Fra ordblind til ovenpå

Fra ordblind til ovenpå
“Kom ud af busken – og gør noget ved problemet”, lyder rådet fra en studerende, der
fik vendt volapyk til veltalenhed. Han anbefaler et besøg i Sprogligt Værksted.
Af: Jeanette Svendsen
Per Hyllebjerg Sørensens pegefinger løber hen over sidens sorte tegn. På hver anden linje stopper
den glidende bevægelse brat. Som en drillende stopklods står et langt, kompliceret ord nemlig i
vejen for pegefingerens rejse hen over teksten. Ordet må slås i stykker, så vejen igen bliver fri og
farbar.
Scanner, dikatafon og et lyttende øre hjælper ordblinde
”Jeg oplever det som en befrielse at sidde her i Sprogligt værksted og bare læse højt”, fortæller Per
Hyllebjerg Sørensen. Per er ordblind. Han er 46 år, læser på pædagoguddannelsens 7. og sidste
semester og bruger Sprogligt Værksted til at få hul på svære fagtekster og hjælp til gode
studiestrategier og oplæg.
Per Hyllebjerg Sørensen har brugt tilbuddene i Sprogligt Værksted siden 4. semester. Her blev han
testet og fik blot bekræftet, hvad han allerede godt vidste.
Med den formelle test i hånden fik han en såkaldt IT-rygsæk og dermed mulighed for at scanne og
få tekster læst højt. En diktafon og software udviklet til ordblinde er også en del af rygsækken.
Ved det runde bord i Sprogligt Værksted folder Per Hyllebjerg Sørensen og sproglig vejleder Irene
Hedver de mest drilske fagord ud sammen. De oversætter fra volapyk til meningsfuldt og tager
computerens ordbøger til hjælp.
Fagudtryk på køleskabslågen
De mest aktuelle fagbegreber skriver de på farvede papskilte, der ender på køleskabslågen hjemme
i Per Hyllebjerg Sørensens køkken. Her hænger de og kalder på at bliver forklaret, forstået og
fordøjet – hver gang han henter mælken.
”Jeg er på, når jeg er her – men på en positiv og glad måde”, forklarer Per Hyllebjerg Sørensen.
Han oplever, at den personlige støtte og de praktiske værktøjer, som Irene Hedver introducerer
ham for i sprogligt værksted, er vigtigere end de tekniske hjælpemidler.

Ordblindhed er et handicap
”Ordblindhed er et handicap – det er man selv nødt til at indse og handle i forhold til”, forklarer
Per Hyllebjerg Sørensen. Han er en dygtig praktiker. Men halvvejs i studiet måtte han søge støtte
til den teoretiske del af uddannelsen.
”Der blev for meget at holde styr på. Nye fagområder, der bombarderede mig med fagudtryk”,
fortæller han om baggrunden for at møde op i Sprogligt værksted.
Ydmygende specialundervisning
Per Hyllebjerg Sørensen havde ellers ydmygelser og nederlag nok med i bagagen, der kunne have
holdt ham væk.
Han husker, hvordan han bagerst i klassen ventede på speciallærerens ydmygende bank på døren.
Og på spørgsmålet – ”kommer du så med, Per..?” – alt imens bogstaverne hoppede rundt på
tavlens grønne lærred til lyden af lærerinde Sørensen taktfaste slag med pegepinden.. bon-de-gården…
Åbenhed åbner døre
Per Hyllebjerg er opsat på at blive en god pædagog, og derfor tager han imod den hjælp, han kan få.
”Det her er noget jeg vil gennemføre”, understreger han.
Derfor har han også fra begyndelsen fortalte studiekammerater, praktiksteder og kolleger om sine
sproglige udfordringer, og han har høstet støtte og anerkendelse for sin åbenhed.
Nu venter bachelor-projektet forude. Den sidste store udfordring inden døren ud til praksisfeltet
åbner sig. - Og han har tænkt sig at slå et slag forbi Sprogligt Værksted på vejen!
Kontakt sprogvejleder Irene Hedver ibh@viauc.dk, hvis du vil vide mere om Sprogligt værksted.