Mammografi Undersøgelse for brystkræft - Kræftens Bekæmpelse

Ulemper ved mammografiscreening
Ingen undersøgelse kan give det rigtige svar hver gang, heller ikke
mammografi. Det sker at undersøgelsen ikke giver det sande
svar.
Ulemperne er:
• Risiko for falske svar
• Risiko for overbehandling
• Risikoen ved røntgenstråling
• Risiko for unødig bekymring og sygdomsangst
Falsk positive svar
Betegnelsen dækker over de tilfælde, hvor kvinder (2-5 %) bliver
genindkaldt til supplerende undersøgelse, hvor det efterfølgende
viser sig, at de ikke har brystkræft. Størstedelen af disse kvinder
(89 % i København) vil frikendes alene ved klinisk mammografi og
evt. celleprøve. Kun hos 11 % af de falsk positive (i København)
var det nødvendigt at fjerne svulsten, før mistanken kunne afkræftes.
Hvis røntgenbilledet viser en svulst eller en forandring i brystet,
som giver lægerne mistanke om kræft, bliver man altid genindkaldt.
Det betyder, at kvinden skal gennemgå flere undersøgelser,
der i sidste ende afkræfter mistanken om kræft. Der skabes således
unødig ængstelse hos kvinder, der faktisk er raske. De fleste
kvinder oplever det som belastende at få at vide, at de har en
knude i brystet, og der kan gå noget tid før sygdomsangsten forsvinder
igen.
Falsk negative svar
Betegnelsen dækker over de tilfælde, hvor mammografien fejlagtigt
ikke har opdaget en svulst eller en kræftforandring i brystet. I
nogle tilfælde skyldes det menneskelige eller tekniske fejl: En forandring
i brystet kan være blevet overset, eller måske viser røntgenbilledet
ikke netop den del af brystet, hvor svulsten sidder.
Desuden er der tilfælde, hvor forandringerne er så små, at teknikken
ikke kan opdage sygdommen. Røntgenbilledet kan have vist
15