1 2 3 4 5
Væk fra det hele Stilhed, fred og farver i højlandet Ferier skal give én nye oplevelser, man skal se ting man aldrig før har set. Man besøger byer, suger forskellige kulturer til sig og nyder et udvalg af menneskeskabte goder. Men man kan også komme væk fra det hele, sætte tempoet ned og erstatte det moderne livs stress og fart med stilhed, fred og ro. Et perfekt sted, hvor man kan gøre dette, er i Islands centrale højland. Camping i Landmannalaugar, kendt for sine farverige rhyolit-fjelde. Højlandet får en til at undre sig over de rå kræfter som naturen gav frit spil, for at skabe det. Den støj, der følger menneskelig bebyggelse, er langt væk. Der er ikke megen vegetation, ikke meget liv. Nogle områder er fuldstændig golde. Men jorden selv bliver levende, skaber betagende kunstværker af sten, sand, is, damp og vand. Gul, rød og grøn er farverne på rhyolit-fjeldene i Landmannalaugar, mellem kulsorte obsidian lavaområder og damp, der flyder op fra varme kilder. I Kverkfjöll, har varme kilder hulet en seværdig hule ud under isen. og i Dyngjufjöll fjeldkæden findes både Öskjuvatn i et kæmpestort krater (11 km 2 ), samt krateret Víti som er fyldt med varmt vand. Begge indsøer blev dannet i kølvandet af en gigantisk eruption i Dyngjufjöll fjeldkæden i 1875. Langs Kjölur ruten findes søen Hvítárvatn, isblå for foden af den hvide gletscher. På Sprengisandur kan man i august se den magentafarvede storblomstrede gederams springe ud i det sorte sand, med blændende hvide gletschere i baggrunden. I Þórsmörk er der vidunderlige grønne dale med lidt skov, omgivet af tårnhøje sorte fjelde. Fra landnammets begyndelse, har folk krydset højlandet mellem nord og syd, til hest eller endda til fods. Det var en farlig og hård rejse, men folk tog risikoen, især på vej til tinge. I tåge kunne man gå vild, og hvis rejsen tog for lang tid, kunne man dø af sult. Heldigvis er det hele noget lettere i dag. Moderne transportmidler gør det muligt at rejse mellem nord og syd, enten over Kjölur eller Sprengisandur, på en dag. Der er ture i bus med guide langs begge disse ruter, såvel som til Þórsmörk, Landmannalaugar, Askja og Kverkfjöll. Og naturligvis kan man køre selv, hvis man har taget sin egen bil med eller lejet en. Imidlertid kan alle disse ruter kun køres med jeep. Selv vejene over Kaldidalur og Kjölur, som officielt ikke længere er højlandsveje (nummeret på dem starter ikke med F), kan være hårde, og biludlejninger tillader ikke at man kører der, medmindre man har lejet en firehjulstrækker. Hvis man kører til Þórsmörk, over Sprengisandur eller ad ruden „Að fjallabaki“ via Landmannalaugar og Eldgjá kløften, skal man krydse elve. Og nej, der er ingen broer; man kører bare igennem vandet. Man må indhente information om hvordan man bærer sig ad, fra ens rejsearrangør eller biludlejningen. Men hvis man er forsigtig, er det en oplevelse for livet. 21 Det centrale højland <strong>www</strong>.<strong>visiticeland</strong>.<strong>com</strong> Det islandske vejdirektorat Det islandske vejdirektorat har en slagkraftig, effektiv og informativ webside med oplysninger om situationen på fjeldveje, vejrforhold, køreforhold samt trafiktæthed. Den driver over 50 automatiske vejrstationer rundt omkring i landet og de gør det mulig at benytte Internet til å ha opsyn med vejrforhold og trafik. Det er også mulig å få situationen bekræftet ved hjælp af webkameraer ved alle de vigtigste fjeldveje mellem forskellige bygdeområder. Check altid <strong>www</strong>.vegagerdin.is/english for oplysninger om forholdene på vejene. Polarræven er ganske vanlig i Island. Modsat side: (1) Det er helt utroligt hvor en ombygget jeep kan komme frem. (2) De enorme sorte sandområder på Skeiðarársandur er næsten uden ende, de er formet af gletscherfloder. (3) Alene i verden? (4) Gáski er et lille vandfald i Grafarlandaá å ved foden af det kendte taffelbjerg Herðubreið. (5) Det er morsomt at køre på de 4 hjuls maskiner som kommer næsten overalt.