20 Informationer IFSP Guideline on Doping af Bente Andersen, FFI uddannelses- og kursusudvalg Fagforum for Idrætsfysioterapi er medlem af the International Federation of Sports Physiotherapy (IFSP). IFSP er anerkendt af World Confederation of Physical Therapy (WCPT) som en ”subgroup”, repræsenterende medlemslandenes nationale idrætsfysioterapi-organisationer. IFSP har som hovedformål at sikre det bedste tilbud om fysioterapi til idrætsudøvere i alle aldre på alle niveauer samt fremme idrætsfysioterapien ved hjælp af speciel uddannelse, forskning, praksis og klinisk specialisering. IFSPs intentioner er også at være den internationale resurse for idrætsfysioterapeuter, at fremme idrætsfysioterapi i den Internationale Olympiske Komite (IOC), den Internationale Paralympiske Komite (IPC), de Internationale Specialforbund (Ifs) og andre professionelle organisationer. I november 2004 blev IFSP’s medlemslande enige om at vedtage ”IFSP Guideline On Doping”. World Anti-Doping Code Betydningen af anti-doping regler er blevet anerkendt globalt, hvilket har medført World Anti Doping Code (WADC), som er et verdensomspændende anti-doping reglement. Det er det første internationale dokument, der indeholder retningslinier som giver støttepersonale, herunder idrætsfysioterapeuter, mulighed for at handle overfor idrætsudøvere, der overtræder anti-doping reglerne. For at sikre, at alle idrætsfysioterapeuter er indeholdt i de globale antidoping regler, er nærværende retningslinier baseret på WADC for at fremme ensretningen og uddannelsen af idrætsfysioterapeuter på dette område. DANSK SPORTSMEDICIN • <strong>Nr</strong>. 1, 9. årg., JANUAR 20<strong>05</strong> Hvis der opstår uenigheder eller konflikter, skal den officielle og originale engelske tekst af WADC benyttes til at hjælpe med forståelsen og fortolkningen af bestemmelserne i nærværende retningslinier. Støttepersonalet bør ifølge WADC: * Have kendskab til og følge alle antidopingpolitikker og regler, der er indført i henhold til WADC, og som gælder for vedkommende eller de idrætsudøvere, som de arbejder for. * Samarbejde i forbindelse med prøvetagning af idrætsudøvere. * Påvirke idrætsudøveres værdier og adfærd med henblik på at skabe en holdning til antidoping. The World Anti-Doping Program er baseret på WADC, der er et almengyldigt dokument. Hovedformålet med WADC er at fremme anti-doping indsatsen ved hjælp af en universel harmonisering af væsentlige anti-doping elementer. Mere specifikt er formålet at beskytte idrætsudøverens fundamentale rettigheder til at deltage i doping-fri sport og på denne måde fremme sundhed, retfærdighed og rimelighed for idrætsudøvere i hele verden. Yderligere er WADC udviklet for at sikre en harmoniseret, koordineret og effektiv anti-doping indsats på internationalt og nationalt niveau, herunder kan WADC benyttes både som afskrækkende middel og som generel forebyggelse mod doping. Hensigten med WADC er, at den skal være specifik nok til at kunne opnå fuld harmonisering på områder, hvor ensretning kræves, men også generel nok på andre områder for at tillade fleksibilitet med hensyn til implementeringen af anti-doping principper, man er enige om. Formål Baseret på WADC, er hovedformålet med retningslinierne at idrætsfysioterapeuterne skal uddannes i og informeres om deres ansvar og forpligtelser med hensyn til doping. Reglerne skal forebygge at der opstår problemer for idrætsfysioterapeuter, som bliver involveret i idrætsudøveres dopingforseelser. Ligeledes skal retningslinierne sikre et vist niveau i idrætsfysioterapeuters profession. Et andet formål er at sikre, at idrætsfysioterapeuter, som IFSP repræsenterer, er opmærksomme på de handlemåder, der er tilladte eller ikke tilladte, når de behandler eller ledsager idrætsudøvere. Retningslinierne skal hjælpe til uddannelse i dopingproblemer og skal lette følgerne, hvis reglerne overskrides. FFI-regi Retningslinierne vil i fuldt omfang indenfor et kort tidsrum blive lagt på FFIs hjemmeside i en oversat version. FFIs Uddannelses og Kursusudvalg (UKU) arbejder i samarbejde med Anti Doping Danmark på at få udbygget undervisningen i WADC – også ud over det, som vi allerede har på vores kursus ”Idrætsrelaterede emner”. Dette vil sikre alle FFI-medlemmer den bedst mulige viden om regler og procedurer. Kontaktadresse: Bente Andersen Mail: bente.andersen@kbhfys.dk
Informationer 21 DANSK SPORTSMEDICIN • <strong>Nr</strong>. 1, 9. årg., JANUAR 20<strong>05</strong>