8 Botaniske undersøgelser af udvalgte ... - Svanninge Bjerge

8.1.1 Rørsumpe
Rørsumpe er plantesamfund, der domineres af sumpplanter - ofte høje
græsser eller andre græslignende planter. Disse sumpe udvikles ofte som en
randvegetation i de mere permanent vanddækkede lavvandede områder langs
søer og vandhuller samt langsomt strømmende vandløb. De kan dog også
udvikles som tilgroningssamfund i moser, hvor græsning er ophørt. Der
skelnes desuden mellem ydre (regnes med til søarealet) og indre rørsump
(regnes med til mosearealet).
Den ydre rørsump karakteriseres bl.a. af arter som Tagrør, Bred- og
Smalbladet Dunhammer og Sø-Kogleaks. Typiske arter for den indre rørsump
er Tagrør, Høj Sødgræs, Vandpeberrod og Gifttyde.
Ellesump ved Nyborgvej , Knagelbjerg Skov. Foto: Naturama/TBB
8.1.2 Skovsumpe
Ved skovsumpe forstås fugtigbundssamfund, der domineres af buske og træer
og der findes flere forskellige typer: Elle-, pile-, birke- og askesumpe samt
blandinger heraf. Elle- og askesumpe knytter sig ofte til næringsrig jordbund,
mens pile- og birkesumpe kan findes på alle jordbundstyper. Skovsumpene er
typisk opstået ved tilgroning af tidligere lysåbne moser.
Undervegetationen domineres bl.a. af Alm. Mjødurt, Gul Iris, Blåtop, Kær- og
Stiv Star og Mosebunke. I ellesumpe er der ofte megen Stor Nælde og i gamle
ellesumpe mange bregnearter.
8.1.3 Lavtvoksende fugtigbundssamfund (de egentlige moser)
Ved denne type forstås lysåbne plantesamfund på periodisk vandmættet
jordbund, med en vegetationsmæssig dominans af arter som typisk ikke tåler
udtørring. Grundet græsning, slåning eller generelt ugunstige vækstforhold
for træer og buske domineres vegetationen af græsser, halvgræsser, siv og
urter, med betydelige variationer i artssammensætningen.
80