Titanium ved Skjern - Centre for Environmental Studies - Aarhus ...

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern8GUVL[UMGX¿TFKGTTitanium ved SkjernMiljølære, Efteråret 1998Anne HaarmarkAnny ToftkærDorthe MonradMorten Rask PetersenVejleder: Niels Tvis Knudsen

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern0,/-‘/5(AARHUS UNIVERSITET)LQODQGVJDGHcUKXV1(19,5210(17$/&2856(AARHUS UNIVERSITY)LQODQGVJDGH'.$$5+861'(10$5.e-mailaddress: birkmose@biology.au.dk8GJLYHU7U\N$QWDO,6%10LOM¡O UHIHEUXDU)\VLVN,QVWLWXW$DUKXV8QLYHUVLWHW

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern)RURUGDenne opgave er skrevet som afsluttende tværfagligt projekt på kursus i Miljølære ved ÅrhusUniversitet, efteråret 1998.Niels Tvis Knudsen har været vejleder på opgaven.Vi vil takke :Seniorforsker Christian Knudsen GEUS,Gårdejer og Amtsrådspolitiker Harry Jensen, Skjern,Borgmester Viggo Nielsen, Skjern,Amtsgeolog Vagn Jensen og Landinspektør Charlotte Ladegaard, Ringkøbing Amt,Per Baand, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite for Skjern og Egvad kommunerKonsulent i økonomisk geologi Adrian Swiatecki, Skødstrup,for at bruge tid på at tale med os, og velvilligt stille deres viden tilrådighed.Desuden tak til :Greenpeace,Q-metalSkov og Naturstyrelsens 12. KontorForskningscenter Risøfor hurtige svar på vores henvendelserMiljølære, Aarhus Universitet, januar, 1999Anny Toftkær,Anne Haarmark,Morten Rask Petersen,Dorthe Monrad,Stud.scient.pol.Stud.scient.kemiStud.scient.biol.Ernærings- og husholdningsøkonom.Forside foto :Richard Bay Minerals &Dorthe Monrad

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJRJSUREOHPIRUPXOHULQJ 0HWRGH2.1 Indsamling af information.................................................................................................42.2 Interviewmetode................................................................................................................42.3 Det tværfaglige samarbejde omkring opgaven..................................................................57LWDQLXP3.1 Hvad er titanium................................................................................................................63.2 Fremstilling af titanium.....................................................................................................73.3 Fysiske og kemiske egenskaber ........................................................................................83.4 Anvendelse ........................................................................................................................93.5 Den danske jagt på tungmineraler...................................................................................103.6 Beskrivelse af forekomsten ved Skjern...........................................................................133.7 Indvinding af tungmineraler............................................................................................18/RYJLYQLQJRJP\QGLJKHGHU 4.1 Råstofloven og undergrundsloven...................................................................................214.2 Bestemmelse af ejerforholdet..........................................................................................224.3 Administration af råstofindvinding .................................................................................244.4 VVM - redegørelse..........................................................................................................264.5 Tilladelse og klagemuligheder ........................................................................................28%HVNULYHOVHDIRPUnGHWRJGHLQYROYHUHGHSDUWHU 5.1 Den vestjyske natur .........................................................................................................315.2 Lodsejerne, repræsenteret ved Harry Jensen...................................................................325.3 Skjern kommune .............................................................................................................335.4 Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité ............................................................345.5 Ringkjøbing Amt.............................................................................................................355.6 GEUS, repræsenteret ved seniorforsker Christian Knudsen ...........................................36

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern0LOM¡P VVLJHNRQVHNYHQVHURJEHN\PULQJHU 6.1 Påvirkning af landskabet .................................................................................................376.2 Påvirkning af flora og fauna............................................................................................386.3 Påvirkning af vandløb og grundvand ..............................................................................396.4 Påvirkning fra pyrit og siderit. ........................................................................................416.5 Påvirkning fra radioaktivitet............................................................................................426.6 Påvirkning af Skjern Å projektet.....................................................................................436.7 Påvirkning fra trafikken ..................................................................................................446.8 Påvirkning af Ringkøbing Fjord......................................................................................456.9 Påvirkning fra støj ...........................................................................................................456.10 Påvirkning fra støv ........................................................................................................466.11 Andre miljøproblemer ...................................................................................................47+ROGQLQJHUWLOPLOM¡RJQDWXU7.1 Traditionel dansk miljøpolitik.........................................................................................497.2 Miljø og natur..................................................................................................................507.3 Fire naturmyter; Forventninger til naturen og miljøet.....................................................517.4 Fem modeller af problemforståelse og løsningsmuligheder ...........................................537.5 Parternes holdninger til miljøet og naturen .....................................................................557LWDQLXPPDUNHGHW 8.1 Markedet..........................................................................................................................618.2 Titanium som semi-strategisk metal ...............................................................................638.3 Hvilke faktorer afhænger en indvinding af? ..................................................................648.4 Er der penge at tjene ved Skjern?....................................................................................64+HQV\QRJLQWHUHVVHU9.1 Som sagen står.................................................................................................................679.2 De miljømæssige konsekvenser ......................................................................................679.3 Politisk spil og titanium...................................................................................................689.4 Mediernes rolle................................................................................................................70

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern9.5 Hvad skal området bruges til efter en indvinding? .........................................................719.6 Råstoffer og bæredygtighed…… ……………………………………………………729.7 Fremstillingens miljøproblemer ......................................................................................749.8 Sociale omkostninger ......................................................................................................759.9 Hvilke hensyn vejer tungest? ..........................................................................................76.RQNOXVLRQ/LWWHUDWXUOLVWH

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 1,QGOHGQLQJRJSUREOHPIRUPXOHULQJDer er fundet en forholdsvis stor forekomst af tungmineraler, bl.a. titanium, ved Skjern iVestjylland. Forekomsten er af en sådan størrelse, at udenlandske mineselskaber viserinteresse for en mulig indvinding af råstofferne. Vi fik kendskab til titaniumfundet i Danmarkvia kronikken: “Titanium til alle” i Politiken den 14. September 1998, skrevet afSeniorforsker, Christian Knudsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser(GEUS), om udnyttelse af Danmarks råstoffer, og vores interesse var vakt. Da det er ensjældenhed, at der findes nye råstoffer i Danmark, og da dette var en aktuel sag, syntes vi, atemnet kunne være meget spændende at skrive projekt om. Dels var selve forekomsten interessant,dels var det spændende at finde ud af, hvilke personer, private organisationer og dele afden offentlige forvaltning, der kunne have interesse i et sådant fund og hvilken holdning demåtte have til en eventuel indvinding. Hvem kunne tjene penge på tungmineralerne, oghvordan ville de forskellige berørte parter forholde sig til de naturforandringer en indvindinguvægerligt vil medføre ? Med dette udgangspunkt fandt vi, at der var basis for et tværfagligtmiljøprojekt, med følgende problemformulering :+YLONHNRQVHNYHQVHUKDUHQHYHQWXHOLQGYLQGLQJDIWLWDQLXPIRUHNRPVWHQYHG6NMHUQIRUGHWQ UHPLOM¡RJKYLONHQLQGVWLOOLQJKDUGHEHU¡UWHSDUWHUWLOGHQQHLQGYLQGLQJ"Ved GHWQ UHPLOM¡ forstås i denne opgave; lokaliteten hvor under tungmineralerne er fundet,de tilstødende lokalområder, herunder landskabet og de nærmeste byer; Skjern og Stauninggrundvandsressoirer, vandløb, Ringkøbing Fjord, flora og fauna, luften samt veje til og fraindvindingsområdetVedGHEHU¡UWHSDUWHU forstås i denne opgave; personer og grupper der har økonomisk, faglig,administrativ, personlig eller politisk interesse i titaniumforekomsten ved Skjern. I dennekonkrete sag har vi valgt at det er repræsentanter for GEUS, lods- og grundejerne (herefterbetegnet lodsejerne), Skjern kommune, Ringkøbing Amt, Danmarks Naturfredningsforeningsamt Skov- og Naturstyrelsen, idet de har dels nogle fælles dels nogle modsatrettedeinteresser i indvindingen.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 2I opgaven bruges både betegnelsen tungmineralforekomst og titaniumforekomst.Titaniumforekomsten er den del af tungmineralforekomsten, som vi har valgt at fokusere på,selv om der også findes andre interessante tungmineraler i den samlede forekomst. Begrundeti den tid vi har haft til at arbejde med projektet, har det været nødvendigt at afgrænseopgavens problemstilling. Vi har valgt kun at beskæftige os med titaniumindvinding i Skjern.Derfor medtages kun perifert det internationale miljøperspektiv ved indvinding af titanium,genanvendelse af ikke fornybare ressourcer, affaldsproblemer fra den videre forarbejdning aftitanium, samt bortskaffelse af titaniumdioxid i eks. malingsrester.Rapporten falder i 6 hovedafsnit, og indeholder desuden metodeafsnit, diskussion ogkonklusion.Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af stoffet titanium. Her beskrives titaniums fysiske ogkemiske egenskaber, hvordan titaniumtungmineralerne isoleres fra sandet og gøres klar til denvidere forarbejdning, til de produkter vi kender som forbrugere, samt en orientering omanvendelsesmulighederne. Her beskrives også de geologiske data omkring titaniumforekomstenved Skjern, hvordan stoffet er aflejret, hvordan det blev fundet, samt historien om dendanske jagt på tungmineraler. Desuden beskrives indvindingsprocessen, som den vil kommetil at foregå ved Skjern, hvis man vælger at udnytte forekomsten.Afsnit 4 redegør for lovgivningen, der regulerer en eventuel indvinding af titaniumforekomsteni Skjernområdet. Her opregnes hvilke retningslinier der er, og hvordan der opnåstilladelse til indvinding. Der gives svar på hvem, der har rettighederne til forekomsten oghvilke myndigheder, der er involverede i sagen. Afsnittet skal klarlægge de juridiskespilleregler i sagen.Afsnit 5 indeholder en beskrivelse af lokaliteten, hvor titaniumfundet er gjort. Her beskriveslandskabet, områdets natur og nuværende anvendelse, det fysiske miljø samt hvilke naturværdierder er i området. Der gives også en beskrivelse af de involverede parter - Forhold der harindflydelse på de forskellige holdninger, der er til indvinding af titaniumforekomsten.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 3I afsnit 6 behandles de miljømæssige konsekvenser og bekymringer ved en indvinding.Hvordan vil indvindingen påvirke flora, fauna og grundvand ? Vil de vilde dyr blive i områdetunder gravningen, eller vil de flytte væk - og vil de vende tilbage ? Er der gener for naboernef.eks. ved udledning af giftige stoffer, støv og støj, og kan man være sikker på at der ikkedukker en uventet miljøgene op? Hvordan vil landskabet tage sig ud under og efter udgravningen,og vil man genetablere det, eller vil man forme et nyt landskab ?I afsnit 7 behandles forskellige holdninger til miljø og natur. Her beskrives de berørte parter ;lodsejerne, geologen/ GEUS, mineselskaberne, Amtet, kommunen, Danmarks Naturfredningsforening- hvilke interesser har de hver især i denne sag, og hvordan afspejler det sig ideres holdning til en indvinding af tungmineraler ?Afsnit 8 beskriver det internationale marked for titanium, samt de forhold som interesseredeselskaber kigger på før en eventuel indvinding. Samtidig prøver vi at give et billede aføkonomien i Skjern forekomsten.I opgavens sidste afsnit peger vi på en række problematikker, interesser og hensyn, som kaninddrages i en diskussion om hvorvidt en indvinding er hensigtsmæssig eller ej. Opgavenafsluttes med en konklusion.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 8,VROHULQJDIWLWDQLXPYHGUHGXNWLRQPHGPDJQHVLXPReduktionen foregår ved en relativ høj temperatur, og må derfor som før nævnt, beskyttesmod påvirkninger fra omgivelserne. Dette gøres ved at lade reaktionen ske i inert 10 atmosfæref.eks. ædelgasserne helium eller argon:TiCl 4 + 2Mg È Ti + 2MgCl 2 ved 950 - 1150°CTitaniumtetrachlorid ledes ind i en ovn med smeltet magnesium. Det ureducerede titaniumafsættes som titaniumsvamp. Det dannede magnesiumchlorid danner en slagge, hvorframagnesium kan genvindes og recirkuleres i processen. Den dannede titaniumsvamp isoleresog udstøbes i blokke, der er udgangspunktet for den videre fremstilling af halv- oghelfabrikata 11 i titanium.)\VLVNHRJNHPLVNHHJHQVNDEHUTitanium er et blankt og sølvskinnende metal. Det er varme- og elektricitets ledende, menanses ikke for at være en “god” leder, i forhold til de fleste andre metaller. Titanium er etsåkaldt allotropt materiale, det vil sige det optræder med to forskellige krystalstrukturer. Over882 °C er strukturen kubisk rumcentreret, kaldet β-fase. Ved lav temperatur er den hexagonaltættest pakket, kaldet α-fase. Ren titanium vil således altid have α-struktur ved praktiskanvendelse.Det har en række gode egenskaber; det har en stor styrke og en god korrosionsbestandighed,der ofte er rustfrit stål overlegent, men til nogle formål er styrken ikke stor nok. For at øgestyrken i titanium metallet fremstilles legeringer. Det er muligt at fremstille legeringstypermed forskellige strukturer.Almindeligt forekommende urenheder opløses i små mængder og indbygges i titanium.Urenhederne, der forekommer som indskudsatomer, øger styrken, men sænker holdbarheden.Det er primært ilt, der udnyttes til at forøge styrken. C og N bidrager, men er mindre10 Inert: går ikke i forbindelse med omgivelserne.11 Fabriksfremstillede varer, der helt eller delvist indeholder titanium.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 9attraktive end ilt. Dette stabiliserer strukturen. Dette betyder, at transustemperaturen 12kommercielt titanium er 900 - 950 °C.iVed at afpasse mængden og arten af legeringselementer er det således muligt at frembringeforskellige legeringstyper. Disse elementer kan eksempelvis være zirkonium, tin, hafniumeller palladium og molybdæn, hvor de to sidstnævnte giver legeringstyper, der specieltanvendes i den kemiske industri. En legering bestående af 6 % aluminium og 4 % vanadiumer dog den mest anvendte titaniumlegering. Den anvendes fortrinsvis i fly- ogrumfartsindustrien.Atomnummer Atomvægt Densitet Smeltepunkt KogepunktMassefyldeTitanium (Ti) 22 47,88 4,51 g/cm 3 1667 °C 3285 °CAluminium (Al) 31 26,98 2,70 g/cm 3 660 °C 2450 °CJern (Fe) 26 55,85 7,86 g/cm 3 1536 °C 3000 °CTabel 3.1: Sammenligning af titanium med aluminium og jern$QYHQGHOVHDer findes to produkter på markedet; titaniumdioxid og titaniumlegeringer. Titaniumdioxid ermeget anvendt som pigment. Omkring 85 % af titaniumprodukterne findes somtitaniumdioxid, og bruges som blegemiddel i maling og papir samt som fyldstof og farve igummi og plastik. 13 Anvendelsen af titaniumdioxid som pigment skyldes dets exceptionelthøje brydnings indeks i den synlige del af spekteret, hvilket vil sige at den optiske tæthed afstoffet er meget stor. Det benyttes også i solcremer,fordi oxid formen danner en fremragendesolskærm. Dette skyldes, at titaniumdioxid absorberer det ultraviolette lys (UV-strålerne) frasolen.12 Den temperatur, hvor strukturen skifter fra α til β.13 European Minerals Yearbook

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 10Desuden er TiO 2 et godkendt tilsætningsstof til levnedsmidler, E171. Stoffet er tilladt somfarvestof i alle levnedsmiddeltyper (f.eks. Zendium tandpasta og den hvide skrift på M &M’s), men er forbudt i økologiske varer og mad til spædbørn. Stoffet betegnes som harmløst,rimelig velundersøgt og synes at være uskadeligt for alle. Det bemærkes dog, at enkelte kanblive allergiske over for stoffet, og at store mængder kan virke afførende. 14Titanium har en forholdsvis lav massefylde; 4,50 dvs. at 1 m 3 titanium vejer 4,5 tons og tilsammenligning har aluminium en vægtfylde på 2,7 og rustfrit stål omkring 8. Sammen medden store korrosionsbestandighed og -styrke gør det titanium anvendeligt til fly og raketkonstruktioner. Indenfor skibsfart og offshoreindustrien anvendes det til havvandskølere ogbrandslukningsinstallationer.Titanium anvendes også til implantaterf.eks. hofteskåle og benspændinger til knoglebrudsbehandlingsamt proteser. Det skyldes dels føromtalte egenskaber, dets lethed og styrke, menogså en god vævsforligelighed. Derudover bruges det også til hoveder på golfkøller og erblevet anvendt til cykelstel, men disse blev dog for dyre i produktion.For tiden bruges det meget til ure, brillestel og smykker Her er det dels metallets lethed ogstyrke der er en fordel (et brillestel vejer 4 g!), men også det faktum, at titanium skifter farveved anodisering, hvorved der opnås grønne, blå, violette og rosa nuancer, som anvendesdekorativt.'HQGDQVNHMDJWSnWXQJPLQHUDOHUPå grund af en stigende efterspørgsel forsøgte man i 1960’erne for første gang at indvindetungmineraler til industriel brug i Danmark. Mineralerne, man indvandt, var kvartære istidsaflejringerfra kystområderne omkring Skagen. Det viste sig hurtigt, at forekomsterne var afen sådan karakter, at de ikke var kommercielt interessante. Projektet led derfor en stillekonkursdød. 1514 Toft, J; 199615 Politiken 27/8 1990

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 11Det var derfor ikke overraskende, da Graeme Mitchell Hansen, en herboende australier, istarten af 1989 fortalte Danmarks Geologiske Undersøgelser (DGU, GEUS fra 1994), at hanhavde observeret tungmineralforekomster langs nogle Nordsjællandske strande. Han stiftedefirmaet Norstral Minerals A/S, og gennem dette firma førte han forhandlinger med DGU ogSkov- og Naturstyrelsen for at opnå eneret på tungmineraler fra den danske undergrund. Dadet blev klart, at tungmineraler skal administreres efter råstofloven, var en eneret dogumulig. 16 Aftalen blev derfor i stedet, at Norstral Minerals fik eneret på undersøgelserne inogle statsejede distrikter i Nordjylland, og at firmaet skulle støtte DGU økonomisk i enkortlægning af de danske tungmineraler. For Norstral Minerals A/S blev det dog hurtigt klart,at en indvinding af forekomsten ikke ville være økonomisk rentabel, hvorfor firmaet i 1993stoppede undersøgelserne. 17DGU arbejdede videre med kortlægning af tungmineraler, og Christian Knudsen,seniorforsker, opstillede en teori om, at der kunne være nogle økonomisk interessanteforekomster i det vestlige Jylland. 18 Undersøgelserne startede i 1992 og sluttede i 1998, hvorGEUS offentliggjorde fundet af en stor mængde tungmineraler i området vest for Skjern, ogat forekomsten muligvis er af en økonomisk interessant størrelse 19 .2IIHQWOLJJ¡UHOVHQRJUHDNWLRQHUQHOffentliggørelsen af rapporten førte til medieomtale i landsdækkende TV og aviser.Reaktionerne fra de lokale var dog ikke med de store armbevægelser, hvor nyheden blevmodtaget med en stor del skepsis. 20 I april 1998 præsenterede Christian Knudsen resultaterne iforbindelse med en international minekonference i Kuala Lumpur, Malaysia. 21 Samtidigbegyndte Christian Knudsen og Adrian Swiatecki, konsulent i økonomisk geologi, at kontaktemineselskaber rundt om i verden.I løbet af sommeren begyndte Ringkjøbing Amt på forarbejdet til et Regionplandokument fordet interessante område, og 5. august 1998 afholdtes et borgermøde, hvor amtet og Christian16 Jf. afsnit 417 Knudsen, C, 1998 (3)18 Jf. afsnit 3.619 Knudsen, C, 1998 (1)20 Bork, Erik, Berlingske Tidende, 26/4 199821 Ritzaus Bureau 16/4 1998

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 12Knudsen orienterede om tungmineralforekomsten. 22 Efter mødet blev de fremmødte lodsejeretilbage, for at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at organisere sig. På denne måde vilde kunne stå meget stærkere i en forhandlingssituation med et interesseret mineselskab,samtidig med at et mineselskab kun skal forhandle med en part. 23 Senere på måneden, d. 25.august, vedtog amtsrådet Regionplandokument nr. 1, der udlægger et ca. 10 km 2 areal tilgraveområde. 24 Området var dermed reserveret, og det administrative forarbejde til enindvinding var færdigt. 25Det er kutyme at amtets politikere, en gang i en valgperiode, tager på en studietur for at fåinspiration o.lign. fra andre steder rundt om i verden. Ringkjøbing Amts udvalg for Teknik ogMiljø havde i den forbindelse valgt at tage til USA i september 1998. Det var derfor megetbelejligt at udvalget ved samme lejlighed fik mulighed for at se en aktiv indvinding aftungmineraler. Samtidig aflagde udvalget besøg på en titanpigment fabrik samt etnaturreservat, hvor der var tale om en indvinding. 26 På denne måde kunne udvalget få et størreindblik i hvilke miljøhensyn der skal tages, hvis der skal gives en gravetilladelse. 27Studieturen blev fulgt og dækket af det regionale TV Midt/Vest, der siden offentliggørelsenhar fulgt sagen med flere nyhedsindslag. 28 Selv om flere af de internationale mineselskaberhar vist interesse for tungmineralforekomsten ved Skjern, er der endnu ikke kommet enkonkret henvendelse. Derimod har det amerikanske firma DuPont hyret GEUS til at foretageyderligere undersøgelser af forekomsten ved Brande. Disse undersøgelser er alleredepåbegyndt. 29 GEUS gør gerne et sådant arbejde, hvis et selskab betaler for det. Det er pådenne måde, at GEUS får ca. halvdelen af deres forskningsbudget dækket. 3022 Ugeposten Skjern, 12/8 199823 Harry Nielsen, 17/12-9824 Regionplandokument nr. 1, Regionplan 1997, August 199825 Charlotte Ladegaard, 17/12-9826 Sydstaterne, Ringkjøbing Amt, 199827 TV Midt/Vest 1/10 199828 TV Midt/Vest 15/4-98, 30/4-98, 6/8-98, 23/9-98, 28/9-98, 1/10-98.29 Christian Knudsen, 7/12-9830 Christian Knudsen, 7/12-98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 13%HVNULYHOVHDIIRUHNRPVWHQYHG6NMHUQDanmarks undergrund består overvejende af marine aflejringer, der hviler på grundfjeldet. Forca. 20 millioner år siden, i den miocæne epoke, dukkede det første af landet op af havet. Alleaflejringer i Danmark før denne tid er derfor marine. Den miocæne epoke har været enturbulent tid for det danske område. Kystlinien har bevæget sig i øst-vest gående retninghenover landet og specielt henover den nuværende midtjyske del. Det nye land, der vardukket op af havet, fungerede som et stort floddelta, for floder, der afvandede Norge, Sverige,Finland, Baltikum og dele af Rusland. Aflejringerne har derfor været dels marine og delsferskvandsaflejringer.Figur 3.1: Tidsoversigt for geologiske æraer, perioder og epoker (Efter Larsen & Kronborg,1994)

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 14Den miocæne periode inddeles i 6 enheder : Vejle Fjord formationens øvre del, Ribeformationen, Arnum formationen, Odderup formationen, Hodde formationen og Gramformationen. Formationerne er henholdsvis havaflejringer (fortrinsvis ler og glimmer) ogflodslette- og deltaaflejringer (sand, brunkul m.v.), se figur 3.2. 31Figur 3.2 : Inddelingen af de miocæne formationer (Efter Larsen & Kronborg,1994)Flodslette- og deltaaflejringerne stammer oprindeligt fra grundfjeld, der er rigt påtitaniumholdige mineraler. Dette grundfjeld vil ganske langsomt nedbrydes, forvitres, pågrund af fysiske (f.eks. vandløb og sedimentskred) og kemiske påvirkninger (f.eks. regnvand,jordvand og grundvand). Den fysiske forvitring vil være størst, når klimaet er koldt, mens denkemiske forvitring er størst, når klimaet er varmt. Ved hjælp af transport i floderne, vilmaterialerne forvitres yderligere, for til sidst at blive aflejret.De tungmineraler der tidligere var forsøgt indvundet i Danmark, stammede fra kvartæreistidsaflejringer, hvor materialet var transporteret fra Norge og Sverige. Mineralerne varderfor ikke været særligt forvitrede. I den miocæne epoke var klimaet derimod varmere, op31 Larsen, G; Kronborg, C; 1994

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 16Det er imidlertid en meget bekosteligt at foretage prøveboringer, og det fremgik ikkeumiddelbart, hvor det var hensigtsmæssigt at foretage disse. GEUS havde derfor ikke råd tilbare at bore løs for at få oplysninger. I aflejringerne fandt GEUS også en helt speciel formfor snegleskaller 35 , og da det er bestemt ved lov 36 , at der skal indsendes prøver fra alleboringer over 2 meters dybde, fik GEUS derfor en meget billig efterforskningsmetode.Laboranterne ved GEUS blev bedt om at undersøge indsendte boreprøver for denne typesnegleskaller. Resultaterne fra denne metode, viste det sig at var et sammenhængende bælte afstormsandsaflejringer fra Gram i Sønderjylland, hvor der var ca. 60 meter overjord og op tilSkjern i Vestjylland med 10 – 15 meter overjord. 37 Dette område blev betegnet ”Play type2”. Dette bælte af tungmineraler er beliggende i Arnum formationen.Figur 3.3: Kort over ”Play Type 1” og ”Play Type 2”(Knudsen, C; 1998 (1))35 De aflejrede snegleskaller var af marin oprindelse (Knudsen, C; 1998 (1))36 Bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 1991 om indsendelse af boreprøver og andre oplysninger om Danmarksundergrund37 Christian Knudsen, 7/12-98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 17Med oplysningerne fra de indsendte prøver gik GEUS derefter i gang med en størreundersøgelse af tungmineralforekomsten ved Skjern. Her ville de undersøge hvor storforekomsten var, sammensætningen af den og fordelingen af tungmineraler . Målet for enkommerciel interessant tungmineralforekomst var følgende :Størrelse > 5 mill. t VTM 38 (ilmenit, rutil og zircon 39 )Lagets tykkelse> 5 meterIndhold af VTM> 3 %, TiO 2 > 2 % i jordenKornstørrelse > 60 µmOverliggende jord< 20 meterTungmineralsammensætning TiO 2 > 50 %, U + Th < 100Undersøgelserne gav følgende resultat :StørrelseIkke mulig at vurdere, men resultaterne giverformodning om en ellipseformet forekomst med > 6mill. t. VTM.Lagets tykkelseOp til 12 meterIndhold af VTM Ca. 10 %Kornstørrelse Ca. 73 µmOverliggende jord10 – 15 meterTungmineralsammensætning TiO 2 54 %, U + Th 40 ppmResultaterne af undersøgelserne viste, at alle de mål som GEUS havde opstillet for atforekomsten ville være økonomisk interessant, var opfyldt. Sammenlignes resultaterne medtungmineralsammensætningen i allerede eksisterende indvindinger, er der væsentligeforskelle, idet GEUS krav er mindre end de faktiske forhold for de forekomster der udnyttes idag.38 Værdifulde Tungmineraler39 Zirkon er et mineral, der indeholder zirkonium. Dette stof bruges blandt andet til overflade belægninger påkakler og højovne pga. dets høj varmebestandighed. Vi har i denne rapport valgt at se bort fra behandlingen afzirkon, selvom mineralet også er en væsentlig faktor i det samlede regnskab når et mineselskab skal vurdere omen indvinding kan betale sig.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 18• Indholdet af ikke-udnytbare tungmineraler er højt (60 %), og indvindingen vil derfor blivedyrere, da der bliver mange affaldsmineraler fra rensningen.• Kornstørrelsen er lille ( ca. 75 µm), og det kan derfor være vanskeligt at få den nuværendeteknologi til at sortere materialet• Der skal flyttes en stor mængde overjord før gravningen kan påbegyndes. Igangværendeindvindinger foregår i overfladejorden med ca. ½ meter overjord.GEUS afsluttede undersøgelserne og kortlægningen, men en indvinding vil dog ikkepåbegyndes, før der foreligger mere detaljerede undersøgelser. Sådanne undersøgelser vil etmineselskab sandsynligvis selv foretage.,QGYLQGLQJDIWXQJPLQHUDOHUTungmineraler er en blanding af mange forskellige mineraler med massefylde over 2,8 g cm -3 .Sammen med de økonomisk interessante mineraler som ilmenit, rutil og zirkon findes ogsåf.eks. siderit, pyrit 40 , monazit 41 og xenotim. 42For at kunne indvinde tungmineralerne er det nødvendigt først at fjerne den overliggende jord.Denne gemmes og lægges tilbage, når tungmineralerne er indvundet. Ved Skjern er der 10 –15 m. overjord. 43 De fleste nuværende tungmineralminer, i USA, Australien og Sydafrika, harca. 1 m. overjord, men 10-15 m. synes ikke at være nogen hindring. En indvinding kan værerentabel, selvom der skal fjernes op til 50 m. overjord. 44Når overjorden er fjernet, kan den egentlige indvinding begynde. Ved Skjern, hvorgrundvandet står i ca. 1,5 m. dybde, 45 vil der blive tale om en vådindvinding. Det vil foregåsåledes, at der graves et hul med et areal på ca. 5 ha, og derved opstår en kunstig sø. 46 Heri40 Se nærmere omtale af pyrit og siderit i afsnit 6.441 Se nærmere omtale af monazit og xenotim i afsnit 6.542 C. Knudsen, 1998 (1)43 C. Knudsen, 1998 (1)44 Vagn Jensen 17/12-9845 Geodatakort,1114 III NØ, Kort- og matrikelstyrelsen.46 Sydstaterne, Ringkjøbing Amt, 1998

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 19bliver placeret en flydepram samt et flydende sorteringsanlæg. 47 Flydeprammen vil derefterfungere som en slags støvsuger, der suger bunden af søen op, og pumper den over isorteringsanlægget. Rent teknisk kan man således køre gennem ½ ha. i døgnet. 48 Det er vedmetoden muligt at grave uden om uden om bygninger o.lign., men da det er besværligt, vil detnæppe komme på tale, hvis en indvinding kommer i gang.I sorteringsanlægget bliver materialerne først skyllet med ætsnatron (NaOH), 49 og dereftersorteret efter vægtfylde i en stor spiral, der ved hjælp af centrifugalkraften adskillertungmineralerne fra almindeligt sand. Sandet ledes derefter tilbage til søen, bag vedflydeprammen, hvorved søen fyldes op igen. 50 Senere lægges overjorden tilbage igen, ogområdet kan føres tilbage til den stand, der er anført i gravetilladelsen. 51Figur 3.4 : Separation af sand og tungmineraler. Den inderste mørkestribe er tungmineraler. (Foto : C, Knudsen; Knudsen, C; 1998 (6))I separationsanlægget skal tungmineralerne sorteres yderligere. Dette gøres ved enelektrostatisk sortering , en magnetisk sortering, samt endnu en vægtfylde sortering. Denne47 TV Midt/Vest 28/9-9848 Vagn Jensen 17/12-9849 Systaterne, Ringkjøbing Amt, 199850 Richard Bay Minerals hjemmeside

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 20proces frasorterer omkring 75 % af den tilstedeværende ilmenit, rutil og zirkon , mens restenaf tungmineralerne ledes til bage til søen. 52 Et af problemerne ved denne proces er attungmineralerne fra Skjern området er stormsandsaflejringer. Det betyder, at der er enforholdsvis lille kornstørrelse, og derfor vil mere end 25 % af mineralerne gå tilbage i søen.De steder rundt om i verden, hvor der p.t. indvindes tungmineraler, er der tale om barriereøaflejringer 53 . Her er kornstørrelsen ca. 100 µm. 54 I Skjern aflejringen er kornstørrelsen pågennemsnitlig 73 µm, og der findes i øjeblikket ikke en tilstrækkelig god teknik til at indvindemineralerne. 55 Man kunne dog forestille sig, at teknikken vil blive udviklet. I det sydligeAustralien ligger et andet stormsandsområde, som man formoder er verdens største forekomstaf tungmineraler. Her er kornstørrelsen ca. 46 µm, og derfor er disse heller ikke tekniskmulige at indvinde. 56 Størrelsen af forekomsten gør dog at man formodentlig arbejder på atfinde nye teknikker til indvinding, og dermed vil det også være lettere at indvinde ved Skjern.Figur 3.5: ”The Dredge”, Flydepram og separationsanlægved Richard Bay Minerals(Foto fra www.riotinto.com)51 Se afsnit 6.352 Sydstaterne, Ringkjøbing Amt, 199853 Jf. afsnit 3.654 Christian Knudsen 7/12-9855 C. Knudsen, 1998 (1)

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 21/RYJLYQLQJRJP\QGLJKHGHU5nVWRIORYHQRJXQGHUJUXQGVORYHQMed forsøget på at indvinde tungmineraler i Nordjylland 57 opstod de juridiske spørgsmål om,hvem der ejer mineralerne, og hvilken lov der regulerer en eventuel indvinding. Råstofferneadministreres af to love, hvor det for en afgørelse af ejerforholdet af tungmineralerne erafgørende om en indvinding hører under Lov om råstoffer af 30. juni 1997 (herefterråstofloven) eller Lov om anvendelse af Danmarks undergrund af 29. juni 1995 (herefterundergrundsloven).Fra de dybereliggende dele af undergrunden indvindes der f.eks. olie, naturgas og salt, hvilkehenhører under undergrundsloven. Undergrundslovens formål er at “tilstræbe enhensigtsmæssig anvendelse og udnyttelse af Danmarks undergrund og af densnaturforekomster” 58 . Afgørende er her, at råstofforekomsterne ejes af staten, hvis de ligger iover 2 meters dybde, og ikke har været udnyttet kommercielt i private regi før den 23. februar1932. Hvis dette er tilfældet, er det således statens ejendom, og det er staten, der træfferafgørelser omkring udnyttelsen af forekomsterne, og fortjenesten tilfalder staten.Energistyrelsen er den administrerende myndighed. 59Råstoffer til bygge- og anlægsformål m.v., som f.eks. sand, grus, sten, ler, kalk, kridt, tørv ogmuld, er omfattet af råstofloven. Loven har til hensigt “ at sikre at udnyttelsen afråstofforekomsterne sker som led i en bæredygtig udvikling.” og “at indvinding ogefterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i andenarealanvendelse”. 60 Efter denne lov er det lodsejeren, som ejer forekomsten. Det er lodsejerenselv, der afgør om hun ønsker at indvinde, men en indvinding kræver tilladelse. En fortjenestetilfalder lodsejeren, hvor der til staten betales en afgift på 5 kr/m 3 råstof somadministrationsgebyr. 61 Amtet er den administrerende myndighed. 6256 Knudsen, C; 1998 (2)57 Se afsnit 3.558 Bekendtgørelse nr. 552 af 29. juni 1995 om udnyttelsen af råstofferne i den danske undergrund 1§59 Lovbekendtgørelse nr. 552 af 29. juni 1995 om anvendelse af Danmarks undergrund60 Råstofloven, 30. juni 1997 §1 Stk. 1 og 261 Lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august om afgift af afflad og råstoffer. 199862 Råstofloven, 30. juni 1997

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 22%HVWHPPHOVHDIHMHUIRUKROGHWUsikkerheden omkring titaniumforekomsterne opstod, eftersom tungmineraler ikke er nævntspecifikt i lovteksterne, og fordi der ikke tidligere har været afgørelser om denneproblemstilling. Den afgørende forskel for ejerskabet af mineralerne er, at hvistungmineralerne hører under råstofloven, så er det lodsejeren, der ejer dem som f.eks. vedalmindelig grusgravning. Hvis tungmineralerne i modsat fald hører under undergrundsloven,så henhører det under statens ejendom.I 1989 blev spørgsmålet om tungmineralernes ejendomsforhold forelagt for Miljø- ogEnergiministeriet. Ministeriet ønskede, at udnyttelsen af mineralerne skulle henføres underråstofloven, men som statens ejendom. På denne baggrund udarbejdede ministeriet et forslagtil en række nye bestemmelser, der skulle regulere mineralerne. Forslaget indebar, at enudnyttelse af mineralerne skulle lægges ind under råstofloven med en bestemmelse om, at deskulle forbeholdes den danske stat - med en mulighed for en løbende afgift til staten ved enindvinding. Endvidere gav bestemmelserne ministeren mulighed for at kunne eksproprieremed det formål at indvinde mineralerne. Argumentationen for bestemmelserne var, at enkommerciel udnyttelse af mineralerne skulle opfattes på linie med udnyttelsen af de råstoffer,der reguleres af undergrundsloven. Da der ikke tidligere - dvs. før 19. februar 1932 - havdeværet privat kommerciel udnyttelse af sådanne mineraler, kunne retten tilkomme staten.Imidlertid er der tale om bestanddele i sand, som henhører under råstofloven, hvorvedbestemmelserne skulle indføres i råstofloven. Miljø- og Energiministeriet videresendtespørgsmålet om hvilken lov, der regulerer mineralerne til Justitsministeriet med anmodningom udtalelse, samt en udtalelse om ministeriets forslag til nye bestemmelser.Justitsministeriet besvarede spørgsmålene i et notat fra 1989 omhandlende “udvinding afmineraler og grundstoffer, der indgår i bestanddele i sand” 63,64. . Justitsministeriet påpeger, atundergrundsloven og råstofloven viderefører gældende ret - dvs. den måde hvor på dehidtidige love er blevet fortolket i henhold til retsgrundsætningerne, hvilket udgør grundlagetfor hvorledes de nuværende love skal fortolkes. Justitsministeriet anfører, at ibemærkningerne til forslaget om undergrundsloven af 19. februar 1932 blev det præciseret, at63 Justitsministeriet, 198964 Her bruges ordene indvinding og udvinding i flæng.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 23formålet var, at undgå at gøre indgreb i den private ejendomsret. Forslaget blev underRigsdagens 65 behandling præciseret således, at loven ikke omhandlede råstoffer, der alleredeblev privat økonomisk udnyttet.Justitsministeriet henviser endvidere til råstofloven af 5. marts 1988, hvor §1 tolkes således, atråstofloven ikke lægger vægt på råstoffernes anvendelse, men alene på deres betegnelse vedindvindingen. Således er det ikke af afgørende betydning, at visse sandforekomster får enanden anvendelse end den, der var mulig, da loven fra 1932 trådte i kraft. Sand indeholdendemineraler kan derfor ikke betegnes som et særligt råstof, der adskiller sig fra almindeligt sand.Dette ses da som et tungtvejende argument for, at en tilladelse til indvinding af sandindeholdende tungmineraler skal gives efter råstofloven.Ydermere indikerer ministeriet, at det ikke synes lovligt at ekspropriere i forbindelse medindvinding af mineralerne. I følge fortolkningen af Grundlovens §73, stk. 1 (beskyttelse afden private ejendomsret), skal der lægges specielt vægt på formålet med ekspropriationen,hvor ekspropriation med det formål at udnytte råstoffer kun kan ske mod fuldstændigerstatning. Endvidere er det meget tvivlsomt, om staten kan ekspropriere med det formål atskaffe et tilstrækkeligt, i økonomisk henseende, stort areal til rentabel indvinding. Det ersåledes en afvejning af på den ene side “en generel samfundsmæssig forsyningsinteresse” (jf.almenvældets interesser) og “private særinteresser” (private hvis ejendom eksproprieres). Detafgørende spørgsmål er, om mineralerne har karakter af en generel samfundsmæssigforsyningsinteresse, hvilket Justitsministeriet mener er tvivlsomt. Derudover påpegerministeriet, at staten ikke kan opkræve en afgift, (idet en afgift kun må dækkeadministrationsomkostningerne ved tilladelsen ved indvinding på råstoffer), af råstoffer der erunderlagt råstofloven - modsat undergrundloven, der vedrører statens ejendomsret. 66Konklusionen på Justitsministeriets udtalelse er da, at indvinding af tungmineralerne børopfattes som almindelig sand/grusindvinding, og administreres efter råstofloven.65 På dette tidspunkt havde Danmark et to - kammer system bestående af Folketinget og Landstinget.66 Justitsministeriet 1989

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 24$GPLQLVWUDWLRQDIUnVWRILQGYLQGLQJIndtil 1972 har der været fri udnyttelse af de danske råstoffer, hvor enhver kunne indvinderåstoffer uden offentlig regulering. Efterhånden tog indvindingen et sådant omfang, atlandskabet ændrede sig iøjnefaldende. Der opstod et konkret behov for regulering, hvilketharmonerede med et politisk ønske om styring af råstofindvindingen, og på baggrund herafopstod råstofloven. 675nVWRIORYHQSom nævnt administreres råstofloven af amterne - for så vidt angår råstofindvindingen pålandjorden, hvor råstofindvindingen på havbunden administreres af Skov- og Naturstyrelsen.Amterne har til opgave at planlægge, give tilladelser, føre tilsyn og kortlæggeråstofforekomsterne. Dog koncentrerer sidst nævnte opgave sig mest om råstoffernes art ogbeliggenhed, og kun i ringe grad om mængde og kvalitet. Den overordnede myndighed erSkov- og Naturstyrelsen, som fører tilsyn med amtet. 68Når en entreprenør ønsker, at indvinde råstoffer skal der ifølge råstoflovens §10 udarbejdes engraveplan for det pågældende område, som indeholder hovedelementerne for indvindingen ogen plan for efterbehandling af området. Amtet skal da på baggrund af graveplanen (omfangetaf en indvinding) tage stilling til, om der skal udarbejdes en VVM (herom senere) og givestilladelse til en indvinding. I forbindelse med planlægning og tilladelser skal amtet desudentage hensyn til en række andre love, hvor bl.a. bestemmelserne i planloven,miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven er vigtige for planlægningen afindvindingen af råstoffer.3ODQORYHQPlanloven har betydning for råstofindvinding, idet de enkelte amter efter denne lov udarbejderen regionplan, der indeholder retningslinier for en 12 årig periode, hvor selve regionplanenrevideres hvert 4. år. 69 Planloven har til formål: “at der ud fra en planmæssig ogsamfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de67 Poulsen, L; & Balle, N; s. 3568 Råstofloven af 30. juni 199769 Råstofloven §6 og §22

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 25enkelte amtskommuner og kommuner” 70 . Landsplanafdelingen (tidl. Planstyrelsen) og SkovogNaturstyrelsen har det overordnede ansvar for administrationen af loven, hvor Skov- ogNaturstyrelsen med regionplanerne inden for en frist på 4 uger har vetoret. Endvidere harSkov og Naturstyrelsen mulighed for call in, hvilket vil sige, at de kan overtage en sag, hvisde finder den for omfattende for amtet eller af principiel art. Et regionplansforslag skal indenvedtagelse forelægges offentligheden således, at der er mulighed for at komme medindsigelser og ændringsforslag inden for en lovbestemt frist. Hvis amtet ønsker at ændre iregionplanen inden for den 4 årige periode, kan dette ske ved et regionplantillæg, som skalvedtages efter de samme bestemmelser, som gælder for vedtagelse af den 4 årige regionplan.Det er dog muligt at lave ændringer uden en offentlig høring, hvis der er tale om en mindreændring som ikke strider mod planens hovedprincipper. 71 Den sidste type ændringer betegnessom et regionplandokument, hvor afgørende forskel på et plandokument og et tillæg er, attillægget kræver en offentlig høring for at opnå retsvirkning, hvor et plandokument udenoffentlig høring alligevel opnår retsvirkning 72 Ringkjøbing Amt har i august 1998 vedtaget etregionplandokument, der reserverer et graveområde til råstofindvinding af tungmineralerne. 730LOM¡EHVN\WWHOVHVORYHQAmterne må i deres planlægning af råstofindvinding også inddrage bestemmelser imiljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Miljøbeskyttelsesloven skal medvirke til atværne om natur og miljø, og der tilsigtes særligt “at begrænse anvendelse og spild af råstofferog andre ressourcer” 74 . Generelt skal loven bekæmpe og forebygge forurening ved hjælp afgodkendelser, påbud, forbud og tilsyn. Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar, hvor amtetog kommunen forvalter loven i daglig henseende. Amtet fører generelt tilsyn medmiljøtilstanden i omgivelserne, f.eks. spildevandsudledningens miljøpåvirkning i hele amtet,hvor kommunen fører generelt tilsyn med at loven overholdes, f.eks. med hensyn tiludledning af spildevand fra en virksomhed. 75 I forbindelse med tilladelse til råstofgravningskal det her nævnes at det er amtet, der giver tilladelser og dispenserer fra tilførsel af jord tilråstofgrave, der ifølge loven er forbudt. 7670 Planloven af 30. juni 1997, §1.stk.2.,1).71 Planloven §22 stk. 272 Planloven kapitel 673 Se afsnit 5 for den konkrete sag74 Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om miljøbeskyttelse, §175 Miljøbeskyttelsesloven, kapitel 976 Miljøbeskyttelsesloven, §20a

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 26Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen, og kan ihenhold til forvaltningsretten påklages af enhver, der har en individuel, væsentlig interesse isagen. Derudover nævner loven specifikt Danmarks Naturfredningsforening, DanmarksSportsfiskerforbund, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Havfiskeriforening og Greenpeace,samt lokale foreninger, der har beskyttelse af miljøet som hovedformål, somklageberettigede. 771DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQDenne lov har til formål: “at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske pået bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- ogdyrelivet”, og “at beskytte de jordfaste fortidsminder”. 78 Generelt har loven til formål at styrevaretagelsen af naturbeskyttelse, styrke det forebyggende arbejde, styrke naturplejeforanstaltninger,naturovervågningen og rådgivning, og sikre offentlighedens adgang tilnaturen. 79 Skov- og Naturstyrelsen er den overordnede myndighed, mens amterne varetageropgaverne på regionalt niveau; dvs. fører tilsyn, giver tilladelse, udfører plejeopgaver,overvåger, planlægger og informerer. I forbindelse med tilladelse til råstofindvinding skal derspecielt tages hensyn til, om der findes områder, der beskyttes af lovens §3, hvilketomhandler beskyttelse af diverse småbiotoper. Skov- og Naturstyrelsen er tilsynsmyndighedfor amtet, og dermed også ankeinstans. Klageberettigede er - udover adressaten og offentligemyndigheder - Danmarks Naturfredningsforening samt “lokale foreninger og lignende, somhar væsentlig interesse i sagen.” 80990UHGHJ¡UHOVHHvis et projekt af større omfang skønnes at have en væsentlig indvirkning på miljøet skal derinden der gives tilladelse til et sådant projekt udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering afVirkninger på Miljøet.) VVM- reglerne er lavet på grundlag af et EU-direktiv 81 , hvor formålet77 Miljøbeskyttelsesloven, kapitel 1178 Lovbekendtgørelsen nr.835 af 1.november 1997 om naturbeskyttelse som ændret ved lov nr. 478 af 1. juli1998, §179 Miljølære, forelæsningsnoter til Naturbeskyttelse.80 Naturbeskyttelseloven §79 stk. 4.81 Rådets direktiv 85/337/EØF senere ændret til Rådets direktiv 97/22/EF

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 27er - inden en påbegyndelse af et projekt - at vurdere påvirkningerne på miljøet, og dermedtage stilling til om dette skal tillades eller f.eks. om en anden løsning er mulig. Et vigtigtformål med VVM-redegørelserne er endvidere, at fremme en demokratisk beslutningsproces,hvor offentligheden får mulighed for at vurdere konsekvenserne og komme med indsigelserog/eller ændringsforslag. Ifølge direktivet er der en række projekter, der obligatorisk eromfattet af VVM-reglerne, og projekter, der kan VVM-vurderes, hvis det enkelte land finderdet hensigtsmæssig. Direktivet angiver en liste med projekter, som obligatorisk kræver enVVM-redegørelse. 82Reglerne om VVM-redegørelse er nu - efter en vis tvivl om den tidligere implementeringslovgivning- med 3 bekendtgørelser langt ind under administrationen af planloven somsupplerende regler. Eftersom reglerne er lagt ind under planloven, er det amterne, der haransvaret for VVM-undersøgelserne. Dog synes det mindre klart, hvem der skal afholdeudgifterne til selve VVM-undersøgelsen, som for denne type projekter kan forventes at væreaf en ikke ubetydelig størrelse. Reglerne angiver, at for listevirksomheder og forvirksomheder, der forventes at medføre miljøgener, skal der foreligge en VVM-redegørelse iforbindelse med vedtagelsen af et regionplantillæg, som danner grundlaget for at en tilladelsekan gives. 83 Inden udarbejdelsen skal amtet indkalde ideer og forslag, som der skal tagesstilling til i arbejdet med regiontillægget. Derefter skal regionplantilægget og VVMundersøgelsenforslag sendes til offentlige høring og høring af relevante myndigheder således,at offentligheden og relevante myndigheder kan vurdere VVM-redegørelsens resultater. Hvisprojektet efter miljøbeskyttelsesloven kræver det, udarbejdes et eventuelt forslag tilmiljøgodkendelse. 84En indvinding af tungmineralerne hører under VVM-regler. 85 Der er da også i RingkjøbingAmts Regionplandokumentet indlagt en bestemmelse om, at der skal udarbejdes en VVM oget egentligt regionplantillæg, før end en tilladelse kan gives. 86 I Ringkjøbing Amt er det82 Vurderinger af Virkninger på Miljøet, Landsplanafdelingen, Miljø- og Energiministriet Maj 199583 Bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994, Bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994, Bekendtgørelsenr. 849 af 30. september 1994. Hvis et projekt falder uden for planloven er det det relevante ressortministeriumder har ansvaret for VVM-redegørelsen84 Vurderinger af Virkninger på Miljøet, Landsplanafdelingen, Miljø- og Energiministriet Maj 199585 Bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994, Bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994, Bekendtgørelsenr. 849 af 30. september 1994.86 Regionplandokument nr.1, side 4

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 28praksis, at mindre omfattende VVM-undersøgelser står amtet selv for, hvor de for større ogomfattende undersøgelser stiller krav til entreprenøren om at udarbejde VVM’en. 877LOODGHOVHRJNODJHPXOLJKHGHUPå baggrund af en vedtagelse af VVM og et regiontillæg - herunder en offentlig høring - skalamtet give tilladelse til udførelse af entreprenørens graveplan, hvis amtet vurderer at der ikkeer ulovlige og uhensigtsmæssige påvirkninger af miljøet (jf. bl.a. miljø- ognaturbeskyttelsesloven), og påvirkninger for området som helhed. Amtet kan som normalt itilladelsen stille vilkår for indvinding og efterbehandling af området.Som udgangspunkt kan amtsrådets (og kommunalbestyrelsens) afgørelser i henhold tilnaturbeskyttelsesloven påklages til Skov- og Naturstyrelsen, og afgørelser i henhold tilmiljøbeskyttelsesloven påklages Miljøstyrelsen. Afgørelserne kan endvidere indbringes forNaturklagenævnet eller Miljøklagenævnet, hvor disse nævn typisk fungerer som 3. instans.Naturklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser efter naturbeskyttelses-,plan- og råstofloven. Efter planloven kan der alene tages stilling til retlige spørgsmål (om denrette formelle behandling af sagen), hvor det ikke er muligt at tage stilling til forvaltningenslovpligtige skøn. Ved klage over afgørelser truffet naturbeskyttelsesloven harNaturklagenævnet en bred kompetence til også at vurdere skønnet, dvs. om det er saglige kravog hensyn, der ligger til grund for afgørelsen. Miljøklagenævnet er klagemyndighed for bl.a.miljøbeskyttelses-, havmijløloven etc.Dette nævn kan foretage en tilbundsgående prøvelse afafgørelserne - dvs. nævnet vurderer både om de retlige (formelle) forhold for en afgørelse erkorrekte, og om et eventuelt skøn er lovligt og gyldigt. 8887 Vagn Jensen og Charlotte Ladegaard 17/12-9888 Basse, E.M; 1998 s 121 -130

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 29%HVNULYHOVHDIRPUnGHWRJGHLQYROYHUHGHSDUWHUTitaniumforekomsten er beliggende imellem Skjern og Stauning i Skjern kommune,Ringkjøbing Amt, i det vestlige Jylland. Her har Ringkjøbing Amt med etregionplandokument udpeget et graveområde.Figur 5.1: Ringkjøbing Amt (Regionplan 1997)“Området er i regionplanen registreret som almindeligt jordbrugsområde. Der er enkelteregistrerede § 3 arealer i området. Der er imidlertid tale om mindre og i sig selv ikke specieltinteressante områder.” 89 I området dyrkes i dag alm. afgrøder som korn og kartofler, desuden89 Regionplandokument nr. 1, Ringkjøbing Amt, 1998

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 30er der husdyrhold. Jordens beskaffenhed er primært sand; grovsandet jord og finsandet jord,vel nok noget af Danmarks dårligste landbrugsjord. 90 I regionplanen betegnes jorden somværdifulde landbrugsområde. 91 Disse to udtalelser lyder modsætningsfyldte, men RingkjøbingAmts vurdering bygger sandsynligvis på sammenligning med andre arealer i amtet. Dalandområdet ikke er betegnet som jordområder med særlige landskabelige værdier, er der ikkeaf disse årsager specielle hensyn, der taler mod en råstofindvinding i området. IRegionplandokument nr. 1, der er udarbejdet i august 1998, efter man havde fået kendskab tilforekomsten, er området nu udlagt til graveområde; “Indenfor området må der ikke planlæggesfor eller etableres byggeri og anlæg i større omfang, der hindrer eller vanskeliggørindvinding af råstofferne.” 92Da vi besøgte området, så vi et fladt stykke land, med marker gennemskåret af plantedelæhegn, og nogle små vindblæste nåletræer. Der var nogle få gårde i området. Så vidt vikunne se, så er dette et område uden særlig landskabelig værdi.Figur 5.2: Det flade vestjyske landskab (Foto: Anne Haarmark)90 Harry Jensen 17.12. 9891 Regionplan 1997, Ringkjøbing Amt92 Regionplandokument nr. 1, Ringkjøbing Amt, 1998

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 31'HQYHVWM\VNHQDWXURingkøbing Amts natur er præget af amtets beliggenhed, med en lang kyststrækning langsVesterhavet. Der er derfor en del kystnære områder og badestrande. Desuden er der en delnaturområder. Et stort areal langs vestkysten, er udlagt til EU-fuglebeskyttelsesområde ogRamsarområde, det drejer sig om alle fjordene og nogle tanger ind i landet samt nogleafgrænsede arealer i naturområder længere inde i landet . Disse områder må kun anvendes ioverensstemmelse med de gældende regler 93 . Store dele af Ringkøbing Fjord, der liggerganske tæt på graveområdet (1-2 km), er udpeget til Ramsar- og EU-fuglebeskyttelsesområde.Landet er fladt, og her er “højt til loftet”, plantevæksten er præget af, den stærke vestenvindog den magre jord. Af regionplanen fremgår det, at det er Amtets hensigt at overvåge ogbegunstige de sjældne og/ eller specielt vestjyske dyr og planter. 94 I graveområdet er dernogle få § 3 områder, små biotoper med værdi for de vilde dyr og fugle. Der er klovbærendevildt i området og efter sigende en god jagt.Der findes ingen fortidsminder i det udpegede graveområde. Det skyldes angiveligt atområdet i stenalderen 95 var dækket af hav. 96 I stenalderen hvor var klimaet blevet varmere ogresten af isen i Skandinavien smeltede, steg havet og overhalede den landhævning, der ellersvar i gang i Danmark efter istiden. 97 Senere har området sandsynligvis været beboet og brugttil græsning for kvæg, mens gravhøjene er placeret længere inde i landet.Graveområdet er udlagt som almindeligt drikkevandsområde. 98 Grundvandspejlet ligger kunca. 1½ m nede, mens der i en dybde af ca. 100 m, sandsynligvis i Ribeformationen, er etdrikkevandsreservoir. De to reservoirer er adskilt, og blandes ikke idet det nederst er under ethøjere tryk end det øverste. 99 Dette tredimensionale forhold fremgår ikke af Regionplanen.93 Bekendtgørelse nr. 408 af 25 maj 1994 om afgrænsning og administration af EU-fuglebeskyttelsesområder ogRamsarområder.94 Regionplan for Ringkjøbing Amt 1997 s. 8095 For ca. 5000 år siden96 Vagn Jensen 17/12-9897 Hansen, J.M; 198498 Regionplanen for Ringkjøbing Amt, kortbilag 699 Vagn Jensen d. 17/12-98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 32Figur 5.3: Det udpegede graveområde (Regionplandokument nr. 1, 1998)I Ringkøbing Amt findes et stort antal vandløb.Heraf har 3 vandløb tæt kontakt til det udlagtegraveområde. Mejlby bæk løber meget tæt på området, og har direkte afløb til RingkøbingFjord, desuden er der Andrup bæk, et andet udløb fra graveområdet direkte i fjorden.Graveområdet har også afvanding til Ganer Å, der løber mellem graveområdet og Skjern by.Ganer Å har afløb til Skjern Å, på en strækning hvor Skjern Å er klassificeret somlaksefiskevand, umiddelbart før den løber ud i Ringkøbing fjord ./RGVHMHUQHUHSU VHQWHUHWYHG+DUU\-HQVHQDe folk, der bor herude, er kendt for deres sindighed. De springer ikke i to huller på en gang,og vender lige skråen før de tager en beslutning. De er svære at begejstre og ikke sådan atnarre. Træge ville en østdansker måske kalde dem - men man ved, hvad man har...

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 33Området ejes af ca. 70 lodsejere, der har forskellige interesser i jorden. Nogle er bønder, dehar deres gård og deres marker her, og har måske boet her hele eller store dele af deres liv.Andre bønder bor udenfor området, men dyrker jorden her. Her er sommerhusejere, hvorafnogle kun har et hjørne af grunden inde i området. Ud over deres bo og øvrige tilhørsforholdtil området, er deres opfattelse af naturen også forskellig. For nogle er området deresarbejdsplads, for andre et værdifuldt jagtområde, og for andre igen har det en rekreativ værdi.Den oplevede nytteværdi af området, skal naturligvis tages i betragtning, når man prøver at fåen fornemmelse af, om lodsejerne er interesserede i at få titaniumforekomsten gravet op. Udover nytteværdien har lodsejerne også forskellig økonomisk interesse i en indvinding, da de,der har meget jord, kan tjene mange penge, mens de, der har lidt jord, kun tjener lidt, ogmåske derfor ikke er interesserede i at undvære deres nytteværdi.Harry Jensen, bor lige uden for det udlagte graveområde, men har ca. 40 ha. landbrugsjordindenfor området. Han lagde meget vægt på at pengene ikke betød så meget, hvis det godenaboskab dermed ville lide skade, og han satte meget pris på sin jagt i området, og havde påingen måde travlt med at få forekomsten omsat i penge. Andre var efter hans opfattelse nogetmere interesserede i pengene. Harry Jensen selv er et naturmenneske, der går meget op iretablere, hvor det er nødvendigt. Han har selv været i gang med oprensning af vandhuller påsin ejendom.På en måde har forekomsten allerede forandret lodsejernes forhold til deres jord. Den muligeværdiforøgelse “stavnsbinder” dem til jorden, fordi værdien ikke kan fastsættes. Det giverogså problemer i forhold til arvesager, da det er vanskeligt at fordele en værdi, man ikke vedom kan realiseres.6NMHUQNRPPXQHSkjern kommune er beliggende i Ringkjøbing amt og omfatter udover Skjern og Stauning syvmindre byer. Kommunen har et indbyggertal på 12.827, heraf bor 7.320 i Skjern. 100100 INFO 98 Husstandsomdelt informationshæfte fra Skjern kommune

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 34Skjern kommunes byråd er sammensat af 4 partier .Venstre (10 mandater), Socialdemokratiet(5 mandater), Kristeligt folkeparti (4 mandater) og Det konservative folkeparti (2 mandater).Viggo Nielsen (Venstre) er borgmester.I kommunens info-pjece omtales det ekspanderende private erhvervsliv, og man får indtryk afen liberal kommune der begejstret er for initiativ, udvikling og nye arbejdspladser. Arbejdsløshedener nede på 4%. Her omtales også Skjern Å projektet, der helt klart ikke er påpositivlisten i kommunen. “ trods megen lokal kritik og bekymring står miljøministeren fastpå, at Skjern å skal omlægges “ 101 På dette, om end noget spinkle, grundlag får vifornemmelsen af at nye arbejdspladser til kommunen, er mere interessante end hensyn tilmiljøet. Denne fornemmelse bekræftes ved vores møde med Skjerns Borgmester ViggoNielsen. Han er meget positiv overfor nye tiltag i kommunen, og er stolt af Skjernsekspanderende erhvervsliv. ”Nu ved han ikke så meget om det konkrete projekt,” - som hansiger, men hans umiddelbare indstilling til titaniumindvinding i “hans kommune” er klartpositiv. Kommunen vil på ingen måde skabe forhindringer for en evt. indvinding, ogBorgmesteren er også parat til at tage fat, hvis indvindingen stiller nye krav til kommunen.Der er ingen af kommunens ansatte, der i dag arbejder med sagen.'DQPDUNV1DWXUIUHGQLQJVIRUHQLQJVORNDONRPLWpI Skjern og Egvad kommune findes en ret aktiv lokalkommité under DanmarksNaturfredningsforening. Vi har talt med formanden Per Baand om deres indstilling til en evt.indvinding. Han ser ikke umiddelbart nogle problemer i forhold til indvinding, men han vilnaturligvis se mere på sagen, hvis man kommer så langt, at der er et mineselskab, der indgiveransøgning om gravetilladelse. Gennem flere år har komitéen været meget aktiv omkringtilbage lægningen af Skjern Å, og som han siger, så er titaniumindvindingen ikke interessant iforhold hertil. Han mener dog, at man ikke bør “møblere om” efter en endt indvinding, menskal lægge arealet tilbage til samme flade areal igen, for at bevare den vestjyske natur.101 INFO 98, side 36

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 355LQJNM¡ELQJ$PWRingkøbing Amt omfatter 18 kommuner, bl.a. Skjern, Egvad og Brande. Se figur 5.1 . Der eri alt 272.108 indbyggere og Amtet omfatter et areal på 4853.31 km 2 hvilket svarer til 11,3 %af Danmarks areal. 102Amtsrådet består af 21 medlemmer, der repræsenterer 6 partier. De konservative (1), KristeligFolkeparti (1) Dansk Folkeparti (1), SF (2), Socialdemokraterne (6) og Venstre (10).Harry Jensen (V) er formand for miljø og teknik udvalget, men er inhabil i sagen om titaniumindvinding,idet han som nævnt også er lodsejer. I steder træder næstformanden, GitteHansen (V) til.Amtets embedsmænd, som vi mødtes med, fortalte at de oplevede god harmoni mellem detpolitiske og administrative samarbejde i amtet omkring miljøarbejdet, og at de har taget hulpå Lokal Agenda 21 plan, der dog kun indeholder få punkter. I forhold til behandlingen aftitaniumforekomsten, oplever vi, at amtet har handlet hurtigt, og på ingen måde forsøgt athindre råstofgravning, på trods af at området skulle ændres fra landbrugsområde til udpegetgraveområde. Sagen ligger i amtet, og der vil ikke ske noget, før der foreligger en ansøgningom en gravetilladelse.5nVWRIJUDYQLQJL5LQJNM¡ELQJ$PWIfølge Regionplandokument nr. 1, er området nu reserveret til graveområde. Selve tilladelsentil indvinding gives på baggrund af amtets målsætninger omkring råstofgravning i Regionplanen.I Regionplanen skriver Amtsrådet følgende om deres forhold til indvinding af råstoffer iRingkjøbing Amt :”Det er amtsrådets mål at spare på naturressourcerne som f.eks. råstoffer,energi og værdifulde naturområder. Der bør spares på de naturgivne ressourcer især disse,som er endelige, og som ikke kan genskabes, når de først er anvendt.” 103 Amtsrådet viltilstræbe - at råstofgravning kun sker, når transportafstanden til forbrugerne er væsentligkortere end fra de udpegede graveområder, eller når der er tale om specielle forekomster, ognår der kan tages hensyn til de landskabelige og kulturhistoriske værdier.102 Ringkjøbing Amts hjemmeside103 Regionplan 1997, Ringkjøbing Amt , september 1997 s. 9

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 36I regionplanen er der udpeget områder til indvinding af sten, ler og grus. Der gives kunundtagelsesvis tilladelse til indvinding af brunkul og tørv.Følgende er uddrag af Regionplanen :“Tilladelse til råstofgravning er betinget af,- at der udarbejdes graveplan,- og at gravningen gennemføres, så forekomsten af ler, grus og andre begrænsede forekomsterudnyttes fuldt ud,- at gravningen foregår uden risiko for forurening af grundvand. I områder med særligedrikkevandsinteresser skal gravearbejdet udføres under skærpet opmærksomhed med hensyntil håndtering af brændselsstoffer og andre forhold, der kan indebære risiko for grundvandet,- at omgravede arealer hurtigst muligt føres tilbage til jordbrugsanvendelse, skovrejsning,naturformål, rekreative formål, eller efterbehandles i overensstemmelse med formål fastlagt ikommuneplanen,- at arealerne efterbehandles under hensyntagen til landskabelige værdier,- ar afgørelser om efterbehandling af råstofgrave træffes på grundlag af udtalelses frakommunen, og- at der i områder med særlig drikkevandsinteresser ikke tilføres jord eller andet til opfyldningaf råstofgrave, og at gravene i disse områder skal efterbehandles til naturarealer på særligevilkår.” 104 , 105*(86UHSU VHQWHUHWYHGVHQLRUIRUVNHU&KULVWLDQ.QXGVHQGEUS står, som den eneste part vi har valgt at beskæftige os med, uden for området. Detbetyder at man her kan koncentrere sig om det faglige arbejde, uden at skulle tænke så megetpå ”de bløde værdier”. Christian Knudsen står som den person, der fandt forekomsten aftitanium, og på den baggrund håber han personligt på at en indvinding kommer på tale. Der ersom han siger ”lidt guldgraver i en” som bliver krydret med faglig stolthed. Arbejdet hosGEUS består i teorien kun om kortlægning, men hvis det kan bruges til noget i praksis, gørdet ikke det hele mindre spændende. 106104 Regionplan for Ringkjøbing Amt 1997 s. 216 og 217105 I følge miljøbeskyttelsesloven § 20 a, må der aldrig fyldes andet i råstofgrave, end det oprindelige.106 Christian Knudsen, 7/12-98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 370LOM¡P VVLJHNRQVHNYHQVHURJEHN\PULQJHUI dette afsnit har vi forsøgt at opstille nogle af de væsentlige miljøbekymringer omkring eneventuel indvinding. Hvert underafsnit starter med et oprids af en enkelt problemstilling. Isamme afsnit har vi derefter givet svar på spørgsmålene. Svarene er fortrinsvis fremkommetud fra interview med forskellige parter. Dette kan gøre dem subjektive. Samtidig skal detunderstreges at svarene ikke er endegyldige. Ingen kan forudsige hvilke konsekvenser enindvinding kan have. Som det er med alt nyt, så kan der være utroligt mange bekymringer førend et projekt startes. Det er derfor nødvendigt med en vægtning af, hvor sandsynligt det er atder bliver en stor miljøpåvirkning, samt hvor mange der vil blive berørt af en sådan.3nYLUNQLQJDIODQGVNDEHWEt indvindingsprojekt i området vil tage 20 - 25 år. Dermed bliver det også 20 - 25 år atlandskabet vil være forandret fra det nuværende. Det vil dog ikke være hele graveområdet, derer påvirket hele tiden. Et område vil, fra mineselskabet går i gang med rydning af overjorden,til den er lagt på plads igen, og igen kan dyrkes, være påvirket i ca. 18 måneder. En afbekymringerne omkring en indvinding er spørgsmålet og de modstridende interesser omkringhvordan landskabet skal være efter at indvindingen er afsluttet.Landskabet vil selvfølgelig blive påvirket af en eventuel indvinding. Amtet 107 og GEUS 108mener dog ikke at det vil være anderledes end, at det kan føres tilbage til dets oprindeligeudseende efter en endt indvinding. Man vil ved indvindingen fjerne ca. 5 % af jorden i formaf tungmineraler. I praksis mener Christian Knudsen, GEUS, og Vagn Jensen, RingkjøbingAmt, dog ikke at det vil komme til at betyde en større forandring af terrænniveau. Sandet,tungmineralerne ligger i, har været dækket af et kilometertykt islag under forrige istid, og erderfor presset meget sammen. Jorden vil ekspandere ved en gennemgravning, og denneekspansion skulle kunne udligne de 5 % tungmineraler, der bliver fjernet. Bekymringen liggernærmere i, om landskabet vil komme til at ligge højere end tidligere. 109107 Vagn Jensen, 17/12-98108 Christian Knudsen, 7/12-98109 Christian Knudsen, 7/12-98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 38Der vil være mulighed for selv at bestemme, hvordan landskabet skal formes, nårindvindingen er færdig. Den lokale jagt, der tæller 80 % af lodsejerne i graveområdet, kunneønske sig et bedre jagtområde med et let kuperet terræn og en række mindre vandhuller. 110Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite mener dog ikke, at der kan blive tale om atlave alt for store ændringer i forhold til, hvordan landskabet ser ud i dag. Landskabet har alledage været fladt, og det må det gerne blive ved med at være. 111 Et mineselskab kunne væreinteresseret i at området forblev en stor sø. Det kunne spare dem penge, og der kunne væremulighed for at overjorden indeholdt grusforekomster, der kunne sælges. Alt dette vil derformodentlig blive taget stilling til i en eventuel gravetilladelse fra amtet. 1123nYLUNQLQJDIIORUDRJIDXQDEt så stort projekt som en gennemgravning af et 10 km 2 stort område, vil altid vækkebekymring for hvordan naturen vil blive påvirket. Det kan ikke undgås at vilde planter og dyrberøres af en indvinding. En gravetilladelse må derfor stå som et valg mellem hvorvidt der ernoget man ønsker at bevare, eller om det hele kan jævnes med jorden og eventuelt genskabes.Ringkjøbing Amt beskriver i Regionplandokument nr. 1, det udlagte graveområde, som et”almindeligt jordbrugsområde”. Almindeligt jordbrugsområde er opdyrkede marker medsamme slags afgrøder på et stort areal. Denne specialiserede form for jordbrug, med storearealer med monokultur, har gjort vilkårene for mange vilde dyr og planter ringere. Der ermed jordbruget blevet lavet en mosaik af græsningsarealer, enge, søer og moser omgivet afmarker og skove. En sådan opsplitning betyder, at den biologiske mangfoldighedformindskes, bl.a. fordi planter og dyr på isolerede biotoper er mere udsat for at uddølokalt. 113Disse isolerede biotoper er de, i naturbeskyttelsesloven, nævnte §3-områder. 114 Amtetkonkluderer, at de enkelte §3 områder, der ligger i graveområdet, er af så lille zoologisk ogbotanisk betydning, at de kan indgå i graveområdet. En naturgenopretning kan indføjes i en110 Harry Jensen, 17/12-98111 Per Baand, 17/12-98112 Vagn Jensen, 17/12-98113 Wichmann et. al., 1997

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 39gravetilladelse, og det vil derfor være muligt at bringe området tilbage til den tilstand det iøjeblikket er i. 115 Det skal blot med i overvejelserne at dyr og planter ikke genindvandrer fradag til dag. Det klovbærende vildt i området vil sandsynligvis hurtigt genindvandre, men deter straks anderledes med vandplanter og vandlevende dyr fra de små vandhuller, dermidlertidigt bliver fjernet. Jo færre vandhuller, der er i nærheden af et genetableret vandhul,jo færre steder er der, hvor en indvandring kan ske fra.Det skal også med i overvejelserne, at fritstående træer vokser langsommere på vestkystenend andre steder i landet på grund af den næringsfattige jord og det meget større vindstress.Der vil derfor gå en del år efter en beplantning, før træerne opnår deres nuværende virkning,som læhegn for markerne. I den periode kan man forestille sig, at landmændene vil få etmindre udbytte på markerne, da afgrøderne vil være mere vindeksponerede. En andenkonsekvens af en indvinding kan være, at den naturlige jordbundsfauna i muldlaget dør i løbetaf den periode, hvor laget er gravet op. Der kan derfor komme til at gå lang tid, før endlandbrugsjorden er i samme stand, som den er nu.3nYLUNQLQJDIYDQGO¡ERJJUXQGYDQGI umiddelbar nærhed af det område som Ringkjøbing Amt har udlagt som graveområde 116 ,findes tre vandløb, der evt. kan påvirkes direkte af en forurening fra udgravningen, nemligGaner Å, Andrup Bæk og Mejlby Bæk. Bekymringerne går på om en evt. indvinding vilpåvirke åerne i væsentlig grad, og om de dermed kan leve op til målsætningen fastsat afamtet.Desuden vil en forurening af åerne meget hurtigt kunne nå ud i Ringkøbing Fjord, da Ganer Åhar tilløb til Skjern Å tæt ved dennes udmunding, og Mejlby Bæk og Andrup Bæk har udløbdirekte til fjorden. Det er derfor nødvendigt at være opmærksom på om en indvinding, viaGaner Å, kan få indflydelse på miljøet i Skjern Å og Ringkøbing Fjord, samt om miljøet iRingkøbing Fjord er truet af udløbene fra Andrup Bæk og Mejlby Bæk.114 Se afsnit 5115 Se afsnit 6.3

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 40Endelig skal det undersøges om en indvinding kan påvirke grundvandet, sådan atgrundvandsspejlet falder, eller at der sker en indstrømning af vand fra de nærliggendeområder.De fysiske påvirkninger af de tre vandløb må formodes at være minimal, da der ikke skalgraves i selve åerne. Både amtet 117 og GEUS 118 mener ikke, at åernes flora og fauna vilpåvirkes. Desuden har Ganer Å en C-målsætning 119 , Mejlby Bæk en B3-målsætning 120 ogAndrup Bæk en B3(F)-målsætning 121 . Vandløbene er derfor ikke en specielt interessant medhensyn til flora eller fauna. 122Der er ingen af de parter, vi har talt med, der er bekymrede for et udslip af miljøfremmedestoffer. Hele processen med indvinding foregår uden brug af kemikalier, og motorerne erelektriske i stedet for hydrauliske, hvorfor der ikke vil blive udslip af olie, hvis materielletskulle gå i stykker. 123 Det eneste kemikalie, der bruges ved en indvinding, er ætsnatron(NaOH), der ikke er miljøfremmed (Det kendes som kloakrensemiddel og malingfjerner).Kemikaliet bruges til at fjerne et tyndt lag biofilm af bakterier og organisk materiale påmineralerne, før de kommer ind i separationsanlægget. 124 Et udslip af NaOH vil dog megethurtigt blive fortyndet, og da det ikke er et miljøfremmed stof, vil det blot gå ind i detnaturlige kredsløb Det eneste udslip amtet mener, der skal tages ekstra forbehold over for, ernedbrydningsprodukter fra pyrit og siderit. 125Det udpegede graveområde er udlagt som drikkevandsområde. 126 Dette vil dog ikke fåbetydning i form af skærpede krav eller forbud. Dette vil først komme på tale, hvis der er taleom et særligt drikkevandsområde. Amtet mener ikke, at drikkevandet vil blive påvirket af enindvinding. Det drikkevand, man bruger i dag er som nævnt i kapitel 5, fra et underliggendelag, hvor trykket er højere end i det lag, der bliver påvirket. Der vil derfor ikke sive116 Se figur 5.3117 Vagn Jensen & Charlotte Ladegaard, 17/12-98118 Christian Knudsen, 7/12-98119 Vandløb, der primært benyttes til afledning af vand120 Karpefiskevand121 Karpefiskevand påvirket af okker122 Regionplan 1997, Ringkjøbing Amt123 Vagn Jensen, 17/12-98124 Sydstaterne, Ringkjøbing Amt, 1998125 Se afsnit 6.4

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 41fremmedstoffer ned til drikkevandsreservoiret, da de to forskellige vandlag ikke vil bliveblandet. Med hensyn til det fremtidige øvre lag af grundvand, er der mulighed for at møblereom på de jordlag, der ligger i overjorden. Det gør det muligt at bruge et silt lag, der ligger ioverjorden til at lave en overflade, der holder bedre på vandet. Dermed vil grundvandstandenikke sænkes, og der vil ikke trækkes vand ind fra andre områder. Samtidig har amtet en ideom, at det måske kan give landmændene en bedre jord til dyrkning, end den de har i dag,hvorfor der fremover ikke skal kunstvandes i samme omfang som der bliver gjort. 127Der er ingen af de parter, vi har interviewet, der har nævnt en mulighed af, at grundvandet vilsænke sig, fordi porerummet i jorden bliver større efter en gennemgravning, og vandet derforvil løbe hurtigere igennem. Det giver dog stof til eftertanke at de 5 % af jorden, der bliverfjernet, skal fyldes ud igen, og til det er der kun vand og luft. Det er derfor nærliggende, at detkunne være vand nederst og luft øverst. Med samme kvantum af vand i jorden vilgrundvandstanden derfor falde.Bekymringen for jordens evne til at holde på vandet er ikke alene dansk. Det amerikanskemineselskab DuPont har mødt massiv modstand mod et indvindingsprojekt i Florida. Firmaetønsker at indvinde tungmineraler fra et naturligt dige, der holder vandet i Okefenokee sumpentilbage. Der er mange skeptikere, der tror at en gennemgravning af diget, vil kunne betyde atsumpen vil blive drænet, og dermed forsvinde. 128 En politiker har sågar udtalt at uanset hvilkeundersøgelser og beviser mineselskabet stiller op med, så tror han ikke på dem. 1293nYLUNQLQJIUDS\ULWRJVLGHULWI store del af Jylland findes der aflejringer af pyrit (FeS 2 ) og siderit (FeCO 3 ). Dissejernholdige mineraler kan være årsag til okkerdannelse. Så længe de ligger i jorden, underiltfrie forhold i grundvandet, vil de være stabile. Graves de derimod op og iltes, vilmineralerne oxideres. Derved dannes ferrojern (Fe ++ ) samt sulfat (SO -- --4 ) eller karbonat (CO 3). Ferrojernet er letopløseligt i vand, og kan derfor nemt udvaskes til vandløbene. Derefter126 TV Midt/Vest 28/9-98127 Vagn Jensen, 17/12-98128 Sydstaterne, Ringkjøbing Amt, 1998129 DuPont’s hjemmeside

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 42oxideres ferrojernet til ferrijern (Fe +++ ). Ferrijern er tungtopløseligt og ved pH over 3udfældes det som okker (Fe(OH) 3 ). Problemet med okker er, at det danner belægninger overalt. Det betyder, at fisk får belægninger på gællerne og iltoptaget mindskes. Det samme skerfor invertebrater 130 , der har iltoptag over huden eller små gæller. Samtidig laver okkerenmindre lysgennemtrængelighed, der gør at planterne får sværere ved at vokse, og dermedmindskes fødegrundlaget, og antallet af skjulesteder for vandløbets dyr. 131 Det kan derfor fåstore konsekvenser, hvis overjorden iltes, og mineralerne nedbrydes og udvaskes.Netop pyrit er noget, hvor amtet mener, at der skal tages særlige restriktioner i en eventuelgravetilladelse. Boreprøver fortaget af GEUS viser, at der er 2,1 % pyrit i det sand, hvortungmineralerne ligger. Dertil kommer den mængde, der findes i overjorden. Amtet menerdog, at det er et problem, der kan løses. Hvis man i gravetilladelsen indføjer, at den opgravedejord skal være vandmættet, samt indfører regler for hvor lang tid jorden må befinde sig overgrundvandsspejlet, så vil man formodentlig kunne undgå en større okkerforurening. 132 Manskal dog være opmærksom på, at en grundvandssænkning efter endt arbejde vil kunne give enokkerforurening. Pyritten findes i jorden, og har allerede, formodentlig på grund af dræning,givet Andrup Bæk status som okkerbelastet. Samtidig har vi ved selvsyn konstateret, at der erokker i Ganer Å. 133 Et andet problem ved at holde den opgravede jord iltfri er, at der på denmåde vil kunne udvaskes eventuelle fosfatrester. Fosfat bindes til jorden under iltrige forhold,men frigives ved iltfrie forhold. 134 Problemet er dog ikke så stort, da fosfat hurtigt viludvaskes til Ringkøbing Fjord. Her er algevæksten begrænset af kvælstof, og en øgetfosfatmængde vil derfor ikke give en øget algevækst.3nYLUNQLQJIUDUDGLRDNWLYLWHWBlandt tungmineralerne findes der flere mineraler, der indeholder de radioaktive stofferthorium og uran. Thorium findes fortrinsvis i mineralerne monazit og xenotim, mens uranfortrinsvis findes i zirkon. Tungmineralforekomsten ved Skjern er blevet lokaliseret, vedhjælp af en metode kaldet gamma-spektral-logging, netop ud fra forhøjede koncentrationer af130 Hvirvelløse dyr (f.eks. insekter, fimreorme og snegle)131 Sand-Jensen & Lindegaard, 1996132 Vagn Jensen, 17/12-98133 Ekskursion i graveområdet, 17/12-98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 43disse radioaktive stoffer. 135 Bekymringen går derfor på, om der vil være en arbejdsmiljømæssigrisiko, for de folk der eventuelt skal arbejde med mineralerne, eller om det er så lidtekstra radioaktivitet, at der ikke er signifikant forskel fra baggrundsstrålingen.De parter vi har talt med mener ikke, at der skulle være grund til bekymring for radioaktivitet.Den øgede mængde stråling vil stadig ikke betyde i noget forhold til baggrundsstrålingen. 136Landsgennemsnittet for baggrundsstråling er 2,9 mSv år -1 . Her af stammer de 1,9 mSv år -1 fraradon i huse.De tal vi har fået oplyst fra Forskningscenter Risø viser, at hvis koncentrationen aftungmineraler lå i jordoverfladen ville baggrundsstrålingen, der stammer fra jord stige fra 0,7mSv år -1 til 2,7 mSv år -1 . Dermed vil strålingen fra de radioaktive materialer være meget tætpå den samlede baggrundsstråling. 137 Arbejdsmiljøreglerne omkring arbejde med ioniseretstråling viser at der ved vedvarende arbejde med radioaktive stoffer må være en stråling på 1mSv. 138 Det må derfor formodes, at der skal indføres nogle arbejdsmiljømæssige krav tilomgangen med tungmineralerne.3nYLUNQLQJDI6NMHUQcSURMHNWHWSkjern Å projektet er et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter. Flere af de lokalemener dog, at det er et projekt, der er blevet presset ned over hovedet på dem. 139 Enumiddelbar bekymring kunne være, om der er så mange penge i et indvindingsprojekt, at derkunne blive tale om at udvide graveområdet. Dette ville kunne betyde, at Skjern Å projektetkunne blive påvirket eller måske udskudt til senere. Man kunne forestille sig at man førstgravede hele ådalen igennem og indvandt tungmineralerne, og derefter lagde åen tilbage i sitnaturlige løb.134 Wetzel, R.G, 1983135 Knudsen, C, 1998136 Christian Knudsen, 7/12-98; Vagn Jensen, 17/12-98; Adrian Swiatecki, 3/1-99137 Alle tal vedrørende baggrundsstråling stammer fra henvendelse til Forskningscenter Risø138 Hansson & Hellsten, 1988139 Se afsnit 5

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 44Selv om en indvinding skulle komme til at strække sig ud over de afsatte områder, hvilket ermuligt, 140 så vil det højst sandsynligvis ikke på noget tidspunkt kunne blive rentabelt at gravegennem Skjern Å. Selve ådalen er oprindelig prækvartær. Det vil sig at vandet her har løbet iet flodleje i tertiærtiden, og dermed har vandstrømmen gravet en dyb rende. De miocæneaflejringer er derfor de aflejringer, der er bundfældet i selve flodløbet. Da dette flodløb harværet en del af et meget stort afstrømningsområde 141 er det ikke sandsynligt at der er aflejretde store sandmængder. Samtidig har flodlejet været meget dybt, hvilket betyder at demiocæne aflejringer er blevet dækket af over 50 meter overjord. 142 Selve Skjern Å projektet erda også så stort, at det formentlig kræver en kraftig holdningsændring i forhold til miljø ognaturgenopretning før end noget sådant kunne komme på tale.3nYLUNQLQJIUDWUDILNNHQDet vil være uundgåeligt at der vil blive en øget trafik i området ved en indvinding. 200 nyearbejdspladser i et lille område vil give en øget persontransport, samtidig med at der skal væreen stor materialetransport. Det er derfor et åbenlyst spørgsmål, om den øgede trafik vil væretil gene for naturen, miljøet og de lokale.De indvundne tungmineraler skal fragtes ud af landet til videre bearbejdning. Det er forventetat der skal fjernes ca. 200.000 tons mineraler om året. 143 En lastbil har en kapacitet på 25 tons.Der vil derfor skulle køre ca. 8000 lastbiler fra området om året (0,9 lastbil i timen døgnetrundt), hvis mineralerne skal fragtes på denne måde. En oplagt mulighed er, at mineralerneskal fragtes til Esbjerg, og udskibes derfra.Der er dog et alternativ idet at jernbanen går lige forbi området, og det vil derfor være muligtat få det hele fragtet med tog. Vi formoder ikke, at der er de store problemer med at fåindpasset mineraltransporter mellem passagertogene. Strækningen mellem Skjern og Esbjergbenyttes til passagertog i tidsrummet 05.30 – 23.30. I denne periode kører der 25 tog mellem140 Vagn Jensen og Charlotte Ladegaard 17/12-98141 Rusland, Baltikum, Finland, Norge og Sverige Jf. afsnit 3.5142 Christian Knudsen, 7/12-98143 Christian Knudsen, 7/12-98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 45Skjern og Varde, mens der mellem Varde og Esbjerg kører 49 tog. 144 Det er dog ikke noget,som amtet kan indføre i en gravetilladelse, da denne kun omfatter selve graveområdet, menstransporten af materialerne henføres til vej- og færdselslovgivningen. 1453nYLUNQLQJDI5LQJN¡ELQJ)MRUGI 1994 blev Ringkøbing Fjord udpeget til EF–fuglebeskyttelsesområde. 146 Samtidig har en delaf ideen med Skjern Å projektet været at skabe bedre betingelser for Ringkøbing Fjord. Deøgede tiltag for at få en renere fjord, ser ud til at være lykkedes. Fjorden har det i dagvæsentlig bedre end den havde det i starten af 1980’erne. Det vil derfor ikke være tilladeligt,at fjorden påvirkes af en indvinding. 147Amtet mener dog ikke, at der en umiddelbar fare for forringede forhold i Ringkøbing Fjord.Den eneste påvirkning de ville kunne ske er en okkerforurening. Denne fare mener amtetallerede at kunne tage højde for i en eventuel gravetilladelse. 148 Ellers vil Ringkøbing Fjordikke kunne mærke noget til en indvinding, da en sådan som minimum vil være 1,5 km væk frakysten. 1493nYLUNQLQJIUDVW¡MEn indvinding af tungmineraler foregår med store maskiner. Det var derfor en bekymring omdisse maskiner ville lave så meget støj, at det ville genere faunaen uden for området, ogskræmme det klovbærende vildt væk, samt genere fuglene i Ringkøbing Fjord.Dette mener amtet ikke vil blive noget problem. 150 For det første vil mange af maskinerneblive drevet af elmotorer, der larmer væsentligt mindre end benzinmotorer. Samtidig ernaturen ikke sådan at skræmme med en konstant støj. I Florida, USA, havde man faktisk det144 Køreplan for DSB,1998145 Svar fra Erik B. Aksig, Skov- og Naturstyrelsen, på spørgsmål om vilkår i gravetilladelser.146 Bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994147 Per Baand, 17/12-98148 Jf. afsnit 6.4149 Jf. figur 5.3 Kort over graveområdet150 Vagn Jensen, 17/12-98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 46modsatte problem. Her var naturen for lidt påvirkelig, hvilket medførte at der kom alligatoreri den kunstige sø. 151 Et eksempel på naturens tilpasning til støj er også at en af Danmarksstørste bestande af kronvildt findes i det militære skyde terræn ved Borris. Her skulle manellers formode at der skulle være rigeligt med larm. En undersøgelse af en australsktungmineralindvinding viser at støjniveauet over et døgn svinger mellem 35 dB og 45 dB. 152Sammenlignes det med arbejdsmiljøreglerne for støj ses det at disse værdier ligger et godtstykke under de tilladte på 90 dB. 153Støj er dog en subjektiv enhed. Ringkøbing Amt 154 og GEUS 155 mener ikke at en indvindinggiver anledning til støj, mens medierne 156 mener at der er en del støj. Støjgener er også et afde punkter amerikanske naturfredningsfolk mener, at der skal tages højde for, hvis der skalvære en indvinding langs Okefenokee naturreservatet. 1573nYLUNQLQJIUDVW¡YJorden omkring Skjern er meget sandet, og dermed vil den også hurtigt blive tør. Samtidig erområdet meget påvirket af vestenvinden, der kommer fra Vesterhavet uden at have mødthindringer på vejen. Disse ting gør til sammen, at et af problemerne ved en indvinding kanvære støv. Bekymringen går på, om folk i Skjern vil få støvet deres huse til de næste 25 århvis en indvinding tillades.Erfaringer fra en tungmineralmine i Australien viser, at støv ikke behøver at være etproblem. 158 Når overjorden bliver ryddet sørges der for, at rødderne fra planter bliver tilbage ijorden, og dermed holder på denne. Hvis vinden bliver for kraftig, og en sandfygning er underopsejling, er der mulighed for at dække jorden med pressininger, samt stille læhegn op. Denopgravede jord sikres ved overdækning eller midlertidig beplantning, så en fygning herfraogså bliver minimal. En sidste kilde til støv er grusveje inden for området. I Australien er151 Harry Jensen, 17/12-98152 Lewis Environmental Consultants, 1990153 Hansson & Hellsten, 1982154 Vagn Jensen, 17/12-98155 Christian Knudsen, 7/12-98156 TV Midt/Vest, 1/10-98157 Sydstaterne, Ringkøbing Amt, 1998158 Lewis Environmental Consultants, 1990

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 47fygning stort set undgået ved at vande disse veje regelmæssigt. Det vand der bruges tilformålet, tages fra den kunstige sø for at undgå unødigt vandspild.$QGUHPLOM¡SUREOHPHUSom nævnt i starten af kapitlet, er der en masse bekymringer før end der startes på noget, somingen har prøvet før. Det skal dog bemærkes at en indvinding af tungmineraler stort setforegår på samme måde som en grusgrav. Selve metoden med en våd indvinding er ogsåallerede i brug i Ringkjøbing Amt. En sandgrav lidt nord for Ikast bruger metoden, og her vilder være rig mulighed for at se hvilke problemer eller mangel på samme det har givet. 159Figur 6.1: Udsigt over en del af graveområdet (Foto: Dorthe Monrad)159 Adrian Swiatecki, 3/1-99

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 48+ROGQLQJHUWLOPLOM¡RJQDWXUEr de konkrete miljømæssige konsekvenser beskrevet i afsnit 6 - dvs. de naturvidenskabeligesvar tilstrækkelige som grundlag for en afgørelse for eller imod en indvinding? Med detteafsnit ønsker vi at argumentere for, at dette ikke er tilfældet. Argumentet er, at det sjældentgiver mening tale om, hvad der er miljørigtig og miljøforkert. Naturvidenskaben kan ikkegive entydige svar på om en indvinding er hensigtsmæssig eller ej, når andre hensyn end dekonkrete miljømæssige konsekvenser også tages i betragtning. Pointen er, at en afgørelse ogsåi høj grad afhænger af den holdning til miljøet og naturen, som ligger til grund for parternesovervejelser om mineralerne skal indvindes. Indstillingen til en indvinding afhænger af mangeovervejelser om mere eller mindre klarlagte økonomiske, sociale og miljømæssigekonsekvenser. Formålet med dette afsnit er at påpege, at bag disse overvejelser findes engrundlæggende og ofte implicit holdning til miljøet og naturen.Overordnet er det spørgsmålet om, hvorledes menneskene skal eller må påvirke miljøet ognaturen. Holdningen til naturen og miljøet kan opsplittes i tre aspekter; for det første;forventningerne til hvorledes miljøet reagerer på menneskets påvirkning. For det andet; enopfattelse af relationen mellem menneske og natur, dvs. spørgsmålet om hvilke forpligtigelsermenneskene har (om nogen) overfor naturen, og for det tredje; prioritering af naturen somværdi i forhold til andre værdier. Om en indvinding er hensigtsmæssig kan ikke (alene) findesi en naturvidenskabelig redegørelse for de konsekvenser en indvinding kan medføre. Parternehar forskellige holdninger til natur og miljø som naturligt vil og skal - mener vi - spille enrolle for beslutningen om en indvinding skal finde sted.Afsnittet er opbygget således, at der først gives et kort rids af den traditionelle tiltro tilnaturvidenskaben som problemløser - som den er kommet til udtryk i den danske miljøpolitik.Dette korte rids skal belyse behovet for, at der eksplicit tages stilling til miljøet som værdi ien afgørelse for eller imod en indvinding. Efterfølgende defineres begreberne miljø og natur,som de anvendes i dette afsnit. I forlængelse heraf præsenteres fire naturmyter som billeder påforskellige forventninger til hvorledes naturen og miljøet reagerer på menneskets påvirkning.Derefter præsenteres fem modeller på opfattelsen af miljø/natur-problemer og deraf følgendeløsninger. Naturmyterne og modellerne udgør udgangspunktet for en efterfølgende skitsering

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 49af parternes umiddelbare holdninger, som de er kommet til udtryk i det indsamlede materiale.Vi ønsker der igennem at belyse og sammenligne de forskellige aspekter af parternesholdninger til naturen og miljøet.7UDGLWLRQHOGDQVNPLOM¡SROLWLNTraditionelt har reguleringen af miljøproblemer i Danmark været stærkt præget af tiltro tilnaturvidenskabelige løsninger, hvor politiske og sociale argumenter og aspekter i førsteomgang spillede en ubetydelig rolle. I 1970’erne blev den første egentlige miljøpolitikformuleret med troen på videnskaben var den væsentligste problemløser. Opfattelsen var atmiljøproblemerne kunne løses via den videnskabelige producerede viden om problemernesomfang og karakter. Bureaukratiet, som traditionelt har nydt legitimitet i det danske samfund,skulle med denne viden løse problemet.Løsningsmodellen var hovedsagelig en administrativ regulering af en "end of pipe"-politik, (imodsætning til at mindske forurening ved kilden), hvilket resulterede i fragmenterede ogsektoriserede løsninger. I 1980'erne viste dette princip sin utilstrækkelighed samtidig med atnye typer miljøproblemer dukkede op, dvs. hidtil usete grænseoverskridende, diffuse,langsigtede problemer f.eks. kvælstofudledning, usikkerhed om ozonhuller, syreregn ogdrivhuseffekt. Efterhånden blev økonomiske styringsinstrumenter og frivillige aftaler (f.eks.inden for genbrug) taget i anvendelse som supplerende instrumenter til reguleringspolitikken.Endvidere er Brundtlands-rapportens begreb om 'bæredygtig udvikling' forsøgt inkorporeret iformuleringen af miljøpolitikken, hvilket dog ikke har haft den store gennemslagskraft bl.a.som følge af en mangelfuld afklaring af begrebet. 1990'ernes miljøpolitik har indtil videreværet præget af en udvidelse af brugen af økonomiske styringsinstrumenter så som grønneafgifter og skatter. 160 Den nyeste tendens ses i forsøget på at inkludere principperne 'detøkologiske råderum' 161 og ‘forsigtighedsprincippet’ 162 , hvilket dog stadig er nye og endnunoget diffuse begreber.160 Christiansen, PM; 1996 p .29-67 og 89-95.161 )DNWXHOW, Nr.8, 29.januar 1998, Miljøstyrelsen, Miljø og Energiministeriet, Miljøstyrelsen.162 )DNWXHOW, Nr.15, 6.november 1998, Miljøstyrelsen, Miljø og Energiministeriet, Miljøstyrelsen.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 50Generelt har opfattelsen været, at miljøproblemer er menneskeskabt forurening (negativpåvirkning) af miljøet, hvor kilden til forureningen er kendt. Miljøpolitik har alene været etspørgsmål om at vælge at mindske eller stoppe den givne 'forurening' via administrativ ogøkonomisk styring. Heri ligger en implicit opfattelse af, at det i høj grad er et spørgsmål om atvælge hvor stor den økonomiske byrde skal være, og hvem der skal bære den. Det er enopfattelse af at eksperterne, bureaukraterne og markedet kan løse problemerne, med enimplicit opfattelse af at miljøproblemer ikke adskiller sig væsentligt fra andrevelfærdsproblemer. 163 En sådan opfattelse er imidlertid snæver og utilstrækkelig sektoriseretforståelse af miljøproblemers kompleksitet, hvilket resulterer i en manglende forståelse for deaspekter, der må inddrages, når der skal tages stilling til om en konkret (eller ukonkret)påvirkning af miljøet skal findes sted - eksempelvis om indvindingen af tungmineralerne erhensigtsmæssig. Efterhånden er mange danskere blevet bevidste om, at “miljøproblemer” ikkealene er et spørgsmål om mindske “forureningen”. Vor tids miljøproblemer tydeliggør etanderledes grundlæggende behov for at tage stilling til hvad vi forstår ved “miljø” og “natur”,og behovet for at tage stilling til hvad vi vil med vore omgivelser. Pointen er, at der findesingen endegyldig naturvidenskabelig svar på, hvorledes miljøet skal forvaltes, eller hvilkeinteresser der skal have fortrinsret. Der er behov for en erkendelse af at dennaturvidenskabelige tilgang og forståelse af problemerne ikke er tilstrækkelig til at give svarpå hvad vi kan eller skal gøre med omgivelserne.0LOM¡RJQDWXUBegreberne miljø og natur bruges ofte i daglig tale i flæng, og som det er tilfældet med mangeandre ofte anvendte ord, er en præcisering og definition vanskelig. Umiddelbart bruges miljøog natur ofte synonymt som betegnelser, der adskiller, det som er skabt af menneskene, fradet som skabes uafhængigt af menneskene - dvs. det menneskene i skabelsen ikke harindflydelse på. (Beslægtet er diskussionen om adskillelsen af begreberne kultur versus natur)En sådan distinktion synes imidlertid ikke frugtbar, idet nutidens miljø(?)-problematikkervidner om at grænsen for hvad menneskene har - og ikke har - påvirket ikke længere er163 Christiansen, P.M; 1996: s .29-67 og 89-95.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 51entydig. Vi har gennem tiderne påvirket vores omgivelser i en sådan grad, at det er svært atskelne mellem, hvad der er et resultat af menneskenes handlinger. Eksempelvis findes der iDanmark praktisk talt ikke længere oprindelig eller uberørt natur tilbage. Det er dog defærreste der vil påstå, at vi ikke har natur i Danmark, men natur findes kun som danskerne harskabt den inden for de fysiske rammer, der er os givet!! Miljø og natur skal derfor i dennesammenhæng defineres på følgende måde; 0LOM¡HW er de naturgivne fysiske bestanddele derdanner rammerne for samfundet. 1DWXUHQ er det som findes inden for disse rammer - entenuden indblanding fra menneskene eller som den natur som har fået lov til at udfylderammerne. Miljøet er eksempelvis undergrunden, bjerge, geologiske aflejringer, havet,grundvandet og klimaet etc.hvor naturen er flora og fauna. Mennesket er da i sig selv ogsåen del af naturen, men i det følgende opfattes naturen som flora og fauna. Miljøet og naturener vore omgivelser.Denne definition af miljø adskiller sig fra den måde hvorpå begrebet er brugt i formuleringeni den danske miljøpolitik og i den offentlige debat. Umiddelbart synes miljøbegrebet som detofte anvendes implicit at dække over denne opgaves definition af både “miljø og natur”.Formålet er her at gøre det klart, at det ikke giver mening entydigt at tale om, hvad der erforkerte eller rigtige handlinger i forhold til naturen og miljøet. Det giver ikke mening at taleom en klar adskillelse mellem hvad der natur/miljø og hvad der ikke er natur/miljø. Naturenog miljøet er vor omgivelser - og vi bestemmer i høj grad hvordan disse omgivelser skalformes. Der findes ingen facit liste - vi må tage stilling til, hvad det er, vi vil. Hermed er derogså et spørgsmål om at prioritere i forhold til andre værdier, og at vælge den påvirkning somvi mener er hensigtsmæssig. Er det eksempelvis mest optimalt at lade vildsvin indvandre(blive udsat?) i Sønderjyllands skove med argumentet om at vildsvinene oprindeligt fandtesder. Eller vejer argumentet om, at der er for stor risiko for at vildsvinene overfører sygdommetil svinefarmene i området tungest?)LUHQDWXUP\WHU)RUYHQWQLQJHUWLOQDWXUHQRJPLOM¡HWHoldningen til naturen afhænger som nævnt bl.a. af de forventninger vi har til naturens ogmiljøets reaktion på vores påvirkninger. Hvilke forventninger stilles der til naturen ogmiljøet? Nedenstående er inspireret af Michael Thompsons kategorisering af fire naturmyter,som opstiller forskellige syn på, hvad menneskene kan og bør gøre i forhold til naturen og

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 52miljøet. 164 Naturmyterne skal ses som et forenklet billede på omgivelsernes (naturen ogmiljøets) balance og ligevægt, dvs. opfattelsen af hvorledes omgivelserne reagerer påmenneskets påvirkning. Hvor meget skal der til for at omgivelserne forandres? Hvor storeforstyrrelser skal der til for at balancen ændres? Dette er ikke nødvendigvis et spørgsmål omhvor meget, der skal til for at naturen og miljøet bringes ud af balance, men skal ses som etspørgsmål om hvad det er for en balance vi gerne vil have/opnå? Derfor skal “balance” herforstås som den påvirkning, der kan påføres uden at der opstår uønskede og ukontrollerbarekonsekvenser.De fire naturmyter er;1) Naturen og miljøet er ustabilt og i en skrøbelig balance, hvor små forstyrrelser kan givekatastrofale konsekvenser. Ressourcerne er begrænsede.2) Naturen og miljøet er robust inden for visse grænser. Hvis forstyrrelserne er små, vilnaturen komme tilbage i ligevægt. Ressourcerne er begrænsede.3) Naturen og miljøet er meget robust, hvor selv efter stærke forstyrrelser vil naturen altidkomme tilbage i ligevægt. Implicit ubegrænsede ressourcer.164 Grendssted, G; 1991 s. 183-199

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 534) Naturen og miljøet er uforudsigelig og tilfældig. Det er ikke muligt at sige, hvad derkommer til at ske.I denne opgave fortolkes billedet af naturmyterne således at stregen symboliserer miljøet(rammerne) og bolden symboliserer naturen (det der findes indenfor rammerne).Naturmyterne er da et billede på forskellige opfattelser af, hvorledes vi kan forvente, atomgivelserne reagerer på menneskenes påvirkninger. En naturmyte er implicit enretningslinie for, hvordan man skal forholde sig til naturen og miljøet, hvis man ikke ønsker atændre balancen. Ved hjælp af naturmyterne kan parternes holdning skitseres ogsammenlignes. Men først en præsentationen af fem forskellige modeller for opfattelsen afproblemerne og deraf følgende økonomiske/politiske løsninger.)HPPRGHOOHUDISUREOHPIRUVWnHOVHRJO¡VQLQJVPXOLJKHGHUHer skitseres fem modeller; vækstøkonomi, miljøbeskyttelse, ressourcemanagement, økoudviklingog dybde-økologi, som beskriver forskellige opfattelser af miljø/naturproblemerneskarakter og omfang, behovet for regulering af problemerne, opfattelsen af relationen mellemmenneske og natur, og prioriteringen mellem den økonomiske udvikling og hensynet tilmiljøet og naturen. Inspirationen til modellerne er hentet fra Michael Colbys artikel ommiljøregulering i den økonomiske og politiske udvikling. 165Modellerne sætter i stil med naturmyterne (der handler om forventningerne til naturen) fokuspå opfattelsen af problemernes omfang og løsning i forhold til relationen mellem menneskeog natur, reguleringsmuligheder og den økonomiske udvikling. De forskellige opfattelser afrelationerne mellem menneske og miljø/natur er kendetegnet ved yderpolerneantropocentrisme og biocentrisme. Antropocentrismen er opfattelsen af at mennesket er icentrum dvs. over naturen/miljøet, hvor naturen/miljøet og dets ressourcer alene er skabt forat opfylde menneskenes behov og ønsker. Naturen og miljøet har i sig selv ingen rettigheder.165 Colby, M ; 1990.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 54Modsætningen hertil er biocentrismen, hvor natur/miljø er over menneskene, og hvornaturen/miljøet har en iboende værdi, dvs. at naturen/miljøet er i sig selv en værdi. Enmodificeret biocentrisme kan være en opfattelse af at naturen/miljøet og menneskene har ligerettigheder, og derfor skal leve i indbyrdes harmoni. 166 Modellerne er her skitseret i tabelform.9 NVW0LOM¡5HVVRXUFH‘NR'\EGH¡NRQRPLEHVN\WWHOVHPDQDJHPHQWXGYLNOLQJ¡NRORJL1DWXUPLOM¡3UREOHPHU5HJXOHULQJ- hungersnød- fattigdom- sygdomme- naturkatastrofer- industriellandbrug- mekaniseretproduktion- højt forbrug afenergi- spredning afforurening- sundhedsfarepga. forurening- udslettelse afarter- end-of-pipe- business asusual- commandand controlregulering- beskyttesundheden- VVM- ressourcedegradering- fattigdom- befolkningsvækst- mindskeforureningen- genbrug- undersøgekonsekvenser- effektivudnyttelse afressourcer- genopretning- nogen fokuspå tekniskeløsninger- begrænsebefolkningstilvæksten- økologiskusikkerhed- globalforandring- fokus påusikkerheder- økoteknologi- vedvarendeenergi- genbrug- begrænsebefolkningstilvæksten- kollaps aføkosystemet- unaturligekatastrofer- fokus påstabilitet- mindskemarkedskræfterne (mindrehandel)- lavtteknologiskniveau- simplemateriellebehov- begrænsebefolkningstilvæksten5HODWLRQ meget stærkt stærkt modificeret måske biocentriskantropocentrisk antropocentrisk antropocentrisk økocentrisk3ULRUL økonomisk trade off bæredygtighed - Fælles økotopia -WHULQJvækst er eneste mellem vækst grøn vækst udvikling for harmoni medsucceskriterie og økologimenneske og naturennaturTabel 7.1: Fem modeller af problemforståelse og løsningsmulighed. Colby; M; 1990Modellerne skal opfattes som forenklede kategoriseringer af forskellige måder at anskueproblemerne og løsningsmuligheder på. Modellerne skal da ikke opfattes som fastlåstebilleder, men alene som en systematiseret opdeling af forskellige måder at anskue166 Colby, M; 1990 s.15

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 55problemerne på. Eksempelvis kan der argumenteres for at den danske miljøpolitik i 1990’ernehar aspekter der både harmonerer miljøbeskyttelses- og ressourcemanagmentmodellerne -måske med tendenser og træk der kan placeres i økoudviklingsmodellen.3DUWHUQHVKROGQLQJHUWLOPLOM¡HWRJQDWXUHQHvilke holdninger til naturen og miljøet er da på spil i opfattelsen af, om en indvinding erhensigtsmæssig eller ej? Med dette afsnit ønsker vi at påpege nuancerne i og sammenligne deholdninger til naturen og miljøet, der ligger bag de forskellige parters holdning til en eventuelindvinding. Det er ikke tale om en decideret analyse af parternes holdninger til naturen ogmiljøet, idet en sådan ville kræve en egentlig undersøgelse, hvilket ikke har været mulig -opgavens bredde taget i betragtning. Det er således det indsamlede materiale og vor opfattelseaf parternes holdning som den er kommet til udtryk, som ligger til grund for nedenstående.Det er her vigtigt for os at slå fast, at det ikke skal ses som en endelig kategorisering afparternes holdning til natur og miljø. Det er således ikke deres generelle holdning til natur ogmiljø der beskrives - alene et forsøg på at skildre at der er forskellige holdninger til eneventuel indvinding. Dette afsnit skulle da gerne give et indtryk af sammenfaldende ogmodstridende holdninger parterne imellem.Borgmester Viggo Nielsen, som repræsenterede Skjern kommunelagde vægt på, at Skjern eren liberal kommune! Umiddelbart havde han ingen bekymringer angående miljø- ognaturproblemer generelt, og normalt så går kommunen “meget langt” med at givemiljøtilladelser og godkendelser til virksomheder i kommunen. Kommunen har da heller ikkeingen umiddelbare forbehold over for en titaniumindvinding, som de umiddelbartsammenligner med en almindelig grusgrav. Vore generelle indtryk er, at kommunen synes atrepræsentere en forventning til natur og miljø som kan sammenlignes med den førstenaturmyte, hvor naturen og miljøet anses for at være meget robust. Det er en forventning om,at der ikke vil ske nævneværdige forskydninger i balancen ved den måde natur og miljøforvaltes i dag, og ej heller ved en indvinding. Bussiness-as-usual! De økonomiske gevinsterdvs. udsigten til øget vækst i området og deraf følgende nye arbejdspladser vejer tungt somargument for en indvinding. Det er således en indikation af fokus på trade-off mellemhensynet til natur/miljø og økonomisk vækst. Det giver indtryk af at den grundlæggende

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 56holdning er klart antropocentrisk og er bedst sammenlignelig med miljøbeskyttelsesmodellen.Samlet er det en opfattelse af, at der skal meget store påvirkninger til - større enddem der i dag påføres - for at naturens og miljøets balance forskydes. 167Ringkøbing Amt blev repræsenteret ved amtsgeolog Vagn Jensen og landinspektør CharlotteLadegaard, som synes at have klar fornemmelse af den politiske stemning og holdning iAmtsrådet. De gav udtryk for, at der efterhånden var en “voksende” opfattelse i Amtsrådet af,at amtet har en rolle som katalysator for regulering på natur- og miljøområdet. Dette kantolkes som en ændring i opfattelsen af behovet for regulering - en ændring i opfattelsen af atbalancen måske ikke er så svært robust som tidligere antaget. Amtsrådet er imidlertid stadigmeget villige til at skabe mulighederne for indvinding, hvilket meget hurtigt blev gjort muligmed reserveringen af graveområdet i regionplandokumentet. Der er dog lagt vægt på, at det erforudsat at en VVM-redegørelse kan konkludere, at der ikke sker skade på miljøet og naturen.Som Gitte Hansen (V) næst formand for amtets Teknik og Miljø-udvalg udtalte til TVMidtVest; “Der må ikke være risiko for miljøet” En sådan udtalelse indikerer, at det alene eret spørgsmål om stillingtagen til de konsekvenser, der behandles i en VVM-redegørelse, derumiddelbart medtages i en afgørelse. Samlet synes det rimeligt at placere amtetsforventninger til naturen og miljøet et sted i mellem andet og tredje naturmyte, såledesforstået at nok er naturen robust men måske ikke helt så robust som først antaget. Det er enklar antropocentrisk holdning med fokus på økonomisk vækst - altså igen et trade-off mellemøkologi og vækst - med tendenser til flirten med ressourcemanagementmodellen - ifølge depolitiske udsagn fra Gitte Hansen og Harry Jensen. 168Christian Knudsen fra GEUS er bekymret for konsekvenserne af, at forbruget af råstofferlangt overstiger den takt, råstofferne gendannes i. Han lægger vægt på, at ressourcerne skaludnyttes så bæredygtigt som muligt, hvor der er langt bedre muligheder for mere optimaludnyttelse og genbrug af råstoffer end vi gør i dag, men det kræver mere forskning påområdet. CK pointerer at begrebet bæredygtig vækst, i princippet ikke er foreneligt med“uigenkaldelige indgreb” i råstofmængderne. Han argumenterer for, at forbruget af ikkefornybareressourcer burde inkorperes i økonomien som formue i regnskaberne. Hanfokuserer på, at vi indirekte med vort forbrug foretager valg for de efterfølgende generationer167 Viggo Nielsen 2/12 1998 og INFO 98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 57og indskrænker deres råderum. På en anden side har vi måske en forpligtigelse til at udnytteforekomsten i Skjern, idet vi derved kan bidrage til vort eget forbrug, hvilket måske er merebæredygtigt end at transportere det fra den anden side af jordkloden. Umiddelbart synes CK atligge tættest på en opfattelse, der harmonerer med den anden naturmyte, hvor naturen/miljøetopfattes som robust inden for visse rammer, men alligevel med tendenser der harmonerer medden første naturmyte. Vi ændrer på naturen - og det er et valg hvordan vil forbrugeressourcerne. Med hans fokus på tekniske løsninger, genbrug og bæredygtighed vil vikarakterisere CK som repræsenterende en modificeret antropocentrisk holdning med vissemuligheder for grøn og bæredygtig vækst, dvs. en ressourcemanagmentmodel. 169Formanden for lokalkommiteén Skjern-Egvad for Danmarks Naturfredningsforening (DN)Per Baand lagde vægt på, at der er behov for en politisk regulering for ikke at ændre balanceni naturen/miljøet. Han brugte forbedringen af Ringkjøbing Fjord som lokalt eksempel på, aten regulering var nødvendig for at oprette en positiv balance efter, at fjorden havde væretsvært belastet i mange år Endvidere mente han at i tilfælde af, at mineralerne skulleindvindes skulle graveområdet genetableres som det ser ud i dag - dvs. der ikke skulle lavesom på det miljø og den natur, der findes i området i dag. Opfattelsen af naturen/miljøet synesbedst at kunne blive betegnet som robust inden for visse grænser - med træk af en opfattelseaf at naturen også kan være meget følsom og balancen skrøbelig, dvs. i retningen af førstenaturmyte. Denne placering læner sig dog også op ad den holdning som vi mener at DN somlandsdækkende forening står for Samlet synes DN da at stemme overens med mange afkarakteristika både fra ressourcemanagement- og økoudviklingsmodellen. DN betegnes hersom repræsenterende en modificeret antropocentrisme med aspekter af, at naturen og miljøethar en værdi i sig selv. 170Lodsejerne er tidligere blevet beskrevet som en broget flok jf. afsnit 5, der endnu ikke erorganiseret som en fælles enhed. Vi talte med Harry Jensen, som var ham, der tog initiativettil at organisere grundejerne. Harry Jensen fokuserede på, at “man skal så, før man kan høste”- dvs. at naturen/miljøet af sig selv ikke leverer ressourcerne, som menneskene skal leve af.Man må hele tiden være opmærksom på at behandle naturen/miljøet således at den kan give168 Vagn Jensen og Charlotte Ladegaard 17/12 98, Harry Jensen 17/12 98 og TV-MidtVest169 Christian Knudsen 7/12 98 og Knudsen, C: 1998 (5)170 Per Baand 17/12 98.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 58noget igen. Naturen er robust - hvis den behandles korrekt. Denne opfattelse indebærerimidlertid ikke, at der er fare for at balancen rykkes med den forvaltning af naturen og miljøetder i dag foregår i det danske landbrug. Dette stemmer bedst overens med opfattelsen af atnaturen er robust inden for visse rammer - men vi ved allerede hvordan disse rammer skalforvaltes således, at balancen ikke forskydes. Endvidere gav han udtryk for, at det skulle tagesmed i overvejelserne, at vi forbruger råstoffer og dermed har en forpligtigelse til at indvindetitaniumet - således at vi bidrager til vort eget forbrug.I henhold til forståelsen af natur/miljøproblemerog den økonomiske strategi vil vi placere ham i miljøbeskyttelsesmodellen, idethan lagde stor vægt på, at det var vigtigt at vurdere prioriteringen af miljøkrav versus andreopgaver. Samlet synes han at repræsentere en antropocentrisk holdning. 171Samlet synes parterne at repræsentere forskellige “grader” af antropocentriske holdninger.Kommune, amtet og grundejerne umiddelbart synes at være klarest antropocentriske medfokus på de økonomiske aspekter af en indvinding. Det er endvidere generelt en opfattelse afat naturen er temmeligt robust - og at vi har endnu ikke nået de grænser for påvirkning, somfor alvor begynder at forrykke balancen. De harmonerer overvejende bedst med enmiljøbeskyttelsesmodel med fokus på, at der klart er et trade-off mellem økonomisk vækst oghensynet til naturen og miljøet. Det er en opfattelse af, at den nuværende miljøpolitik ertilstrækkelig til at løse problemerne I modsætning hertil står lokalafdelingen DN og CK, dersynes at have en opfattelse af at naturen er mere skrøbelig og kun robust til en vis grænse.Den økonomiske vækst kan ikke ske uafhængigt af naturen/miljøets rammer. Deres opfattelsesynes at være en mere modificeret antropocentrisme. Samlet harmonerer bedstressourcemanegementmodellen med fokus på bæredygtighed, bedre udnyttelse afressourcerne, genopretning og mulighed for bedre tekniske løsninger. Dette indikerer et behovfor at ændre vores livsstil.171 Harry Jensen 17/12 98.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 591DWXUP\WHIRUYHQWQLQJ6NMHUQ.RPPXQH5LQJNM¡ELQJ$PW*(86 '1 +DUU\-HQVHQmeget robust ret robust robust inden Mindre robust indenfor rammer robust inden for defor rammer rammer visætter i dag5HODWLRQ POPHQQHVNH RJQDWXUPLOM¡klartantropocentriskklartantropocentriskmodificeretantropocentriskModificeretAntropocentrisk+ n/mklartantropocentriskhar værdi isig selv‘NRQRPLHQVSULRULWHULQJtrade off ml.vækst ogøkologitrade off ml.vækst ogøkologibæredygtighedbæredygtighedtrade off ml.vækst ogøkologiprioritering0RGHO MiljøbeskyttelseMiljøbeskyttelseRessourcemanagementRessourcemanagement/Miljøbeskyttelse(management)økoudviklingTabel 7.2: Parternes holdning til naturen og miljøet; forventning; relation, prioritering ogmodel.Der er klart forskelle i holdningerne til miljø og natur i henhold til den konkreteproblemstilling. Det er interessant, at der middelbart ikke er de store og skarpe konflikterparterne imellem, og det ses tydeligt, at parterne agerer udfra et fælles udgangspunkt; nemligallerede givne spilleregler og adfærdsmønstre og udfra kendskabet til de andre parter og deresholdninger. Harry Jensen er den eneste, som specielt påpeger, at der er behov for prioritering,hvor de andre parter ikke synes at fokusere herpå. Pointen er her at vise at holdningerne tilnaturen og miljøet (dvs.; forventningerne til naturens og miljøets evne at absorberemenneskets påvirkninger, opfattelsen af relationen menneske og natur/miljø imellem ogprioriteringen af miljø/natur som værdi i forhold til andre værdier (her den økonomiske

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 60vækst) udgør en afgørende del af argumenterne i en diskussion om det er hensigtsmæssigt atindvinde mineralerne eller ej. Det er vigtigt at gøre sig klart, at disse argumenter er atsubjektiv art, hvorved det netop er meget afgørende, at vi gør os disse holdninger bevidst oggiver dem reel plads i diskussionen om miljøpolitik. Hvis vi ikke accepterer, at diskussionenom miljøet og naturen også afhænger af disse følelsesladede argumenter, bliver det let enufrugtbar diskussion, hvis den ikke foregår med en erkendelse af sagens uundgåeligesubjektivitet. Der findes ingen rigtige eller forkerte svar, der er uafhængige af en personligholdning til miljøet og naturen.Parterne har tydeligvis forskellig opfattelse af, hvad naturens og miljøets balance kan bære,men der synes, at være en vis konsensus i henhold til de fem modeller. Parterne erkoncentreret omkring miljøbeskyttelses- og ressourcemanagmentmodellen, hvor de mereskarpe og revolutionerende opfattelser, som eksempelvis vækstøkonomien og dybdeøkologienikke er repræsenteret. Grundlæggende synes der er være enighed om, at der ikkebehov for de store samfundsmæssige revolutioner i henhold til miljø- og naturproblemer.Dette kan tolkes som en afspejling af den udvikling i opfattelse af problemernes karakter ogomfang som generelt er foregået i det danske samfund jf. den overordnede udvikling i dendanske miljøpolitik. Groft skitseret startede vi måske i en vækstøkonomimodel, og harbevæget os over i miljøbeskyttelses- og ressourcemangementmodellen. Og måske er vi påvisse områder på vej ind i økoudviklingsmodel. (Jf. den danske politik og holdning tildrivhusproblematikken). Interessant er det jo at tænke på hvilken konsensusramme, derdanner grundlaget for miljøpolitikken om f.eks. 10 år.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 617LWDQLXPPDUNHGHW0DUNHGHWTitaniumholdige mineraler findes og indvindes kun få steder i verden. Generelt er dataene forproduktionen temmelig mangelfulde, hovedsageligt fordi statistikkerne sammenblander deforskellige produkter (rutil versus ilmenit og produktionen af naturlige versus syntetiskeprodukter), og fordi kun dele af den samlede produktion offentliggøres, idet titanium regnesfor et semi-strategisk metal (herom senere). 2/3 af verdens nuværende kendte rutilforekomsterer koncentreret i to geografiske regioner; Sydafrika og det sydlige Indien/Sri Lanka. Ilmenitforekomsterne er mere jævnt fordelt, hvor Sydafrika har 23% af reserverne efterfulgt af femlande, der tegner sig for 61% af forekomsterne. Norge tegner sig her for 15%. 172De tilgængelige data viser, at rutil kun indvindes i ganske få lande, hvor Australien tegner sigfor 60% af verdensproduktionen. Den næst største producent var i mange år Sierra Leone 173 ,men civile uroligheder forstyrrede produktionen, som i 1995 praktisk talt stoppede.Indvindingen af ilmenit er mere spredt, hvor fire lande tilsammen står for mere end 3/4 afverdensproduktionen: Australien står for 29 %, Syd Afrika for 18 %, mens Norge og Canadastår for 30%. Den samlede verdensproduktion af ilmenit var i 1994 på 5.260 kt. bruttovægt. 174Det generelle billede er, at indvindingen af titaniumholdige mineraler hovedsageligt foregår iAustralien og Sydafrika. 175Traditionelt svinger prisen på råstoffer cyklisk, hvilket også gør sig gældende forverdensmarkedsprisen for titanium. Efterspørgslen på titanium steg i 1995, mensproduktionen faldt pga. lukningen af forekomsten i Sierra Leone, hvilket medførte at prisensteg. I øjeblikket skulle markedet være præget af en "god" efterspørgsel. Tabel 8.1 viserudviklingen i priser for ilmenit og rutil i perioden 1992 - 1995.172 European Minerals Yearbook s 113- 120173 Sierra Leone er beliggende på Afrikas vestkyst mellem Guinea og Liberia174 European Minerals Yearbook s. 113- 120175 European Minerals Yearbook s. 113 - 120

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 62Rå ilmenit Konc. Ilmenit>54% TiO2Rå rutil Konc. rutil>95% TiO21992 515 702 2405 45631993 534 722 2235 41731994 633 737 1861 42901995 572 811 2028 5187Tabel 8.1: Prisudviklingen på titanium 1992 - 1995. Pris er i danske kr. pr. tons. 176Prisen på zirkon udgør ca. 2000 kr. pr tons. 177Det internationale marked for titanium er domineret af 5 mineselskaber, der tilsammendækker omkring 95 % af markedet. 178 Det er store multinationale koncerner, der både drivermineselskaber og udvindingsfabrikker rundt om i verden. For at kunne klare sig i dennekapitalkrævende branche og bære disse langsigtede og risikofyldte investeringer, er detnødvendigt at have et selskab af en vis størrelse. Der synes at være tæt forbindelse mellem ind- og udvindingsvirksomheder, men ud fra det materiale vi har til rådighed, er det helt umuligtat gennemskue, hvem der ejer hvem, og hvorfor udvindingsanlæggene ofte er placeret i enanden verdensdel, end den hvor titaniummineralerne indvindes. En forklaring kunne værestrategisk hensyntagen til de forskellige landes myndigheder og politiske stabilitet i henholdtil investeringernes sikkerhed. Det kan også dreje sig om, at selskaberne har placeretudvindingsanlæggene i deres hjemland, eller et sted hvor selskabsskatten er lav ogmiljøkravene ligeså.Med få store selskaber på verdensmarkedet kunne man umiddelbart forvente at titaniummarkedetvar præget af oligopollignende 179 tilstande. Dette synes imidlertid ikke at væretilfældet for titanium-markedet, primært fordi mængden af titaniumforekomster selvsagt erukendt (det er ikke muligt at dele et ukendt marked op mellem sig), fordi176 Omregnet fra tabel 7, European Minerals Yearbook s. 119177 Christen Knudsen 7/12 -98178 Christian Knudsen 7/12-98179 En markedsform der er præget af få store udbydere, dvs. at selskaberne har mulighed for at styremarkedspriserne.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 63indvindingsteknikken tilstadighed forbedres, og fordi priserne svinger en del. Der er derforhård og reel konkurrence mellem selskaberne. 180De ledende vestlige lande i produktion af titanium til hvid pigment er Frankrig, Tyskland,Japan, Storbritannien og USA. Ukraine dominerer produktionen inden for CIS(Commenwealth of Independent States) Der stilles meget store krav til kvaliteten aftitaniumprodukter, og der findes kun få producenter heraf på verdensplan. Der er 6 vestligproducenter af titaniumsvamp 181 , heraf 2 i USA, 3 i Japan, 1 i England og der ud over 1producent i Rusland. I 1995 stod den russiske producent for over 25 % af titaniumsvampproduktionen, hvilket primært blev anvendt på hjemmemarkedet.7LWDQLXPVRPVHPLVWUDWHJLVNPHWDOTitaniumfundet ved Skjern kan vise sig at være politisk interessant for EU, idet titaniumbetragtes som et semi-strategisk metal 182 , og fordi der praktisk talt ikke indvindes rutil ellerilmenit i EU. 183 Der findes kun en mindre og næsten ubetydelig ilmenitindvinding i Portugal,hvor produktionen af ilmenit er faldet kraftigt de seneste år fra en produktion i 1986 på 232kt. til kun 20 kt. i 1994. Titanium er semi-strategisk fordi metallet anvendes til produktion afmilitærudstyr så som fly og ubåde. Det har således været vigtig for den vestlige del afmarkedet at sikre sig at der har været tilgængelig titanium til produktion af militærmateriel.Den nyeste udvikling på markedet er, at de traditionelle østlande er blevet eksportører aftitanium til det vestlige marked. Efter nedrustningen er en del titanium fra det russiske markedsolgt til den amerikanske fly industri, og man forventer, at der vil komme mere russisktitanium på andre vestlige markeder i de kommende år.180 Adrian Swiatecki 3. 1. 99181 Udvundet titaniumprodukt, sælges til videre forarbejdning, se afsnit 3.2.182 European Minerals Yearbook s. 113 -120183 European Minerals Yearbook s. 113 -120

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 64+YLONHIDNWRUHUDIK QJHUHQLQGYLQGLQJDI"Der er forskellige årsager til, at indvinding af tungmineralerne ikke foregår ret mange steder iverden. For det første skal indvindingen kunne lade sig gøre rent teknisk, f.eks. skalforekomsten være af en tilstrækkelig størrelse til, at det overhovedet kan betale sig at gå igang, og kornstørrelse og lødighed skal være i orden. For det andet er den politiske stabilitetaf stor betydning for mineselskaberne, således at indvindingen ikke afbrydes af urolighedersom det f.eks. er tilfældet med Sierra Leone. I den forbindelse vurderes også mulighederne forat kunne samarbejde med landets miljømyndigheder og interesseorganisationer, og om landetslovgivning kan forhindre eller vanskeliggøre en indvinding. For det tredje vurdererselskaberne ejerforholdet og den deraf følgende forhandlingssituation, hvor det er mestattraktivt, hvis der kun er en enkelt ejer af mineralerne f.eks. staten. For det fjerde erinfrastrukturen afgørende, idet der selvsagt skal være mulighed for at transportereforekomsten væk fra indvindingsområdet. For det femte kan klimaet også spille en rolle, idetder er afgørende om en indvinding kan foregå hele eller kun dele af året.(UGHUSHQJHDWWMHQHYHG6NMHUQ"Hvis man ser bort fra usikkerheden om de geologiske data om forekomsten ved Skjern er denpå flere fronter interessant for mineselskaberne. For det første er den politiske stabilitet iDanmark meget tiltalende, for det andet er det et stort plus, at der kun er en myndighed(amtet) som et selskab skal kontakte, hvor de fra andre steder i verden er vant til at skulleforhandle med mange flere administrative myndigheder. Spørgsmålet er så, om den danskemiljølovgivning kan karakteriseres som en speciel forhindring, hvor vort kendskab til sagenikke giver forventninger om, at der skulle opstå større problemer. Den danske infrastrukturgiver mulighed for at fragte mineralerne videre både med lastvogn, tog og skib. Og endeliggør det danske klima det muligt at indvinde hele året. Et stort minus set udfra et mineselskabssynspunkt er, at området ejes af 70 lodsejere, hvor det i princippet er muligt for en lodsejer atblokere en indvinding. Således synes det da meget afgørende, om lodsejerne kan blive enigeom betingelser og fordeling af indtjening, og blive enige om at organisere sig som enforhandlingsenhed.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 65I forbindelse med fundet af Skjernforekomsten er alle de store mineselskaber, som nævnt,blevet kontaktet af Christian Knudsen eller konsulent Adrian Swiatecki. Alle har umiddelbartværet interesserede i forekomsten, men kun det amerikanske selskab DuPont har vist videreinteresse. 184 Det skyldes muligvis, at DuPonts forekomster i USA forventes at være udtømte ihhv. år 2003 og 2013. DuPont betegner sig selv som verdens største forhandler aftitaniumdioxid. 185Men hvor meget er forekomsten da værd? Som nævnt er der ingen der ved hvor stor en værdider ligger i det vestjyske sand, eftersom forekomsten endnu ikke er klarlagt. Naturligvis er derforetaget beregninger, men det har ikke været muligt at få et kvalificeret bud fra AdrianSwiatecki, som naturligt nok holder kortene tæt ind til kroppen. Der er endnu mangeusikkerheder. Et af spørgsmålene er, hvem der kommer til at betale for at de videreundersøgelser af om forekomsten er stor nok til økonomisk rentabel indvinding.Hvis indholdet af tungmineraler i Skjern svarer til det forventede, kan der indvindes6.000.000 t tungmineraler. 186 En fornemmelse af værdien af mineralerne angives af følgendesimple regnestykke:Forekomsten indeholder:Rutil svarende til 800.000 t a´ kr. 2028Ilmenit, svarende til 4.323077 t. a´ kr.572Zirkon svarende til 892.308 t. a´ kr. 2000I alt= 1,62 milliarder.kr.= 2,47 milliarder. kr.= 1,78 milliarder kr.= 5,87 milliarder kr.Heraf kan lodsejerne sandsynligvis forvente et sted mellem 2 og 7 % 187 , hvilket giver en"fortjeneste" mellem 118 - 442 millioner kr. afhængig af de aftaler, der opnås medmineselskabet. Afregningsprisen afhænger af forekomstens vurderede lødighed, hvilke184 Adrian Swiatecki 3. 1. 98185 Duponts hjemmeside.186 Christian Knudsen 7/12-98; mineralfordelingen stammer fra Knudsen, C; 1998 (1)187 TV Midt/Vest, 29/9-98, interview med mineselskabsdirektør.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 66investeringer selskabet skal gøre, samt hvilken risiko firmaet vurderer, der er vedinvesteringen. Desuden spiller markedsprisen, og dermed det forventede udbytte ved salg,naturligvis også en rolle. 188 Der er flere mulige fordelingsprincipper for betaling af lodsejeref.eks. en årlig afgift, aftalt fast beløb, betale pr. opgravet grusenhed etc. Og så er der jospørgsmålet om, hvordan beløbet skal fordeles mellem lodsejerne, og om der skal giveeventuelle "kompensationsordninger" til lokalsamfundet! 189Alt i alt er der mange økonomiske aspekter der endnu skal falde på plads før en indvinding afforekomsten kan komme på tale.188 Adrian Swiatecki 3. 1. 98189 Harry Jensen 17/12 98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 67+HQV\QRJLQWHUHVVHU6RPVDJHQVWnUSom sagen står lige nu, synes det for os udefrakommende, at parterne er afventende:Lodsejerne venter på eventuel kontakt fra en entreprenør - alt imens de forsøger at organiseresig. DuPont og GEUS leder efter mere titanium i Brande-området. Amtet har indtil videreudført deres administrative forpligtigelser og taget deres forholdsregler, og kan ikke foretagesig mere i sagen, før en entreprenør melder sig interesseret og søger om gravetilladelse.Lokalforeningen for DN vil ikke foretage sig noget før, der er en konkret sag (en graveplan ogVVM-redegørelse) at tage stilling til. Skjern Kommune har ved amtets forespørgsel tilkendegivet, at en indvinding for dem lyder som en god ide. Efter Adrian Swiateckisoplysninger forholder mineselskaberne sig ligeledes afventende.Diskussionen om en titaniumindvinding ved Skjern er ønskelig eller ej indeholder vidtforskellige aspekter og perspektiver, og der er mange interesser og hensyn at tage i spillet omtitaniumet. Afsnittet omhandler både lokale, regionale, globale miljøproblemer, og sociale,politiske og økonomiske aspekter af forekomsten.'HPLOM¡P VVLJHNRQVHNYHQVHUSom beskrevet i kapitel 6, er der ikke de store miljømæssige konsekvenser ved en indvinding.Der er stort set tale om almindelig grusgravning. Mange af de miljøproblemer, der kan væreved en indvinding kan der tages højde for i gravetilladelsen, og med tilsyn vil detsandsynligvis være muligt at undgå større påvirkninger. Når det er sagt, skal det dog ogsånævnes, at der ikke kan tages højde for alle de i kapitel 6 nævnte bekymringer. I øjeblikketved man ikke, hvor meget jorden vil ekspandere, og senere hvor meget den vil falde sammenigen. Det er derfor heller ikke muligt at sige præcist, hvor grundvandstanden vil være efter engennemgravning af området. En udvaskning af okker kan medføre forringelse af Mejlby Bæk,Andrup Bæk og Ganer Å, hvor forurening kan videreføres til Skjern Å og Ringkøbing Fjord.En eventuel gravetilladelse bør derfor være vægtet mod, hvor stor en påvirkning af denærliggende vådområder man vil tillade. Det indtryk vi har fået af de forskellige parters syn

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 68på en okker forurening er, at det ikke er ønskværdigt, men dette kan der tages højde for i engravetilladelse.Der er ingen af de parter vi har talt med, der er bekymrede for, hvad der sker efter atgravningen er ophørt, og området skal ”finde sig selv” igen. Den eneste der udtryktebekymring var formanden for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite, som lagdevægt, at den gode udvikling Ringkøbing Fjord ikke måttes ødelægge.3ROLWLVNVSLORJWLWDQLXPGiver det mening at stille et spørgsmål om, hvorfor det netop var i Vestjylland, at der blevpeget på mulighed for indvinding af titanium - i et område hvor der traditionelt ikke er megenfokus på miljøproblemerne og miljødebatten (udover Skjern Å -projektet!). Umiddelbartkunne det synes heldigt, at tungmineralerne netop lå der, hvor man ikke ville forvente megenmodstand mod en eventuel indvinding. Graveområdet er som beskrevet et stykke dårligtlandbrugsjord - uden specielt interessante naturområder, fortidsminder eller andrekulturseværdigheder. Der synes umiddelbart ikke, at være de store landskabsmæssigeforhindringer for en indvinding. Området ligger i en egn af Danmark, som er politisk kendtsom det borgerlige Danmark, hvor miljøproblemer på ingen måde står øverst på dagsordenen.Som Christian Knudsen gav udtryk for så kunne det jo ikke betale sig, at lede efter værdifuldeaflejringer under Mols Bjerge eller i Himmelbjerget - det giver sig selv. Modstanden villeganske enkelt være for stor. Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at der kun ledes eftermineraler i områder, hvor det anses for politisk muligt at opnå tilladelse til en indvinding.Derfor er det måske smart at starte med at lede (og offentliggøre fundet) i et områder, hvorder umiddelbart synes at være god politisk støtte til en indvinding. At det blev Skjernområdet,der først blev offentlig gjort som intererssant, kan måske også hænge sammen meddet faktum, at det er altid svært at starte noget nyt. Der er jo ikke tidligere indvundettungmineraler i Danmark og ingen kender konsekvenserne af en indvinding. For at få tagethul på sagen, var det måske strategisk smart at starte med et område, hvor en tilladelse kangives uden for megen politisk modstand, og indvinding kan forløbe uden de store

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 69miljømæssige konsekvenser. Hvis det samtidig viser sig at være en vældig god forretning, såer det sandsynligvis lettere at overbevise andre om, at indvinding kan være en god ide.Er det rimeligt at råstofkortlægningen i Danmark styres af forventninger til den politiske viljei et givent område? På sin vis kan det ses som et tegn på, at nærdemokratiet fungerer og harsin berettigelse, idet amts- og kommunalpolitikere tilsyneladende sætter en vigtig dagsordenog har reel indflydelse på de lokale og regionale områder. Der er stor forskel på hvormiljøorienterede de forskellige dele af Danmark er, og der er stor forskel på holdningenmellem land og by. Som CK gav udtryk for, så ville han ikke begynde at lede i det jysketrekantsområdet (Vejle-KoldingFredericia), idet han forventede betydelig større fokus på demiljømæssige konsekvenser, og forlods større modvilje imod en indvinding. Råstofindvindinger også et miljøpolitisk spil.Endvidere er Christian Knudsens og GEUS interesser i en eventuel indvinding ikke udenbetydning. GEUS fungerer både som en statslig organisation og privatlignende konsulentvirksomhed,hvorfra ca. ½ af GEUS’ indtægter stammer. 190 Christian Knudsen synes både, athave en personlig og faglig interesse, idet det naturligvis fagligt er tilfredsstillende atklarlægge Danmarks geologiske forhold, og øge muligheden for at gøre Danmark geologiskinteressant. Personligt er det spændende at finde “guld”, og måske som følge deraf høsteanerkendelse. Desuden må det formodes, at være et plus for GEUS, at DuPont har hyret demtil at lede efter flere tungmineraler i Brande-området. Titanium-fundet er positivt for både CKog GEUS - ikke at der nødvendigvis behøver at være skjulte dagsordener af den grund, mendisse aspekter må formodes at have betydning for sagens forløb. Det er jo interessant, at engeolog der arbejder for en statsorganisation, samtidig arbejder på at holde potentielleentreprenører orienterede om, hvad der foregår, orienterer offentligheden om fundet, ogarbejder som konsulent for en eventuel kommende entreprenør. Mange kasketter harmulighed for at blafre i den stride vestenvind. Endvidere er det interessant, at CK klart gavudtryk for, at han mente, at det var meget uhensigtsmæssigt, at tungmineralerne er blevetplaceret under råstofloven. Dette skal måske kædes sammen med hans viden om, at det er altandet end attraktivt, at en koncern skal forhandle med 70 ejere i stedet for staten someneforhandler.190 Christian Knudsen 7/12-98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 70Endvidere kunne det være spændende, at vurdere VVM-redegørelsens funktion i en sag somdenne. Er det realistisk at forvente, at den vil fungere som “det demokratiske” aspekt, denoprindeligt er tænkt som, i EU-direktivet. Indeholder en dansk VVM kun en redegørelse forentreprenørens ønskede projekt eller opstiller en dansk VVM også alternativer, således at deter muligt at sammenligne konsekvenserne af forskellige alternativer? Har de lokale - f.eks.naboerne omkring graveområdet - en reel mulighed for at gøre indsigelser inden enindvinding går i gang, eller er det først efter en eventuel gravetilladelse er givet, at dermulighed for at klage? Fungerer en VVM alene som en redegørelse for eventuellemiljømæssige konsekvenser, eller tages der også hensyn til de sociale konsekvenser forområdet? Er en VVM overhovedet nyttig i en sag som denne?Formanden for DN’s lokalforening Per Baand gjorde det klart, at foreningen befinder sig i enegn, som ikke er specielt miljøorienteret. Lokalkomiteen må være opmærksom på at bevaresin troværdighed, således at befolkningen i området respekterer DN og deres argumenter.Taktisk er det uklogt, at råbe op om alverdens “småting”, men må i stedet fokusere på devigtigste projekter som f.eks. Skjern Å-projektet. Denne taktik må tages med i vurderingen afkomittens afventende holdning til sagen om en eventuel indvinding.0HGLHUQHVUROOHMedierne har siden slutningen af 1980’erne været aktive deltagere i spillet omtungmineralerne. 25. august 1989 skrev Ingeniøren om tungmineralerne for første gang iartiklen ”Sjældne grundstoffer i dansk strandsand?”. Selv om overskriften er neutral,indeholder artiklen senere mere positivt ladede sætninger som: ”Badegæster på de danskestrande ligger sommeren igennem og slikker sol på en guldgrube”. Politiken og RitzausBureau fulgte efter i starten af 1990’erne med overskrifter som: ”Skjulte værdier i sandet” 191 ,”Fortsat jagt på sjældne mineraler i Danmark” 192 og ”Der er penge i den danskeundergrund” 193 . Herefter blev der stille omkring sagen indtil 1998, hvor offentliggørelsen afresultaterne af undersøgelserne ved Brande og Skjern resulterede i indslag i regional TV samt191 Politiken, 27/8, 1990192 Ritzaus Bureau, 23/7, 1991

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 71nyhedsindslag i den landsdækkende nyhedsudsendelse både ved DR1 og TV 2. Efterfølgendehar medierne kun fokuseret på forekomsten ved Skjern.Der blev dog lidt stille omkring sagenfrem til 5. august, hvor der afholdtes offentlig orientering omkring fundet. Mødet blev fulgtop af indslag i de to landsdækkende TV-kanaler, samt en massiv dækning i den lokalepresse 194 . Den lokale presses omtale var præget af guldfeber. Skjern Dagblad skrev d. 6/8-98 ien overskrift: ”Mineraler for milliarder”, og Ugeposten Skjern fulgte op d. 12/8-98 medoverskriften: ”Indirekte sagt: Der kommer en udvinding”. På samme side bragte avisen etbillede af Adrian Swiatecki, konsulent i økonomisk geologi, og brugte hans tilstedeværelseved mødet som: ”En slags bevis”.Det regionale TV Midt/Vest har senere fulgt op på emnet med flere udsendelser. Ved enhenvendelse til TV-stationen fik vi oplyst, at amtet havde været i USA for at sælge titaniumet,og at TV-stationen havde dækket dette. Det viste sig dog, at Ringkjøbing Amts udvalg forTeknik og Miljø på deres studietur til Florida bl.a. havde besøgt en aktiv tungmineralmine.Amtet erhvervede sig derved viden om, hvilke faktorer man skal være opmærksomme på veden indvinding ved Skjern. TV Midt/Vest var ude om sig, og fik bl.a. spurgt enmineselskabsdirektør om hvorvidt selskabet synes, at forekomsten ved Skjern er interessant.På denne baggrund mener vi, at guldfeberen til tider er løbet af medierne. Der har lige fra startværet fokuseret på, at der var tale om store penge, og medierne har været med til at ”piske enstemning op”. Det er ifølge vores overbevisning også en væsentlig fordrejning af fakta, nårTV Midt/Vest siger at amtet har været på salgstur, og de blot dækkede begivenhederne, nårdet faktisk var TV-stationen, der henvendte sig til et mineselskab. På denne måde harmedierne været med til at ”stavnsbinde” de lodsejere, der har jord i området, og give grobundfor misundelse i lokalsamfundet.+YDGVNDORPUnGHWEUXJHVWLOHIWHUHQLQGYLQGLQJ"Med til diskussionen om en indvinding er hensigtsmæssig eller ej, hører også diskussionenom hvad graveområdet skal bruges til bagefter? Har vi ret til at gennemgrave så stort etområde, og måske efterfølgende forme landskabet som det passer os? Eftersom hele området193 Ritzaus Bureau, 17/5, 1992

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 72vil blive endevendt, er der visse muligheder for at ændre på landskabet. En mulighed er atskabe et mere kuperet terræn med søer, vandløb etc., og derved skabe en lang rækkesmåbiotoper. En anden mulighed er at lade området føre tilbage til det nuværendejordbrugsareal, som beskrevet i Regionplan 1997. Måske ville det i den sammenhæng væremuligt at forbedre landbrugsjorden som beskrevet i afsnit 6.Der er flere forskellige interesser i området, f.eks. er jægerne meget interesserede i at forbedreområdets jagtværdi. I gamle dage bestod jagtområderne som regel af den enkelte landmandslandbrugsareal, men kravene er blevet skærpet således, at der nu kræves et minimumsareal forjagtudøvelse. Dette har medført, at husmandsjagten næsten er forsvundet, og at jægerne i dagslutter sig sammen i jagtkonsortier. Generelt er der stor efterspørgsmål på jagtområder iDanmark.For at forbedre og øge jagtområderne har flere landmænd omkring Stauning (og Timring vestfor Herning) taget initiativ til Projekt Agerhøne, som skal forbedre vildtets vilkår i det åbnelandbrugsareal. Landmændene vil gerne vise, at det kan lade sig gøre, at skabe bedre forholdfor dyr og fugle i agerlandet, selv om der også foregår en effektiv landbrugsproduktion.Projekt Agerhøne område ved Stauning er på 750 Ha, og omfatter 45 lodsejere.Landmændene og jægerne, hvilket i Stauning for de flestes vedkommende er de sammepersoner, havde bemærket en tilbagegang i fuglevildtet. Man ved at den mekaniseredelandbrugsdrift stresser vildtet, og at ændret afgrødevalg med bl.a. reduktion af roearealernehar gjort livsbetingelserne dårligere, ligesom stadigt større dyrkningsenheder har negativindflydelse på vildet.Projekt Agerhøne blev sat i gang januar 1998, dvs. ca. 3-4 måneder inden lodsejerne vedSkjern blev oplyst om titaniumforekomsten. Et område nord-vest for Stauning harRingkjøbing Amt udlagt som SFL-områder dvs. som særligt følsomt landbrugsareal. SFLområderkan få støtte fra særlige støtteordninger til ekstensiv landbrugsdrift, sprøjtefri zonerm.m Indtil nu er ca. 10 % af Projekt Agerhøne arealerne kommet ind under ordningen. SFL-området ved Stauning er sammenfaldende med ca. halvdelen af det udlagte graveområde.194 Skjern Dagblad, 4 artikler, 6/8, 1998; Ugeposten Skjern, 5 artikler, 12/8, 1998

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 73Jægerne er ikke ovenud interesserede i, at få jagten og områderne ødelagt af en opgravning ogindvinding. For størstedelens vedkommende er jægerne også landmænd og lodsejere, derplejer småbiotoperne i området. Spørgsmålet er om forekomsten er en fordel eller en ulempefor jægernes projekt - og om de på længere sigt får et bedre jagtområde, hvis de fårgennemført, at en eventuel efterbehandling af området skal tage speciel hensyn til jagtvenligesmåbiotoper.5nVWRIIHURJE UHG\JWLJKHGI de senere års miljøkonventioner og globale målsætninger arbejdes der med begreber sombæredygtighed og økologisk råderum. I denne sammenhæng, hvor der skal tages stilling tilhvorvidt titaniumet bør graves op eller ej, må der nødvendigvis også tages stilling tilanvendelse af ikke-fornybare ressourcer. Man kan naturligvis diskutere hvorvidt et grundstofkan betegnes om en ikke-fornybar ressource, da det som sådan altid vil være tilstede,spørgsmålet er bare i hvilken form det findes. Uanset om titanium defineres som en ikkefornybarressource eller ej, mener vi at det er vigtigt at tage stilling til forbruget af titanium,og til mulighederne for genanvendelse. I stedet for udelukkende se på det økonomiske aspekt,når man vurderer, om det kan betale sig at grave råstoffet op, burde man først undersøgemulighederne for genbrug af allerede indvundet titanium.Ser man på anvendelsen af titanium, så er stor del bundet på alverdens tapeter og vægge.Denne del er altså utilgængelig, i hvert tilfælde i en meget lang årrække, men når husene rivesned eller tapeter dampes af - kan man da genindvinde titaniumet? Kan man genindvindetitanium fra de malingsrester der indsamles af kommunen, i stedet for - som det sker i dag, atbrænde det på kommunekemi? Grøn information oplyser, at hvid plastmaling ikke betragtessom miljøfarligt affald, og at en stor del af de hvide malinger, kan opnå EU´s miljøblomst. Enstor del titaniumdioxid er brugt til at farve papir hvidt, og er dermed bundet i papir. Kan manundgå en hvidfarvning af papiret og vænne forbrugeren til mere naturfarvet papir, eller og kandet hvide pigment genindvindes, når man indsamler papiret til genbrug? Er det nødvendigt attandpastaen skal være så hvid, og er det nødvendigt at anvende titaniumdioxid, som farvestofi madvarer , når de kan undværes i økologiske produkter? Er det muligt at genanvendetitaniumhofteimplantater - eller overskrider dette en etisk grænse for genbrug? Til gengæld

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 74burde det nok være enkelt at indsamle og genanvende brillestel og smykker, flyvemaskiner ogubåde.Pointen er, at ikke-fornybare resourser er begrænsede i mængde, og at de vil være opbrugte pået tidspunkt. Derefter er det nødvendigt at tænke alternativt. Det bør man begynde at gøre,mens der stadig er uudnyttede råstoffer til stede. Det er muligt, at den bæredygtige tankegang,skal hjælpes på vej af en række reguleringsmekanismer, for så længe det bedre kan betale sigøkonomisk at grave nye råstoffer, og disse er til stede i de nødvendige mængder, er der intetincitament for at genanvende ressourcen. Uanset hvor miljøbevidst en virksomhed er, så erdet en forretning, der forudsætter at virksomheden må fremstille det mest konkurrencedygtigeprodukt. Måske er der behov for en række reguleringer for at tilskynde virksomhederne til attænke alternativt.)UHPVWLOOLQJHQVPLOM¡SUREOHPHUDer indvindes ikke meget titanium i EU, men der importeres store mængder ilmenit og rutil,der forarbejdes og eksporteres videre. Specielt er der i Holland, Tyskland og England en delforædlingsvirksomhed. 195 Det skal pointeres at udvinding og forarbejdningsprocesserne ertemmelig miljøbelastende. Ud fra et miljømæssigt synspunkt ville en indvinding i Europa inærheden af allerede eksisterende udvindingsindustri i f.eks. Belgien eller Norge være atforetrække, da man sparer brændstof til transport fra Sydafrika eller Australien til Europa.Norge har tidligere indvundet titanium fra det faste fjeld, og har derfor udvindingsanlæg,erfaringer samt ikke mindst adgang til billig (vedvarende!) energi. 196I dag er der indført renere teknologi, og der skulle således være hånd om problematikken,men så sent som i 80´erne satte Greenpeaces aktioner fokus på forurening af Nordsøen medaffald fra udvinding af titaniumdioxid. 197 Aktionerne havde til formål at stoppe dumpningenaf affald fra produktionen. Stoffet havde været brugt som hvid farve i maling siden 60´erne ogerstattede det tidligere anvendte blyhvidt. Dengang vidste man ikke ret meget om195 European Mineral Yearbook196 Adrian Swiatecki 3/1-99197 Aktionen beskrives i afsnit 9

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 75titaniumdioxids virkning på livet i havet. På grund af en ineffektiv udvinding indeholdtaffaldet både syrer og tungmineraler, så havet farvedes hvidt når affaldet blev dumpet.Tilsammen dumpede England, Frankrig, Belgien og Holland - de daværende producenter aftitaniumdioxid - tilsammen 5,6 mill. tons affald i Nordsøen. I løbet af 80’erne var der flere afproducentlandene, der forbød dumpning. 198 I 1992 vedtog EU titaniumdirektivet, hvor detindstilles til at medlemslandene at føre tilsyn med deres virksomheder: “for at kontrollere deneffektive gennemførelse af foranstaltningerne bør medlemslandene føre tilsyn med hverenkelt lands faktiske produktion; alt affald fra titaniumdioxidindustrien bør, hvor det erteknisk og økonomisk muligt, undgås eller genanvendes, og genanvendelse eller bortskaffelseaf sådant affald bør ske uden risiko for menneskers sundhed eller for miljøet.” 199Medlemslandene må gerne opretholde eller vedtage strengere bestemmelser til beskyttelse afmiljøet på det området.Man skal således holde sig for øje, at nok er selve indvindingen af titaniumet i Skjern ikkeforurenende i traditionel forstand, men udvindingen af titaniumdioxidet er stadig en industrimed problematisk affald.6RFLDOHRPNRVWQLQJHUFundet og offentliggørelsen af forekomsten har allerede haft betydning for lokalsamfundet.For det første har spørgsmålet om den eventuelle ekstra indkomst fra titanium betydet, atlodsejere i området er mere eller mindre stavnsbundet. Usikkerheden om forekomstensstørrelse og værdi betyder, at ingen tør sælge deres jord. Man må vente og se tiden an. Enyderligere komplikation er de skjulte interessenter. Et eksempel er fordelingen af jorden iarvespørgsmål, hvilket både har betydning for tidligere og kommende arvesager.Et andet vigtigt aspekt er risikoen lokal misundelse, og frygten for at ødelægge det nuværendegode naboskab, som betyder meget i et lille lokalsamfund. Spørgsmålet er om det er pengene198 MacGarvin, M; et. al. 1990199 Rådets direktiv 92/112/EOEF af 15. December 1992 om fastsættelse af nærmere regler for harmonisering afprogrammer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titaniumdioxid industrien med henblik på at bringeden til ophør. EF-Tidende NR. L 409 af 31/12/1992 S. 0011 - 0016

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 76værd at skabe splid, hvis det betyder, at man ikke kan snakke sammen når man mødes vedkøbmanden. Problemstillingen er en realitet, som lokalsamfundet er meget opmærksom på. 200Harry Jensen nævnte muligheden for, at kompensere lokalsamfundet for gener fra enindvinding (eg transport og støv) ved oprettelsen af en fond, som eksempelvis kunnefinansiere en ny sportshal.+YLONHKHQV\QYHMHUWXQJHVW"Som det fremgår er der mange aspekter i en titanium indvinding i Skjern, og projektetsskribenter vægter de forskellige hensyn forskelligt, og når derved frem til forskellige svar påom det, det ville være ønskværdigt at indvinde. Afgørende for de forskellige holdninger ermed hvilket tidsperspektiv man ser på sagen med. Om det er inden for 3-5 år, inden for heleindvindingsperioden på 20 -25 eller generationer imellem. Interessant skal det blive at sehvilke faktorer der kommer til at afgøre sagen, og hvilke hensyn der kommer til at vejetungest.200 Harry Jensen 17/12-98 og TV MidtVest 1/10-98

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 77.RQNOXVLRQDet skal understreges, at en indvinding i første omgang afhænger af om forekomsten er af ensådan art, at et mineselskab finder den økonomisk interessant, dvs. tilstrækkelig koncentrationaf mineralerne, rette kornstørrelse og forvitring.I problemformuleringen stillede vi spørgsmålet; hvilke miljømæssige konsekvenser enindvinding af tungmineralerne ville have for det nære miljø. Det umiddelbare svar på dettespørgsmål er, at det ikke forventes at en indvinding vil medføre større miljømæssigekonsekvenser i traditionel forstand, så som uønsket forurening af naturen og miljøet.En indvinding vil uvægerligt påvirke områdets flora, fauna, grundvand, vandløb og landskabpå kort sigt, mens indvindingen står på. Efterfølgende vil der være mulighed for enten, atreetablere området eller forme landskabet efter behov og ønsker. Der forventes ingenmiljømæssige konsekvenser på lang sigt, hvor man på kort sigt skal være opmærksom pånedbrydning af pyrit, påvirkning af det øverste grundvandsmagasin, støj- og støvproblemer.Disse problemer er af en sådan art, at der er mulighed for at tage forbehold herfor, således atkonsekvenserne kontrolleres og at påvirkningen bliver acceptabel.Anden del af problemformuleringen stiller spørgsmålet: hvilke indstillinger de involveredeparter har til en eventuel indvinding. Parternes holdning - dvs. Ringkjøbing Amt, SkjernKommune, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite Skjern-Egvad Kommuner, HarryJensen som lodsejer og geolog Christian Knudsens (GEUS) - afspejler en generel umiddelbarenighed om, at der ikke forventes så uhensigtsmæssige miljømæssige konsekvenser, at detburde forhindre en indvinding. Parterne er positivt indstillet indtil andet er vist i en VVMundersøgelse.De lovgivnings- og forvaltningsmæssige aspekter og spørgsmål er klarlagte, og den politiskeopbakning fra både amt og kommune forekommer at være solid. Det synes da i højere grad atvære et spørgsmål om sociale og økonomiske faktorer, så som lodsejernes organisering,fordeling af gener og goder samt enighed om retablering af området, der er afgørende for omen indvinding vil finde sted.

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 78/LWWHUDWXUOLVWHBasse, E.M; 0LOM¡UHW, Udkast til bog, 1998Bekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 1991 om indsendelse af prøver og andre oplysninger omDanmarks undergrundBekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 om afgrænsning og administration af EFfuglebeskyttelsesområderog RamsarområderBekendtgørelse nr. 552 af 29. juni 1995 om udnyttelsen af råstofferne i den danskeundergrundBekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994Bork, E; +DUGXK¡UWHQM\GHMXEOH, Berlingske Tidende, 26/4, 1998Christiansen, P.M; *RYHUQLQJWKH(QYLURQPHQW3ROLWLFV3ROLF\DQG2UJDQL]DWLRQLQWKH1RUGLF&RXQWULHV Århus, Nord, (ed.) (1996)Colby, M; (QYLURQPHQWDO0DQDJHPHQWLQGHYHORSPHQW7KH(YROXWLRQRID3DUDGLJP iWorld Bank Discussion Paper 1990.'HUHUSHQJHLGHQGDQVNHXQGHUJUXQG, Ritzaus Bureau, 17/5, 1992europa.eu.int/ (EU’s hjemmeside)(XURSHDQ0LQHUDOV

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 79Skjern og Egevad kommuner, 17/12, 1998Interview med Vagn Jensen, amtsgeolog, Ringkjøbing Amt, og Charlotte Ladegaard,landinspektør, planlægningsafdelingen, Ringkjøbing Amt, 17/12, 1998Interview med Viggo Nielsen, Borgmester i Skjern Kommune, 2/12, 1998Knudsen, C;'HQPDUN, Nordic Minerals Review, Industrial Minerals, 1998 (4)Knudsen, C; +HDY\0LQHUDOH[SORUDWLRQL0LRFHQHVHGLPHQWV-\OODQG, GEUS, 1998 (1)Knudsen, C; 0XOLJWQ\WUnVWRIL'DQPDUN, Nyt fra GEUS, november, 1998 (2)Knudsen, C; 7LWDQLXPL9HVWM\OODQG, Megafonen, oktober, 1998 (3)Knudsen, C; 'HQGDQVNHUnVWRILQGXVWUL±VWDWXVRJXGYLNOLQJVWHQGHQVHU, Geologisk Nyt, 5,1998 (6)Knudsen, C; 7LWDQLXPWLODOOH, Politiken, 14/9, 1998 (5)Køreplan for DSB,1998Lewis Environmental Consultants; +HDY\0LQHUDO0LQH%((183,1990Lov nr. 357 af 6. juni 1991 om råstofferLov om anvendelse af Danmarks undergrund af 29. juni 1995Lov om råstoffer af 30. juni 1997Lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998 om afgift af affald og råstofferLovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august om afgift af afflad og råstoffer. 1998Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om miljøbeskyttelseLovbekendtgørelsen nr. 835 af 1.november 1997 om naturbeskyttelse som ændret ved lov nr.478 af 1. juli 1998MacGarvin, M; et.al, 1RUGV¡HQGREENPEACE BOOKS,1. Udgave,1. Oplag, Skarv/Høst ogsøn og Collins og Browns, England 1990.0LQHGULIWYHG6NMHUQ, Ritzaus Bureau, 16/4, 1998Olesen, J; 6WDXQLQJHOOHUNDRV, Jyllands-Posten, 9/8, 1998Planloven af 30. juni 1997Poulsen, L; & Balle, N; 5nVWRIXGYLQGLQJL'DQPDUN; Geostudier 6: Emnehæfte, Nyt NordiskForlag, 19765HJLRQSODQ, Ringkjøbing Amt, 19985HJLRQSODQGRNXPHQWQU, Regionplan 1997, Ringkjøbing Amt, 1998Rådets direktiv 85/337/EØF senere ændret til Rådets direktiv 97/22/EFRådets direktiv 92/112/EOEF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere reger forharmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra

Vestjyske værdier – Titanium ved Skjern 80titandioxidindustrien med henblik på at bringe den til ophørSand-Jensen, K; Lindegaard, C; ‘NRORJLLV¡HURJYDQGO¡E, Gad, 19966M OGQHJUXQGVWRIIHULGDQVNVWUDQGVDQG", Ingeniøren, 25/8, 1989Skjern Dagblad, 4 artikler, 6/8, 19986NMXOWHY UGLHULVDQGHW, Politiken, 27/8, 19906\GVWDWHUQH, Ringkjøbing Amt, 1998Toft, J; (QUJXLGHQRPWLOV WQLQJVVWRIIHU, 2. udg., Økonomaforeningen København, 1996TV Midt/Vest, 5HJLRQDOH1\KHGHU, 1/10, 1998TV Midt/Vest, 5HJLRQDOH1\KHGHU, 15/4, 1998TV Midt/Vest, 5HJLRQDOH1\KHGHU, 23/9, 1998TV Midt/Vest, 5HJLRQDOH1\KHGHU, 28/9, 1998TV Midt/Vest, 5HJLRQDOH1\KHGHU, 30/4, 1998TV Midt/Vest, 5HJLRQDOH1\KHGHU, 6/8, 1998Ugeposten Skjern, 5 artikler, 12/8, 1998Wetzel, R.G; /LPQRORJ\, Saunders College Publishing, 1983Wichmann, H; Christensen, N; Andersen, J.M; Agger, C; Marcher, F; Emborg, J; Stockmarr,J; Hansen, R.M; 1DWXURJ0LOM¡8GYDOJWLQGLNDWRUHU, Miljø & Energi ministeriet, 1997www.abqmetal.dk/ (Qmetals hjemmeside)www.dupont.com/ (DuPonts hjemmeside)www.geus.dk/ (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser hjemmeside)www.mem.dk/ (Miljø og energi ministeriets hjemmeside)www.rbm.co.za/ (Richard Bay Minerals hjemmeside)www.ringamt.dk/ (Ringkjøbing Amts hjemmeside)www.skjern.dk/ (Skjern kommunes hjemmeside)www.sns.dk/ (Skov- og naturstyrelsens hjemmeside)