mejlgade 40 3 262302 3 

Mejlgade 42 1 883811 4 

Mejlgade 43A 1 306814 2 

Mejlgade 45 1 306822 2 

Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 849

Mejlgade 45 2 306822 2 

Mejlgade 47 1 306849 2 

Mejlgade 47 2 306849 3 

Mejlgade 47 3 306849 3 

Mejlgade 47B 6 306849 3 

Mejlgade 48, 48B 1 306857 3 

Mejlgade 48B, sidehus 2 306857 4 

Mejlgade 50 1 306873 3 

Mejlgade 55 1 306938 3 

Mejlgade 7, 7B 1 306512 2 

Mejlgade 8 1 306520 2 

Mejlgade 8A/Skolebakken 9 5 306520 3 

Paradisgade 4 (Bagbygning) 2 360665 4 

Paradisgade 5, 7 1 360373 2 

Rosensgade 17 466811 4 

Rosensgade 20 2 384696 3 

Rosensgade 28 1 384750 4 

Skolebakken 11 1 424027 4 

Skolebakken 7 1 424019 3 

Studsgade 20 1 820887 4 

Studsgade 27 1 473605 4 

Studsgade 29 1 659628 2 

Studsgade 29b 2 659628 2 

Studsgade 31 1 812906 2 

Studsgade 33 1 473672 2 

Studsgade 35 1 473680 2 

Studsgade 40 1 473702 3 

Studsgade 44a, 44b, 44c 1 977964 4 

Studsgade 48 1 473745 3 

Studsgade 48B 2 473745 4 

Studsgade 4B, 4C 1 138261 3 

Studsgade 6B 2 473532 4 

Volden 22 1 549377 3 

Volden 25 1 549393 4 

Volden 4 4 466854 2 

Kommuneplanens generelle rammer for særskilte emner E. Udendørsopholdsarealer 

i gårdrum 

På grund af bevaringshensynet i området ændres kravet til udendørs opholdsarealer 

fra 30% til 20% for den del, der er omfattet af lokalplan nr. 849. jf. kommuneplankortet. 

Rammeområde 01.02.09 CY 

21 – Cityområde 

Områdets anvendelse er fastlagt til cityformål. Cityformål omfatter funktioner til 

handel, kultur og service, (f.eks. butikker, kontorer, hoteller, biografer, udstillingslokaler), 

offentlige funktioner og sådanne andre funktioner, der med fordel kan placeres 

i et center af regional betydning og endelig boliger, der kan forenes med cityfunktionen. 

Som hovedregel må boliger ikke placeres i stueetagen. 

Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 849 

33

34 

Konkrete bestemmelser for rammeområdet 

Max. etageantal: 5 

Bebyggelsen skal som hovedregel opføres som sluttet bebyggelse i facadelinje 

med nabobebyggelsen. 

Den maksimale bebyggelsesprocent er angivet for hver enkelt karré på rammekortet. 

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 - rammekort 

Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 849

Udkast 4.april 2008 / Byarkitektur 

25 

8 

24B 

23 

6A6 

7D 

7A 

26 

30 

33 

33B 

1 

19B 

17B 

21 

11B 

28 

19 

27A 

23 

21 19 

3 

8 

8A 

17 

4A 

20B 

10 12 

14 

20 16 14 12 10 8 6 

15B 20D 

21B 

24 

2 

4 

4C 

4B 

5B 

7 

5A 

22 

17 15 

3 

1 

11 9 7E 

2 

20 

1D 

1 

5 3 

16 

8 

26 

6 

6 

18 

17 

15 

4 

18 

25 

23 

21 

19 

1 

27 29 31 

20 

1C 

1B 

1A 

2 

8 

14B 

33 

1H 

1E 

22 

5 

2 

Guldsmedgade 

1F 

15 

9 

24 

32 

30 

28 

26 

1G 

5 

7 

5 

42 

40 

38 

36 

34 

18 

3 

20B 

1K 3 

4 

46 

5 

11 

44B 

22B 

7 

12 

15 

44 

16 

59 

32B 

20 18 

9 

8 

10 

13 

42 

57 

11 

14 

Nørregade 

23 

9 

7B 

3 

36B 

16 

19 

16 

2 4 

7 

2D 

12 14 

2C 

17 

55 

14 

15 17 19 

16 

2B 

10 

11 

3 

1 

9 

7 

5 

Badstuegade 

I 

Pustervig 

14 

7 9 

21 

5 

8 

6 

9 

40 

11 

15 

21 

18 

11 

38B 

15 

38A 

12 

4 

7 

Borggade 

20 

22 24 26 

17 

10 

Volden 

19 

2 

12 

16 

14 

12 

10 

6 

10 8 

53 17 11 

5 3 1 

19 21 

38C 

10 

5 

38 

2 

22B 

23 

36 

6B 

6 

25 

30B 

34 

Klostergade 

14 

3 

16 

38E 

38D 

36 

8 

17 

Store Torv 

1B 

27 

18 20 

34 

6 

5 3 

2 

29 

22 

15 

1 

32 

24 26 

6 

9 

15 

31 

30 

49 

3 

12 

7B 

10 

2 

28 30 32 34 

19 

1 

14A 8 

14B 

2 

II 

32 

11 

28 

4 

47 

30 

7 5 

5 

4 

30 

45 

29 

26 

15 

7 

4B 

6 

Paradisgade 

6 

27 

2B 

4C 

25A 

24 22 

13 

Rosensgade 

7 

1 

8 

11 

4 

10 

2A 2C 

2B 

26 24 

25 

25B 

2D 2E2F 

12 

2G2H 2K 

23 

2L2M 

24B 

22 

2N 

19B 

19C 

19D 

19E 

19F 

19G 

19H 

19J 

19K 

19L 

19A 

63 

61 

9 

53 

55 57 

59 

7 

19M 

19N 

19O 

19P 

19Q 

19R 

19S 

19T 

19U 

19V 

19X 

19Y 

19Z 

1 

I 

28 

26 

Domkirken 

51 

20 

49 

21 

4 

24B 

24 

47 

17 

16 

45 

87 

41 

85 

43 

Rosenpassagen 

24C 

22 

20 

16 

35 

83 

33 

39 

I 

18 

79 

37 

16B 

22 

29 

Studsgade 

1 

20 

14 

81 

77 71 69 

31 

29B 

16B 

24 

14B 

10 

11 

27 

26 

28 

29 

30 

12 8 6 

15 

18A 

18 

75 

73 

2725 

65 

23 21 

5B 

67 

Graven 

16 

9 

7 

5 

3C 

3D 

32 34 36 

30A 

III 

18B 18C 

14 

3B 

12 

8A 

3E 

91 

4 

2 

5 

3F 

3A 

40 

89 

31 

8C 

2B 

3G 

42 

I 

44 

38 

2C 

2A 

42B 

2D 

17 

3335 

46 

43D 

5 

48 

3 7 7B 

15 17 

11 

9 

19 

8 

44A 

47B 

21 

10 12 14 

44B 

43C 

41B 

35 

33 

31 

29 

27 

25 

48B 

Snevringen 

37 

18A 18B 

16 

43B 

39 

20 

43A 

41 

32 

30 

28 

26 

24 

34 

36A 

1 

18C 

15 

2A 

45 

20 

Nørreport 

I 

47 

Mejlgade 

36B 

18 

49 

46 

38 40 

42 

44 

44B 

2 4 

9 

30B 

46B 

Skt. Oluf Gade 

I 

18E 

18F 

18D 

5 

51 

48 

7 

53 

48B 

16 

3 

11 

55 

6 

50 

55B 

7B 

14 

17 

57 

52 

48C 

12 

54 

7 

23B 

7 

SKOLEBAKKEN 

10 

5 

56 

8 

50A 

5 

50B 

17 

21 

3 

63 65 

23 

2 

5 

67 69 

68 

6 

25 

68B 

70 

27 

KYSTVEJEN 

71 

72 

Lokalplan nr. 849. 


Lokalplankort 1. 

4 

74 

29 

7 

76 

2 

78A 

72B 

78C 

14 

12 

78D 

37 

39 

41 

16 

43 

43B 

45 

47 

49 

Fredede bygninger 

51 

Bevaringsværdi 1 - 4 



Delområdegrænse 

Lokalplangrænse 

PLANLÆGNING & BYGGERI - BYPLANAFDELINGEN 

MÅL: 

DATO: 

1:2000 

Oktober 2010 

1

8 

24B 

23 

6A6 

7D 

7A 

26 

30 

33 

33B 

1 

19B 

17B 

21 

11B 

28 

19 

27A 

21 19 

3 

8 

8A 

17 

4A 

20B 

14 

10 12 

1D 

16 

16 14 12 10 8 6 

15B 20D 

21B 

4 

24 

2 

4C 

4B 

5B 

7 

6 

22 

5A 

17 

3 

15 

1 

11 9 7E 

2 

20 

1 

5 3 

8 

26 

66 6 

18 

4 

15 

18 

17 

1A 

25 

23 

21 

19 

1B 

2 

8 

1 

20 

1C 

14B 

33 

27 29 31 

1H 

1E 

15 

22 

2 

Guldsmedgade 

10 

1F 

9 

24 

7 

5 

32 

30 

28 

26 

1G 

5 

18 

3 

42 

40 

38 

36 

34 

20B 

4 

1K 3 

46 

11 

5 

44B 

22B 

7 

12 

15 

44 

16 

59 

32B 

2018 

8 

9 

57 

10 

13 

42 

14 

Nørregade 

23 

9 

7B 

3 

36B 

19 

16 

11 

2 4 

16 

7 

2D 

12 14 

17 

2C 

55 

14 

11 

15 17 19 

16 

2B 

10 

1 

3 

7 9 

9 

7 

5 

Badstuegade 

I 

Pustervig 

14 

21 

5 

8 

40 

11 

15 

21 

18 

6 

9 

11 

38B 

12 

38A 

4 

7 

Borggade 

20 

15 

22 24 26 

17 

Volden 

10 

19 

2 

12 

16 

14 

12 

10 

6 

53 1711 

5 3 1 

19 21 

38C 

10 

5 

38 

10 8 

22B 

23 

36 

6B 

6 

25 

30B 

34 

Klostergade 

14 

3 

38D 

16 

38E 

36 

8 

17 

Store Torv 

1B 

18 20 

34 

27 

6 

5 3 

2 

29 

15 

1 

32 

22 

9 

31 

24 26 

30 

15 

49 

14A 8 

3 

12 

7B 

28 30 32 34 

19 

14B 

II 

32 

11 

1 

28 

4 

47 

10 

2 

30 

7 5 

5 

30 

45 

4 

29 

4B 

26 

15 

Paradisgade 

7 

27 

6 

6 

2B 

4C 

25A 

Rosensgade 

7 

24 2 

13 

1 

26 

8 

25B 

11 

25 

I 

19A 

4 

63 

10 

19B 

19C 

19D 

61 

24 

19M 

19N 

19O 

19P 

19Q 

19R 

19S 

1 

28 

2A 2C 

2B 

9 

2D 2E 2F 

12 

2G 2H 2K 

23 

19E 

19F 

19G 

55 53 

59 

24B 

57 

19T 

19U 

19V 

19X 

2L 2M 

22 

2N 

7 

19H 

19J 

19K 

19L 

26 

19Y 

19Z 

51 

20 

21 

24B 

Domkirken 

24 

49 

4 

47 

17 

16 

45 

87 

41 

85 

43 

Rosenpassagen 

24C 

22 

16 

20 

35 

18 

83 

33 

39 

I 

79 

37 

16B 

22 

29 

Studsgade 

2 

1 

20 

14 

81 

77 71 69 

31 

29B 

18A 

18 

15 

12 

75 

16B 

73 

23 21 

27 25 

24 

14B 

10 

65 

5B 

27 

26 

11 

67 

Graven 

16 

9 

28 

7 

29 

30 

3D 

32 

III 

18B 18C 

14 

3B 

34 

36 

30A 

8A 

8 6 4 

5 

3C 

12 

3E 

5 

91 

2 

3F 

3A 

40 

89 

31 

8C 

3G 

2B 

42 

I 

38 

44 

2C 

2A 

42B 

2D 

17 

3335 

46 

43D 

5 

3 7 7B 

48 

11 

9 

15 17 

19 

8 

44A 

47B 

21 

44B 

43C 

41B 

35 

33 

31 

29 

27 

10 12 14 

25 

16 

48B 

Snevringen 

37 

20 

18A 18B 

43B 

39 

43A 

41 

26 

32 

30 

28 

24 

I 

34 

36A 

1 

18C 

15 

2A 

45 

20 

Nørreport 

Mejlgade 

47 

38 40 42 44 44B 

2 4 

36B 

46 

18 

49 

30B 

46B 


I 

18E 

18F 

18D 

9 

5 

51 

7 

48 

53 

48B 

16 

3 

11 

6 

55 

50 

14 

55B 

7B 

17 

52 

57 

48C 

12 

54 

23B 

7 

10 

5 

56 

SKOLEBAKKEN 

8 

50A 

5 

50B 

17 

63 

21 

3 

65 

23 

5 

67 69 

68 

6 

68B 

25 

70 

27 

72 

4 

74 

29 

KYSTVEJEN 

7 

76 

2 

72B 

7 

12 

14 

78D 

37 

39 

1 etage 

2 etager 

3 etager 

4 etager 

5 etager 

6 etager 

7 etager 

16 

41 

43 

43B 

45 

47 






MÅL: 

DATO: 

49 

51 

1:2000 

Oktober 2010 

1

Udkast 4.april 2008 / Byarkitektur 

25 

B 

8 

24B 

23 

6A6 

7D 

7A 

26 

30 

33 

33B 

1 

19B 

17B 

21 

11B 

28 

19 

27A 

23 

21 19 

3 

8 

8A 

17 

4A 

20B 

10 12 

14 

20 16 14 12 10 8 6 

15B 20D 

21B 

24 

2 

4 

4C 

4B 

5B 

7 

6 

5A 

22 

17 15 

3 

1 

11 9 7E 

2 

20 

1D 

1 

5 3 

16 

8 

26 

18 

17 

15 

4 

18 

25 

23 

21 

19 

1 

27 29 31 

20 

1C 

1B 

1A 

2 

8 

14B 

33 

1H 

1E 

22 

5 

2 

Guldsmedgade 

1F 

15 

9 

24 

32 

30 

28 

26 

1G 

5 

7 

5 

42 

40 

38 

36 

34 

18 

3 

20B 

1K 3 

4 

46 

5 

11 

44B 

22B 

7 

12 

15 

44 

16 

59 

32B 

20 18 

9 

8 

10 

13 

42 

57 

11 

14 

Nørregade 

23 

9 

36B 

19 

16 

Pustervig 

7B 

3 

16 

2 4 

7 

2D 

12 14 

2C 

17 

55 

14 

15 17 19 

16 

5B 

2B 

10 

11 

3 

1 

9 

7 

5 

Badstuegade 

I 

14 

7 9 

21 

5 

8 

6 

9 

40 

11 

15 

21 

18 

11 

38B 

15 

38A 

12 

4 

7 

Borggade 

20 

22 24 26 

17 

10 

Volden 

19 

2 

12 

16 

14 

12 

10 

6 

10 8 

53 17 11 

5 3 1 

19 21 

38C 

10 

5 

38 

2 

22B 

23 

36 

6B 

6 

25 

30B 

34 

Klostergade 

14 

3 

16 

38E 

38D 

36 

8 

17 

Store Torv 

1B 

27 

18 20 

34 

6 

5 3 

2 

29 

22 

15 

32 

24 26 

6 

9 

15 

31 

30 

49 

14A 8 

14B 

3 

12 

7B 

10 

2 

28 30 32 34 

19 

1 

2 

28 

II 

32 

11 

4 

47 

30 

7 5 

5 

45 

4 

30 

29 

26 

15 

7 

4B 

6 

Paradisgade 

6 

27 

2B 

4C 

25A 

24 22 

13 

Rosensgade 

7 

1 

8 

11 

4 

10 

2A 2C 

2B 

26 24 

25 

25B 

63 

2D 2E2F 

12 

2G2H 2K 

23 

2L2M 

24B 

22 

2N 

19B 9BBBB 

19C 9CCCC 

19DD 

19E 9EEE 

19F 9FFFGGG 

19GG 

19H 99HHH HH 

19J 99JJJJ 

19KKKK 

19L 

AAA 

99LLLL 

19AA 

61 

9 

53 

55 57 

59 

7 

19M 

19N 

19O 

19P 

19Q 

19R 

19S 

19T 

19U 

19V 

19X 

19Y 

19Z 

11 

119 

119 

11 

119 

19 

1 

19 

19 

119 

19 

19 

1 

1 

28 

I 

26 

51 

20 

49 

21 

4 

24B 

24 

47 

17 

16 

45 

87 

41 

85 

43 

Rosenpassagen 

24C 

22 

20 

16 

35 

83 

33 

39 

I 

18 

79 

37 

16B 

22 

29 

Studsgade 

1 

20 

14 

81 

77 71 69 

31 

29B 

16B 

24 

14B 

10 

11 

27 

26 

28 

29 

30 

12 8 6 

15 

18A 

18 

75 

73 

2725 

65 

23 21 

5B 

67 

Graven 

16 

9 

7 

5 

3C 

3D 

32 34 36 

30A 

III 

18B 18C 

14 

3B 

12 

8A 

3E 

91 

4 

2 

5 

3F 

3A 

40 

89 

31 

8C 

2B 

3G 

42 

I 

44 

38 

2C 

2A 

42B 

2D 

17 

3335 

46 

43D 

5 

48 

3 7 7B 

15 17 

11 

9 

19 

8 

44A 

47B 

21 

10 12 14 

44B 

43C 

41B 

35 

33 

31 

29 

27 

25 

48B 

Snevringen 

37 

18A 18B 

16 

43B 

39 

20 

43A 

41 

32 

30 

28 

26 

24 

34 

36A 

1 

18C 

15 

2A 

45 

20 

Nørreport 

I 

47 

Mejlgade 

36B 

18 

49 

46 

38 40 

42 

44 

44B 

2 4 

9 

30B 

46B 


I 

18E 

18F 

18D 

5 

51 

48 

7 

53 

48B 

16 

I 

3 

11 

55 

6 

50 

55B 

7B 

14 

17 

57 

52 

48C 

12 

54 

7 

23B 

7 

10 

5 

SKOLEBAKKEN 

56 

8 

50A 

5 

50B 

17 

21 

3 

63 65 

23 

2 

5 

67 69 

68 

6 

25 

68B 

70 

27 

KYSTVEJEN 

II 

71 

72 




4 

74 

29 

7 

76 

2 

78A 

72B 

78C 

14 

12 

78D 

37 

39 

41 

16 

43 

43B 


45 

Delområdegrænse 

Byggefelter 

47 

49 

51 

Eksisterende veje 

Eksisterende veje med 

bevaringsværdig brolægning 

Principiel stiforbindelse 

Principiel vejadgang 

Bevaringsværdig træbeplantning 

Områdenummer 


MÅL: 1:2000 

DATO: 

Oktober 2010 

1

Foranstående er vedtaget som lokalplan nr. 849 i mødet den 8. september 2010 

Århus Byråd, den 

P.b.v. 

Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 27. oktober 2010 

Vedtagelsespåtegning Lokalplan nr. 849 

35

ÅRHUS KOMMUNE - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?