spildevandet på landet - Centre for Environmental Studies - Aarhus ...
spildevandet på landet - Centre for Environmental Studies - Aarhus ...
spildevandet på landet - Centre for Environmental Studies - Aarhus ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
SPILDEVANDET PÅ LANDET<br />
Projektopgave i Tværfaglige Miljøstudier E02<br />
Henrik Dane-Nielsen, cand. polyt. & stud. mag. kinesisk<br />
Karen Sørensen, stud. scient. biologi<br />
Carsten Fomsgaard Nielsen, stud. scient. biologi<br />
Christina Koch Perry, stud. scient. biologi
AFD. FOR<br />
MILJØSTUDIER<br />
AARHUS UNIVERSITET<br />
Finlandsgade 12-14<br />
8200 Århus N<br />
environmentalstudies@au.dk<br />
www.environmentalstudies.au.dk<br />
Eksamensopgave - Tværfaglige Miljøstudier<br />
Kursusperiode: Efterår 2002<br />
Forfatternavne, årskort nr. og faglig baggrund:<br />
1. Navn: Henrik Dane-Nielsen<br />
Årskort nr.: 1977 1901<br />
Faglig baggrund: cand. polyt. & stud. mag. kinesisk<br />
2. Navn: Karen Sørensen<br />
Årskort nr.: 1997 2960<br />
Faglig baggrund: stud. scient. biologi<br />
3. Navn: Carsten Fomsgaard Nielsen<br />
Årskort nr.: 1999 1854<br />
Faglig baggrund: stud. scient. biologi<br />
4. Navn: Christina Koch Perry<br />
Årskort nr.: 1999 0668<br />
Faglig baggrund: stud. scient. biologi<br />
Opgavens Titel: Spildevandet <strong>på</strong> <strong>landet</strong>.<br />
Vejleder: Hans Brix<br />
Udgiver: Afdeling <strong>for</strong> Miljøstudier, januar 2003<br />
Tryk: Reprocenteret, Det Naturvidenskabelige Fakultet, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
Antal: 50<br />
ISBN: 87-7785-142-0<br />
2<br />
CENTRE FOR<br />
ENVIRONMENTAL STUDIES<br />
UNIVERSITY OF AARHUS<br />
FINLANDSGADE 12-14<br />
DK-8200 AARHUS N<br />
Denmark<br />
Phone: +45 8942 4424<br />
Fax: +45 8942 4426
SPILDEVANDET PÅ LANDET<br />
Projektopgave i Tværfaglige Miljøstudier<br />
Henrik Dane-Nielsen<br />
Karen Sørensen<br />
Carsten Fomsgaard Nielsen<br />
Christina Koch Perry<br />
3
Indhold<br />
1 INDLEDNING............................................................................................................................................... 7<br />
2 DEFINITIONER......................................................................................................................................... 10<br />
2.1 FORURENING.......................................................................................................................................... 10<br />
2.2 SPILDEVAND .......................................................................................................................................... 10<br />
2.2.1 Husspildevand............................................................................................................................... 10<br />
2.3 PERSONÆKVIVALENT (PE)..................................................................................................................... 11<br />
2.4 SPREDT BEBYGGELSE............................................................................................................................. 11<br />
3 BAGGRUND FOR FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND ...................... 11<br />
3.1 LOVEN OM SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND........................................................................... 11<br />
3.2 ANTALLET AF BERØRTE EJENDOMME..................................................................................................... 15<br />
4 HUSSPILDEVANDS SAMMENSÆTNING............................................................................................ 16<br />
4.1 GENERELT.............................................................................................................................................. 16<br />
4.2 ORGANISK MATERIALE .......................................................................................................................... 17<br />
4.3 NÆRINGSSALTE ..................................................................................................................................... 17<br />
4.3.1 Kvælstof......................................................................................................................................... 17<br />
4.3.2 Fos<strong>for</strong>............................................................................................................................................ 18<br />
4.4 MILJØFREMMEDE STOFFER .................................................................................................................... 18<br />
4.5 TUNGMETALLER .................................................................................................................................... 19<br />
4.6 PATOGENER ........................................................................................................................................... 20<br />
4.7 MÆNGDER AF UDVALGTE STOFFER I HUSSPILDEVAND ........................................................................... 20<br />
5 SPILDEVAND FRA SPREDT BEBYGGELSES MILJØPÅVIRKNINGER....................................... 21<br />
5.1 GENERELT.............................................................................................................................................. 21<br />
5.2 EUTROFIERING AF VANDOMRÅDER ........................................................................................................ 21<br />
5.2.1 Søer ............................................................................................................................................... 22<br />
5.2.2 Vandløb ......................................................................................................................................... 23<br />
5.3 OMSÆTNING AF ORGANISK MATERIALE ................................................................................................. 24<br />
5.3.1 Søer ............................................................................................................................................... 24<br />
5.3.2 Vandløb ......................................................................................................................................... 24<br />
5.4 EFFEKTER AF MILJØFREMMEDE STOFFER ............................................................................................... 25<br />
5.4.1 Tensider......................................................................................................................................... 25<br />
5.4.2 Hormonlignende stoffer................................................................................................................. 25<br />
5.4.3 Phthalater...................................................................................................................................... 26<br />
5.4.4 Desinficerende stoffer ................................................................................................................... 26<br />
5.5 TUNGMETALLER .................................................................................................................................... 26<br />
5.6 PATOGENER ........................................................................................................................................... 27<br />
6 RECIPIENTKVALITETSMÅLSÆTNINGER ....................................................................................... 28<br />
6.1 BAGGRUND FOR MÅLSÆTNING AF VANDOMRÅDER ................................................................................ 28<br />
6.2 PROCEDURE FOR TILDELING AF MÅLSÆTNING........................................................................................ 29<br />
6.3 BESKRIVELSE AF MÅLSÆTNINGERNE ..................................................................................................... 30<br />
6.4 KONVERTERING TIL MONITERBARE KRAV.............................................................................................. 32<br />
7 ADMINISTRATION PÅ SPILDEVANDSOMRÅDET .......................................................................... 32<br />
7.1 BAGGRUND............................................................................................................................................ 32<br />
7.2 SPILDEVANDSTILLADELSER ................................................................................................................... 33<br />
7.3 MYNDIGHEDSSTRUKTUR........................................................................................................................ 33<br />
7.4 SPILDEVANDSPLANLÆGNING ................................................................................................................. 33<br />
7.4.1 Retsgrundlag ................................................................................................................................. 33<br />
7.4.2 Spildevandsplanens indhold.......................................................................................................... 33<br />
7.4.3 Spildevandsplanens samspil med anden planlægning................................................................... 34<br />
4
7.5 KRAV OM FORBEDRET RENSNING AF SPILDEVAND FRA SPREDT BEBYGGELSE ........................................ 35<br />
7.5.1 Kortlægning af udledninger .......................................................................................................... 35<br />
7.5.2 Vurdering af rensebehov ............................................................................................................... 35<br />
7.5.3 Renseklasser.................................................................................................................................. 35<br />
7.5.4 Vurdering af anvendelig teknik ..................................................................................................... 36<br />
7.5.5 Udstedelse af <strong>på</strong>bud om <strong>for</strong>bedret spildevandsrensning............................................................... 37<br />
7.5.6 Tilslutning til kommunal kloak<strong>for</strong>syning....................................................................................... 37<br />
7.5.7 Vandområdeopland bør behandles som helhed ............................................................................ 38<br />
7.6 ØKONOMISKE FORHOLD......................................................................................................................... 38<br />
7.6.1 Berørte ejendomme ....................................................................................................................... 38<br />
7.6.2 Den kommunale kloak<strong>for</strong>syning .................................................................................................... 40<br />
8 EU’S VANDRAMMEDIREKTIV............................................................................................................. 40<br />
8.1 BAGGRUND............................................................................................................................................ 41<br />
8.2 VANDRAMMEDIREKTIVET OG DANSK MILJØADMINISTRATION ............................................................... 42<br />
9 RENSNING AF SPILDEVAND ................................................................................................................ 44<br />
9.1 GENERELT.............................................................................................................................................. 44<br />
9.2 MEKANISK RENSNING ............................................................................................................................ 45<br />
9.3 BIOLOGISK RENSNING ............................................................................................................................ 45<br />
9.3.1 Fjernelse af organisk materiale .................................................................................................... 46<br />
9.3.2 Omdannelse af kvælstof................................................................................................................. 46<br />
9.3.3 Fos<strong>for</strong>fjernelse .............................................................................................................................. 48<br />
9.4 KEMISK RENSNING................................................................................................................................. 48<br />
9.5 SLAMHÅNDTERING ................................................................................................................................48<br />
10 ANLÆG................................................................................................................................................... 49<br />
10.1 BUNDFÆLDNINGSTANKEN ..................................................................................................................... 49<br />
10.2 NEDSIVNINGSANLÆG............................................................................................................................. 50<br />
10.3 BIOLOGISKE SANDFILTRE....................................................................................................................... 52<br />
10.4 RODZONEANLÆG ................................................................................................................................... 53<br />
10.4.1 Horisontalt flow ............................................................................................................................ 53<br />
10.4.2 Vertikalt flow................................................................................................................................. 54<br />
10.5 PILEANLÆG............................................................................................................................................ 55<br />
10.6 MINIRENSEANLÆG................................................................................................................................. 56<br />
10.6.1 NEW LINE Minirenseanlæg fra Faaborg Værft ........................................................................... 57<br />
11 RECIPIENTTYPER OG KRAV TIL FORBEDRET RENSNING.................................................... 59<br />
12 STATUS FOR FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND .......................... 61<br />
12.1 EFFEKTER I VANDMILJØET AF FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND ......................... 62<br />
13 SAMFUNDSØKONOMISKE MILJØASPEKTER............................................................................. 63<br />
14 RENSNING AF HUSSPILDEVAND FRA SPREDT BEBYGGELSE I U-LANDE......................... 68<br />
15 KONKLUSION ....................................................................................................................................... 73<br />
16 LITTERATURLISTE............................................................................................................................. 75<br />
5
Forord<br />
Som afslutning <strong>på</strong> kurset Tværfaglige Miljøstudier, hvor vi er blevet<br />
introduceret til <strong>for</strong>skellige fagområders behandling af miljøproblematikker, har<br />
vi i denne afsluttende projektrapport valgt at arbejde med nogle aspekter<br />
omkring spildevandsrensning.<br />
Specielt har det været vores interesse at undersøge <strong>for</strong>holdene vedrørende<br />
udledning af husspildevand fra spredt bebyggelse.<br />
Ved behandling af emnet er det <strong>for</strong>søgt at inddrage så mange relevante<br />
discipliner som muligt, <strong>for</strong> at belyse emnet fra flere vinkler.<br />
I denne opgave ses udelukkende <strong>på</strong> udledning til ferskvandssystemerne og<br />
<strong>spildevandet</strong>s virkninger <strong>på</strong> disse. Der er især sat fokus <strong>på</strong> de danske <strong>for</strong>hold<br />
vedrørende de lovgivningsmæssige og tekniske tiltag <strong>på</strong> området.<br />
6
1 INDLEDNING<br />
Vand er en vigtig <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> alt liv <strong>på</strong> jorden, men vand er samtidig<br />
glimrende og nærmest uundværligt til bortskaffelse af mange <strong>for</strong>skellige<br />
"affaldsstoffer". Dette resulterer i store mængder spildevand. I mange år har der<br />
været tradition <strong>for</strong>, at dette spildevand ikke blev renset særlig grundigt, inden<br />
udledning til vandløb, søer eller havet. Dette har haft stor betydning <strong>for</strong> den<br />
direkte recipients dyre- og planteliv, men da vand indgår i ét stort kredsløb, har<br />
sådan <strong>for</strong>urening langt større konsekvenser.<br />
I Danmark blev det op gennem 1970'erne og 1980'erne klart, at der måtte gøres<br />
noget ved det stigende <strong>for</strong>ureningsniveau. Holdningen til miljø<strong>for</strong>bedrende<br />
<strong>for</strong>anstaltninger er i dag således, at det er en selvfølge at anvende ressourcer til<br />
beskyttelse af miljøet, og det findes nu samfundsøkonomisk <strong>for</strong>nuftigt at<br />
regulere udledningerne af spildevand til ferskvandsområder. Ved den første<br />
vandmiljøplans vedtagelse i 1987 blev der sat visse reduktionsmål med hensyn<br />
til næringsstofferne fos<strong>for</strong> og kvælstof. Generelt har det vist sig, at dette har haft<br />
en positiv virkning. Renseanlæggene, der behandler spildevand fra byerne, er<br />
blevet meget effektive til fjernelse af det ilt<strong>for</strong>brugende organiske stof og<br />
næringsstofferne. Overvågningsprogrammer har dog vist, at der stadig skal ske<br />
noget <strong>for</strong> at opnå de ønskede tilstande i vore vandløb og søer. Da det vil være<br />
utrolig dyrt at <strong>for</strong>bedre renseanlæggene endnu mere, med kun lille virkning til<br />
følge, er man begyndt at kigge <strong>på</strong> de mindre punktkilder, som pludselig har fået<br />
en relativ stor betydning.<br />
Årsagen til, at rensning af husspildevand fra spredt bebyggelse i landområder er<br />
vigtigt, skyldes hensyntagen til det lokale vandmiljø, snarere end bekæmpelse af<br />
<strong>for</strong>urening <strong>på</strong> nationalt niveau. Der er tale om, at spildevand fra mange<br />
7
husstande i Danmark ledes urenset, eller kun dårligt renset, ud i naturen. På<br />
landsplan udgør dette ikke nogen stor andel af den samlede<br />
spildevandsudledning, men da både små og store byer i dag leder spildevand via<br />
kloaksystemer til effektive renseanlæg, er det vigtigt også at sikre en ordentlig<br />
rensning af <strong>spildevandet</strong> fra områder, hvor man endnu ikke møder de standarder,<br />
der kræves <strong>for</strong>, at det lokale vandmiljø <strong>for</strong>bedres og ikke yderligere <strong>for</strong>værres.<br />
Danmark er internationalt involveret med fastsættelse af standarder <strong>for</strong> rensning<br />
af spildevand. EUs Vandrammedirektiv, vedtaget i år 2000, vil <strong>for</strong> fremtiden<br />
fastsætte minimumskrav til spildevandsrensningen i hele Europa. Dansk<br />
udviklingsbistand, som retter sig mod <strong>for</strong>bedringen af udviklingslandenes<br />
<strong>for</strong>hold <strong>på</strong> en række områder, retter sig også mod miljø<strong>for</strong>hold. Sikring af<br />
vandmiljøet er ofte en integreret del af et udviklingsprojekt. U-<br />
landsproblematikken i <strong>for</strong>hold til spildevandsrensning har en høj prioritet i<br />
denne <strong>for</strong>bindelse.<br />
Formålet med denne opgave er, med udgangspunkt i ønsket om at <strong>for</strong>bedre<br />
vandmiljøer i Danmark, at undersøge, hvilke konsekvenser urenset spildevand<br />
har <strong>for</strong> vandmiljøet og hvilke krav, der stilles til spildevandsrensning. Vi ønsker<br />
svar <strong>på</strong>, hvilke regler der skal følges, når renseanlæg til spredt bebyggelse<br />
implementeres. Vi vil beskrive, hvordan lovgivningen virker, og hvordan den<br />
administreres. Det tilstræbes, at give en oversigt over de <strong>for</strong>skellige løsninger til<br />
spildevandsrensning, der vil være anvendelige til <strong>for</strong>målet. I rapporten søges at<br />
medtage de vigtigste aspekter i <strong>for</strong>bindelse med husspildevand fra spredt<br />
bebyggelse. Behovet <strong>for</strong> rensning af <strong>spildevandet</strong>, <strong>for</strong> at beskytte vandmiljøet<br />
bedst muligt, vil indgå i behandlingen, idet der også skal tages hensyn til de<br />
umiddelbare financielle investeringer, driftsudgifter og vedligeholdelses-<br />
omkostninger, samt den værdi <strong>for</strong> samfundet et renere vandmiljø betyder.<br />
8
Endvidere ønsker vi at vurdere om de renseanlæg, der anvendes i Danmark, er<br />
så veludviklede, og de dermed indhentede erfaringer, af en sådan karakter, at<br />
teknikken kan bruges i andre lande?<br />
9
2 DEFINITIONER<br />
I det væsentligste vil Miljøstyrelsens definitioner og begreber, som anvendt i<br />
vejledninger og bekendtgørelser, blive brugt i denne opgave.<br />
2.1 Forurening<br />
Forurening er menneskelige aktiviteters direkte eller indirekte udledning af<br />
stoffer til luft, vand eller jord, som kan skade menneskers sundhed, <strong>på</strong>virke<br />
kvaliteten af vandøkosystemer og terrestriske økosystemer. Forurening kan også<br />
medføre skade <strong>på</strong> materielle værdier, <strong>for</strong>ringelse eller <strong>for</strong>styrrelse af<br />
naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet (Basse, 2001).<br />
2.2 Spildevand<br />
Begrebet spildevand omfatter i princippet alt vand, der afledes fra beboelse,<br />
erhvervsvirksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer (arealer der <strong>på</strong><br />
grund af veje eller anden bebyggelse er helt eller delvis uigennemtrængelig <strong>for</strong><br />
vand).<br />
I denne opgave drejer det sig om husspildevand. Vand, der kan sidestilles med<br />
spildevand, dvs. ikke har en væsentlig anderledes sammensætning end<br />
spildevand, kan dog også udledes ved tilladelse, selvom det ikke direkte indgår i<br />
definitionen <strong>for</strong> spildevand (Miljøstyrelsen, 1999a).<br />
2.2.1 Husspildevand<br />
Husspildevand er spildevand fra almindelig beboelse, dvs. afløb fra baderum,<br />
vaske, toiletter og køkkener. Dette deles op i sort og gråt spildevand. Sort<br />
spildevand er spildevand, der udelukkende stammer fra toiletter, mens alt andet<br />
spildevand fra husholdningen betegnes som gråt spildevand (Miljøstyrelsen,<br />
1999a).<br />
10
2.3 Personækvivalent (PE)<br />
En personækvivalent (PE) er defineret som en årlig udledning af 21,9 kg<br />
organisk stof målt som biokemisk ilt<strong>for</strong>brug (BI5), 4,4 kg total kvælstof eller 1,0<br />
kg total fos<strong>for</strong>. Disse tal er erfaringstal <strong>for</strong>, hvor meget 1 person i gennemsnit<br />
<strong>for</strong>urener gennem kloakspildevand (Moe, 2000), og PE anvendes netop <strong>for</strong> at<br />
kunne sammenligne belastninger fra <strong>for</strong>skellige spildevandsudledninger og<br />
angivelser af et renseanlægs kapacitet. Alle tre parametre skal holde sig under<br />
det angivne niveau, <strong>for</strong> at belastningen kan betegnes som 1 PE (Miljøstyrelsen,<br />
1999a).<br />
2.4 Spredt bebyggelse<br />
Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999, skal<br />
spredt bebyggelse <strong>for</strong>stås som enkelt- eller fælles udledninger fra ejendomme<br />
med en samlet spildevandsbelastning <strong>på</strong> 30 PE eller derunder. Spildevandet fra<br />
disse udledninger må ikke indeholde stoffer, der ikke sædvanligvis findes i<br />
almindeligt husspildevand. Der er således tale om afsides beliggende<br />
ejendomme, eller samlinger af få ejendomme, i områder, der ikke er kloakerede.<br />
Betegnelsen ”ejendomme i det åbne land” bruges ofte som synonym <strong>for</strong> spredt<br />
bebyggelse.<br />
3 Baggrund <strong>for</strong> <strong>for</strong>bedret spildevandsrensning i det åbne<br />
land<br />
3.1 Loven om spildevandsrensning i det åbne land<br />
I 1995 udarbejdede Miljøstyrelsen en statusrapport <strong>for</strong> tiltagene <strong>på</strong><br />
spildevandsområdet siden den sidste statusrapport fra 1981. En af<br />
konklusionerne i denne statusrapport var, at spredt bebyggelse i mange tilfælde<br />
var en stærkt medvirkende årsag til manglende opfyldelse af målsætningen <strong>for</strong><br />
11
især ferske vande. Amternes afrapportering bla. i <strong>for</strong>bindelse med<br />
Vandmiljøplanernes overvågningsprogram viste, at kun 39% af vandområderne<br />
overholdte målsætningerne. Som en udløber heraf anmodede Miljø- og<br />
Energiministeren Miljøstyrelsen om nedsættelsen af et udvalg, der kunne følge<br />
op <strong>på</strong> spildevandsredegørelsen med konkrete tiltag. Dette udvalgs arbejde<br />
resulterede i "Betænkning om spildevandsafledningen i det åbne land m.v." fra<br />
1996.<br />
Årsagen til, at blikket blev rettet mod <strong>spildevandet</strong> fra <strong>landet</strong> var, som tidligere<br />
nævnt, at mange vandløb og søer, trods en effektiv rensning af byernes<br />
spildevand, stadig ikke levede op til de målsætninger, man havde udarbejdet.<br />
Der var ikke i <strong>for</strong>bindelse med feks. vandmiljøplanerne blevet opstillet konkrete<br />
reduktionsmål <strong>for</strong> spildevandsudledninger i det åbne land, som tilfældet var med<br />
byernes renseanlæg og den diffuse afstrømning fra landbruget. Dette var nu ikke<br />
tilfældigt. Amterne og kommunerne var i <strong>for</strong>bindelse med Vandmiljøplan I<br />
blevet op<strong>for</strong>dret til at udskyde planer om kloakering og rensning <strong>for</strong> spredt<br />
bebyggelse til gennemførelsen af Vandmiljøplanen var en realitet, pga. de store<br />
omkostninger, der ville være <strong>for</strong>bundet med dette. Spildevand fra spredt<br />
bebyggelse har primært lokal betydning <strong>for</strong> mindre vandløb og søer, og<br />
Vandmiljøplanen havde i første omgang til sigte at <strong>for</strong>bedre tilstanden af<br />
grundvandet og de marine områder, hvor udledninger fra spredt bebyggelse har<br />
<strong>for</strong>holdsvis lille betydning. Tiltag <strong>for</strong> spredt bebyggelse blev der<strong>for</strong> udsat i første<br />
omgang. Først i 1990'erne var <strong>for</strong>bedringerne ved de store renseanlæg ved at<br />
være gennemført, og man kunne rette blikket mod de mindre kilder til<br />
<strong>for</strong>urening med spildevand, som nu var kommet til at udgøre en <strong>for</strong>holdsvis<br />
større del af <strong>for</strong>ureningen.<br />
12
Figur 1: Udledninger af BI5, N og P til ferskvand i 1984 (Miljøstyrelsen, 1984).<br />
Som det fremgår af figur 1 udgjorde de store renseanlægs udledninger af<br />
organisk materiale, P og N alle over 50% af de totale udledninger til ferske<br />
vande i 1984, altså før Vandmiljøplan I trådte i kraft. De største udledninger<br />
stammede således fra renseanlæggene og udledningerne fra den spredte<br />
bebyggelse udgjorde til sammenligning maximalt 25%.<br />
13
Figur 2: Udledninger af BI5, P og N til ferskvand i 1999 (Dambrugsudvalget, 2002)<br />
På figur 2 ses de tilsvarende procentvise <strong>for</strong>delinger <strong>for</strong> 1999, hvilket viser<br />
vigtigheden af et tiltag <strong>på</strong> spildevandsområdet i <strong>for</strong>bindelse med spredt<br />
bebyggelse. Udledningen af organisk stof fra spredt bebyggelse står <strong>for</strong> det<br />
største procentvise bidrag og næringssaltet fos<strong>for</strong> udgør en langt højere<br />
procentdel af den samlede udledning i 1999 sammenlignet med 1984.<br />
14
"Betænkning om spildevandsafledningen i det åbne land m.v." dannede grundlag<br />
<strong>for</strong> en ændring af Miljøbeskyttelsesloven (loven om spildevandsrensning i det<br />
åbne land), lov nr. 325 af 14. maj 1997, med <strong>for</strong>målet at <strong>for</strong>bedre<br />
spildevandsrensningen i det åbne land.<br />
3.2 Antallet af berørte ejendomme<br />
Antallet af ejendomme i det åbne land er 348.000. Af disse er de fleste<br />
helårsboliger, omkring 230.000, men også fritidsboliger udgør en stor del af<br />
ejendommene i det åbne land (117.000).<br />
Miljøstyrelsen vurderede i sin betænkning i 1996, at ca. 160.000 helårsboliger<br />
havde udledning af spildevand uden nogen nævneværdig <strong>for</strong>m <strong>for</strong> rensning. Ved<br />
status i 2001 blev antallet af helårsboliger uden spildevandsrensning opgjort til<br />
ca. 142.000. Af disse er det dog ikke alle, der skal <strong>for</strong>bedre<br />
spildevandsrensningen, feks. ejendomme, der ligger i op<strong>landet</strong> til et<br />
<strong>for</strong>ureningsfølsomt område, hvor kravene til kvaliteten af området allerede er<br />
opfyldt, idet det ifølge den nye lov kun er ejendomme med udledning til<br />
vandområder, der ikke opfylder disse krav, som skal have <strong>for</strong>bedret<br />
spildevandsrensningen. Af tabel 1 fremgår det, at kun en meget lille del af<br />
fritidshusene har direkte udledning. Langt de fleste har allerede tilstrækkelig<br />
rensning, og der<strong>for</strong> vil antallet af fritidsboliger, der vil få <strong>på</strong>budt krav om<br />
<strong>for</strong>bedret spildevandsrensning, være meget lav.<br />
Der findes <strong>for</strong>skellige metoder til rensning af spildevand, som vil blive<br />
behandlet i afsnit 9. Nedenstående tabel viser status <strong>for</strong> <strong>for</strong>delingen af<br />
<strong>for</strong>skellige rensemetoder <strong>på</strong> <strong>for</strong>skellige ejendomstyper i det åbne land.<br />
15
Tabel 1: Antal ejendomme <strong>for</strong>delt <strong>på</strong> rensetype, inden <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige ejendomstyper<br />
(Miljøstyrelsen, 2001c).<br />
Rensetype Helårsboliger Fritidshuse Andet Ejendomme i alt %<br />
Nedsivning 80.000 91.000 200 170.000 49<br />
Øvrige uden<br />
udledning<br />
7.000 15.000 300 23.000 7<br />
Uden udledning i<br />
alt<br />
87.000 106.000 500 193.000 56<br />
Biologiske<br />
rensemetoder<br />
(minirenseanlæg,<br />
biologisk sandfilter,<br />
rodzoneanlæg)<br />
1.000 90 20 1.000
industrivirksomheder til disse anlæg. Det er vigtigt at gøre klart, at langt<br />
størstedelen af de miljøfremmede stoffer og tungmetaller stammer fra industrien,<br />
men der er visse potentielle miljøskadelige stoffer, hvor husholdningen bidrager<br />
med en stor del, og det er dem, der vil blive fremhævet i de senere afsnit. Det er<br />
også vigtigt at huske <strong>på</strong>, at <strong>spildevandet</strong> fra den spredte bebyggelse kun udgør<br />
en lille del af den samlede mængde husspildevand, der udledes. Da der ikke<br />
direkte bliver renset <strong>for</strong> miljøfremmede stoffer og tungmetaller, vil det betyde,<br />
at byernes husspildevand vil bidrage med en større andel af disse stoffer end<br />
ejendommene i det åbne land.<br />
4.2 Organisk materiale<br />
Husspildevand indeholder meget store mængder organisk materiale. De<br />
organiske <strong>for</strong>bindelser findes som kulhydrater, proteiner, fedtsyrer, frie<br />
aminosyrer mm. Det organiske materiale <strong>for</strong>ekommer <strong>på</strong> fire <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer,<br />
i uopløst flydende <strong>for</strong>m, i opløst tilstand, som suspenderet i vandfasen eller som<br />
bundfældeligt materiale (Winther et al., 1998).<br />
4.3 Næringssalte<br />
4.3.1 Kvælstof<br />
Den største kilde til kvælstof i <strong>spildevandet</strong> er den menneskelige urin og<br />
fækalier, hvorimod afledning fra køkkenvasken kun udgør en meget lille del.<br />
Kvælstof i spildevand findes som oftest som organisk bundet kvælstof eller<br />
uorganisk kvælstof (ammonium) (Andersen et al., 1993). Ved metabolismen<br />
nedbrydes proteiner og aminosyrer, hvorved det kemisk bundne kvælstof<br />
omdannes til et simpelt ekskretionsprodukt (urea) (Schmidt-Nielsen, 1997).<br />
17
4.3.2 Fos<strong>for</strong><br />
Fos<strong>for</strong> i spildevand kommer hovedsageligt fra den menneskelige afføring som<br />
organisk bundet fos<strong>for</strong>, eller fra vaskepulver som uorganisk fos<strong>for</strong> (Andersen,<br />
1993).<br />
4.4 Miljøfremmede stoffer<br />
Betegnelsen ”miljøfremmede stoffer” bruges om stoffer, der ikke <strong>for</strong>ekommer<br />
naturligt i miljøet.<br />
Listen over, hvor de miljøfremmede stoffer i hus<strong>spildevandet</strong> stammer fra, er<br />
meget lang. Det drejer sig om produkter som kosmetik, shampoo, sæbe,<br />
vaskepulver, rengøringsmidler, tekstiler mm. Ud over disse vil der kunne<br />
optræde rester af lak, maling, organiske opløsningsmidler mm., men disse vil<br />
ikke blive inddraget, da de kun optræder lejlighedsvis i spildevand. Det er især<br />
produkter, som bruges i det daglige og der<strong>for</strong> udledes i de største mængder, der<br />
vil blive beskrevet. Det er især tøjvask og rengøring, som er skyld i, at der bliver<br />
udledt miljøfremmede stoffer med husspildevand.<br />
Ved tøjvask bruges vaskepulver, der, ud over fosfat, indeholder en lang række<br />
andre stoffer, heriblandt de overfladeaktive/vaskeaktive stoffer. Disse findes ofte<br />
i <strong>for</strong>m af tensider, som LAS (lineære alkylbenzensulfonat) eller NPE<br />
(nonylphenolethoxylat), hvis <strong>for</strong>mål er at løsne og indkapsle fedt. LAS er<br />
effektivt og samtidig billigt, hvilket har gjort, at det er blevet brugt i meget stor<br />
stil igennem de sidste 30 år (Grøn In<strong>for</strong>mation, 1997). En anden<br />
<strong>for</strong>ureningskilde ved tøjvask, er selve tøjet, idet har vist sig, at tekstiler ved vask<br />
frigiver mange kemikalier, metaller og farvestoffer. I en undersøgelse om<br />
kemikalier i tekstiler blev det <strong>på</strong>vist, at der blev frigivet 8 <strong>for</strong>skellige organiske<br />
stoffer og 4 metaller, som kan udgøre en risiko <strong>for</strong> vandmiljøet (Miljøstyrelsen,<br />
18
2000a). Af de stoffer er det vigtigt at fremhæve phthalater (blødgørere), da de<br />
udledte mængder fra hus<strong>spildevandet</strong> er meget store. Phthalater stammer fra bla.<br />
tekstiltryk og gulve med PVC belægning. Det er beregnet, at der alene fra<br />
tekstiltryk frigives 12 tons phthalater pr. år. Det vurderes at 70% af<br />
udledningerne af DEHP (diethylhexylphthalat) stammer fra husspildevand<br />
(Miljøstyrelsen, 2000a). Det totale <strong>for</strong>brug af phthalater var i 1997 <strong>på</strong> 12.000<br />
tons, med PVC industrien som den største <strong>for</strong>bruger (Jensen, 1997). Da DEHP<br />
ikke danner nogen kemisk <strong>for</strong>bindelse med de materialer, de indgår i, udvaskes<br />
de let (Bukhave, 1998).<br />
Foruden indholdet af <strong>for</strong>skellige tensider, er det rengøringsmidlernes indhold af<br />
desinficerende stoffer, som har til <strong>for</strong>mål at slå mikroorganismer ihjel, der er de<br />
mest kritiske. Flere desinficerende midler indeholder klorstoffer. Ifølge Grøn<br />
In<strong>for</strong>mation bruges der årligt 4.000 tons klorholdige rengøringsmidler i danske<br />
husholdninger (Grøn In<strong>for</strong>mation, 1997).<br />
Det vil i mange sammenhænge være muligt at undgå en del af de<br />
miljøfremmede stoffer (det er sværere at undgå tungmetaller i spildevand) eller<br />
erstatte dem med mindre farlige alternativer. Feks. er der i Sverige visse<br />
områder, hvor der ikke må bruges klorholdige rengøringsmidler (Bukhave,<br />
1998). For nogle stoffers vedkommende, som feks. malingrester og lignende, er<br />
der behov <strong>for</strong> holdningsændringer i befolkningen <strong>for</strong> at komme denne type<br />
<strong>for</strong>urening til livs.<br />
4.5 Tungmetaller<br />
Tungmetaller i almindeligt husspildevand stammer hovedsageligt fra urin og<br />
fækalier (Bukhave, 1998) og har altså noget med madvaner og livsstil at gøre.<br />
Cadmium er et godt eksempel <strong>på</strong> dette, da meget af det cadmium, der kan spores<br />
19
i husspildevand, skyldes rygning (Bukhave, 1998). Optagelse og afgivelse af<br />
tungmetaller til <strong>spildevandet</strong> varierer meget fra person til person. De<br />
tungmetaller, der regnes <strong>for</strong> at være de mest almindelige i husspildevand er zink<br />
og kobber, som udledes i størrelsesordnen 10-1000 mg/person/døgn. Øvrige<br />
tungmetaller udledes typisk i langt mindre mængder (Bukhave, 1998).<br />
4.6 Patogener<br />
De vigtigste patogener i spildevand er bakterier, vira og ormeæg. Der er fastlagt<br />
grænseværdier <strong>for</strong> <strong>for</strong>ekomsten af disse organismer i renset spildevand, men det<br />
tilstræbes at have et så lavt niveau som muligt. Særlige restriktioner angives <strong>for</strong><br />
vand med badevandskvalitet, og <strong>for</strong> vand til husdyr- og markvanding (Winther<br />
et al., 1998).<br />
4.7 Mængder af udvalgte stoffer i husspildevand<br />
Tabel 2 giver en oversigt over nogle af de stoffer der udledes fra en typisk<br />
husholdning i Danmark.<br />
Tabel 2: Husspildevands gns. indhold af udvalgte stoffer pr. person pr. døgn<br />
(Miljøstyrelsen, 1997 og Landbrugets Rådgivningscenter, 1997)<br />
Stof Gennemsnitlig udledning pr. dag<br />
Organisk stof 60 g<br />
Fos<strong>for</strong> 5 g<br />
Kvælstof 15 g<br />
Kviksølv 80 µg<br />
Kadmium 89 µg<br />
Zink 33.000 µg<br />
DEHP 4,6 mg<br />
NPE 1,5 mg<br />
LAS 87 mg<br />
20
Det er dog ikke kun et spørgsmål om, hvilke <strong>for</strong>urenende stoffer <strong>spildevandet</strong><br />
indeholder, og i hvor store mængder, der har betydning <strong>for</strong> hvilken belastning,<br />
det har <strong>på</strong> miljøet. Der er mange regionale faktorer, der også skal medregnes.<br />
Det drejer sig bla. om nedbørens størrelse, hustankens (septiktank eller<br />
bundfældningstank) størrelse og type, og i hvilken grad tanken belastes.<br />
Landskabets typografi, altså om der er tale om et fladt eller kuperet område,<br />
størrelsen af op<strong>landet</strong>, og hvilken slags dræn, der udledes til (egentligt<br />
landbrugsdræn eller rørlagte vandløb) og hvilken type recipient udledningen<br />
sker til. Bebyggelsens karakter, om der er tale om samlet bebyggelse eller enkelt<br />
liggende ejendomme, har også betydning (Holtze et al., 1998).<br />
5 Spildevand fra spredt bebyggelses miljø<strong>på</strong>virkninger<br />
5.1 Generelt<br />
Udledninger af spildevand har <strong>for</strong>skellige virkninger <strong>på</strong> miljøet. Ved<br />
udledninger af spildevand fra spredt bebyggelse er de væsentligste konsekvenser<br />
eutrofiering og omsætning af organisk materiale under <strong>for</strong>brug af ilt. I det<br />
følgende vil mekanismerne <strong>for</strong> virkningerne af disse to typer <strong>for</strong>urening blive<br />
behandlet <strong>for</strong> vandløb og søer adskilt. Effekterne af miljøfremmede stoffer og<br />
tungmetaller vil derimod blive beskrevet mere generelt.<br />
5.2 Eutrofiering af vandområder<br />
Eutrofiering betyder næringsberigelse (Wetzel, 2001), og henviser oftest til<br />
antropogen tilførsel af kvælstof og fos<strong>for</strong> til vandområder. Dette <strong>for</strong>ekommer i<br />
<strong>for</strong>m af udledninger af spildevand fra husholdninger og industri, og<br />
overfladeafstrømning fra jordbrugsproduktion. Kvælstof og fos<strong>for</strong> er som regel<br />
de næringsstoffer, der sætter grænser <strong>for</strong> planteproduktion både til lands og til<br />
vands. Produktionens størrelse bestemmes således i høj grad af mængden af<br />
21
disse stoffer, og en øget tilførsel vil medføre en øget produktion. Dette<br />
gødskningsfænomen er velkendt og velset i feks. landbrugets produktion, mens<br />
virkningen ikke er ønskelig i vandområder, hvor eutrofiering kan ligge til grund<br />
<strong>for</strong> endog meget store ændringer i de naturlige økosystemer.<br />
Udover eutrofiering er der yderligere konsekvenser ved udledning af store<br />
mængder kvælstof til vandmiljøet. Ammonium er giftigt <strong>for</strong> fisk og andet<br />
dyreliv i vandløbet. Store mængder ammonium vil ligeledes medføre iltmangel,<br />
når vandområdets mikroorganismer omdanner ammonium til nitrat under<br />
<strong>for</strong>brug af ilt (se afsnit 9.2.2).<br />
5.2.1 Søer<br />
For søer er det især <strong>spildevandet</strong>s indhold af fos<strong>for</strong>, der har betydning. I søer har<br />
vandet en lang opholdstid og kan i overfladen opnå <strong>for</strong>holdsvis høje<br />
temperaturer, og der er grundlag <strong>for</strong> en stor produktion af planteplankton. Hvor<br />
stor denne produktion er, afhænger især af søens næringsstatus, og i de fleste<br />
tilfælde er det netop mængden af fos<strong>for</strong>, der er begrænsende <strong>for</strong> søens<br />
produktion. Tilførsel af fos<strong>for</strong> vil få planteplanktonet i vandsøjlen til at blomstre<br />
op, hvilket resulterer i et algetæppe <strong>på</strong> søens overflade, vandet bliver uklart, og<br />
søens bundplanter udskygges. Planterne er vigtige <strong>for</strong> at bevare søen i en stabil,<br />
klarvandet tilstand (Jeppesen, 1998). Endvidere vil planteplanktonet, når det dør,<br />
medføre et stort ilt<strong>for</strong>brug, som resulterer i iltmangel ved bunden. Således kan<br />
eutrofiering være årsag til et langt større omfang af iltmangel pga. omsætning af<br />
organisk materiale, end dét organiske materiale som var tilstede i det udledte<br />
spildevand. Resultatet er en uklar sø med et ikke særligt varieret dyre- og<br />
planteliv, bestående af få, hårdføre arter.<br />
22
Ofte kan omsætningen <strong>på</strong> bunden slet ikke følge med den øgede produktion. Det<br />
organiske materiale ophobes <strong>på</strong> bunden, og medvirker til en hævning af bunden.<br />
Eutrofiering virker dog ikke kun gødende <strong>for</strong> planter tilknyttet de frie<br />
vandmasser, men i høj grad også vegetationen tilknyttet bredderne. Her vil<br />
rørsumpen ligeledes have en øget produktion, og hjulpet af lavere vanddybde<br />
pga. tilslamning af bunden, kan rørsumpen brede sig ud længere ud i vandet.<br />
Hvor hurtigt denne opfyldning <strong>for</strong>løber afhænger naturligvis af vandområdets<br />
oprindelige dybde og graden af eutrofiering. Det skal dog nævnes, at denne<br />
proces også vil <strong>for</strong>løbe uden antropogen <strong>for</strong>urening, men denne <strong>for</strong>urening<br />
fremskynder processen i høj grad.<br />
Langt størstedelen af de danske søer er lavvandede, eutrofiering er der<strong>for</strong> en<br />
ganske håndgribelig trussel mod deres <strong>for</strong>tsatte eksistens, som man da også har<br />
erfaret flere steder. Et velkendt eksempel er Brabrand Sø ved Århus, hvor man<br />
har fjernet 500.000 m 3 slam ved en både dyr og tidskrævende proces <strong>for</strong> at<br />
bevare søen, som oplevede netop mindre middeldybde og kraftig tilvoksning<br />
med rørsump. Sådanne restaureringer af søer, hvis tilstande er kraftigt <strong>for</strong>ringede<br />
pga. eutrofiering, er en aktivitet, som er under <strong>for</strong>tsat udvikling, og man har<br />
erfaret, at det bestemt ikke er så ligetil at udbedre skaderne fra den<br />
menneskeskabte <strong>for</strong>urening. Langt at <strong>for</strong>etrække er det naturligvis at <strong>for</strong>ebygge<br />
<strong>for</strong>ureningen, især hvor det kan gøres <strong>for</strong>holdsvist nemt og billigt, som <strong>for</strong>bedret<br />
rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. En af erfaringerne fra<br />
restaureringen af søer er, at et indgreb mod tilførslen af næringsstoffer er en<br />
nødvendig <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> at opnå et godt resultat ved et indgreb.<br />
5.2.2 Vandløb<br />
I et vandløb finder der ikke en stor produktion af planteplankton sted, idet<br />
strømningshastigheden er høj. Vandløbet <strong>på</strong>virkes der<strong>for</strong> ikke i så høj grad af<br />
23
eutrofiering med kvælstof og fos<strong>for</strong>. Dette gælder især <strong>for</strong> strækninger tæt ved<br />
vandløbets udspring hvor vandløbets fald er størst og temperaturen lavest, mens<br />
strækninger længere nede i systemet har langsommere flydende vand og højere<br />
temperaturer. På dette sted kan en vis produktion af planteplankton finde sted,<br />
og eutrofiering kan medføre samme effekter som i søen.<br />
5.3 Omsætning af organisk materiale<br />
5.3.1 Søer<br />
Udledes spildevand direkte til en sø, vil indholdet af organisk materiale i første<br />
omgang have samme virkning som i vandløbet. Søer adskiller sig dog <strong>på</strong> mange<br />
punkter fra vandløb, og de direkte effekter af tilført organisk materiale er<br />
vanskeligere at <strong>på</strong>vise, men også her omsættes materialet under <strong>for</strong>brug af ilt.<br />
Lige så betydende er det dog, at der ved omsætningen af organisk materiale<br />
frigives næringsstoffer, som vil indgå i søens komplekse kredsløb af<br />
næringsstoffer og medvirke til eutrofiering.<br />
5.3.2 Vandløb<br />
For vandløb er det udledningen af organisk materiale, der har betydelige<br />
konsekvenser. Ved spildevandsledningens udløb og i en afstand nedstrøms<br />
udledningen, vil man kunne konstatere et øget ilt<strong>for</strong>brug pga. den mikrobielle<br />
omsætning. Efterhånden, som det organiske materiale nedbrydes i vandløbet,<br />
stiger iltkoncentrationen igen. Dette er et udtryk <strong>for</strong> vandløbets evne til<br />
selvrensning (Sand-Jensen, 1996). Ofte modtager et vandløb dog spildevand fra<br />
adskillige ejendomme gennem sit <strong>for</strong>løb, og holdes der<strong>for</strong> i et konstant <strong>på</strong>virket<br />
stadie.<br />
24
Organisk materiale i partikulær <strong>for</strong>m vil udfældes i vandløbet, og lægge sig som<br />
et slamlag <strong>på</strong> vandplanter og bund, hvorved planternes lysoptagelse mindskes,<br />
og fiskenes gydesteder ødelægges.<br />
5.4 Effekter af miljøfremmede stoffer<br />
Effekterne af de <strong>for</strong>skellige miljøfremmede stoffer kan være svære at vurdere.<br />
Der er dog tegn <strong>på</strong>, at mange af stofferne <strong>på</strong>virker miljøet i negativ retning. I det<br />
nedenstående afsnit vil nogle af de stoffer, der er mest almindelige i<br />
husspildevand, blive fremhævet.<br />
5.4.1 Tensider<br />
Det har vist sig, at tensider <strong>på</strong> grund af deres specielle egenskab til at nedbryde<br />
fedt og proteiner også er giftige over <strong>for</strong> stort set alle levende organismer, da<br />
tensiderne kan opløse cellemembranstrukturen (Bukhave, 1998). LAS har<br />
desuden vist sig at have en såkaldt synergieffekt, det vil sige, at stoffet er i stand<br />
til at <strong>for</strong>stærke andre stoffers giftighed og gøre dem svært nedbrydelige (Grøn<br />
In<strong>for</strong>mation, 1997). Flere af tensiderne har også hormonlignende effekter hos<br />
dyr (Bukhave, 1998).<br />
5.4.2 Hormonlignende stoffer<br />
Et meget omdiskuteret miljøproblem, er de hormonlignende stoffer, der kan<br />
virke <strong>på</strong> samme måde som kroppens naturlige hormoner. I dyre<strong>for</strong>søg har man<br />
set, at flere af de miljøfremmede stoffer <strong>på</strong>virker hormonbalancen. Det drejer sig<br />
bla. om tensider, som NPE, hvor man tilmed kan <strong>på</strong>vise, at nogle af<br />
nedbrydningsprodukterne har en større østrogeneffekt end det oprindelige stof<br />
(Bukhave, 1998). Østrogenlignende stoffer, med samme effekt som det<br />
kvindelige kønshormon, har hos <strong>for</strong>søgsdyr resulteret i køns<strong>for</strong>styrrelser. Hos<br />
skaller i vandløb med udledninger af renset spildevand fra større renseanlæg er<br />
25
der bla. observeret begyndende ægdannelse i testiklerne; et fænomen der kaldes<br />
intersex (DMU, 2001). Forskere frygter nu, at stofferne kan <strong>for</strong>styrre<br />
kønsdifferentieringen under menneskets fosterudvikling. De hormonlignende<br />
stoffer sættes også i <strong>for</strong>bindelse med den <strong>for</strong>øgede risiko <strong>for</strong> at udvikle<br />
testikelkræft og den dalende sædkvalitet, der er observeret hos danske mænd<br />
(Jensen, 1997).<br />
5.4.3 Phthalater<br />
Phthalater er i dyre<strong>for</strong>søg <strong>på</strong>vist at være kræftfremkaldende. Undersøgelser<br />
tyder <strong>på</strong>, at mennesker ikke er følsomme over <strong>for</strong> den mekanisme, som i<br />
dyre<strong>for</strong>søg har vist, at kunne give kræft. Phthalater er også mistænkt <strong>for</strong> at have<br />
en østrogenlignende virkning (Bukhave, 1998).<br />
5.4.4 Desinficerende stoffer<br />
Desinficerende midler indeholder ofte klorstoffer, som er giftige <strong>for</strong> de fleste<br />
levende organismer. Da klor er et meget reaktivt stof, dannes ofte <strong>for</strong>skellige<br />
organiske klor<strong>for</strong>bindelser, der er langt farligere end det oprindelige stof. Ved<br />
store udledninger af klor til renseanlæg er der risiko <strong>for</strong>, at de biologiske<br />
processer i renseanlægget standses (Bukhave, 1998).<br />
5.5 Tungmetaller<br />
Tungmetaller er naturlige grundstoffer og hører der<strong>for</strong> ikke ind under de<br />
miljøfremmede stoffer. De kan <strong>for</strong>ekomme i koncentrationer, der er unaturligt<br />
høje, og medføre en skadelig virkning <strong>på</strong> miljøet. De tungmetaller, der regnes<br />
<strong>for</strong> at være de mest kritiske, er kviksølv, bly, cadmium, zink, kobber og nikkel<br />
(Bukhave, 1998). Cadmium, kviksølv og bly er meget giftige <strong>for</strong> alle levende<br />
organismer ved selv meget lave koncentrationer, og effekten af stofferne er<br />
meget voldsom ved høje koncentrationer (Bjerregaard, 1995). Tungmetallerne<br />
26
ophobes i fødekæden, og det største problem set ud fra menneskets synspunkt er,<br />
at det i sidste ende kan komme tilbage til mennesker via fødevarer fra <strong>for</strong>urenet<br />
jord.<br />
Hvor farlige tungmetaller og miljøfremmede stoffer er <strong>for</strong> miljøet, beror ikke<br />
alene <strong>på</strong>, hvor direkte toksiske de er. Det afhænger også af, hvor biotilgængelige<br />
de er, og hvor let de optages af levende organismer. Derudover er det af<br />
betydning, om stofferne akkumuleres i fødekæderne, og hvor hurtigt de bliver<br />
nedbrudt (Bjerregaard, 1995).<br />
Som tidligere nævnt er de udledte mængder af tungmetaller og diverse<br />
miljøfremmede stoffer fra den spredte bebyggelse relativ små i <strong>for</strong>hold til<br />
industriens udledninger. Industriens andel af tungmetaludledningen regnes <strong>for</strong> at<br />
være mellem 70-100%, alt efter hvilket stof der omtales (DMU, 1997). Det er<br />
svært at give et entydigt svar <strong>på</strong>, hvor de mange <strong>for</strong>skellige tungmetaller og<br />
kemiske stoffer ender i miljøet, da man ikke altid er klar over, hvad der sker<br />
med disse stoffer ved rensning af spildevand.<br />
5.6 Patogener<br />
De sygdomme, spildevand kan <strong>for</strong>årsage, ligger i klar <strong>for</strong>længelse af hvilke<br />
stoffer det omtalte spildevand indeholder.<br />
I spildevand vil der være mulighed <strong>for</strong>, at der er sygdomsfremkaldende<br />
mikroorganismer til stede. Der kan også optræde direkte livsfarlige<br />
mikroorganismer, men disse er dog ikke noget der almindeligvis <strong>for</strong>bindes med<br />
dansk spildevand.<br />
27
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer er en af hovedårsagerne til, at man ikke<br />
udlede spildevand direkte <strong>på</strong> jordoverfladen, men også risikoen <strong>for</strong>, at<br />
tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan sprede sig i naturen, spiller ind.<br />
6 Recipientkvalitetsmålsætninger<br />
Når spildevand udledes til et vandområde <strong>på</strong>virkes området i større eller mindre<br />
grad, afhængigt af mængderne og sammensætningen af <strong>spildevandet</strong>. Omfanget<br />
af <strong>på</strong>virkningen afhænger af, i hvor høj grad vandområdet er i stand til at lade<br />
de udledte stoffer indgå i den naturlige omsætning uden skadevirkning <strong>på</strong><br />
vandområdets organismer. En vis menneskeskabt <strong>på</strong>virkning af miljøet må<br />
accepteres, men det <strong>for</strong>søges at minimere omfanget af <strong>for</strong>urening, og tage<br />
stilling til hvor stor <strong>på</strong>virkning man vil acceptere i det enkelte vandområde.<br />
Dette gøres ved at fastsætte krav til kvaliteten af vandområdet, i <strong>for</strong>m af<br />
recipientkvalitetsmålsætninger.<br />
6.1 Baggrund <strong>for</strong> målsætning af vandområder<br />
Amterne skal i henhold til Planlovens §6 udfærdige en recipientkvalitetsplan <strong>for</strong><br />
alt overfladevand, dvs. vandløb, søer og kystvande, i <strong>for</strong>bindelse med<br />
regionplanlægningen. Herunder skal alle vandområder tildeles en målsætning,<br />
der beskriver, hvilken ”tilstand” man ønsker, at et vandområde skal leve op til<br />
(kvalitetsmål). Recipientkvalitetsplanen skal medvirke til, at <strong>for</strong>ureningen af<br />
vandområder mindskes mest muligt gennem styring af og kontrol med<br />
udledninger af <strong>for</strong>urenende stoffer. Herunder tilvejebringes et grundlag <strong>for</strong><br />
afvejning af de <strong>for</strong>skellige interesser, der er knyttet til vandområderne<br />
(Miljøstyrelsen, 1983). Den overordnede ide er, at kun ubetydelige eller svage<br />
ændringer i vandmiljøets tilstand, pga. menneskelig aktivitet, kan accepteres,<br />
men planlægningen skal integrere de mange ofte modsatrettede interesser, der<br />
findes omkring vandområderne. Recipientkvalitetsplanlægningen skal således<br />
28
virke som en ”integreret vandplanlægning”, der kortlægger og afvejer de<br />
<strong>for</strong>skellige interesser, og den vil herunder virke som styringsmiddel <strong>for</strong> den<br />
administrative behandling af spildevandsudledninger.<br />
6.2 Procedure <strong>for</strong> tildeling af målsætning<br />
Proceduren <strong>for</strong> tildeling af målsætning indeholder en rent teknisk fase, hvor<br />
vandområdets <strong>for</strong>ureningstilstand og baggrundstilstand kortlægges, og en mere<br />
subjektiv fase, hvor de <strong>for</strong>skellige interesser afvejes, inden målsætningen<br />
fastlægges.<br />
1. Kortlægning af <strong>for</strong>ureningstilstand og belastning fra de enkelte<br />
<strong>for</strong>ureningskilder.<br />
Hertil benyttes data fra amternes tilsyn med vandområderne, og fra de<br />
kommunale spildevandsplaners oplysninger om spildevandsudledninger.<br />
2. Fastlæggelse af baggrundstilstand.<br />
Denne tilstand vurderes ud fra kendskab til op<strong>landet</strong>s geologi, nedbør,<br />
omgivende arealers vegetation og dyrknings<strong>for</strong>hold, afvanding,<br />
reguleringer mv. Denne tilstand fastlægges <strong>for</strong> at sikre, at vandområdet<br />
ikke tildeles en målsætning, som det ikke er realistisk at kunne opfylde.<br />
3. Indsamling af oplysninger om de interesser, der er knyttet til det<br />
<strong>på</strong>gældende vandområde.<br />
De fleste af de ofte modsatrettede interesser i tilknytning til et<br />
vandområde, varetages gennem anden lovgivning, feks. vandløbene som<br />
afledere af drænvand fra de omgivende arealer (Vandløbsloven), fred-<br />
ningsinteresser (Naturbeskyttelsesloven), og vandindvindingsinteresser<br />
(Vand<strong>for</strong>synings-loven), hvilke naturligvis ikke kan tilsidesættes, når en<br />
29
målsætning tildeles. Ligeledes kan der være væsentlige økonomiske<br />
interesser <strong>for</strong>bundet med produktionvirksomheders muligheder <strong>for</strong><br />
afledning af spildevand, som myndighederne ikke kan se bort fra.<br />
4. Konsekvensvurdering og afvejning af de <strong>for</strong>skellige interesser, der<br />
har betydning <strong>for</strong> den fremtidige recipientmålsætning.<br />
Denne del indebærer en subjektiv vurdering og prioritering af de<br />
interesser, der er tilknyttet det enkelte vandområde. Amtet skal i denne<br />
fase <strong>for</strong>søge at imødekomme de potentielle konflikter, der kan være<br />
tilknyttet en bestemt målsætning af vandområdet.<br />
5. Fastlæggelse af recipientmålsætning.<br />
Vandområdet tildeles en målsætning, og der redegøres <strong>for</strong>, hvilke<br />
<strong>for</strong>udsætninger, der ligger til grund <strong>for</strong> denne, samt <strong>for</strong>, hvornår det<br />
planlægges, at målsætningen skal være opfyldt, hvis dette ikke allerede er<br />
sket.<br />
(Miljøstyrelsen, 1983)<br />
6.3 Beskrivelse af målsætningerne<br />
Vandområderne tildeles overordnet en af følgende målsætninger:<br />
• Skærpet målsætning: Vandområder, som i særlig grad skal beskyttes mod<br />
kultur<strong>på</strong>virkninger.<br />
• Generel målsætning: Vandområder, som højest må være svagt <strong>på</strong>virket af<br />
menneskelige aktiviteter, der kan reguleres gennem regionalplanen.<br />
Vandområder, som ikke specifikt er nævnt i recipientkvalitetsplanen, har som<br />
udgangspunkt en generel målsætning.<br />
30
• Lempet målsætning: Vandområder, der tillades væsentligt <strong>på</strong>virkning af<br />
nærmere angivne menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem<br />
regionalplanen.<br />
Disse overordnede målsætninger specificeres nærmere <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige<br />
vandområder som angivet i tabel 3:<br />
Tabel 3: Beskrivelser af målsætninger <strong>for</strong> vandområder (Ringkøbing Amt, 2001).<br />
31
6.4 Konvertering til moniterbare krav<br />
Med tildelingen af en målsætning er rammerne <strong>for</strong> <strong>for</strong>valtningen af<br />
vandområderne sat, mens en gennemførelse af tiltag kræver mere håndgribelige<br />
krav. Myndighederne skal således efter målsætningsfasen beregne specifikke<br />
krav i <strong>for</strong>m af fysiske, kemiske og biologiske parametre, som skal overholdes<br />
<strong>for</strong>, at målsætningen kan <strong>for</strong>ventes at blive overholdt, eller opnået.<br />
Miljøstyrelsen angiver i sin vejledning om recipientkvalitetsmålsætning (1983)<br />
vejledende værdier <strong>for</strong> de <strong>for</strong>skellige parametre, men disse værdier vil dog<br />
afhænge meget af lokale <strong>for</strong>hold, <strong>for</strong>uden at de anvendte parametre ikke er ens<br />
<strong>for</strong> vandløb og søer.<br />
7 Administration <strong>på</strong> spildevandsområdet<br />
7.1 Baggrund<br />
Megen af den administrative praksis <strong>på</strong> spildevandsområdet, som vi kender den i<br />
dag, er grundlagt i <strong>for</strong>bindelse med Miljøbeskyttelseslovens og Lands- og<br />
Regionplanlovenes vedtagelse i 1973, og Kommuneplanlovens vedtagelse i<br />
1975. Indtil dette tidspunkt lå megen af den <strong>for</strong>urenings- og miljørelaterede<br />
lovgivning spredt i de kommunale sundhedsvedtægter, vandløbs- og<br />
vand<strong>for</strong>syningslovgivningen, og den var således også underlagt flere <strong>for</strong>skellige<br />
ministerier og administrative enheder. Med øget opmærksomhed <strong>på</strong><br />
<strong>for</strong>ureningsproblemer, og ikke mindst vigtigheden af <strong>for</strong>ebyggelse heraf,<br />
samledes lovgivningen der<strong>for</strong> med Miljøbeskyttelseslovens vedtagelse i 1973.<br />
Loven introducerede ”central <strong>for</strong>skriftsudarbejdelse” fra et egentligt<br />
<strong>for</strong>ureningsministerium, med en decentral myndighedsstruktur baseret <strong>på</strong> de<br />
"nye" kommuner og amtskommuner (AUC, 2001). Loven havde som et vigtigt<br />
element "planlægning som <strong>for</strong>ebyggende funktion", og dette overordnede<br />
32
princip udmøntede sig feks. <strong>for</strong> spildevandsområdets vedkommende i, at<br />
kommunerne blev <strong>for</strong>pligtet til at udarbejde spildevandsplaner.<br />
7.2 Spildevandstilladelser<br />
Miljøbeskyttelsesloven indeholder et generelt <strong>for</strong>bud mod at tilføre <strong>for</strong>urenende<br />
stoffer til vandmiljøet. Spildevand kan dog udledes til vandløb, søer eller havet<br />
efter <strong>for</strong>udgående indhentning af tilladelse (Miljøstyrelsen, 1999a).<br />
7.3 Myndighedsstruktur<br />
Kompetence<strong>for</strong>delingen <strong>på</strong> spildevandsområdet er bestemt af antallet af PE, der<br />
tilledes renseanlægget, eller der søges om udledningstilladelse til. Som<br />
hovedregel gælder det, at kommunen er myndighed <strong>for</strong> anlæg op til 30 PE,<br />
herunder også <strong>for</strong> spredt bebyggelse, mens amtet er myndighed <strong>for</strong> alle anlæg<br />
over denne størrelse (Miljøstyrelsen, 1999a).<br />
7.4 Spildevandsplanlægning<br />
7.4.1 Retsgrundlag<br />
Kommunerne skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §32 udarbejde en plan<br />
<strong>for</strong> bortskaffelse af spildevand fra kommunens industri og husholdninger. Loven<br />
angiver retningslinier <strong>for</strong> spildevandsplanens indhold.<br />
7.4.2 Spildevandsplanens indhold<br />
En række <strong>for</strong>hold med betydning <strong>for</strong> spildevandshåndteringen skal angives i<br />
kommunens spildevandsplan. Det drejer sig om oplysninger om eksisterende og<br />
planlagte kloakeringsområder og rense<strong>for</strong>anstaltninger, eksisterende og<br />
planlagte nedsivningsanlæg, samt ejerskabs<strong>for</strong>hold ved etablering af nye anlæg<br />
<strong>på</strong> spildevandsområdet. Vedtagelsen af loven om spildevand fra spredt<br />
33
ebyggelse indebærer, at kommunen, som noget nyt i<br />
spildevandsplanlægningen, ligeledes skal redegøre <strong>for</strong> tiltag <strong>på</strong><br />
spildevandsområdet <strong>for</strong> spredt bebyggelse. Herunder skal kommunen kortlægge<br />
og vurdere de enkelte ejendommes udledninger af spildevand til vandmiliøet.<br />
Samtidig skal de udarbejde en strategi til opfyldelse af de i<br />
recipientkvalitetsplanen fastsatte målsætninger <strong>for</strong> disse vandområder, samt<br />
anføre en tidsplan <strong>for</strong> <strong>for</strong>bedringernes gennemførelse. Ligeledes skal de<br />
økonomiske aspekter af spildevandshåndteringen fremgå af spildevandsplanen.<br />
7.4.3 Spildevandsplanens samspil med anden planlægning<br />
For at sikre en sammenhængende indsats i miljøbeskyttelsen sker<br />
spildevandsplanlægningen i tæt samspil med flere andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> planlægning.<br />
Spildevandsplanens rensekrav tager udgangspunkt i målsætningen <strong>for</strong><br />
recipienten. For at sikre overensstemmelse mellem kommunens udstedelse af<br />
krav til <strong>for</strong>bedret rensning og opfyldelse af recipientens målsætning, skal <strong>for</strong>slag<br />
til en spildevandsplan også fremsendes til amtet <strong>for</strong> en vurdering af, om de<br />
planlagte tiltag vil være tilstrækkelige. Ligeledes er der krav om, at en<br />
spildevandsplan skal være vedtaget senest halvandet år efter vedtagelsen af en<br />
regionplan eller et regionplanstillæg.<br />
Ved planlægningen af rense<strong>for</strong>anstaltninger <strong>for</strong> spredt bebyggelse skal der tages<br />
væsentligt hensyn til drikkevands<strong>for</strong>syningen, og udarbejdelsen af<br />
spildevandsplanen <strong>for</strong>egår der<strong>for</strong> i tæt samarbejde med vand<strong>for</strong>syningen. Det<br />
skal bla. sikres, at spildevand ikke udledes i nærheden af indvindingsanlæg til<br />
drikkevand. I regionplanlægningen udpeger amtet områder med drikkevandsin-<br />
teresser. Det skal der<strong>for</strong> ved planlægning af nedsivningsanlæg <strong>på</strong>ses, at disse<br />
ikke sker <strong>for</strong> tæt <strong>på</strong> grundvandsspejlet, så grundvands<strong>for</strong>ekomster, der i<br />
fremtiden skal inddrages i drikkevands<strong>for</strong>syningen, ikke <strong>for</strong>urenes.<br />
34
7.5 Krav om <strong>for</strong>bedret rensning af spildevand fra spredt<br />
bebyggelse<br />
Når det er konstateret, at udledninger af spildevand er medvirkende til, at et<br />
vandområde ikke lever op til sin målsætning, vil ejendomme, der udleder til<br />
dette område, blive mødt med et krav om <strong>for</strong>bedret rensning af <strong>spildevandet</strong>.<br />
7.5.1 Kortlægning af udledninger<br />
Inden kommunen kan <strong>på</strong>lægge en ejendom at <strong>for</strong>bedre rensningen af<br />
<strong>spildevandet</strong>, skal det <strong>på</strong>vises, at ejendommen udleder til netop det berørte<br />
vandområde. Kommunen har registreret de fleste udlednings<strong>for</strong>hold i<br />
<strong>for</strong>bindelse med ansøgninger om udledningstilladelse, og de fleste oplysninger<br />
vil kunne hentes her. Ofte vil et besøg <strong>på</strong> ejendomme omkring det berørte<br />
vandområde være <strong>på</strong> sin plads <strong>for</strong> at sikre, at der rent faktisk udledes til det<br />
<strong>på</strong>gældende vandområde. Størrelsen af den enkelte ejendoms udledning har<br />
ingen betydning, idet ingen har tilladelse til at <strong>for</strong>urene, og det er den samlede<br />
udledning af spildevand, der bestemmer, hvor <strong>på</strong>virket vandområdet bliver.<br />
7.5.2 Vurdering af rensebehov<br />
Når kortlægningen af spildevandsudledningerne fra den spredte bebyggelse er<br />
gennemført, skal kommunen vurdere hvilke tiltag, der må iværksættes, <strong>for</strong> at<br />
<strong>spildevandet</strong> renses tilstrækkeligt til, at recipienten kan leve op til målsætningen.<br />
Dette sker i <strong>for</strong>m af en vurdering af, hvilken renseklasse <strong>spildevandet</strong> skal<br />
renses til.<br />
7.5.3 Renseklasser<br />
Rensningen af <strong>spildevandet</strong> inddeles i klasser efter det minimum, som<br />
<strong>spildevandet</strong> skal renses <strong>for</strong>, og i hvilken grad, inden udledningen til recipienten.<br />
35
Tabel 4: Krævet stofreduktion <strong>for</strong> renseklasser der benyttes når kravene til rensning af<br />
spildevand fra spredt bebyggelse defineres (Miljøstyrelsen, 1999a).<br />
Renseklasse Organisk stof Total fos<strong>for</strong> Nitrifikation<br />
SOP 95 % 90 % 90 %<br />
SO 95 % 90 %<br />
OP 90 % 90 %<br />
O 90 %<br />
SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof, nitrifikation samt fos<strong>for</strong><br />
SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation<br />
OP: Reduktion af organisk stof og fos<strong>for</strong><br />
O: Reduktion af organisk stof<br />
Grunden til, at man vælger <strong>for</strong>skellige renseklasser med <strong>for</strong>skellige krav til<br />
rensegrader, når man har med små udledninger at gøre, skyldes, at udledningen<br />
ofte <strong>for</strong>egår sammen med drænvand, og at det der<strong>for</strong> er umuligt at måle<br />
koncentrationerne fra renseanlægget. Man fastsætter der<strong>for</strong> nogle standarder,<br />
som anlæggene skal kunne leve op til, og grupperer disse i renseklasser. Der<br />
opstilles ikke specifikke krav til det udledte, rensede spildevands<br />
koncentrationer af bestemte komponenter, som tilfældet er med større<br />
renseanlæg, idet udledningerne som oftest sker stødvist, og i høj grad <strong>på</strong>virkes af<br />
nedbørsmængder, især i de mange tilfælde hvor <strong>spildevandet</strong> udledes via<br />
markdræn.<br />
7.5.4 Vurdering af anvendelig teknik<br />
Når en <strong>på</strong>krævet renseklasse er fastlagt, skal det vurderes, hvilke tekniske<br />
løsninger der er mulige <strong>for</strong> den enkelte ejendom til at rense <strong>spildevandet</strong> til den<br />
krævede renseklasse. Man har <strong>for</strong>ventet, at det langt de fleste steder vil være<br />
mest hensigtsmæssigt at etablere et nedsivningsanlæg (se afsnit 9.3.2), idet dette<br />
36
anlæg er både let og billigt at etablere og vedligeholde. Der kan dog <strong>for</strong>ekomme<br />
<strong>for</strong>hold, hvor etablering af nedsivning ikke er muligt pga. jordbundens<br />
beskaffenhed, grundvandsspejlets højde, eller hvor det ikke er muligt at<br />
overholde afstandskravene til andre nedsivningsanlæg, vandindvindinger,<br />
vandløb, søer eller havet (Miljøstyrelsen, 1999a). Det er naturligvis også en<br />
mulighed at etablere en anden type anlæg, så længe dette lever op til den<br />
<strong>på</strong>krævede renseklasse.<br />
7.5.5 Udstedelse af <strong>på</strong>bud om <strong>for</strong>bedret spildevandsrensning<br />
Når de nødvendige oplysninger omkring afløbs<strong>for</strong>hold, rensekrav og anvendelig<br />
teknik er tilvejebragt, vil kommunen udstede et <strong>på</strong>bud om, at den <strong>for</strong>bedrede<br />
rensning skal gennemføres. Dette <strong>på</strong>bud kan ikke <strong>på</strong>klages til højere myndighed<br />
(Miljøstyrelsen, 1999a), men man har dog altid mulighed <strong>for</strong> at bringe sagen <strong>for</strong><br />
domstolene.<br />
Der er mulighed <strong>for</strong>, at en borger, der kan blive mødt med et krav om <strong>for</strong>bedret<br />
spildevandsrensning, kan gøre indsigelse allerede inden <strong>på</strong>buddet udstedes.<br />
Første gang er ved den offentlige høring af regionplanen inden denne vedtages i<br />
amtsrådet, anden gang er ved offentliggørelsen af spildevandsplanen, før denne<br />
vedtages i byrådet. Hvis disse indsigelsesmuligheder skal benyttes, kræver det<br />
naturligvis en aktiv deltagelse af borgeren selv.<br />
7.5.6 Tilslutning til kommunal kloak<strong>for</strong>syning<br />
Udstedes <strong>på</strong>bud om bedre rensning er kommunen efter den nye lov (Lov nr. 325<br />
af 14. maj 1997) <strong>for</strong>pligtet til at tilbyde tilslutning til den kommunale<br />
kloak<strong>for</strong>syning. Dette vil som oftest ikke betyde, at ejendommen tilsluttes<br />
kloaknettet, men at kloak<strong>for</strong>syningen mod betaling af et tilslutningsbidrag vil<br />
<strong>for</strong>estå installation og drift af det <strong>på</strong>krævede spildevandsanlæg.<br />
37
7.5.7 Vandområdeopland bør behandles som helhed<br />
Miljøstyrelsen anbefaler kommunerne at udstede <strong>på</strong>bud til et helt vandområdes<br />
opland <strong>på</strong> samme tid. Naboer taler sammen, og det er vigtigt, at<br />
sagsbehandlingen er konsekvent og standardiseret, således at den enkelte borger<br />
føler sig retfærdigt behandlet. Især i områder, hvor <strong>for</strong>skellige husstande bliver<br />
<strong>på</strong>budt <strong>for</strong>skellige installationer/rensekrav (se afsnit 11), er det vigtigt at<br />
in<strong>for</strong>mere om baggrunden <strong>for</strong> tiltagene.<br />
7.6 Økonomiske <strong>for</strong>hold<br />
7.6.1 Berørte ejendomme<br />
Vælger borgeren at tilslutte sig kloak<strong>for</strong>syningen, skal der betales<br />
vandafledningsafgift, selvom vandet ikke ledes til et egentligt større renseanlæg.<br />
Det er frit <strong>for</strong> den enkelte borger at vælge et andet anlæg end det af kommunen<br />
<strong>for</strong>eslåede, blot det ønskede anlæg lever op til rensekravet, og installationen<br />
<strong>for</strong>estås af borgeren selv. Hvad der er økonomisk mest <strong>for</strong>delagtigt <strong>for</strong> den<br />
enkelte ejendom, vil afhænge af hvilket anlæg, der som minimum skal etableres.<br />
I tabel 5 angives de typer af renseanlæg, man vurderer, kan anvendes til<br />
<strong>for</strong>bedret spildevandsrensning ved spredt bebyggelse, samt anslåede priser <strong>på</strong> de<br />
<strong>for</strong>skellige anlæg. Tabellen viser de faktiske omkostninger ved etablering af et<br />
renseanlæg. Til denne vurdering er der i tabellen neden<strong>for</strong> <strong>for</strong>etaget en<br />
beregning af nutidsværdien ved at kapitalisere driftsudgifterne over en 20-årig<br />
periode med en rente <strong>på</strong> 7%, plus anlægsinvesteringen. Dette giver et udtryk <strong>for</strong>,<br />
hvor meget der skal investeres ved etableringen <strong>for</strong>, at anlægget er betalt,<br />
samtidig med, at driftsudgifterne <strong>for</strong> de næste 20 år også er betalt. Eksempelvis<br />
vil et anlæg, der er billigt at etablere, men dyrt i drift, have en høj nutidsværdi.<br />
38
Tabel 5: Udgifter til spildevandsrensning ved <strong>for</strong>skellige løsninger (Varde Kommune,<br />
2001).<br />
Anlægstype Nutidsværdi kr.<br />
inkl. moms 2001<br />
39<br />
Anlægsomkostnin<br />
ger kr. inkl. moms<br />
Årlige<br />
driftsudgifter kr.<br />
inkl. moms *)<br />
Nedsivningsanlæg 25.000 20.000 495<br />
Nedsivningsanlæg med<br />
pumpe<br />
31.500 25.000 595<br />
Nedsivningsanlæg i<br />
sandmile<br />
36.500 30.000 595<br />
Biologisk<br />
sandfilteranlæg<br />
48.000 40.000 750<br />
Typegodkendt<br />
minirenseanlæg<br />
130.500 60.000 6.650<br />
Pilerenseanlæg 60.500 50.000 1.000<br />
Rodzoneanlæg 40.500 30.000 1.000<br />
Medlemskab af<br />
Spildevands<strong>for</strong>syningen<br />
45.500 24.150 2.000**<br />
*) Driftsudgifterne er baseret <strong>på</strong> <strong>for</strong>ventede omkostninger til bl.a. tømning af<br />
hustank, strøm til pumpe og/eller renseproces, service, kemikalier og<br />
spildevandsafgift til staten.<br />
**) Vandafledningsafgiften er baseret <strong>på</strong> vandafledningsbidraget (12,50 kr. i 2001<br />
inkl. moms og et vand<strong>for</strong>brug <strong>på</strong> 140 m 3 /år).<br />
Tabellen viser, at det normalt er en <strong>for</strong>del <strong>for</strong> ejeren selv at stå <strong>for</strong> anlæggelse og<br />
driften af et nedsivningsanlæg, hvor dette er muligt, da nutidsværdien her<strong>for</strong> er<br />
væsentlig lavere end den offentlige tilslutningsafgift (plus den årlige<br />
vandafledningsafgift). Derimod vil et biologisk minirenseanlæg være væsentligt<br />
dyrere i både etablering og drift. Den høje nutidsværdi peger <strong>på</strong>, at det med<br />
<strong>for</strong>del kan overlades til den kommunale kloak<strong>for</strong>syning at <strong>for</strong>estå etableringen. I<br />
priserne er der ikke indregnet udgifter til mulig omlægning af septiktank og egne<br />
kloakledninger, da ejeren selv skal afholde sådanne udgifter, uanset om<br />
anlægget bliver kommunalt eller privat.
7.6.2 Den kommunale kloak<strong>for</strong>syning<br />
Differencen, mellem det beløb borgeren betaler <strong>for</strong> kloaktilslutningen og den<br />
reelle pris <strong>for</strong> anlægget, afholdes i første omgang af kommunen. Da den danske<br />
kloak<strong>for</strong>syningsvirksomhed bygger <strong>på</strong> et ”hvile i sig selv”-princip, er det dog i<br />
sidste ende alle brugere, og dermed de fleste borgere i kommunen, der kommer<br />
til at finansiere anlæggene. Såfremt et stort antal ejendomme vælger at benytte<br />
muligheden <strong>for</strong> tilslutning til kloak<strong>for</strong>syningen, kan det betyde væsentlige<br />
investeringer i nye anlæg med øgede driftsomkostninger til tilsyn og<br />
vedligeholdelse af disse anlæg til følge. Disse øgede udgifter skal således<br />
afholdes af brugerne, og vil sandsynligvis medføre prisstigninger i<br />
vandafgifterne. Kommunerne har indberettet <strong>for</strong>ventede prisstigninger <strong>på</strong> "nogle<br />
få procent", og kun få kommuner vurderer, at skulle hæve<br />
vandafledningsbidraget med op til de tilladte 15% (Bielecki et al., 2001).<br />
Miljøstyrelsen vurderer, at kun få kommuner vil opleve store stigninger. Der<br />
skal dog gøres opmærksom <strong>på</strong>, at statusrapporten er udarbejdet <strong>på</strong> grundlag af<br />
data fra år 1999 fra et begrænset antal kommuner, nemlig de der <strong>på</strong> daværende<br />
tidspunkt havde vedtaget en spildevandsplan. Miljøstyrelsen konkluderer der<strong>for</strong>,<br />
at det er <strong>for</strong> tidligt at vurdere de økonomiske konsekvenser <strong>på</strong> landsplan som<br />
følge af reglen om kontraktligt medlemskab (Miljøstyrelsen, 2001d).<br />
8 EU’s Vandrammedirektiv<br />
Efter gennemgangen af den hidtidige lovgivning og <strong>for</strong>valtning <strong>på</strong><br />
spildevandsområdet er det passende at rette blikket mod Europa-Parlementets og<br />
Rådets direktiv (2000/60/EF af 23. oktober 2000) om fastlæggelse af en ramme<br />
<strong>for</strong> EU’s miljøpolitiske <strong>for</strong>anstaltninger <strong>på</strong> vandområdet.<br />
40
8.1 Baggrund<br />
Baggrunden <strong>for</strong> vedtagelse af Vandrammmedirektivet skal findes i de<br />
ministerseminarer, som blev afholdt i slutningen af 80’erne og starten af<br />
90’erne, hvor ønsket om en fælles vandpolitik blev drøftet. I konklusionerne fra<br />
disse seminarer blev det gjort klart, at det var nødvendigt med nye initiativer, <strong>for</strong><br />
<strong>på</strong> lang sigt at undgå en <strong>for</strong>ringelse af ferskvandskvaliteten og overudnyttelse af<br />
ferskvandsressourcerne (Miljøstyrelsen, 2000b).<br />
Vandrammedirektivet må betegnes som den vigtigste nyhed i europæisk<br />
vandlovgivning. Direktivet vil uden tvivl komme til at spille en vigtig rolle <strong>for</strong><br />
fremtidens lovgivning i Danmark, da rammerne <strong>for</strong> den fremtidige <strong>for</strong>valtningen<br />
af vandområdet i Danmark er beskrevet i dette. Danmark er <strong>på</strong> en del punkter<br />
godt rustet til de krav, der nu stilles fra EU, men der er dog også mange<br />
områder, der skal ændres væsentligt <strong>for</strong>, at vi kan leve op til<br />
Vandrammedirektivet. Som noget nyt er der i Vandrammedirektivet rettet fokus<br />
mod de biologiske/økologiske <strong>for</strong>hold, hvilket vil sige, at dets primære <strong>for</strong>mål er<br />
at sikre gode levevilkår <strong>for</strong> både planter, dyr og mennesker (Andersen et al.,<br />
2001).<br />
Vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at de enkelte EU<br />
lande i national lovgivning kan fastsætte strengere krav til beskyttelse af det<br />
fremtidige vandmiljø, end det kræves i direktivets bestemmelser (Miljøstyrelsen,<br />
2000b).<br />
Inden <strong>for</strong> miljøområdet har EU-landene etableret et u<strong>for</strong>melt samarbejde om<br />
implementeringen af Vandrammedirektivet. Det betyder, at landene kan trække<br />
<strong>på</strong> hinandens erfaringer og faglig viden og derved muligvis løse problemerne <strong>på</strong><br />
en bedre og billigere måde (Miljøstyrelsen, 2001c).<br />
41
8.2 Vandrammedirektivet og dansk miljøadministration<br />
Vandrammedirektivet skal være implementeret i den nationale lovgivning senest<br />
3 år efter dets ikrafttrædelse, det vil sige senest den 22/12 2003. Hermed menes,<br />
at de administrative rammer <strong>for</strong> fremtidens <strong>for</strong>valtning af vandområderne skal<br />
være <strong>på</strong> plads. Der er meget længere frister <strong>for</strong> gennemførelse af de enkelte<br />
elementer, der skal gøre det muligt at nå frem til direktivets <strong>for</strong>mål om at opnå<br />
god tilstand <strong>for</strong> både overfladevand og grundvand (Andersen et al., 2001). At<br />
der er tale om lange tidsfrister illustreres af, at opfyldelse af miljømål <strong>for</strong><br />
overfladevand og grundvand er sat til at skulle være opnået senest 15 år efter<br />
direktivets ikrafttrædelse, med mulighed <strong>for</strong> yderligere 12 års <strong>for</strong>længelse.<br />
Forlængelsen kan opnås, hvis <strong>for</strong>bedringerne er af en sådan størrelse, at de<br />
teknisk set ikke kan klares inden <strong>for</strong> tidsrammen <strong>på</strong> 15 år (EU, 2000).<br />
Vandrammedirektivet indeholder en beskrivelse af, hvorledes de administrative<br />
enheder skal oprettes. For Danmark vil dette betyde, at der skal oprettes mindst<br />
3 vandområdedistrikter. Her er Jylland/Fyn, Sjælland/Lolland-Falster og<br />
Bornholm <strong>for</strong>eløbig skitseret som en mulig inddeling (Miljøstyrelsen, 2000c).<br />
Vandområdedistrikterne baseres <strong>på</strong> de naturlige grænser <strong>for</strong> vandløbsoplandene<br />
og tager altså ikke hensyn til de nuværende kommune- og amtsgrænser, som<br />
miljøadministrationen i dag er underlagt. Dette giver således en bedre kobling<br />
mellem det enkelte vandområdeopland og dets <strong>for</strong>valtning. For hver<br />
vandområdedistrikt udpeges en ansvarlig myndighed, som skal udarbejde en<br />
vandområdeplan, der omfatter hele vandområdedistriktet og som skal stå <strong>for</strong><br />
udarbejdelse og drift af et overvågningsprogram. Overvågningsprogrammet ser<br />
ret omfattende ud og der skal uden tvivl bruges betydelige ressourcer. I<br />
Danmark er dette allerede tilfældet i <strong>for</strong>m af amternes tilsyn og det nationale<br />
overvågning program (NOVA 2003), så det <strong>for</strong>ventes ikke, at der bliver tale<br />
42
yderligere udgifter. Det vil sikkert være muligt at tilpasse de nuværende tilsyn,<br />
så de kan leve op til kravene (Andersen et al., 2001).<br />
Fremover skal der laves økonomiske analyser af vandanvendelsen. I direktivet<br />
er kræves det, at alle medlemslande senest i år 2010 har sikret, at<br />
prissætningspolitiken tilskynder brugerne til at anvende vandressourcerne så<br />
effektivt som muligt (EU, 2002). Loven om betalingsregler <strong>for</strong><br />
spildevandsanlæg mv. regulerer i dag økonomien i de kommunale<br />
kloak<strong>for</strong>syninger og indeholder økonomiske instrumenter, der gerne skulle have<br />
en sådan adfærdsregulerende effekt <strong>på</strong> tilledningen af spildevand til<br />
renseanlæggene (Miljøstyrelsen, 2001b).<br />
Vandrammedirektivet vil <strong>på</strong> mange punkter få direkte indflydelse <strong>på</strong> de<br />
offentlige administrative procedurer. Et stort arbejde med at kortlægge områder,<br />
hvor praksis, og evt. lovgivning, skal ændres, er allerede iværksat. Eksempelvis<br />
skal regionplanlægningens recipientkvalitetsmålsætning redigeres, idet<br />
direktivet arbejder med 5 kvalitetsklasser <strong>for</strong> overfladevand (høj, god, moderat,<br />
ringe og dårlig) og 2 kvalitetsklasser <strong>for</strong> grundvand (god og dårlig). De hidtil<br />
anvendte målsætningskriterier (se afsnit 6.3) skal således tilpasses det nye<br />
system (Andersen et al., 2001). For at opnå et moniterbart og gennemskueligt<br />
system, må EU landenes kriterier harmoniseres og standardiseres.<br />
43
9 RENSNING AF SPILDEVAND<br />
9.1 Generelt<br />
Husspildevand i landområder kan udledes urenset, eller det kan undergå en<br />
teknisk rensning til en vis grad af renhed ved anvendelse af en af flere mulige<br />
metoder, eller kombinationer af metoder. Spildevandet kan udledes til vandløb,<br />
sø, kyst eller et vådområde, feks. en eng eller en rismark. Alternativt kan det<br />
benyttes til overrisling eller nedsives.<br />
Der har været tradition <strong>for</strong>, at husholdninger i spredt bebyggelse har udledt<br />
spildevand gennem et simpelt system, bestående af en septiktank og en<br />
sivebrønd, eller udledning til et markdræn. Mere primitive anlæg, hvor<br />
toiletaffald nedgraves eller spredes som gødning, og hvor hus<strong>spildevandet</strong> blot<br />
ledes bort fra husene via en simpel åben rende og flyder ud <strong>på</strong> jordoverfladen<br />
tæt ved bebyggelsen, var almindeligt i Danmark <strong>for</strong> ikke så længe siden, og er<br />
stadig almindelig praksis i mange dele af verden.<br />
Rensning af spildevand har primært til <strong>for</strong>mål at fjerne indholdet af organisk<br />
materiale, kvælstof og fos<strong>for</strong>. På hvilken måde og hvor effektivt dette sker<br />
afhænger af hvilken type renseanlæg, der anlægges.<br />
Spildevandets mange <strong>for</strong>skellige bestanddele kan undergå separation,<br />
nedbrydning og omdannelse i et renseanlægs <strong>for</strong>skellige sektioner. Det følgende<br />
afsnit vil give en generel introduktion til spildevandsrensningens primære<br />
processer, som groft kan opdeles i tre <strong>for</strong>skellige generelle processer, mekanisk,<br />
biologisk og kemisk rensning.<br />
44
9.2 Mekanisk rensning<br />
Den mekaniske rensning af spildevand involverer riste og en tank til<br />
bundfældning. Formålet med en bundfældningstank er at fjerne bundfældeligt<br />
materiale (massefylde >1) og flydestoffer (massefylde
omsætningen i disse ”klumper” kan blive meget høj. Den kraftige beluftning i<br />
renseanlæggets aerobe tank bevirker, udover iltningen, at slammet slås i stykker,<br />
hvilket gør at det aktive slam hele tiden er i vækst og dermed omsætter stofferne<br />
i <strong>spildevandet</strong>. En del af det aktive slam recirkuleres <strong>for</strong> at opretholde en god<br />
bestand af aktive mikroorganismer (Winther et al., 1998).<br />
Størstedelen af de store danske renseanlæg og de mere avancerede<br />
minirenseanlæg, er baseret <strong>på</strong> anvendelsen af aktivt slam, og flere af de mindre,<br />
lavteknologiske anlæg, samt nogle minirenseanlæg er baseret <strong>på</strong> dannelsen af<br />
biofilm.<br />
9.3.1 Fjernelse af organisk materiale<br />
Ved den biologiske rensning fjernes organisk materiale, som består af et utal af<br />
kemiske <strong>for</strong>bindelser, idet mikroorganismer udnytter det energirige organiske<br />
stof til vækst. Samtidig sker der en frigivelse af vand, kuldioxid, næringsstoffer<br />
mv. til omgivelserne. Den <strong>for</strong>enklede biokemiske omsætning af organisk stof,<br />
er:<br />
9.3.2 Omdannelse af kvælstof<br />
(CH2O) + O2 → CO2 + H2O + energi<br />
Råt spildevand indeholder store mængder kvælstof, hvor størstedelen findes i<br />
<strong>for</strong>m af organisk bundet kvælstof og ammonium. Idet ammonium er giftigt <strong>for</strong><br />
fisk og smådyr i vandmiljøet, er et af kravene til <strong>for</strong>bedret rensning af<br />
spildevand i det åbne land, at <strong>spildevandet</strong>s indhold af kvælstof omdannes til en<br />
ikke-giftig <strong>for</strong>bindelse inden udledning. Dette sker ved omdannelsen af<br />
ammonium til nitrat, i en proces der kaldes nitrifikation.<br />
46
Nitrifikation<br />
Denne proces sker i to trin, og involverer to <strong>for</strong>skellige typer bakterier. Første<br />
trin udføres bla. af bakterien Nitrosomonas, der omdanner ammonium til nitrit<br />
(NO2 - ). Nitrit omdannes videre af Nitrobacter til nitrat (NO3 - ). Begge processer<br />
kræver tilstedeværelse af ilt. Nitrifikationens totale kemiske proces:<br />
NH4 + + O2 → NO3 - + H2O + H + + energi<br />
Omdannes ammonium ikke til nitrat inden udledning, vil denne proces som<br />
tidligere finde sted i det vandområde, der modtager <strong>spildevandet</strong>. Da processen<br />
<strong>for</strong>bruger ilt, kan dette medføre iltmangel. Der er altså flere grunde til, at der<br />
stilles krav om omdannelse af kvælstof i rensningen.<br />
Denitrifikation<br />
Denitrifikation er den proces, der skal <strong>for</strong>løbe, <strong>for</strong> at nitrat omdannes til frit<br />
kvælstof, N2. N2 afgives til atmosfæren og fjernes <strong>på</strong> denne måde fra systemet.<br />
Den denitrificerende bakterie er Pseudomonas denitrificans, som under iltfrie<br />
(anoxiske) <strong>for</strong>hold kan bruge den ilt, som er bundet i nitrat til at omdanne<br />
organisk stof til kuldioxid og vand.<br />
C5H7NO2 + NO3 - → CO2 + N2 + NH3 + OH - + energi<br />
Nitrifikation og denitrifikation er, som al anden biologisk aktivitet,<br />
temperaturafhængig. Jo højere temperatur, jo større omsætning. De<br />
nitrificerende bakteriernes optimale temperaturer ligger <strong>på</strong> ca. 35 grader. Dette<br />
kan i vinterperioder medføre, at nitrifikationen nedsættes (Andersen et al.,<br />
1993).<br />
47
Kvælstof fjernes i den biologiske renseproces ved at cirkulere vandet mellem en<br />
oxisk og en anoxisk tank med aktivt slam. Det er <strong>på</strong> denne måde man udnytter<br />
<strong>for</strong>skellige bakteriers egenskaber, idet én type bakterier under oxiske <strong>for</strong>hold<br />
kan omdanne kvælstof til <strong>for</strong>bindelser, der kan udnyttes af andre bakterier under<br />
anoxiske <strong>for</strong>hold.<br />
9.3.3 Fos<strong>for</strong>fjernelse<br />
Kun en lille del af <strong>spildevandet</strong>s indhold af fos<strong>for</strong> fjernes biologisk ved de<br />
naturlige mikrobielle processer. En effektiv fos<strong>for</strong>fjernelse i de lavteknologiske<br />
anlæg kan der<strong>for</strong> kun opnås, hvor der kan ske en effektiv binding i anlæggets<br />
substrat.<br />
9.4 Kemisk rensning<br />
Med kemisk rensning af husspildevand refereres sædvanligvis til fjernelse af<br />
fos<strong>for</strong> ved fældning med kemikalier, idet kun en mindre del af <strong>spildevandet</strong>s<br />
indhold af fos<strong>for</strong> kan fjernes ved biologisk rensning. Der kan anvendes<br />
aluminiumsulfat, ferriklorid, ferrosulfat eller kalk. Resultatet af processen er<br />
udfældning af de fos<strong>for</strong>holdige <strong>for</strong>bindelser, og disse fjernes ved at føre<br />
<strong>spildevandet</strong> gennem en mekanisk rensning (Winther et al., 1998).<br />
På nogle mindre anlæg til spredt bebyggelse vil en enhed til fos<strong>for</strong>fældning blive<br />
installeret som den sidste komponent (Faaborg Værft, 2002).<br />
9.5 Slamhåndtering<br />
Fra de <strong>for</strong>skellige renseprocesser opstår der restprodukter, hovedsageligt i <strong>for</strong>m<br />
af slam. Det er primært slam fra den mekaniske rensning, og i visse tilfælde<br />
slam fra kemisk fos<strong>for</strong>fældning. Bundfældningstanken tømmes mindst een gang<br />
48
om året, og slammet køres til rensning i et større renseanlæg, afhængigt af den<br />
enkelte kommunes praksis.<br />
10 Anlæg<br />
Spildevandet skal renses til den renseklasse som angives i kommunens<br />
spildevandsplan. Da der er mange ejendomme i det åbne land, der <strong>for</strong> fremtiden<br />
vil blive mødt med et <strong>på</strong>bud om <strong>for</strong>bedret rensning, er det vigtigt, at der er<br />
anlæg, der kan bruges til spildevandsrensning <strong>for</strong> spredt bebyggelse. Der er flere<br />
mulige anlægstyper, som <strong>for</strong>ventes anvendt i Danmark.<br />
10.1 Bundfældningstanken<br />
Formålet med bundfældningstanken er, ved en mekanisk rensning, at sikre en<br />
effektiv bundfældning af slam og separation af flydestoffer.<br />
Figur 3: Principskitse af bundfældningstank (Winther et al., 1998)<br />
49
Selve bundfældningstanken kan bestå af mellem 1 og 3 kamre (mindst to kamre<br />
i henhold til danske regler). Tilløb og afløb skal være <strong>for</strong>synet med et T-stykke,<br />
som <strong>for</strong>hindrer tilstopning i disse. Ved at bygge tankene med flere kamre sikres<br />
længst mulig transportvej <strong>for</strong> <strong>spildevandet</strong>. Det betyder lavere gennem-<br />
strømningshastigheder i tanken, hvilket <strong>for</strong>hindrer turbulens i tanken og derved<br />
sikrer en mere effektiv separation af organisk stof. Samtidig skal der være<br />
højdetab mellem kamrene, så vandet passerer den rigtige vej igennem tanken,<br />
idet gravitationen skaber fremdriften. For at tilbageholde flydestofferne i<br />
bundfældningstanken, placeres udløbet dykket under vandoverfladen.<br />
I bundfældningstanken sker der kun en lille, anaerob omsætning. Ved denne<br />
omsætning kan der produceres gasser, som ved <strong>for</strong> kraftig turbulens i tanken,<br />
kan sive til overfladen og give lugtgener.<br />
Ifølge danske regler skal en bundfældningstank være det første led i enhver <strong>for</strong>m<br />
<strong>for</strong> spildevandsrensning.<br />
10.2 Nedsivningsanlæg<br />
Formålet med nedsivning er, at vandet renses under dets vej gennem jordlagene,<br />
og at der er ikke sker udledning til vandområder fra anlægget. I jorden sker en<br />
filtrering, ionbytning, adsorption (vedhæftning), udfældning, samt omdannelse<br />
af det organiske og uorganiske stof (Winther et al., 1998). På sandkornene i<br />
jorden findes en naturlig bakterieflora, som omdanner det organiske stof.<br />
Nedsivning lever op til kravene om kvælstof- og fos<strong>for</strong>fjernelse, dvs.<br />
renseklasserne O, OP, SO og SOP .<br />
50
Figur 4: Principskitse af nedsivningsanlæg (Winther et al., 1998)<br />
Spildevandet bliver ledt fra bundfældningstanken til nedsivningsanlægget, enten<br />
ved gravitation eller ved pumpning. Siveanlægget (Figur 4) består af dræn, som<br />
<strong>for</strong>deler <strong>spildevandet</strong> i hele nedsivningsanlægget, som er lagt ud over et stort<br />
areal. Fordelerrørene lægges <strong>på</strong> nøddesten, så vandet har nemt ved at sive ned.<br />
Sivedrænene lægges under hensyntagen til terræn<strong>for</strong>hold og jordbundstype. De<br />
skal ned i frostfri dybde, hvilket vil sige mindst 60 cm. Måske egner jorden sig<br />
slet ikke til nedsivning, da jorden skal være sandholdig. Samtidig er det svært at<br />
kontrollere rensningen af det nedsivende vand. Et nedsivningsanlæg er ikke<br />
anvendeligt hvor grundvandsstanden er høj, da det <strong>for</strong>ringer rensningen og kan<br />
give anledning til <strong>for</strong>urening af grundvandet. Der<strong>for</strong> lægges nedsivningsanlæg<br />
ikke tættere <strong>på</strong> drikkevandsboringer end 300 m, og tættere <strong>på</strong> andre<br />
vandindvindingsanlæg end 150 m (Miljøstyrelsen 1999a), og ligeledes kan<br />
afstanden mellem flere nedsivningsanlæg være kritisk.<br />
Nedsivningsanlæg er en relativ god og billig løsning til spildevandsrensning ved<br />
spredt bebyggelse, og som samtidig kræver meget lidt vedligeholdelse. En<br />
højtryksspuling af sivedrænene hvert 5. – 10. år kan evt. være nødvendig.<br />
Et tidligere anvendt nedsivningsanlæg til rensning af spildevand fra spredt<br />
bebyggelse er de såkaldte sivebrønde. I dette anlæg <strong>for</strong>deles <strong>spildevandet</strong> dog<br />
51
over et <strong>for</strong>holdsvist lille areal, denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> spildevandsrensning skønnes ikke<br />
længere at være tilstrækkelig, og er ikke længere tilladt efter danske normer<br />
(Winther et al., 1998). Det kan dog være en billig løsning <strong>for</strong> steder hvor der <strong>for</strong><br />
nuværende ingen rensning sker overhovedet, eksempelvis i u-lande.<br />
10.3 Biologiske sandfiltre<br />
Anlægget virker i princippet som et nedsivningsanlæg, men i stedet <strong>for</strong> at sive<br />
ned gennem jorden til grundvandet, ledes <strong>spildevandet</strong> gennem et sandfilter og<br />
derefter til et vandområde. Sandfiltret er nedgravet, og beklædt med en<br />
membran af geotekstil, således at anlægget virker som en tank, hvor vandet<br />
ledes ind fra toppen, og det rensede spildevand udledes via et dræn i bunden til<br />
recipienten (Miljøstyrelsen, 1999c).<br />
Figur 5: Principskitse af biologisk sandfilter (Winther et al., 1998)<br />
Sandfiltret fjerner store mængder af organisk stof og suspenderet stof. Samtidig<br />
sker der nitrifikation af <strong>spildevandet</strong>s kvælstof. Sandfiltret lever op til<br />
renseklasserne O og SO, men renser ikke <strong>for</strong> fos<strong>for</strong>.<br />
52
Sandfiltrets filtermateriale består af sand eller grus med en lavtykkelse <strong>på</strong><br />
omkring 1 m. Filtrene skal med jævne mellemrum renses <strong>for</strong> ophobet materiale,<br />
idet gennemstrømning ellers hindres.<br />
10.4 Rodzoneanlæg<br />
Rensning af spildevand i rodzoneanlæg omtales ofte som grøn<br />
spildevandsrensning. Dette blev introduceret i Danmark i begyndelsen af<br />
firserne, idet man ønskede bedre rensning af spildevand, baseret <strong>på</strong> ikke<br />
energikrævende metoder med et minimum af vedligehold. Betegnelsen ”grøn”<br />
refererer både til de lave ressourcekrav, og til at metoden er baseret <strong>på</strong><br />
omsætning af de <strong>for</strong>skellige stoffer i spildevand, i og omkring grønne planter.<br />
Konceptet er under <strong>for</strong>tsat udvikling, hvor der bla. eksperimenteres med<br />
<strong>for</strong>skellige planters egnethed i anlæggene.<br />
Rødderne fra sumpplanter, som regel tagrør, sørger <strong>for</strong>, at vandet kan flyde frit<br />
gennem en porøs rodzone, og samtidig holder de anlægget frostfrit. Der sker<br />
ligeledes i rodzoneanlægget en fikseringen af metaller mm. i det døde organiske<br />
materiale (Andersen et al., 1993).<br />
Der findes i dag to hovedtyper af rodzoneanlæg, hvor vandet enten bliver ledt<br />
horisontalt eller vertikalt gennem beplantningens rodzone. Kombinationer af<br />
disse bliver også anvendt.<br />
10.4.1 Horisontalt flow<br />
Denne type rodzoneanlæg er beplantede grusfiltre, hvor igennem <strong>spildevandet</strong><br />
løber horisontalt (Figur 6). Planternes funktion er at holde jorden porøs og i<br />
nogen grad tilføre ilt gennem de hule rødder til de mikrobielle omsætninger, der<br />
sker i rodzonen (COWIconsult, 1991). Rodzoneanlæg med horisontalt flow<br />
53
fjerner effektivt organisk materiale fra <strong>spildevandet</strong>, <strong>for</strong> kvælstof og fos<strong>for</strong> er<br />
rensningsgraden til gengæld kun <strong>på</strong> ca. 30%. Disse anlæg er altså ikke specielt<br />
effektive over<strong>for</strong> andet end organisk materiale, og lever kun op til renseklasse O.<br />
Der er desuden ikke megen erfaring med små anlæg op til 5 PE, altså anlæg i<br />
den størrelsesorden der ville være relevant <strong>for</strong> enkeltliggende ejendomme i det<br />
åbne land, og man må nok <strong>for</strong>vente, at kun få husstande vil vælge denne løsning<br />
indtil disse anlæg er bedre udviklede (Raahauge et al., 2001).<br />
Et af problemerne med disse anlæg er, at der ved vandret gennemstrømning<br />
risikeres overfladeafstrømning og kanaldannelse, så kontakten med<br />
mikroorganismerne i rodzonen ikke er tilstrækkelig til en tilfredsstillende<br />
rensning (Winther et al., 1998).<br />
Figur 6: Principskitse af rodzoneanlæg med horisontalt flow (Winther et al., 1998)<br />
10.4.2 Vertikalt flow<br />
De nye typer af rodzoneanlæg er beplantede filteranlæg med vertikal<br />
vandstrømning (Figur 7). Anlægget fungerer i princippet som et biologisk<br />
sandfilter. Spildevandet risler ned gennem et ikke-vandmættet substrat, feks.<br />
grus, hvor det bliver bedre iltet, sammenlignet med anlæg med horisontalt flow.<br />
Spildevandet ender derefter i dræn og bliver ført væk. Rodzoneanlæg med<br />
vertikalt flow har en bedre renseeffekt end anlæg med horisontalt flow, hvilket<br />
skyldes, at vandet har større kontakt med mikroorganismerne i rodzonen og ned<br />
54
gennem substratet. Omsætningen af kvælstof er ligeledes bedre i denne type<br />
anlæg, pga. de bedre ilt<strong>for</strong>hold. Ydermere vælges filtergrus med et stort<br />
fos<strong>for</strong>bindende potentiale, <strong>for</strong> at sikre en effektiv fjernelse af dette næringsstof,<br />
som oftest ikke fjernes mikrobielt fra <strong>spildevandet</strong> i tilstrækkelig grad til at<br />
grønne anlæg kan leve op til rensekravene.<br />
Figur 7: Principskitse af rodzoneanlæg med vertikalt flow (Miljøstyrelsen, 2001a).<br />
Undersøgelser har vist, at et anlæg med vertikal gennemstrømning kan leve op<br />
til alle renseklasser, dvs. O, OP, SO og SOP. Der mangler dog praktisk erfaring<br />
med disse anlæg, og det vides endnu ikke, hvilke anlægsstørrelser, der kræves<br />
<strong>for</strong> at rense <strong>spildevandet</strong> tilstrækkeligt. Miljøstyrelsen angiver der<strong>for</strong> en række<br />
anbefalinger til brug ved etablering af sådanne anlæg (Miljøstyrelsen, 2001a).<br />
10.5 Pileanlæg<br />
En anden type grønt renseanlæg er pileanlæg (Figur 8). Disse adskiller sig fra<br />
rodzoneanlæg primært ved, at der ikke udledes vand til en recipient.<br />
Ved etablering af et pilerensningsanlæg placeres en ikke-permeabel membran,<br />
der har til <strong>for</strong>mål at hindre vand i at sive ned til undergrunden. Dvs. at alt det<br />
vand, der tilledes, skal optages og <strong>for</strong>dampes af pilen. Anlægget lever der<strong>for</strong> op<br />
55
til alle renseklasser. I anlægget udnyttes pilens evne til at optage store mængder<br />
næringsstoffer og tungmetaller under væksten. Anlægget <strong>for</strong>damper mest vand i<br />
vækstsæsonen, og det er vigtigt, at anlægget er dimensioneret korrekt.<br />
Spildevandet har en relativ lang opholdstid i <strong>for</strong>hold til eksempelvis rodzone-<br />
anlæg. Dette betyder, at der fra de naturligt <strong>for</strong>ekommende mikroorganismer kan<br />
udvikles specialiserede mikroorganismer, som er i stand til at nedbryde ellers<br />
svært nedbrydelige stoffer. Med mellemrum høstes pilen <strong>for</strong> at fjerne biomasse,<br />
således at det sikres at pilen har et højt <strong>for</strong>brug af fos<strong>for</strong> ved <strong>for</strong>tsat vækst. Den<br />
høstede biomasse afbrændes, og de bundne tungmetaller tilbageholdes i asken,<br />
som skal deponeres.<br />
Store udledninger af zink, der normalt ikke betragtes som et af de kritiske<br />
tungmetaller, fra husholdnings<strong>spildevandet</strong> kan være et problem i pile-<br />
anlæggene, da de hindrer pilens vækst (Bukhave, 1998).<br />
Figur 8: Principskitse af pileanlæg (Århus Akademi, 2000).<br />
10.6 Minirenseanlæg<br />
Minirenseanlæg er i princippet små kopier af store kommunale renseanlæg.<br />
Minirenseanlæg er betegnelsen <strong>for</strong> flere <strong>for</strong>skellige typer biologiske renseanlæg,<br />
som netop udelukkende er designet til rensning af husspildevand fra<br />
56
enkeltejendomme og mindre bebyggelser i det åbne land, der ikke har<br />
kloakering.<br />
Inden en ny type minirenseanlæg kan godkendes til brug, skal det<br />
præstationsafprøves, <strong>for</strong> at se om anlægget er funktionsdygtigt under danske<br />
klimatiske <strong>for</strong>hold og med den <strong>for</strong>skel der er i kalkindholdet i vand<strong>for</strong>syningen.<br />
Kritisk <strong>for</strong> minirenseanlæg, såvel som store renseanlæg, er belastningsvariation<br />
(døgn-, uge-, og årstidsbelastning), idet mikroorganismerne i biofilm og aktivt<br />
slam kræver konstant tilstedeværelse af organisk materiale <strong>for</strong> stabil rensning.<br />
Belastningsvariation er stor ved små anlæg, vekslende fra høje belastninger ved<br />
familiefester eller ved udtømning af badekar, eller meget lave ved ferie.<br />
Spildevandet må ikke indeholde miljøfremmede stoffer som tungmetaller,<br />
organiske opløsningsmidler, toksiske stoffer, kraftige rengøringsmidler,<br />
malerrester, fenoler, klor og lign. Overfladevand og drænvand må heller ikke<br />
tilledes minirenseanlægget.<br />
10.6.1 NEW LINE Minirenseanlæg fra Faaborg Værft<br />
Til brug ved spildevandsrensning fra spredt bebyggelse findes der flere<br />
gennemprøvede danske præfabrikerede anlæg, hvoraf et skal nævnes:<br />
De eneste biologiske minirenseanlæg, der <strong>for</strong> nuværende er typegodkendt i<br />
Danmark, er "New Line" minirenseanlægene fra Faaborg Værft.<br />
Renseanlæggene opfylder kravene i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 og<br />
kan leve op til rensekravene <strong>på</strong> 10 mg BI5/l. Anlæggene er godkendt til alle<br />
renseklasser, altså O, OP, SO og SOP.<br />
De fremstilles i tre størrelser til at dække behovet <strong>for</strong> husspildevandsrensning fra<br />
bebyggelser med kapaciteterne 5, 15 og 30 PE.<br />
57
Anlæggene, uanset størrelse, består af to enheder; <strong>for</strong>uden selve det biologiske<br />
minirenseanlæg, først af en <strong>for</strong>-bundfældningstank, som kan være en allerede<br />
eksisterende tank <strong>på</strong> stedet.<br />
Selve renseanlægget betår af en indløbspumpebrønd, en biologiske del, samt en<br />
efterklaringstank. Der kan des<strong>for</strong>uden leveres en efterfølgende del til<br />
fos<strong>for</strong>fjernelse.<br />
Figur 9: Principskitse af minirenseanlæg (Faaborg Værft, 2002)<br />
Den biologiske del arbejder med en fastsiddende biofilm. Fastfilmteknikken<br />
bruges, da den kræver lille vedligeholdelse og eftersyn, idet den er<br />
selvregulerende. Faaborg pointerer, at denne teknik, i modsætning til et aktiv-<br />
slamanlæg, styringsmæssigt er helt ukompliceret. Bakteriekulturen kan arbejde<br />
under meget <strong>for</strong>skellige belastnings<strong>for</strong>hold.<br />
I den biologiske zone, hvor bakteriekulturen er sikret en meget stor<br />
arbejdsoverflade, <strong>for</strong>synes kulturen med ilt ved gennemluftning, som sikrer den<br />
aerobe nedbrydningsproces, samt hjælper med at fjerne og transportere det<br />
dannede slam. I efterklaringsdelen bundfældes slammet, som derefter pumpes<br />
58
tilbage til bundfældningstanken. Denne skal så tømmes <strong>for</strong> slam, som regel et<br />
par gange om året (Faaborg Værft, 2002). Ud over den aerobe nedbrydning af<br />
organisk materiale i det beluftede kammer, sker der som en sideeffekt også en<br />
denitrifikation i bundfældningstanken når slammet fra den aerobe tank<br />
recirkuleres til denne. Der kan således <strong>for</strong>ventes en 50-70% fjernelse af total-<br />
kvælstof i et sådant anlæg (Faaborg Værft, pers. komm., 2003).<br />
11 Recipienttyper og krav til <strong>for</strong>bedret rensning<br />
Efter en gennemgang af procedurerne <strong>for</strong> udstedelse af <strong>på</strong>bud og mulige<br />
løsninger <strong>på</strong> det tekniske område, kan tiltaget <strong>for</strong> <strong>for</strong>bedret rensning ved spredt<br />
bebyggelse i praksis, illustreres gennem nogle eksempler.<br />
Figur 10 viser placeringer af ejendomme i det samme vandområdeopland, med<br />
udledning af spildevand til <strong>for</strong>skellige dele af vandområdet. Hvilket krav til<br />
renseklasse den enkelte ejendom vil blive mødt med, afhænger i høj grad af,<br />
hvor i vandområdet der udledes til, hvor mange der udleder, hvilken målsætning<br />
dette har, hvor robust det er, og ikke mindst om målsætningen er opfyldt.<br />
59
Figur 10: Eksempler <strong>på</strong> ejendomme der vil blive berørt af <strong>for</strong>skellige krav til rensning<br />
af spildevand (Vejle Amt, 1998).<br />
Eksempel 1: Udledes <strong>spildevandet</strong> til en sø, eller et mindre vandløb, der løber til<br />
en sø, kræves <strong>for</strong>holdsvis omfattende rensning. Her skal både organisk<br />
materiale, ammonium-kvælstof og fos<strong>for</strong> fjernes. Ejendomme i op<strong>landet</strong> vil<br />
blive mødt med et krav om rensning til renseklasse SOP, hvilket kan opnås med<br />
nedsivningsanlæg, rodzoneanlæg med vertikalt flow, pileanlæg eller et biologisk<br />
minirenseanlæg. Det vil ofte være i denne kategori, at en ejendoms ejer vil<br />
benytte sig af retten til tilslutning til den kommunale kloak<strong>for</strong>syning, især hvor<br />
nedsivning ikke er muligt.<br />
Eksempel 2: Hvis <strong>spildevandet</strong> udledes til et mindre vandløb, er det især<br />
indholdet af organisk materiale og kvælstof i <strong>for</strong>m af ammonium, der er kritisk.<br />
Ejendomme i et sådant opland vil der<strong>for</strong> blive mødt med et krav om rensning til<br />
renseklasse SO. Dette kan gøres ved etablering af feks. et biologisk sandfilter.<br />
60
Der kan dog også vælges et anlæg, der lever op til en højere renseklasse, feks.<br />
nedsivning eller minirenseanlæg.<br />
Eksempel 3: Hvor der udledes til et større vandløb, der ikke løber til en sø, er det<br />
organisk materiale og i visse tilfælde ammonium-kvælstof, der skal fjernes fra<br />
<strong>spildevandet</strong>. Hvor grundigt <strong>spildevandet</strong> skal renses beror <strong>på</strong> amtets og<br />
kommunens skøn. Hvor der kun er krav til fjernelse af organisk materiale, skal<br />
der renses til renseklasse O, hvilket kan opnås med rodzoneanlæg med<br />
horisontalt flow. Alle beskrevne anlæg lever dog op til kravet om rensning til<br />
renseklasse O, og hvilket anlæg, der vælges, vil afhænge af pris og personlige<br />
præferencer.<br />
Det fremgår af eksemplerne <strong>på</strong> figur 10, at der er mulighed <strong>for</strong>, at to tætliggende<br />
ejendomme kan blive mødt med <strong>for</strong>skellige krav til rensning, hvis der udledes til<br />
<strong>for</strong>skellige vandområder, eller blot <strong>for</strong>skellige dele af samme vandområde. Dette<br />
understreger vigtigheden af udstedelsen af <strong>på</strong>bud til et helt vandområdeopland<br />
<strong>på</strong> samme tid, og god oplysning om baggrunden <strong>for</strong> <strong>på</strong>budet.<br />
12 Status <strong>for</strong> <strong>for</strong>bedret spildevandsrensning i det åbne<br />
land<br />
I en opgørelse over planlagte installationer indberettet af 38 kommuner med en<br />
godkendt spildevandsplan, fremgår det, at kommunerne planlægger tiltag, der<br />
<strong>for</strong>ventes at medføre tilstrækkelig <strong>for</strong>bedret rensning til overholdelse af<br />
målsætningen. Figur 11 viser <strong>for</strong>delingen af planlagte tiltag <strong>på</strong> <strong>for</strong>skellige<br />
renseklasser sammenholdt med kravene i regionplanerne. Det ses, at både<br />
kloakering og den "bedste" renseklasse (SOP) udgør en større andel af<br />
anlæggene end <strong>for</strong>ventet. Nedsivningsanlæg, som ligeledes opfylder kravene til<br />
61
enseklasse SOP, udgør ikke en større andel end <strong>for</strong>ventet, men sammenlagt<br />
udgør disse tre tiltag ifølge spildevandsplanerne 60% mod de ca. 45%, som<br />
kunne <strong>for</strong>ventes ud fra regionplanlægningen (Miljøstyrelsen, 2001d). Dette er<br />
måske et udtryk <strong>for</strong>, at kommunerne ønsker at sikre sig, at anlæggene også i<br />
fremtiden vil leve op til kravene om spildevandsrensning, således at snarlige nye<br />
indgreb undgås. Da datamængden er ret begrænset (blot 38 kommuner <strong>for</strong>delt <strong>på</strong><br />
tre amter), skal der tages <strong>for</strong>behold <strong>for</strong> store regionale <strong>for</strong>skelle, men der ses dog<br />
en tydelig tendens.<br />
Figur 11: Sammenligning af renseklasser i regionplaner <strong>for</strong> Fyn, Århus og Vejle med<br />
planlagte rense<strong>for</strong>anstaltninger i vedtagne spildevandsplaner (Miljøstyrelsen, 2001d).<br />
12.1 Effekter i vandmiljøet af <strong>for</strong>bedret spildevandsrensning i det<br />
åbne land<br />
Som det fremgår af det ovenstående afsnit, er det kun en meget lille del af<br />
kommunerne, der overhovedet har fået vedtaget en spildevandsplan, hvor tiltag<br />
<strong>for</strong> spildevandsrensning ved spredt bebyggelse er medtaget. Dette betyder, at det<br />
62
er alt <strong>for</strong> tidligt at regne med, at der allerede nu er sket en <strong>for</strong>bedring i de danske<br />
vandløb og søer. Udstedelsen af <strong>på</strong>bud er kun i sin spæde opstart, og der vil gå<br />
lang tid før ejendommene i alle udpegede vandområder, har fået <strong>på</strong>bud om at<br />
rense <strong>spildevandet</strong> bedre. Flere kommuner arbejder med lange tidsplaner <strong>for</strong>,<br />
hvornår de <strong>for</strong>skellige områder vil få udstedt krav. Det er også værd at huske <strong>på</strong>,<br />
at der er en vis træghed i de biologiske systemer, så selv ved en betydelig<br />
indsats, er det muligt, at effekten lader vente <strong>på</strong> sig.<br />
13 Samfundsøkonomiske miljøaspekter<br />
Udover de direkte økonomiske <strong>for</strong>hold vedrørende finansiering, vedligeholdelse<br />
og drift af et renseanlæg, findes der nogle samfundsøkonomiske perspektiver,<br />
som er væsentlige at medtage i vurderingen af spildevandsrensningen. Det er de<br />
teoretiske modeller, som er relevante i <strong>for</strong>bindelse med miljøproblematikken<br />
generelt og i vurderingen af spildevands<strong>for</strong>holdene, der her vil blive<br />
introduceret.<br />
Når de almindelige markedskræfter virker, dvs. under fuldkommen konkurrence,<br />
bestemmes prisen <strong>på</strong> et gode eller en vare som en funktion af udbud og<br />
efterspørgsel, idet udgangspunktet <strong>for</strong> al økonomi er knaphed. Vi taler normalt<br />
om private goder og så er den nytte samfundet opnår, den samme som den nytte<br />
det enkelte individ opnår <strong>for</strong> godet, dvs. svarende til efterspørgselsprisen. Når<br />
der er tale om fællesgoder, som <strong>for</strong> eksempel miljøet, hvor der ikke er tale om,<br />
at de frie markedskræfter bestemmer prisen/værdien af godet, siger man, at der<br />
er eksterne virkninger. Sådanne virkninger kan være af både positiv og negativ<br />
karakter (Pindyck et al., 2001)<br />
63
Et gode har en nytteværdi, og man siger, at til en vis mængde af et gode svarer<br />
en vis totalnytte. En <strong>for</strong>øgelse af godet fra en vis mængde med een enhed af<br />
godet vil <strong>for</strong>øge nytten med en vis værdi, grænsenytten. På samme måde er der<br />
<strong>for</strong>bundet visse omkostninger <strong>for</strong> at opnå et gode, og man taler om<br />
grænseomkostningerne, når mængden af et gode <strong>for</strong>øges med een enhed.<br />
Grænseomkostningerne, altså prisen i kroner <strong>for</strong> at fjerne yderligere et kg<br />
miljøskadeligt materiale er højere, jo renere <strong>spildevandet</strong> skal være. Tilsvarende<br />
er velfærdstabet større ved en yderligere <strong>for</strong>urening.<br />
En negativ ekstern virkning kan <strong>for</strong> eksempel være, når en virksomhed udleder<br />
spildevand til en fjord, hvorved mængden af de fisk, fiskerne i fjorden er<br />
afhængig af at kunne fange, <strong>for</strong>mindskes. Her er de samfundsmæssige<br />
grænseomkostninger større end de private, idet der i prisen <strong>på</strong> virksomhedens<br />
produkter ikke er indregnet fiskernes tab. Derimod er situationen en anden, hvis<br />
virksomheden bliver tvunget til at rense sit spildevand og der<strong>for</strong> må indregne<br />
omkostningerne til dette i prisen <strong>på</strong> produkterne.<br />
En positiv eksternalitet kan <strong>for</strong> eksempel være, at en husejer vælger at få malet<br />
sit hus og få anlagt en pæn have, hvilket har til følge, at naboernes livskvalitet<br />
stiger, <strong>for</strong>di der egentlig er tale om en <strong>for</strong>bedring af bymiljøet, der gavner de<br />
omkringboende. Her er der tale om, at den private grænsenytte er mindre end<br />
samfundets nytteeffekt.<br />
Det er sådanne eksterne <strong>for</strong>hold, der er bestemmende <strong>for</strong> nogle af de værdier<br />
eller med et andet ord, nytter, vi er omgivet af. Goder, hvis pris ikke er bestemt<br />
direkte af udbud og efterspørgsel gør sig gældende i miljøspørgsmål, og dette<br />
skal med i overvejelserne, når feks. tiltag mod <strong>for</strong>urening skal vurderes.<br />
64
Fællesgoder er de goder, der er frit tilgængelige, uanset om man individuelt<br />
kan/ikke kan fravælge goderne. Det drejer sig om naturen, biodiversitet, ren luft,<br />
rent vand osv. Ved en udnyttelse af naturen, <strong>for</strong> eksempel ved fiskefangst, vil en<br />
fisker fange fisk, så længe grænseomkostningerne ikke er større end den ekstra<br />
pris, han kan få <strong>for</strong> at sælge et ekstra kg fisk. Men da en fiskers merfangst<br />
<strong>på</strong>virker de andre fiskeres fangstmuligheder, bliver de samfundsmæssige<br />
grænseomkostninger højere end de private. Det samme gælder <strong>for</strong> anvendelse af<br />
andre naturressourcer, feks. udnyttelse af naturens evne til at rense spildevand.<br />
Andre personers livskvalitet <strong>for</strong>ringes, når vi udleder urenset spildevand.<br />
Før i tiden har man bedømt rensning af spildevand således, at det ikke var<br />
investeringen af samfundets knappe arbejdskraft- og kapitalressourcer værd at<br />
rense <strong>spildevandet</strong> fra spredt bebyggelse, idet grænseomkostningerne er større<br />
end grænsenytten. Derimod har det været almindeligt i lang tid at rense<br />
byspildevand, idet samfundsnytten er større end omkostningerne. Nu er der<br />
ligeledes fokus <strong>på</strong> spildevand i det åbne land, <strong>for</strong>di gevinsten ved<br />
miljø<strong>for</strong>bedringen overgår grænseomkostningerne ved den ekstra rensning og<br />
dermed et renere vandmiljø, da man nu i samfundet anser miljøet <strong>for</strong> at have en<br />
højere værdi. Hvis man betragter <strong>for</strong>ureningen som en produktionsfaktor, uanset<br />
om denne stammer fra en virksomhed eller en husstand, og man beregner<br />
omkostningerne <strong>for</strong> en <strong>for</strong>bedret rensning og sammenholder dette med værdien<br />
af en ændring i produktion eller en ændring i livskvalitet, bedre hygiejne mm.,<br />
kan man finde en ligevægt. Ligevægten, den optimale <strong>for</strong>ureningsgrad, er en<br />
funktion af virksomhedens og husstandens grænseomkostninger ved en<br />
merrensning af <strong>spildevandet</strong> og de samfundsmæssige omkostninger, som en<br />
ekstra <strong>for</strong>ureningsenhed giver. Ved denne beregning vil den optimale<br />
<strong>for</strong>ureningsgrad ikke betyde et fuldstændigt rent miljø, men at man må acceptere<br />
et vist <strong>for</strong>ureningsomfang (Madsen et al., 1988). Hvis den <strong>for</strong>ureningsgrad, som<br />
65
opnås gennem de samfundsøkonomiske mekanismer, er uacceptabel, må der<br />
fastsættes regler, som medfører en bedre spildevandsrensning. Dette sker<br />
gennem lovgivning.<br />
Det kan være samfundsøkonomisk <strong>for</strong>nuftigt at acceptere et vist<br />
<strong>for</strong>ureningsniveau, idet de samfundsmæssige grænseomkostninger er<br />
bestemmende, og nogen <strong>for</strong>urening vil være samfundsøkonomisk bedre end<br />
ingen <strong>for</strong>urening. Den sidste krone anvendt <strong>på</strong> spildevandsrensning skal netop<br />
give en gevinst <strong>på</strong> een krone i <strong>for</strong>bedret miljø. At indsætte eksakte tal i denne<br />
funktion <strong>for</strong> værdien af et renere miljø er vanskeligt og der<strong>for</strong> er det ofte de<br />
lovgivningsmæssige instrumenter, der er bestemmende <strong>for</strong> den accepterede<br />
<strong>for</strong>ureningsgrad. Såfremt udledningen af spildevand <strong>på</strong>virker de biologiske<br />
systemer i en sådan grad, at der er tale om en miljø<strong>for</strong>ringelse, er der tale om en<br />
samfundsøkonomisk omkostning, uanset om størstedelen af de miljøskadelige<br />
stoffer er blevet fjernet fra <strong>spildevandet</strong>.<br />
I Danmark er en meget stor del af de skadelige stoffer blevet fjernet fra det<br />
spildevand, der udledes, men det kan sagtens vise sig, at den sidst anvendte<br />
krone til rensning af spildevand, er den vigtigste, idet målsætningen <strong>for</strong><br />
vandområderne da bedre kan opfyldes. Da der endnu udledes urenset spildevand<br />
til ferskvandsområderne og disse <strong>på</strong>virkes i uacceptabel grad, anses rensningen i<br />
Danmark stadig <strong>for</strong> at være utilstrækkelig. I fremtiden kan det samfundsmæssigt<br />
vise sig, at gevinsten fra de sidste investeringer er endog meget gode. Når<br />
<strong>spildevandet</strong> fra det åbne land er renset tilfredsstillende, kan det vise sig, at<br />
andre udledninger, som i dag skønnes <strong>for</strong>holdsmæssigt små, er dem der skal<br />
fokuseres <strong>på</strong> i fremtiden, da disse, når mere væsentlige udledninger allerede er<br />
renset, så bliver de mest fremtrædende.<br />
66
Betalingsvilligheden er en anden måde at finde et rimeligt omkostningsniveau<br />
<strong>på</strong> <strong>for</strong> et renere miljø, hvor det undersøges, hvor meget den enkelte husstand er<br />
villig til at betale <strong>for</strong> spildevandsrensning. Holdningen til miljøspørgsmål<br />
generelt er bestemmende <strong>for</strong> fastsættelse af prisen <strong>på</strong> miljøgevinsten.<br />
Omkostningerne ved <strong>for</strong>urening, dvs. omkostningerne ved feks. <strong>for</strong>øget<br />
sygelighed og <strong>for</strong>ringet livskvalitet er bestemmende <strong>for</strong> folks villighed til at<br />
betale <strong>for</strong> <strong>for</strong>ureningsbekæmpelse.<br />
Hvis det ikke var et problem at udlede spildevand fra spredt bebyggelse taler<br />
man om et frit gode. Tidligere har man haft den opfattelse, at naturen er i stand<br />
til at omsætte udledningerne, uden at der derved opstår miljøproblemer. Når der<br />
er knaphed <strong>på</strong> naturens evne til spildevandsomsætning, skabes der<br />
miljøproblemer.<br />
Ved vurderingen af værdien af et tiltag i retning af en <strong>for</strong>bedret<br />
spildevandsrensning bør man medtage de økonomiske betragtninger ved et<br />
<strong>for</strong>bedret vandmiljø. Det er vanskeligt at estimere kvantitative værdier <strong>for</strong><br />
miljø<strong>på</strong>virkninger fra menneskeskabte aktiviteter, både med hensyn til de<br />
negative og de positive konsekvenser, men det <strong>for</strong>søges dog gjort feks. i<br />
<strong>for</strong>bindelse med beregninger af miljøkonsekvenser af indførelse af alternative<br />
energi<strong>for</strong>mer (Det Økonomiske Råd, 2002), hvor man beregner resultatet af<br />
energipolitiske tiltag, idet man feks. værdisætter ændring af udledning af CO2,<br />
hvilket så sammenholdes med de nødvendige investeringer <strong>for</strong> en vis<br />
<strong>for</strong>mindskelse af CO2-udledningen. På tilsvarende måde kan man værdisætte en<br />
ændring af udledningen af eksempelvis N og P fra spildevand fra spredt<br />
bebyggelse.<br />
67
Da der eksisterer flere <strong>for</strong>skellige modeller til vurdering af miljøspørgsmål, både<br />
kvalitative og kvantitative, må der ske et valg, men det kan være vanskeligt. Det<br />
Økonomiske Råds konklusion er, at der ikke kan peges <strong>på</strong> en enkelt metode til<br />
værdisætning af ikke-markedsbaserede goder, og at der er store<br />
usikkerhedsmarginer ved værdisætning (Det Økonomiske Råd, 2002).<br />
Man betragter miljøet som et fællesgode <strong>for</strong> befolkningen i samfundet, men<br />
hvad er det værd <strong>for</strong> miljøet alene, at <strong>spildevandet</strong> bliver renset, inden det ledes<br />
ud i naturen, eller hvilke omkostninger <strong>på</strong>fører man miljøet, såfremt man øger<br />
udledningen af urenset spildevand? Et renere vandløbsmiljø betyder større<br />
biodiversitet, og værdien af dette stiger, ikke alene <strong>for</strong> mennesker i <strong>for</strong>m af et<br />
fællesgode, men også <strong>for</strong> naturen alene. Værdisætningen set ud fra menneskets<br />
synspunkt kan være anderledes end den værdi et renere miljø har <strong>for</strong> naturen<br />
selv. Dette er en vanskelig og ligefrem abstrakt problemstilling, men flere<br />
organisationer har nu gennem mange år virket som advokat <strong>for</strong> naturen i<br />
miljødebatten. Dette spørgsmål er mere i retning af det etiske, end det er et<br />
økonomisk aspekt.<br />
14 Rensning af husspildevand fra spredt bebyggelse i u-<br />
lande<br />
Danske løsninger til rensning fra spredt bebyggelse kan overføres til u-landenes<br />
indsats <strong>for</strong> miljø<strong>for</strong>bedringer. Udviklingslandenes kapacitet til rensning af<br />
spildevand er typisk meget dårlig, og i landområder renses spildevand over-<br />
hovedet ikke. Eksempelvis bor ca. 70% af Kinas befolkning i landområder, hvor<br />
en stor del er bosat <strong>på</strong> ejendomme bestående af et enkelt hus eller små klynger<br />
af huse med mange mennesker. I disse områder vil der <strong>for</strong>mentlig ikke blive<br />
etableret kloakering nogensinde, eller i det mindste ikke i lang tid fremover.<br />
68
Der<strong>for</strong> er det vigtigt at finde alternative løsninger til beskyttelse af det lokale<br />
vandmiljø ved indførelse af små renseanlæg. I u-lande kan der være andre<br />
miljø<strong>for</strong>hold og andre miljø<strong>for</strong>ureningsproblemer end dem, der er væsentlige i<br />
Danmark. Feks. kan problemer med patogener i <strong>spildevandet</strong> være alvorlige,<br />
der<strong>for</strong> kan det være nødvendig at anvende andre metoder til spildevands-<br />
rensning. Prioriteringen af, hvilke metoder, der vælges i et u-land, bør ud<strong>for</strong>mes<br />
fra et samfundsøkonomisk synspunkt <strong>for</strong> det enkelte land.<br />
Økonomisk vækst og øget velstand betyder øget privat vand<strong>for</strong>brug, idet folk får<br />
nye sanitære installationer, samt en tradition <strong>for</strong> bedre hygiejne, hvilket <strong>for</strong>øger<br />
spildevandsmængden. Udledes <strong>spildevandet</strong> urenset, betyder det negative<br />
konsekvenser <strong>for</strong> miljøet.<br />
En betragtningsmodel, som behandler korrelationen mellem miljøbelastning og<br />
øget økonomisk vækst, er ”The <strong>Environmental</strong> Kuznets Curve”, EKC (Figur<br />
12), (Stern, 1998). Denne funktion postulerer, at øget vækst fra et lavt<br />
økonomisk aktivitetsniveau vil betyde en højere grad af miljøbelastning, idet<br />
miljøet i områder med lav indkomst pr. capita ikke belastes i særlig grad, og at<br />
højere vækst ikke umiddelbart betyder investeringer i <strong>for</strong>ureningsbegrænsende<br />
<strong>for</strong>anstaltninger. Yderligere vækst vil senere betyde en højere grad af<br />
opmærksomhed omkring miljøproblemer, og der vil så blive anvendt<br />
økonomiske midler til miljøbeskyttende tiltag. Forløbet af udviklingen kan<br />
illustreres ved en omvendt U-kurve, hvor miljøbelastning kan ses som funktion<br />
af bruttonationalindkomst pr. capita.<br />
69
Figur 12: The <strong>Environmental</strong> Kuznets Curve (Stern, 1998)<br />
På første del af kurven (Figur 12) følges <strong>for</strong>løbet af øget vækst fra et lavt<br />
indkomstniveau, hvilket betyder en væsentlig øget miljøbelastning. Når et vist<br />
indkomstniveau er opnået begynder kurven at vende, og <strong>for</strong> en yderligere<br />
<strong>for</strong>højelse af indkomsten vil belastningen af miljøet falde.<br />
Kurven kan tegnes med varierende <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige miljøbelastninger.<br />
Kurven <strong>for</strong> spildevandsbelastningen kunne have et meget stejlt<br />
begyndelses<strong>for</strong>løb og et meget langt langsomt aftagende <strong>for</strong>løb i slutfasen,<br />
medmindre der sættes speciel fokus <strong>på</strong> de vandmiljømæssige problemer i u-<br />
landene.<br />
Bæredygtige udviklingsprojekter skal sikre, at miljøet ikke skades som<br />
konsekvens af den øgede udvikling. I <strong>for</strong>undersøgelsesfasen til<br />
udviklingsprojekter, skal der <strong>for</strong>etages en interdisciplinær undersøgelse af alle<br />
<strong>for</strong>hold, som kan få miljømæssige konsekvenser, det være sig både den naturlige<br />
og den kulturmæssige habitat (UNIDO, 1991). For Danidas vedkommende, er<br />
70
det væsentligt, at miljøaspekterne er integrerede i sektorprogrammerne og at<br />
udviklingslandene opbygger kapacitet til at kunne leve op til internationale<br />
standarder og <strong>for</strong>pligtelser <strong>på</strong> miljøområdet (Danida, 2000).<br />
De rensesystemer, som anvendes i Danmark og andre lande, hvor man i lang tid<br />
har haft en tradition <strong>for</strong> at rense <strong>spildevandet</strong>, kan også anvendes i u-landene,<br />
når man blot er opmærksom <strong>på</strong>, at der findes nogle problemer dér, som ikke er<br />
problemer her. Uddannelsesniveauet er lavere end her og det skal der<strong>for</strong> være en<br />
integreret del af et spildevandsrenseprojekt i et uland, at der ydes undervisning i<br />
bygning af, brug af, samt vedligeholdelse af rensesystemer. Når det drejer sig<br />
om rensning af husspildevand <strong>på</strong> <strong>landet</strong> i ulande, er der nogle helt andre <strong>for</strong>hold,<br />
der gør sig gældende i <strong>for</strong>hold til det, vi kender fra Danmark. Infrastrukturen er<br />
meget dårlig, og det, at en slamsuger skulle kunne komme frem <strong>for</strong> periodevis<br />
tømning af en bundfældningstank <strong>for</strong> slam, er illusorisk. Et nedbrudt renseanlæg<br />
vil ikke kunne repareres med samme hastighed som her i Danmark, og det er<br />
ligeledes ikke altid muligt at finde anvendelige reservedele, som så skal ordres<br />
langvejs fra. Den kulturmæssige dimension spiller ligeledes en væsentlig rolle<br />
når ny teknologi skal introduceres. I Kina er der eksempelvis en tradition <strong>for</strong> at<br />
indsamle ekskrementer fra mennesker, der sælges som gødning, og som så<br />
spredes blandt grøntsagerne <strong>på</strong> marken. En sådan tradition er svær at komme<br />
uden om, og det vil tage tid at få ændret folks indstilling til rensning af miljøet i<br />
det hele taget. Da der ofte heller ikke er en stabil energikilde tilstede, skal der<br />
absolut, i mange af u-landenes landdistrikter, satses <strong>på</strong> de lavteknologiske<br />
anlæg, såsom bassinanlæg og rodzoneanlæg. Simple nedsivningsanlæg, som<br />
septiktank med sivebrønd er i dag ikke acceptabelt at anvende i Danmark, men<br />
som alternativ til ingen spildevandsrensning kan dette være en brugbar løsning i<br />
u-lande. De geologiske <strong>for</strong>hold i området vil ofte være bestemmende <strong>for</strong>,<br />
hvilken løsning der skal findes. Hvor infrastrukturen er bedre, og området i det<br />
71
hele er under udvikling, og hvor der kan opbygges et servicenetværk, kan der<br />
indføres de mere avancerede minirenseanlæg. Faaborg Værft har allerede nu<br />
<strong>på</strong>begyndt leverancer af minirenseanlæg til Malaysia og Vietnam.<br />
72
15 Konklusion<br />
Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse berører mange<br />
mennesker i Danmark. Det er dog vigtigt at der gøres noget <strong>på</strong> området idet<br />
vandområderne lider under spildevandsbelastningen. For vandløb medfører det<br />
organiske materiale de mest negative konsekvenser, hvorimod søerne <strong>på</strong>virkes<br />
væsentligst af næringssalte.<br />
Nationalt har vandmiljøet især været i fokus siden 1987, men først med<br />
ændringen af Miljøbeskyttelsesloven i 1997 fik kommunerne et redskab til at<br />
<strong>på</strong>byde, at ejendomme i det åbne land bedre spildevandsrensninger. Vi har<br />
undersøgt, hvilke regler <strong>for</strong> udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, der<br />
nu er gældende og skal føres ud i livet. Det er først nu, at de specifikke krav til<br />
rensningen af <strong>spildevandet</strong> er fastlagt og skal implementeres. Der er ud<strong>for</strong>met<br />
lovgivning som giver myndighederne både mål og midler til at iværksætte<br />
<strong>for</strong>anstaltninger der sikrer <strong>for</strong>bedringer af vandmiljøet. Der er i reglerne<br />
indbyggede frister <strong>for</strong>, hvornår bebyggelserne i det åbne land skal have<br />
installeret anlæg til <strong>for</strong>bedret spildevandsrensning. Det er vores opfattelse, at der<br />
nok er tale om en meget lang frist <strong>for</strong> disse installationer, men vi indser, at de<br />
praktiske <strong>for</strong>hold, det vil sige in<strong>for</strong>mation til brugerne, kortlægning af<br />
eksisterende udledninger og administrationen af hele området mm., gør det<br />
vanskeligt at gennemføre implementeringen hurtigere. Der skal også træffes<br />
politiske beslutninger om de regionplaner, som er det <strong>for</strong>melle planlægnings- og<br />
beslutningsgrundlag bag tiltagene. Dette vil også tage nogen tid, ligesom<br />
borgernes indsigelsesmulighed kan <strong>for</strong>sinke processen. Alt i alt er det et<br />
kompliceret system, som skal kunne fungere i sin helhed <strong>for</strong> at udøve sin<br />
virkning.<br />
73
Der findes <strong>for</strong>skellige effektive renseanlæg at vælge blandt <strong>for</strong> at finde en<br />
passende løsning til konkrete spildevandsproblemer. Vi har fundet det<br />
overraskende, at så mange af de metoder, der anvendes i de store kommunale<br />
anlæg, også kan designes til lille skala, idet de biologiske processer i de mere<br />
avancerede renseanlæg er følsomme <strong>for</strong> uregelmæssigheder. I Danmark er der<br />
dog tale om, at kun nogle få af anlægstyperne vil blive anvendt til<br />
spildevandsbehandling <strong>for</strong> spredt bebyggelse. Nedsivningsanlæg, som er en<br />
lavteknologisk type, der ikke kræver megen vedligeholdelse og er <strong>for</strong>holdsvis<br />
billige i anlægsudgift, er sandsynligvis det anlæg borgerne eller kommunerne vil<br />
<strong>for</strong>etrække at etablere. Geologiske <strong>for</strong>hold eller præference <strong>for</strong> det grønne kan<br />
betyde, at man alternativt vælger de grønne anlæg eller et præfabrikeret<br />
minianlæg.<br />
I Danmark har vi, i <strong>for</strong>hold til mange andre lande, haft en mangeårig tradition<br />
<strong>for</strong> udvikling af teknologiske løsninger <strong>på</strong> miljø- og energiområdet. De<br />
erfaringer, der høstes <strong>på</strong> spildevandsområdet, nu også <strong>for</strong> små anlægs<br />
vedkommende, burde andre lande også kunne drage nytte af. Danske<br />
vindmøllefabrikanter har fundet store oversøiske markeder, og dette kunne<br />
måske også blive tilfældet <strong>for</strong> danske virksomheder, som producerer mindre<br />
renseanlæg.<br />
Gruppen hilser ethvert tiltag i retning af et renere vandmiljø velkommen.<br />
74
16 Litteraturliste<br />
Andersen, C. og Christensen, N.N. (1993), Spildevand: Miljølære <strong>for</strong><br />
ingeniører, Akademisk Forlag.<br />
Andersen, J., Munk, L.M. og Petersen, S. (2001), Vandrammedirektivet,<br />
indhold og perspektiver. Vand & Jord. 8. årgang, nr. 1.<br />
AUC (2001), Miljøbeskyttelseslovens historie. Forelæsningsnoter Aalborg<br />
Universitetscenter.<br />
http://216.239.51.100/search?q=cache:2TtYCkxJrP4C:www.i4.auc.dk/aunsborg/<br />
PML3/Miljobeskyttelseslov-<br />
Overheads.pdf+spildevandsplan%2Bhistorie&hl=da&ie=UTF-8 (02-01-03)<br />
Basse, E, M. (2001), Miljøretten – Bind III, Affald, jord, råstoffer og<br />
undergrund. Jurist- og Økonom<strong>for</strong>bundets Forlag.<br />
Bielecki, J. og Plesner, V. (2001), Spildevandsrensning i det åbne land - status.<br />
Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/vand/05030500.htm (27-11-02)<br />
Bjerregaard, P. (1995), Økotoksikologi, GAD, København<br />
Blanchard, O. (2000), Macroeconomics, Prentice Hall, New Jersey.<br />
Boardman, A.E., et al. (2001), Cost-Benefit Analysis: Concepts and Practice,<br />
Prentice Hall, New Jersey.<br />
Bukhave, M. (1998), Husholdningskemikalier og spildevand. Det Økologiske<br />
Råd.<br />
http://www.ecocouncil.dk/download/husholdningskemi_spildevand.rtf (23-12-<br />
02)<br />
Bunce, N. (1994), <strong>Environmental</strong> Chemistry, Wuerz Publishing, Canada.<br />
COWIconsult (1991), Idekatalog til rensning af spildevand fra<br />
enkeltejendomme. Storstrøms Amt.<br />
Cracknell, B.E. (2000), Evaluating Development Aid: Issues, Problems and<br />
Solutions, Sage Publications, New Delhi.<br />
75
Daly, H.E. (1996), Efter Væksten: Den bæredygtige udviklings økonomi,<br />
Hovedland, Denmark.<br />
Dambrugsudvalget (2002), Rapport. Udvalget vedr. dambrugserhvervets<br />
udviklingsmuligheder. Ministeriet <strong>for</strong> Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.<br />
Danida (1996), Logical Framework Approach: A Flexible Tool <strong>for</strong><br />
Participatory Development, Copenhagen.<br />
Danida (2000), Danmarks udviklingspolitik: Analyse, København.<br />
Det Økonomiske Råd (2002), "Vurderinger af 90'ernes miljø- og<br />
energipolitik", Dansk Økonomi, <strong>for</strong>år 2002, kap. 3.<br />
DMU (1997), Natur og Miljø 1997 – Påvirkninger og tilstand. Faglig rapport fra<br />
DMU nr. 224.<br />
DMU (2001), Natur og Miljø 2001 – Påvirkninger og tilstand. Faglig rapport fra<br />
DMU nr. 385.<br />
EU (2000), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000-60-EF af 23. oktober<br />
2000 om fastlæggelse af en ramme <strong>for</strong> Fællesskabets vandpolitiske<br />
<strong>for</strong>anstaltninger. EF-tidende nr. L327 af 22/12 2000, s. 0001-0073.<br />
http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexplus!prod!CELEXnumd<br />
oc&numdoc=32000L0060&lg=DA (24-11-02)<br />
EU (2002), Vandrammedirektivet.<br />
http://europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/l28002b.htm (24-11-02)<br />
Faaborg Værft (2002), brochuremateriale og tekniske data.<br />
Finansministeriet (2001), "Metoder til opgørelse af miljøpolitikkens<br />
økonomiske <strong>for</strong>dele", Miljøpolitikkens økonomiske <strong>for</strong>dele og omkostninger,<br />
kap. 8, p. 135-145.<br />
Fenchel, T. (1998), Bacterial Biogeochemistry: The Ecophysiology of Mineral<br />
Cycling, Academic Press, San Diego.<br />
Grøn In<strong>for</strong>mation (1997), Det hemmelige vaskemiddel. Grøn rapport om lineær<br />
alkylbenzensulfonat.<br />
76
http://www.greeninfo.dk/artikel.asp?artikelID=3971&kategoriID=95 (23-12-02)<br />
Holstebro Kommune (2000), Spildevandet <strong>på</strong> <strong>landet</strong>.<br />
http://www.holstebro.dk/service/Teknisk_Forvaltning/Miljoe/<strong>spildevandet</strong>_paa_<br />
<strong>landet</strong>.html (08-11-02)<br />
Holtze, A., Mathiasen, B. og Muttuvelu, V. (1998), Projekt ”Spredt” – en<br />
undersøgelse af spildevandsbelastningen fra den spredte bebyggelse, Storstrøms<br />
Amt.<br />
Jensen, C., B. og Paludan-Müller, P. (1997), Økotoksikologi – pesticider og<br />
østrogenlignende stoffer. Nucleus.<br />
Jeppesen, E. (1998), Lavvandede søers økologi – biologiske samspil i de frie<br />
vandmasser. Faglig rapport fra DMU nr. 248.<br />
Landbrugets Rådgivningscenter, Miljøgruppen (1997), Spildevand fra<br />
landbrugsejendomme.<br />
Madsen, E.S. et al. (1988), Økonomisk Teori: i internationalt perspektiv, Jurist-<br />
og Økonom<strong>for</strong>bundets Forlag.<br />
Miljøstyrelsen (1983), Vejledning fra Miljøstyrelsen. Vejledning i<br />
recipientkvalitets- planlægning. Del I. Vandløb og søer, Miljøministeriet.<br />
Miljøstyrelsen (1984), NPO-redegørelse. Miljøministeriet.<br />
Miljøstyrelsen (1992), Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 12 1992.<br />
Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven, Miljø- og Energiministeriet.<br />
Miljøstyrelsen (1995), Spildevandsredegørelse 1995, Miljø- og<br />
Energiministeriet.<br />
Miljøstyrelsen (1996), Betænkning om spildevandsafledning i det åbne land<br />
m.v., Miljø- og Energiministeriet.<br />
Miljøstyrelsen (1997), Miljøprojekt nr. 357. Miljøfremmede stoffer i<br />
husholdningsspildevand, Pjece, Spildevandet <strong>på</strong> <strong>landet</strong>, Miljø- og<br />
Energiministeriet.<br />
77
Miljøstyrelsen (1999a), Vejledning til bekendtgørelse om spildvandstilladelser<br />
m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4, Miljø- og Energiministeriet.<br />
Miljøstyrelsen (1999b), Nedsivningsanlæg op til 30 PE, Miljø- og<br />
Energiministeriet.<br />
Miljøstyrelsen (1999c), Biologiske sandfiltre op til 30 PE, Miljø- og<br />
Energiministeriet.<br />
Miljøstyrelsen (1999d), Typegodkendelsesordning <strong>for</strong> minirenseanlæg, Miljø-<br />
og Energiministeriet.<br />
Miljøstyrelsen (2000a), Miljøprojekt nr. 534. Kemikalier i tekstiler. Miljø- og<br />
Energiministeriet.<br />
Miljøstyrelsen (2000b).Vandmiljø 2000. Status og perspektiver <strong>for</strong> indstasen<br />
<strong>for</strong> et renere vandmiljø.<br />
http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2000/87-7944-267-6/html/helepubl.htm<br />
(27-11-02)<br />
Miljøstyrelsen (2001a), Beplantede filteranlæg til rensning af spildevand i det<br />
åbne land. Sammenfatninger og konklusioner.<br />
http://www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/200<br />
1/87-7944-866-6/html/samfat.htm<br />
Miljøstyrelsen (2001b), Gældende lovgivning og andre retsgrundlag der bliver<br />
berørt af Vandrammedirektivet.<br />
http://www.mst.dk/vand/spildevand/05050207.htm (09-12-02)<br />
Miljøstyrelsen (2001c), Mere om Vandrammedirektivet.<br />
http://www.mst.dk/vand/05050300.htm (24-11-02)<br />
Miljøstyrelsen (2001d), Statusredegørelse <strong>for</strong> en <strong>for</strong>bedret spildevandsrensning<br />
i det åbne land.<br />
http://www.mst.dk/vand/05030400.htm (09-12-02)<br />
Miljøstyrelsen (2002), Vandrammedirektivets opgaver sammenholdt med<br />
eksisterende opgaver.<br />
78
http://www.mst.dk/vand/05051500.htm (27-11-02)<br />
Moe, M. (2000), Miljøret – Miljøbeskyttelse. Forlaget Thomson.<br />
Pindyck, R. S. og Rubinfeld, D.L. (2001), Microeconomics, Prentice Hall,<br />
New Jersey.<br />
Pretty, J.N. (1995), Regenerating Agriculture: Politics and Practice <strong>for</strong><br />
Sustainebility and Self-Reliance, Earthscan Publications, London.<br />
Raahauge, D., Schrøder-Thomsen, K., Kaas E.K., Jensen, L., Bruus, A.,<br />
Carstens, H. og Lund, K. (2001), Rensning af spildevand i det åbne land –<br />
oversigt over løsningsmuligheder. Dansk afløbs- og spildevands<strong>for</strong>ening.<br />
http://www.ggk.dk/GGKiB/baser/base4.nsf/255da9cbd681daec41256722005951<br />
3a/281792198f997e5d41256ad7005b96d9/$FILE/_cedo6ir34gph6arg_.pdf (28-<br />
01-03)<br />
Ringkøbing Amt (2001), Regionplan 2001.<br />
http://www.ringamt.dk/Internet/RingAmtP1.nsf/DokumentBilagFilnavn/Region<br />
plan%202001.pdf/$File/Regionplan%202001.pdf (16-12-02)<br />
Sand-Jensen, K. og Lindegaard, C.(1996), Økologi i søer og vandløb. GAD.<br />
Sand-Jensen, K,.(2001), Søer – en beskyttet naturtype. GAD.<br />
Schmidt-Nielsen, K. (1997), Animal Physiology – Adaptation and environment.<br />
Cambridge University Press.<br />
Stern, D.I. (1998), "Progress on the environmental Kuznets curve?",<br />
Environment and Development Economics, 3, 173-196.<br />
UNIDO (1991), Manual <strong>for</strong> the Preparation of Industrial Feasibility <strong>Studies</strong>,<br />
Vienna.<br />
Varde Kommune (2001), Spildevandsplan 2001-12 (Forslag) – Generel<br />
beskrivelse.<br />
Vejle Amt (1998), Spildevandet <strong>på</strong> <strong>landet</strong>, Grafisk Service, Vejle.<br />
Wetzel, R.G. (2001), Limnology. Lake and River Ecosystems. Academic Press.<br />
79
Winther, L., Henze, M., Linde, J.J. og Jensen, H.T. (1998),<br />
Spildevandsteknik, Polyteknisk Forlag, Lyngby.<br />
Århus Akademi (2000), Opgave online, Eksamenssæt maj 2000, Små opgaver,<br />
Opgave nr. 3 http://www.aarhusakademi.dk (08-01-03)<br />
Århus Amt (2001), Regionplan 2001.<br />
80