27.07.2013 Views

Mammografi Undersøgelse for brystkræft - Kræftens Bekæmpelse

Mammografi Undersøgelse for brystkræft - Kræftens Bekæmpelse

Mammografi Undersøgelse for brystkræft - Kræftens Bekæmpelse

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Mammografi

Undersøgelse for brystkræft

Information om screening

23


side

3

4

6

9

13

14

15

18

20

Hvad er screening?

Folkeundersøgelse for brystkræft

Hvad er brystkræft?

Hvad skyldes brystkræft?

Arvelig brystkræft

Hvordan foregår undersøgelsen?

Svar på mammografien

Klinisk mammografi

Biopsi

Ultralydundersøgelse

Behandling

Regelmæssig kontrol efter behandling

Selvundersøgelse

Fordele ved mammografiscreening

Ulemper ved mammografiscreening

Falsk positive svar

Falsk negative svar

Intervalcancer

Overbehandling

Stråledosis

Unødig bekymring og sygdomsangst

Spørgsmål og svar om mammografiscreening

Ordliste


Hvad er screening?

Ordet screening kommer fra det engelske ord to screen, der betyder

at sigte eller sortere. Når man screener, undersøger man

systematisk udvalgte grupper af befolkningen for en bestemt sygdom.

Formålet er at finde frem til de personer, der måske allerede

er syge eller er i en særlig risikogruppe. Man sorterer så at

sige de raske fra de syge. For at finde frem til dem, der er syge

eller risikerer at blive syge, undersøger man altså også mennesker,

der aldrig vil få den sygdom, man screener for.

I Danmark screenes der for mange forskellige sygdomme. Når

man skal tegne en livsforsikring eller tage kørekort, foretager ens

læge en generel helbredsundersøgelse. Det er screening. Når

gravide ultralydskannes for misdannelser på fosteret, er der også

tale om screening. Man screener donorblod for HIV-smitte. At få

målt blodtryk er også en form for screening, fordi for højt blodtryk

øger risikoen for fx hjertesygdomme.

Screeningsundersøgelser er en form for forebyggelse. Ved at

finde tidlige tegn på sygdom kan lægerne behandle den enkelte og

forhindre, at sygdom opstår. Eller de kan stille en diagnose og

sætte ind med behandling så tidligt, at muligheden for helbredelse

øges.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har opstillet en række

principper for screeningsprogrammer. Blandt andet skal den sygdom,

der undersøges for, være et vigtigt sundhedsproblem.

Lægerne skal kunne stille en diagnose og behandle den sygdom,

der er tale om. Formålet er at beskytte den enkelte mod en sygdomsfare,

som man ikke har mulighed for at opdage selv.

3


4

Folkeundersøgelse for brystkræft

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder mellem 50 og 69 år

undersøges for brystkræft hvert andet år. Det kaldes en folkeundersøgelse

eller screening. Enkelte amter tilbyder allerede kvinder

rutinemæssige undersøgelser for brystkræft, og det må forventes,

at folkeundersøgelsen for brystkræft bliver landsdækkende i

løbet af nogle år. Mammografi kan ikke forebygge brystkræft,

men betyder at kræften kan afsløres i en tidlig fase, og dermed

reduceres dødeligheden. De steder, hvor man har indført mammografiscreening,

bliver de fleste kræftsvulster opdaget så tidligt,

at kvinderne oftere kan få foretaget en brystbevarende operation

i stedet for at skulle have fjernet hele brystet.

3500

3000

2500

2000

1500

1000

Brystkræft

antal tilfælde af sygdommen

• antal døde af sygdommen


1958 1997


Ifølge statistikken vil 10 ud af 100 kvinder, der lever til de bliver

75 år, udvikle brystkræft. Risikoen for at få brystkræft stiger med

alderen, og brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år:

• 25 % af de kvinder, der får brystkræft, er under 50 år

• 50 % af de kvinder, der får brystkræft, er mellem 50 og 70 år

• 25 % af de kvinder, der får brystkræft, er over 70 år

Statistik er baseret på et gennemsnit af grupper af personer eller

patienter og kan derfor ikke forudsige noget om den enkelte kvindes

risiko for at få brystkræft.

50-års alderen er ikke en magisk grænse. Men som tallene viser,

rammer brystkræft oftest kvinder over 50 år, og mammografi er

mere sikker som metode hos kvinder efter overgangsalderen,

fordi de har mere fedtvæv. Fedtvæv ses sort på røntgenbilledet

og svulster ses hvidt – det gør det nemmere at se små svulster

eller andre tegn på brystkræft. Yngre kvinders bryster indeholder

meget kirtelvæv. Det ses hvidt på røntgenbilledet, det gør svulster

også. Derfor er det svært at skelne mellem svulster og kirtler.

Antallet af nye tilfælde af brystkræft

stiger. Afstanden mellem de to kurver

vokser, og det er et udtryk for, at et

stigende antal brystkræftpatienter

lever længere eller helbredes.

5


6

Hvad er brystkræft?

Brystet er et kirtellegeme, som er indlejret i fedt og bindevæv og

består af mange små kirtler. Brystkirtlerne består af kirtelceller,

som kan producere mælk, og udførselsgange, der kan transportere

mælk. Brystkræft opstår hyppigst i udførselsgangene og

mere sjældent i kirtelcellerne.

udførselsgange

fedtvæv

Tværsnit af bryst

mælkekirtler

brystmuskel

og ribben

En svulst består af en samling celler. Svulster kan være godartede

fx bindevævsknuder eller cyster, eller ondartede, dvs. kræft.

Kroppens normale celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der

opstår skader i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger de

sunde og normale celler, der omgiver dem. Derfor kaldes kræftceller

for ondartede.


Der skal mange tusinde celler til, før de bliver til en svulst på

størrelse med en ært. Det kan tage mere end 5-10 år, før en

svulst i brystet er blevet så stor, at man kan se den på et røntgenbillede,

og endnu længere før den kan føles med fingrene.

Svulster kan dog også vokse betydeligt hurtigere. Brystkræft udvikler

sig forskelligt fra kvinde til kvinde; nogle kræftsvulster vokser

hurtigt og andre langsomt.

Kræftforandringerne kan i lang tid være begrænset til hulrummet

i kirtlerne eller gangene. Så taler man om forstadier til kræft eller

på latin: in situ cancer. In situ betyder på sin plads. Først når

kræftcellerne vokser uden for kirtlerne eller kirtelgangene, er der

tale om egentlig kræft – invasiv cancer. Det vil sige at kræftcellerne

kan sprede sig til fx lymfeknuderne i armhulen og til andre

dele af kroppen. Der kan de sætte sig fast og danne nye svulster:

metastaser.

Hvad skyldes brystkræft?

Der forskes meget i brystkræft, men endnu ved forskerne meget

lidt om, hvorfor en normal celle i et bryst udvikler sig til en kræftcelle.

Men vi kender dog til en række faktorer, der øger risikoen

for at udvikle brystkræft. Hvis en eller flere af disse faktorer er til

stede, øges ens risiko. Alder og køn er væsentlige risikofaktorer:

Brystkræft optræder med stigende hyppighed, jo ældre man bliver.

Mænd kan også udvikle brystkræft, men ca. 99 % af brystkræfttilfældene

ses hos kvinder.

Kvinder der får deres første menstruation tidligt, får deres første

barn i en sen alder eller kommer sent i overgangsalderen har en

let øget risiko for at få brystkræft. Det skyldes sandsynligvis at de

er udsat for påvirkning af det kvindelige kønshormon i længere

tid, og det vil sige i større mængde end andre. Det samme er

måske tilfældet med hormontilskud, men i store videnskabelige

undersøgelser er der først påvist en let øget risiko, når man har

fået hormontilskud i mere end 5–10 år.

7


8

Overvægt og alkoholforbrug spiller formentlig også en rolle for udvikling

af brystkræft.

Arvelig brystkræft

Danske undersøgelser har vist, at brystkræft i den nærmeste

familie øger risikoen for, at man selv udvikler brystkræft, fx hvis

der er flere personer, der har haft brystkræft på enten mødrende

eller fædrende side. Man har i reglen kun en øget risiko for at

arve sygdommen, hvis der er flere kvinder i samme gren af ens

familie, der har haft brystkræft. Læs mere om emnet i folderen:

Kan brystkræft arves?

Mammografi


Hvordan foregår undersøgelsen?

Kvinder, der deltager i et af de organiserede screeningsprogrammer,

får hvert andet år en skriftlig indkaldelse til mammografi.

Undersøgelsen foregår på særlige mammografiklinikker eller i

busser indrettet som mobile klinikker.

Ved mammografien presses brystet så fladt som muligt mellem

to plader. Nogle kvinder synes, at det er lidt ubehageligt, særligt

hvis brystet er lidt ømt eller spændt.

Der tages et eller to røntgenbilleder af hvert bryst. Selve undersøgelsen

tager kun et par minutter. Når røntgenbilledet er blevet

fremkaldt, undersøges det af to særligt uddannede røntgenlæger.

Har kvinden tidligere fået udført en mammografi, sammenligner

lægerne de gamle billeder med de nye for bedre at kunne bedømme

eventuelle ændringer i brystet.

Svar på mammografien

De fleste steder i landet får både kvinden og hendes praktiserende

læge et skriftligt svar på undersøgelsen efter ca. 1 uge.

95-98 % af de undersøgte kvinder får at vide, at der ikke er fundet

tegn på kræft.

2-5 % af de undersøgte kvinder vil blive genindkaldt. I enkelte

tilfælde skyldes det, at billederne er uegnede. De kan være teknisk

dårlige på grund af fejl eller uklarhed i filmen. Hvis billedet er

uegnet, skal der tages et nyt.

I andre tilfælde har mammografien givet mistanke om kræft eller

forstadier til kræft. Derfor bliver kvinden indkaldt til en mere omfattende

undersøgelse bestående af en klinisk mammografi, som

også omfatter en lægeundersøgelse, en celleprøve – biopsi – og

evt. en ultralydundersøgelse.

En svulst eller anden form for forandring i brystet betyder dog

ikke altid, at man har kræft, der kan også være tale om godar-

9


10

tede forandringer. Langt de fleste kvinder vil blive ”frikendt” alene

ved en klinisk mammografi og en celleprøve. Kun en mindre del vil

få ”knuden” fjernet, og heraf vil langt hovedparten have kræft.

Klinisk mammografi

Hvis mammografien har givet lægerne mistanke om kræft eller

forstadier til kræft, indkaldes man til en klinisk mammografi, der

udføres på en røntgenklinik. Inden røntgenbilledet tages, undersøger

lægen brystet. Ved en klinisk mammografi tages der røntgenbilleder

fra tre forskellige vinkler.

Røntgenbillede

af brystvæv

med svulst

Røntgenbillede

Biopsi

Hvis den kliniske mammografi viser en svulst eller anden forandring,

der tyder på at der er tale om kræft, får man foretaget en

celleprøve – en biopsi. Det foregår ved at lægen med en nål

suger nogle celler ud af svulsten, vejledt af ultralyd for at være

sikker på at prøven tages det rigtige sted. Nogle kvinder oplever

det som ubehageligt, men det gør som regel ikke mere ondt end

at få taget en blodprøve.


Celleprøven undersøges i mikroskop og kan vise, om der er tale

om kræft eller forstadier til brystkræft. Celleprøven kan selvfølgelig

også vise, at der er tale om godartede forandringer. I sidste

tilfælde er man blevet ”frikendt” og indkaldes til ny screeningsundersøgelse

to år senere.

Hvis resultatet af celleprøven ikke er entydigt, kan det være nødvendigt

at fjerne hele svulsten for at stille en sikker diagnose.

Det kan gøres ved en lille operation i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse.

En vævsprøve fra svulsten undersøges i mikroskop.

Der kan gå op til en uge, før man får resultatet af prøven.

Ultralydundersøgelse

Den kliniske mammografi kan suppleres med en ultralydundersøgelse,

hvor brystet undersøges ved hjælp af lydbølger. Ultralyd

bruges specielt til at undersøge kvinder med meget kirtelvæv,

fordi kirtelvævet – der ses hvidt på røntgenbilledet – kan gøre det

svært at se eventuelle forandringer.

Behandling

Første trin i behandlingen af brystkræft er operation. Kort fortalt

er der to typer operation: fjernelse af hele brystet – mastektomi –

eller en brystbevarende operation – lumpektomi.

Muligheden for en brystbevarende operation afhænger blandt andet

af kræftsvulstens størrelse, placering og selve brystets

størrelse. Jo mindre svulsten er, når den opdages, desto større

er muligheden for at bevare brystet. 50-60 % af alle screenede

kvinder med brystkræft får tilbud om en brystbevarende operation.

Ved begge typer operation fjernes også en del af lymfeknuderne i

armhulen for at undersøge, om kræften har spredt sig uden for

selve brystet. Mange brystopererede kvinder har haft smerter og

problemer med at bevæge skulderen efter at have fået fjernet

lymfeknuder. Sentinel node er en ny undersøgelsesmetode, der

betyder, at lægen kan nøjes med at fjerne en enkelt lymfeknude

11


12

og undersøge den. Hvis der ikke er kræftceller i den fjernede lymfeknude,

er det ikke nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder. Ca.

halvdelen af de brystopererede kvinder har ikke spredning til lymfeknuderne,

og derfor vil mange kvinder kunne undgå en generende

operation, hvis man på forhånd finder ud af, om kræften

har spredt sig til lymfeknuderne eller ej.

Efter operationen vil man enten blive tilbudt strålebehandling eller

medicinsk behandling: kemoterapi eller antiøstrogentabletter.

Læs mere om brystkræft, behandling og sentinel node i pjecen

Brystkræft eller på www.cancer.dk.

Regelmæssig kontrol efter behandling

Brystopererede kvinder bliver tilbudt at komme til kontrol i en

årrække efter operationen – uanset hvilken type operation, de har

fået. Kræften kan komme igen, og der kan danne sig metastaser,

det vil sige at kræften har spredt sig til andre steder i kroppen.

Hvis man har haft kræft i det ene bryst, er der en let øget risiko

for også at udvikle kræft i det andet.


Selvundersøgelse

Kvinder, der bliver undersøgt hvert andet år, øger deres chance

for at en eventuel kræftsvulst bliver opdaget tidligt. Men kræft

kan også opstå i perioden mellem to screeninger. Det kaldes

intervalcancer. Man bør altid være opmærksom på, om der opstår

forandringer i brystet, og gå til lægen, hvis man føler at der

er noget galt. Også selvom man lige er blevet undersøgt.

Mange læger anbefaler kvinder at undersøge deres bryster regelmæssigt.

For de yngre kvinders vedkommende, før overgangsalderen,

er det bedst at gøre det på et tidspunkt i ens cyklus,

hvor brysterne ikke er spændte eller ømme.

Kvinder efter overgangsalderen anbefales at undersøge brystet

på en bestemt dag hver måned. Selvundersøgelse kan ikke erstatte

mammografi, men det kan være en god idé at kende sit

bryst og vide, hvordan det føles. På den måde er det lettere at

opdage eventuelle forandringer.

13


14

Fordele ved mammografiscreening

Der er både fordele og ulemper ved mammografiscreening. Den

væsentligste fordel er, at mammografiscreening gør det muligt at

opdage forandringer i brystet ned til få millimeter, for jo mindre

svulsten er, desto større er chancen for at den ikke har spredt

sig. Det betyder mindre indgreb – flere kvinder kan få en brystbevarende

operation og en mere skånsom efterbehandling, hvilket

er med til at øge livskvaliteten. Og ikke mindst nedsættes dødeligheden

af brystkræft, som jo er formålet med undersøgelsen. Det

er beregnet, at mammografiscreening kan reducere dødeligheden

af brystkræft hos de kvinder, der har sygdommen, med 30

%. Sagt på en anden måde vil den enkelte kvindes risiko for at dø

af brystkræft falde fra 5 % til 4 %, hvis hun deltager i screening.

Det svarer til, at der efter en årrække med mammografiscreening

vil dø ca. 200 færre kvinder om året af brystkræft.

Fordelene er:

• Bedre overlevelse

• Tidlig diagnose

• Mindre indgreb og mulighed for brystbevarende operation

• Mindre risiko for medicinsk efterbehandling

• Beroligelse for de kvinder, der bliver ”frikendt”


Ulemper ved mammografiscreening

Ingen undersøgelse kan give det rigtige svar hver gang, heller ikke

mammografi. Det sker at undersøgelsen ikke giver det sande

svar.

Ulemperne er:

• Risiko for falske svar

• Risiko for overbehandling

• Risikoen ved røntgenstråling

• Risiko for unødig bekymring og sygdomsangst

Falsk positive svar

Betegnelsen dækker over de tilfælde, hvor kvinder (2-5 %) bliver

genindkaldt til supplerende undersøgelse, hvor det efterfølgende

viser sig, at de ikke har brystkræft. Størstedelen af disse kvinder

(89 % i København) vil frikendes alene ved klinisk mammografi og

evt. celleprøve. Kun hos 11 % af de falsk positive (i København)

var det nødvendigt at fjerne svulsten, før mistanken kunne afkræftes.

Hvis røntgenbilledet viser en svulst eller en forandring i brystet,

som giver lægerne mistanke om kræft, bliver man altid genindkaldt.

Det betyder, at kvinden skal gennemgå flere undersøgelser,

der i sidste ende afkræfter mistanken om kræft. Der skabes således

unødig ængstelse hos kvinder, der faktisk er raske. De fleste

kvinder oplever det som belastende at få at vide, at de har en

knude i brystet, og der kan gå noget tid før sygdomsangsten forsvinder

igen.

Falsk negative svar

Betegnelsen dækker over de tilfælde, hvor mammografien fejlagtigt

ikke har opdaget en svulst eller en kræftforandring i brystet. I

nogle tilfælde skyldes det menneskelige eller tekniske fejl: En forandring

i brystet kan være blevet overset, eller måske viser røntgenbilledet

ikke netop den del af brystet, hvor svulsten sidder.

Desuden er der tilfælde, hvor forandringerne er så små, at teknikken

ikke kan opdage sygdommen. Røntgenbilledet kan have vist

15


16

forandringer, der ikke gav lægerne anledning til at iværksætte

yderligere undersøgelser, men måske faktisk var forstadier til

kræft, der inden næste screeningsundersøgelse når at udvikle sig

til egentlig kræft.

Intervalcancer

Når man taler om falsk negative svar, er der i de fleste tilfælde

formentlig tale om en hurtigt voksende kræft, hvor der ikke var

nogen svulst eller forandring at se på røntgenbilledet, og hvor

kræften opstår i den periode, der går mellem to screeninger. Det

kaldes også intervalcancer, fordi kræften viser sig i den periode,

der går inden næste screening.

Andelen af intervalcancere kan beregnes på forskellig måde. Hvis

det beregnes ud fra det antal kræfttilfælde, man ville forvente at

finde – uden screening – drejer det sig om 25-30 %. Som eksempel

kan nævnes, at der i to-års perioden efter første screeningsrunde

i København, blev opdaget 52 intervalcancere blandt

30.362 screenede kvinder.

Overbehandling

Med overbehandling menes de tilfælde, hvor kvinder opereres for

forstadier til brystkræft, selvom lægerne ikke med sikkerhed kan

sige, om netop disse forstadier ville kunne nå at udvikle sig til

egentlig kræft i kvindens levetid. Forstadier udgør ca. 10 % af de

brystkræfttilfælde, der opdages ved screening. Screeningen finder

dog især de forstadier, der har størst risiko for at udvikle sig

til egentlig kræft. Men der er altså nogle forstadier, der måske aldrig

ville være blevet til kræft, selvom de ikke var blevet behandlet.

Stråledosis

Ved mammografi gives en lille dosis røntgen. Der er en vis kræftrisiko

forbundet med røntgenstråling afhængig af stråledosis,

men vi har kun meget lille viden om denne risiko. I Holland er det

beregnet, at hvis 100.000 kvinder får en mammografi hvert år i

tyve år, vil 15 kvinder få brystkræft som følge af røntgenstrålingen.

De danske tal formodes at være lavere, fordi danske kvinder


tilbydes mammografi hvert andet år og derved får en lavere stråledosis

end de hollandske kvinder. Risikoen for at få brystkræft

som følge af stråledosis ved mammografien skal sammenlignes

med, at der hvert år er ca. 3.500 danske kvinder der får brystkræft,

og tallet er stigende.

Unødig bekymring og sygdomsangst

Et formål med mammografiscreening er at opdage brystkræft

tidligt som muligt, og dermed gøre behandlingen og overlevelsen

bedre. Det betyder at man undersøger kvinder i aldersgruppen

50 til 69 år, der ikke har symptomer på sygdom og som ikke til

dagligt bekymrer sig om, hvorvidt de har en alvorlig sygdom. De

tilbydes en mammografi, alene fordi de på grund af deres alder

befinder sig i en risikogruppe.

Størstedelen af de kvinder, der deltager i mammografiscreening,

har heldigvis ikke brystkræft og vil sandsynligvis heller aldrig få

det. Mange kvinder synes da også, at det er underligt at blive undersøgt

for en sygdom, når de føler sig sunde og raske.

Kvinder, der rutinemæssigt deltager i screening, vil på et eller andet

tidspunkt opleve at blive indkaldt til en ny undersøgelse, fordi

mammografiscreeningen giver mistanke om kræft. 2–5 % bliver

nemlig genindkaldt. Det kan give anledning til bekymring, særligt

hvis der er lang ventetid inden den ny undersøgelse. Erfaringerne

fra de amter, der tilbyder mammografiscreening, viser dog, at

ængstelsen oftest forsvinder igen efter er stykke tid, og at genindkaldelse

ikke afholder kvinder fra fortsat at deltage i screening.

17


18

Spørgsmål og svar om mammografiscreening

Finder I mange cancere ved mammografiscreening?

Ved første screeningsrunde findes ca. 1 kvinde med brystkræft

ud af 100 screenede kvinder. I de følgende runder findes ca. 1

kvinde med brystkræft for hver 200 screenede.

Skal jeg lade være med at tage hormoner?

Der er en let øget risiko for at få brystkræft, når man får kvindelige

kønshormoner i en årrække. Fordelene ved hormonbehandling

kan overstige ulemperne, og specielt er risikoen meget begrænset,

hvis hormonbehandlingen kun gives i 5–10 år

Hvornår kommer der svar på undersøgelsen?

Det afhænger lidt af hvor i landet, man bor. Men som regel får

man svar efter 2-10 dage. Der kan dog gå lidt længere tid, hvis

lægerne først skal fremskaffe mammografibilleder fra andre sygehuse

til sammenligning.

Hvad er forskellen på en folkeundersøgelse og

mammografiscreening?

Der er ingen forskel – det er to betegnelser for samme undersøgelse.

I de amter, der har etableret mammografiscreening, tilbydes

de 50-69-årige kvinder at blive undersøgt hvert 2. år for at

opspore brystkræft så tidligt i udviklingen som muligt.


Hvert år får ca. 3.500 kvinder brystkræft. Det er

den mest almindelige form for kræft blandt kvinder i

Danmark.

Brystkræft kan opdages ved en af de folkeundersøgelser,

også kaldet screening, hvor kvinder mellem

50 og 69 år hvert andet år tilbydes en mammografi

– en røntgenundersøgelse af brystet. Røntgenundersøgelsen

kan afsløre forandringer i brystet ned til få

millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene.

Jo tidligere kræftforandringen opdages, desto

større er sandsynligheden for, at kræften ikke har

spredt sig, og dermed kan helbredes.

Mammografiscreening er et tilbud, man som kvinde

kan tage imod eller vælge fra. Med denne pjece vil vi

gerne give et godt grundlag for denne beslutning.

Pjecen beskriver, hvad mammografi er, og hvordan

undersøgelsen foregår samt fordele og ulemper ved

at deltage i screeningsundersøgelser.

I ordlisten bag i pjecen findes forklaringer på de fagudtryk,

man oftest vil møde i forbindelse med undersøgelsen.

I pjecen Brystkræft og på www.cancer.dk findes

mere information om brystkræft og behandling af

sygdommen.


Pjecen er udarbejdet af:

Antropolog, mag.art.

Ann-Britt Kvernrød og

overlæge, dr.med. Iben Holten.

Illustrationer:

Birger Hansen og Grinsted A/S

Layout: Rumfang

Tryk: Litotryk Svendborg A/S

Udgivelsesår: 2001

ISBN: 87-90212-77-0


Kan brystet tage skade af trykket?

Nej, selvom brystet trykkes meget sammen ved mammografien,

og det kan være ubehageligt, så tager brystvævet ikke skade.

Er strålerne farlige?

Der er en minimal, nærmest teoretisk risiko for strålefare ved

mammografi. Med det moderne udstyr gives kun en lille dosis

røntgenstråling.

Kan man risikere at sprede kræftcellerne, når man

får foretaget en biopsi?

Når man som i screeningen bruger finnåle, er der ingen risiko for

spredning af kræftceller.

Der er flere kvinder i min familie, der har haft

brystkræft. Har jeg så selv en øget risiko for at

få kræft, og skal jeg undersøges oftere end andre

kvinder?

5-10 % af al brystkræft skyldes arvelige forhold. Hvis der er

mange i samme gren af familien, der har haft brystkræft, har

man en større risiko for at få det selv. Om man skal gå til kontrol

oftere end andre kvinder på samme alder, bør vurderes af en

læge med særlig viden om arvelighed og brystkræft.

19


20

Ordliste

Antiøstrogentabletter: Antihormonbehandling.

Biopsi: Se nålebiopsi.

Cyste: Væskefyldt hulrum.

Forstadier til kræft: Se In situ cancer.

In situ cancer: Forstadier til kræft, hvor forandringerne stadig kun findes i

hulrummet i kirtlerne eller i gangene. In situ er latin og betyder på sin

plads.

Intervalcancer: Kræft der opstår i perioden mellem to screeningsundersøgelser.

Invasiv cancer: Når kræftcellerne vokser uden for kirtlerne eller kirtelgangene,

er der tale om egentlig kræft.

Kemoterapi: Behandling med medicin, som dræber kræftceller.

Lumpektomi: Brystbevarende operation hvor kun kræftknuden og vævet

lige omkring den fjernes.

Lymfeknuder: Kaldes også lymfekirtler. Der findes flere hundrede af dem i

kroppen, og de er en del af immunforsvaret.

Mamma: Det latinske navn for bryst.

Mammografi: Undersøgelse af brystet, hvor der tages et til to røntgenbilleder

af hvert bryst. På røntgenbilledet kan man se selv meget små svulster,

helt ned til få millimeter.

Mastektomi: Bortoperation af hele brystet.

Nålebiopsi: En celleprøve, der suges ud af brystet med en nål. Prøven undersøges

i mikroskop for at se, om den indeholder kræftceller.

Screening: Folkeundersøgelse hvor en gruppe af befolkningen (raske personer)

indkaldes til undersøgelse for at påvise sygdom på et tidligt stadium

eller forstadium.

Sentinel node: Metode hvormed lægerne kan spore og fjerne den lymfeknude

i armhulen, der først modtager lymfevæske og eventuelt kræftceller

fra brystet. På dansk kaldes denne lymfeknude skildvagtslymfekirtlen.

Hvis der ikke er kræftceller i skildvagtslymfekirtlen, er det ikke nødvendigt

at fjerne flere lymfeknuder.

Ultralydundersøgelse: Undersøgelse af det indre af kroppen ved hjælp af

lydbølger.


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00

www.cancer.dk

22 Rumfang.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!