Certificeringsvurdering - Rainforest Alliance

Certified by: 

SmartWood Headquarters 

65 Millet St. Suite 201 

Richmond, VT 05477 USA 

Tel: 802-434-5491 

Fax: 802-434-3116 

www.smartwood.org 

Contact person: Jon Jickling 

jjickling@smartwood.org 

Certification Assessment 

Performed by: 

SmartWood Regional Office 

NEPCon 

Odensegade 4b 

8000 Århus, Denmark 

Tel: +45 86180866 

Fax: +45 86181012 

Contact person: Peter Feilberg 

Email: pf@nepcon.net 

ACCREDITED 

FSC-SECR-0013 

© 1996 Forest Stewardship Council A.C. 

FM-02 Sept 2004 

Skov 

Certificeringsvurdering 

Rapporten omfatter: 

Nordjyllands Amts Skove 

i 

Ålborg, Danmark 

Rapport afsluttet: December 2004 

Dato for FSC evaluering: November 24-25, 2004 

FSC evalueringshold: Peter Feilberg 

Søren Ring Ibsen 

Peter K Kristensen 

Certifikat udstedt: January 31, 2005 

Certificeringskode: SW-FM/COC-1416 

Skovejerkontakt: Jørgen Ussing, 

Addresse: Nordjyllands Amt 

Niels Bohrsvej 30 

9220 Aalborg Ø 

Danmark

INTRODUKTION 

Denne rapport præsenterer resultaterne af en uafhængig certificeringsevaluering, som er gennemført 

af et certificeringshold af eksperter, der repræsenterede Rainforest Alliance’s SmartWood Program. 

Formålet med evalueringen var at vurdere forvaltningen af Nordjyllands Amts Skove mod de 

principper for økologisk, økonomisk og social bæredygtighed, som er udviklet af Forest 

Stewardship Council. 

Rapporten indeholder fire hovedafsnit samt en række bilag. Hele rapporten samt bilag I og II vil 

blive offentligt tilgængeligt materiale om ejendommene, som SmartWood eller Forest Stewardship 

Council (FSC) frit kan fremsende til interesserede. De øvrige bilag er fortrolige, og vil udelukkende 

blive gennemset af autoriseret SmartWood og FSC personale, samt reviewers som er bundet af en 

fortrolighedsaftale. 

Formålet med SmartWood programmet er at sikre anerkendelse af ansvarlig driftspraksis gennem 

uafhængig evaluering og certificering af skovdriften. Skovejendomme, som opnår SmartWood 

certificering kan anvende SmartWood’s og FSC’s varemærker i forbindelse med PR og 

markedsføring. 

SmartWood Program FM-02 Page 2 of 22

1. CERTIFIKATETS GYLDIGHEDSOMRÅDER 

1.1. Certifikatets gyldighedsområder 

Certifikatet omfatter skove der ejes af Nordjyllands Amt i følgende områder: 

• Grønning Sande Plantage 

• Plovmandshøj Plantage 

• Jelne Plantage 

• Myrhøj Plantage 

• Illeris Plantage 

• Rotholmen Plantage 

• Herregården Hessel 

Andre skovklædte områder og naturarealer, der ejes af amtet, er ikke omfattet af certifikatet. 

Certifikatet omfatter hugst og salg af vedprodukter, især mindre kævler, brændetræ og træflis 

samt mos til dekorationsformål. Endvidere foregår der kommerciel jagt i skovene. 

Bilag II og III giver mere detaljeret information om ejendommene. 

1.2. Arealer der er undtaget fra certifikatets gyldighedsområde 

Det skovklædte område Hammer Bakker er ikke omfattet af certifikatet. Dette område er 

geografisk placeret langt fra de øvrige, og forvaltes af en anden enhed i amtet. De grundlæggende 

forvaltningsprincipper er dog de samme, 


2. EVALUERINGSPROCESSEN 

2.1. Anvendte retningslinier 

De danske FSC-retningslinier (udkast nr. 15 ) er anvendt under evalueringen. Retningslinierne var 

udviklet af den FSC-godkendte danske FSC arbejdsgruppe og sendt til godkendelse hos FSC på 

tidspunktet for evalueringen. Retningslinierne kan ses på http://www.fsc.dk. 

2.2. Evalueringsholdet 

Lead Assessor Peter Feilberg (NEPCon, Århus, Denmark). 

Peter Feilberg er forstkandidat og har arbejdet med certificering siden1994. Han har tidligere 

været koordinator af den danske FSC arbejdsgruppe. Endvidere er Peter Feilberg NEPCon’s 

FSC-delegerede, dvs. institutionelt medlem af FSC. Peter Feilberg er direktør for NEPCon og 

har været overordnet ansvarlig for at koordinere NEPCon’s FSC-aktiviteter siden NEPCon i 

1999 etablerede sit samarbejde med SmartWood. Peter Feilberg har gennemført SmartWood’s 

lead assessor kurser i Skovcertificering såvel som Chain of Custody certificering, og han har 

deltaget i over 15 skovdriftsevalueringer samt mere end 30 Chain of Custody evalueringer. 

Assessor Søren Ring Ibsen (uafhængig konsulent). 

Søren Ring Ibsen er biolog med speciale i skovøkologi. Han har været koordinator af WWF’s 

Skov- og Handelsnetværk samt FSC-delegeret for WWF-Danmark siden 2001. Søren Ring 

Ibsen har arbejdet med skov siden 1992, bl.a. som FSC kontaktperson, sekretær for den danske 

FSC-arbejdsgruppe og medlem af FSC-Danmarks bestyrelse, konsulent for Naturrådet vedr. 

EU’s Habitatdirektiv samt researcher på EU Habitatdirektivet for Skov- og Naturstyrelsen. 

Søren Ring Ibsen er tidligere formand, bestyrelsesmedlem, samt talsmand vedr. skovpolitik i 

miljøorganisationen Nepenthes. Han har deltaget i missioner til FSC-certirficerede skove i 

Malaysia og Brasilien. Det er første gang, Søren Ring Ibsen deltager i en FSC 

skovdriftsevaluering. 

Assesor Peter K. Kristensen (FSC-Danmark). 

Peter Kristensen er forstkandidat med speciale I skovcertificering. Han er koordinator af den 

danske FSC. Endvidere er Peter Kristensen dansk kontaktperson for FSC-International og FSCnomineret 

agent. Peter Kristensen har tidligere deltaget i 3 skovdriftsevalueringer og 1 CoCevaluering. 

2.3. Ekstern evaluering af rapport 

Ekstern evaluering af certificeringsrapporten blev varetaget af en biolog, som i flere år 

har spillet en nøglerolle i en dansk NGO med fokus på bæredygtig skovdrift. Personen er 

i øjeblikket ansat som amtsbiolog. 

2.4. Program for Assessment (inkl. pre-assessment og dialog med interessenter) 

Dato Sted* 

Aktiviteter 

23.11.2004 NEPCon’s kontor i Århus Telefoninterview med interessenter 

Planlægning af skovdriftsevaluering 


24.11.2004 Feltbesøg: 

Jelne 

Rotholmen 

Grønning Sande 

Plovmandshøj 

25.11.2004 Nordjyllands Amt, besøg på 

kontorer 

Gennemgang af dokumenter 

Felbesøg aflagt i udvalgte bevoksninger. 

Interview med medarbejdere 

Gennemgang af dokumenter 

Dialog med interessegrupper/interessenter 

26.11.2004 NEPCon’s kontor Udarbejdelse af rapport 

Antal mandedage anvendt til evalueringen: 9 

= number of assessors participating 3 times total number of days spent for the audit (including pre-assessment activities) 3 

* Detail on sites visited provided in Appendix x. 

2.5. Evalueringsstrategi 

På grund af det relativt lille samlede areal var det ikke muligt at besøge et stort antal områder. 

Evaueringsholdet lagde i stedet vægt på at inspicere så mange forskellige skovdriftsaktiviteter som muligt 

for at få et godt billede af skovdriftspraksis. De besøgte områderne blev delvist udvalgt af 

evalueringsholdet, delvist af Nordjyllands Amt. I alt aflagdes feltbesøg på 17 steder i 4 forskellige 

skovområder. 

Liste over forvaltningsaspekter gennemgået af evalueringsholdet: 

Feltbesøg 

Feltbesøg 

Vejkonstruktion 0 Ulovlig beboelse 0 

Jordskader 0 Broer o.lign. 0 

Værksted 0 Opbevaring af kemikalier 0 

Planteskole 0 Vådområder 1 

Planlagt hugstområde 0 Stejl skrænt/erosion 0 

Område med aktiv hugst 1 Afvandingområde 0 

Afsluttet skovning 0 Plantning 0 

Jordbearbejdning 0 Såning 0 

Plantning 2 Ukrudtsbekæmpelse 0 

Fældning v/ skovningsmaskine 3 Naturlig foryngelse 16 

Fældning v/skovarbejder 0 Truet/sjælden art 0 

Udkørsel/udslæbning 0 Naturforvaltning 0 

Renafdrift 0 Naturreservat 0 

Skærmstilling 0 Nøglebiotop 0 

Selektiv hugst 14 Specielt forvaltningsområde 4 

Sanitetshugst 0 Historisk område 0 

Tidlig tynding 0 Rekreativt område 1 

Kommerciel tynding 4 Bufferzone 2 

Tømmerlejr 0 Lokalsamfund 0 


2.6. Dialog med interessenter 

Der var tre formål med dialogen med interessenter: 

1) At sikre, at offentligheden er klar over og informeret om evalueringsprocessen og 

formålet med den; 

2) At hjælpe felt asssessment holdet med at identificere eventuelle problemområder; 

3) At give publikum og muligheder for at publikum provide diverse opportunities for the 

public to discuss and act upon the findings of the assessment. 

En måned før evalueringen fandt sted, blev interessenter informeret om den på følgende måder: 

• Information om evalueringen blev gjort tilgængelig på NEPCon’s and SmartWood’s 

hjemmesider. 

• Information om evalueringen blev udsendt til NEPCon’s danske og engelske nyhedsliste – 

med ca. 300 abonnenter. 

• Information om evalueringen blev sendt direkte til medlemmer og observatører i den 

danske FSC-arbejdsgruppe. 

Under evalueringen blev flere interessenter interviewet af evalueringsholdet: Lokale og nationale 

miljøorganisationer, jagtforeninger, en fagforening, repræsentanter for Skov-og Naturstyrelsen 

samt skoventreprenører. 

Processen med at involvere og høre interesserenter er ikke slut med feltbesøgene eller for den 

sags skyld med udstedelsen af et certifikat. SmartWood byder til enhver tid kommentarer om 

certificerede ejendomme velkommen. Kommentarer danner ofte grundlag for feltbesøg. 

Interessent kategori 

(NGO, offentlig myndighed, lokal 

borger, entreprenør osv.) 

Informerede 

interessenter (#) 

Miljøorganisationer 4 2 

Skovmyndigheder 1 1 

Fagforeninger 3 1 

Jagtforeninger 3 2 

Mosindsamlere 1 1 

Skoventreprenør 1 1 

Interessenter der er 

blevet konsulteret eller 

som har givet respons 

(#) 


3. EVALUERINGENS RESULTATER OG OBSERVATIONER 

3.1. Interessenternes kommentarer 

Interesseorganisationer og andre blev kontakted i forbindelse med evalueringen. Dialogen med 

interessenter blev organiseret på en måde, der gav deltagerne lejlighed til at kommentere på en 

række generelle interesseområder baseret på evalueringskriterierne. Tabellen nedenfor er en 

oversigt over de områder, som evalueringsholdet identificerede, sammen med en kort. 

FSC Princip Interessent kommentar SmartWood’s respons 

P1: Overholdelse 

af Lovgivning og 

FSC’s Principper 

P2: Ejerskab, 

Brugsrettigheder 

og Ansvar 

P3: Oprindelige 

Folks Rettigheder 

P4: Relationer til 

Lokalsamfundet og 

Arbejdstageres 

Rettigheder 

P5: Udbytte fra 

Skoven 

P6: Miljømæssig 

Påvirkning 

Lokale skovmyndigheder informerede 

evalueringsholdet om, at udlæg af urørt 

skov ville være i modstrid med 

Skovloven og kræve dispensation fra 

loven. 

Ingen kommentarer 

Irrelevant i Danmark 

Jagtforening: Meget tilfreds med 

relationerne til NJA. Komunikationen 

med NJA opleves som effektiv og 

fornuftig. 

Fagforening : Meget tilfreds med 

relationerne til NJA. 

Ingen kommentarer 

Miljøorganisation: Yngleområder for 

store rovfugle er i konflikt med visse 

udendørs aktiviteter. Organisationen ser 

gerne flere uforstyrrede områder. 

Miljøorganisation: For få blandede 

bevoksninger. Hugstniveau’et er for lavt i 

visse bevoksninger. 

Miljøorganisation: Medarbejderne er 

ikke altid bevidste nok om værdifulde 

træer såsom vigtige redetræer, døde hule 

træer og vindfælder. 

Evalueringsholdet efterprøvede disse 

oplysninger hos Skov- og Naturstyrelsen. 

Ifølge styrelsen ville urørt skov som 

foreslået af Nordjyllands Amt ikke kræve 

dispensation fra skovloven. 

Respons unødvendig. 

Respons unødvendig. 

The area planned to be set aside as non 

intervention forest exceed the FSC 

requirement. Furthermore, the FMU are 

trying to channel outdoor activities along 

specific trails in the forest. 

Den nye driftsplan, som vil blive 

implementeret de kommende år, foreskriver 

øgning af arealet med blandskov og et mere 

intensivt hugstniveau. 

På grund af dens relativt unge alder har 

skoven en meget lille mængde af værdifuldt 

dødt træ. Interviewede medarbejdere var 

opmærksomme på den biologiske værdi af 

dødt ved. Skovarbejdere var dog ikke 

velinformerede om FSC’s krav, og 

SmartWood/NEPCon har krævet bedre 


P7: Driftsplan Ingen kommentarer 

P8: Overvågning Ingen kommentarer 

og Evaluering 

P9: Bevarelse af Ikke relevant 

Skov af Høj 

BevaringsVærdi 

P10 - Plantager Ikke relevant 

3.2. Væsentlige styrker og svagheder 

instruktion/oplæring. 

Princip Styrker Svagheder 

P1: Overholdelse 

af Lovgivning og 

FSC’s Principper 

P2: Ejerskab, 

Brugsrettigheder 

og Ansvar 

P3: Oprindelige 

Folks Rettigheder 

P4: Relationer til 

Lokalsamfundet og 

Arbejdstageres 

Rettigheder 

P5: Udbytte fra 

Skoven 

P6: Miljømæssig 

Påvirkning 

• Godt kendskab til lovgivningen. 

• God overholdelse af lovgivningen. 

• Lille grad af uautoriseret anvendelse 

af skoven. 

• Stærkt engagement i FSC. 

• Langtidsrettigheder til anvendelse af 

arealet. 

• Juridiske og hævdvundne rettigheder 

til anvendelse er skoven er sikret. 

• Ingen konflikter. 

Irrelevant Irrelevant 

• Lokale ansatte. 

• Omfattende uddannelsesplan. 

• Sundheds- og sikkerhedsregler 

overholdes. 

• Der arbejdes systematisk med 

sundheds- og sikkerhedsaspekter. 

• Kollektivaftale. 

• Arbejdstageres rettigheder 

respekteres. 

• Historiske monumenter godt sikrede. 

• Der er etableret faciliteter for 

skovgæster. 

• Dialog med interessenter om driften. 

• Arbejdstagere involveres i arbejdets 

tilrettelæggelse. 

• Bredt udvalg af anvendte træarter. 

• Produkter sælges til det lokale 

marked. 

• Intet affald eller skade på 

tilbageværende træer. 

• Det overvejes at producere ikketømmer 

produkter. 

• Gennemført naturværdibedømmelse. 

• Valg af lokalitetstilpassede 

skovudviklingstyper. 

• FSC’s krav indgår ikke i aftaler med 

entreprenører 

• Skovarbejdere er kun ansat en del af 

året. 

• Mulighederne for at sikre yderligere 

beskæftigelse i skoven om vinteren er 

ikke evalueret. 

• Der er ikke udarbejdet risikovurdering 

vedr. faciliteter forskovgæsterne 

• Økonomiplan mangler. 

• Alternative sortimenter og 

hugstmetoder er ikke systematisk 

analyseret. 

• Det er ikke let at sammenstille og skabe 

overblik over data vedr. hugstvolumen. 

• Skovdriftsplanen indeholder ingen 

tiltag til at håndtere forstyrrende 

friluftsaktiviteter. 


• Konvertering af plantager til 

naturnære skove. 

• Lille negativ miljøpåvirkning. 

• Velbegrundet udpegning af urørt 

skov. 

• Et stort areal forvaltes primært med 

henblik på biodiversitet. 

• Jagt og mosindsamling reguleres af 

aftaler. 

• Naturlig foryngelse anvendes I vid 

udstrækning. 

• Ringe beskadigelse af jordbunden. 

• Erosion ikke observeret. 

• Pesticider anvendes ikke. 

• Gødskning anvendes ikke. 

• Biological control agents not used. 

• Genetisk modificerede organismer 

(GMO’er) anvendes ikke. 

• Kun eksotisker arter med velkendte 

egenskaber vil blive anvendt. 

• Øget andel af hjemmehørende arter. 

• Ingen konverteringer til anden 

anvendelse. 

P7: Driftsplan • Ny driftsplan. 

• Tidsfristen for revision af 

driftsplanen er overholdt. . 

• Veludbygget uddannelsesprogram. 

• Driftsplanen vil være offentligt 

tilgængelig. 

• Resumé af driftsformål og – 

principper tilgængeligt på amtets 

P8: Overvågning 

og Evaluering 

P9: Bevarelse af 

Skov af Høj 

BevaringsVærdi 

hjemmeside. 

• Der er gennemført 

naturværdibedømmelse. 

• Der forefindes en bevoksningsliste. 

• Der er en plan for opdatering af 

bevoksningslisten. 

• Hugst/udbytte af skovprodukter 

registeres. 

• Der mangler procedurer til udpegning 

af biodiversitetstræer 

• Skovarbejdere og entreprenører er ikke 

klar over FSC’s krav. 

• Tyndingshugst kan anvendes til at 

skabe en mere varieret 

bevoksningsstruktur. 

• Snævert valg af skovudviklingstyper. 

• FSC’s krav til maskineri indgår ikke i 

aftaler med underleverandører. 

• Kasser efterladt i skoven af 

mosindsamlere. 

• Der er invasive eksotiske arter i skoven. 

• Software/database vedr. skovdriften er 

ikke opdateret. 

• Skovarbejdere er ikke instrueret om 

FSC’s krav. 

• Software/database vedr. driften er ikke 

opdateret. 

• Der er ikke etableret tilstrækkelig 

overvågning af ændringer i flora og 

fauna. 

• Oversigt over hugstvolumen er ikke let 

tilgængelig. 

• Der er ikke udarbejdet oversigt over 

overvågningsaktiviteter. 

Skoven består af unge plantager og rummer ingen skov af høj bevaringsværdi. 

Princippet anses for irrelevant. 

P10: Plantager Hele området er i en konverteringsproces fra plantager til naturnært drevne skove. 

Plantageprincippet anses ikke for relevant. 

Chain of Custody • Lille risiko for at blande certificerede 

og ikke-certificerede produkter. 

• Der er ikke implementeret procedurer 

for at påføre certificeringskode på 

fakturaer for certificerede produkter. 

• Der er ikke etableret procedurer for 


3.3. Identificerede afvigelser og CARs 

anvendelse af FSC/SW’s varemærker. 

En afvigelse er en fejl eller mangel mellem et aspekt af ejendommens driftssystem og et eller flere af 

FSC’s krav, som er blevet identificeret i løbet af assessment. Afhængig af afvigelsens betydning 

skelnes der mellem betydelige og mindre afvigelser. 

Betydelig afvigelse: En afvigelse, som hindrer opfyldelsen af formålet med det relevant FSC 

kriterium. Et antal mindre afvigelser fra samme retningslinie kan til sammen udgøre en 

betydelig afvigelse. 

Mindre afvigelse: En midlertidig, usædvanlig eller ikke-systematisk afvigelse, som har 

begrænset negativ effekt. 

Betydelige afvigelser skal skal imødegås før et certifikat kan udstedes. Selv om mindre afvigelser 

ikke hindrer udstedelsen af certifikatet, skal der stadig rettes op på dem indenfor den angivne 

tidsramme for at certifikatet kan opretholdes. 

Evalueringsholdet udsteder en CAR (Corrective Action Request) for hver identificeret afvigelse. 

CARs er krav som ansøgeren indledningsvist skal indvillige i at opfylde, og som derefter skal 

opfyldes indenfor den angivne tidsramme, som højst kan være et år. 

CAR #: 01/05 Reference til retningslinie: 1.6.4 Betydelig: 

Mindre: 

Afvigelse: 

I øjeblikket omfatter aftaler med entreprenører og andre der gennemfører skovdriftsaktiviteter i 

skoven ikke de relevante FSC-krav, såsom krav om at anvende maskiner som opfylder krav 

indeholdt i de danske FSC-retningslinier. 

CAR: 

NJA skal sikre, at alle relevante FSC-krav indarbejdes i kontrakt med underleverandører. 

CAR skal være opfyldt senest: Ved første årlige audit 

CAR #: 02/05 Reference til retningslinie: 5.2.2 Betydelig: Mindre: 

Afvigelse: 

Indikatoren kræver,a t hugst og anvendelse af skovprodukter evalueres kontinuerligt for at sikre 

optimal anvendelse. Det var holdets indtryk, at træ der kunne være solgt som små kævler blev fliset 

og solgt til varmeværker. Entreprenørfirmaet som gennemførte flisningen bekræftede, at det 

formentlig ville give en større indtjening at sælge træet som korte kævler, men dette kunne have en 

negativ effekt på bevoksningen ved at skade unge træer. I betragtning af den potentielle merprofit 

og den positive afsmitning på samfundet finder holdet, at NJA skal undersøge alternativer til salget 

af flis, når det er relevant. 

CAR: 

NJA skal sikre, at relevante alternativer til nuværende sortiment og hugstmetoder analyseres mht. 

økonomiske, sociale og økologiske aspekter i forbindelse med driften. 




Afvigelse: 

Der er ikke etableret procedurer som sikrer, at mindst 3-5 træer pr. hektar kontinuerligt udpeges til 

naturligt henfald og død. 

CAR: 

NJA skal etablere procedurer for overholdelse af 3-5 tyræer pr. hektar i bevoksninger der har nået 

rotationsalder. 



Afvigelse: 

Aftale med underleverandører specificerer ikke, at Skov- og Naturstyrelsens miljøkrav til 

skovmaskiner skal følges. Dette selv om driftsplanen indeholder dette krav. 

CAR: 

NJA skal forlange at underleverandører opfylder Skov- og Naturstyrelsens miljøkrav til 

skovmaskiner (1997). 



Afvigelse: 

Currently the accounting system does not provide product, quantity, date of production, forest of 

origin, FSC certification code, destination, and persons/companies involved in processing, sale, and 

transport of the product in an easily accessible way. The info can be compiled from test fields at the 

invoices. 

CAR: 

FMU shall ensure that sales documents shows product, quantity, date of production, forest of origin, 

FSC certification code, destination, and persons/companies involved in processing, sale, and 

transport of the product and that summaries are easily accessible. 



Non Compliance: 

The FMU is not currently making a public summary of the monitoring that takes place in the forest. 

CAR: 

FMU shall make a short public summary available regarding the monitoring activities taking place 

in the forest. 


CAR #: 07/05 Reference til retningslinie: COC 8 Betydelig: Mindre: 


Afvigelse: 

NJA har ikke etableret et system, der sikrer at al anvendelse af FSC’s or SmartWood’s varemærker 

såvel som offentlig information relateret til certificeringen, fremsendes til gennemsyn og 

godkendelse hos SmartWood 

CAR: 

FMU shall establish a system to ensure that all use of the FSC/SW trademarks, as well as public 

information related to certification is submitted to SmartWood for review and approval. 


3.4. Observationer 

Observationer er evalueringsholdets anbefalinger til driftsændringer, som vil bidrage til at 

ejendommen lever op til som det er frivilligt for ejendommen at følge. are voluntary actions 

suggested by the assessment team, but are not mandated or required. 

Observationer Relevante 

retningslinier 

OBS 01/05: Det er almindelig praksis for NJA at ansætte folk til arbejde i FSC P&C 4.4.1, 4.5.5 

felten 9 måneder om året, typisk fra marts til november. Det er som regel 

entreprenørfirmaer, der står for arbejde i skoven, typisk ved hjælp af 

skovningsmaskiner. Det anbefales at NJA at undersøge mulighederne for at 

gennemføre en del af hugsten som manuelt vinterarbejde, således at der 

skabes jobmuligheder også om vinteren. 

OBS 02/05: NJA har etableret adskillige faciliteter for skovenes besøgende, FSC P&C 4.5.4 

men der er ikke etableret et formelt system til at sikre imod at facilitaterne 

med tiden kan komme til at udgøre en sikkerhedsrisiko for skovgæsterne. 

For at minimere risikoen for at skovgæster kommer til skade, anbefales det 

at NJA implementerer procedurer til systematisk evaluering af risikoen ved 

at bruge faciliteterne. 

OBS 03/05: Driftsplanen indeholder ingen evaluering af den forventede FSC P&C 5.1.4 

indtægt fra hugst eller oversigt over de forventede omkostninger ved at 

implementere planen igennem hele planperioden. Det anbefales, at NJA 

udarbejder et overslag over forventede omkostninger og indtægter. 

OBS 04/05: Skovdriftsdatabasen, som udgør en del af NJA’s skovdrifts FSC P&C 5.6.2 

software (PLANKAT) er p.t. ikke ajourført med hugstaktiviteter. Det 

anbefales at NJA sikrer, at databasen ajourføres. 

OBS 05/05: Det anbefales, at NJA beskriver procedurer til håndtering af FSC P&C 6.1.5 

forstyrrende udendørs aktiviteter i driftsplanen. 

OBS 06/05: NJA har en afdeling med mellemaldrende bøg. Det anbefales FSC P&C 6.2.8 

NJA at overveje at inddrage en del af bevoksning 104C (vestlige ende) i 

arealet med urørt skov. Det anbefales ligeledes, at NJA overvejer at udpege 

en anden skovudviklingstype for bevoksning 118a end bøg og nål, for at 

skabe en mere naturlig sammenhæng med de urørte skovbevoksninger i 

119 og 120. En udviklingstype domineret af fyr eller fyr-eg ville være mere 

relevant her. 


OBS 07/05: Det anbefales, at NJA ved tyndingshugst lægger mere vægt på 

at skabe en varieret bevoksningsstruktur. 

OBS 08/05: Ifølge driftsplanen er skovudviklingstype 14 (bøg med gran) 

målet på mere end 60% af arealet. For at skabe en større variation anbefaler 

holdet at genoverveje de udpegede skovudviklingstyper og arter. Det 

anbefales også, at NJA genovervejer at indføre flere hjemmehørende 

løvtræarter – i det mindste som frøtræer. 

OBS 09/05: Der blev fundet enkelte kasser efterladt af mosindsamlere i 

skoven. Det anbefales NJA at sikre, at efterladte kasser fjernes fra skovens 

areal. 

OBS: 10/05: To invasive, udenlandske træarter (Glansbladet hæg, Prunus 

serotina og Rynket rose Rosa rugosa) er almindeligt forekommende I 

skovene. Det anbefales, at NJA overvåger invasive udenlandske træarter 

såsom Prunus serotina (Glansbladet hæg) and Rosa rogusa (Rynket rose) 

samt tager skridt til at standse arternes udbredelse. 

OBS 11/05: Skovarbejdere er ikke bevidste om FSC’s krav. Det anbefales, 

at NJA sikrer, at der sker tilstrækkelig instruktion af skovens ansatte om 

FSC’s krav. 

OBS 12/05: NJA er i en omsstillingsproces, hvor plantager konverteres til 

naturnært drevne skove. Endvidere vil relativt store arealer blive udlagt 

som urørt skov. Det anbefales at NJA etablerer prøveflader, hvor 

udviklingen fra plantage til skov og effekten på flora og fauna overvåges. 

FSC P&C 6.3.2 

FSC P&C 6.3.2 

FSC P&C 6.7.1 

FSC P&C 6.9.2 

FSC P&C 7.3.1 

FSC P&C 8.2.1 

3.5. Anbefaling om Certificering 

På grundlag af en grundig gennemgang i felten, analyser samt øvrige inputs har SmartWood 

holdet sammenfattet evalueringsresultaterne. Det vurderes samlet set, at NJA har godtgjort, at 

deres beskrevne driftssystem implementeres konsistent på alle arelaer omfattet af evalueringen. 

SmartWood konkluderer endvidere at NJA’s driftssystem, for så vidt det implementeres som 

beskrevet, er i stand til at sikre opfyldelsen af alle krav indeholdt i de danske FSC retningslinier 

på alle områder omfattet af certifikatet. 

For at bevare certifikatet skal NJA gennemgå audit en gang årligt og skal I øvrigt demonstrere 

fortsat uopfyldelse af FSC’s principper og kriterier som det er beskrevet i de regionale 

retningslinier udviklet af SmartWood 1 . NJA skal også opfylde CARs som beskrevet nedenfor. 

Eksperter fra SmartWood vil årligt gennemgå skovdriften og opfyldelsen af CARs ved såvel 

fastlagte som uanmeldte audits. 

1 

Når de danske retningslinier er godkendt af FSC, er det de nationale retningslinier, der udgør grundlaget for 

opretholdelse af certifikatet. 


4. BAGGRUND 

4.1. Ejerskab og brugsrettigheder 

Skovarelet omfattet af evalueringen ejes af Nordjyllands Amt. Arealet blev købt af amtet efter 2. 

Verdenskrig. Da det er offentligt ejede skove, har publikum ret til at anvende skovene til 

friluftsaktiviteter som beskrevet i Skovloven, hvilket blandt andet omfatter adgang til alle dele af 

skoven på alle tider af døgnet samt retten til at indsamle bær og svampe til privat brug. 

4.2. Lovgivning og regulering 

Bilag 4 i de danske FSC-retningslinier indeholder en liste over relevant lovgivning og 

internationale aftaler. Skovloven regulerer anvendelsen af skove og plantager i Danmark. 

Sammenlignet med lignende lovgivning i andre lande er skovbruget i Danmark ikke strengt 

reguleret. Lovgivningen foreskriver eksempelvis ikke en driftsplan, hugsttilladelse eller skøn 

over årlig tilladt hugst. Det kræves dog at områder klassificeret som fredsskov bevares som skov 

og at hugst ikke finder sted før den enkelte bevoksning har nået sin rotationsalder, som I øvrigt 

kan defineres af den enkelte skovejer. Der findes undtagelser vedr. Produktion af juletræer og 

pyntegrønt. Begrebet skov omfatter ifølge dansk lovgivning såvel naturlige og semi-naturlige 

skove som plantager bestående af indførte træarter. 

Adskillige andre dele af dansk lovgivning er også relevant i forbindelse med skovdriften. De krav, 

der er indeholdt i anden lovgivning, er i vid udstrækning indarbejdet i de danske FSCretningslinier 

og opfyldelse af retningslinierne vil i de fleste tilfælde også sikre opfyldelse af 

dansk lovgivning med hensyn til skovdrift. 

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med lovens overholdelse. Styrelsen er organiseret i en række 

statsskovdistrikter, som hver har personale der er ansvarlige for at kontrollere lovens overholdelse 

på privatejede og andre offentligt ejede arealer end styrelsens, samt at meddele dispensationer fra 

gældende lovgivning, når det er relevant. 

4.3. Miljø 

Arealet omfattet af certificeringen er beliggende i Vesthimmerland. Det omfatter 6 plantager og 

en ejendom med et lille skovareal. Den årlige nedbør er omkring 700 mm and den gennemsnitlige 

årstemperatur ligger på 7.5 o C. Temperaturer under nul grader kan forekomme fra 1. oktober til 3. 

maj. Storm og stærk blæst kan forekomme over hele arealet, og stormfældning er et alvorligt 

problem i plantager der er tæt på rotationsalderen. 

Jordyperne består generelt af relativt næringsfattige og veldrænede sandjorde, men der er dog 

variatiion både mellem de forskellige arealer og indenfor det enkelte areal. Terrænet er relativt 

fladt, men nogle områder er klitter. 


Plantagerne er relativt unge, og ingen bevoksninger er nær rotationsalderen. Der er hovedsageligt 

anvendt eksotiske træarter, men der er også bevoksninger med eg og skovfyr såvel som nogle få 

bevoksninger med bøg. Hele området er i en konverteringsproces henimod uensaldrende 

blandskove domineret af hjemmehørende træarter, hvor plantagebevoksningerne anvendes som 

skærm for de næste generationer. 

På grund af arts- og alderssammensætningen I området indeholder arealerne ingen skov af høj 

bevaringsværdi, og den biologisk værdi er gennemgående relativt lav. Der findes enkelte mindre 

moser samt småområder med lyng/hedevegetation. 

4.4. Socioøkonomisk kontekst 

Hovedformålet med amtets ejerskab af skoven er at give offentligheden adgang til skov I en del af 

amtet, hvor der er meget lidt offentligt ejet skov. Amtet har etableret afmærkede stier, bålpladser, 

primitive shelters, legepladser og andre faciliteter for skovgæsterne, og arealerne er populære hos 

lokalbefolkningen. 

Planerne om at konvertere alle plantagerne til naturnær skov betyder, at der med tiden skabes 

mere varierede og interessante skovtyper for de lokale beboere. 

Jagtretten udlejes til lokale jagtforeninger, hvilket giver lokale adgang til jagtområder. Aftalen 

med jagtforeningerne indeholder krav om, at foreningerne skal tilbyde undervisningjagter for 

jægere, som for nylig har taget jagttegn. 

På grund af det beskedne areal og bevoksningernes unge alder er skovene ikke vigtige for 

beskæftigelsen i lokalområdet. En gruppe lokale er dog beskæftiget med indsamling af mos i 

skoven. Mosset sælges til dekorationsformål. 


BILAG I: FSC Rapporteringsskema: Detailoplysninger om ejendommen 

(NOTE: Skal udarbejdes af klienten forud for evalueringen. Informationen skal verificeres af 

assessment holdet) 

CERTIFIKATETS GYLDIGHEDSOMRÅDE 

Type af certifikat: Skovdriftscertifikat 

SLIMF status: Ingen SLIMF 

Antal gruppemedlemmer (hvis relevant): IR 

Antal skovdriftsenheder (hvis relevant ): 1 

Opdeling af skovdriftsenheder: 

Antal enheder totale skovarel pr. enhed 

< 100 ha ha 

100 – 1000 ha 1 504 ha 

1000 – 10 000 ha ha 

> 10 000 ha ha 

SLIMF enheder ha 

Produktkategorier omfattet af certificeringen ( NB: Her anvendes FSC’s klassifikationssystem vedr. 

produktkategorier): 

Type af produkt: Beskrivelse 

Flis 

Brændetræ 

Jagt 

Mos 

Sælges til det lokale varmeværk 

Sælges primært til lokale 

Udlejes til lokale jagtforeninger 

Kontrakt med lokale indsamlere 

EJENDOMMEN 

Beliggenhed af de certificerede arealer Breddegrad: Ø 9 grader 20 minutter 

Længdegrad: N 56 grader 50 minutter 

Skovzone Tempereret 

Ejerskab: Offentlig 

Antal ansatte på ejendommen: 0 Fastansat personale, amtets personale 

Antal skovarbejdere (inkl. entreprenører) der arbejder 

i skovene omfattet omfattet af certifikatet: 

Træarter og årligt tilladt hugst 

Botanisk navn Almindeligt 

handelsnavn 

anvendes når der er behov. 

0 Fastansatte, amtets personale samt 

entreprenører anvendes når der er behov. 

Årligt 

tilladt hugst 

Aktuel 

hugst sidste 

år 

Forventet 

hugst næste 

år 

Quercus petrea Eg 49 m3 m3 m3 


Fagus sylvatica Bøg 21 m3 m3 m3 

Pinus silvestris Skovfyr 121 m3 m3 m3 

Picea sitchensis Sitkagran 30 m3 m3 m3 

Andre løvtræarter Andet løv 21 m3 

Picea abies Rødgran 598 m3 

Andre nåletræarter Andet nål 448 m3 

Total 1297 m3 m3 m3 

Total anslået årligt tømmerproduktion: 

Total anslået årligt produktion af ikketømmer 

produkter: 

Mos 

0 m3 

10.000 Kasser 

10.000 kasser 

m3 

m3 

KLASSIFIKATION AF SKOVARELET 

Totalt certificeret areal 504 ha 

Totalt skovareal omfattet af certifikatet 504 ha 

Skovareal der er: 

Forvaltet af private ha 

Forvaltet af staten 504 ha 

Forvaltet af lokale ha 

Areal med produktionsskov (areal hvor der kan ske tømmerhugst) 398,0 ha 

Areal uden hugst eller driftsaktiviteter. 32,7 ha 

Areal uden tømmerhugst og hvor forvaltningen udelukkende sker med 

henblik på ikke-tømmer produkter eller ydelser 

0,0 ha 

Areal klassificeret som plantager 2 0 ha 

Areal eller andel af den totale produktionsskov, som 

forynges naturligt 

Areal eller andel af den totale produktionsskov, hvor 

foryngelse sker ved plantning eller såning 

Areal eller andel af den totale produktionsskov, som 

forynges ved anden eller en blanding af metoder 

(beskrivelse): 

Naturlig foryngelse anvendes 

suppleret med indplantning af 

primært hjemmehørende arter. 

Se ovenfor 

Arealet er i en omstillingsproces fra 

plantager til naturnært drevne skove. 

Foryngelsen planlægges som en 

kombinatio af naturlig foryngelse og 

indplantning af frøtræer af især 

hjemmehørende løvtræarter. 

2 Ifølge de danske FSC-retningslinier er plantager defineret som: ”Skovområder som mangler de fleste af de vigtigste 

karakteristikaer og nøgleelementer i naturlige økosystemer, som defineret af FSC-godkendte nationale og regionale 

standarder for skovforvaltning, som er resultatet fra de menneskelige aktiviteter som enten plantning, såning eller 

intensive skovdyrkningstiltag”. 


Naturbeskyttelsesværdier som findes i skovene (Skov af Høj Bevarings Værdi eller 

SHBV) samt angivelse af de respektive arealer 

SHBV egenskaber Beliggenhed Areal (ha) 

Skove der indeholder globalt, regionalt eller nationalt 

betydelige: koncentrationer af biodiversitetsværdier (f.eks. 

Irrelevant 

endemiske arter, truede arter, refugier). 

Skove der indeholder globalt, regionalt betydelige: store 

landskabelige skove, indeholdende i skoven, eller 

indeholdende forvaltningsenheden, hvor sunde bestande af de 

fleste, hvis ikke alle naturlig forekommende arter findes i 

naturlig mønster, fordeling og forekomst. 

Skove der befinder sig i, eller indeholder sjældne eller truede 

økosystemer 

Skove der i kritiske situationer yder basale naturlige ydelser 

(f.eks. beskyttelse af drikkevand, erosionskontrol etc.) 

Skoven er fundamental for at imødegå basale behov fra lokale 

samfund (f.eks. levegrundlag, sundhed etc.) og/eller kritisk 

for lokale samfunds traditionelle kulturelle identitet (områder 

af kulturel, økologisk, økonomisk eller religiøs betydning 

påvist i samarbejde med sådanne lokale samfund). 

Irrelevant 

Irrelevant 

Irrelevant 

Irrelevant 


BILAG II: Offentligt resumé af driftsplanen 

(NB: Skal udarbejdes af klienten forud for assessment. Oplysningerne skal verificeres af 

evalueringsholdet). 

Driftsplanens vigtigste formål er følgende: 

Hovedformål 

Driftsformålet for Nordjyllands Amts skove er udarbejdet på baggrund af Nordjyllands Amts 

overordnede målsætning om at skabe mulighed for friluftsaktivitet og naturoplevelse for amtets 

borgere. Driftsformålet er opdelt i tre forskellige niveauer. Det overordnede niveau er strategiske mål 

som kan sidestilles med visioner. Det andet niveau er taktiske mål, som konkretiserer visionerne, mens 

det tredje niveau er operationelle mål, som er en præcisering af, hvad der skal ske, for at de taktiske 

mål kan føres ud i livet. 

Strategiske mål 

• Udvikling af bæredygtige naturnære skove med højt naturindhold. 

• Fremme rekreative værdier. 

• Fastholde produktions grene. 

• Bevare nøglebiotoper. 

• Fremme landskabelige værdier. 

• Kraftig vægtning af immaterielle værdier. 

• Økonomisk stabilitet. 

Taktiske mål 

• Skovene skal FSC certificeres. 

• Skovenes produkter skal udnyttes på et bæredygtigt grundlag, der sikrer at 

produktionsgrundlaget ikke udhules. 

• Skovens økonomi skal indrettes, så den i størst muligt omfang bidrager til en fortsat 

bæredygtig skovudvikling. 

• Skovens friluftsmæssige funktioner skal styrkes og udbygges, så borgere og turister får størst 

mulig glæde af områderne. 

• At inddrage lokalbefolkningen i skovens forvaltning 

• Skovenes landskabelige funktioner og kulturelle værdier skal bevares og styrkes blandt andet 

for at styrke det lokale særpræg. 

• Skovenes dyrkningsgrundlag og økologiske kredsløb skal bevares og forbedres gennem 


naturnær skovdyrkning, for at skabe sunde og stabile skove. 

• Der skal tages særlige hensyn til den biologiske mangfoldighed i driften af skovene, og nogle 

skovarealer skal udlægges urørte. 

• Skovene skal drives, så de bedst muligt beskytter det omgivende miljø herunder grundvand, 

vandløb, søer og atmosfæren. 

• Skovens drift skal planlægges, så målsætningerne for fremtidens skove bedst muligt opfyldes 

og befolkningen inddrages. 

Operationelle mål 

• Træartsvalget skal tilpasses lokaliteten. 

• Der skal, hvor det er muligt, benyttes hjemmehørende arter. 

• Plantagelignende kulturer med eksotiske arter konverteres til naturnær skov. 

• Skovene skal være bæredygtige, det vil siges at hugsten ikke må overstige tilvæksten. 

• Biotoper med høj naturværdi bevares og udbygges. 

• Områder med urørt skov udlægges i alle skovene. 

• Naturværdien skal forbedres til fordel for den biologiske mangfoldighed. Hermed øges 

herlighedsværdien til fordel for publikum. 

• Der må ikke benyttes pesticider eller herbicider eller andre former for kemiske eller 

biokemiske bekæmpelsesmidler eller kunstgødning. 

Skovens sammensætning: 

Figuren nedenfor viser skovens sammensætning mht. Aldersklasser og arter. 

ha 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1 2 3 4 5 6 7 8 

Beskrivelse af anvendte dyrkningssystemer: 

SmartWood Program FM-02 Page 20 of 22 

Beech 

Other broadleaved 

Sitka spruce 

Pine 

Oak 

Other conifers 

Norway Spruce

Konvertering af plantager til naturnære dyrkningssystemer. 

Skovdyrkningssystem % af skoven under 

nævnte driftsform 

Ensaldrende skovdrift % 

Renafdrift (renafdrifters størrelse (angiv variation) ) % 

Skærmstilling % 

Uensaldrende skovdrift 100 % 

Hugst på enkelttræsniveau % 

Gruppevis fældning (hugst af trægrupper under 1 ha) % 

Andre typer af drift (beskriv) % 

Hugstmetoder og anvendt udstyr: 

Tømmerhugst foregår ved hjælp af skovningsmaskiner og der anvendes maskiner til flisning. 

Overslag over max. bæredygtig hugst for de vigtigste kommercielle træarter: 1297 m 3 

Beskrivelse af de antagelser, som overslaget er baseret på (f.ek.s antagelser om vækst og produktivitiet 

etc.), samt reference til datakilder (f.eks. bevoksningsliste, permanente prøveflader, tilvæksttabeller) 

som overslaget er baseret på. 

Overslaget over tilvælst er baseret på data fra en bevoksningsgennemgang gennemført i 1993. Data er 

justeret efter forventet vækst i perioden siden bevoksningsgennemgangen. Men da arealet er i en 

konverteringsfase fra plantager til naturnært dyrket skov kan den årlige hugst blive væsentligt 

forskellig fra den forventede. Der vil forekomme tyndingshugst i tilfælde hvor det er nødvendigt for at 

fremme den naturlige foryngelse. 

Skovforvaltningens organisationsstruktur og ansvarsfordeling fra topledelse til det operationelle 

niveau (hvordan er driften organiseret, hvem kontrollerer og tager beslutninger osv.) 

Skovarealet forvaltes af Naturkontorets Driftsafdeling. Afdelingen er opdelt i 4 driftsområder, og 

skovene forvaltes af Driftsområde Himmerland. Lederen af Driftsområde Himmerland er ansvarlig for 

den daglige drift af skovene. 

Strukturel opbygning af driftsenheder (opdeling af skovarealet i driftsenheder osv.) 

Det samlede areal er opdelt på 7 adskilte ejendomme. Hver ejendom er opdelt i afdelinger og litra. Der 

er bevoksningsdata for hver litra. 

Procedurer for overvågning (including yield of all forest products harvested, growth rates, regeneration, and forest 

condition, composition/changes in flora and fauna, environmental and social impacts of forest management, costs, 

productivity and efficiency of forest management) 

Overvågning finder sted på flere niveau’er. 

Udbytte af skovprodukter registreres i forbindelse med salg. 

Tilvækst registreres I forbindelse med bevoksningsgennemgang. Den sidste bevoksningsgennemgang 

blev gennemført i 1993 og datakvaliteten er relativt lav. Det er planlagt at gennnemføre en ny 

bevoksningsgennemgang i 2005. 


Skovens foryngelse og tilstand overvåges jævnligt ved at skovens ansatte aflægger besøg i felten. 

Der sker ingen systematisk overvågning af sammensætning og ændringer i flora og fauna. Træarter 

overvåges dog via bevoksningsgennemgangen og under hyppige besøg I skoven. Dyrelivet overvåges 

delvist af jægere og der føres journaler. 

Hugstaktiviteter vurderes ikke at have negative miljømæssige eller sociale effekter. Hugsten sker med 

henblik på at øge skovens variation og naturværdi. 

Der er ingen nøglebiotoper i skoven. Det forventes dog at der vil udvikles nøglebiotoper i områder 

udlagt som urørt skov. 

Miljøbeskyttelsestiltag, f.eks. bufferzoner omkring vandløb eller aktiviteter til beskyttelse af sjældne 

eller truede arter og habitater. 

Der etableres skovbryn omkring størstedelen af skovene. Der er kun meget små områder med vand og 

vådområder, og der er ingen skov af høj bevaringsværdi. Der udlægges urørt skov i alle delområderne 

for at fremme biodiversiteten.

Certificeringsvurdering - Rainforest Alliance

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?