ÅrssKrIFT 2012 - RCT-Jylland

ÅrssKrIFT
2012
rEHABILITErINGsCENTEr
FOr TOrTUrOFrE
JYLLAND

Indhold
Indledning
Anna Marie Erbs, centerleder ..................................................... 3
2012 – udfordringernes år
Lissa Mathiasen, formand for RCT-Jyllands bestyrelse ............ 4
Kroniske smerter
Camilla Lindberg Juul Nielsen og Christina Grønbæk Ebsen,
fysioterapeuter ............................................................................. 7
”De klarede sig ellers godt”
Leif Christensen og Merete Holm Bangsø, psykologer ................. 11
Tanker fra socialrådgivergruppen
Hanne Fink, Stine Boytang, Hanne Schmidt Nielsen og
Silja Hjortvald, socialrådgivere ........................................................ 16
Hvordan det var at være tolk på RCT?
Mirha Mrkaljevic ............................................................................... 20
Musikterapi for HELE familien med fokus på positive
samværsformer og den tidlige indsats
Dorte Bergholt Hviid, projektleder og musikterapeut .................. 22
Stemmer på flugt – sange lavet med flygtninge
Gert Barslund, psykolog og musiker .......................................... 24
Personale på RCT Jylland 2012 ............................................................. 26
Medlemmer af RCT Jyllands bestyrelse ............................................... 27

Indledning
Anna Marie Erbs, centerleder
Efter en længere årrække genoptager
Rehabiliteringscenter for Torturofre
Jylland med dette årsskrift en gammel
tradition. Vi ønsker med skriftet at fortælle
om det arbejde, vi udfører, og de
tanker vi gør os om kvalitet og indhold
i behandlingsarbejdet.
Det er vores samarbejdspartnere,
vi først og fremmest ønsker at orientere
om nyt og aktuelt, men det skulle
glæde os meget, hvis også andre
derigennem får kendskab til, at der i
Syddanmark findes et specialsygehus,
der tilbyder ambulant behandling til
mennesker, der på den ene eller anden
måde er ramt af eftervirkninger
3
efter traumatiserende hændelser i et
andet land, såvel flygtninge som danske
veteraner.
Der er meget mere information på
vores hjemmeside www.rct-jylland.dk

4
2012 – udfordringernes år
Lissa Mathiasen, formand for RCT-Jyllands bestyrelse
Rehabiliteringscenter
for torturofre
– Jylland er
et upolitisk,
humanitært
behandlingscenter,
der
som sit primære formål har tilbud om
ambulant behandling og rehabilitering
af torturoverlevere og andre traumatiserede
flygtninge. Vi har dog i de
senere år også modtaget hjemvendte
soldater, der har haft behov for hjælp,
når de efter krigens rædsler er vendt
hjem med sår på sjælen.
Centeret blev etableret i 1985, som
et af de første i verden. Vi er organiseret
som en selvejende organisation
med en bestyrelse på 9 personer og
med driftsoverenskomst med Region
Syddanmark. Vi har til huse i Haderslev,
men har derudover pt. 2 satellitter
i henholdsvis Sønderborg og
Hviding, hvor personale fra Haderslev
behandler vore patienter.
Vi er omfattet af det frie sygehusvalg,
hvorved læger frit kan henvise
patienter til vederlagsfri behandling
hos os. Og – vi er et efterspurgt behandlingstilbud
for en foruroligende
stor gruppe mennesker. Desværre må
det erkendes, at der i gruppen af flygtninge
fortsat er alt for mange, der har
været udsat for voldsomme overgreb
og tortur. Det har også betydet, at vi
har måtte erkende, at vi ikke længere
kunne blive i Storegade. Lokalerne var
simpelthen blevet for få og for små.
Vi måtte derfor rykke teltpælene op
og pr. 1. april flytte til Gravene 16. 1.
i Haderslev. Der er et gammelt ord,
der siger, at det skal være skidt før
det bliver godt. Sådan har det også
været med hensyn til flytningen. En
flytning skal helst gå stærkt, så den
mindst muligt griber ind i det daglige
behandlingsarbejde, men for medarbejdere
og daglig ledelse har det
været en så meget mere hård tørn. Til
gengæld er det utrolig dejligt at høre
tilfredsheden efter flytningen fra såvel
personale som patienter i de nye lyse
og venlige lokaler. Samtidig har det
også betydet, at der er blevet kortere
afstand til rutebilstationen, hvilket
mange af vores brugere drager nytte
af.

Derudover har 2012 også budt på
store forandringer behandlingsmæssigt.
Fra at vi primært tilbød individuel
behandling, hvor psykologer,
fysioterapeuter og socialrådgivere
i et godt tværfagligt miljø stod for
indsatsen, så er der udarbejdet et nyt
behandlingskoncept efter aftale med
Region Syddanmark, som har medført
en stor omstillingsproces for personalet.
Vi har nu tre spor at arbejde ud fra
alt afhængig af den enkelte patients
behov. Udover den tværfaglige individuelle
behandling, så tilbydes der
gruppebehandling og sidst, men ikke
mindst har vi nu udkørende teams,
hvor personalet typisk sammen med
en tolk foretager hjemmebesøg hos
den enkelte patient. Disse store ændringer
i behandlingstilbuddene har
naturligvis medført et meget stort
pres på personalet i forhold til forandringsparathed,
men med glæde kan
jeg sige, at alle har ydet en flot og
positiv medvirken. Det har bare været
så flot, og som yderligere konstatering
af indsatsens format, har vi ved sidste
opgørelse kunnet konstatere et sygdomsfravær
på bare 2,5%. Stor ros til
alle – daglig leder som personale.
Behandlingstilbuddene for traumatiserede
flygtninge hos os har ikke
indbefattet behandling af resten af
familien og børn. Vi har derfor længe
5
haft et ønske om at kunne tilbyde
børn en hjælpende hånd. Børnene
oplever forældrenes sorg, angst og
psykiske ubalancer. Det er derfor med
stor glæde, at vi har fået tilskud fra
Sundhedsstyrelsens satspulje til et
et-årigt musikterapeutisk projekt som
tilbud til flygtningefamiliers børn.
Spændende bliver det at se resultaterne,
når projektet udløber næste
sommer.
Tortur er grænseløs ondskab, der
sætter sig dybe sår i sjælen, selv efter
de fysiske sår er lægte. Men uanset
om man nåede at flygte inden overgrebene
blev for invaliderende efter
voldsomme og ondsindede angreb
skabt af mennesker, så er det vigtigt,
at man bliver mødt med venlighed og
respekt. Det er simpelthen en forudsætning
for, at man kan genvinde tilliden
til og troen på fremtiden. Så meget
mere har de senere års kritik og til
tider endog rå tone i flygtningedebatten
været med til at skabe ængstelse
blandt vores patienter. Derfor skal jeg
være den første til at glæde mig over,
at vi på det seneste har oplevet lidt
blidere vinde blæse omkring vores
flygtninge. Tilsvarende er forbedrede
forhold for de herboende flygtninge –
ikke mindst for dem, hvis hverdag er
alvorligt påvirket af eftervirkningerne
efter tortur, krigstraumer m.v. helt

6
afgørende. Det er derfor glædeligt,
at der det seneste år er sket visse
forbedringer, men mit håb skal være,
at vi ser de første spæde skridt blive
fulgt op af mere helhjertede tiltag. Det
har disse mennesker fortjent.
2012 blev et år med meget hårdt
arbejde og store udfordringer. Vi er i
kraft af en stor indsats kommet godt
igennem året. En stor tak skal derfor
lyde til samarbejdspartnere, personale,
daglig leder samt bestyrelsen. Det
lover godt for fremtiden, og jeg glæder
mig til det fortsatte samarbejde.

Kroniske smerter
Camilla Lindberg Juul Nielsen og Christina Grønbæk Ebsen, fysioterapeuter
Flertallet af de mennesker, der kommer
til behandling på RCT-Jylland,
præsenterer, som en del af deres
symptomer, smerter i stort set hele
kroppen, mere eller mindre konstant.
Smerter som har varet i mere end 6
måneder (det, man traditionelt kalder
for vævets helingstid efter en skade),
kaldes kroniske. Der ses ikke nogen
fysisk skade på kroppen, til trods for
at det gør ondt. Det kan skyldes forandringer
i måden at opleve smerter på.
Hjernen opfatter signaler som smerter,
selv om der ikke er nogen vævsskade.
Disse smerter forværres yderligere af
enhver form for fysisk, psykisk eller
social stress.
Mennesker, som kommer på RCT-
Jylland, har ofte diagnosen Post Traumatisk
Stress Disorder (PTSD) med
sig som et resultat af de traumatiserende
hændelser, de har været udsat
for.
Forskning viser at lidelsen PTSD
kan ændre smerteoplevelsen og forstærke
smerter over tid. Patienter, der
lider af svære PTSD symptomer, katastrofetænkning
om smerterne, samt
angst for at bevæge sig, har stor risiko
7
for at udvikle kroniske smerter. Flere
studier viser at PTSD-diagnosen og
smerter vedligeholder og forstærker
hinanden.
Smerterne medvirker til at forstærke
PTSD-tilstanden, da de minder om
den traumatiske hændelse, hvilket betyder,
at alt det, der giver smerter er
forbundet med angst. Det resulterer i
undgåelse af aktiviteter og bevægelse
af frygt for smerterne og af frygt for at
”genopleve” traumet. Dette bevirker
at funktionsniveauet daler. Hvis dette
gør sig gældende over lang tid, kan
smerterne nemt blive kroniske.
En væsentlig del af den fysioterapeutiske
behandling på RCT-Jylland
omhandler derfor disse kroniske smerter.
Forskellige kulturer, traditioner
og køn, forskellige kropsforståelser
og kendskab til kroppen er alt sammen
udfordringer, som vi må forsøge
at imødekomme. Alle er væsentlige
aspekter i behandlingen. Eksempelvis
bruges kroppen i nogle kulturer
primært som arbejdsredskab og der
lægges ganske lidt vægt på velvære
og pleje af kroppen. I andre kulturer
er det at give udtryk for – eller mærke

8
følelser et tegn på svaghed. Et øget
kendskab til kroppen og dens funktioner
samt reaktioner på den psykiske
tilstand er med til at afmystificere
smerten. Angsten for det ukendte er
som bekendt altid den største.
Hvordan kroniske smerter påvirker
mennesket på tre livsområder
Kroniske smerter påvirker mennesket
på mange områder, hvilket komplicerer
behandlingen. Det er en nødvendighed
at sætte ind på alle livsområder
for at sikre at menneskets smerter
imødekommes og forstås. Nedenstående
nævnes ledsagesymptomer, som
kan komme af kroniske smerter. For
langt de fleste af symptomerne gælder,
at de påvirker smerteoplevelsen
negativt, således at der opstår en ond
cirkel, som kan være svær at bryde.
Fysisk
• Fordøjelsesbesvær
• Appetitforstyrrelser, trøste spise
eller tabe sig
• Øget kropslig anspændthed
• Nedsat aktivitetsniveau / inaktivitet
• Øget træthed / energiforladt
• Nedsat funktionsniveau
• Lægeshopping, for at få svar på
smerterne
• Øget medicinforbrug (bivirkning
kan være vægtøgning)
Kroniske smerter er ofte ikke synlige
for andre. En almindelig reaktion på
kroniske smerter er, til forskel fra akutte,
at man bliver passiv og trækker sig
ind i sig selv, bliver trist og modløs.
Andre mennesker kan have svært ved
at forstå og sætte ind i situationen.
Smerter avler også stress, hvilket
påvirker humøret og øger smerterne.
Kroniske smerter er altså ikke en
sygdom, og har ikke nogen reel fysiologisk
funktion. Smerten er en oplevelse,
som bevidstgøres i hjernen, og
som i høj grad er påvirkelig af faktorer
i personen selv og i omgivelserne.
Psykisk
• Forstemthed eller depression
• Ængstelse eller decideret angst
• Søvnforstyrrelser
• Vrede, øget irritabilitet, opfarenhed,
grådlabilitet
• Nedsat hukommelse og koncentrationsevne
(kognitive forstyrrelser)
• Mistro
• Isolationstendens
• Undgåelsesadfærd
Seksuallivet påvirkes ofte – manglende
lyst, træthed, præstationsangst
– nervøs for om det kommer til at

gøre ondt mv. (gælder både mænd og
kvinder)
Den typiske adfærd ved langvarige
smerter ligner den som kendes ved
depression. Den kan være en vedligeholdende
faktor, samt have en uheldig
følgevirkning for smerteoplevelsen,
som oftest forstærkes.
Symptomerne ligner til forveksling
også de som ses hos mennesker med
PTSD. Disse mennesker oplever ofte
angst og et øget kropsligt beredskab
(arousal), hvilket gør at stort set alle
sanseindtryk kan opleves som en trussel.
Det medfører at selv små stimuli
kan opleves som smertefuldt.
Intensiteten og karakteren af smerten
kan således afhænge af hvordan
en trussel tolkes og opleves.
De kroniske smerter kan have en så
påtrængende karakter at de konkurrerer
med andre sanseindtryk. Derved
kan de skabe opmærksomhedsforstyrrelser
og gøre det svært at lade sig
aflede fra smerteoplevelsen.
Socialt
• Tab af arbejde
• Uafklaret forsørgelsesgrundlag/
sociale forhold
• Økonomiske problemer
• Problemer i familielivet
• Trækker sig fra samværet med andre
9
Sociale problemer kan virke forværrende
på smerteoplevelsen og være
med til at vedligeholde smertetilstanden.
De sociale problemer kan i sig
selv resultere i smerter, hvor der ikke
er egentlige fysiske forandringer at
finde ved undersøgelser.
De førnævnte symptomer påvirker
hinanden gensidigt og skaber adfærdsændringer,
som alle kan være
medvirkende til, at oplevelsen af
smerter forstærkes.
”Onion-skin” modellen kan være en
illustration af faktorernes påvirkning
af smerteoplevelsen. Her er løgets
lag bestående af selve nociceptionen
inderst (det signal, som sendes til
hjernen fra kroppen i forbindelse med
aktuel eller potentiel vævsskade),
herefter adfærd og ”tro”, måden, men-
Illustration Onion Skin model, fra ”Explain
Pain” D. Butler & L. Moseley 2003

10
nesket lider på, håndteringen af smer-
terne og yderst de sociale omgivelsers
indflydelse.
Konsekvenser for behandlingen
Med tanke på de komplekse problemstillinger
som kroniske smerter afstedkommer,
må behandlingen derfor
rettes mod alle tre livsområder, både
fysisk, psykisk og socialt.
På RCT-Jylland arbejder vi tværfagligt
med mennesket i centrum, og
har erfaring for at adfærdsændringer
i det daglige samt en øget forståelse
for hvad smerte er, kan bidrage til at
mindske stress og dermed smerteoplevelsen.
Som fysioterapeuter har vi særligt
fokus på at give mennesker gode oplevelser
med en ellers smerteplaget
krop.
Da de traumatiske hændelser ofte
fortsat sidder i kroppen, er det vigtigt
at koble gode oplevelser med kroppen
på aktivitet og bevægelse. Den
vej igennem forsøger vi at videregive
erfaring for, at det at tage ansvar for
egen krop og smerter, er vigtigt for at
få oplevelsen af at det er muligt selv at
gøre noget.
Vi arbejder målrettet med at øge
kropsbevidstheden og derigennem
give et øget kendskab til kroppens re-
aktioner på fysisk aktivitet og smerter.
Ved at arbejde med aktiviteter doseret
ud fra menneskets ressourcer, er det
målet at give en oplevelse af at kroppen
kan bruges trods smerterne. Det
er vigtigt at aktiviteterne er meningsfulde
i håb om, at det også kommer til
at gøre en forskel i dagligdagen.
De kroniske smerter fylder meget
i bevidstheden, og kun ved at aflede
opmærksomheden fra dem og beskæftige
sig med noget andet, er det muligt
at mindske smerteoplevelsen. Jo
mindre opmærksomhed smerterne får,
des svagere bliver de.
Den fysioterapeutiske behandling
har således samlet set det mål for øje,
at øge funktionsniveauet hos den
enkelte.
Den fysioterapeutiske indsats kan
ikke stå alene, men kræver at både de
psykiske og sociale aspekter inddrages
i behandlingen. Kroniske smerter
er et handicap, som er nødvendigt at
lære at leve med. Det kan være svært
at acceptere en ændret livssituation,
men ikke desto mindre er det forudsætningen
for at kunne tilpasse sig
livet med smerter.

”De klarede sig ellers godt”
Leif Christensen og Merete Holm Bangsø, psykologer
”Jamen, han klarede sig jo så godt”
er et udsagn, vi har hørt oftere og
oftere de seneste år. Udsagnet er
møntet på de flygtninge, der relativt
hurtigt efter ankomsten til Danmark
kom ud på de danske arbejdspladser.
De var flygtet fra krig og overgreb og
ville nu lægge fortiden bag sig. De
havde stor arbejdsidentitet og satte
en ære i at klare sig selv. Selvom de
havde forskellige gener efter krigen
var det deres forventning, at det nok
forsvandt med tiden, hvis bare de
holdt ud og arbejdede. Strategien
fungerede for mange, i hvert fald
så længe rammerne var stabile og
kendte. Men der sker ulykker på
arbejdspladserne, ligesom der sker
ulykker i trafikken. Der kommer
sågar også økonomiske kriser med
fyringer på arbejdspladser, hvor det
ellers gik så godt.
På RCT-Jylland har vi i stigende
omfang fået henvisninger på flygtninge,
der er blevet ramt af f.eks.
(arbejds-) ulykker eller fyringer. Det
er mennesker, der ellers har klaret
sig godt, men som nu pludselig har
11
udviklet massive symptomer på posttraumatisk
stress (PTSD).
Det følgende er en anonymiseret
case, der beskriver, hvordan det gik
med Sead, selvom han tilsyneladende
havde fået fortiden lagt bag sig og
fået et godt liv i Danmark.
Sead, hans kone og deres to børn
var kommet til Danmark fra Bosnien
i 1993. Børnene var på det tidspunkt
hhv. to og fire år. Frem til krigen havde
han arbejdet som maskinarbejder.
Hans kone havde arbejdet på kontoret
på samme fabrik som Sead. Sead blev
fanget kort tid efter krigsudbruddet
og blev anbragt i en fangelejr sammen
med mange hundrede fanger. De var
anbragt i en gammel hangar under
kummerlige forhold. Fangerne blev
ofte slået og udsat for dødstrusler.
Den mad de fik, var yderst sparsom og
dårlig. Tre måneder efter tilfangetagelsen
fik Røde Kors adgang til lejren.
Forholdene blev lidt bedre efter at fangerne
var blevet registreret. Røde Kors
fik udvirket, at de fanger, hvis liv var
truet pga. underernæring blev frigivet.
Efter frigivelse kom Sead i første om-

12
gang til en flygtningelejr, hvorfra han
senere kom til Danmark sammen med
sin kone og sine børn. Under Seads
ophold i fangelejr havde hans kone og
børn været udsat for flere livstruende
oplevelser.
Godt et år efter ankomsten til Danmark
fik Sead og familien opholdstilladelse
og kom ud af asylcentret,
hvor de havde boet indtil da. De kom
i sprogskole og sprogskolen blev for
Seads vedkommende kombineret
med erhvervspraktik efter et halvt år.
Nogle måneder senere fik han fast
arbejde. Hans kone gik i sprogskole i
en længere periode, men så fik også
hun arbejde. – Sead var vellidt på arbejdspladsen
og hvis der var behov for
at yde en ekstra indsats på arbejds-
pladsen var Sead altid en af dem, der
meldte sig. Han var især glad for at
påtage sig aften- eller natarbejde, da
han alligevel havde svært ved at sove
om natten. Indimellem kunne det
også knibe lidt med koncentrationen,
men han beroligede sig selv med, at
det nok var fordi han var træt og, at
det ville blive bedre, når trætheden
forsvandt. Generelt oplevede både
Sead og hustruen, at de havde fået
et godt liv igen og at oplevelserne fra
krigen var overstået.
Sead havde en lidt yngre bror, der
var blevet dræbt under krigen. Hans
lig var dog aldrig blevet fundet og de
første år efter ankomsten til Danmark
håbede Sead, at han ville dukke op en
dag, men som tiden gik, havde han

forliget sig med, at broren var død.
En dag i foråret 2007 fik han en opringning
fra familien i Bosnien om at
brorens lig var blevet fundet i en massegrav.
Efter opringningen fik Sead
det pludselig dårligt. Han følte et stort
pres i brystet og det var, som om han
var ved at blive kvalt. Han kunne ikke
sige noget og var tæt på at besvime.
Hans kone ringede til vagtlægen og
kort tid efter kom en ambulance, der
kørte ham til sygehuset.
Dagen efter kom han hjem igen.
Undersøgelserne havde ikke givet nogen
forklaringer på, hvad der var sket
med ham. Ved udskrivelsen havde
en læge dog sagt til ham, at det nok
var noget psykisk. Et par dage senere
var han igen på arbejde, selvom han
havde det dårligt. Han havde svært
ved at koncentrere sig om arbejdet.
Han var også begyndt at huske meget
af det, der var sket i fangelejren. Det
var som om den gamle tid optog hans
tanker alt for meget. Han regnede dog
med, at det snart blev bedre igen. Det
gjorde det imidlertid ikke. Koncentrationen
svigtede ofte og han begyndte
at lave fejl på arbejdspladsen. Han kolleger
begyndte også at sige til ham,
at han virkede ”fraværende”. Når han
kom hjem fra arbejde, var han træt og
irritabel. Der skulle ikke meget til, før
han skældte ud på familien. Bagefter
13
undrede han sig og blev ked af det,
han ønskede jo ikke at opføre sig sådan.
Det blev sværere for Sead at sove
om natten. Han var også begyndt at få
voldsomme drømme om de ting, der
foregik i fangelejren. Indimellem blev
hans kone vækket, fordi han skreg og
råbte i sine drømme. Det forskrækkede
hende meget.
Arbejdsdagene blev efterhånden
en kamp for at holde ud og han kunne
mærke på sine kolleger, at de var
begyndt at holde øje med ham eller
ligefrem se skævt til ham. Det var
også som om glæden og energien var
ved at forsvinde. Tidligere havde han
haft det godt med at gå på arbejde
og kunne også bidrage til den joviale
omgangstone, der var på arbejdspladsen,
men nu var det som om, han ikke
kunne klare noget mere. Han blev let
såret og bange, når en kollega lavede
sjov eller fyrede en vittighed af.
En dag fik alle medarbejdere at
vide, at en del af produktionen skulle
flyttes til udlandet. Instinktivt vidste
Sead, at han var en af dem, der ville
miste sit arbejde. Det kom også til
at gå sådan. Da han fik opsigelsen
sagde chefen nogle pæne ord om, at
de havde været glade for at have ham,
men at han også havde lavet mange
fejl i den seneste tid. Det stod dog
ikke i den udtalelse, han også fik med

14
sig. I opsigelsesperioden begyndte
han at få det så dårligt, at han gik til
læge, der syntes han skulle sygemeldes.
Han fik nogle piller, der skulle
hjælpe på humøret. Han fik også en
tid til en ny samtale en måneds tid
senere. Pillerne hjalp ikke rigtig på
humøret og da han igen mødte lægen,
begyndte denne at spørge lidt til hans
baggrund. Modstræbende begyndte
han at fortælle lægen om fangelejren
og meget mod sin vilje, kom han til
at græde, mens han fortalte. – Efterfølgende
henviste hans læge ham til
behandling på RCT-Jylland.
Ved påbegyndelsen af behandlingen
havde Sead svære, karakteristiske
PTSD symptomer. Han havde også
udviklet en depressiv tilstand – havde
mistet sin energi og sit håb for fremtiden.
Hjemme i familien sad han det
meste af tiden alene i et værelse, han
magtede ikke samvær med dem i ret
lang tid af gangen og samvær med
fremmede mennesker var uoverskueligt
for ham.
Behandlingen forbedrede hans livskvalitet,
men gjorde ham ikke ”rask”
og han kom ikke tilbage til arbejdsmarkedet.
De mange år, hvor han havde
taget sig sammen, havde gradvist
og næsten umærkeligt nedbrudt hans
psykiske ressourcer. Opringningen
med beskeden om identifikationen af
brorens lig var den faktor, der havde
udløst de ødelæggende kræfter, han
gemte indeni, men andre hændelser
kunne også have gjort det.
Når vi får kendskab til en menneskeskæbne,
som beskrevet ovenstående,
er det naturligt at spørge, om det
var gået anderledes, hvis problemerne
var blevet erkendt og behandlet på
et tidligere tidspunkt. Hvis Sead
havde fået hjælpen tidligere, var han
formentlig ikke kommet derud, hvor
ressourcerne var helt udtømt. Nedenstående
har vi formuleret en række
spørgsmål, der kan hjælpe til at finde
frem til mennesker, der lider af mere
eller mindre skjulte senfølger efter
traumatiske begivenheder.
Gode spørgsmål at stille, for at
afklare om der er sandsynlighed
for PTSD:
• Har du problemer med at falde
i søvn eller sove igennem (pga.
mareridt)?
• Er det vanskeligt for dig at være
sammen med mange mennesker
på en gang?
• Har du problemer med koncentration
og hukommelse?
• Føler du dig hele tiden på vagt
overfor, hvad der sker omkring dig?
• Kan du opleve vejrtrækningsproblemer,
kvælningsfornemmelse,

Diagnostiske kriterier for PTSD
A Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter)
B (1) Tilbagevendende genoplevelse af traumet i flashbacks, påtrængende
erindringer eller mareridt
eller
(2) Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om
traumet
C Undgåelse af alt der minder om traumet
D (1) Delvis eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse
eller
(2) vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab
med flere end to af følgende:
(a) ind- eller gennemsovningsbesvær
(b) irritabilitet eller vredesudbrud
(c) koncentrationsbesvær
(d) hypervigilitet
(e) tilbøjelighed til sammenfaren
E Optræder indenfor 6 mdr. efter den traumatiske oplevelser
hjertebanken, svedige håndflader,
vanskeligheder med at mærke benene
(angstanfald)?
• Bliver du nemt forskrækket, hvis du
f.eks. hører en ambulance med udrykning
eller ser et militærkøretøj?
Det særlige for de patienter, som
modtager behandling på RCT-
15
Jylland er, at de typisk er multipelt
traumatiseret over en lang periode
– måske flere år. Det tager den klassiske
PTSD – diagnose ikke tilstrækkeligt
højde for, hvorfor der arbejdes
på en anden diagnose; kompleks
PTSD, som skal opfange det særlige
symptombillede, man ser hos disse
mennesker.

16
Tanker fra socialrådgivergruppen
Hanne Fink, Stine Boytang, Hanne Schmidt Nielsen og Silja Hjortvald,
socialrådgivere
Danmark har internationale for-
pligtelser til at modtage flytninge.
Flygtninge der kommer til Danmark
har alle en grum skæbne bag sig.
Livet har været usikkert og fyldt med
farer og overgreb. Mange har været
truet på livet. At komme til Danmark
som flygtning betyder, at man ikke
længere behøver frygte for sit og
familiens liv. Men det er ikke ensbetydende
med, at man som flygtning
imødeser fremtiden med sikkerhed.
De fleste har dybe ar på sjæl og krop
og skal med disse skader i rygsækken
i gang med at skabe sig et nyt
liv i et nyt land, hvor skrevne og
uskrevne love, levemåde, kultur
m.v. er væsentligt forskelligt fra det
kendte.
I Danmark stilles de samme krav
til flygtninge som til indvandrere trods
baggrunden for at komme til landet
er vidt forskellig. Som indvandrer har
man valgt at komme til et nyt land.
Som flygtning har man været tvunget
til at komme til et nyt land for at opnå
sikkerhed for sig selv og sin familie.
De meget traumatiske oplevelser
flygtninge har oplevet i hjemlandet
får indvirkning på de flestes funktionsniveau.
Stort set alle flygtninge
der kommer i behandling på RCT-
Jylland har symptomer på PTSD (post
traumatisk belastningsreaktioner).
Symptomer der netop griber ind i den
enkeltes liv og vanskeliggør at leve et
almindeligt hverdagsliv i lighed med
folk, der ikke har denne lidelse. Forudsætningerne
for at honorere og håndtere
de krav der stilles lovgivningsmæssigt
er således vidt forskellige.
Alligevel slås de to grupper sammen
i flæng både politisk og i medierne
og der henvises ofte til ”flygtninge –
indvandrerproblematikker” selv om
det efter vores vurdering er tale om to
forskellige problematikker.
Vejen til at opnå varig sikkerhed
i Danmark er at få tidsubegrænset
opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.
Det har stor betydning som
flygtning at opnå sikkerhed for, at
man kan få lov at blive i Danmark og
ikke risikerer at blive sendt hjem til
usikkerhed og fare i hjemlandet. Lovgivningsmæssigt
kan man hurtigst
opnå tidsubegrænset opholdstilladelse,
hvis man har kunnet tilegne sig

det danske sprog og har haft ordinært
arbejde. For mange af vores patienter
er dette ikke muligt. Skader på koncentrationsevne
og hukommelse vanskeliggør
at man kan lære det danske
sprog på det niveau der kræves, før
det tæller i forhold til at få tidsubegrænset
opholdstilladelse. At kunne
begå sig på dansk er nødvendigt for
at komme i betragtning til arbejde
og uddannelse. I krisetider med stor
arbejdsløshed, som Danmark er ramt
af i øjeblikket står vores patienter ikke
først i køen til arbejde. Der har været
mange regelændringer omkring opholdstilladelse
de seneste år og ten-
17
densen har været større og større krav
for at kunne få tidsubegrænset ophold.
Det har også betydet stor usikkerhed
for vores patienter og for flere
har virkeligheden været, at de aldrig
efter de gældende regler ville kunne
opnå at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Derfor har det også været
glædeligt, at reglerne er blevet lempet
indenfor det seneste år. Det betyder,
at man som flygtning efter 8 års opholdtilladelse
i Danmark har mulighed
for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
selv om man ikke opfylder
krav om danskkundskaber og ordinært
arbejde, hvis det kan godtgøres, at

18
der er forhold, eks.vis PTSD, der har
vanskeliggjort at man kunne opfylde
kravene. Vores erfaring er, at sikkerhed
for ophold er nødvendig når man
som flygtning skal skabe sig et fundament
for et nyt liv. 8 år er forsat længe
at vente på måske at opnå sikkerhed
for ophold, men bedre end ingenting.
Så vidt vides gælder denne regel dog
ikke for flygtninge med humanitær
opholdstilladelse – måske den gruppe
flygtninge der har allermest behov for
sikkerhed for ophold. Stort set ingen
af vores patienter kan opfylde kravene
om at få dansk statsborgerskab efter
de gældende regler. Regeringen har
dog varslet ændringer, hvor det igen
skal være muligt at give dispensation
for krav om danskkundskaber på et
højt niveau for folk, der lider af PTSD.
Også en ændring der vil få betydning
for vores patienter i positiv retning,
da det så vil være muligt for nogle af
vores patienter at få tilkendt dansk
statsborgerskab.
En anden positiv ændring det
seneste år har været afskaffelsen af
starthjælp. Et liv i fattigdom med evig
bekymring for om man kan betale sine
regninger og skaffe sine børn de nødvendige
fornødenheder fremmer ikke
integration. Det har stor betydning
at man reelt kan forsørge sin familie.
Starthjælpen blev i sin tid indført for
at fremme motivationen for at komme
i arbejde og blive selvforsørgende.
Det er ikke vores opfattelse at vores
patienter har et ønske/mål om at blive
forsørget af staten. Tværtimod. For
mange er det fornedrende at modtage
offentlig hjælp og der et også et ønske
om, at man betaler tilbage til Danmark,
som tak for at dørene er blevet
åbnet for en selv og ens familie, ved at
man klarer sig selv.
At være en del af det offentlige
system kan være en stor belastning.
Lovmæssigt forpligter man sig til at
udnytte sine arbejdsmuligheder for at
modtage kontanthjælp. Love og regler
kan være fuldstændig umulige at sætte
sig ind i og forstå. Forhold kan være
meget forskellige fra det man kommer
fra og kender til. Efter kommunalreformen
er der kommet større enheder og
for den enkelte kan der mangle råd og
vejledning og helhed i behandlingen
af ens sag. Der er ofte skift af sagsbehandler
der modarbejder opbyggelse
af tillid mellem systemet og den enkelte,
som i forhold til vores patienter
har så afgørende betydning. Mange
oplever at møde manglende forståelse
og mistilid. Der er et stort pres for at
komme i arbejde eller vende tilbage
til arbejde ved sygemelding på trods
af alvorlig sygdom. Det kan være en
næsten uoverstigelig vej til at blive fri-

taget for at arbejde, selv om arbejdsafprøvning
og lægeudtalelser siger, at
arbejdsevnen er ubetydelig og førtidspension
vil være den rette forsørgelse.
Vi oplever en stigende tendens til, at
der skal indhentes flere og flere vurderinger
fra speciallæger o.lign. som
dokumentation for varig nedsættelse
af arbejdsevne og også, at kommunen
på trods af sådanne klare udtalelser
konkluderer det modsatte.
Politisk og i pressen er der jævnligt
fokus på, hvordan borgere prøver at
19
snyde sig til ydelser i de offentlige
systemer. Vi tager da bestemt afstand
for en sådan adfærd, men kunne somme
tider ønske os, at der ind imellem
kom fokus på, hvordan det offentlige
forsøger at undgå udgiften, som borgeren
har ret til. Vi ser tilfælde, hvor
kommuner bevidst fortolker loven
mod anvisninger fra Beskæftigelsesankenævn.
Vores patienter har rigtig
svært ved at navigere i en kompleks
lovgivning og vide om de får de retmæssige
ydelser og den rette vejledning
og behandling. De har hverken
kompetencer, kræfter eller ressourcer
til at klage over afgørelser, de finder
uretfærdige. Vi har flere eksempler på
patienter, der af denne grund ikke har
fået det, de retmæssigt har krav på.
For vores målgruppe er der faktisk
noget rigtigt i ”at yde efter evne
og nyde efter behov”. Vi ser, hvor
ødelæggende det kan være for den
enkelte og dennes familie, hvis vedkommende
over tid skal yde over
evne og ikke får de rette ydelser. Det
kunne være spændende, interessant
og måske lærerigt, hvis der kom mere
opmærksomhed på, hvordan vi kan
være med til at fremme integrationen
af flygtninge, fremfor den mere
fremherskende holdning om, hvordan
flygtninge værger sig for at blive integreret
i det danske samfund.

20
Hvordan det var at være tolk på RCT?
Mirha Mrkaljevic
Jeg startede med at arbejde som tolk
på RCT-Jylland tilbage i 1998. Jeg
blev glad for at få tilbudt et job, hvor
man hjælper landsmænd, som har
været udsat for tortur, og jeg kunne
i min rolle som tolk bidrage til, at de
får hjælp.
Jeg var fuldstændig uforberedt
på min egen reaktion. Det kom bag
på mig, at jeg ikke kunne distancere
mig fra det, der foregik i rummet. Det
gjorde så stærkt indtryk på mig, hvor
voldsom den lidelse mine landsmænd
har været igennem var. Når jeg var på
vej hjem fra arbejdet, var mit hoved
fyldt med de grusomme historier, og
jeg kunne ikke gøre mig fri af dem. Ud
over det, var der en trykkende fornemmelse
i min brystkasse og en dyb sorg
i mit hjerte. ”Hvad er det, der blev
gjort mod mit folk” tænkte jeg, ligesom
det for første gang gik op for mig,
hvilken skæbne der havde ramt mit
land og mine landsmænd. Hver dag

på arbejde blev en påmindelse om,
hvad der var sket i mit hjemland. En
påmindelse om hvad mennesker kan
forvandles til, og at jeg var så tæt på
at opleve den samme skæbne selv.
En dag blev det for meget for mig,
og jeg sagde til en af behandlerne, at
jeg overvejede at stoppe, fordi det var
for svært for mig. Hun kiggede medfølende
på mig og sagde, at hun kunne
godt forstå, at det må være svært for
mig, men at jeg også skulle huske,
at hvis jeg stoppede, så svigtede jeg
dem på en måde. De har brug for behandling,
og tolkens rolle er vigtig i
den proces. Det gav mening. Jeg kunne
ikke svigte dem og gå min vej. Jeg
ville være der for dem, hjælpe dem at
fortælle deres historie og få den hjælp
RCT­Jylland behandler
21
og forståelse, som de længtes efter.
Når jeg tænker tilbage på de 14
år jeg har været tolk på RCT-Jylland,
tænker jeg på hvor mange historier og
skæbner har jeg været vidne til. I dag
er jeg glad for, at jeg fik lov at være
en del af deres livs rejse, selvom det
har været hårdt. Men det var det hele
værd. Jeg har mødt så mange dejlige
mennesker, med et knust hjerte og sår
på sjælen, men deres menneskelighed
var uberørt. Jeg tror på, at når hjertet
bliver knust, så kan det ikke lukkes
igen, og så forbliver det åben. Det er
måske derfor alle os, der er i kontakt
med den slags mennesker, bliver så
dybt berørt af dem, og deres indre
skønhed.
’Mennesker, som i et andet land har været udsat for en traumatisk
hændelse i form af rædselsoplevelser under krig, borgerkrig og politisk
forfølgelse, tortur og andre former for organiseret vold, som
yderligere kan have medført tab af nærtstående personer, hus hjem,
hjemland m.m. der har ført til alvorlige psykiske, fysiske og sociale
problemer.
Målgruppen omfatter desuden pårørende, som lever sammen med
en primært traumatiseret person, således at relationen i sig selv
truer deres psykiske, fysiske og sociale integritet.’

22
Musikterapi for HELE familien med fokus
på positive samværsformer og den tidlige
indsats
Dorte Bergholt Hviid, projektleder og musikterapeut
På RCT-Jylland har vi været så heldige,
at modtage et tilskud til et
projekt fra Sundhedsministeriet:
”Musikterapi for HELE familier”.
Vores vision er, at dette projekt
er ét i en række tiltag, der får HELE
familien med.
Vi har i øjeblikket behandling for
forældre med PSTD (posttraumatisk
stress-syndrom), men mangler tilbud
til familier og børn, hvor vi kan
observere at børn og unge er i stor
risiko for sekundær traumatisering.
Dvs. at børnene reagerer med stresssymptomer
som hyperaktivitet,
aggressiv adfærd og opmærksomhedsproblemer.
At barnet bliver
”sekundært traumatiseret” giver
sig på samfundsplan udslag i, at
de får svært ved at følge almindelig
skolegang og kan få store sociale
problemer.
Formålet med musikterapien er,
at give sekundært traumatiserede
børn og unge mulighed for stressreduktion
via et musikterapeutisk
behandlingstilbud.
Musikterapi er en videnskabelig
baseret behandlingsform (se www.
musikterapi.org). Den danner rammen
for en ressourceorienteret
tilgang, tilrettet den enkeltes niveau
og udvikling. Der kræves ikke
særlige sproglige eller musikalske
færdigheder for at deltage. Fokus i
projektet er en tidlig indsats hvor
positive samværstyper imellem forældre
og barn styrkes på en naturlig
og støttende måde. Børn og unge

gives endvidere mulighed for at udtrykke
sig igennem musik. For nogle
vil musikterapien fungere som et
frirum.
For at komme godt i gang med
musikterapien og give familierne et
ferietilbud afholdt vi i efterårsferien
workshop for hele familien. Workshopholdere
er Mette W. Gregersen og
Dorte Bergholt Hviid fra ”Musikterapeuterne”
Hvad er Tortur?
Tortur (latin: tortura). Begrebet tortur refererer
til, at man med fortsæt tilføjer et
levende væsen fysisk eller psykisk smerte
eller lidelse. Motivet kan være hævn, straf,
sadisme, intimidering af enkeltpersoner
eller folkegrupper, eller som middel til indsamling
af oplysninger til brug for propaganda,
efterforskning eller politiske formål.
Det 20. århundrede har været paradoksalt
i forholdet til tortur. I 1948 vedtog FN’s
generalforsamling en erklæring om de
menneskelige rettigheder, som i artikel 5
fastslår at: «Ingen må udsættes for tortur eller
grusom, umenneskelig eller fornedrende
behandling eller straf». Men samtidig er
brugen af tortur blevet uhyggelig almindelig.
I mange lande er den en normal del af
den administrative praksis. USA genindførte
i 2002 officielt anvendelsen af tortur,
og mange andre lande er siden fulgt trop. I
2006 blev tortur anvendt i 120 lande.
FN’s torturkonvention har en klar definition
af tortur bestående af 4 elementer:
• Tortur er en bevidst handling
• Det er enhver handling hvor en person
påføres stærk smerte eller lidelse, uanset
om den er fysisk eller psykisk
23
Der er mulighed for at benytte
tilbuddet om musikterapi om fredagen
i RCT-Jyllands lokaler i Haderslev.
For yderligere information ring
til sygeplejerske Hanne Borg RCT-
Jylland: 74 53 25 35.
Vi forventer, at læring opnået i
musikterapien bringes med ud i
det levede liv. Det måler vi på via
spørgeskemaer før og efter musikterapien.
• Torturen gennemføres med et bestemt
formål. F.eks. at skaffe oplysninger,
intimidere eller at straffe
• Den gennemføres af en offentlig myndighed
Tortur anses imidlertid af de fleste for at
være en ekstrem krænkelse af de menneskelige
rettigheder, og er derfor gennem
det 20. århundrede blevet forsøgt forbudt.
Dels gennem 3. og 4. Genevekonvention,
der omhandler behandlingen af krigsfanger
og civilbefolkning under krig eller krigslignende
situationer; dels gennem vedtagelsen
af FN’s universelle Menneskerettigheds
deklaration; og endelig gennem vedtagelsen
af FN konventionen mod tortur.
Alligevel regner Amnesty International og
andre menneskerettighedsorganisationer
med, at omkring 2/3 af verdens lande ikke
ubetinget følger disse retningslinier.
Mens forsvaret for tortur tidligere var afgrænset
til autoritære regimer, er tortur
efter 11. september 2001 ligeledes taget til
– og blevet forsvaret - i vestlige samfund.
www.leksikon.org/art.php?n=2578

24
Stemmer på flugt
– sange lavet med flygtninge
Gert Barslund, psykolog og musiker
Jeg hedder Gert Barslund, er psykolog
og musiker. Jeg har til daglig
min private praksis i Esbjerg, og så
laver jeg en del musik.
For over et år siden kontaktede jeg
RCT-Jylland. Jeg kom med en ide om
at lave sange med flygtninge. Ideen
var, og er, at bruge sangene og musikken
til at øge forståelsen af hvad
et menneske der er flygtet har været
igennem inden flugt, og af hvordan
man kan have det mange år efter
flugten.
Det har desuden været en hel central
ide/hensigt, at de deltagende i
dette projekt, har fået noget godt ud
af at medvirke. Som mindstemål er
det vigtigt for mig, at hver enkelt deltagende
føler sig ordentlig behandlet,
og jeg håber sangskrivningen kan
bidrage i en terapeutisk proces.
Jeg har siden jeg startede projektet,
lavet fire sange med to flygtninge
helt færdige. Er desuden i gang med
at skrive sange med tre andre.
Når sangene er færdige, skal de
indspilles på en CD. Jeg regner med
der bliver i alt 10-12 sange på denne
CD. Jeg har en solid tro på, at den CD
kommer til at nå langt ud. For kvaliteten
af sange og indspilning bliver
høj. Og indtægter fra CD-salg går til
RCT-Jylland.
Flere kendte musikere, sangere og
skuespillere kommer til at medvirke
på CD’en.
Jeg sætter stor pris på samarbejdet
med RCT-Jylland. Høj etik og menneskelighed
her gør det muligt at
lave dette projekt. Glæder mig til det
videre forløb.
Sammen med dygtige Helene
Bak (Klaver og sang), tager jeg ud og
afholder et musikalsk foredrag med
sange og baggrund for sangene. Og
vi vil glæde os til at komme ud med
sangene.

”Frihedskæmpere”
– en sang om børn i krig
I forbindelse med Dansk Flygtningehjælps
Landsindsamling den 11. november
2012 udkommer en helt ny single
om børn i krig: ”Frihedskæmpere”. Den
er lavet med en mand fra mellemøsten,
der har fortalt om hvordan han selv var
barn under krig, og om hvordan traumerne
fra dengang, sidder i ham mange
år efter krig og flugt. Sangen er skrevet
af psykolog og musiker Gert Barslund,
i et tæt samarbejde med denne mand,
der på grund af sin baggrund som politisk
flygtning, ønsker at være anonym.
”Frihedskæmpere” er både en sang og
en historie. Den synges af Jaruni, Moura
og Wesko (Tue West, Claus Funch og
Emma Flemming) og Sigurd Barrett læser
historien bag sangen op. Musikere
i øvrigt på sangen er Mika Vandborg,
Gæst Vincent og Per Lange.
Sangen kan downloades fra og med den
8. november 2012. Du kan se mere om
hvordan på www.flygtningestemmer.
dk, hvor det blandt andet er muligt at
høre og downloade Sigurd Barrets baggrundshistorie
gratis.
Al indtægt fra download af sangen og
historien går direkte til Dansk Flygtningehjælps
landsindsamling og til
RCT-Jylland (Rehabiliteringscenter for
torturofre). De deltagende flygtninge er
alle knyttet til RCT-Jylland
På CD’en, der udkommer i 2013, kommer
en række danske sangere/sangerinder
til at synge hver deres sang, ligesom
en række danske skuespillere vil læse
historierne bag hver sang op.
For flere oplysninger:
www.flygtningestemmer.dk
Dansk Flygtningehjælp: www.flygtning.dk
Gert Barslund: www.gertbarslund.dk
Det er ikke os der bestemmer over tiden
Vi er for små og kan kun følge slagets gang
Ikke os der holder liv i striden
Det er ikke os
25
Det er ikke os der lægger miner under freden
Og får kærligheden til at forgå
Ikke os der næres dagligt af vreden
Det er ikke os
Vi er børn af nætterne så kolde
De allermindste med de største savn
Vi er børn af brændte marker – golde
Vi er sønner uden navn
Døtre uden favn
Det er ikke jer der så at far og mor ku falde
Og ikke rejse sig igen fra denne nat
Ikke jer der hører vennerne kalde
Der hvor de aldrig fik fat
Vi er børn af nætterne så kolde
De allermindste med de største savn
Vi er børn af brændte marker – golde
Vi er sønner uden navn
Døtre uden favn
Det er ikke jer der flygter over alle bjerge
På grænsen mellem hjemme og fortabt
Ikke jer der uden valg skal la sig hverve
Af hadet i har skabt
Vi er børn af nætterne så kolde
De allermindste med de største savn
Vi er børn af brændte marker – golde
Vi er sønner uden navn
Døtre uden favn

26
Personale på RCT­Jylland 2012
Centerleder
Anna Marie Erbs
Psykologer
Leif Christensen
Merete Holm Bangsøe
Ulla S. Kristensen
Mikkel Albrecht Auning-Hansen
Socialrådgivere
Hanne Fink
Stine Boytang
Hanne Schmidt Nielsen
Silja Hjortvald
Fysioterapeuter
Anette Bech
Camilla Lindberg Juul Nielsen
(Barselsorlov)
Jette Nygaard Andersen
Christina Grønbæk Ebsen
Merete Sandholdt (Barselsvikar)
Sygeplejerske
Hanne Borg
Sekretariat
Birgitte Pedersen
Hanne Bruun
Ruth Bartel

Medlemmer af RCT­Jyllands bestyrelse
Lissa Mathiasen,
Formand og tidl. MF
Lone Tinor-Centi,
Næstformand og afdelingsleder
Jens Jepsen,
Advokat
Søren Vesterby,
Journalist
Carlos Ibanez,
Overlæge
Svend Brandt,
Forstander
Gert Karkov,
Landmand
Ulla Søgaard Kristensen,
Medarbejderrepræsentant og
psykolog
27

HADERSLEV DAM
www.rct-jylland.dk
Gravene 16, 1. sal
WIND GRAFISK APS • 74 52 22 31