Regulering af CO2-udledning i et liberaliseret elmarked - Centre for ...

4GIWNGTKPIÂCHÂ%1WFNGFPKPIÂKÂGVÂNKDGTCNKUGTGVÂGNOCTMGF 

4')7.'4+0)#(%17&.'&0+0) 

+'6.+$'4#.+5'4'6'./#4-'& 

+PITKFÂ$NGGI 

4KMMGÂ-TCKDGTIÂ-GIGN 

6WGÂ5VGPJQNOÂ,CMQDUGP 

&QTVGÂ5EJCTVCWÂ4CUOWUUGP 

/KNLÓN¿TGÂ—TJWUÂ7PKXGTUKVGV


0,/-‘Ã/ 5( 

AARHUS UNIVERSITET 

)LQODQGVJDGHÃ 

ÃcUKXVÃ1 

(19,5210(17$/Ã&2856( 

AARHUS UNIVERSITY 

)LQODQGVJDGHÃ 

'.Ã$$5+86Ã1 

'(10$5. 

e-mailaddress: birkmose@biology.au.dk 

7FIKXGTÂ 

6T[M 

#PVCN 

+5$0Â 

/KNLÓN¿TGÂHGDTWCTÂ 

([UKUMÂ+PUVKVWVÂ#CTJWUÂ7PKXGTUKVGV 

 

 

Forsiden er inspireret af en tegning af Claes Molvin fra bogen 

”Vedvarende energi og en bæredygtig udvikling i et ”liberaliseret” energimarked” 

Af Gunnar Boye Olesen, OVE, 1997


4')7.'4+0)#(%17&.'&0+0) 

+'6.+$'4#.+5'4'6'./#4-'& 

2TQLGMVQRICXGÂXGFÂOKNLÓN¿TGMWTUGVÂ—TJWUÂ7PKXGTUKVGV 

 

7FCTDGLFGVÂCH 

+PITKFÂ$NGGIÂUVWFUEKGPVDKQN 

4KMMGÂ-TCKDGTIÂ-GIGNÂUVWFUEKGPVRQN 

6WGÂ5VGPJQNOÂ,CMQDUGPÂUVWFUEKGPVDKQN 

&QTVGÂ5EJCTVCWÂ4CUOWUUGPÂECPFUEKGPVDKQN 

8GLNGFGTÂ2JFÂECPFÂUEKGPVÂRQNÂ)GTVÂ6KPIICCTFÂ5XGPFUGPÂ 

0CVKQPCNÓMQPQOKÂ—TJWUÂ*CPFGNUJÓLUMQNG


 

,1'/('1,1* 

1.1 Problemstilling......................................................................................................................6 

$IJU QVQLQJ 

2SJDYHQVÃVWUXNWXU 

 

38%/,&Ã&+2,&(Ã2*Ã0,/-‘5(*8/(5,1*Ã±Ã(1Ã$1$/


 

'(7Ã(1(5*,32/,7,6.(Ã63,/ 

5.1 EU’s politiske system..........................................................................................................63 

5.2 Danmarks politiske system..................................................................................................65 

'HQÃUHJXOHUHQGHÃDNW¡U 

5.3 Aktørerne indenfor markedet ...............................................................................................66 

(OY UNHUQHVÃLQWHUHVVHÃLÃIRUKROGÃWLOÃOLEHUDOLVHULQJHQ 

'DQVNÃ,QGXVWULVÃLQWHUHVVHÃLÃIRUKROGÃWLOÃOLEHUDOLVHULQJHQ 

5.4 Aktørerne udenfor markedet ................................................................................................72 

0LOM¡RUJDQLVDWLRQHUQH 

5.5 Sammenfatning af aktørernes interesser ...............................................................................74 

5.6 Dansk CO 2 -regnskab korrigeret for eleksport og klimaforhold..............................................75 

5.7 Hvordan skal kvoterne udarbejdes......................................................................................77 

5.8 Det grønne elmarked ...........................................................................................................78 

5.9 Retfærdighed på tværs af generationer og landegrænser.......................................................79 

 

 

.21./86,21Ã2*Ã3(563(.7,9(5,1* 

5()(5(1&(5


 

+0&.'&0+0) 

I 1996 vedtog Ministerrådet et el-markedsdirektiv, der indebærer en liberaliseringen af 

elmarkederne i EU. Direktivet træder i kraft nu i februar 1999. En liberalisering betyder, at 

medlemslandene skal åbne deres elmarkeder op for den frie konkurrence og lade 

markedskræfterne styre elsektoren. Det overordnede formål med liberaliseringen er at få de frie 

markedsmekanismer til at effektivisere elproduktionen i EU og dermed få elpriserne til at falde. 

Den europæiske industris omkostninger til el er betydelig, og det vil forbedre 

konkurrenceevnen på verdensmarkedet, hvis disse omkostninger reduceres. Spørgsmålet er: 

"Kan en effektiv produktion harmonere med de stigende miljøkrav" 

Der er forskellige holdninger til, hvilke konsekvenser liberaliseringen vil få for miljøtilstanden. 

Især debatten om et eventuelt øget CO 2 -udslip, og den deraf følgende forværring af 

drivhuseffekten, er meget aktuel. Miljøorganisationerne, elværkerne og industrien har alle 

været fremme med meninger og holdninger til dette. Miljøorganisationerne mener, at el 

produceret på kul vil komme til at dominere markedet og således øge CO 2 -udslippet 

betragteligt. I modsætning til dette mener elværkerne og industrien, at gennemførelsen af en 

effektiv CO 2 -regulering vil blive nemmere, når de nationale markeder integreres, og at der 

dermed kan opnås en større samlet CO 2 -reduktion i EU-regi. I en lovreform for elsektoren fra 

efteråret 1998 lægges der op til brug af omsættelige CO 2 -kvoter som et markedsbaseret 

styringsmiddel, samt til et parallelt grønt marked for vedvarende energi. Dansk Industri og 

elværkerne er positive overfor disse nye forslag, mens miljøorganisationerne er generelt mere 

kritiske. 

2TQDNGOUVKNNKPI 

Vores problemstilling bliver således: .DQÃ'DQPDUNÃRSI\OGHÃGHÃQDWLRQDOHÃ&2 PnOV WQLQJHU 

SnÃWURGVÃDIÃHQÃOLEHUDOLVHULQJÃDIÃHOPDUNHGHW" 

Vi vil belyse ovenstående problemstilling vha. følgende underspørgsmål: 

• Hvilke effekter har den traditionelle danske elproduktion på miljøet 

• Hvad betyder implementeringen af EU's elmarkedsdirektiv for dansk lovgivning


• Hvilket resultat kan forventes af forhandlingerne mellem de forskellige aktører (staten, 

elværkerne, industrien og miljøorganisationerne) om et dansk kvotemarked, og kan vedvarende 

energi ifølge aktørerne udbygges i et frit marked 

• Giver det mening at anvende et CO 2 -kvotemarked 

#HIT¿PUPKPI 

Ifølge vores problemstilling vil opgavens fokus være på, om Danmark kan opfylde den 

nationale CO 2 -målsætning. Vi afgrænser os således til at fokusere på CO 2 -problematikken og 

de nationale CO 2 -målsætninger formuleret i Energi 21, der er regeringens energihandlingsplan 

fra 1996. Vi har i vores opgave valgt kun at inddrage de væsentligste aktører, der forud for 

lovreformen har ytret sig om deres holdninger for at kunne påvirke forhandlingerne: 1) Aktører 

inden for markedet bestående af elværkerne og industrien, 2) Aktører uden for markedet 

bestående af miljøorganisationerne, 3) Staten som regulator og 4) EU som initiativtageren. I 

forbindelse med reguleringsmetode har vi valgt at fokusere på omsættelige kvoter, da det er 

den reguleringmetode, som energireformen lægger op til i forbindelse med liberaliseringen af 

el-markedet. Dermed undlader vi at behandle andre reguleringsformer, som f.eks. normstyring, 

afgifter og frivillige aftaler. Til belysning af problemstillingen har vi valgt at gøre brug af Public 

Choice teorien. Årsagen hertil er, at Public Choice teorien anvender den økonomiske teori til at 

opstille nogle kriterier til anskueliggørelse af fremtiden. Da opgavens sigte netop er 

fremtidsrettet, har vi fundet at denne teori var den mest anvendelige til at behandle opgavens 

problemstilling. 

1RICXGPUÂUVTWMVWT 

I kapitel 2 vil vi redegøre for Public Choice tilgangen, samt fremhæve de redskaber vi vil 

anvende i vores analyse. Ligeledes kommenteres noget af den kritik, der er rettet mod 

tilgangen. Kapitel 3 er et årsags- og effektafsnit, omhandlende miljøkonsekvenserne ved 

afbrændingen af fossile brændsler. Ligeledes vil vi redegøre for, hvorfor drivhuseffekten bliver 

opfattet som et miljøproblem, og hvordan dette leder hen til en reguleringspolitik. Kapitel 4 

omhandler juraen bag liberaliseringen, og hvilke ændringer, den har medført for den danske elforsyningslov, 

samt hvilke reguleringsmetoder der er angivet i loven. Ligeledes vil vi beskrive 

de vigtigste aspekter af forslaget om en ny energireform fra Miljø- og Energiministeriet, bl.a. et


CO 2 -kvotemarked for elsektoren og et parallelt grønt marked for handel med miljøvenlig el. 

Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af de forskellige aktørers holdninger til liberaliseringen, 

CO 2 -kvoter og et grønt elmarked, samt en beskrivelse af det politiske system og den måde 

hvorpå aktørerne interagerer. Slutteligt i kapitlet vil vi opstille spørgsmål vedrørende 

konsekvenserne af liberaliseringen, og inddrage aktørernes holdning til en diskussion og 

vurdering. Kapitel 6 er en konklusion, hvor der svares på problemstilling, opsummeres på 

kapitlerne og perspektiveres. 

 

27$.+%Â%*1+%'Â1)Â/+.,«4')7.'4+0)Â Â'0Â#0#.;5'4#//' 

I dette afsnit vil vi redegøre for de teoretiske redskaber, vi skal bruge i vores analyse og 

diskussion. Vi har valgt at anvende Public Choice teorien, der er interdisciplinær og kan spores 

tilbage til 1948. Tilgangen er primært udviklet i USA, og dens oprindelse skal findes i studiet af 

offentlige finanser og offentlige goder. 1 Mueller definerer Public Choice på følgende måde: 

“Public choice can be defined as the economic study of non-market decision-making, or 

simply the application of economics to political science. The subject matter of public 

choice is the same as that of political science: the theory of the state, voting rules, voting 

behaviour, party politics, the bureaucracy and so on. The methodology of public choice is 

that of economics, however. The basic behavioural postulate of public choice, as for 

economics, is that man is an egoistic, raitonal utility maximiser.” 2 

Tilgangen søger altså at forklare, hvordan forskellige aktører interagerer og indgår i den 

politiske beslutningsproces og dermed påvirker det politiske “outcome” - realpolitikken ud fra 

et økonomisk synspunkt. Dermed bringes “economic man into the political arena and analyses 

economically rational group action”. 3 Teoriens analyseenhed således det politiske systems 

aktiviteter, f.eks. hvordan de forskellige aktører søger at påvirke beslutningsprocessen i 

retningen af deres præferencer. Ifølge Public Choice er menneskets adfærd koncentreret om at 

maksimere egen nytte. Det er dog vigtigt at understrege, at det inden for denne disciplin ikke 

er individuel adfærd, der er i fokus, men det kollektive - samfundsmæssige - resultat af 

1 Svendsen 1998 

2 Mueller 1989,pp.1-2 

3 Svendsen 1998,p. 7


individer, der interagerer. 4 Denne antagelse bygger på de økonomiske metoder i Public Choice 

og er således økonomiens anskuelser om “det perfekte marked”, hvilket medfører, at de 

pågældende aktørers adfærd behandles på samme måde, som den adfærd den enkelte forbruger 

udviser i markedssammenhæng. Det er en noget endimensionel måde at beskrive menneskelig 

adfærd på, som udelukkende rationel og nyttemaksimerende, men da opgaven bl.a. omhandler 

forskellige aktørers forsøg på at påvirke en ny energireform i retningen af deres præferencer, 

synes vi godt det kan forsvares. 

&GVÂRGTHGMVGÂOCTMGF 

Opgavens omdrejningspunkt er som sagt, hvordan regeringen har tænkt sig at nå de i Energi 21 

opstillede CO 2 -mål, når elsektoren liberaliseres. Men hvad ligger der egentligt i fænomenet 

liberaliseret marked Liberalisering betyder, at der etableres et perfekt marked, som ifølge den 

økonomiske teori er karakteriseret ved: 5 

• Fuldkommen konkurrence. 

• Veldefinerede ejerrettigheder. 

• Demokrati. 

• Mange af hinanden uafhængige udbydere af varen. 

• Mange af hinanden uafhængige købere af varen. 

• Fuld og åben information om de forskellige udbyderes varer og priser. 

• Rationelle aktører. 

• Udbydere som maksimerer profit, og købere som maksimerer nytte. 

• Priser, der afspejler de samlede omkostninger ved produktets fremskaffelse. 

Når disse betingelser er opfyldte, er der tale om et perfekt marked. Disse forudsætninger skal 

dog betragtes som idealtypiske, da der i virkeligheden ikke eksisterer markeder, som opfylder 

alle disse betingelser. Men teorien udgør alligevel et godt udgangspunkt for forståelsen af, 

hvorfor markedsmekanismen har nogle gode egenskaber mht. anvendelse og fordeling af 


5 Begg et al. 1994


samfundets ressourcer på en effektiv måde. 6 Det teoretiske udgangspunkt for det perfekte 

marked er en beskrivelse af samspillet mellem udbud og efterspørgsel på et HQNHOWÃPDUNHG. Et 

marked skal i denne sammenhæng forstås som en ramme eller et regelsæt, indenfor hvilken 

købere (forbrugere) og sælgere (producenter) interagerer. 7 Denne tilgang er således en 

mikroøkonomisk teori, i modsætning til makroøkonomiske teorier, der forsøger at beskrive 

hele det samfundsøkonomiske system. 8 

*XCFÂKPFGD¿TGTÂOCTMGFUNKIGX¿IV! 

På det perfekte marked bestemmes prisen på et givent gode eller en vare af udbud og 

efterspørgsel. Det er de anonyme markedskræfter (markedets usynlige hånd), som sikrer, at der 

i teorien indtræder en ligevægt, hvor udbud og efterspørgsel er ens til ligevægtsprisen. Om 

denne “situation” siges også, at markedsligevægten er Pareto-optimal. Pareto-optimaltitet 

defineres ved: 

“An allocation is Pareto-efficient for a given set of consumer tastes, resources, and 

technology, if it is impossible to move to another allocation wich would make som people 

better off and nobody worse off.” 9 

Ligeledes gælder der for det perfekte marked, som jo netop er perfekt, fordi alle førnævnte 

forudsætninger er opfyldt, at enhver markedsligvægt er pareto-optimal og økonomisk 

effektiv. 10 

Udbud skal forstås som den mængde af goder/varer, sælgeren ønsker at sælge til en given 

pris. 11 Virksomhederne/producenterne udbyder en given vare, og producenten antages at blive 

ved med at udbyde (producere) indtil omkostningerne ved at producere endnu et parti varer 

(de såkaldte marginalomkostninger) netop modsvares af indtægterne ved salg af det sidste parti 

varer (marginalindtægterne). Dette medfører, at så længe produktionsomkostningerne er 

mindre end salgsprisen, så er det en fordel at producere mere. Men når omkostningerne ved at 

6 Jespersen 1998 

7 Begg et al. 1994,pp. 32 


9 Begg 1994,p. 257 

10 Begg 1994,p. 261 

11 Begg 1994, p. 33


producere én enhed mere overstiger salgsprisen, kan det ikke længere betale sig for 

virksomheden at blive ved med at producere varen. Det betyder, at virksomhedens 

udbudsmængde bestemmes af marginalomkostningerne. 12 

Efterspørgsel skal forstås som den mængde af goder/varer, en køber ønsker at forbruge til en 

given pris. 13 Forbrugeren antages at efterspørge den totale nytte, som forbruget giver. 14 Det 

medfører, at jo større forbrug, jo større nytte - men kun til et vist punkt. Årsagen hertil er, at 

den nytte, som en vare giver, hele tiden skal afvejes over for den nytte, som andre varer ville 

kunne give forbrugeren. Det betyder, at forbrugeren vil blive ved med at efterspørge en given 

vare til den bliver for dyr i.fht. den nytte forbrugeren oplever ved at købe varen. Det er altså 

nytten, der beskriver hvor meget forbrugeren vil HIWHUVS¡UJH den pågældende vare til 

alternative priser. 15 Således ville man f.eks. forestille sig, at hvis forbrugeren stod over for et 

valg mellem miljøvenlig el (grøn el) og el produceret på kul (sort el), ville forbrugeren i det 

øjeblik den grønne el blev billigere end den sorte el skifte til den grønne. Dette punkt hvor 

forbrugeren skifter fra en vare til en anden kaldes “switch-point”. 

Det er således ud fra ovenstående betragtninger om individers rationelle adfærd på det perfekte 

marked, at de aktører, vi beskæftiger os med i vores diskussion (kap. 5.), forudsættes at 

handle. 

*XCFÂUMGTÂFGTÂP¾TÂOCTMGFGVÂUXKIVGT! 

Indenfor den økonomiske teori er det markedsprisen, der sikrer en optimal fordeling og 

anvendelse af samfundets ressourcer. Det bygger på den antagelse, at forbrugerne og 

virksomhederne kan handle uafhængigt af hinanden, bortset fra den gensidige påvirkning, der 

udgår fra selve prissystemet. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Der findes et utal af 

eksempler på, at forbrugernes eller virksomhedernes handlinger påvirker omgivelserne, uden 

der finder nogen direkte økonomisk betaling sted. Det omtales i den markedsøkonomiske 

12 Ibid. 

13 Ibid. 


15 Ibid


litteratur som HNVWHUQDOLWHWHU. Eksternaliteter er eksterne i.fht. prissystemet, deraf navnet. 16 

Findes der eksternaliteter på et marked, eller er nogle af de forudsætninger, som vi opstillede 

for det perfekte marked, ikke opfyldte, så taler man inden for økonomien om markedssvigt. 

Det bør for god orden skyld nævnes, at teorien om markedssvigt ikke principielt knytter sig til 

miljøproblematikken, men der synes at være en ikke uvæsentlig sammenhæng mellem 

markedssvigt og miljøbelastning. 17 Der kan på et marked eksistere enten positive eller negative 

eksternaliteter. De positive eksternaliteter er ikke interessante i.fht. denne opgave, hvorfor det 

her blot skal nævnes, at positive eksternaliteter bevirker, at samfundets nytte overstiger den 

private nytte. 18 Derimod skal vi i det følgende beskæftige os med de negative eksternaliteter. 

0GICVKXGÂGMUVGTPCNKVGVGT 

Negative eksternaliteter defineres i modsætning til de positive ved, at den private nytte 

overstiger samfundets nytte. 19 Inden for miljøområdet findes der mange gode eksempler på 

netop dette fænomen, her tænker vi naturligvis specielt på forureningsproblematikken. I mange 

tilfælde findes der ikke et marked for forurening, hvilket medfører, at en række 

forureningsgener ikke er prissat. F.eks. kan det betale sig for en virksomhed, der producerer el 

ved afbrænding af fossile brændsler, at blive ved med at udlede CO 2 uden at foretage 

reduktionsforanstaltninger, da sådan en investering vil øge virksomhedens 

produktionsomkostninger og dermed medføre profittab. Derimod forventes virksomhedens 

udledning af CO 2 at føre til en forværring af drivhuseffekten globalt set. Det, der økonomisk 

set er fordelagtigt for virksomheden, kan altså evt. på sigt forringe velfærden for Jordens 

indbyggere. Dermed er alle omkostninger ikke medregnet i prisen, hvilket medfører, at 

markedsligevægten forskydes, dvs. ikke længere er Pareto-optimal, og fordelingen af 

ressourcerne er således heller ikke længere økonomisk effektiv. Inden for den økonomiske 

teori (økonomisk velfærdsteori) vil de korrekte indgreb over for disse negative eksternaliteter 

være en eller anden form for regulering. 20 Et typisk træk kunne være, at staten gik ind og 

regulerede området. Men der findes andre muligheder end en statslig regulering, hvilket vi vil 

vende tilbage til lidt senere. Først vil vi behandle en mulig årsag til, hvorfor de negative 

16 Ibid. 

17 Ibid. 

18 Ibid. 

19 Ibid. 

20 Ibid.


eksternaliteter ikke er medregnet i markedsprisen, nemlig at der ikke eksisterer veldefinerede 

ejerrettigheder til de negative eksternaliteter inden for det pågældende område. Det medfører, 

at der ingen er at betale til, eller at ejerrettighederne ikke kan håndhæves, og at der derfor 

snydes med betalingen (free-riding-problematikken). 21 

/CPINGPFGÂGLGTTGVVKIJGFGTÂ Â%QCUGÂVGQTGO 

Der er, om ikke flere måder at definere eksternalitetsbegrebet på, så i hvert fald flere måder at 

fortolke det på. Bagom disse divergerende opfattelser ligger forskellige vurderinger af, i hvilket 

omfang regulering udelukkende skal ses som et offentligt - statsligt – anliggende. Vi har i det 

følgende valgt udelukkende at beskæftige os med amerikaneren Ronald Coase's teorem. 

Tilstedeværelsen af eksternaliteter behøver ifølge Coase ikke automatisk berettige en statslig 

regulering, det afgørende for Coase er en klarlægning af, hvem der har hvilke rettigheder. 

Coase når frem til, at nogle af forureningsproblemerne ville kunne løses ved at tildele de 

forurenede virksomheder retten til at udlede de miljøbelastende stoffer. 'HUPHGÃ IRUV\QHV 

YLUNVRPKHGHUQHÃ PHGÃ HQÃ HMHUUHWWLJKHGÃ WLOÃ DWÃ IRUXUHQH. De personer, der i givet fald føler sig 

generet af det forringede miljø, må indgå en aftale med virksomhederne og evt. tilbyde betaling 

for at få reduceret forureningen, således at den modsvarer deres marginale velfærdstab ved 

forureningen. Omvendt vil virksomhederne kræve økonomisk kompensation, der modsvarer 

deres omkostninger ved en reduktion af forureningen. 22 

Dette skulle så resultere i, at forureningen underkastes de markedsmæssige principper, hvilket i 

teorien fører til pareto-optimal markedsligevægt. Ejerrettighederne medfører altså, at der 

skabes et marked for eksternaliteterne. Og markedet sørger for at skabe ligevægt mellem de 

marginale omkostninger og den marginale nytte. Men hvis Coase’s teorem skal fungere i 

praksis, er der nødt til at være en konkurrencelignende tilstand, og garantier for at krænkelser 

af ejerrettighederne kompenseres økonomisk. 23 Det er f.eks. ikke til megen nytte for den 

enkelte forbruger at have retten til en bestemt luftkvalitet, hvis forureningskilderne ikke kan 

bestemmes med sikkerhed, for så kan rettighedskrænkelsen ikke håndhæves. I praksis vil dette 

21 Ibid. 

22 Ibid. 

23 Ibid.


medføre, at forureningen skal reduceres ved kilden. En metode hvorpå man kunne konstruere 

ejerrettigheder til at forurene kunne være i form af omsættelige kvoter. 

1OU¿VVGNKIGÂMXQVGTÂÂGPÂTGIWNGTKPIUÂOGVQFG 

Virksomhederne kan tildeles omsættelige forureningskvoter, som de kan handle med 

indbyrdes. Formålet med kvoter er at præcisere de manglende ejerrettigheder til de kollektive 

goder (jvf. afsnit 2.2). Hvis de rettigheder præciseres, kan de negative eksternaliteter behandles 

som en vare, dermed er der etableret et marked for forureningen. På et perfekt marked vil det 

medføre en inkorporering af de negative eksternaliteter i markedsprisen. I praksis kunne man 

forestille sig, at enhver virksomhed får en årlig tildeling på deres CO 2 -konto, der i løbet af året 

nedskrives i takt med det fossile energiforbrug. Det medfører, at de virksomheder, der f.eks. 

anvender vedvarende energi, ikke bruger så meget af deres CO 2 -konto i.fht. de, der bruger 

fossile brændsler. Det betyder, at de der sparer, kan sælge ud af deres ubrugte CO 2 -kvoter til 

dem, der ikke har flere tilbage. 24 

Men kan dette lade sig gøre i praksis Det nemmeste ville være, hvis staten eller en anden 

kontrolinstans udbød CO 2 -kvoter på en årlig auktion efter samme princip, som der sælges 

obligationer. Under den forudsætning, at der er ideelle markedsmæssige vilkår (jvf. afsnit 2.1), 

vil prisen således afspejle omkostningerne ved reduktion af CO 2 -udledningen. 25 

Et stort spørgsmål i forhold til kvotesystemet er, hvordan kvoterne skal fordeles, når systemet 

tages i brug. Jo flere kvoter en virksomhed får tildelt fra starten, desto flere har den at sælge af, 

hvis det lykkes den at reducere sit CO 2 -udslip. Men hvordan fordeles kvoterne retfærdigt, så 

der også opnås en effekt i form af CO 2 -reduktion 

En metode til at fordele kvoterne er baseret på virksomhedernes historiske udledning, og denne 

metode kaldes for Grandfathering. En virksomhed tildeles et antal kvoter afhængigt af, hvor 

meget den plejer at udlede. Man kan så vælge et bestemt år som udgangspunkt og beslutte, at 

dette år svarer til virksomhedens historiske udledning. Dette kan dog give problemer i form af, 

at nogle virksomheder risikerer at have haft en usædvanlig udledning i det valgte år. Dette kan 

24 Svendsen 1998


medføre, at en virksomhed kan få tildelt kvoter, som ikke er tilsvarende deres "normale" 

emissioner. En mere retfærdig måde at fordele på kunne være at tage et gennemsnit for en 

årrække som grundlag. Herved ville man undgå problematikken omkring de usædvanlige år. 

Ligeledes vil der være en risiko for, at virksomhederne vil opføre sig strategisk i.fht. 

uddelingen af de omsættelige CO 2 -kvoter. Jo større forskel, der er mellem virksomhedernes 

antal af kvoter, jo større mulighed har virksomhederne for at påvirke markedsprisen på 

kvoterne. Et andet problem i.fht. et kvotemarked er risikoen for, at virksomheder kan anvende 

kvoterne til at udkonkurrere hinanden ved f.eks. at “hamstre” de omsættelige kvoter med 

henblik på at begrænse evt. rivalers udvidelsesmuligheder eller ved at nægte at sælge evt. 

overskydende kvoter til nyetablerede virksomheder, og dermed hindre disse i at komme ind på 

markedet. Dette kunne medføre en monopollignende tilstand, der jo ikke er i overensstemmelse 

med et frit kvotemarked, da der således ikke vil herske fuldkommen konkurrence på markedet. 

-CPÂOCPÂU¿VVGÂRTKUÂR¾ÂHQTWTGPKPIGP! 

I denne opgave vil vi betragte drivhuseffekten som et globalt miljøproblem. Et globalt 

miljøproblem er “hvor handlinger i et land har betydning for den globale miljøtilstand”. 26 Det er 

således ikke muligt at forhindre nogen i at nyde godt af fordelene ved, at CO 2 -udledningerne 

reduceres. Dette, at fordelene er for alle, gør det muligt at anskue CO 2 -reduktionerne som et 

kollektivt gode. 27 For et kollektivt gode gælder: 1) At man ikke kan udelukke andre fra at 

forbruge godet, dvs. ingen har ejendomsretten til det eller ejerrettigheden er i det mindste ikke 

særligt veldefineret, 2) Der er et stort antal brugere, der alle uafhængigt af hinanden forbruger 

godet og 3) Ingen enkelt bruger kan kontrollere andres forbrug af godet, dvs. alle har lige 

adgang til forbruget af godet. 28 Den ovenstående forståelse af drivhuseffekten som en negativ 

eksternalitet og reduktionen heraf som et kollektivt gode er særdeles nyttig, når vi skal 

diskutere prissætning af miljøproblemer. 

25 Ibid. 

26 Jespersen 1998,p. 22 


28 Jespersen 1998


For at kunne opnå en optimal regulering af det globale miljøproblem via det før omtalte 

kvotemarked, er det nødvendigt at finde ud af, hvad prisen skal være for kvoterne. Hvis 

forureningen af miljøet (de negative eksternaliteter) skal prissættes, kræver det, at nogen 

foretager en vurdering af, hvad prisen skal være. I vores samfund vil prisfastsættelse som regel 

bero på en politisk afvejning mellem forskellige samfundsmæssige interesser. Spørgsmålet er 

bare om det vil sikre en “optimal” og “effektiv” fordeling af samfundets ressourcer og dermed 

evt. medføre en forbedring af miljøtilstanden 

For at få markedet til aktivt at sikre en optimal og effektiv regulering i form af omsættelige 

kvoter, er det nødvendigt med en prisfastsættelse af miljøgoder og -omkostninger. En 

prisfastsættelse eller regulering skal tjene det formål - set ud fra et økonomisk synspunkt - at 

“genetablere” en optimal fordeling af ressourcerne, således at afvigelsen mellem de samfundsog 

privatøkonomiske omkostninger minimeres. For at dette kan gøres optimalt, gælder det om 

at finde det RSWLPDOHÃIRUXUHQLQJVQLYHDX 

)LJXUÃÃ'HWÃRSWLPDOHÃIRUXUHQLQJVQLYHDXÃÃVN ULQJVSXQNWHWÃIRUÃNXUYHUQHÃRYHUÃGHÃPDUJLQDOH 

VNDGHVÃRJÃUHGXNWLRQVVRPNRVWQLQJHUÃ)RUÃDWÃUHJXOHULQJHQÃVNDOÃYLUNHÃHIWHUÃKHQVLJWHQÃVNDOÃGH 

RPV WWHOLJHÃNYRWHUÃGHVLJQHVÃVnÃGHÃDUEHMGHUÃKHQÃLPRGÃGHWÃVRPÃPDQÃSROLWLVNÃHUÃQnHWÃIUHPÃWLOÃHU 

GHWÃRSWLPDOHÃIRUXUHQLQJVQLYHDX 

29 Georg 1993 

30 Jespersen 1998


Umiddelbart virker det underligt at tale om det optimale forureningsniveau, men optimalitet 

skal udelukkende forstås i traditionel økonomisk forstand, hvor skaderne (ulemperne) og 

nytten (fordelene) ved de samfundsmæssige aktiviteter netop balancerer. Opnåelsen af det 

optimale forureningsniveau vil derfor ikke være ensbetydende med, at ethvert 

forureningsproblem forsvinder, fordi de økonomiske aktører har mulighed for at betale sig fra 

det for derefter at blive ved med at forurene. Dette er imidlertid ikke det eneste problem. 

Ethvert forbrug eller produktion vil som regel være forbundet med et spild (forurening). Der 

findes m.a.o. ikke en absolut ren produktions- eller forbrugsmetode, kun noget der er 

tilnærmelsesvist. 31 

Udgangspunktet i disse ovenstående ræsonnementer er, at varetagelsen af miljø- og 

produkthensyn i et vist omfang er i strid med hinanden, da penge givet ud til miljøforbedringer 

er ensbetydende med, at der kan bruges mindre til andre formål. Af samme grund bliver det 

nødvendigt i miljøpolitisk sammenhæng at prioritere mellem produktionsmulighederne på den 

ene side og hensynet til miljøkvaliteten på den anden side. Indenfor dette felt er der mange 

forskellige interesser på spil, som forsøger at påvirke beslutningen om, hvordan kvoterne skal 

designes. 

I virkeligheden er den marginale nytte af forureningsreduktion ukendt. F.eks. er det umuligt at 

kende den WRWDOHÃQ\WWHÃaf en CO 2 -reduktion. Det er således en vanskelig opgave at kvantificere 

omfanget af den totale nytte ved at reducere en ekstra CO 2 -enhed. 32 Er det så ikke muligt at 

måle konsekvenserne af drivhuseffekten og dens effekter på naturen ud fra økonomiske termer, 

fordi vi ikke har den fornødne information 33 Den manglende information medfører, at man 

ikke er i stand til at finde skæringspunktet eller ligevægtspunktet. Men det er muligt at finde de 

marginale reduktionsomkostninger for f.eks. udskiftning af kul med biobrændsel eller 

indsættelse af filtre, der renser røgen for skadelige stoffer. Den information kan findes hos den 

enkelte virksomhed og vil bestemme, hvordan den pågældende virksomhed har tænkt sig at 

udligne omkostningerne over produktprisen. 34 Man kan af mange årsager ikke undersøge alle 

31 Ibid. 

32 Ibid. 


34 Ibid.


virksomheder; derfor vil der være tale om et skøn for, hvad marginalomkostningerne vil være. 

Ud fra dette kan man så indføre en eller anden form for regulering, der så skulle ramme den 

tekniske kurve for reduktionsomkostninger og dermed reducere CO 2 . 

Udover de ovenstående problemer angående prisfastsættelse er der yderligere tre vigtige 

barrierer i forhold til den optimale anskaffelse/tilvejebringelse af kollektive goder. Disse 

barrierer må tages i betragtning, før der kan laves en realistisk model for CO 2 -reduktion. 

Barriererne er: 

1) Problemer med at prissætte miljøet pga. manglende information om bl.a. forbrugernes 

betalingsvillighed. 

2) Transaktionsomkostninger i forbindelse med markedet. 

3) Free-rider problematikken. 35 

(QTDTWIGTPGUÂDGVCNNKPIUXKNNKIJGF 

Et problem i.fht. prissættelse af miljøet er manglende information om forbrugernes 

EHWDOLQJVYLOOLJKHGÃ Der er udviklet en række metoder til indirekte at finde forbrugerens 

præferencer eller betalingsvillighed overfor ikke markedsomsatte goder. Efterspørgslen søges 

afdækket ved at stille nogle repræsentative forbrugere nogle hypotetiske spørgsmål om f.eks., 

hvad de vil betale for at få reduceret udledning af CO 2 i atmosfæren. Ligeledes arbejder man 

med forbrugerens DFFHSWYLOOLJKHG, hvor spørgsmålet lyder, hvilken kompensation forbrugeren 

skal have for at acceptere en forringet luftkvalitet. 36 Problemet med disse undersøgelser er, at 

forbrugerne ofte siger, at deres betalingsvillighed er langt større, end den i virkeligheden er, 

fordi omkostningerne kun er hypotetiske. Dette har stor betydning for om en regulering af et 

miljøproblem bliver en succes eller ej - og dermed af stor betydning for valg af 

reguleringsmetode. 37 



37 Svendsen 1998


6TCPUCMVKQPUQOMQUVPKPIGT 

Vi redegjorde tidligere i kapitlet for Coase’s teorem, der omhandlede, hvordan eksternaliteter 

bedst muligt kunne indregnes i det økonomiske system, og dermed gøres til private 

omkostninger gennem en udbredelse af de private ejerrettigheder. Coase argumenterer, at det i 

forbindelse med manglende transaktionsomkostninger er tilstrækkeligt at definere og håndhæve 

ejerrettigheder for at opnå en effektiv fordeling af samfundets ressourcer. Dette ræsonnement 

medfører, at i forholdet mellem en forurener og den skadelidte vil den, der bærer ansvaret, 

betale for udbedrelserne (poluter pays principle). 38 Hvor der kun er få involverede, vil 

transaktionsomkostningerne som oftes være lave. Transaktionsomkostninger skal forstås som 

forhandlingsomkostninger. 39 Hvis antallet af involverede aktører stiger, vil 

transaktionsomkostningerne også stige. F.eks. jo flere aktører, der skal blive enige om 

kvoternes design, jo svære er det for dem at nå til enighed. 40 

(TGGTKFGTÂRTQDNGOCVKMMGP 

Den tredje barriere er free-rider problematikken og den refererer til anskuelsen, her illustreret 

ved et citat af Mancur Olson, at ³UDWLRQDOÃVHOILQWHUHVWHGÃLQGLYLGXDOVÃZLOOÃQRWÃDFWÃWRÃDFKLHYH 

WKHLUÃ FRPPRQÃ RUÃ JURXSÃ LQWHUHVWVÃ 7KRVHÃ ZKRÃ GRÃ QRWÃ SD\Ã IRUÃ DÃ FROOHFWLYHÃ JRRGÃ FDQQRWÃ EH 

H[FOXGHGÃ IURPÃ FRQVXPLQJÃ LW´ 41 Med dette citat berøres Public Choice-tilgangens 

menneskesyn. Mennesker opfattes som nævnt som rationelle og nyttemaksimerende aktører, 

hvilket gør free-rider problematikken uundgåelig. F.eks. er det ikke rationelt at Danmark, der 

kun udleder 0,3 % af verdens samlede antropogene CO 2 -udslip, har så relativt ambitiøse 

reduktionsmål i forhold til andre lande. Danmark burde i stedet ifølge Mancur Olson free-ride 

og lade andre lande med større udslip reducere. 42 

38 Ibid. 

39 Forhandlingsomkostninger kan være tid, penge i forbindelse med rejser i forbindelse med forhandlinger, 

udgifter til advokat og omkostninger i forbindelse med, at mens man forhandler, kommer der ingen løsning på 

problemet. 

40 Ibid. 

41 Mancur Olson i Svendsen 1998,p. 17 

42 Svendsen 1998,p. 146


&GVÂRQNKVKUMGÂU[UVGO 

Det er indenfor det politiske system, de forskellige aktører forsøger at påvirke kvoternes 

design. En af de mest udbredte politologiske anvendelser af betegnelsen “politisk system” 

stammer fra den amerikanske systemanalytiker David Easton og refererer til et politisk system, 

som “GHÃ KDQGOLQJHUÃ HOOHUÃ DVSHNWHUÃ DIÃ KDQGOLQJHUÃ GHUÃ KDUÃ EHW\GQLQJÃ IRUÃ YHGWDJHOVHQÃ DI 

DXWRULWDWLYWÃELQGHQGHÃEHVOXWQLQJHUÃLÃHWÃVDPIXQG´. 43 Kernen i denne forståelse er, at der i stort 

set alle samfund findes beslutningsprocesser, som fører frem til autoritative afgørelser i form af 

lovgivning og forvaltningsbeslutninger, som befolkningen og div. aktører accepterer som 

bindende. 44 

Det politiske system anses for at være et åbent system, der for at overleve eller få legitimitet 

forudsætter tilslutning fra omgivelserne, dvs. der skal være en følelse af politisk fællesskab hos 

samfundets medlemmer. Der skal være en tilslutning fra samfundets medlemmer til det politiske 

systems værdier, principper, normer og autoritetsstrukturer. Systemet behandler krav fra 

befolkningen, disse agregeres i systemet og det politiske system selekterer mellem hvilke 

interesser, der skal tilgodeses i den politiske proces. Ligeledes er systemet præget af feedback 

og en vis selvregulering, der foregår ved at forudse den fremtidige tilslutning til systemet ud fra 

en “analyse” af de politiske resultater. 

Det vi er mest interesseret i her er de KDQGOLQJHU, der ligger bag lovgivningen på et givent 

politisk område. Vi vil karakterisere nogle forskellige aktørtyper, der indgår i det politiske 

system, og som forsøger at påvirke beslutningsprocessen i retningen af deres præferencer. 

&GVÂRQNKVKUMGÂU[UVGOUÂCMVÓTGT 

Når en problemstilling skal belyses, bestemmes et givent antal handlingsalternativer for de 

deltagende aktører og de systemtilstande, som forskellige beslutningskombinationer fører til. 

Aktørerne har præferencer for disse tilstande - de foretrækker nogle frem for andre. Aktørerne 

antages så at vælge og lave lobbyarbejde for de handlingsalternativer, som de forventer giver 

det bedste resultat i forhold til deres præferencer (rationalitetsantagelsen). Nu kan aktørerne 

43 Kelstrup 1993,p. 254 

44 Buzan 1991,p. 166


imidlertid ikke gøre, hvad de vil. De disponerer kun over begrænsede ressourcer. Der er nogle 

spilleregler (regler for procedure m.m.), som de skal følge. Og endelig har de begrænset viden 

om resultaterne af deres handlinger. De gør det, de tror fører til den for dem bedste tilstand, 

men det er ikke sikkert, at det rent faktisk er tilfældet. 45 

Gert Tinggaard Svendsen fremhæver i sin bog “3XEOLFÃ&KRLFHÃDQGÃHQYLURQPHQWDOÃUHJXODWLRQ´ 

vigtigheden af at skelne mellem aktører XGHQIRU og LQGHQIRU markedet, og hvilken 

reguleringsmetode, der vil føre til den mest acceptable afvejning mellem staten som 

skatteopkræver og de vigtigste organiserede aktører. Aktørerne, der i denne forbindelse skal 

fokuseres på, er: GHQÃGHPRNUDWLVNHÃVWDW - den regulerende, LQGXVWULHQ RJÃHOY UNHUQHÃÃindenfor 

markedet og PLOM¡RUJDQLVDWLRQHUQHÃ Ã udenfor markedet. 46 Denne skelnen mellem aktører 

indenfor og udenfor markedet er relevant, bl.a. fordi aktører indenfor markedet ønsker at 

reducere “medlemstallet” (dvs. antallet af konkurrenter), hvorimod aktørerne udenfor 

markedet søger at maksimere medlemstallet (jvf. kap.5). 

&GPÂTGIWNGTGPFGÂCMVÓT 

I forbindelse med rationalitetsantagelsen vil statens mål være at maksimere skatterne, så der vil 

komme flere penge i statskassen. Vi forudsætter at staten er demokratisk, og derfor er formålet 

for den siddende regering at fordele skatteindtjeningen på en sådan måde, at regeringen 

legitimeres overfor vælgerne og dermed sikres genvalg. 47 Den rationelle vælger vil jo netop 

stemme på det parti eller den regeringskoalition, de mener, varetager deres interesser bedst. 

Regeringen vil derfor - som regel - føre en politik, som henvender sig til flertallet af 

befolkningen. Men en regering kan ikke kun tage hensyn til flertallet af befolkningen, hvis den 

skal opretholde sin legitimitet. Den skal også tage hensyn til forskellige interessegrupper i den 

pågældende stat og mægle mellem deres forskellige holdninger. 48 

I en demokratisk stat som f.eks. Danmark er der mange forskellige interessegrupper, der søger 

at påvirke Folketinget og regeringens beslutninger vedrørende valg af politiske design for et 

45 Holm et al. 1997 

46 Svendsen 1998, pp.30 

47 Ibid. 

48 Ibid.


givent område. Gennem lobbyarbejde er det muligt for interessegrupperne at få indflydelse på 

det økonomiske resultat af det givne indgreb. Ligeledes kan man forestille sig, at der af flere 

årsager kan opstå konflikter mellem forskellige sektorområder internt i staten (regeringen). 

Årsagen hertil kunne dels være, at hvert ministerium er mest knyttet til interessegrupper tæt på 

deres eget område, eller dels at hvert ministerium gerne vil give udtryk for, at de er det 

“vigtigste” og dermed er sikret lidt flere økonomiske midler næste gang, finansloven skal 

forhandles hjem. Der kan således opstilles følgende hypoteser for aktørens handlinger: 

• Den regulerende aktør vil søge at maksimere indtægterne så meget som muligt. 

• Der kan indenfor den regulerende aktør opstå konflikter mellem forskellige 

sektorområder. Dermed bliver det ikke blot en afvejning mellem de andre interesser, der er 

i samfundet, men også en afvejning af de interesser der hersker internt. 

#MVÓTGTÂKPFGPHQTÂOCTMGFGV 

Når denne “kategori” af aktører kaldes aktører indenfor markedet, er det fordi, den består af de 

virksomheder, som opererer indenfor markedet. Aktørernes mål er SURILWPDNVLPHULQJ, hvilket 

medfører, at de vil forsøge at udkonkurrere de virksomheder, som producerer det samme 

produkt, og dermed opnå en slags monopoltilstand. 49 Alle virksomheder har en interesse i at 

tjene så meget som muligt, og jo færre rivaler eller produktudbyderer, jo bedre. I forbindelse 

med miljøregulering vil aktører indenfor markedet søge at undgå enhver form for forøgelse af 

deres udgifter. Det vil medføre, i tilfældet af afgiftspålægning, at de vil søge at gøre dem 

forbrugerrettede og ikke produktionsrettede. En hypotese for disse aktører er: 

• at de som regel vil forsøge at undgå enhver form for prisregulering, der medfører tab for 

deres virksomhed. 

#MVÓTGTÂWFGPHQTÂOCTMGFGV 

Når aktørerne her kaldes “aktørerne udenfor markedet” henviser det til, at de ikke har noget 

med produktionen at gøre, f.eks. miljøorganisationer. Aktørerne vil her forsøge, i 

49 Monopol betyder, at der kun er en producent eller potentiel producent af et givent gode indenfor en given 

industri (Begg 1994, p.132)


modsætningen til aktørerne indenfor markedet, at øge medlemstallet. Årsagen hertil er, at det 

vil mindske omkostningerne for de, som allerede er medlem, i og med der via 

medlemskontingenter kommer flere penge til organisationens budget. I modsætning til 

aktørerne indenfor markedet er formålet her at opnå strammere regler for virksomhederne, som 

vil medføre reduktion af forurening. Det er vigtigt for en miljøorganisation at opnå sine mål, da 

det bl.a. legitimerer dens tilstedeværelse og giver flere medlemmer. Ligeledes giver 

målopfyldelsen medlemmerne et incitament til at betale kontingentet til næste år, da de kan se, 

at det virkeligt nytter noget at være medlem af organisationen. 50 En hypotese for denne aktør 

er, 

• at de vil arbejde for, at virksomhederne selv skal betale reduktionsomkostningerne. 

5COOGPHCVPKPI 

Vi har i dette kapitel fremhævet de redskaber, vi vil tage i brug, når vi skal analysere og 

diskutere vores problemstilling. Teorien om det perfekte marked fremhæver de mekanismer, 

der ideelt set burde være tilstede på et marked for at sikre effektiv fordeling af ressourcer. 

Denne teori beskriver også forbrugernes og virksomhedernes rationelle og nyttemaksimerende 

adfærd på markedet, der ligeledes udgør en hjørnesten i Public Choice teoriens syn på 

kollektive aktører (gruppeadfærd). Teorien om markedssvigt beskriver, hvorfor politiske 

indgreb overfor fænomener som forurening er nødvendige. Det er de, fordi man i 

markedsprisen ikke har medregnet forureningsomkostninger ved produktion. 

Public Choice teorien bliver ofte kritiseret for at være alt for urealistisk og vildledende, men i 

stedet for blankt at afvise den, er det vigtigt, at man ser den som en idealtype og ikke som et 

forsøg på at lave en direkte model af virkeligheden. At modellen er idealtypisk betyder jo blot, 

at man for videnskabelige formål har forsøgt at opbygge en “ren” model. Fordelen ved Public 

Choice teorien er, at den gør det muligt at forstå fortiden og gør fremtiden håndgribelig, 

hvilket vi også vil forsøge at gøre i vores analyse og diskussion mht. reguleringen af CO 2 i et 

liberaliseret marked. 

50 Svendsen 1998


Denne regulering af CO 2 bliver nødvendig for at begrænse de miljøproblemer, vi behandler i 

det følgende kapitel. 

 

/+.,«241$.'/'4Â Â—45#)'4Â1)Â'(('-6'4 

&GHKPKVKQPÂCHÂOKNLÓRTQDNGOGT 

Inden vi definerer miljøproblemer, bliver vi først nødt til at gøre klart, hvad vi forstår ved miljø. 

Begrebet miljø er i sig selv uden noget klart afgrænset indhold og kan i bredere forstand 

karakteriseres som “ydre forhold”, hvorunder vi lever, eller som de naturbestemte og sociale 

omstændigheder, der påvirker mennesker, dyr og planter. 51 Det betyder altså, at miljø skal 

forstås som de naturmæssige og kultur- eller samfundsmæssige forhold, hvorunder mennesker 

lever. Miljøet kan dermed anskues som dels det “naturlige” og dels det “menneskeskabte” 

miljø. De kulturmæssige forhold udgør det menneskeskabte miljø, dvs. det er skabt af 

menneskelig tanke, handlinger, traditioner, overbevisninger etc. I modsætning til dette har 

naturen eller de naturmæssige forhold ikke oprindelse i en menneskelig påvirkning og kaldes 

derfor det naturlige miljø. 52 

Når vi i dette kapitel gerne vil forklare, hvilke konsekvenser en liberalisering af elsektoren vil få 

for miljøet, er det vigtigt dels at fokusere på det moderne samfunds anvendelse og cirkulation 

af stoffer og dels de effekter, stofferne reelt har på miljøet. Derudover vil vi fokusere på de 

betingelser og forhold, der får aktører til at fortolke, værdisætte og ønske at regulere de reelle 

miljøeffekter på forskellige måder. I overensstemmelse med ovenstående miljøforståelse vælger 

vi at forstå et miljøproblem som værende “HQÃ PHQQHVNHVNDEWÃ IRUDQGULQJÃ LÃ QDWXUJUXQGODJHW 

GHUÃIRUWRONHVÃRJÃDUWLNXOHUHVÃVRPÃHWÃSUREOHPÃDIÃHQÃHOOHUÃIOHUHÃDNW¡UHU”. 53 

Denne definition går således ud på, at en menneskeskabt miljøeffekt bliver betragtet som et 

miljøproblem når en aktør fortolker, artikulerer og oplever denne miljøeffekt som et 

51 Gyldendals tobindsleksikon, miljø p.118 

52 Trong og Jensen, 1991


miljøproblem. Dermed afgrænser vi os fra at medtage de miljøeffekter, der givetvis eksisterer, 

men blot ikke opfattes af en given aktør som noget miljøproblem, dvs. det “menneskeskabte 

miljø”. For at en miljøeffekt får “status” af et miljøproblem, skal der være interessesammenstød 

mellem nogle aktører og en given produktion og distribution af miljøviden. Dvs. at hvor en 

given miljøeffekt er blevet defineret som et miljøproblem, vil der være interesse for én bestemt 

regulering af problemet, alt afhængig af den pågældende aktør. 

/KNLÓRTQDNGOGTPGUÂ¾TUCIGT 

'NUGMVQTGPÂKÂ&CPOCTM 

Strukturen i det danske elmarked (se figur 3.2.1) er på nuværende tidspunkt præget af en 

vertikal integration mellem produktion, transmission og distribution. Vertikal integration 

betyder, at der ikke er en organisatorisk og regnskabsmæssig adskillelse mellem de 3 

funktioner. Derudover er det danske system specielt ved at ejerskabet er nedefra og op. 

Distributionsselskaberne ejer produktionsselskaberne og transmissionnettet. 54 

)LJXUÃÃ(OIRUV\QLQJVVWUXNWXUHQÃLÃ'DQPDUN 

Der findes ca. 100 distributionsselskaber i Danmark. Deres funktion er at levere el til 

forbrugerne i deres område, og indtil videre har de haft monopol på leveringen til deres kunder. 

53 Holm et. al. 1997, p. 17 

54 Ingeniørforeningen i Danmark, 1998 

55 Ingeniørforeningen i Danmark 1998


Distributionsselskaberne er enten andelsselskaber, aktieselskaber, kommunalt ejede eller 

selvejende institutioner. 56 

Distributionsselskaberne i Jylland og på Fyn har i fællesskab oprettet 6 regionale 

elproduktionsselskaber. På Sjælland er Københavns Belysningsvæsen både produktions- og 

distributionsselskab, mens de øvrige distributionsselskaber har dannet Sjællandske 

Kraftværker. 57 Distributionsselskaberne ejer dermed de centrale kraftværker i Danmark, og det 

svarer til 78% af den samlede elkapacitet. De sidste 22% består af decentrale 

kraftvarmeværker, vindkraft og private producenter. 58 

Kraftværkerne har oprettet samarbejdsorganisationerne ELSAM vest for Storebælt og 

ELKRAFT øst for Storebælt. Der findes i dag intet kabel, der forbinder Jylland-Fyn med 

Sjælland-Øerne. Men ELSAM har kabler til Norge, Sverige og Tyskland, mens ELKRAFT kun 

har kabler til Sverige og Tyskland. ELSAM og ELKRAFT deler i dag systemansvaret i mellem 

sig. Det vil sige, de sørger for, at transmissionsnettet fungerer. Derudover skal de også styre 

systemarbejdet med udlandet, sikre en høj prioritering af miljøvenlig el, opgøre omkostninger 

ved de såkaldte offentlige serviceforpligtelser (Public Service Obligations, PSO’er) og fordele 

omkostningerne mellem elselskaberne (jvf. afsnit 4.3.1). 59 

5VCVWUÂQXGTÂGNUGMVQTGP 

Elsektoren har i flere årtier fungeret på ”hvile i sig selv”- princippet, hvilket vil sige, at der ikke 

må tjenes penge på at sælge el til forbrugerne. Elpriserne skal altså være omkostningsægte. 

Distributionsselskaberne har dog fuldt lovligt henlagt penge til nyinvesteringer i elprisen. Dette 

har resulteret i at den danske elproduktion er blevet udbygget hele tiden og er blevet meget 

effektiv. Hvis alle forbrugere hele tiden skal være sikret elektricitet kræves en overproduktion 

på ca. 20 %. Men elselskaberne har opbygget kapacitet til at kunne producere 55% mere el end 

forbruget. 60 

56 Ibid 

57 Energistyrelsen 1997 

58 Ingeniørforeningen i Danmark 1998 

59 Energistyrelsen 1997


&CPUMGTPGUÂGNHQTDTWI 

Behovet for elektricitet er steget proportionalt med den økonomiske vækst. Siden 1988 har der 

i Danmark været en samlet vækst i bruttonationalproduktet på 21%. Produktionserhvervene 

har haft en stigning i elektricitetsforbrug på 19,3%, handels- og serviceerhvervene 22,6% og 

husholdningerne 3,6%. Selvom der har været en stigning i det private konsum, er det private 

elforbrug ikke steget tilsvarende. Dette skyldes elbesparende apparater og en generel ændring 

af vores miljø- og energibevidsthed. Bruttoenergiforbruget i Danmark var i 1997 på 837 PJ 

(837 * 10 15 J). 61 

'NRTQFWMVKQPÂKÂ&CPOCTM 

(QUUKNGÂDT¿PFUNGT 

De fossile brændsler består af olie, kul og naturgas, altså brændsler fra ”RUJDQLVNHÃ3ODQWHÃRJ 

'\UHOHYQLQJHUÃIUDÃ OGUHÃ$IVQLWÃDIÃ-RUGHQVÃ+LVWRULHÃQDDUÃGHÃ YHGÃ +HQOLJJHQÃ XQGHUÃ 7U\NÃ HOO 

' NNHÃDIÃ-RUGODJÃHUÃRPGDQQHWÃXGHQÃDWÃRSO¡VHV” 62 Energien er kemisk bundet i brændslerne. 

Omdannelsen af den kemiske energi over varmeenergi og bevægelsesenergi til elenergi sker i 

dampmaskiner, dampturbiner og forbrændingsmotorer. 63 De fossile brændsler får i dag skylden 

for drivhuseffekten, idet man ved afbrænding frigiver CO 2 , der blev bundet for mio. af år siden. 

Som det ses i tabel 3.2.1 er det meget forskelligt, hvor stort CO 2 -indhold der findes i hvert af 

brændslerne. 

Brændsel Brændværdi GJ/ton CO 2 -indhold kg/GJ 

Fuelolie 40,65 78,0 

Orimulsion 27,2 80,0 

Naturgas 39,6 56,9 

Kul, elværker 24,96 95,0 

Koks 29,3 105,0 

7DEHOÃÃ2PVNUHYHWÃIUDÃ(QHUJLVW\UHOVHQÃ 

60 Ingeniørforeningen i Danmark 1998 


62 Blangstrup 1919 

63 Holbech 1998 



Ved afbrænding af fossile brændsler udledes der udover CO 2 også svovloxider (SO x ), 

nitrogenoxider (NO x ), tungmetaller (bly, cadmium og kviksølv) samt aske og sodpartikler (se 

kapitel 3.3). Ved røgrensning kan store dele af disse stoffer dog fjernes. Restprodukter ved 

denne røgrensning bruges i bygningsindustrien eller bliver deponeret. 65 

I Danmark er ca. 90% af brændselsforbruget til el- og fjernvarmeproduktion af fossil 

oprindelse. Det vigtigste brændsel op gennem 80’erne og 90’erne har været kul. 

Brændselsforbruget i de centrale kraftværker bestod i 1980 af ca. 67 % kul, i 1988 af ca. 80 %, 

i 1994 ca. 74 % og i 1997 ca. 61 %. 66 Ifølge tabel 3.2.1 har kul et meget højt CO 2 -indhold og 

en forholdsvis lille brændværdi. Ved omlægninger til andre fossile brændsler kan der dermed 

reduceres i det danske CO 2 -udslip. Det er faktisk det, der er sket inden for de sidste 5 år. Flere 

centrale kraftværker har omlagt til orimulsion, der er et blandingsprodukt af olie og vand. 

Nyanlagte elværker er baseret på naturgas og forurener derfor endnu mindre. 67 

$KQDT¿PFUNGT 

Biobrændsler er en betegnelse for frisk biologisk materiale, der bruges til at danne 

energiydelser. Ifølge tabel 3.2.2 er CO 2 -indholdet i biobrændslerne sat til 0, da der er gået 

ligeså meget CO 2 til at danne materialerne, som der frigives, når de brændes af. Dette kunne 

man i princippet også sige om de fossile brændsler, men biobrændslerne er i ligevægt med den 

nuværende CO 2 -balance. 

Brændsel Brændværdi GJ/ton CO 2 -indhold kg/GJ 

Halm 14,5 0,0 

Skovflis 2,8 0,0 

Træpiller 17,5 0,0 

Træaffald 14,7 0,0 

Biogas 23,0 0,0 

Affald 10,5 0,0 

7DEHOÃÃ2PVNUHYHWÃIUDÃ(QHUJLVW\UHOVHQÃ 

65 Ibid 


67 Ibid 



I Danmark er det især de decentrale kraftvarmeværker, der udnytter de biologiske brændsler. 

Halm og skovflis er de mest brugte. Der blandes desuden mere og mere affald i brændslerne. 

Det er især sorteret køkkenaffald fra husstandene, der bliver brugt. Biogasanlæggene er et godt 

alternativ til kraftværkerne, men nogle anlæg har svært ved at holde en stabil produktion. 

Derfor er biogasområdet kommet bagud i forhold til Energi 21. 69 Regeringens handlingsplan 

siger, at biogasproduktionen skal være på 9000 TJ/år (9000 *10 12 J/år) i år 2005, og i 1997 var 

den kun på ca. 2400 TJ. 70 

8GFXCTGPFGÂGPGTIKÂ8' 

Under betegnelsen VE finder vi vindkraft, vandkraft, solvarme, bølgekraft og geotermi. 

Danmark er foregangsland på vindmølleområdet, og i 1997 bestod ca. 5 % af den danske 

elproduktionen af strøm fra vindmøller. Etableringen af nye vindmøller sker for tiden med 

meget stor hastighed og samtidig gør den teknologiske udvikling, at de bliver mere og mere 

effektive. Vandkraften er ikke så kraftigt udbygget som f.eks. i Norge, hvor landskabet egner 

sig bedre. Solvarme, bølgekraft og jordvarme er stadigt økonomisk urentabelt og kører derfor 

kun som forsøgsproduktioner rundt om i landet. 71 

Vi har hermed skildret årsagerne til miljøproblemerne, og vil nu se på effekterne. 

'NRTQFWMVKQPGPUÂOKNLÓGHHGMVGT 

Produktionen af elektricitet ved afbrænding af fossilt brændstof påvirker vores miljø, fordi der i 

processen frigøres visse stoffer, hvis koncentration i omgivelserne øges til et niveau, hvor man 

kan konstatere skader. Der bliver desuden restprodukter ved forbrænding, som skal deponeres. 

Udledning af disse stoffer har forskellige konsekvenser for miljøet. Der dannes under 

forbrændingen svovl - og nitrogenoxider, som derpå omdannes til syrer. Dette resulterer i en 

forsuring af miljøet, som lokalt har store konsekvenser. Problemerne med deponeringen af 

affaldsprodukter fra forbrænding er ligeledes af lokal karakter, mens udledningen af 

drivhusgasser som f.eks. CO 2 er af global karakter. Når vi her anvender ordet “lokalt”, menes 

69 SEK og OVE, Ole Elmose i VE & Miljø, 3/1998 


71 SEK og OVE, Marianne Bender i VE & Miljø, 3/1998


at effekterne kan ses i byer eller områder i umiddelbar nærhed af forurenende virksomheder, 

men også et større geografisk område, f.eks. Nordeuropa. En øget koncentration af CO 2 i 

atmosfæren sættes i forbindelse med den omdiskuterede drivhuseffekt, hvis reduktion må 

betragtes som et kollektivt gode. Det er drivhuseffekten, vi fokuserer på i dette miljøafsnit, 

men vi beskriver tillige problematikkerne omkring forsuring og deponering da disse også vil 

påvirkes hvis det lykkes at reducere udledningen af CO 2 . Problematikken omkring udtyndingen 

af ozonlaget vil blive berørt i afsnittet om drivhuseffekten, da de to er forbundet, for så vidt at 

der i stor udstrækning er tale om de samme gasser, som indbyrdes påvirker hinanden. 

&GRQPGTKPI 

Ved produktion af elektricitet under forbrænding af fossilt brændstof som kul, olie og gas, 

produceres visse biprodukter, som man må skaffe sig af med på en eller anden måde. 

Eksempler på disse biprodukter er flyveaske, slagger og afsvovlingsprodukter, og en del af 

disse biprodukter kan genanvendes. F.eks. bruges afsvovlingsproduktet som svovlgødning og 

til fremstilling af kattegrus. 72 Andet benyttes til fyldmateriale i bygningsprodukter. 73 Men der 

bliver dog en del affaldsprodukter tilbage, som ikke kan genanvendes. Disse deponeres i 

specialdepoter, f.eks. i tidligere grusgrave som Glatved på Djursland, hvor det bruges til 

opfyldning af de store huller, som udgravning af råstoffer har efterladt sig. Affaldet bruges 

således til at lave naturgenopretning, så råstofudgravningen ikke efterlader åbne sår i 

landskabet. Denne måde at deponere materiale på kan udgøre en risiko for, at uønskede stoffer 

udvaskes til grundvandet, og man kan diskutere, om det er den form for opfyldninger, der kan 

give os et “naturligt” område. 

(QTUWTKPI 

I dette århundrede er nedbøren blevet markant mere sur, dvs. at pH er faldet med 

miljøproblemer til følge. Dette fald har været størst igennem de sidste 30 år. PH ligger i dag 

mellem 4,2 og 4,4, mens pH i “normal” nedbør ligger mellem 4,5 og 6,0. 74 En af årsagerne til 

dette fald er vores afbrænding af fossilt brændstof til blandt andet elproduktion. Som omtalt 

udsendes ved afbrænding af kul, olie og gas især kuldioxid (CO 2 ) men også vanddampe, 

72 Midtkraft 

73 Holbech, 1998


svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO x ’er) til atmosfæren. Allerede i 60’erne gjorde 

svenske forskere opmærksom på, at der var en sammenhæng mellem udsendelsen af stadig 

stigende mængder af SO 2 og et væsentligt fald i pH i nogle svenske søer. Da søerne ved 

forsuringen blev smukke og klarvandede, og man ikke umiddelbart kunne se, at der var noget, 

der truede økosystemerne, vandt problemerne dog ikke genklang. Problemerne blev derimod 

synlige, da de tyske skove i 70’erne begyndte at dø. 

&CPPGNUGÂCHÂU[TGTGIP 

Kul og olie indeholder mellem 0,5 og 5% svovl. Hovedparten heraf omdannes ved forbrænding 

til svovldioxid, som oxideres videre til svovlsyre (H 2 SO 4 ) med en meget lav pH-værdi. 

Udsendelse af kvælstofoxider til atmosfæren stammer dels fra en oxidation af 

kvælstofindholdet i forbrændingsluften, dels fra en oxidation af kvælstofindholdet i brændslet. 

Kvælstofoxiderne oxiders til salpetersyre (HNO 3 ), som sammen med svovlsyren falder ned med 

regnvandet. Sammen med ammoniak (NH + 4 ), som stammer fra afdampning af NH 3 i 

landbruget, og som er basisk og derfor er med til at neutralisere de to syrer, er svovlsyre og 

salpetersyre bestemmende for nedbørens surhed (figur 3.3.1). 

5[TGTGIPGPUÂFKTGMVGÂQIÂKPFKTGMVGÂUMCFGTÂR¾ÂRNCPVGTPG 

Nedfald af svovlsyre og salpetersyre med nedbøren kaldes for våddeposition i modsætning til 

tørdeposition, hvor gasserne direkte angriber planterne ved at trænge ind i bladene gennem 

overhuden eller igennem spalteåbningerne. Ved kontakt med bladenes indhold af vand dannes 

syre, som bl.a. kan skade dannelsen af klorofyl og derved nedsætte fotosyntesen 75 . Klorofylet 

er placeret i planternes grønkorn, som kan beskrives som planternes NUDIWY UN. Det er her 

lysenergiens omsættelse til kemisk energi starter. 76 Ved våddeposition er det væsentligste 

problem syrenes direkte skade på bladene i form af ætsningsskader og påvirkning af deres 

enzymaktivitet, som er vigtig for deres fotosyntese. Både tørdeposition og våddeposition kan 

skade planternes blade og ændre deres stofskifte og klorofylproduktion og hæmme 

spalteåbningernes funktion, så vandbalancen i planten forstyrres med risiko for udtørring. 

74 Nielsen, 1991 

75 Jensen, Pauludan-Müller & Wilhelmsen, 1997 

76 Ibid.


)LJXUÃÃ,OOXVWUDWLRQÃDIÃKYRUGDQÃOXIWIRUXUHQLQJÃRJÃV\UHUHJQÃRSVWnUÃRJÃQRJOHÃDI 

HIIHNWHUQH 

Når pH i jordvæsken falder på grund af en mere sur nedbør, bliver mange stoffer, som 

aluminium, cadmium, zink og bly frigivet til jordvæsken. De virker her som gift på planternes 

rødder, som bliver dårligere til at optage vand og næring, og de hæmmer derved plantens 

vækst og overlevelsesmuligheder. Der sker desuden en udvaskning af mange værdifulde 

næringsstoffer, fordi de løses fra jordkolloiderne og derved tabes for planterne ved udvaskning. 

Samtidig betyder en forsuring af jorden, at dyrelivet og de mikrobielle processer i jorden 

hæmmes, så hele omsætningen her bliver dårligere. Syreregnens påvirkning af jordens 

surhedsgrad er afhængig af kalkindholdet i jorden, så der i de mere kalkholdige regioner ikke 

ses de store skader af syreregn 78 . 

77 Ibid. 

78 Nielsen, 1991


(QTUWTKPIÂCHÂUÓGT 

Som nævnt har man også målt et fald i pH i søer især i områder med ringe kalkindhold. Dette 

fald betyder en ændring af sammensætningen af plante- og dyresamfundet i søerne. For 

planternes vedkommende er det en forskydning i kulstofligevægten, (forholdet mellem 

mængden af kulstofformerne kuldioxid (CO 2 ), bikarbonat (HCO - 3 ) og karbonat (CO 2- 3 )), der 

forårsager en ændring i plantesamfundet. Alle planter anvender CO 2 i deres fotosyntese, og en 

del arter er desuden i stand til at udnytte vandets indhold af HCO - 2- 

3 , mens CO 3 ikke er 

anvendeligt. Det er bestemte plantetyper, der kan udnytte de forskellige kulstofformer, og ved 

meget lave pH-værdier findes kun tørvemosser. I sure søer er nedbrydningen meget langsom, 

fordi de mikroorganismer, der skal nedbryde det døde organiske materiale, hæmmes. Dyrelivet 

i vandet påvirkes også af faldende pH, hvorved der sker et fald i såvel antallet af dyrearter og 

antallet af individer. Dette skyldes dels, at der ved udvaskning af tungmetaller fra sedimentet 

sker en øget koncentration af giftige ioner, som f.eks. aluminium, i vandet, og dels direkte 

syrepåvirkninger på dyrene 79 . 

5MQXFÓFÂÂGPÂGHHGMVÂCHÂU[TGTGIP! 

Syreregn har længe været fremhævet som en forklaring på den udbredte skovdød, man har set i 

mange områder især i det centrale Europa med megen tung industri og store byer. Det er især 

hos nåletræerne, at man har konstateret problemerne, hvilket skyldes, at de har blade hele året 

og derved er udsatte for påvirkning hele året. Desuden har nåletræerne deres rødder tæt ved 

overfladen og er derved mere udsatte for den sure nedbør. Man er nu dog sikker på, at det er 

et samspil mellem flere faktorer, der forårsager skovdøden, og ikke syreregn alene. De andre 

faktorer er bl.a. klimatiske og arveligt betingede forhold. 80 

Faldet i pH ses også i områder langt fra stor industri, men problemerne er dog mest udtalte i 

områder med megen industri, og løsningen af de heraf skabte problemer må søges løst lokalt. 

Anderledes er det med produktionen og udledningen af CO 2 , som er et globalt problem med en 

risiko for øget drivhuseffekt som følge. Vi bliver i Danmark påvirket af andre landes udledning 

af CO 2 , og reduktion af CO 2 må således betragtes som et kollektivt gode. 

79 Ibid.


&TKXJWUGHHGMV 

Ordet GULYKXVHIIHNW fremkalder hos de fleste associationer om opvarmning af jorden, smeltning 

af store ismasser og en stigende vandmasse til følge. Dette vil bevirke, at vi alle kommer til at 

vade rundt i vand til knæene, hvis man ikke lige er så heldig at bo på et mindre bjerg. Men 

hvad er drivhuseffekten egentlig Er det et fænomen vi skal bekæmpe Og hvordan gør vi så 

det For at forstå problematikken omkring drivhuseffekten må vi først se på atmosfærens 

struktur og sammensætning. 

#VOQUH¿TGPUÂUVTWMVWTÂQIÂUCOOGPU¿VPKPI 

Jordens atmosfære inddeles i flere regioner (sfærer). Den del, der ligger tættest ved jorden, 

kaldes troposfæren og har en højde på ca. 17 km. I denne region falder temperaturen med 

højden. Over troposfæren findes stratosfæren op til en højde på ca. 45 km, hvor temperaturen 

stiger med højden. Herefter følger, op til en højde på ca. 85 km, en region der kaldes 

mesosfæren, i hvilken temperaturen igen falder med højden. Den øverste region kaldes 

thermosfæren og har en højere temperatur, jo længere man kommer op (figur 3.3.2). 81 På 

grund af disse forskellige temperaturgradienter i troposfæren og stratosfæren er den vertikale 

blanding af de to sfærer meget langsom, så forurenende stoffer, skabt på jorden og 

transporteret op i troposfæren, er meget længe om at slippe op i stratosfæren. Det er blevet 

anslået, at det vil tage fem år for en gas skabt på jorden at trænge op i en højde på 25 km i 

stratosfæren. 82 Vi må derfor forvente, at de stoffer vi sender op i troposfæren, vil virke der i 

lang tid (figur 3.3.2 ). 

80 Nielsen 1989 

81 Jensen 1998 

82 Ibid.


)LJXUÃÃ$WPRVI UHQVÃRSE\JQLQJÃWHPSHUDWXUÃYDULDWLRQHUÃRJÃLQGÃÃRJÃÃXGVWUnOLQJ 83 

De dominerende gasser i atmosfæren er kvælstof (N 2 ), ilt (O 2 ) og Argon (Ar), som tilsammen 

udgør 99,96% af indholdet. De resterende 0,04% udgøres af sporgasser (tabel 3.3.3). Mange 

af disse sporgasser har stor indflydelse på de kemiske og fysiske forhold i atmosfæren, på trods 

af deres lave koncentration. Dette gælder især de drivhusgasser, som menneskelig aktivitet er 

med til at øge koncentrationen af. Drivhusgasserne omfatter kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), 

ozon (O 3 ), dinitrogenoxid (N 2 O) og CFC-gasser, som omfatter forbindelser indeholdende klor 

(-Cl) og brom (-Br). 

83 (IWHUÃMiljøstyrelsen, 1989 & Jensen, 1998


6WRI .RQFHQWUDWLRQ nUOLJÃVWLJQLQJ 5HODWLYHÃELGUDJÃWLO 

GULYKXVHIIHNWHQÃL 

ÃÈ 

N 2 78,08% 

O 2 20,95% 

Ar 0,93% 

CO 2 352ppm 0,12 - 0,75 55 

CH 4 1,7ppm 0,7 - 0,8 15 

N 2 O 305ppb 0,25 6 

CFC-forb. ca. 3,84 ppb 5,2 24 

7DEHOÃÃ$WPRVI UHQVÃVDPPHQV WQLQJ 

Når vi afbrænder fossilt brændstof til produktion af blandt andet elektricitet og varme, 

produceres der især store mængder CO 2. Det gør der også i de naturlige processer, når 

organisk materiale omsættes, men problemet er at den mængde, der produceres ved 

menneskelig aktivitet er så betydelig, at den fører til en stigning i atmosfærens CO 2 - 

koncentration. CO 2 -koncentrationen er således steget fra ca. 290 ppm i 1800-tallet, hvor 

industrialiseringen tog fart, til ca. 352 ppm i 1989 (figur 3.3.4), og der ses stadig en stigning på 

0,12 - 0,75 % om året. 85 

)LJXUÃÃ&2 ÃÃÃ LQGKROGHWÃLÃDWPÃVLGHQÃWDOOHWÃ.RQFHQWUDWLRQHUQHÃÃVRP 

DQDO\VHUÃDIÃLVNHUQHUÃSnÃ$QWDUNWLVÃÃHIWHUÃPnOLQJHUÃSnÃ0DXQDÃ/RDÃ+DZDLL Ã 

84 (IWHU Jensen, 1998 

85 Ibid.s.2 

86 (IWHU Jensen, Pauludan-Müller & Wilhelmsen, 1997


Den øgede koncentration af CO 2 i atmosfæren er ikke alene et udslag af en øget afbrænding af 

fossile brændsler. Skovrydning, især i troperne, har også været nævnt som en årsag til denne 

stigning. Ved at fælde skov nedsættes naturens egen evne til at omsætte CO 2 , som planterne 

optager, og ved afbrænding af skovene forværres problematikken, idet der frigives store 

mængder CO 2 , der har været bundet i plantematerialet. Rydning af skovarealer ved afbrænding 

anslås at bidrage med 0,4 - 2,5 milliarder tons CO 2 pr. år, mens afbrænding af fossilt brændstof 

anslås at bidrage med 5,6 milliarder tons. Begge kilder er antropogene, og derved har vi 

mulighed for at reducere CO 2- produktionen her. 

$GUMTKXGNUGÂCHÂFTKXJWUGHHGMVGP 

Betegnelsen drivhuseffekt blev knyttet til den globale opvarmning, fordi drivhusgasserne og 

skyerne i atmosfæren virker som glasset i et drivhus. Den kortbølgede solstråling går lige 

igennem atmosfæren, mens det meste af den langbølgede varmestråling (infrarød stråling) fra 

jorden ikke kan komme ud (figur 3.3.2). Derfor sker der en opvarmning af jorden, ligesom der 

sker en opvarmning inde i drivhuset, når solen skinner. 87 

Drivhuseffekten er, selvom den ofte bliver fremstillet som en følge af menneskelig aktivitet, et 

naturligt forekommende fænomen og en betingelse for den type liv, der eksisterer på jorden. 

Det er atmosfærens evne til at absorbere infrarød stråling, der er årsag til drivhuseffekten. 88 

Halvdelen af den solstråling, der rammer den ydre atmosfære, bliver absorberet af 

jordoverfladen. Overfladen udsender derpå varmestråling, hvoraf noget rammer nogle af 

gasserne i atmosfæren, som så vil sende en del af strålingen tilbage til jordoverfladen, og 

derved bidrage til en øget overfladetemperatur, der gør jorden til et sted vi kan leve. Det 

anslås, at overfladetemperaturen ville være omkring 30 o C lavere, hvis ikke denne naturlige 

drivhuseffekt eksisterede. 89 

Meget tyder på, at der er en sammenhæng mellem jordens overfladetemperatur og 

koncentrationen af drivhusgasser som CH 4 , N 2 O, CFC, haloner og CO 2 i atmosfæren. 

87 Jensen, 1998 

88 Jensen. 1998 

89 Ibid. s 4


Koncentrationen af disse gasser er af betydning for deres evne til at bidrage til drivhuseffekten, 

fordi en høj koncentration (flere molekyler pr. m 3 ) gør atmosfæren tættere og derved vil mere 

varmestråling fra jorden ramme molekylerne og blive returneret til jordoverfladen. Det er også 

af betydning, hvor lang levetid gasserne har i atmosfæren, altså hvor længe de eksisterer, inden 

de omdannes til andre stoffer. Foruden de antropogene kilder til luftforurening findes også 

naturlige kilder. Til de naturlige hører vulkanudbrud og skovbrande, hvor der udsendes store 

mængder af CO 2 og SO 2 til atmosfæren. 

Det er således ikke drivhuseffektens eksistens, der er grund til den megen omtale, men derimod 

det faktum, at en ændring i koncentrationen af en eller flere af drivhusgasserne i atmosfæren, 

som følge af antropogene handlinger, fører til en ¡JHWÃdrivhuseffekt, som kan få klimaet til at 

ændre sig. CO 2 -udledninger er den vigtigste årsag til den forøgelse af drivhuseffekten, som 

mange klimaforskere mener, vi begynder at se følgerne af nu. 

-QPUGMXGPUGTÂCHÂGPÂÓIGVÂFTKXJWUGHHGMV 

En øgning af drivhuseffekten vil sandsynligvis betyde en ændring af klimaet på jorden. De 

fleste vil forvente en stigning i temperatur, hvis drivhuseffekten øges, fordi mere varmestråling 

holdes tilbage, men det er svært præcist at udregne, hvordan det vil påvirke jordens økosystem. 

Der er målt en lille stigning i gennemsnitstemperaturen i de seneste årtier. En teori er, at en 

stigning på blot et par grader i jordens gennemsnitstemperatur kan få havenes temperatur til at 

stige og derved vil vandet komme til at fylde mere. Dette, sammen med at store ismasser vil 

smelte, vil få verdenshavenes vandstand til at stige med måske 20-30 cm. 90 Dette vil betyde, at 

visse lavt liggende landområder vil komme til at ligge under vand. I den forbindelse er det værd 

at bemærke, at halvdelen af jordens befolkning bor mindre end 5 meter over havet, og mange 

bor i deltaområder og i områder, der er opdæmmede og faktisk ligger under havoverfladen. 

Andre ændringer som følge af en stigning i temperaturen vil være forstyrrelser af 

landbrugsdriften, ændring af de naturlige økosystemer og derved ændring og sandsynligvis 

forringelse af levevilkår for store dele af jordens befolkning. 

90 Jørgensen 1992


Dette er dog ikke den eneste teori om konsekvenserne af en forøgelse af drivhusgassernes 

koncentration i atmosfæren. En anden teori går på, at en øget koncentration af drivhusgasserne 

i atmosfæren vil give os et NROGHUH klima, fordi flere ioner i luften vil danne mere skydække og 

mere nedbør over de kolde områder, så isdannelsen vil øges og skabe en generel afkøling af 

jorden. Det er også muligt, at en ændring i drivhuseffekten vil kunne ændre f.eks. 

Golfstrømmens retning, så vi i Danmark får et koldere klima. 91 

Konsekvenserne af en øget koncentration af drivhusgasserne er umulige at forudsige. Selv med 

avancerede computermodeller er man ikke istand til at tage højde for, hvordan en forøgelse af 

en af gasserne vil påvirke dannelsen og tilintetgørelsen af de andre gasser, eller om en forøgelse 

af én eller flere gasser vil kunne forstærke andre processer på jorden. Jorden er ét stort 

økosystem, hvor forskellige processer griber ind i hinanden og forstærker eller hæmmer 

hinanden. Et eksempel er planternes respiration og nedbrydning, hvor en enkelt grads stigning i 

temperaturen kan øge respirationen og derved øge CO 2- udslippet fra planterne væsentligt. 92 

'TÂFGVÂFTKXJWUGHHGMVGPÂGNNGTÂPCVWTNKIGÂVGORGTCVWTUXKPIPKPIGT! 

Klimaforskere er for tiden meget uenige om, hvorvidt den menneskeskabte drivhuseffekt 

allerede er over os, eller om de målte temperaturstigninger er simple fejlmålinger eller et udslag 

af naturlige svingninger. 93 Nogle forskere mener, at temperaturmålingerne er fejlagtige, fordi 

de i vores tæt befolkede samfund måles i byer, hvor temperaturen er højere end udenfor 

bymæssig bebyggelse, hvor temperaturen tidligere blev målt. Ser man på 

temperaturudviklingen i et geologisk perspektiv, har kolde perioder altid afløst varmere 

perioder, og man må formode, at det fortsat vil være sådan (figur 3.3.5). Det er umuligt at 

afgøre om de stigninger, man mener at kunne måle i temperaturen gennem de senere år, rent 

faktisk skyldes drivhuseffekten eller om der er tale om naturlige svingninger. 

91 Frich, 1997 

92 Ibid. 

93 Fenger 1992


)LJXUÃÃ7HPSHUDWXUVYLQJQLQJHUÃVHWÃLÃHWÃJHRORJLVNÃSHUVSHNWLY 

Da der hersker så stor uenighed blandt klimaforskere, er også de officielle udtalelser om 

sammenhængen mellem temperatur og udledning af drivhusgasser meget vage. FN’s 

internationale forum af videnskabsfolk, IPCC, udtaler sig således: 

“The balance of evidence suggests a discernible human influence on global climate” 

7FV[PFKPIÂCHÂQ\QPNCIGV 

Ændring af ozonlaget påvirker også klimaet, ligesom ændringer i CO 2 -koncentrationen 

indirekte påvirker nedbrydningen af ozon ved at forandre temperaturen. Derfor er udtyndingen 

af ozonlaget og drivhuseffekten ikke to adskilte problemer, men forårsaget af samme gasser. 96 

Det beskyttende ozonlag ligger i 20-50 km højde i stratosfæren, hvor ozon (O 3 ) er blandet med 

iltmolekyler. I dette lag ligger omkring 90% af al ozonen, mens de resterende 10% ligger i 

troposfæren. 97 Ozonlaget er naturligt af varierende tykkelse afhængigt af over hvilken del af 

jorden det befinder sig, og på hvilken årstid det måles. Ozon bliver hele tiden dannet og 

nedbrudt i atmosfæren. Ozonlaget beskytter jorden mod den ultraviolette stråling fra solen, 

som kan forårsage skader på planter og dyr. Et eksempel på skader på mennesker menes at 

være en øget forekomst af hudkræft de senere år, og hos planterne vil ultraviolet stråling kunne 

94 Mikkelsen, 1992, side 23 

95 Rapport fra FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), 1992. 

96 Jensen 1998 

97 Jensen 1998


ændre fotosyntesen. For alger i havet ville det kunne betyde en mindre primærproduktion, som 

så vil få følger for resten af fødekæden. 98 Der er gennem de seneste årtier sket en fortynding af 

ozonlaget på omkring 10%, og over Antarktis er der om foråret konstateret hul i laget, hvilket 

vil sige, at det er blevet mere end halveret. 99 Når der sker en udtynding af ozonlaget betyder 

det, at ozonen nedbrydes hurtigere end der kan dannes nyt. Dette skyldes menneskelig 

aktivitet, som følge af at der udledes stoffer til atmosfæren, som ødelægger ozonmolekylerne. 

De stoffer, der har størst effekt, er CFC-gasserne, haloner og lattergas, der hovedsagelig 

stammer fra henholdsvis isolering i køleanlæg, brandslukningsmaterialer og afbrænding af 

fossilt brændstof. Der har især været fokus på CFC-gasserne, måske bedre kendt under ét af 

handelsnavnene, freon. CFC-gasserne blev udviklet i 1890’erne, og i 1920’erne blev de 

videreudviklet til industrielt brug. Men det var først i 1970’erne at produktionen steg for alvor, 

så de har været relativt få år om at skabe problemer 100 . Udtyndingen af ozonlaget kan kun 

stoppes ved at begrænse og helst helt undgå brug af de ødelæggende stoffer. 

Drivhuseffekten er altså et naturligt fænomen, som faktisk gør det muligt at leve på jorden. 

Uden drivhuseffektens opvarmning ville temperaturen måske være 30 o C lavere, og liv ville ikke 

være muligt. Problemet er således ikke, at drivhuseffekten eksisterer, men at menneskelige 

påvirkninger har forøget dens intensitet, således at der sker en yderligere opvarmning af jorden 

og temperaturen ser ud til at stige langsomt. Effekterne og størrelsen af opvarmningen på 

grund af menneskelig aktivitet er umulige at forudsige. 

*XQTHQTÂQIÂJXQTP¾TÂGTÂFTKXJWUGHHGMVGPÂDNGXGVÂQRHCVVGVÂUQOÂGV 

OKNLÓRTQDNGO! 

Problemet med luftforurening af gasser synes meget nyt. Tilbage i 70’erne var ordet 

drivhuseffekt slet ikke kendt af den almindelige befolkning. Men hvis man kigger nærmere efter 

i bøgerne, var der videnskabsmænd, der meget længere tilbage i tiden var opmærksom på 

fænomenet. Allerede i 1827 foreslog den franske fysiker Jean-Baptiste-Joseph Fourier, at der 

var en sammenhæng mellem atmosfæriske gasser og solens indstråling. Fourier sagde faktisk, 

at CO 2 hjalp jorden med at holde sig varm, fordi gassen fangede varmen som glasset i et 

98 Nielsen 1989 

99 Jensen 1998


vindue. 101 Den svenske kemiker Svante Arrhenius var den første, der brugte ordet 

drivhuseffekt. Baggrunden var den industrielle revolution i slutningen af det 18. århundrede i 

England, der igennem det 19. århundrede havde bredt sig til de øvrige lande i Europa. 

Forbruget af kul til den industrielle produktion var blevet så voldsomt, at Arrhenius mente, at 

CO 2 -udslippet ville øge atmosfærens indhold af CO 2 betydeligt. Dermed ville der også ske en 

global opvarmning af jordens overfladetemperatur. Dengang var det dog ikke nødvendigvis et 

miljøproblem. Alle ville jo gerne have det lidt varmere. Der kunne dog ikke påvises en stigning 

i temperaturen dengang. 102 

I 1960’erne oplevede de industrialiserede lande igen et stærkt økonomisk opsving. Der var 

rigelig og billig olie på verdensmarkedet, og forbruget af energi steg kraftigt. Der var grundlag 

for, at Arrhenius’ teori kunne tages op igen. I slutningen af 60’erne og i starten af 70’erne var 

danskerne blevet miljøbevidste, hvilket dannelsen af Ministeriet for Forureningsbekæmpelse - 

senere Miljøministeriet - i 1971 var et udtryk for. Men der blev fokuseret meget på den 

forurening, man kunne se og lugte. 103 Derudover fik den økonomiske vækst og stigningen i 

energiforbruget fra 60’erne en brat ende med de to oliekriser i 1973-74 og 1979-80. Det 

forhøjede CO 2 -indhold i atmosfæren blev derfor ikke regnet som værende et stort 

miljøproblem. 

I nov. 1980 samledes eksperter fra United Nations Environment Programme (UNEP) og 

World Meteorological Organization (WMO) i Villach i Østrig og diskuterede drivhuseffekten. 

Der var ikke tilstrækkeligt entydig bevis på, at drivhuseffekten blev forøget, men man var enige 

om, at hvis forbruget af fossile brændsler blev øget med samme tempo som hidtil, ville det få 

klimatiske konsekvenser. Forstyrrelserne i temperaturen ville være forskellig fra region til 

region, og man kunne ikke regne konsekvenserne ud for et enkelt land. Drivhuseffekten var 

hermed accepteret som et potentielt miljøproblem. Den endelige godkendelse af 

drivhuseffekten som et truende miljøproblem kom med Brundtlandrapporten i 1987, hvilket er 

blevet bekræftet af de mange klimakonventioner siden da. 104 

100 Beukel 1998 

101 Kowalok, 1993 

102 Ibid 

103 Miljø- og Energiministeriet, okt. 1996 

104 Kowalok, 1993


*KUVQTKUMÂIGPPGOICPIÂCHÂGPGTIKRQNKVKMMGPÂKÂ&CPOCTM 

Verden løb ind i den første oliekrise i 1973, da OPEC-landene besluttede at hæve priserne på 

olie. Olien udgjorde på dette tidspunkt 2/3 af det samlede energiforbrug i Vesteuropa, der 

således var stærkt afhængig af olie. Da oliekrisen sluttede i 1974, var der i Danmark behov for 

at have en officiel energipolitik. 'DQVNÃ HQHUJLSROLWLNÃ – ”HM-76” var koncentreret om 

opbygning af olielagre, vedtagelsen af elforsyningsloven i 1976, udbygning af aktiviteter i 

Nordsøen samt en uafklaret diskussion om kernekraft. 105 

I 1979 da Danmark sammen med resten af den vestlige verden stod foran den 2. oliekrise blev 

Energiministeriet oprettet. Ministeriet fik straks noget at lave og en ny energiplan - (QHUJLSODQ 

Ã-, der byggede videre på ”HM-76”, blev fremlagt i 1981. Med de voldsomme prisstigninger 

efter krisen i 1979-80 blev hovedvægten lagt på samfundsøkonomiske forhold. Der blev 

gennemført betydelige omlægninger i energiforsyningen, der havde til formål at formindske 

afhængigheden af olie. Elværkerne lagde på kort tid om fra olie- til kulfyring. Naturgassen blev 

indført, og kraftvarmen fra de centrale kraftværker blev udnyttet. Vindmøller og andre VEanlæg 

blev udviklet. 106 

I 1987 kom rapporten fra Verdenskommissionen om miljø og udvikling - ”Vores fælles 

fremtid” også kaldet Brundtlandrapporten. Begrebet bæredygtighed blev indført. Rapporten 

beskrev de globale miljø- og ressourceproblemer, der især var skabt af de industrialiserede 

landes høje energiforbrug. Kommissionen anbefalede, at de industrialiserede lande halverede 

deres energiforbrug i løbet af de næste 40-50 år. I 1988 oprettedes Intergovernmental Panel on 

Climate Change (IPCC), som sammensat af 2000 forskere og eksperter fra hele verden skulle 

analysere og vurdere resultaterne af klimaforskningen. Samme år fandt konferencen ”The 

Changing Atmosphere” sted i Toronto, Canada. Konferencen anbefalede, at man som 

international målsætning måtte stabilisere CO 2 -udslippene inden år 2000 og reducere med 20% 

inden år 2005. Det danske folketing bakkede op omkring denne målsætning. En ny energiplan 

blev udfærdiget og fremlagt i april 1990. (QHUJLÃ Ã ±Ã KDQGOLQJVSODQÃ IRUÃ HQÃ E UHG\JWLJ 

XGYLNOLQJÃ var resultatet. I planen blev ressource- og miljøhensyn ligestillet med 

105 Miljø- og Energiministeriet, okt. 1996


forsyningssikkerheden og samfundsøkonomien. Folketinget bestemte, at Danmark skulle 

reducere CO 2 -udledningerne med 20% frem til år 2005 i forhold til 1988-niveauet. En række 

initiativer blev sat i gang, for at der kunne leves op til målsætningen. Alle fjernvarmeværker 

skulle omlægges til decentrale kraftvarmeværker. CO 2 -afgifter og grønne afgifter blev indført 

og en række tilskudsordninger til mere miljørigtig energi blev præsenteret. Det var meningen, 

at de samlede initiativer i (QHUJLÃ skulle kunne gennemføres uden væsentlige 

meromkostninger for samfundet. 107 

Op igennem 90’erne kom EU’s indre marked tættere og tættere på. I 1996 blev en 

liberalisering af det europæiske marked for elektricitet vedtaget i EU regi. Det betød, at den 

danske elsektor ville komme til at stå over for store ændringer. Samtidig begyndte det at stå 

klart, at initiativerne i (QHUJLÃ ikke ville strække til en gennemførsel af reduktionerne i 

CO 2 -udledningerne. Dermed krævedes der en ny energiplanlægning. Miljø- og 

Energiministeriet præsenterede den seneste energiplan, (QHUJLÃ, der er ”...regeringens plan 

for en bæredygtig energiudvikling i Danmark i en international sammenhæng.” 108 

Hovedprincipper i (QHUJLÃ: 

• Det lokale niveau skal styrkes, og sammen med øget brugerdemokrati skal 

forbrugerejet sikres. En innovativ udvikling skal skabes gennem øget gennemsigtighed, 

overskuelighed og åbenhed over for nye bæredygtige teknologier mv. Forsyningsopgaverne 

skal således løses integreret og tæt på markedet – forbrugerne og aktørerne. Der skal være 

mulighed for at operere som integrerede kraftvarmeselskaber, og vedvarende energi skal 

ligeledes kunne være en del af virksomheden. 

• Opgaverne på produktions-, transmissions- og distributionsniveau skal klarlægges, 

eventuelt som led i en organisatorisk tilpasning. Der skal kunne stilles krav til aktørerne 

f.eks. gennem godkendelser, incitamenter og bevillinger, som sikrer deres engagement. 

• Transmission og distribution af el, varme og gas er monopolopgaver, som må 

lovreguleres og løses effektivt. Dette må i videst mulig omfang ske efter ”hvile i sig selv”- 

regler og med udpegning af system- og netoperatører mv. 

• Der vil være behov for en klar opgavedefinition af de offentlige forpligtelser(”public 

service obligations”) vedr. bl.a. kraftvarme, vedvarende energi, besparelser, 

forbrugerbeskyttelse, miljøopgaver mv. 

• Der opbygges selvstændige incitament- og regelsæt, blandt andet for at sikre en 

effektiv og rationel gennemførelse af energi- og miljøpolitikken. Heri kan indgå 

udformning af en energi- eller elspareordning. 

106 Ibid 

107 Energistyrelsen, 1996 

108 Citat fra forordet i Energi 21, Miljø- og Energiministeriet, juni 1996


• Derudover skal opgaverne vedr. overordnet planlægning, IRP (integreret 

ressourceplanlægning), miljøkvoter mv. udvikles. IRP-tankegangen skal også inddrage 

varmesiden og anden energiforsyning, og der sigtes mod, at målene og kravene til 

selskabernes planlægning gøres klarere for energiselskaberne. 

• Endelig bør en række spørgsmål om langsigtet investeringssikring og om 

gældsafvikling i de store kraftvarmeprojekter o.l. løses. 

Alle disse rammer skal sikre, at EU’s beslutning om fri konkurrence kan forenes med det 

nationale krav om reduktioner i energiforbruget. Her henvises til kapitel 4, hvor det juridiske 

aspekt behandles. 

(QHUJLÃ lægger også op til besparelser og effektiviseringer i husholdningerne, og industri- og 

transportsektoren, men vi har valgt ikke at fokusere på disse emner i denne opgave. 

Hovedvægten er på energisystemerne i Danmark. 

(QHUJLÃ fastholder målet fra Energi 2000 med en samlet reduktion i CO 2 -udledningerne på 

20% i forhold til 1988-niveauet frem til år 2005. El- og fjernvarmeproduktionen står for ca. 

50% af CO 2 -udledningen i Danmark. 110 Det er derfor lettest at reducere indenfor denne sektor. 

Beregningerne i Energi 21 viser, at CO 2 -emmisionerne fra elproduktion skal reduceres med ca. 

10 mio. tons, svarende til 40%, frem til år 2005. En række initiativer inden for elsektoren skal 

være med til at opfylde målsætningen: 111 

• (OHNWULVNÃ VWRUHE OWVIRUELQGHOVH På kort sigt vil dette løse de skævheder der findes i 

Danmark pga. ældre og mindre energieffektive elværker øst for Storebælt. 

• $OWHUQDWLYHÃ EU QGVOHU Selv om der i Danmark findes nogle af de mest effektive 

kulkraftværker i verden, skal der omlægges til andre og mere miljøvenlige brændsler. Kul 

vil dog stadig udgøre en væsentlig del af brændslet til elproduktion. Fremtidige 

udbygninger eller udskiftninger af elproducerende anlæg skal indrettes med brændsler, der 

harmonerer med CO 2 -målsætningen. 

• .UDIWYDUPHXGE\JQLQJ Ved at sammenlægge elproduktion og varmeproduktion 

reduceres der betydeligt i CO 2 -udledningen. Dette skal både ske centralt og decentralt. 

109 Citat fra Energi 21 

110 Energistyrelsen, 1998 

111 Miljø- og Energiministeriet, juni 1996


• %LRPDVVH Biomasseaftalen fra 1993 gennemføres. Biomasse anvendt til energiformål skal 

stige fra de omkring 50 PJ til 75 PJ inden udgangen af 2000. 

• 9HGYDUHQGHÃHQHUJL 

9LQGNUDIW Den samlede udbygning af vindmøller forventes i 2005 at være 1500 MW. 

Elværkerne skal bygge en større del af disse møller, deriblandt 200 MW havbaserede 

vindmøller. 

*HRWHUPLÃDemonstrationsanlæg i en af de store fjernvarmebyer. 

Efter år 2005 er der internationalt endnu ikke lavet nogle energiaftaler. IPCC har udlagt 

retningslinjer om, at de industrialiserede lande i år 2030 skal have halveret deres energiforbrug 

i forhold til 1990-niveauet. Den danske regering mener, det forpligter, men den internationale 

udvikling skal også følges nøje. Således er der planlagt følgende projekter inden for elsektoren, 

der skal føre energiforbruget i den retning: 112 

• 9HGYDUHQGHÃHQHUJL Efter år 2005 skal VE udbygges i gennemsnit 1% om året, så det 

udgør ca. 35% af bruttoenergiforbruget i år 2030. Vindkraft forventes at blive udbygget til 

omkring 5500 MW, heraf 4000 MW havbaserede vindmøller. Dette vil give en produktion 

på ca. 60 PJ pr. år (se figur 3.5.1). Alternative energikilder som solceller, varmepumper og 

bølgeenergi ventes med den teknologiske udvikling også at blive rentable og indgå i 

produktion. 

• %LRPDVVH Anvendelse af biobrændsler og biogas skal øges til en elproduktion på ca. 145 

PJ pr. år. Heraf 45 PJ dannet vha. energiafgrøder (se figur 3.5.1). 

• .UDIWYDUPHY UNHU Kul og oliefyrede anlæg udfases og der satses hovedsageligt på 

naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, men også industriel kraftvarme skal udgøre 

en del af produktionen (se figur 3.5.2). 

112 Miljø- og Energiministeriet, juni 1996


)LJXUÃÃYLVHUÃSODQHUQHÃIRUÃDQYHQGHOVHÃDIÃYHGYDUHQGHÃHQHUJLÃRSGHOWÃSnÃHQHUJLNLOGHU 

)LJXUÃÃYLVHUÃKYRUGDQÃPDQÃLÃKHQKROGÃWLOÃ(QHUJLÃÃIRUHVWLOOHUÃVLJÃDWÃEU QGVHOVIRUO¡EHWÃWLO 

HOSURGXNWLRQÃRJÃIMHUQYDUPHÃNRPPHUÃWLOÃDWÃVHÃXGÃLÃO¡EHWÃDIÃGHÃQ VWHÃÃnUÃ'HWÃVHVÃDWÃNXOÃRJ 

ROLHÃVWRUWÃVHWÃLNNHÃEUXJHVÃO QJHUHÃLÃÃ&DÃÈÃDIÃSURGXNWLRQHQÃVNHUÃPHGÃQDWXUJDVÃRJÃFD 

ÈÃPHGÃ9(ÃKHUXQGHUÃELRPDVVHEU QGVOHU 

113 Miljø- og Energiministeriet juni 1996 

114 Ibid.


Igennem de sidste 3 år er alle beslutninger i miljø- og energipolitikken i Danmark blevet 

gennemført i forhold til Energi 21. Sammen med den øgede fokusering på drivhuseffekten som 

et globalt miljøproblem, bliver energihandlingsplanen også i den nærmeste fremtid grundlaget 

for beslutningerne og lovgivningen på området. 

Â5COOGPHCVPKPI 

Eksperterne er uenige om konsekvenserne af den menneskeskabte forværring af 

drivhuseffekten, men til trods for dette har man i Danmarks miljø- og energipolitik valgt at 

følge forsigtighedsprincippet. Der er stor CO 2 -udledning forbundet med den kulbaserede 

elproduktion i Danmark, og det er især på dette område, man skal forsøge at gennemføre 

reduktioner, hvis de nationale målsætninger skal nås. Danmarks miljø- og energipolitik kommer 

til udtryk i lovgivningen på området. 

 

,74+&+5-'Â#52'-6'4 

Indtil nu har der ikke været konkurrence i den danske elsektor. Der har været monopol i alle 

tre led: Produktion, transmission og distribution (salg). 115 Kraftværkerne har haft 

forsyningspligt, og distributionsselskaberne har forpligtet sig til at aftage fra kraftværkerne. 

Transmission er et naturligt monopol, da det er utænkeligt at skulle have flere parallelle 

transmissionsnet. 

Som medlem af EU skal Danmark nu indføre konkurrence i elsektoren. EU unionstraktaten 

foreskriver, at ³HWÃ LQGUHÃ PDUNHGÃ LQGHE UHUÃ HWÃ RPUnGHÃ XGHQÃ LQGUHÃ JU QVHUÃ PHGÃ IUL 

EHY JHOLJKHGÃIRUÃYDUHUÃSHUVRQHUÃWMHQHVWH\GHOVHUÃRJÃNDSLWDO³ Med dette som udgangspunkt 

bekendtgøres det i EU’s elmarkedsdirektiv, at “etableringen af et konkurrencebaseret 

elektricitetsmarked er et vigtigt skridt hen imod virkeliggørelsen af det indre marked for 

energi.“ Kommissionens mål med udvikling af det indre energimarked er, som der står i


direktivet, “at nå frem til større integration af de nationale energimarkeder for at forbedre 

forsyningssikkerhed, reducere omkostningerne og forbedre den europæiske industris 

konkurrenceevne på verdensmarkedet”. Elektricitetspriserne er gennemsnitligt 40 % højere i 

EU end i USA, og energiprisen er af afgørende betydning for nogle industrier, da den udgør en 

meget stor procentdel af produktionsomkostningerne. 116 Så længe de nationale energimarkeder 

i EU er adskilte, forbliver energipriserne ifølge Kommissionen for høje. Derfor en liberalisering. 

Fase 1 i liberaliseringen af elmarkedet var Prisgennemsigtighedsdirektiv for el og gas, 

90/377/EØF af 29. juni 1990 og Transitdirektiv for el, 90/547/EØF af 29. okt. 1990. 

Prisgennemsigtighedsdirektivet for el og gas fastsætter en fælles procedure for alle 

medlemsstaterne mht. prisen på gas og elektricitet til industrivirksomheder. Transitdirektivet 

for el giver de europæiske distributionsselskaber ret til at få transporteret el gennem net i andre 

medlemslande. Dette direktiv omfatter kun få aktører og skaber ikke reel konkurrence på 

markedet. 117 Fase 2 er Elmarkedsdirektivet, som er udgangspunktet for liberaliseringen. Dette 

direktiv medfører bl.a. en afskaffelse af enerettigheder til elproduktion og giver mulighed for 

tredjepartsadgang til transmissionsnettet for el og gas. Tredjepartsadgang betyder, at alle 

producenter og distributionsselskaber skal have lige adgang til transmissionsnettet. 

Distributionsselskaberne har ret til at anvende transmissionsnettet til transport af den el, de 

køber hos en frit valgt leverandør. Med andre ord indebærer direktivet ophævelse af 

monopoler. 

'NOCTMGFUFKTGMVKXGVÂFKTÂ 

Elmarkedsdirektivet dir. 96/92 om gradvis liberalisering af elsektoren blev vedtaget i 

Ministerrådet 19. dec. 1996. Kommissionen fremlagde det første forslag om et fælles elmarked 

i 1989. Dvs. at der bag elmarkedsdirektivet ligger 7 års forhandlinger. Det skyldes, at de 

enkelte lande har haft særinteresser, som de har ønsket at forsvare, og elselskaberne har ikke 

været interesserede i de foreslåede ændringer. Direktivet blev så endelig vedtaget i 1996 og 

skal implementeres i medlemslandenes ellovgivninger senest 19. feb. 1999. Vi vil her fremhæve 

115 Den manglende konkurrence på området hidtil har ikke skyldtes lovgivningen på området, men har været en 

følge af de indbyrdes aftaler i elsektoren. Michael Fibiger s. 56. 

116 Beretning fra Kommissionen, apr. 1998 

117 Michael Fibiger, 1998


de elementer af direktivet, der har relevans for vores projekt. Det er især artikler angående 

miljøbeskyttelseshensyn. 

$GVTCIVPKPIGTPGÂDCIÂGNOCTMGFUFKTGMVKXGV 

Direktivet indledes med 39 “betragtninger”. En af de vigtigste betragtninger bag direktivet er, 

som det også blev nævnt i indledningen til dette kapitel, “at produktionen, transmissionen og 

distributionen af elektricitet ved liberaliseringen kan gøres mere effektiv, VDPWLGLJÃ PHG at 

forsyningssikkerheden og fællesskabsøkonomiens konkurrenceevne øges, og 

PLOM¡EHVN\WWHOVHVKHQV\QHW tilgodeses.“ 

Generelt kan medlemsstaterne pålægge selskaber i elsektoren forpligtelser til offentlig tjeneste, 

hvor begrebet “offentlig tjeneste“, også kaldet public service obligations (PSO), kan vedrøre 

forsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse. F.eks. kan produktionen af 

elektricitet på grundlag af vedvarende energikilder gives forrang. 0HQ de enkelte 

medlemsstater bestemmer selv, i hvor høj grad de ønsker forpligtelse til offentlig tjeneste 118 . 

Desuden nævnes det i betragtningerne bl.a., at liberaliseringen skal ske gradvist, sådan at 

medlemslandenes elsektorer kan nå at tilpasse sig. Regulering af elsektoren er forskellig 

medlemsstaterne imellem, og derfor, og på grund af nærhedsprincippet, skal den enkelte 

medlemsstat selv kunne afgøre de detaljerede gennemførelsesbestemmelser, der bedst passer til 

de nationale forhold. De overordnede rammer skal imidlertid udstikkes på EU plan. 

&GÂQXGTQTFPGFGÂTCOOGTÂKÂFKTGMVKXGV 

Direktivet får betydning på fire områder: Produktion, transmission / distribution, krav til åbning 

af markedet og netadgang / markedsadgang. 

2TQFWMVKQP 

Ved etablering af ny produktionskapacitet kan medlemsstaterne bl.a. vælge at anvende en 

bevillingsprocedure, hvor enhver kan etablere et kraftværk, hvis en række kriterier opstillet af 

118 Beretning fra Kommissionen, apr. 1998


de nationale myndighederne er opfyldt. Kriterierne kan vedrøre bl.a. miljøbeskyttelse og valg af 

energikilder. Danmark har valgt denne bevillingsprocedure. 

&TKHVÂCHÂVTCPUOKUUKQPUU[UVGOGTÂQIÂÂFKUVTKDWVKQPUU[UVGOGTÂÂU[UVGOQRGTCVÓTGT 

Medlemsstaterne skal udpege en systemoperatør som, “under behørig hensyntagen til miljøet,“ 

skal sørge for drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissionssystemet og 

distributionssystemet i et givet område samt samkøringslinjer med andre systemer for at 

garantere forsyningssikkerheden. Systemoperatørerne har en vigtig rolle, og det bliver i høj 

grad gennem dem, at de offentlige forpligtelser, herunder miljøpolitik, skal varetages. 

-TCXÂVKNÂ¾DPKPIÂCHÂOCTMGFGV 

Elmarkedet skal åbnes gradvist for konkurrence over en seksårig periode, fra direktivet trådte i 

kraft den 19. februar 1997: Senest februar 1999 skal 25,37 % af den nationale markedsandel 

være åbent, februar 2000; 28 % og 2003; 33 %, så man i første omgang får 1/3 af markedet 

liberaliseret. 119 Forbrugere/kunder med et forbrug på mere end 100 GWh (1 gigawatt-time = 

1.000.000 kWh) pr. år får adgang til markedet og kan købe el, hvor de vil, også fra 

udenlandske leverandører. Mange lande i EU har allerede opfyldt den minimale åbning af 

markedet, og Kommissionen regner med, at mindst 60 % af EU´s elektricitetsefterspørgsel er 

liberaliseret ved udgangen af 1999. 120 

#FICPIÂVKNÂPGVVGVÂQIÂOCTMGFGV 

Ved tilrettelæggelse af adgangen til nettet og markedet kan medlemsstaterne bl.a. vælge en 

ordning, der betegnes “forhandlet eller reguleret tredjepartsadgang til systemet,” hvor 

producenter og distributører efter indbyrdes forhandlinger får adgang til nettet. Danmark har 

valgt denne ordning. 

Systemoperatøren kan nægte producenter og distributører adgang til nettet, hvis ikke de 

offentlige tjenester, herunder miljøbeskyttelse, opfyldes. 


120 Ibid.


1RHÓNIPKPIGT 

Kommissionen er klar over, at liberaliseringsprocessen kan give problemer og vil derfor om 

nødvendigt, efter en allerede planlagt genbehandling, forbedre direktivet på baggrund af 

indsamlede erfaringer, så eventuelt nye regler kan træde i kraft i år 2006. Derudover er det 

Kommissionens intention, at der samtidigt med liberaliseringen skal ske en harmonisering af 

miljøbeskyttelse medlemslandene imellem, “for at sikre loyal konkurrence“. Bl.a. skal det 

undersøges, om støtteordninger for vedvarende energi (VE) i de enkelte medlemsstater skal 

harmoniseres i et nyt direktiv. 121 

+ORNGOGPVGTKPIÂCHÂFKTGMVKXGVÂKÂFCPUMÂNQXIKXPKPI 

Elmarkedsdirektivet implementeres foreløbigt i dansk elforsyningslov ved lov nr. 486 af 12. 

juni 1996 med virkning fra 1. januar 1998. Lov nr. 486 er kun en overgangslov - en yderligere 

reform af elsektoren er lige nu (januar 1999) under udarbejdning. Overordnet vil resultatet af 

denne reform komme til at ligne lov nr. 486, der da også allerede stort set opfylder direktivets 

krav. De nyskabelser, den nye reform vil medføre, gennemgås i afsnit 4.4. 

Ændringerne i lov nr. 486 i forhold til den tidligere gældende elforsyningslov afspejler altså 

implementeringen af direktivet. Loven indebærer en begrænset åbning af elmarkedet, 

fastsættelse af de offentlige forpligtelser, som elforsyningen skal opfylde, samt regler om den 

systemansvarlige virksomhed, som skal varetage de offentlige forpligtelser. 122 Loven skal sikre, 

at liberaliseringen sker under hensyntagen til de offentlige forpligtelser. Kommissionen 

godkendte i december 1997 lov nr. 486. 

Vi vil her fremhæve de elementer af loven, der har relevans for vores projekt, især regler om 

miljøbeskyttelseshensyn. Vi vil desuden fremhæve, hvor elmarkedsdirektivet implementeres i 

loven. 


122 Karnov, 1997


&GPÂFCPUMGÂGNHQTU[PKPIUNQXÂPTÂ 

.QXGPUÂHQTO¾N 

§ 1 stk. 1: 

/RYHQÃ KDUÃ WLOÃ IRUPnOÃ DWÃ VLNUHÃ HIIHNWLYLWHWÃ RJÃ IRUV\QLQJVVLNNHUKHGÃ LÃ HOIRUV\QLQJHQÃ L 

RYHUHQVVWHPPHOVHÃPHGÃVDPIXQGV¡NRQRPLVNHÃRJÃPLOM¡P VVLJHÃKHQV\QÃ(Formuleringen var her 

før lov nr. 486 “landets samlede elforsyning” og ikke blot “elforsyningen”) 

§ 1 stk. 2: 

/RYHQÃ WLOVLJWHUÃ LÃ RYHUHQVVWHPPHOVHÃ PHGÃ GHÃ LÃ VWNÃ Ã Q YQWHÃ IRUPnOÃ V UOLJWÃ DWÃ IUHPPHÃ HQ 

PLOM¡YHQOLJÃHQHUJLDQYHQGHOVHÃKHUXQGHUÃYHGÃEHVSDUHOVHUÃLÃHOIRUEUXJHWÃVDPSURGXNWLRQÃDIÃHOÃRJ 

YDUPHÃVDPWÃDQYHQGHOVHÃDIÃYHGYDUHQGHÃHQHUJLNLOGHUÃRJÃPLOM¡YHQOLJHÃEU QGVOHU 

Med miljømæssige hensyn menes en reduktion af elsektorens belastning af det ydre miljø. 

Besparelser i elforbruget skal opnås ved den integrerede ressourceplanlægning, der beskrives 

senere. Med samfundsøkonomiske hensyn menes bl.a., at der skal være en økonomisk fornuft i 

de ressourcer, der anvendes på miljøformålet. Også opretholdelsen af forsyningssikkerhed og 

effektivitet i elforsyningen hører med til de samfundsøkonomiske hensyn. 123 

1HHGPVNKIGÂHQTRNKIVGNUGT 

Offentlige forpligtelser betegnes som nævnt afsnit 4.2.1 også PSO og kan vedrøre 

forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse. Elselskaberne opfyldte allerede 

før lov nr. 486 de offentlige forpligtelser angående miljøbeskyttelse, og omkostningerne hertil 

har hidtil indgået i den samlede elpris. Det bliver med liberaliseringens komme nødvendigt at 

medtage de offentlige forpligtelser i selve lov nr. 486, fordi der nu skal konkurreres på priserne 

og elsektoren derfor ikke har samme tilskyndelse til at opfylde de offentlige forpligtelser som 

hidtil. 124 

123 Ibid 

124 Michael Fibiger, 1998


Med lov nr. 486 blev store dele af § 9 om offentlige forpligtelser indsat, og det blev præciseret, 

hvem der skal varetage dem. 125 Angående miljøbeskyttelse er PSO-produktion, også betegnet 

prioriteret produktion, el produceret fra decentrale kraftvarmeværker, der hovedsageligt 

anvender naturgas og i mindre omfang biomasse i produktionen, og el produceret fra anlæg, 

der anvender biogas, vedvarende energi (ikke vindkraft 126 ), affald eller andre fornyelige 

brændsler (§ 9a). Fornyelige brændsler er især halm og træflis, og vedvarende energi (VE) 

omfatter især solceller eller andet under udvikling 127 . Danmark ønskede desuden med lov nr. 

486 at kunne holde el produceret ved den centrale kraftvarme uden for konkurrence og 

prioritere den på lige fod med anden miljøvenlig PSO-elproduktion. Det medførte, at 

Kommissionen var længe om at godkende lov nr. 486. 

Alle elforsyningsvirksomheder (§ 9a), der transporterer elektricitet, og alle elforbrugere (§ 9f) 

har pligt til at aftage en del af PSO-produktionen. Elforsyningsvirksomhederne har siden 1995 

haft denne aftagepligt. Elforbrugerne skal være med til at betale en del af 

ekstraomkostningerne til miljøvenlig elproduktion (§ 9f). Aftagepligten betyder, at den 

miljøvenlige PSO-elproduktion holdes uden for konkurrence - mere om dette i afsnittet om 

markedsåbningen. § 9e blev også indsat med lov nr. 486: Elforsyningsvirksomhederne er 

ansvarlige for sikring af en miljøvenlig elproduktion. 

Det må siges at være vigtigt for opfyldelsen af nationale miljø- og energimålsætninger, i 

Danmark Energi 21, at medlemsstaterne ifølge direktivet kan pålægge selskaber i elsektoren 

offentlige forpligtelser og selv bestemme i hvilken grad. 

2TQFWMVKQP 

Produktionsanlæg skal have bevilling (§ 3) fra miljø- og energiministeren for at få adgang til 

markedet. Miljø- og energiministeren (§ 13) kan pålægge elforsyningsvirksomhederne at 

indrette deres produktionsanlæg sådan, at bestemte former for energi (alm. brændsler, 

125 Karnov, 1997 

126 Afregningspriser for vindkraft er fastsat i lov nr. 328 af 14. maj 1992 om udnyttelse af vedvarende 

energikilder mv 

127 Karnov, 1997


fornyelige brændsler og VE) kan anvendes i produktionen. Noget nyt i lov nr. 486 er, at det 

præciseres, at miljø- og energiministeren kan give dette pålæg af miljøbeskyttelseshensyn. 

5[UVGOCPUXCTNKI 

I den danske elforsyningslov svarer “systemansvarlig” til direktivets “systemoperatør”. § 3a om 

en systemansvarlig transmissionsvirksomhed blev indsat ved lov nr. 486 for, inden 

liberaliseringens komme, at slå forpligtelserne som systemansvarlig fast. ELSAM og 

ELKRAFT har til nu været systemansvarlige og har altid varetaget nedenstående opgaver. 

De systemansvarlige virksomheder råder over transmissionsnettet og hovedopgaverne er 128 

• at sikre en sikker og effektiv elforsyning, herunder at få efterspørgsel og udbud til at 

balancere. 

• forhandlinger om netadgang. 

• at sikre at den nødvendige produktionskapacitet er til rådighed. 

• at samarbejde med andre systemansvarlige om fælles forbindelser. 

• at fastsætte og opkræve transmissionstariffer. 

• at sikre at miljøvenlig el bliver prioriteret i elnettet, afsat og fordelt. 

• administration af finansieringsdelen af de offentlige tjenester. 

De systemansvarlige skal i det liberaliserede marked sikre, at lovens hensigter omkring 

forsyningssikkerhed og miljøhensyn opfyldes på trods af en åbning af markedet. 

I slutningen af 1997 oprettedes ELTRA under ELSAM og ELKRAFT System under 

ELKRAFT som systemansvarlige i Danmark af hensyn til følgende bestemmelse: 

§3a stk. 6: 

“Den systemansvarlige virksomhed skal løse de ved denne lov pålagte opgaver uafhængigt 

af kommercielle interesser... Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, 

at de pålagte opgaver ledelses- og regnskabsmæssigt skal adskilles fra de øvrige 

aktiviteter, som virksomheden udøver.” 



I et liberaliseret marked vil ELSAM og ELKRAFT have kommercielle interesser mht. 

produktion, og dette må ikke komme i konflikt med selskabernes samfundsmæssige opgaver 129 . 

—DPKPIÂCHÂOCTMGFGV 

§ 9d om markedsadgang blev indsat i elforsyningsloven med lov nr. 486. Forbrugere/kunder 

med et forbrug på mere end 100 GWh gigawatttimer pr. år, kan købe el, hvor de vil - også fra 

udenlandske leverandører - og kan altså bryde aftalen med den hidtidige leverandør (§ 9d). 

Dvs. det drejer sig om den el, de vil købe udover den miljøvenlige prioriterede el, som de er 

forpligtede til at aftage. 

Kunder med et forbrug under 100 GWh er stadig bundet til det lokale distributionsselskab. I 

1998 var der i Danmark 6 forbrugere i industrien med et forbrug over 100 GWh, og de 

udgjorde ca. 5 % af Danmarks samlede forbrug 130 . Distributionsselskaber betragtes i Danmark 

også som kunder 131 , og i 1998 var der 50 distributionsselskaber med et salg på mere end 100 

GWh pr. år, og de omsatte ca. 90 % af Danmarks samlede forbrug. Miljø- og energiministeren 

kan nedsætte grænsen på 100 GWh med henblik på at åbne markedet yderligere (§ 9d stk. 7). 

Med lov nr. 486 får de 6 store kunder og distributionsselskaberne ret til tredjepartsadgang til 

transmissionsnettet, dvs. de får efter forhandlinger ret til at anvende transmissionsnettet til 

transport af den el, de køber hos en frit valgt leverandør. Ejerne af transmissionsnettet 

(ELSAM og ELKRAFT) skal altså give konkurrerende virksomheder adgang til nettet. Den 

systemansvarlige (ELTRA og ELKRAFT-System) kan dog som nævnt nægte 

distributionsvirksomhederne og produktionsvirksomhederne adgang til nettet, hvis ikke de 

offentlige forpligtelser er opfyldt (§ 9d stk. 5). 

Adgangen til markedet for de 6 store kunder og distributionsselskaberne svarer til en samlet 

teoretisk markedsåbning på over 90 %, og derved opfylder Danmark direktivets krav om en 

129 Ibid 


131 Distributionsselskaberne har dog ikke særligt store incitamenter til at skifte leverandør, da de stadig ejer 

produktionsselskaberne. Dette forhold og de indbyrdes aftaler i elsektoren har medført den manglende 

konkurrence. Loven kan nu tvinge selskaberne til at opsige disse aftaler. Michael Fibiger, 1998


åbning af elmarkedet på mindst 25,37 % inden februar 1999. Pligten til at aftage den 

miljøvenlige PSO-elproduktion betyder imidlertid, at denne holdes uden for konkurrence, og 

det begrænser markedsåbningen. I 1998 udgjorde PSO-elproduktion 77 % af det danske 

elforbrug. Danske Elværkers Forening (DEF) forventer dog, at elproduktionen fra den centrale 

kraftvarmeproduktion, der i kraft af lov nr. 486 kan betragtes som miljøvenlig prioriteret PSOelproduktion, 

kan sælges på det almindelige elmarked og derfor ikke holdes uden for 

konkurrence. Dermed vil den samlede markedsåbning blive på ca. 60 %. 132 

'PGTIKDGURCTGNUGTÂQIÂKPVGITGTGVÂTGUUQWTEGRNCPN¿IPKPI 

I henhold til lovens formål skal besparelser i elforbruget tilstræbes. Integreret 

ressourceplanlægning (IRP) blev indført i elforsyningsloven marts 1994 (§13). Princippet er 

stadig gældendeÃog indebærer, at elforsyningsvirksomhederne i deres langtidsplanlægning skal 

indarbejde de energipolitiske målsætninger. Elforsyningsvirksomhederne skal bl.a. undersøge 

mulighederne for at reducere behovet for produktionskapacitet gennem energibesparelser. 

Distributionsselskaberne skal kortlægge elforbrug og besparelsesmuligheder for kunderne, og 

de skal planlægge en effektiv energianvendelse, især ved elbesparelser hos kunderne. 

Virkemidlerne hertil er f.eks. oplysningsmateriale til husstandene, energirådgivning af 

virksomheder og institutioner mv. 133 I næste afsnit om en lovreform for elsektoren vil IRP og 

dens fremtid blive diskuteret nærmere. 

*QXGFGNGOGPVGTPGÂKÂGPÂNQXTGHQTOÂHQTÂGNUGMVQTGP 

En lovreform for energisektoren er på vej, da elforsyningslov nr. 486 som nævnt kun er en 

foreløbig implementering af direktivet. Udover en endelig implementering af direktivet, er det 

overordnede mål med den nye energireform at sikre, at målene i Energi 21 kan opfyldes - det 

kan de ikke med den gældende lovgivning. 134 Miljø- og energiministeren fremlagde så sent som 

30. november 1998 hovedelementerne i en lovreform for elsektoren. 135 Reformen kommer som 


133 Karnov, 1997 


135 Der forhandles om reformen lige nu (januar 1999), og en kilde i finansministeriet mente ikke, at reformen 

vil blive vedtaget inden 19. februar 1999 - den dato, hvor direktivet senest skulle være implementeret i 

medlemslandene.


nævnt i hovedtræk til at ligne lov nr. 486, men nyskabelserne er bl.a. skitserne til et CO 2 - 

kvotesystem for elsektoren og et grønt marked for handel med grøn el. 136 

5GNUMCDUTGIWNGTKPI 

Af hensyn til forståelsen af de næste afsnit er en kort gennemgang af elsektorens struktur 

nødvendig. Elsektoren vil ifølge reformforslaget fremover komme til at bestå af tre 

grundelementer: 

• Netinfrastruktur (transmissionsnet herunder systemansvar og lokale distributionsnet). 

• Handel - distributionsselskaber, der handler el (forsyningspligtselskaber og 

handelsselskaber). Forsyningspligtselskaberne skal varetage de offentlige forpligtelser; de 

har pligt til at tilbyde alle forbrugere, som anmoder herom, en sikker og prisreguleret 

energileverance. Det kan være forbrugere, der enten ikke har markedsadgang eller ikke 

ønsker at benytte sig heraf. Forsyningspligtselskaberne har som beskrevet senere pligt til at 

aftage grøn el og skal deltage i at opfylde Energi 21. Handelsselskaberne har ikke disse 

forpligtelser. 

• Produktion. 

Elsektorens struktur ændres altså i forhold til tidligere, og derved opstår nye behov for kontrol. 

Der oprettes en ny offentlig systemansvarlig myndighed, Energitilsynet, som fungerer 

uafhængigt af elselskaberne og kommercielle interesser. De to nuværende 

systemoperatørorganisationer, ELTRA og ELKRAFT, fortsætter, men under tættere 

regulering fra Energitilsynet. 137 

136 Notater til en lovreform for elsektoren, dec. 1998. 

137 Hovedelementerne i den nye energilov, aug. 1998.


%1TGIWNGTKPIÂKÂ&CPOCTM 

'VÂ%1MXQVGU[UVGO 

Elsektoren har stor betydning for Danmarks CO 2 -regnskab, da den står for ca. 50 % af det 

samlede CO 2 -udslip. 138 Det skyldes, at elproduktionen i Danmark i høj grad er baseret på 

afbrændingen af fossile brændsler, især kul. Danmark ligger blandt de lande, der har det højeste 

CO 2 -udslip pr. indbygger. Elsektoren skal da også som nævnt ifølge Energi 21 reducere CO 2 - 

udledningen med samlet 40 %, og nogle af virkemidlerne til dette blev beskrevet i opgavens 

afsnit 3.5. Reformforslaget lægger op til en ny CO 2 -reguleringsmetode; I forbindelse med 

liberaliseringen indføres et CO 2 -kvotesystem for elsektoren. Med udgangspunkt i 

elproducentens historiske udledning tildeles årligt en udledningstilladelse på X tons CO 2 , og 

denne udledningstilladelse reduceres gradvist fremover for at nå den målsatte 20 % CO 2 - 

reduktion i Energi 21. Overskrides udledningstilladelsen skal elproducenten betale en afgift til 

staten. Kvoterne kan gøres omsættelige 139 . 

Det vides endnu ikke helt præcist HVEM i elsektoren, dette CO 2 -kvotesystem kommer til at 

omfatte. I notaterne til “Hovedelementerne i en lovreform for elsektoren” fra dec. 1998 

omtales blot “elproducenter”. I “Hovedelementerne i den nye energilov” fra aug. 1998 står der: 

“Loven omfatter al elproduktion, men i første omgang vil VE og små decentrale værker ikke 

være omfattet. Kravene til at reducere CO 2 -emmission vil således blive rettet mod de 

eksisterende centrale produktionsanlæg i ELSAM og ELKRAFT.” I ELSAM er der 6 centrale 

produktionsanlæg, i ELKRAFT 8, hvilket vil give et relativt lille antal aktører på CO 2 - 

kvotemarkedet. Ifølge teorien om det perfekte marked bør der være fuldkommen konkurrence 

og mange af hinanden uafhængige aktører (jf. afsnit 2.1). Hvis der kun er få aktører på 

markedet, kan disse manipulere med priserne, og mellem ELSAM og ELKRAFT er der i 

forvejen et meget tæt samarbejde. Med andre ord – det kunne blive problematisk at få et 

marked til at fungere. 


139 Notater til en lovreform for elsektoren, dec. 1998.


Til en start skal det være et nationalt kvotesystem, men det skal senere eventuelt kunne indgå i 

et internationalt marked for omsættelige kvoter. 

2TKQTKVGTKPIÂCHÂOKNLÓXGPNKIÂGN 

#HVCIÂCHÂITÓPÂGN 

Ifølge Energi 21 skal VE i fremtiden udbygges markant, primært for at opnå reduktion i CO 2 - 

udslippet ved brugen af fossile brændsler. For at opnå denne udbygning skal alle forbrugere og 

forsyningspligtselskaberne købe en minimumskvote af grøn el på det grønne elmarked, der i 

reformforslaget foreslås etableret i forbindelse med liberaliseringen. 140 Kvoten omfatter 

elektricitet produceret på alle former for vedvarende energianlæg (bortset fra store 

vandkraftanlæg). 141 Minimumskvoten fastlægges efter elforbrug og skal stige med årene, og 

hvis ikke den opfyldes betales et gebyr. Udover minimumskvoten kan forbrugerne og 

forsyningspligtselskaberne frit købe alt det VE, de vil, på det grønne marked. Denne aftagepligt 

er et princip videreført fra lov nr. 486 (pligten til at aftage den miljøvenlige PSOelproduktion). 

Det nye er, at der indføres et grønt elmarked. 142 

)TÓPVÂGNOCTMGFÂQIÂITÓPPGÂEGTVKHKMCVGT 

Det grønne elmarked skal afløse det nuværende system med fastsatte afregningspriser og 

elproduktionstilskud, der bl.a. har medført, at nye vindmøller er økonomisk 

overkompenserede. 

Afviklingen af det statslige tilskud til VE bidrager til den forventede statsfinansielle forbedring 

på 2 mia. kr. årligt i forbindelse med liberaliseringen og gennemførelsen af energireformen. 

Formålet med et grønt marked er at sikre en omkostningseffektiv VE-udbygning. På et marked 

kan de forskellige VE-teknologier konkurrere med hinanden, hvorefter den billigste VEteknologi 

vil vinde, og dermed vil priserne falde. 

140 El baseret på VE er dyrere end el baseret på fossile brændstoffer. Uden beskyttelse vil VE ved 

liberaliseringen blive presset ud af markedet. Et marked for grøn el kan sikre, at det ikke sker, Hans-Erik 

Kristoffersen 1998. 

141 Decentral- og industriel kraftvarme fortsætter indtil videre med de nuværende afregningsregler. 

142 Konkurrencen sættes ud af kraft med det gamle PSO-system, og det er ikke samfundsøkonomisk effektivt, 

Hans-Erik Kristoffersen 1998.


VE-producenten skal tildeles grønne certifikater i forhold til den producerede mængde grønne 

el, hvorefter producenten sælger sine grønne certifikater til forbrugerne og 

forsyningspligtselskaberne, som køber dem for at dokumentere opfyldelsen af minimumskvoten 

for grøn el. Certifikaterne vil kunne omsættes på en grøn elbørs, hvor udbud og efterspørgsel 

bestemmer prisen. VE-producenten får altså en indtjening både ved salg af el på det 

almindelige elmarked og en ekstra indtjening, et pristillæg som almindelig el ikke får, ved salg 

af grønne certifikater. Denne ekstra indtjening kan dække ekstra omkostningerne ved VEproduktionen. 

Som nævnt skal minimumskvoten for forbrugerne og forsyningspligtselskaberne 

stige med årene. Dermed vil efterspørgslen og dermed prisen på de grønne certifikater stige og 

derved kan foretages nye investeringer i VE. Samme model er blevet anvendt i Holland. 

Erfaringerne herfra og kommentarer til det grønne elmarked indgår i kapitel 5. 

Men samme problem, som det beskrevet om CO 2 -kvotemarkedet, kunne opstå – det kan blive 

problematisk at få et marked til at fungere i Danmark, da der er for få udbydere af grøn el. 

'PGTIKDGURCTGNUGTÂÂKPVGITGTGVÂTGUUQWTEGRNCPN¿IPKPI 

“Energibesparelser er nødvendige for at nå målene i Energi 21.” 143 Besparelser i elforbruget 

skal opnås ved IRP, der blev beskrevet i afsnit 4.3.1, men bl.a. Ingeniørforeningen mener, at 

lige netop IRP bliver besværligt i et liberaliseret marked 144 : Ifølge IRP skal 

elforsyningsvirksomhederne undersøge mulighederne for at reducere behovet for 

produktionskapacitet gennem energibesparelser. Det bliver svært at opgøre behovet for 

produktionskapacitet i et liberaliseret marked, hvor kunderne frit kan importere el fra udlandet, 

og hvor elselskaberne kan eksportere el. Distributionsselskaberne skal forsøge at planlægge en 

effektiv energianvendelse, især ved at undersøge elbesparelsesmuligheder hos kunderne. Det er 

modsætningsfyldt i et liberaliseret marked, da distributionsselskaberne herved vil indskrænke 

markedet for sig selv. Ingeniørforeningen mener i øvrigt, at de øvrige virkemidler i Energi 21 

uden problemer kan gennemføres i et liberaliseret marked. 

143 Energistyrelsen, 1997, p.7 

144 Ingeniørforeningen i Danmark, 1998


Reformforslaget lægger op til, at netselskaberne fremover skal have en offentlig forpligtelse til 

at arbejde for energibesparelser. Netselskaberne er stadig et monopolområde og er som nævnt 

uafhængige af produktion og handel. “Energireformen skal skabe rammer for, at elselskaberne 

kan fastholde og videreudvikle deres hidtidige indsats vedrørende energibesparelser.” 145 Dette 

uddybes ikke nærmere i reformforslaget. 

Derudover skal Elsparefonden fremme energibesparelser. Elsparefonden blev etableret i 1997 

som en selvstændig institution under miljø- og energiministriet for at styrke indsatsen på 

elbesparelsesområdet. 

Â5COOGPHCVPKPI 

EU’s elmarkedsdirektiv medfører, at den danske elsektor skal åbnes for konkurrence, og det 

betyder, at den hidtidige monopolstruktur brydes. Dette medfører nye behov for regulering, og 

i næste kapitel vil vi se på det energipolitiske spil om lovreformen. 

 

&'6Â'0'4)+21.+6+5-'Â52+. 

Danmark har som nævnt stort set implementeret direktivet for liberalisering af elmarkedet i 

national lovgivning, og der forhandles i dette øjeblik i forbindelse med energireformen om, 

hvordan loven i praksis skal håndhæves. Direktivet er et fælles resultat af en årelang 

forhandling mellem EU-kommissionen og de forskellige medlemslande. Hvordan direktivet skal 

implementeres og håndhæves er i høj grad baseret på et resultat af forhandlinger internt i de 

forskellige medlemslande. Når medlemslandene har liberaliseret deres elmarkeder internt, og 

disse har fungeret i noget tid, skal der åbnes op for genforhandlinger i EU, hvor reglerne for et 

fælles elmarked vil blive slået endeligt fast. De nuværende forhandlinger omhandler således, 

hvordan en ny energireform skal se ud, kun gældende for Danmark, men disse forhandlinger 

skal opfattes som et led i processen hen mod et fælles energimarked i EU. 

Forhandlingsprocesserne har altså foregået på både EU-niveau og på nationalstats niveau. Vi 

vil derfor give en kort beskrivelse af EU’s politiske system, herunder hvorledes Danmark 

145 Notater til en lovreform for elsektoren, dec. 1998.


sammen med de andre medlemslande kan påvirke de beslutninger, der træffes i EU. 

Efterfølgende vil vi kort beskrive Danmarks politiske system, herunder staten som den 

regulerende aktør, og hvorledes aktører, der underlægges reguleringer, kan påvirke politiske 

beslutninger for at gøre egne interesser gældende. Vores problemstilling omhandler de udsigter 

der er til, at Danmarks CO 2 -målsætninger kan opfyldes i et liberaliseret elmarked. Skal disse 

målsætninger nås, er en regulering af CO 2 -udslip nødvendig. Hvilken reguleringsmetode, der 

skal anvendes, skal fastsættes politisk, og aktører med en interesse i og en holdning til 

liberaliseringen vil forsøge at påvirke denne politiske beslutning angående valg af 

reguleringsmetode. Af aktører indenfor markedet vil vi beskrive elværkerne og industrien. Af 

aktører uden for markedet vil vi beskrive miljøorganisationerne. 

Meget tyder på, at et system med omsættelige CO 2 -kvoter vil blive indført. Vi vil derfor i 

slutningen af kapitlet give en vurdering af, hvordan kvotemarkedet skal designes for at opnå 

Danmarks CO 2 -målsætninger, og vi vil diskutere eventuelle fordele og ulemper ved denne 

reguleringsmetode. 

'7 UÂRQNKVKUMGÂU[UVGO 

EU som politisk system samt de politiske beslutningsprocesser er meget vanskeligt at 

karakterisere generelt. Men skal man prøve alligevel, synes et godt udgangspunkt at være GHQ 

UHWOLJJMRUWHÃ LQVWLWXWLRQDOLVHULQJÃ DIÃ GHÃ SROLWLVNHÃ DXWRULWHWHU, som blev fastlagt i bestemte 

traktater. 146 Selve det, at der i EU findes autoriteter og autoritative afgørelser, er det afgørende 

for anvendelsen af den i teoriafsnittet omtalte systemanalytiske tilgang til det politiske system. 

EU’s politiske system kan således afgrænses som “GHÃKDQGOLQJHUÃHOOHUÃDVSHNWHUÃDIÃKDQGOLQJHU 

GHUÃ HUÃ DIÃ EHW\GQLQJÃ IRUÃ GHÃ DXWRULWDWLYHÃ EHVOXWQLQJHUÃ VRPÃ (8VÃ P\QGLJKHGHUÃ WU IIHUÃ PHG 

J\OGLJKHGÃ IRUÃ PHGOHPVODQGHQH´ 147 Der kan ikke være nogen tvivl om, at EU træffer 

beslutninger, der er autoritative i den forstand, at de af medlemslandene adlydes som sådan. En 

stor del af EU’s beslutninger har retlig form, som direktiver og forordninger. 

146 Rom traktaten og traktaterne ang. Det europæiske kul og stål fællesskab og EURATOM, Fællesakten, 

Maastricht, Edinburg og Amsterdam traktaterne. 

147 Kelstrup 1993,p. 257


Eksistensen af et EU-politisk system indebærer, at der for befolkningerne i de forskellige 

medlemstater eksisterer to forskellige politiske systemer, som de skal tage hensyn til. Dermed 

kan man sige, at tilstedeværelsen af gensidigt afhængige og dog forskellige politiske systemer 

både på nationalstatsniveau og på EU niveau medfører, at der er tale om RYHUODSSHQGH 

SROLWLVNHÃV\VWHPHU. Resultaterne af dette er, at befolkningerne i de forskellige medlemslande og 

ikke mindst de forskellige interessegrupper må vælge, hvor de vil forsøge at gøre deres 

interesser gældende. Når man taler om det EU-politiske system, er det vigtigt at inddrage 

medlemslandene, der jo via Ministerrådet er i besiddelse af den lovgivende magt. Dermed 

påvirkes EU’s politik af de nationale politikker, for så vidt disse har indflydelse på tilblivelsen 

af EU’s autoritative beslutninger. 148 Ligeledes påvirkes de nationale politikker også af EUpolitik, 

da denne jo har indflydelse på resultatet af visse af nationalstaternes autoritative 

beslutninger. Det kan illustreres ved denne model over det “dobbelte politiske system” 149 : 

)LJXUÃÃ)LJXUHQÃLOOXVWUHUHUÃVDPVSLOOHWÃPHOOHPÃQDWLRQDOVWDWHQÃLQWHUHVVHRUJDQLVDWLRQHUÃRJ 

GHÃJUXQGO JJHQGHÃLQVWLWXWLRQHUÃLQGHQÃIRUÃGHWÃSROLWLVNHÃV\VWHPÃLÃ(8Ã.RPPLVVLRQHQ 

3DUODPHQWHWÃRJÃ0LQLVWHUUnGHW 

148 Kelstrup 1993 

149 Ibid. 

150 Andersen og Eliassen, 1993 p.15


&CPOCTMUÂRQNKVKUMGÂU[UVGO 

Et politisk system skal, som vi illustrede i det teoretiske afsnit, opfattes som “GHÃKDQGOLQJHU 

HOOHUÃ DVSHNWHUÃ DIÃ KDQGOLQJHUÃ GHUÃ KDUÃ EHW\GQLQJÃ IRUÃ YHGWDJHOVHQÃ DIÃ DXWRULWDWLYWÃ ELQGHQGH 

EHVOXWQLQJHUÃ LÃ HWÃ VDPIXQG´. 151 Denne grundsætning gør sig også gældende for Danmarks 

politiske system. De demokratisk valgte politikere i Folketinget tager politiske beslutninger og 

vedtager love, som via regeringen udmøntes af centraladministrationens forskellige 

forvaltningsgrene, amter og kommuner med virkning for borgere og virksomheder. Dette er et 

grundlovsfæstet magtdelingsprincip; den parlamentariske styringskæde. Men sådan er det ikke 

altid i praksis. Der foregår inden for alle politiske områder et mere eller mindre komplekst 

samspil mellem Folketinget internt og ifht. centraladministration og div. interessegrupper. Det 

er inden for dette system, at den danske energipolitik skal finde sin endelige udformning. 

&GPÂTGIWNGTGPFGÂCMVÓT 

Omkring energipolitikken findes der forskellige aktører, der forsøger at gøre deres interesser 

gældende i udformningen af politikker. Den regulerende aktør er her repræsenteret ved de 

forskellige partier og ministerier, der altid skal tage hensyn til og prioritere mellem de 

modstridende interesser, der nu måtte være, for overfor befolkningen at legitimere deres 

tilstedeværelse i Folketinget og for at øge muligheden for genvalg. Det er et flertal i 

Folketinget, der endeligt beslutter, hvilken energipolitik der skal føres i Danmark, da det er 

Folketinget, som udgør den nationale lovgivende magt. 152 

Det energipolitiske udvalg hører under Folketinget og består af 17 medlemmer, som vælges ud 

mellem de 179 folketingsmedlemmer og vælges relativt ud fra størrelsen af hvert politisk 

parti. 153 Udvalget kan stille spørgsmål til miljø- og energiministeren om energipolitiske forhold, 

når bare et af medlemmerne ønsker dette. Det er bl.a. gennem det energipoltitiske udvalg, at de 

forskellige interessegrupper kan komme til at påvirke forhandlingerne, når energipolitiske 

beslutninger skal træffes, f.eks. i forbindelse med CO 2 -kvoternes design. 154 

151 Kelstrup 1993,p. 254 

152 Christensen og Christensen 1992 

153 Moe 1995 

154 Folketingets hjemmeside: www.folketinget.dk


«MQPQOKGPÂXGTUWUÂÓMQNQIKGP 

I forbindelse med de sidste ugers debat vedr. en ny elreform, har dagspressen skildret en 

konflikt mellem de økonomiske ministerier 155 og miljøministeriet med Svend Auken i spidsen. 

Konflikten har i første omgang drejet sig om omsættelige kvoter som CO 2 -regulering, og om 

hvordan disse skulle udformes. Således har Svend Auken i striden om CO 2 -kvoterne ønsket et 

stop for eleksport, der vil føre til lukning af flere kraftværker samt tab af den indtjening en 

mulig eleksport ville kunne give. På den anden side står de økonomiske ministre, der ønsker at 

vedligeholde eller ligefrem øge eleksporten og dermed øge valutaindtjeningen. Konflikten har 

imidlertid medført, at Svend Auken vil tildele elsektoren en CO 2 -kvote, der er for lille ifht. 

værkernes produktionskapacitet. De økonomiske ministerier ønsker at tildele elsektoren gratis 

CO 2 -kvoter, der kan dække det indenlandske forbrug. Derudover skal elværkerne have lov til 

at købe CO 2 -kvoter til en pris, som vil gøre det attraktivt at producere el til eksport. 156 

Pga. de internationale aftaler Danmark har indgået og de nationale CO 2 -målsætninger 

fastholder Miljø- og Energiministeriet, at der ikke må komme et øget CO 2 -udslip. Dermed 

kunne Danmark risikere at miste sin status som et foregangsland for et bæredygtigt miljø. På 

den anden side står bl.a. Finansministeriet, der i finansloven for 1999 kalkulerer med, at 

elsektoren i år skal bidrage med 1,3 mia. kr. Disse mia. skal bl.a. hentes fra eksport, når 

elsektoren bliver liberaliseret. 157 

#MVÓTGTPGÂKPFGPHQTÂOCTMGFGV 

'NX¿TMGTPGUÂKPVGTGUUGÂKÂHQTJQNFÂVKNÂNKDGTCNKUGTKPIGP 

Danske elværkers forening, DEF, repræsenterer den danske elbranche i forhandlinger om 

energi- og miljøpolitik. For at have et fælles udgangspunkt med henblik på at kunne deltage i 

debat om den fremtidige markedsmodel og lovreformarbejdet, blev der på DEF’s 

bestyrelsesmøde d. 16. sep. 97 udformet et basisnotat “Konkurrence på det danske elmarked - 

DEF’s holdninger til fremtidens elmarked.“ Basisnotatet skal forstås som en overordnet ramme 

155 Finansministeriet, Økonomiministeriet, Erhversministeriet og Skatteministeriet 

156 Ugebladet Mandag Morgen nr. 31 14. september 1998 

157 Ibid.


og er formuleret i meget brede vendinger - det enkelte DEF-medlem kan have og har afvigende 

holdninger. Med udgangspunkt i basisnotatet og et interview med økonom Hans-Erik 

Kristoffersen, DEF, beskrives her elværkernes interesse i forhold til liberaliseringen. 

DEF går ind for konkurrence på elmarkedet. Formanden for DEF, Flemming Bay Jensen, 

mener, at elsektoren kan blive bedre til at løse dens opgaver, end den er det i dag, specielt med 

de incitamenter konkurrence på markedet kan give. DEF vil arbejde for en markedsmodel, 

hvor konkurrencemyndighederne skal sikre, at konkurrencekræfterne kan komme til at virke i 

praksis. 

De to meget modstridende udviklingstendenser, indførelse af konkurrence på markedet og 

stigende opmærksomhed på miljøhensyn, skal ifølge DEF kunne fungere sammen. Flemming 

Bay Jensen: ³6RPÃI¡UÃQ YQWÃIRUYHQWHUÃMHJÃDWÃGHÃDPELWL¡VHÃPnOV WQLQJHUÃLÃPLOM¡SROLWLNNHQÃHU 

NRPPHWÃIRUÃDWÃEOLYHÃ0HQÃGHWÃKM OSHUÃLNNHÃDWÃPDQÃIRUI¡OJHUÃGLVVHÃPnOÃPHGÃYLUNHPLGOHUÃGHU 

UHHOWÃJ¡UÃNRQNXUUHQFHQÃWLOÃHQÃLOOXVLRQ´ 

Konkurrencekræfterne kan ifølge DEF godt fungere inden for de energi- og miljøpolitiske 

rammer, der fastsættes politisk, hvor virkemidlerne kan være f.eks. påbud, afgifter og kvoter. 

Det er nødvendigt med en politisk fastsat regulering, men den skal tilrettelægges sådan, at 

elselskaberne sikres så stor handlefrihed som muligt til at agere i markedet. Virkemidler i 

miljøpolitikken skal altså være tilpasset konkurrencemarkedet. 

Den generelle holdning i DEF er, at økonomiske virkemidler er at foretrække, men dog at i 

tilfælde af en CO 2 -afgift skal denne koordineres internationalt, dvs. den samme afgift skal 

pålægges alle landene i EU - ellers vil det gå ud over Danmarks konkurrenceevne. Det samme 

argument gør sig gældende i forbindelse med et CO 2 -kvotesystem - det skal koordineres på EU 

plan. I hvert fald må kvoterne i Danmark, igen af hensyn til konkurrenceevnen, ikke blive for 

stramme. Den politik, der føres, skal være økonomisk rationel. DEF’s argument er, at hvis ikke 

elektriciteten bliver produceret i Danmark, så bliver den det bare et andet sted, hvor endnu 

større CO 2 -udslip kan være forbundet med produktionen. 158 

158 Kristoffersen, DEF, 1999


Virkemidlerne i miljøpolitikken skal ifølge DEF så vidt muligt opfylde følgende krav: 

• Den el, der som følge af brugen af virkemidlet holdes uden for konkurrencemarkedet, skal 

så vidt muligt begrænses. I konkurrencemarkedet skal valg af produktionsteknologi og 

brændselstype så vidt muligt være frit. 

• Virkemidlerne skal sikre incitament til, at de energipolitiske målsætninger realiseres med 

størst mulig effektivitet. 

• Virkemidlerne skal være konkurrencemæssigt neutrale for danske elselskaber i 

konkurrencen med udlandet. 

• Ved brug af virkemidlet skelnes der så vidt muligt ikke mellem elværksejede og andre 

anlæg. 

Virkemidlet “PSO’er med finansiel neutralisering som i lov nr. 486” kan kun benyttes i 

begrænset omfang, da det bl.a. har den virkning, at det sætter konkurrencekræfterne ud af kraft 

og kun i ringe grad giver incitamenter til at opfylde de energi- og miljøpolitiske mål på en 

effektiv måde. Flemming Bay Jensen: ³)RUQXIWLJWÃ XGIRUPHGHÃ DIJLIWHUÃ RJÃ WLOVNXGÃ HUÃ HQ 

DOWHUQDWLYÃPXOLJKHGÃ0HQÃYLÃE¡UÃRJVnÃW QNHÃLÃQ\HÃEDQHU´ 

Der skal være konkurrence på elproduktion og elhandel, så på disse to områder må “hvile-isig-selv 

princippet“ ophæves. Elnettet og salg til monopolkunder skal stadig være monopoler. 

Elkunder kan enten gå på markedet eller være monopolkunder. 

Angående det grønne marked mener DEF, at det er en god idé, da politikken på VE-området 

også bør være økonomisk rationel - ellers vil den blive presset ud af det liberaliserede marked. 

Dog burde der være et grønt marked for hele EU - der er for få aktører i Danmark til, at et 

marked kan fungere. 159 

159 Kristoffersen, DEF 1999


&CPUMÂ+PFWUVTKUÂKPVGTGUUGÂKÂHQTJQNFÂVKNÂNKDGTCNKUGTKPIGP 

I pjecen “0HUHÃHQHUJLÃRJÃPLOM¡ÃIRUÃSHQJHQH´ redegører Dansk Industri (DI) for foreningens 

holdning til fremtidens energipolitik. DI vil gerne være med til at løse de miljøproblemer, som 

det globale forbrug af energi skaber og mener, at miljøet kan blive den store vinder ved 

liberaliseringen af energimarkedet. DI mener, der snarest skal vedtages planer for følgende 

områder: 160 

.KDGTCNKUGTKPIÂCHÂGNÂQIÂICUOCTMGFGTPG 

DI anbefaler en liberalisering af el- og gasmarkederne så DOOH frit kan købe energi senest i år 

2004. Energi bør betragtes som en vare, der kan handles på et frit marked, og derfor må miljøog 

energiministeren lytte til Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Det økonomiske råd og 

Konkurrencestyrelsen og slippe markedskræfterne løs 100%. (I øvrigt mener DI, at miljø- og 

energiministeriet bør deles - som følge af internationaliseringen vil det være bedst med en 

uafhængig energikommission.) Der foreligger på nuværende tidspunkt erfaringer fra andre 

lande, der er længere fremme med liberaliseringen. Norge har et totalt liberaliseret 

energimarked, hvor alle forbrugere kan skifte leverandør næsten uden udgifter. Ét resultat af 

liberaliseringen i Norge er, at forskellen mellem højeste og laveste elpris næsten er halveret. DI 

vurderer, at vi her i landet vil kunne få en tilsvarende udjævning af priserne. Et fald i elpriserne 

vil være af væsentlig betydning for større virksomheder, der vil kunne spare mange hundrede 

tusinde kroner om året. Dette vil bedre de danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til 

andre lande. DI mener, at både små og store virksomheder vil kunne få glæde af et frit 

energimarked. Regeringen må arbejde for bedre eksportmuligheder, bl.a. ved at arbejde for 

fjernelse af grænsetariffer, og ved at undtage salg af el til udlandet fra en eventuel CO 2 -kvote 

for elsektoren. Eksport af el vil kunne blive en stor eksportvirksomhed. Formanden for Dansk 

Metal, Max Bæhring, udtaler i 5DGLNDOÃ3ROLWLN 

at det vil koste danske arbejdspladser, hvis 

ikke elværkerne får lov til at eksportere el på livet løs. 

160 Dansk Industri, 1998 

161 Radikal Politik, 21 oktober 1998


˜PFTKPIÂCHÂFGPÂFCPUMGÂGPGTIKRQNKVKM 

DI mener, at der er et behov for en grundlæggende ændring af den hidtidige danske 

energipolitik. Markedsbaserede virkemidler til fremme af vedvarende energi og andre 

miljøvenlige energiformer (miljøbonus) bør indføres. Disse virkemidler, mener DI, vil være 

mere effektive end de traditionelle former for regulering. Dansk producerede vindmøller er 

blevet en stor eksportvirksomhed, og sammen med andre alternative energiformer skal denne 

produktion støttes. DI anbefaler om grøn energi, at alle producenter af el baseret på 

vedvarende energi og naturgasbaseret kraftvarme tildeles miljøbonus 162 Elværkernes og 

dermed elkundernes forpligtelse til at aftage el fra vedvarende energi og naturgasbaseret 

kraftvarme (PSO) ophæves i konsekvens af indførelse af miljøbonus. I en kort 

overgangsperiode på vej mod et konkurrencemarked for grøn el kan indførelse af grønne 

certifikater efter hollandsk model komme på tale. Forbrugerne kan fremme miljøvenlig 

produktion af elektricitet ved at efterspørge den grønne energi. 

0GFU¿VVGNUGÂCHÂGTJXGTXUNKXGVUÂGPGTIKCHIKHVGT 

DI’s opfattelse er, at erhvervslivets energiafgifter bør nedsættes, så de bliver harmoneret i det 

mindste med de øvrige EU-lande. Andre lande følger ikke Danmark med de høje afgifter, og 

derved forringes konkurrenceevnen for danske virksomheder. Til gengæld kan 

tilskudsordningen til energibesparelser ophæves. 

(TKXKNNKIGÂCHVCNGT 

Energistyrelsen har lavet frivillige aftaleordninger med en række virksomheder i et forsøg på at 

nedsætte energiforbruget. Efter en undersøgelse, udført af DI, af adfærden hos 150 

virksomheder, der har eller ikke har sådanne frivillige aftaleordning, udtaler DI's energichef, 

Niels O. Gram, at det nu er bevist at frivillige aftaleordninger virker lige så godt som det 

traditionelle afgiftssystem. DI ønsker at indføre mulighed for DOOHÃ virksomheder til at lave 

frivillige energiaftaler. I dag er det kun de store energiforbrugere, der har denne mulighed. DI 

ser handel med CO 2 -kvoter som en metode til at lave sanktioner overfor virksomheder, der 

ikke overholder disse aftaler. 163 Bryder man sin aftale, må man kunne pålægges at købe CO 2 - 

162 Dansk Industri, 1998, side 20 

163 Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 31, d. 14.9.1998.


kvoter for den overskridelse, man har lavet. DI vil fremover argumentere for at afskaffe CO 2 - 

afgifterne til fordel for et rent aftalesystem evt. kombineret med CO 2 -kvoter. De manglende 

tilbageførsler af energiafgifter i form af tilskud til energibesparelser bør gennemføres snarest. 

Derefter bør denne ordning bortfalde. Dette skal bl.a. ses i lyset af det faktum, at de CO 2 - 

afgifter regeringen har opkrævet, med løfte om tilbageføre til virksomhederne i form af tilskud 

til energibesparelser, endnu ikke er tilbageført. 

,QKPVÂKORNGOGPVCVKQPÂ,+ÂQIÂ%1MXQVGT 

DI anbefaler en indarbejdelse af joint implementation og handel med CO 2 -kvoter i dansk 

energipolitik. Disse virkemidler, mener DI, vil være mere effektive end de traditionelle former 

for regulering i form af bl.a. afgifter. Handel med CO 2 -kvoter vil få virksomhederne til at 

arbejde for et bedre miljø. Et lignende handelssystem bør etableres i EU, for handel med CO 2 - 

kvoter mellem de nuværende og kommende EU-lande. Regeringen skal arbejde på, at der 

opnås et internationalt handelssystem for CO 2 -forureningstilladelser omfattende joint 

implementation og CO 2 -kvoter. I følge DI er det smarte ved handel med CO 2 -kvoter, at det er 

meget forskelligt, hvad det koster for det enkelte land, eller den enkelte virksomhed, at 

reducere sit CO 2 -udslip. Derimod bliver det globale miljø påvirket lige meget, uanset hvor 

reduktionen sker. Derfor kan man lige så godt reducere, hvor det er billigst, og på den måde få 

mest miljø for pengene. JI-projekter går ud på, at et donor land, f.eks. Danmark, hjælper 

økonomisk med at gennemføre et projekt i et værtsland, f.eks. et uland, hvorved der opnås en 

CO 2 -reduktion. Fordelene ved den opnåede effekt deles derefter mellem de to lande. På den 

måde vil donorlandet kunne få et bidrag til deres egen nedbringelse af CO 2 -udslippet. Kyotoaftalen 

lægger op til at JI-projekter efter år 2000 skal tælle med i donorlandenes CO 2 - 

reduktionsregnskab. Dette er i følge DI af særlig interesse for Danmark. Dette skyldes, at store 

dele af den danske ulandsbistand og østlandestøttemidler går til energiprojekter. Fremover kan 

disse projekter planlægges som JI-projekter, og derved modregnes i det danske CO 2 -regnskab. 

Sammenfattende mener DI at regulering i form af frivillige aftaler, eller handel med CO 2 - 

kvoter, er den bedste måde for ikke at forringe konkurrenceevnen. Disse reguleringsformer kan 

evt. kombineres.


#MVÓTGTPGÂWFGPHQTÂOCTMGFGV 

Ifølge Public Choice vil aktørerne udenfor markedet deltage aktivt i debatten for at sikre deres 

eksistensberettigelse og ligeledes forsøge at øge medlemstallet. Aktørerne udenfor markedet vil 

derfor arbejde for strammere regler for virksomhederne, som vil medføre en reduktion af 

forureningen. 

/KNLÓQTICPKUCVKQPGTPG 

Danmark har i mange år været førende på verdensplan m.h.t. folkelig deltagelse i 

miljøorganisationer. Græsrodsbevægelserne fra 1960’erne og 70’erne har vokset sig store og 

har i dag medlemmer fra alle samfundets lag. Deres politiske indflydelse er med den store 

debat- og oplysningsindsats steget op gennem årene. 164 Det Økologiske Råd og Organisationen 

for Vedvarende Energi (OVE) er de to miljøorganisationer, der har taget størst del i 

diskussionerne omkring liberaliseringen af elmarkedet. I efteråret 1998 har de med udgivelse af 

pjecer, artikler og bøger været med til at præge drøftelserne om en ny energireform. Da disse 

organisationer har været mest synlige, lægger vi hovedvægten på deres holdninger som 

miljøorganisationernes indgangsvinkel til problemet. Danmarks største miljøorganisation 

Danmarks Naturfredningsforening har ikke deltaget så aktivt i debatten, men dette skyldes nok, 

at de har siddet med i forhandlingerne om den nye energireform. Verdensnaturfonden og 

Greenpeace har haft en mere tilbageholdende rolle, men har dog ikke undladt at gøre 

opmærksom på det stigende globale energiforbrug. 

*QNFPKPIGTPGÂVKNÂGPÂNKDGTCNKUGTKPIÂCHÂGNOCTMGFGV 

Der har været en generel negativ holdning over for liberaliseringen af elmarkedet i alle 

miljøorganisationerne. Herunder oplistes nogle af hovedargumenterne for at det frie marked vil 

have en negativ effekt på det danske elmarked: 

7FGPNCPFUMGÂQRMÓD 

Med liberaliseringen vil de pengestærke udenlandske elselskaber have en interesse i at købe sig 

ind på det danske marked, der i dag har en forholdsvis effektiv produktion. Det kan ifølge 

164 Miljø- og Energiministeriet, okt. 1996


miljøorganisationerne føre til karteldannelser eller måske endda privat monopolisering. 165 Dette 

vil betyde, at det vil blive langt vanskeligere at gennemføre en effektiv dansk miljøpolitik. De 

langsigtede planer om at reducere CO 2 vil ikke passe sammen med de noget mere kortsigtede 

planer om markedsøkonomi i det frie marked. Derudover vil forbrugerne ikke længere blive 

beskyttet af det danske ”non-profit”-system, ”Hvile i sig selv”-princippet, og vil komme til at 

betale for virksomhedernes profit. 

8GFXCTGPFGÂGPGTIKÂXKNÂH¾ÂFGVÂUX¿TV 

De frie markedskræfter vil fremme den billigste produktion af el. Udfasning af kulfyrede 

kraftværker og omlægning til decentral kraftvarmeanlæg fyret med biomassebrændsler vil ikke 

ske så hurtigt. Vindmøller og biogasanlæg bliver ikke opført i samme hastighed pga. af lavere 

rentabilitet. 

'NGMURQTVGPÂDNKXGTÂKMMGÂHQTOKPFUMGV 

Da det danske elforsyningssystem i dag er meget effektivt og konkurrencedygtigt, kan der 

tjenes mange penge på eksport til andre lande. Ifølge miljøorganisationerne vil 

overproduktionen i Danmark blive mere udtalt end i dag. 

*QNFPKPIGTPGÂVKNÂNQXTGHQTOGP 

Miljø- og Energiministeriets nye udspil i efteråret 1998 til en lovreform der skal implementere 

liberaliseringen i elsektoren har derfor fået en kølig modtagelse hos miljøorganisationerne. Se 

kapitel 4 for hovedpunkter i lovreformen. 

%1MXQVGTÂUQOÂTGIWNGTKPIUOGMCPKUOG 

Det synes at være en generel holdning blandt miljøorganisationerne at kvoter er tilladelser til at 

forurene. Man kan derfor købe sig til at forurene mere. Et CO 2 -kvotemarked skal derfor 

reguleres kraftigt af staten. Det skal ikke være tilladt at handle med udlandet, hvis det medfører 

en øget forurening. Dette gælder både for eksport og import af el. Markedet skal fungere 

sådan, at de CO 2 -tunge elproduktionsmetoder udfases hurtigst muligt. Overskudsproduktion 

skal stoppes. Det kunne eventuelt kobles sammen med etableringen af havbaserede 

165 Det Økologiske Råd, Energipolitik til salg, 1998


vindmøller. 166 Industrien skal ikke have lov at slippe nemt om at reducere deres energiforbrug 

ved at købe billige reduktioner i de fattige østlande og ulande. 167 For at et CO 2 -kvotemarked 

skal have den ønskede effekt, skal kvoterne have en tidsramme, så man løbende kan nedbringe 

antallet af kvoter. 168 

)TÓPPGÂEGTVKHKMCVGT 

Kritikere af et grønt elmarked, der fungerer parallelt med det øvrige elmarked, henviser til 

Holland, hvor et sådan marked ikke har fungeret ordentligt. Priserne på markedet har svinget 

så meget, at småproducenterne ikke har haft sikkerhed nok til at ville investere i VE-anlæg 

(Jvf. afsnit 5.8). Både OVE og Det Økologiske Råd er imod et grønt marked, da der muligvis 

kan blive mangel på efterspørgsel af certifikater, og der ikke længere er garanteret en 

mindstepris for el-afregningen. 169 

5COOGPHCVPKPIÂCHÂCMVÓTGTPGUÂKPVGTGUUGT 

De hypoteser, som vi redegjorde for i teoriafsnittet, er blevet bekræftet. Hypoteserne angående 

den regulerende aktør var, at der indenfor denne kan herske konflikt mellem sektorområder, og 

at der vil være en tendens til, at den regulerende aktør vil forsøge at maksimere indtjeningen. 

Årsagerne til de interne konflikter skyldes, at der mellem de økonomiske ministerier og 

industrien/elsektoren eksisterer et tæt bånd, og at der ligeledes eksisterer et tæt bånd mellem 

miljøministeriet og de forskellige miljøorganisationer. Både elsektoren og de økonomiske 

ministerier er interesseret i en øget eleksport. Industriens konkurrenceevne hænger sammen 

med de udgifter, den har på el, og derfor har industrien en positiv indstilling overfor 

liberaliseringen, som skal sænke elpriserne. Jo bedre industriens konkurrenceevne er, jo flere 

penge kommer der i statskassen. Således bekræftes også hypotesen om aktørerne indenfor 

markedet: De vil forsøge at undgå enhver form for prisregulering, der medfører økonomisk tab 

for deres virksomhed. Miljøorganisationerne har en grundlæggende holdning om, at der ikke 

skal tjenes penge på miljøets bekostning og er derfor på tæerne hver gang miljø- og 

energipolitikken skal diskuteres i Danmark. Hypotesen om miljøorganisationerne som 

166 SEK og OVE, Marianne Bender i VE & Miljø, 5/1998 

167 Det Økologiske Råd, Energireform med vision, 1998 

168 SEK og OVE, Marianne Bender i VE & Miljø, 5/1998 

169 Det Økologiske Råd, Energireform med vision, 1998


aktørerne udenfor markedet var, at de vil arbejde for øget politisk bevågenhed på 

miljøområdet, for at virksomhederne skal reducere CO 2 -udledningen yderligere. 

&CPUMÂ%1TGIPUMCDÂMQTTKIGTGVÂHQTÂGNGMURQTVÂQIÂMNKOCHQTJQNF 

I Kyoto-protokollen har EU forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 8%. 

I modsætning til tidligere internationale aftaler er Kyoto-protokollen juridisk bindende. For at 

opnå den samlede EU-reduktion blev det efter indbyrdes aftaler EU-landene imellem bestemt, 

at Danmark skal bidrage med en reduktion på 21% i forhold til niveauet i 1990. Danmark 

havde i 1990 et CO 2 -udslip, der var 7 mio. tons lavere end i et normalt år pga. en stor elimport 

og fordi 1990 var et meget varmt år. Derfor vil Danmark gerne angive udledninger, der 

er korrigeret for temperatur og eksport/import og ønsker, at de 21% skal ses i lyset af de 

beskrevne 1990-forhold. Men Danmark har svært ved at opnå international accept af dette. 

DEF mener, at det godt kan forsvares, at Danmark gerne vil angive korrigerede emissioner: 

Det er lige meget, KYRU reduktionerne sker, sålænge de sker indenfor EU’s grænser. De 21 %, 

Danmark har forpligtet sig til, er ikke juridisk bindende. Det er kun EU, der vil få på hatten og 

evt. udsættes for sanktioner, hvis ikke de 8% overholdes. 170 

Korrigeringsproblemet har måske også været specielt for Danmark pga. det nordiske 

elhandelssamarbejde, hvor nedbørsforholdene betyder meget. Når der kommer store mængder 

nedbør, produceres store mængder billig el baseret på vandkraft især i Norge, og Danmark vil 

da importere el fra Norge. I tørre perioder derimod vil Norge importere el fra Danmark baseret 

på den overskuds-el, der produceres på kraftvarmeværkerne. 

170 Kristoffersen, DEF 1999


)LJXUÃÃ'DQPDUNVÃHOHNVSRUWÃRJÃIDNWLVNHÃRJÃNRUULJHUHGHÃ&2 XGOHGQLQJHUÃGHÃVLGVWHÃÃnU 

I forbindelse med liberaliseringen vil der for Danmark opstå muligheder for en for staten 

indbringende eleksport. Ligeledes er elværkerne interesserede i at kunne øge eksporten. Med 

den nuværende produktionskapacitet og brændselssammensætning på de danske el- og 

kraftvarmeværker vil en ekstra elproduktion til eksport hovedsagelig skulle produceres på 

kulfyrede kraftværker, uden mulighed for udnyttelse af den ekstra overskudsvarme til 

opvarmning. Elektriciteten vil således blive produceret ved en virkningsgrad på ca. 40%. Men 

eleksporten vil typisk medføre en reduktion i anvendelsen af fossile brændsler i andre lande. 171 

Hvis det i disse andre lande er anvendelsen af kul, der reduceres, vil Danmarks eleksport være 

CO 2 -mæssigt neutral, under antagelse af at elværkerne har samme virkningsgrad. Hvis det er 

anvendelsen af olie eller naturgas eller ikke-fossile brændsler, der reduceres, vil Danmarks 

eleksport medføre et øget CO 2 -udslip. I dette sidste tilfælde mener miljøorganisationerne, at 

eksport ikke skal være tilladt. Miljø- og Energiministeriet udtaler, at hvis Danmark får en 

vedvarende eksport af el fra de kulfyrede kraftvarmeværker, vil en opfyldelse af Danmarks 

reduktionsforpligtelser kræve, at andre lande medregner en del af den danske CO 2 -emission i 

deres nationale CO 2 -regnskaber. 172 Danmarks korrigeringsproblem forventes at komme på 

171 Notater til en lovreform for elsektoren, dec. 1998 

172 Notater til en lovreform for elsektoren, dec. 1998


dagsordenen på Klimamødet i Bonn i juni 1999, men sandsynligheden for at Danmark får lov til 

at korrigere er ret lille. 

*XQTFCPÂUMCNÂMXQVGTPGÂWFCTDGLFGU! 

Vi har i det ovenståede ud fra aktørernes interesser skildret rammerne for den debat, der kører 

i øjeblikket ifht. et kvotemarked. En del af debatten omhandler, hvordan kvoterne skal 

udarbejdes, herunder om kvoterne skal være "løse" eller "stramme". Med løse mener vi, at 

kvoterne bliver designet til fordel for økonomien og dermed ikke er særligt restriktive. 

Omvendt vil stramme og dermed restriktive kvoter være til miljøets fordel. Centralt i debatten 

står, som beskrevet ovenfor, kraftværkernes eksportmuligheder. 

Debatten skal ses i lyset af, at Danmark har en af verdens mest ambitiøse reduktionsmål på 

CO 2 -området. Finansministeren vil gerne have en model, der gør, at man kan hive så mange 

penge som muligt ud af systemet og ind i statskassen. Finansministeriet er kommet med et 

forslag om at bygge nye elværker, der udelukkende skal producere til eksport, og kræver 

endvidere CO 2 -kvoter til sikring af eleksport. 173 Af dette kan man udlede, at Finansministeriet 

ønsker løse kvoter og ligeledes at lande, der importerer el fra Danmark, skal indregne CO 2 - 

udslippet forbundet med produktionen i Danmark i deres CO 2 -regnskaber. 

Miljøministeren derimod vil helst have en stram kvotemodel, som vil tvinge forbrugerne til at 

aftage en vis mængde vedvarende energi og påpeger, at liberaliseringen af elmarkedet skal gå 

hånd i hånd med Danmarks internationale og nationale målsætninger om CO 2 -reduktion. 

Intet om kvoternes design, herunder om kvoterne skal være løse eller stramme, ligger endnu 

fast pga. den store uenighed, der eksisterer mellem de forskellige interessegrupper og 

ministerier - i Public Choice termer er transaktionsomkostningerne meget høje. Der er således 

lange udsigter til en endelig definition af kvoternes design, og der er fare for, at et optimalt 

resultat ikke vil opnås. Man regner i øjeblikket med, at et forlig om energireformen først 

kommer på plads en gang til foråret. 174 

173 Ugebrevet Mandag Morgen 

174 Ingeniøren, fredag d. 8. jan. 1999


&GVÂITÓPPGÂGNOCTMGF 

Som omtalt i kapitel 4 har regeringen i udspillet om en ny lovreform redegjort for etableringen 

af et parallelt grønt elmarked til CO 2 -kvotemarkedet. Der skal kun indgå el produceret fra VEanlæg 

og i første omgang kun fra det hjemlige marked. 

Det hollandske grønne marked har været med til at fastsætte rammerne i forslaget til modellen 

for et tilsvarende dansk grønt marked. I Holland har der siden 1. januar 1998 fungeret et grønt 

seddelmarked, der i 2001 skal overgå til et grønt certifikatmarked. Indtil videre har der været 

problemer med en svingende pris for producenterne, hvilket har medført usikkerhed for 

nyanlægninger og dermed en stagnering i opførelsen af VE-anlæg. Især vindmøllerne er ikke 

opført i den ønskede hastighed. Disse dårlige erfaringer fra Holland har især fået 

miljøorganisationerne til at stille spørgsmålstegn ved at indføre princippet til Danmark. Miljøog 

Energiministeriet har derfor lavet en redegørelse over hvilke forskelle, der skal være mellem 

den danske og den hollandske model: 

• I Holland er kvoteopfyldelsen frivillig, mens den i Danmark vil blive obligatorisk. 

• I Holland kan den el, der sælges til forbrugerne for en merpris, indgå i at opfylde kvoterne. 

I Danmark vil denne strøm bare blive brugt til, at forbrugerne frivilligt vil kunne aftage 

mere grøn el, end de er forpligtiget til. 

• Danmark vil have en myndighedsudpeget udlicitering af VE-teknologi. Her tænkes nok 

især på biomassehandlingsplanen (jvf. Energi 21). Dette forventes ikke i Holland. 

• De mindre markedsmodnede VE-teknologier får udover anlægsstøtte som i Holland, også i 

Danmark ekstrakvoter, eksempelvis ved at vægte 100 vind-KWh med 150 biomasse-KWh. 

Der er lagt op til, at kundernes minimumskvotekøb skal være hele grundlaget for det grønne 

marked, men derudover skal det også være muligt frivilligt at aftage mere VE-elektricitet, 

således at man som forbruger har mulighed for at købe op til 100% grøn el. 

Distributionsselskaberne vil have ekstraomkostninger ved at skulle levere denne elektricitet til 

de grønne forbrugere, og derfor opkræves en lidt højere pris pr. KWh. Dette ekstra aftag af 

grøn el er påtænkt økologisk tænkende forbrugere, der er villige til at betale en merpris for at 

fremme den vedvarende energi i Danmark. Men ifølge Public Choice teorien vil der være


barrierer for yderligere efterspørgsel/aftage af grøn el i forhold til det, der er fastlagt. 

Betalingsvilligheden hos forbrugerne er svær at bestemme. Hvor meget vil forbrugerne betale 

ekstra ud over den normale elregning for at være med til at nedsætte CO 2 -udslippet 

Derudover forudsættes det ud fra Public Choice, at mange forbrugere vil ”free-ride” ved at 

efterspørge den billigere el produceret på fossile brændsler i stedet for den noget dyrere grønne 

el. På bekostning af de grønne forbrugere vil disse "free- riders" stadig nyde godt af det 

kollektive gode, som en forbedring af miljøet er. 

Â4GVH¿TFKIJGFÂR¾ÂVX¿TUÂCHÂIGPGTCVKQPGTÂQIÂNCPFGIT¿PUGT 

Der er stadig en del diskussion om, hvorvidt drivhuseffekten er et reelt problem. Da 

drivhuseffekten således er en uhåndgribelig størrelse, er det svært at forholde sig til den. Vi har 

i Danmark strengt taget tre muligheder mht. vort energiforbrug: Vi kan bruge løs af den fossile 

brændsel og fortsætte med at udlede CO 2 til atmosfæren, vi kan også satse på alternativ energi 

uden udledning af CO 2 , og endelig kan vi reducere vort forbrug af energi. Vælger vi den første 

mulighed, vælger vi samtidig at overlade følgende generationer til en usikker fremtid. Er det 

muligt for mennesket at sætte sig ud over sine egne umiddelbare behov og tænke retfærdighed, 

ikke bare på tværs af generationer, men også på tværs af landegrænser 175 

4GVH¿TFKIJGFÂR¾ÂVX¿TUÂCHÂIGPGTCVKQPGT 

Selvom vi endnu ikke er helt sikre på konsekvenserne af CO 2 -udledningen, må vi alligevel på 

nuværende tidspunkt tage stilling til, hvilken strategi vi vil vælge. De beslutninger, vi tager i 

dag, vil have stor indflydelse på kommende generationer. Da tilstedeværelsen af mere CO 2 i 

atmosfæren ikke er direkte mærkbar i vores hverdag, er det et miljøproblem af mere 

følelsesmæssig karakter. Spørgsmålet er, NDQ vi lide den tanke, at CO 2 -indholdet i atmosfæren 

er stigende pga. menneskelig aktivitet, og at der således er en risiko for at forringe fremtidige 

generationers velfærd Ved at begrænse CO 2 -udledningen påtager vi os en del af ansvaret for 

vore handlinger og giver de fremtidige generationer en chance for at opleve en god 

miljøtilstand. 

175 Arler, Kompendium i Humaniora, Miljølære 1998


Ovenstående taler til vores samvittighed. Hvor meget er vi villige til at undvære, så andre også 

kan få det godt Dette leder os hen til en anden problematik, nemlig retfærdigheden på tværs af 

landegrænser. Hvor meget er vi i Danmark villige til at skære ned på vort energiforbrug for at 

forbedre den globale miljøtilstand 

4GVH¿TFKIJGFÂR¾ÂVX¿TUÂCHÂNCPFGIT¿PUGT 

Da drivhuseffekten går på tværs af landegrænser, vil det være væsentligt at se på, hvordan 

fordelene ved en høj produktion og ulemper ved at skulle reducere CO 2 , skal fordeles mellem 

nationerne. Det har indtil videre været I-landene, der har været storforbrugere af el og dermed 

de største udledere af CO 2 . Men nu ses en stigning i forbruget i U-landene. Hvordan kan vi 

fordele ulemper og fordele på tværs af landegrænser Det er nogle af de ting, der diskuteres i 

den offentlige debat, og som man bliver nødt til at forholde sig til i.fht. et globalt kvotemarked, 

som Kyoto-aftalen foreskriver. 176 

I den forbindelse diskuterer man, hvordan mængden af CO 2 -kvoter skal fordeles retfærdigt. 

Skal de fordeles efter den historiske udledning (grandfathering), vil det medføre mange kvoter 

til I-landene og få til U-landene. Dette vil blot resultere i at opretholde den i forvejen skæve 

fordeling af ressourcer og dermed risikere at hæmme den industrielle udvikling, der så småt er i 

gang i U-landene. Er det fair, at vi, der har forbrugt store mængder energi, nu begrænser U- 

landenes forbrug Vælger man at fordele kvoterne efter befolkningsantaltet, vil det tilføre U- 

landene langt størstedelen af kvoterne. Det vil omvendt kunne få konsekvenser for f.eks. 

Danmarks industri og et deraf følgende tab af valutaindtægt. Der er således meget, der skal 

forhandles på plads ved de kommende års miljøtopmøder. Intet ligger fast - der er lang vej 

endnu. 

176 Geertsen 1998


 

-10-.75+10Â1)Â2'452'-6+8'4+0) 

Vores problemstilling var: .DQÃ'DQPDUNÃRSI\OGHÃGHÃQDWLRQDOHÃ&2 PnOV WQLQJHUÃSnÃWURGVÃDI 

HQÃOLEHUDOLVHULQJÃDIÃ HOPDUNHGHW"Ã Til dette mener vi svaret må være, at vi ikke forventer, at 

Danmark på kort sigt vil kunne opfylde de nationale CO 2 -målsætninger i et liberaliseret 

elmarked, i og med det er vanskeligt at nå til enighed om udformningen af et kvotemarked. 

Derimod vil der på længere sigt være gode muligheder for at opnå målsætningerne, hvis der 

etableres et velfungerende CO 2 -kvotemarked med fri konkurrence i det mindste internt i EU. 

*XKNMGÂGHHGMVGTÂJCTÂFGPÂFCPUMGÂGNRTQFWMVKQPÂR¾ÂOKNLÓGV! 

Dette spørgsmål beskrev vi i kapitel 3. De danske kraftværker udsender store mængder CO 2 i 

forbindelse med konverteringen af fossile brændsler til el og varme. Faktisk kommer halvdelen 

af Danmarks samlede CO 2 -udslip fra elsektoren. Derfor er det her, det virkeligt kan betale sig 

at sætte ind, hvis man vil forsøge at opfylde de nationale reduktionsmål. 

Effekterne af den store udledning af CO 2 og andre drivhusgasser synes at være medvirkende til 

global opvarmning. Det er dog umuligt at lave præcise forudsigelser om, hvordan ændringerne 

vil påvirke de forskellige regioner. Det klogeste vil derfor være at handle ud fra 

forsigtighedspricippet og reducere udslippet af drivhusgasser til atmosfæren. Kritikere af disse 

drastiske indgreb sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også er pengene værd at reducere 

CO 2 -udslippet. De mener, at de økonomiske omkostninger er for store set i lyset af, at det er 

særdeles usikkert, hvilke konsekvenser den menneskeskabte forværring af drivhuseffekten vil 

få. 

Luftforurening er et fælles problem, der ikke kan løses af de enkelte lande, men kræver et 

samarbejde på tværs af landene og på tværs af kontinenterne. Mulighederne for at et enkelt 

land vil free-ride, dvs. lade de andre lande gøre en indsats for at alle kan få en renere luft uden 

selv at yde noget, gør det nødvendigt med internationale aftaler og sanktionsmuligheder.


*XCFÂDGV[FGTÂKORNGOGPVGTKPIGPÂCHÂ'7ÉUÂGNOCTMGFUFKTGMVKXÂHQTÂ&CPOCTM! 

Dette behandlede vi i kapitel 4. Danmark skal åbne elsektoren for konkurrence. I første 

omgang vil distributionsselskaberne og 6 store virksomheder med et forbrug på mere end 100 

GWh kunne handle frit. Dette betyder, at den hidtidige monopolstruktur med indbyrdes aftaler 

mellem kraftværkerne og distributionsselskaberne i Danmark brydes, og der bliver konkurrence 

på produktion og salg af el. Dette medfører nye behov for regulering, bl.a. at definere de 

offentlige forpligtelser, herunder miljøbeskyttelse, og fastsætte, hvem der skal varetage disse. 

Derudover oprettes en systemansvarlig virksomhed, der er uafhængig af kommercielle 

interesser. Den systemansvarlige virksomhed skal sikre, at en miljøvenlig elproduktion 

opretholdes og bliver afsat til trods for en liberalisering af elmarkedet. Derudover medførte lov 

nr. 486 ikke de store ændringer for elsektoren. Denne lov var som nævnt blot en overgangslov, 

der i årene op til den endelige implementering 19. feb. 1999 skulle sikre, at der var kontrol med 

udviklingen i den danske elsektor. Den nye energireform kan få en noget større betydning bl.a. 

i forbindelse med CO 2 -kvoternes design og mulighederne for udbygning af vedvarende energi, 

og også i forbindelse med ejerskabet af transmissionsnettet. Netop disse forhold er en vigtig del 

af den igangværende debat, da det har betydning for den fremtidige energipolitik. 

4GUWNVCVGVÂCHÂCMVÓTGPGUÂHQTJCPFNKPIGTÂQOÂGVÂFCPUMÂMXQVGOCTMGF! 

I kapitel 5 diskuterede vi de forskellige aktører. Aktørerne med de økonomiske ministerier, 

elsektoren og industrien på den ene side og miljøministeren og miljøorganisationerne på den 

anden side er meget uenige om, hvor løse eller stramme kvoterne skal være. Vores 

umiddelbare vurdering af sagen er, at de økonomiske forhold vil veje tungest. Vi baserer denne 

vurdering på, at staten (den regulerende aktør) søger at opnå den størst mulige indtjening til 

statskassen og tilvejebringelse af det kollektive gode (reduktion af drivhuseffekten) med så lave 

omkostninger som muligt. Det vil derfor være nærliggende at tro, at resultatet af aktørernes 

forhandlinger vil blive løse og ikke særligt restriktive kvoter. På kort sigt vil miljøet altså blive 

taberen i et liberaliseret elmarked.


-CPÂXGFXCTGPFGÂGPGTIKÂKHÓNIGÂCMVÓTGTPGÂWFD[IIGUÂKÂGVÂHTKVÂOCTMGF! 

Alle aktører er enige om, at der skal tages tiltag til, at vedvarende energi skal støttes, så der 

sker en fortsat udbygning i overensstemmelse med Energi 21. Uden beskyttelse vil VE blive 

presset ud af et liberaliseret elmarked, da el baseret på VE stadigt er dyrere end de traditionelle 

elproduktionsformer. Et parallelt grønt marked kan være et sådant beskyttelsestiltag. 

Miljøorganisationerne er dog negative overfor, at det grønne marked indføres på bekostning af 

de favorable tilskudsordninger til VE-teknologi, der hidtil især har skabt den store interesse for 

at rejse privatejede vindmøller i Danmark. Ved indførelsen af et grønt marked i Danmark 

forventes det ikke, at der vil være nok af hinanden uafhængige udbydere, og dermed vil der 

ikke være fri konkurrence på markedet. Det synes derfor næsten uundgåeligt, at opførelsen af 

ny vindkraft om ikke standses, så i hvert fald bremses. På længere sigt vil et integreret marked i 

EU med grøn el måske kunne danne et solidt grundlag for en industriel VE-udbygning. Dog 

synes private ejere ikke at ville have samme økonomiske incitamenter til at etablere nye møller, 

med mindre de organiserer sig i selskaber, der er istand til at tage konkurrencen op med de 

større VE-virksomheder. 

)KXGTÂFGVÂOGPKPIÂCVÂCPXGPFGÂGVÂ%1MXQVGOCTMGF! 

Omsættelige kvoter har på det seneste været meget omdiskuterede, fordi mange nok opfatter 

ren luft og rent vand som lidt af en grundlæggende menneskerettighed, hvis tilvejebringelse 

ikke burde overlades til de frie markedskræfter og dermed risikoen for, at de miljømæssige mål 

ikke kan opnås. Vælger man dog at se de politiske realiteter i øjnene og betragte rettigheder, 

som noget der udvikles over tid, kan de omsættelige kvoter (forureningstilladelser) tolkes som 

en indskærpelse af offentlighedens ret til ren luft og rent vand. Teoretisk set er fordelene ved at 

bruge omsættelige kvoter, at forureningsbekæmpelsen kommer til at foregå der, hvor det er 

billigst, beslutningerne decentraliseres og der skabes et vedvarende incitament til at udvikle og 

anvende mindre forurenende produktionsteknikker. Det er dog ikke altid, at det i praksis 

kommer til at fungere lige så optimalt som i teorien. 

2GTURGMVKXGTKPI 

Kritikere af liberaliseringen forestiller sig et skrækscenarie, hvor de store europæiske 

elselskaber slutter sig sammen og opkøber hele den danske elsektor og danner


monopolvirksomheder. Det kunne få konsekvenser i.fht. gennemførelse af en dansk energi- og 

miljøpolitik og dermed vanskeliggøre opfyldelsen af de nationale målsætninger. Et sådan 

scenarie virker ikke helt usandsynligt, da det tyske elselskab Preussen Elektra allerede har 

udvist interesse for det danske elmarked. Det danske elmarked har allerede reageret på dette 

ved at enkelte mindre distributionsselskaber er fussioneret for bedre kunne beskytte sig mod 

udenlandsk opkøb. Vi tror ikke, at faren for at hele det danske elmarked vil blive opkøbt af 

udenlandske konkurrenter er reel. Dog vil der nok blive tale om enkelte opkøb, men ikke af 

den størrelsesorden, som nogle kritikere gerne vil have os til at tro. Under alle omstændigheder 

vil det blive spændende at følge med i udviklingen og se, om det virkeligt skulle gå så galt. 

Et andet interessant spørgsmål er, hvornår drivhuseffekten vil blive taget alvorligt Det 

forgangne års miljødebat har været præget af Bjørn Lomborg, der med sin meget 

kontroversielle bog "Verdens sande tilstand" virkelig har formået at sætte gang i debatten. 

Lomborg sætter bl.a. spørgsmålstegn ved betydningen af den menneskeskabte forværring af 

drivhuseffekten, og dermed hvor mange penge vi skal bruge på at reducere vort CO 2 -udslip, 

når vi alligevel ikke kender konsekvenserne af drivhuseffekten. Skal vi holde fast i 

forsigtighedsprincippet, eller skal vi først gøre noget ved problemerne, når vi står ansigt til 

ansigt med dem I øjeblikket kunne det tyde på, at Lomborgs argumenter vinder terræn i kraft 

af, at der hersker så stor uenighed om, hvor meget man skal gøre for at opnå CO 2 - 

målsætningerne. Vi frygter, at drivhuseffekten først vil blive taget alvorligt, når der er 

håndfaste beviser for konsekvenserne, og når det er for sent. 

Det tog Kommissionen og medlemslandene 7 år at blive enige om elmarkedsdirektivets 

endelige udformning, og udsigterne til at en ny dansk energireform vil ligge klar til februar, 

hvor direktivet skal implementeres, er ret usikre pga. de vanskelige forhandlinger. Om nogle år 

skal det indre energimarked med 100% markedsåbning diskuteres endeligt på plads i EU. I den 

forbindelse er det nærliggende at tro, at der igen vil åbnes op for meget modsatrettede 

interesser, og at forhandlingerne vil blive langvarige og vedtagelsen derfor få lange udsigter. 

Sandsynligheden for, at nogle af de østeuropæiske lande på det tidspunkt vil have opnået 

medlemskab af EU er tilstede. Dermed vil der ikke som nu bare være 15 lande, men op til 21 

lande, som skal nå til enighed.


Det er først, når alle lande, dels på EU og på internationalt plan, inddrages i et fælles 

kvotemarked, at et sådant bliver effektivt og bæredygtigt. Men spørgsmålet i forbindelse med 

udformningen af omsætteligt CO 2 -kvotemarked er, om der vil komme noget konstruktivt ud af 

et kompromis mellem så mange forskellige lande, i så forskellige økonomiske situationer og 

med så forskellige miljø- og energipolitiske traditioner Derfor synes vi, det vil blive 

spændende at følge slagets gang og se, om det bliver muligt at forene økonomi og økologi i et 

fremtidigt CO 2 -kvotemarked!


 

4'('4'0%'4 

Andersen Svein S. & Kjell A. Eliassen (eds.) (1993): 0DNLQJÃSROLF\ÃLQÃ(XURSH 

7KHÃ(XURSHLILFDWLRQÃRIÃ1DWLRQDOÃ3ROLF\PDNLQJ Sage, London 

Bakka, Jørgen Frode & Egil Fivelsdal (1993): 2UJDQLVDWLRQVWHRULÃHandelshøjskolens forlag, 

København 

Begg, David, Stanley Fischer & Rudiger Dornbusch (1994): (FRQRPLFVÃMcGraw-Hill Book 

Company, London 

Beukel, Erik (1994): 2]RQKXOÃRJÃGULYKXVHIIHNWÃ*OREDOÃPLOM¡EHVN\WWHOVHÃVRPÃNROOHNWLYW 

JRGHÃLÃLQWHUQDWLRQDOÃSROLWLN Narayana Press, London. 

Beretning fra Kommissionen til Rådet og europaparlamentet (April 1998): ³/LEHUDOLVHULQJÃDI 

HQHUJLPDUNHGHUQHÃ'HQÃDNWXHOOHÃVLWXDWLRQ³ 

Blangstrup, Chr. (1919): 6DOPRQVHQVÃ.RQYHUVDWLRQVOHNVLNRQÃELQGÃ9,,, Kbh. 

Buzan, Barry (1991):Ã3HRSOHÃ6WDWHÃDQGÃ)HDU Harvester Wheatsheaf, New York 

Christensen, Jørgen & Peter Christensen (1992): )RUYDOWQLQJÃRJÃRPJLYHOVHU Systime, Viborg. 

Dansk Industri (1998): 0HUHÃHQHUJLÃRJÃPLOM¡ÃIRUÃSHQJHQH Dansk Industri. 

DEF (Danske Elværkers Forening) (16. sep. 1997): '()VÃEDVLVQRWDWÃ.RQNXUUHQFHÃSnÃGHW 

GDQVNHÃHOPDUNHGÃÃ'()VÃKROGQLQJHUÃWLOÃIUHPWLGHQVÃHOPDUNHG El & Energi okt. 1997. 

Det Økologiske Råd (1998): (QHUJLSROLWLNÃWLOÃVDOJ" 

Det Økologiske Råd (1998): (QHUJLGHEDWÃ(QHUJLUHIRUPÃPHGÃYLVLRQ" Kbh. dec. 1998 

Dunleavy, Patrick & Brendan O'Leary (1987): 7KHRULHVÃRIÃWKHÃ6WDWH The Macmillan Press, 

London. 

ElforsyningslovenÃORYÃQUÃ af 12. juni 1996. 

Energimiljørådet (1998): +YRUÃJnUÃHOVHNWRUHQÃKHQÃÃQnUÃGHQÃEOLYHUÃOLEHUDOLVHUHW" 

Energimiljørådet 

Energistyrelsen (feb. 1996): 'HQÃLQWHUQDWLRQDOHÃXGYLNOLQJÃSnÃHQHUJLRPUnGHW 

Energistyrelsen. (1997): 6 UQXPPHUÃ(QHUJLUHIRUPHQ. Energinyt nr. 5. 

Energistyrelsen (sep. 1998): (QHUJLVWDWLVWLNÃ 

Europaparlamentets og Rådets GLUHNWLYÃ()ÃDIÃÃGHFÃ om fælles regler for det 

indre marked for elektricitet. 

Fenger, Jes (1992): 'ULYKXVHIIHNWHQÃÃWHRULÃRJÃYLUNHOLJKHGÃLÃ'ULYKXVHIIHNWÃRJ 

NOLPD QGULQJHUÃÃKYDGÃNDQÃGHWÃEHW\GHÃIRUÃ'DQPDUN" Miljøministeriet. 

Fibiger, Michael (1998): .RQNXUUHQFHÃLÃHQHUJLVHNWRUHQ Konkurrencestryelsen.


Frich, Povl (1997): 1DWXUOLJHÃRJÃPHQQHVNHVNDEWHÃNOLPD QGULQJHUÃÃKYRUÃVnUEDUHÃHUÃYLÃL 

'DQPDUN" Vejret, 70, februar 1997, side 29-37 

Georg, Susanne (1993): 1nUÃO¡VQLQJHQÃEOLYHUÃSUREOHPHW Samfundslitteratur, Frederiksberg 

Holbech, Jens Dybkjær (1998): 1RWHUÃWLOÃ0LOM¡O UH Århus Universitet. 

Holm, Jesper, Bente Kjærgård & Kaare Pedersen (red.) (1997): 0LOM¡UHJXOHULQJ Roskilde 

Universitetsforlag, Frederiksberg 

+RYHGHOHPHQWHUQHÃLÃGHQÃQ\HÃHQHUJLORY Miljø- og energiministeriet (august 1998). 

+RYHGHOHPHQWHUQHÃLÃHQÃORYUHIRUPÃIRUÃHOVHNWRUHQ Miljø- og energiministeriet (november 

1998). 

,QJHQL¡UHQ fredag den 8. januar 1999. 

Ingenørforeningen i Danmark (1998): /LEHUDOLVHULQJHQÃDIÃHOVHNWRUHQÃÃ(UKYHUVÃRJ 

PLOM¡SROLWLVNHÃNRQVHNYHQVHU IDA. 

Jensen, C. B. & Paludan-Müller, P. & Wilhelmsen, J. (1997): ‘NRORJLÃRJÃQDWXUIRUYDOWQLQJ 

Nucleus, Århus 

Jensen, S. J. K. (1998): $WPRVSKHULFÃ&KHPLVWU\Ã,VVXHVÃ3HUWDLQLQJÃWRÃDQWKURSRJHQLF 

SROOXWLRQ Dept. of Chemistry, Aarhus University. 

Jespersen, Jesper (1998): 0LOM¡¡NRQRPL Jurist og Økonomiforbundets Forlag, Kbh 

Jørgensen, Anne Mette K. (1992): *OREDOHÃYDQGVWDQGVVWLJQLQJHUÃLÃ'ULYKXVHIIHNWÃRJ 

NOLPD QGULQJHUÃÃKYDGÃNDQÃGHWÃEHW\GHÃIRUÃ'DQPDUN" Miljøministeriet. 

.DUQRYÃ(1997) - om elforsyningsloven. 

Kelstrup, Morten (1993): () VÃSROLWLVNHÃV\VWHP Politica 1993/3 

Kowalok, Michael E.(1993): &RPPRQÃ7KUHDGVÃ5HVHDUFKÃ/HVVRQVÃIURPÃ$FLGÃ5DLQÃ2]RQH 

'HSOHWLRQÃDQGÃ*OREDOÃ:DUPLQJ Environment, 35:6. 

Kristoffersen, Hans-Erik (1998). 'HQÃKROODQGVNHÃPRGHOÃÃHWÃJU¡QWÃNRQNXUUHQFHPDUNHG 

El & Energi nr.5 1998 

Kristoffersen, Hans-Erik (økonom, DEF): Telefoninterview 11. jan. 1999 

Larsen, Ulrik (1998): 0HQQHVNHVNDEWÃGULYKXVHIIHNW Politikken 2. februar 1998 

Midtkraft. 6WXGVWUXSY UNHW Midtkraft. 

Mikkelsen, Naja (1992): .OLPDYDULDWLRQHUÃLÃIRUWLGHQÃLÃ'ULYKXVHIIHNWÃRJÃNOLPD QGULQJHUÃ 

KYDGÃNDQÃGHWÃEHW\GHÃIRUÃ'DQPDUN" Miljøministeriet. 

Miljøbeskyttelsesloven af 1997. 

Miljøministeriet, Miljøstyrelsen (1989): 2]RQODJHWÃÉÃGULYKXVHIIHNWHQ 

Miljø- og Energiministeriet (okt. 1996): Miljø- og Energiministeriet 1971-96: 8QGIDQJHOVH 

XGYLNOLQJÃRJÃXGEOLN 

Miljø- og Energiministeriet (juni 1996): (QHUJLÃÃÃ5HJHULQJHQVÃHQHUJLKDQGOLQJVSODQ 

Moe, Mogens (1986): 5HJHOVW\ULQJÃÃ5HDOLWHWÃHOOHUÃ5LWXDO" Nordisk Administrativt Tidsskrift.


Moe, Mogens (1995): (QYLURQPHQWDOÃ$GPLQLVWDWLRQÃLQÃ'HQPDUN Environmental Newa no. 

17. Miljøstyrelsen København. 

Mueller, D.C (1989): 3XEOLFÃ&KRLFH Cambridge University Press, Cambridge 

Nielsen, Jørgen Steen (1989): /XIWPLOM¡HW Danmarks Naturfredningsforening 

Nielsen, Per Kim (1991): 6\UHUHJQ i Luftforurening, Industriens Forlag. 

1RWDWHUÃWLOÃHQÃORYUHIRUPÃIRUÃHOVHNWRUHQ Miljø- og energiministeriet (november 1998). 

Povelsen, Jens Cheminitz (1998): 'HQÃYDUPHÃHQHUJLUHIRUPÃ0LOM¡KHQV\QÃJnUÃIRUXGÃIRUÃIULH 

PDUNHGVNU IWHU Radikal Politik, 21. oktober 1998 

Rapport fra FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), 1992. 

SEK og OVE (Samvirkende Energi- og Miljøkontorer og Organisationen for Vedvarende 

Energi) (1998): 9HGYDUHQGHÃ(QHUJLÃÉÃ0LOM¡Ã Århus juni 1998 

SEK og OVE (Samvirkende Energi- og Miljøkontorer og Organisationen for Vedvarende 

Energi) (1998): 9HGYDUHQGHÃ(QHUJLÃÉÃ0LOM¡Ã Århus okt. 1998 

Self, Peter (1993): *RYHUQPHQWÃE\ÃWKHÃPDUNHW" The Macmillan Press LTD, London 

Svendsen, Gert Tinggaard (1994):&2 Ã7D[DWLRQÃLQÃWKHÃ(8 Handelshøjskolen i Århus. 

Svendsen, Gert Tinggaard (1998): 3XEOLFÃ&KRLFHÃDQGÃ(QYLURQPHQWDOÃ5HJXODWLRQ Edward 

Elgar Publishing Limited, UK 

Trong, Maj Dang & Jette Thorbjørn Jensen (1991): 3ULVV WWHOVHÃDIÃPLOM¡HW Aalborg 

Universitetsforlag, Aalborg 

Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 31, 14. sep. 1998 

Wallace, Helen & William Wallace (1996): 3ROLF\PDNLQJÃLQÃWKHÃ(XURSHDQÃ8QLRQ Oxford 

University Press, Oxford

Regulering af CO2-udledning i et liberaliseret elmarked - Centre for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?