Mammografi Undersøgelse for brystkræft - Kræftens Bekæmpelse

Mammografi
Undersøgelse for brystkræft
Information om screening
23

side
3
4
6
9
13
14
15
18
20
Hvad er screening?
Folkeundersøgelse for brystkræft
Hvad er brystkræft?
Hvad skyldes brystkræft?
Arvelig brystkræft
Hvordan foregår undersøgelsen?
Svar på mammografien
Klinisk mammografi
Biopsi
Ultralydundersøgelse
Behandling
Regelmæssig kontrol efter behandling
Selvundersøgelse
Fordele ved mammografiscreening
Ulemper ved mammografiscreening
Falsk positive svar
Falsk negative svar
Intervalcancer
Overbehandling
Stråledosis
Unødig bekymring og sygdomsangst
Spørgsmål og svar om mammografiscreening
Ordliste

Hvad er screening?
Ordet screening kommer fra det engelske ord to screen, der betyder
at sigte eller sortere. Når man screener, undersøger man
systematisk udvalgte grupper af befolkningen for en bestemt sygdom.
Formålet er at finde frem til de personer, der måske allerede
er syge eller er i en særlig risikogruppe. Man sorterer så at
sige de raske fra de syge. For at finde frem til dem, der er syge
eller risikerer at blive syge, undersøger man altså også mennesker,
der aldrig vil få den sygdom, man screener for.
I Danmark screenes der for mange forskellige sygdomme. Når
man skal tegne en livsforsikring eller tage kørekort, foretager ens
læge en generel helbredsundersøgelse. Det er screening. Når
gravide ultralydskannes for misdannelser på fosteret, er der også
tale om screening. Man screener donorblod for HIV-smitte. At få
målt blodtryk er også en form for screening, fordi for højt blodtryk
øger risikoen for fx hjertesygdomme.
Screeningsundersøgelser er en form for forebyggelse. Ved at
finde tidlige tegn på sygdom kan lægerne behandle den enkelte og
forhindre, at sygdom opstår. Eller de kan stille en diagnose og
sætte ind med behandling så tidligt, at muligheden for helbredelse
øges.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har opstillet en række
principper for screeningsprogrammer. Blandt andet skal den sygdom,
der undersøges for, være et vigtigt sundhedsproblem.
Lægerne skal kunne stille en diagnose og behandle den sygdom,
der er tale om. Formålet er at beskytte den enkelte mod en sygdomsfare,
som man ikke har mulighed for at opdage selv.
3

4
Folkeundersøgelse for brystkræft
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder mellem 50 og 69 år
undersøges for brystkræft hvert andet år. Det kaldes en folkeundersøgelse
eller screening. Enkelte amter tilbyder allerede kvinder
rutinemæssige undersøgelser for brystkræft, og det må forventes,
at folkeundersøgelsen for brystkræft bliver landsdækkende i
løbet af nogle år. Mammografi kan ikke forebygge brystkræft,
men betyder at kræften kan afsløres i en tidlig fase, og dermed
reduceres dødeligheden. De steder, hvor man har indført mammografiscreening,
bliver de fleste kræftsvulster opdaget så tidligt,
at kvinderne oftere kan få foretaget en brystbevarende operation
i stedet for at skulle have fjernet hele brystet.
3500
3000
2500
2000
1500
1000
Brystkræft
antal tilfælde af sygdommen
• antal døde af sygdommen
•
1958 1997

Ifølge statistikken vil 10 ud af 100 kvinder, der lever til de bliver
75 år, udvikle brystkræft. Risikoen for at få brystkræft stiger med
alderen, og brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år:
• 25 % af de kvinder, der får brystkræft, er under 50 år
• 50 % af de kvinder, der får brystkræft, er mellem 50 og 70 år
• 25 % af de kvinder, der får brystkræft, er over 70 år
Statistik er baseret på et gennemsnit af grupper af personer eller
patienter og kan derfor ikke forudsige noget om den enkelte kvindes
risiko for at få brystkræft.
50-års alderen er ikke en magisk grænse. Men som tallene viser,
rammer brystkræft oftest kvinder over 50 år, og mammografi er
mere sikker som metode hos kvinder efter overgangsalderen,
fordi de har mere fedtvæv. Fedtvæv ses sort på røntgenbilledet
og svulster ses hvidt – det gør det nemmere at se små svulster
eller andre tegn på brystkræft. Yngre kvinders bryster indeholder
meget kirtelvæv. Det ses hvidt på røntgenbilledet, det gør svulster
også. Derfor er det svært at skelne mellem svulster og kirtler.
Antallet af nye tilfælde af brystkræft
stiger. Afstanden mellem de to kurver
vokser, og det er et udtryk for, at et
stigende antal brystkræftpatienter
lever længere eller helbredes.
5

6
Hvad er brystkræft?
Brystet er et kirtellegeme, som er indlejret i fedt og bindevæv og
består af mange små kirtler. Brystkirtlerne består af kirtelceller,
som kan producere mælk, og udførselsgange, der kan transportere
mælk. Brystkræft opstår hyppigst i udførselsgangene og
mere sjældent i kirtelcellerne.
udførselsgange
fedtvæv
Tværsnit af bryst
mælkekirtler
brystmuskel
og ribben
En svulst består af en samling celler. Svulster kan være godartede
fx bindevævsknuder eller cyster, eller ondartede, dvs. kræft.
Kroppens normale celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der
opstår skader i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger de
sunde og normale celler, der omgiver dem. Derfor kaldes kræftceller
for ondartede.

Der skal mange tusinde celler til, før de bliver til en svulst på
størrelse med en ært. Det kan tage mere end 5-10 år, før en
svulst i brystet er blevet så stor, at man kan se den på et røntgenbillede,
og endnu længere før den kan føles med fingrene.
Svulster kan dog også vokse betydeligt hurtigere. Brystkræft udvikler
sig forskelligt fra kvinde til kvinde; nogle kræftsvulster vokser
hurtigt og andre langsomt.
Kræftforandringerne kan i lang tid være begrænset til hulrummet
i kirtlerne eller gangene. Så taler man om forstadier til kræft eller
på latin: in situ cancer. In situ betyder på sin plads. Først når
kræftcellerne vokser uden for kirtlerne eller kirtelgangene, er der
tale om egentlig kræft – invasiv cancer. Det vil sige at kræftcellerne
kan sprede sig til fx lymfeknuderne i armhulen og til andre
dele af kroppen. Der kan de sætte sig fast og danne nye svulster:
metastaser.
Hvad skyldes brystkræft?
Der forskes meget i brystkræft, men endnu ved forskerne meget
lidt om, hvorfor en normal celle i et bryst udvikler sig til en kræftcelle.
Men vi kender dog til en række faktorer, der øger risikoen
for at udvikle brystkræft. Hvis en eller flere af disse faktorer er til
stede, øges ens risiko. Alder og køn er væsentlige risikofaktorer:
Brystkræft optræder med stigende hyppighed, jo ældre man bliver.
Mænd kan også udvikle brystkræft, men ca. 99 % af brystkræfttilfældene
ses hos kvinder.
Kvinder der får deres første menstruation tidligt, får deres første
barn i en sen alder eller kommer sent i overgangsalderen har en
let øget risiko for at få brystkræft. Det skyldes sandsynligvis at de
er udsat for påvirkning af det kvindelige kønshormon i længere
tid, og det vil sige i større mængde end andre. Det samme er
måske tilfældet med hormontilskud, men i store videnskabelige
undersøgelser er der først påvist en let øget risiko, når man har
fået hormontilskud i mere end 5–10 år.
7

8
Overvægt og alkoholforbrug spiller formentlig også en rolle for udvikling
af brystkræft.
Arvelig brystkræft
Danske undersøgelser har vist, at brystkræft i den nærmeste
familie øger risikoen for, at man selv udvikler brystkræft, fx hvis
der er flere personer, der har haft brystkræft på enten mødrende
eller fædrende side. Man har i reglen kun en øget risiko for at
arve sygdommen, hvis der er flere kvinder i samme gren af ens
familie, der har haft brystkræft. Læs mere om emnet i folderen:
Kan brystkræft arves?
Mammografi

Hvordan foregår undersøgelsen?
Kvinder, der deltager i et af de organiserede screeningsprogrammer,
får hvert andet år en skriftlig indkaldelse til mammografi.
Undersøgelsen foregår på særlige mammografiklinikker eller i
busser indrettet som mobile klinikker.
Ved mammografien presses brystet så fladt som muligt mellem
to plader. Nogle kvinder synes, at det er lidt ubehageligt, særligt
hvis brystet er lidt ømt eller spændt.
Der tages et eller to røntgenbilleder af hvert bryst. Selve undersøgelsen
tager kun et par minutter. Når røntgenbilledet er blevet
fremkaldt, undersøges det af to særligt uddannede røntgenlæger.
Har kvinden tidligere fået udført en mammografi, sammenligner
lægerne de gamle billeder med de nye for bedre at kunne bedømme
eventuelle ændringer i brystet.
Svar på mammografien
De fleste steder i landet får både kvinden og hendes praktiserende
læge et skriftligt svar på undersøgelsen efter ca. 1 uge.
95-98 % af de undersøgte kvinder får at vide, at der ikke er fundet
tegn på kræft.
2-5 % af de undersøgte kvinder vil blive genindkaldt. I enkelte
tilfælde skyldes det, at billederne er uegnede. De kan være teknisk
dårlige på grund af fejl eller uklarhed i filmen. Hvis billedet er
uegnet, skal der tages et nyt.
I andre tilfælde har mammografien givet mistanke om kræft eller
forstadier til kræft. Derfor bliver kvinden indkaldt til en mere omfattende
undersøgelse bestående af en klinisk mammografi, som
også omfatter en lægeundersøgelse, en celleprøve – biopsi – og
evt. en ultralydundersøgelse.
En svulst eller anden form for forandring i brystet betyder dog
ikke altid, at man har kræft, der kan også være tale om godar-
9

10
tede forandringer. Langt de fleste kvinder vil blive ”frikendt” alene
ved en klinisk mammografi og en celleprøve. Kun en mindre del vil
få ”knuden” fjernet, og heraf vil langt hovedparten have kræft.
Klinisk mammografi
Hvis mammografien har givet lægerne mistanke om kræft eller
forstadier til kræft, indkaldes man til en klinisk mammografi, der
udføres på en røntgenklinik. Inden røntgenbilledet tages, undersøger
lægen brystet. Ved en klinisk mammografi tages der røntgenbilleder
fra tre forskellige vinkler.
Røntgenbillede
af brystvæv
med svulst
Røntgenbillede
Biopsi
Hvis den kliniske mammografi viser en svulst eller anden forandring,
der tyder på at der er tale om kræft, får man foretaget en
celleprøve – en biopsi. Det foregår ved at lægen med en nål
suger nogle celler ud af svulsten, vejledt af ultralyd for at være
sikker på at prøven tages det rigtige sted. Nogle kvinder oplever
det som ubehageligt, men det gør som regel ikke mere ondt end
at få taget en blodprøve.

Celleprøven undersøges i mikroskop og kan vise, om der er tale
om kræft eller forstadier til brystkræft. Celleprøven kan selvfølgelig
også vise, at der er tale om godartede forandringer. I sidste
tilfælde er man blevet ”frikendt” og indkaldes til ny screeningsundersøgelse
to år senere.
Hvis resultatet af celleprøven ikke er entydigt, kan det være nødvendigt
at fjerne hele svulsten for at stille en sikker diagnose.
Det kan gøres ved en lille operation i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse.
En vævsprøve fra svulsten undersøges i mikroskop.
Der kan gå op til en uge, før man får resultatet af prøven.
Ultralydundersøgelse
Den kliniske mammografi kan suppleres med en ultralydundersøgelse,
hvor brystet undersøges ved hjælp af lydbølger. Ultralyd
bruges specielt til at undersøge kvinder med meget kirtelvæv,
fordi kirtelvævet – der ses hvidt på røntgenbilledet – kan gøre det
svært at se eventuelle forandringer.
Behandling
Første trin i behandlingen af brystkræft er operation. Kort fortalt
er der to typer operation: fjernelse af hele brystet – mastektomi –
eller en brystbevarende operation – lumpektomi.
Muligheden for en brystbevarende operation afhænger blandt andet
af kræftsvulstens størrelse, placering og selve brystets
størrelse. Jo mindre svulsten er, når den opdages, desto større
er muligheden for at bevare brystet. 50-60 % af alle screenede
kvinder med brystkræft får tilbud om en brystbevarende operation.
Ved begge typer operation fjernes også en del af lymfeknuderne i
armhulen for at undersøge, om kræften har spredt sig uden for
selve brystet. Mange brystopererede kvinder har haft smerter og
problemer med at bevæge skulderen efter at have fået fjernet
lymfeknuder. Sentinel node er en ny undersøgelsesmetode, der
betyder, at lægen kan nøjes med at fjerne en enkelt lymfeknude
11

12
og undersøge den. Hvis der ikke er kræftceller i den fjernede lymfeknude,
er det ikke nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder. Ca.
halvdelen af de brystopererede kvinder har ikke spredning til lymfeknuderne,
og derfor vil mange kvinder kunne undgå en generende
operation, hvis man på forhånd finder ud af, om kræften
har spredt sig til lymfeknuderne eller ej.
Efter operationen vil man enten blive tilbudt strålebehandling eller
medicinsk behandling: kemoterapi eller antiøstrogentabletter.
Læs mere om brystkræft, behandling og sentinel node i pjecen
Brystkræft eller på www.cancer.dk.
Regelmæssig kontrol efter behandling
Brystopererede kvinder bliver tilbudt at komme til kontrol i en
årrække efter operationen – uanset hvilken type operation, de har
fået. Kræften kan komme igen, og der kan danne sig metastaser,
det vil sige at kræften har spredt sig til andre steder i kroppen.
Hvis man har haft kræft i det ene bryst, er der en let øget risiko
for også at udvikle kræft i det andet.

Selvundersøgelse
Kvinder, der bliver undersøgt hvert andet år, øger deres chance
for at en eventuel kræftsvulst bliver opdaget tidligt. Men kræft
kan også opstå i perioden mellem to screeninger. Det kaldes
intervalcancer. Man bør altid være opmærksom på, om der opstår
forandringer i brystet, og gå til lægen, hvis man føler at der
er noget galt. Også selvom man lige er blevet undersøgt.
Mange læger anbefaler kvinder at undersøge deres bryster regelmæssigt.
For de yngre kvinders vedkommende, før overgangsalderen,
er det bedst at gøre det på et tidspunkt i ens cyklus,
hvor brysterne ikke er spændte eller ømme.
Kvinder efter overgangsalderen anbefales at undersøge brystet
på en bestemt dag hver måned. Selvundersøgelse kan ikke erstatte
mammografi, men det kan være en god idé at kende sit
bryst og vide, hvordan det føles. På den måde er det lettere at
opdage eventuelle forandringer.
13

14
Fordele ved mammografiscreening
Der er både fordele og ulemper ved mammografiscreening. Den
væsentligste fordel er, at mammografiscreening gør det muligt at
opdage forandringer i brystet ned til få millimeter, for jo mindre
svulsten er, desto større er chancen for at den ikke har spredt
sig. Det betyder mindre indgreb – flere kvinder kan få en brystbevarende
operation og en mere skånsom efterbehandling, hvilket
er med til at øge livskvaliteten. Og ikke mindst nedsættes dødeligheden
af brystkræft, som jo er formålet med undersøgelsen. Det
er beregnet, at mammografiscreening kan reducere dødeligheden
af brystkræft hos de kvinder, der har sygdommen, med 30
%. Sagt på en anden måde vil den enkelte kvindes risiko for at dø
af brystkræft falde fra 5 % til 4 %, hvis hun deltager i screening.
Det svarer til, at der efter en årrække med mammografiscreening
vil dø ca. 200 færre kvinder om året af brystkræft.
Fordelene er:
• Bedre overlevelse
• Tidlig diagnose
• Mindre indgreb og mulighed for brystbevarende operation
• Mindre risiko for medicinsk efterbehandling
• Beroligelse for de kvinder, der bliver ”frikendt”

Ulemper ved mammografiscreening
Ingen undersøgelse kan give det rigtige svar hver gang, heller ikke
mammografi. Det sker at undersøgelsen ikke giver det sande
svar.
Ulemperne er:
• Risiko for falske svar
• Risiko for overbehandling
• Risikoen ved røntgenstråling
• Risiko for unødig bekymring og sygdomsangst
Falsk positive svar
Betegnelsen dækker over de tilfælde, hvor kvinder (2-5 %) bliver
genindkaldt til supplerende undersøgelse, hvor det efterfølgende
viser sig, at de ikke har brystkræft. Størstedelen af disse kvinder
(89 % i København) vil frikendes alene ved klinisk mammografi og
evt. celleprøve. Kun hos 11 % af de falsk positive (i København)
var det nødvendigt at fjerne svulsten, før mistanken kunne afkræftes.
Hvis røntgenbilledet viser en svulst eller en forandring i brystet,
som giver lægerne mistanke om kræft, bliver man altid genindkaldt.
Det betyder, at kvinden skal gennemgå flere undersøgelser,
der i sidste ende afkræfter mistanken om kræft. Der skabes således
unødig ængstelse hos kvinder, der faktisk er raske. De fleste
kvinder oplever det som belastende at få at vide, at de har en
knude i brystet, og der kan gå noget tid før sygdomsangsten forsvinder
igen.
Falsk negative svar
Betegnelsen dækker over de tilfælde, hvor mammografien fejlagtigt
ikke har opdaget en svulst eller en kræftforandring i brystet. I
nogle tilfælde skyldes det menneskelige eller tekniske fejl: En forandring
i brystet kan være blevet overset, eller måske viser røntgenbilledet
ikke netop den del af brystet, hvor svulsten sidder.
Desuden er der tilfælde, hvor forandringerne er så små, at teknikken
ikke kan opdage sygdommen. Røntgenbilledet kan have vist
15

16
forandringer, der ikke gav lægerne anledning til at iværksætte
yderligere undersøgelser, men måske faktisk var forstadier til
kræft, der inden næste screeningsundersøgelse når at udvikle sig
til egentlig kræft.
Intervalcancer
Når man taler om falsk negative svar, er der i de fleste tilfælde
formentlig tale om en hurtigt voksende kræft, hvor der ikke var
nogen svulst eller forandring at se på røntgenbilledet, og hvor
kræften opstår i den periode, der går mellem to screeninger. Det
kaldes også intervalcancer, fordi kræften viser sig i den periode,
der går inden næste screening.
Andelen af intervalcancere kan beregnes på forskellig måde. Hvis
det beregnes ud fra det antal kræfttilfælde, man ville forvente at
finde – uden screening – drejer det sig om 25-30 %. Som eksempel
kan nævnes, at der i to-års perioden efter første screeningsrunde
i København, blev opdaget 52 intervalcancere blandt
30.362 screenede kvinder.
Overbehandling
Med overbehandling menes de tilfælde, hvor kvinder opereres for
forstadier til brystkræft, selvom lægerne ikke med sikkerhed kan
sige, om netop disse forstadier ville kunne nå at udvikle sig til
egentlig kræft i kvindens levetid. Forstadier udgør ca. 10 % af de
brystkræfttilfælde, der opdages ved screening. Screeningen finder
dog især de forstadier, der har størst risiko for at udvikle sig
til egentlig kræft. Men der er altså nogle forstadier, der måske aldrig
ville være blevet til kræft, selvom de ikke var blevet behandlet.
Stråledosis
Ved mammografi gives en lille dosis røntgen. Der er en vis kræftrisiko
forbundet med røntgenstråling afhængig af stråledosis,
men vi har kun meget lille viden om denne risiko. I Holland er det
beregnet, at hvis 100.000 kvinder får en mammografi hvert år i
tyve år, vil 15 kvinder få brystkræft som følge af røntgenstrålingen.
De danske tal formodes at være lavere, fordi danske kvinder

tilbydes mammografi hvert andet år og derved får en lavere stråledosis
end de hollandske kvinder. Risikoen for at få brystkræft
som følge af stråledosis ved mammografien skal sammenlignes
med, at der hvert år er ca. 3.500 danske kvinder der får brystkræft,
og tallet er stigende.
Unødig bekymring og sygdomsangst
Et formål med mammografiscreening er at opdage brystkræft så
tidligt som muligt, og dermed gøre behandlingen og overlevelsen
bedre. Det betyder at man undersøger kvinder i aldersgruppen
50 til 69 år, der ikke har symptomer på sygdom og som ikke til
dagligt bekymrer sig om, hvorvidt de har en alvorlig sygdom. De
tilbydes en mammografi, alene fordi de på grund af deres alder
befinder sig i en risikogruppe.
Størstedelen af de kvinder, der deltager i mammografiscreening,
har heldigvis ikke brystkræft og vil sandsynligvis heller aldrig få
det. Mange kvinder synes da også, at det er underligt at blive undersøgt
for en sygdom, når de føler sig sunde og raske.
Kvinder, der rutinemæssigt deltager i screening, vil på et eller andet
tidspunkt opleve at blive indkaldt til en ny undersøgelse, fordi
mammografiscreeningen giver mistanke om kræft. 2–5 % bliver
nemlig genindkaldt. Det kan give anledning til bekymring, særligt
hvis der er lang ventetid inden den ny undersøgelse. Erfaringerne
fra de amter, der tilbyder mammografiscreening, viser dog, at
ængstelsen oftest forsvinder igen efter er stykke tid, og at genindkaldelse
ikke afholder kvinder fra fortsat at deltage i screening.
17

18
Spørgsmål og svar om mammografiscreening
Finder I mange cancere ved mammografiscreening?
Ved første screeningsrunde findes ca. 1 kvinde med brystkræft
ud af 100 screenede kvinder. I de følgende runder findes ca. 1
kvinde med brystkræft for hver 200 screenede.
Skal jeg lade være med at tage hormoner?
Der er en let øget risiko for at få brystkræft, når man får kvindelige
kønshormoner i en årrække. Fordelene ved hormonbehandling
kan overstige ulemperne, og specielt er risikoen meget begrænset,
hvis hormonbehandlingen kun gives i 5–10 år
Hvornår kommer der svar på undersøgelsen?
Det afhænger lidt af hvor i landet, man bor. Men som regel får
man svar efter 2-10 dage. Der kan dog gå lidt længere tid, hvis
lægerne først skal fremskaffe mammografibilleder fra andre sygehuse
til sammenligning.
Hvad er forskellen på en folkeundersøgelse og
mammografiscreening?
Der er ingen forskel – det er to betegnelser for samme undersøgelse.
I de amter, der har etableret mammografiscreening, tilbydes
de 50-69-årige kvinder at blive undersøgt hvert 2. år for at
opspore brystkræft så tidligt i udviklingen som muligt.

Hvert år får ca. 3.500 kvinder brystkræft. Det er
den mest almindelige form for kræft blandt kvinder i
Danmark.
Brystkræft kan opdages ved en af de folkeundersøgelser,
også kaldet screening, hvor kvinder mellem
50 og 69 år hvert andet år tilbydes en mammografi
– en røntgenundersøgelse af brystet. Røntgenundersøgelsen
kan afsløre forandringer i brystet ned til få
millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene.
Jo tidligere kræftforandringen opdages, desto
større er sandsynligheden for, at kræften ikke har
spredt sig, og dermed kan helbredes.
Mammografiscreening er et tilbud, man som kvinde
kan tage imod eller vælge fra. Med denne pjece vil vi
gerne give et godt grundlag for denne beslutning.
Pjecen beskriver, hvad mammografi er, og hvordan
undersøgelsen foregår samt fordele og ulemper ved
at deltage i screeningsundersøgelser.
I ordlisten bag i pjecen findes forklaringer på de fagudtryk,
man oftest vil møde i forbindelse med undersøgelsen.
I pjecen Brystkræft og på www.cancer.dk findes
mere information om brystkræft og behandling af
sygdommen.

Pjecen er udarbejdet af:
Antropolog, mag.art.
Ann-Britt Kvernrød og
overlæge, dr.med. Iben Holten.
Illustrationer:
Birger Hansen og Grinsted A/S
Layout: Rumfang
Tryk: Litotryk Svendborg A/S
Udgivelsesår: 2001
ISBN: 87-90212-77-0

Kan brystet tage skade af trykket?
Nej, selvom brystet trykkes meget sammen ved mammografien,
og det kan være ubehageligt, så tager brystvævet ikke skade.
Er strålerne farlige?
Der er en minimal, nærmest teoretisk risiko for strålefare ved
mammografi. Med det moderne udstyr gives kun en lille dosis
røntgenstråling.
Kan man risikere at sprede kræftcellerne, når man
får foretaget en biopsi?
Når man som i screeningen bruger finnåle, er der ingen risiko for
spredning af kræftceller.
Der er flere kvinder i min familie, der har haft
brystkræft. Har jeg så selv en øget risiko for at
få kræft, og skal jeg undersøges oftere end andre
kvinder?
5-10 % af al brystkræft skyldes arvelige forhold. Hvis der er
mange i samme gren af familien, der har haft brystkræft, har
man en større risiko for at få det selv. Om man skal gå til kontrol
oftere end andre kvinder på samme alder, bør vurderes af en
læge med særlig viden om arvelighed og brystkræft.
19

20
Ordliste
Antiøstrogentabletter: Antihormonbehandling.
Biopsi: Se nålebiopsi.
Cyste: Væskefyldt hulrum.
Forstadier til kræft: Se In situ cancer.
In situ cancer: Forstadier til kræft, hvor forandringerne stadig kun findes i
hulrummet i kirtlerne eller i gangene. In situ er latin og betyder på sin
plads.
Intervalcancer: Kræft der opstår i perioden mellem to screeningsundersøgelser.
Invasiv cancer: Når kræftcellerne vokser uden for kirtlerne eller kirtelgangene,
er der tale om egentlig kræft.
Kemoterapi: Behandling med medicin, som dræber kræftceller.
Lumpektomi: Brystbevarende operation hvor kun kræftknuden og vævet
lige omkring den fjernes.
Lymfeknuder: Kaldes også lymfekirtler. Der findes flere hundrede af dem i
kroppen, og de er en del af immunforsvaret.
Mamma: Det latinske navn for bryst.
Mammografi: Undersøgelse af brystet, hvor der tages et til to røntgenbilleder
af hvert bryst. På røntgenbilledet kan man se selv meget små svulster,
helt ned til få millimeter.
Mastektomi: Bortoperation af hele brystet.
Nålebiopsi: En celleprøve, der suges ud af brystet med en nål. Prøven undersøges
i mikroskop for at se, om den indeholder kræftceller.
Screening: Folkeundersøgelse hvor en gruppe af befolkningen (raske personer)
indkaldes til undersøgelse for at påvise sygdom på et tidligt stadium
eller forstadium.
Sentinel node: Metode hvormed lægerne kan spore og fjerne den lymfeknude
i armhulen, der først modtager lymfevæske og eventuelt kræftceller
fra brystet. På dansk kaldes denne lymfeknude skildvagtslymfekirtlen.
Hvis der ikke er kræftceller i skildvagtslymfekirtlen, er det ikke nødvendigt
at fjerne flere lymfeknuder.
Ultralydundersøgelse: Undersøgelse af det indre af kroppen ved hjælp af
lydbølger.

Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf. 35 25 75 00
www.cancer.dk
22 Rumfang.dk