Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan

BIKUBENFONDEN
Naturhistorien i
Svanninge Bjerge
Resultater og plejeplan
November 2007
NATURAMA
1

Naturhistorien i Svanninge Bjerge
Projektleder: Thomas Bjørneboe Berg
Forfattere: Gunnar Larsen, Søren Skibsted, Ole Frimer, Niels
Kanstrup, Michael Kavin, Henrik Tranberg og
Thomas Bjørneboe Berg.
Kvalitetssikring: Jacob Salvig og Jens Nyeland
Layout: Thomas Bjørneboe Berg
Knagelbjerg Skov i Svanninge Bjerge, Foto: Naturama/TBB
2

Indholdsfortegnelse
1. Introduktion 4
2. Resume & anbefalinger 6
3. Landskabets geologi og geomorfologi 9
4. Fugle 32
5. Pattedyr 48
6. Dagsommerfugle 60
7. Krybdyr og Padder 69
8. Botaniske undersøgelser af udvalgte habitattyper 73
9. Landskabets vegetationshistorie 94
10. Regulering og vildt 107
11. Naturovervågning 120
12. Forslag til forskningsprojekter 125
13. Litteratur 128
14. Projektgruppen 131
15. Anvendte metoder 133
16. Noter 137
3

1 Introduktion
I perioden 2005-06 indkøbte Bikubenfonden to skovområder, Stensgård og
Knagelbjerg skov, der tilsammen i dag udgør skovområdet Svanninge Bjerge.
Visionen er at udvikle skovområderne til
”Et nationalt Natur og landskabshistorisk monument”
som sammen med de omkringliggende statsejede arealer Svanninge Bakker
og Sollerup Skov kan danne et sammenhængende nationalt naturområde, det
største på Fyn.
Bikubenfonden har udarbejdet en visionsrapport, som opstiller følgende
overordnede mål for udviklingen af Svanninge Bjerge til et nationalt natur og
landskabshistorisk monument:
- Området skal udvikles til at fremme de landskabelige værdier, det
biologiske og kulturhistoriske indhold samt formidle forskellige natur-
og landskabshistoriske fortællinger.
Der er formuleret en række konkrete mål, der skal sikre realiseringen af den
overordnede idé. I den forbindelse har Bikubenfonden henvendt sig til
Naturama og bedt om en redegørelse for, hvorledes Naturama kan varetage
dele af denne opgave. Naturama gav i marts 2007 et bud på løsning af 5 af
de opstillede entrepriser:
1. Landskabets geologi og geomorfologi
Landskabets geologi og geomorfologiske udvikling under og efter sidste
istid skal tydeliggøres og formidles.
2. Strategi for områdets biologiske værdier
Der udarbejdes en sammenhængende strategi for områdets biologiske
værdier. Artsrigdommen og variationen samt kvaliteten i de vigtigste
habitater skal fremmes og formidles gennem en sammenhængende
strategi for beskyttelse, pleje og forbedringer.
3. Landskabets vegetationshistorie
Landskabets vegetationshistorie skal tydeliggøres og formidles. Dette
omfatter skovudviklingen siden sidste istid.
4. Naturovervågning, forskning og organiseret, faglig brug
Der udarbejdes en plan for udviklingen i biodiversitet mv. på flere
niveauer, ligesom der skitseres en plan for, hvorledes information herom
kan stilles til rådighed for forskningsinstitutioner, faglige institutioner og
den interesserede offentlighed.
5. Jagtmæssige forhold
Der udarbejdes en strategi for regulering og afskydning af vildt.
Der blev den 20. marts 2007 indgået aftale med fonden om udførelsen af
denne del af opgaven, hvorefter en endelig arbejdsbeskrivelse blev
udarbejdet. Der henvises til denne og særligt til, at den eksplicit anfører ”at
projektets gennemførelse/omfang skal primært ses som forundersøgelser, da
4

den fornødne tid til at gå mere i dybden ikke er til stede inden for den
afstukne periode. Projektets vil afslutningsvis munde ud i en række forslag til
konkrete formidlingstiltag samt en plan for naturovervågning og en drøftelse
af forskningshåndteringen for området.
Nærværende rapport fremlægger det samlede resultat af arbejdet, idet der
dog henvises til, at oplægget til formidling fremlægges særskilt den 31. juni
2007.
Rapporten er udarbejdet i samme struktur som projektoplægget, idet de fem
entrepriser er beskrevet individuelt baseret på input fra entrepriseholderne.
Den økonomiske og tidsmæssige ramme for undersøgelserne har ikke tilladt
en gennemredigering af hele rapporten med henblik på ensretning af de
enkelte bidragsyderes tekstinput. Der er dog afslutningsvis lagt vægt på en
samordning af anbefalingerne, således at arbejdet i videst muligt omfang kan
ligge til grund for den handlingsorienterede forvaltning af projektområdet.
5

2. Resume og anbefalinger
Der har i perioden ultimo marts til medio juni været foretaget studier i
området, dækkende de væsentlige naturhistoriske emner. I alt 10 personer
har været involveret. Plantelisterne foreligger p.t. kun i rådata og er ikke
blevet sorteret ud på arter. Plantelisten relaterer sig dog kun til de 60
undersøgte biotoper og er ikke dækkende for Svanninge Bjerge som helhed.
Der er registreret 19 arter sommerfugle, 4 arter padder, 5 arter krybdyr, 77
arter fugle og 14 arter pattedyr. Med baggrund i de nærværende
undersøgelser i Svanninge Bjerge skønnes faunaen imidlertid at rumme 18-
25 arter af dagsommerfugle, 6-9 arter af padder, 5 arter af krybdyr, ca. 80
arter af fugle og 21-26 arter af pattedyr. Disse er sat i kontekst til
forvaltningen. På baggrund af den nye viden og helhedsindtrykket af flora og
fauna generelt er der opstillet en række anbefalinger med sigte på en
bevaring og fremtidssikring af Svanninge Bjerges naturhistoriske værdier.
2.1 Anbefalinger
Vådområder
• Mange moser er under tilgroning og/eller mere eller mindre opfyldt af
grenaffald, stød m.v. Der anbefales en nænsom oprensning og særlig
pleje, da disse områder kan rumme sårbare arter. (Afsnit 8) Dette vil
endvidere gavne insekt-, padde- og fuglelivet (Afsnit 5, 6 og 7).
• Se afsnit 8.4. for anbefalinger for specifikke moser.
Geologi (Afsnit 3)
• En del af stendyngerne bør spredes ud i landskabet og således på en
naturlig måde give karakter af stenbestrøninger fra istiden.
• Det anbefales at lade de i tabel 16.2 (afsnit 16.2) med rødt markeret
sten/blokke indgå i en permanent stensamling i området i forbindelse
med den geologiske/landskabelige formidling
Fugle (afsnit 4)
• For at give rovfugle optimale ynglebetingelser under hensyntagen til
pyntegrøntproduktionen anbefales det at gødskning af pyntegrønt
foretages over en så kort tidsperiode som muligt
• Det anbefales at der skabes områder i skoven som er relativt
uforstyrrede, og som kan være hjemsted for de sårbare fuglearter.
• Det anbefales at sikre tilstedeværelsen af døde og døende gamle
træer, da disse har stor værdi for fuglelivet, som følge af den store
mængde føde de udbyder og de velegnede redesteder de tilbyder for
hulrugende fugle.
• Det anbefales at arealerne med pyntegrønt reduceres betydeligt, og at
der i stedet plantes løvdomineret blandskov som generelt rummer
flere fuglearter og har højere fugletætheder end andre skovtyper.
• Det anbefales at reetablere så mange af områdets
fugtigbundsområder som muligt, for at genskabe den rige insektfauna
som er knyttet hertil.
Pattedyr (afsnit 5)
• Det anbefales at spredningskorridorerne over overdrevene i Stensgård
sikres en god varieret, tæt og frodig bundvegetation me d bærbærende
vækster.
6

• For at sikre en sund og positiv udvikling af hasselmusbestanden i
Svanninge Bjerge, anbefales de at de positive tiltag fortsættes samt at
de sikres for eftertiden.
• Det anbefales at der etableres åbne engarealer der ikke græsses af
kvæg over sommeren, men evt. ført i september, for at tilgodese de
arter der har levested i sådanne biotoper. Se bl.a. afsnit 5.2.4 og 6.3.
• Det anbefales at iværksætte en undersøgelse der kan afdække om der
er skovmår i Svanninge Bjerge.
• Det anbefales at der iværksættes en undersøgelse af flagermus i
Svanninge Bjerge for at afdække hvilke arter der er tilstede i området.
Dagsommerfugle (afsnit 6)
• Det anbefales at fremme blomsterrige områder, der kan tjene som
nektarplanter for de ”voksne” sommerfugle.
• Af hensyn til hele gruppen af perlemorsommerfugle anbefales det i de
lysåbne miljøer, at fremme forekomsten af violarter, som denne
gruppes larver lever på.
• Det er herudover vigtigt på de lysåbne arealer at fremme forekomster
af især følgende foderplanter for sommerfuglelarver:
o Lancetbladet vejbred
o Håret høgeurt
o Ærenpris-arter
o Ærteblomstrede (f.eks. Musse-vikke, Kællingetand og
Rundbælg)
o Potentil-arter
• I forbindelse med skovmiljøer, bryn etc. anbefales det at sikre planter
som Brombær, Slåen og Kaprifolie da de er af stor potentiel betydning.
• Det anbefales at vedligeholde brede urterabatter langs skovveje og
stier, diverse og urterige indre og ydre bryn og skovlysninger vil være
til gavn for dagsommerfuglefaunaen (og insektfaunaen i øvrigt).
• Det anbefales at der sikres områder med eng/overdrev, hvor
græsningstrykket fra kvæg helt udelades eller holdes lavt, da et stort
græsningstryk er uforeneligt med tilstedeværelse af dagsommerfugle.
• Det anbefales at rydde opvæksten af vedplanter i Brillesøerne med
fastholdelse af skov op til søen mod øst.
• Det anbefales at skabe bedre lysåbne områder i tilknytning til flere af
søerne i området, herunder ikke mindst ved den nordlige ende af
Lergraven.
• Det anbefales at der iværksættes en målrettet kortlægning efter
følgende dagsommerfuglearter, således at der skabes et godt år 0
kendskab til faunaen som grundlag for overvågning (Overslag: 15
timers for resten af 2007): Græsrandøje, Engrandøje, Stregbredpande,
Skråstregbredpande, Guldhale (rødlistet), Blåhale og Hvide C. Se afsnit
11.8
Krybdyr og Padder (afsnit 7)
• Det anbefales at søer og moser vedligeholdes ved nænsom manuel
rydning/udtydning af træer og buske i og omkring vådområdet,
hvorunder der tages hensyn til sårbare plantearter, samt at de som
minimum holdes lysåbne mod syd. Det anbefales at denne rydning i
og omkring moser finder sted ved vintertid og optimalt set i frost
perioder Dog skal der skeles til om vådområdet er en værdifuld
ellesump hvor markante træer i en vis mængde bør sikres i sumpen
for at bevare ellesumpens karakteristika. Se afsnit 2.x
7

• Det anbefales at stendiget i skellet mellem Stensgård og Knagelbjerg
Skov holdes lysåbent og frit eksponeret for solindstråling.
Hjortevildt (afsnit 10)
• Det anbefales at sikre en forvaltning af hjortevildtet, der giver disse
bestande mulighed for indenfor de næste 5 år at udvikle sig frit. Der
kan dog afskydes 1-2 voksne bukke om foråret og ind til 5 lam på
riffeljagt (tryk- eller pürschjagt) i november – januar.
• Det anbefales at hjortebestanden i Svanninge Bjerge skal holdes sund
og stabil således at området som helhed ikke kommer til at virke som
et dræn for det omkringliggende land, men i bedste fald kan virke som
donor.
• For dåvildtets vedkommende anbefales det for tiden at udelukke jagt i
overensstemmelse med Sydvestfyns Hjortelavs anbefalinger.
• Det anbefales at fonden holder sig orienteret om de beslutninger og
anbefalinger som Sydvestfyns Hjortelavs når frem til.
• Det anbefales at jagten ikke udlejes, men forvaltes af fonden.
• Det anbefales at det nuværende jagtmoratorium opretholdes, dog
sådan, at der kan afskydes 1-2 voksne bukke om foråret og ind til 5
lam på riffeljagt (tryk- eller pürschjagt) i november – januar.
• Det anbefales at jagtforvaltningen revurderes med 3 års mellemrum.
• Trods strategien med nedlæggelsen af vildthegn anbefales det, at man
bevare muligheden for at opsætte meget dynamiske hegn (flyvende
hegn) som et fremtidigt redskab til at sikre særligt sårbare foryngelser
mod vildtbid etc.
• Det anbefales at Svanninge Bjerges forvaltere løbende holder sig
ajourført med forskningeprojektet Vildt&Landskab (DMU) som
afrapprterer i 2008. Projektet undersøger mulighederne for at
kombinere vildt og skovbrug uden omfattende regulering af
vildbestanden og opsætning af hegn.
• Det kan generelt anbefales, at man ved selvforyngelse satser på så
store områder som muligt, idet råvildt i træernes spiringsperiode er
stærkt territoriehævdende, og dermed spredte.
• Undersøgelserne viser at f.eks. røn, birk, ask samt lupin kan udsås
som hjælpearter i kulturer af f.eks. bøg og eg. Der er behov for
afprøvning af dette på jordbundstyper som i Svanninge Bjerge, og det
anbefales, at muligheden for at udså hjælpetræer indgår i
overvejelserne for skovdriften – evt. som et forsknings- og
formidlingselement.
• Det anbefales, at skovlovens mulighed for at udlægges 10% som
skovenge udnyttes, og at der etableres områder, f.eks. omkring
Troldekær og Teglværkssøen, som slåes og ikke afgræsses af kvæg.
• Det anbefales at sikre hovedvej 8 og 43 med advarselsskiltning
omhandlende hjortevildt.
8

3. Landskabets geologi og geomorfologi
Af Gunnar Larsen og Søren Skibsted
Kommende overdrev i Svanninge Bjerge Foto: Naturama/TBB
3.1 Indledning
Svanninge Bjerge udgør sammen med Svanninge Bakker den sydlige del af
De Fynske Alper. Samlet set danner de et kædeformet bakkestrøg på
omkring 16 km længde og godt 4 km bredde, og er blandt de mest markante
landskabselementer i Danmark.
Fra Trunderup og Jordløse i nord strækker de sig i et lettere bugtet forløb
mod sydøst via Jordløse Bakker, over de centralt beliggende højdedrag ved
Trebjerg og Storløkke-Gammelskov til Svanninge Bjerge-Svanninge Bakker
mod syd for derefter at munde ud i bakkerne omkring Diernæs og
Holstenshuus nordøst for Faaborg.
Landskabet når højdemæssigt flere steder over 100 m. Det drejer sig bl.a.
om Hjortebjerg (107 m) og Sandbjerg (104 m) i Jordløse Bakker,
Stenlundsbanke (116 m) og Trebjerg (128 m) nordøst og øst for Haastrup,
Butbjerg (115 m) og ”Storløkke” (124 m) syd for Ny Stenderup, Lerbjerg
(126 m) og Kamelbakkerne (112 m) i Svanninge Bjerge/Stensgård Skov,
Knagelbjerg (111 m) i Svanninge Bjerge/Knagelbjerg Skov samt Kongenshøj
(116 m) nordnordøst for Diernæs.
Bakkernes kystnære beliggenhed bevirker, at de syner højere end de er. Fra
Lerbjerg er der 3,6 km til nærmeste kyst og kun få andre steder i landet
findes kystnære landskaber med tilsvarende højder. Svanninge Bjerge er
udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde som følge af sin
komplekse opbygning og relation til det omgivende landskab.
9

3.2 Kvartærgeologisk ramme
Der er stadig forskellige opfattelser af dannelsesforløbet for Svanninge
Bjerge/–Bakker og De Fynske Alper. Inden for afstande under 10 km fra
Svanninge Bjerge optræder der flere steder kvartære aflejringer, der er ældre
end den periode i sidste istid, Weichsel-istiden, hvorunder bakkerne blev
skabt. Da man stort set intet kender til opbygningen af Svanninge Bjerges
indre kerne under de tykke sand- og gruslag, er det muligt, at lignende lag
måske indgår i de dybereliggende lag under bakkerne. Derfor kan eventuelle
fund af sådanne (bl.a. vha. dybe boringer og geofysiske metoder) have stor
betydning for tolkningen af bakkernes tilblivelseshistorie. Det vil i givet fald
åbne muligheder for ny kvartærgeologisk viden og nye aspekter inden for
forskning og formidling.
For at placere Svanninge Bjerge i et bredere geologisk perspektiv følger her
en kort oversigt over kronologien og udvalgte geologiske hændelser i tiden
frem til Svanninge Bjerges dannelse, der antageligt fandt sted inden for
tidsrummet 20.000-16.000 år siden. Før bakkerne blev dannet så hele
området naturligvis ganske anderledes ud end i dag og ingen nutidige træk
ville kunne genkendes.
Højstammet bøgeskov og udsigt over den sydlige del af Svanninge Bjerge
Foto Naturama/TBB Foto Naturama/TBB
Tidligere tiders temperaturforhold estimerer/beregner man på baggrund af
forskellige parametre som f.eks. undersøgelser af iltisotopforhold i
iskerneboringer og i mikrofossiler i dybhavssedimenter, pollenanalyser,
søsedimenter og årringe i træer. Temperaturen på lave breddegrader (60 o N) har varieret 2-4 gange så meget. F.eks.
var overfladevandet i de tropiske farvande under sidste istids maksimum kun
ca. 2 o C koldere end i dag, mens det i polarområderne var omkring 12 o C
koldere!
Ved overgangen fra en mellemistid til en istid faldt den globale
overfladetemperatur typisk med 5-7 o C inden for kort tid. På de højere
breddegrader kunne ændringen endog være 10-15 o C. Under sidste istid var
der muligvis tale om en gennemsnitlig global afkøling på ca. 5,6 o C i forhold til
det nuværende temperaturniveau.
I det følgende gives en kort oversigt over de sidste 500.000 år af
Kvartærtidens, der dækker perioden fra 2.5 mil. år siden til nutid.
10

Som reference til klimaet under de forskellige perioder er nutidens
temperaturer i Danmark: Årets middel-temperaturen er ca. 7,7 o C, januarmiddeltemperaturen
er 0 o C og juli-middeltemperaturen ca. 15,7 o C.
3.2.1 Elster-istiden (490.000-410.000 år før nu)
Klimadata fra denne periode er generelt mangelfulde, men under
isfremstødene må Danmark have været præget af arktisk klima. Mellem de
enkelte fremstød var der sandsynligvis mere eller mindre isfrie perioder.
Moræneaflejringer efter tre større isfremstød kendes hovedsageligt fra Jylland
og Fyn, men der er endnu ikke fundet aflejringer fra disse på Faaborg egnen.
3.2.2 Holstein-mellemistiden (410.000-390.000 år før nu)
Klimaet i Danmark har i perioden været varmt og fugtigt med milde vintre.
Sandsynligvis en middeltemperatur i januar ikke meget under -0.5º C og
gennemsnitlige sommertemperaturer på mindst 13º C. Der er ikke fundet
spor efter denne varmetid i Svanninge Bjerge området. Området var på det
tidspunkt en del af et landområde gennemskåret af fjorde og sunde. Bedømt
ud fra pollenstudier var vegetationen særegen, hvilket tyder på hurtig
kalkudvaskning af jordbunden, hvorved de store skovtræer som lind, elm, eg
og avnbøg kun opnåede en beskeden udbredelse.
3.2.3 Saale-istiden (390.000-130.000 år før nu)
Klima-data fra denne periode er mangelfulde. Under kuldeperioderne var
Danmark dækket af is, og foran isranden (omkring de vestjyske bakkeøer)
herskede der arktiske forhold. Saale er p.t. den ældste istid, der kan spores i
Faaborg området. På Horneland findes morænesedimenter, der menes at
være afsat under det sidste gletsjerfremstød. Da hele regionen blev
overskredet af denne isstrøm for ca. 150.000 år siden, kan der i boringer
gennem de dybereliggende lag i Svanninge Bjerge måske findes aflejringer
fra denne istid.
3.2.4 Eem-mellemistiden (130.000-117.000 år før nu,)
Generelt har det i Eem antageligt været mere fugtigt og ca. 3-5º C varmere
end i nutiden og de gennemsnitlige sommertemperaturer har været mindst
17º C. Ved Eem-tidens afslutning faldt det generelle temperaturniveau til
langt under det nuværende. Havtemperaturen var ca. 3-4º C højere end i dag
og hav- og ferskvandsaflejringer fra denne varmetid er velkendte i Danmark.
Dele af Syddanmark var dækket et lavvandet, lunt hav med sunde og bælter,
hvori der bl.a. aflejredes ler, der kendes under navnet ”Cyprina-ler” efter
muslingen Arctica (tidl. Cyprina) islandica (molboøsters). Mange steder på
Sydvestfyn og i Øhavet optræder Cyprina-leret som løsrevne flager i
istidslagene fra Weichsel.
Der er ikke fundet Eem-aflejringer i selve Svanninge Bjerge, men deres
tilstedeværelse i enkelte boringer bl.a. ved Svanninge, Jordløse og Ny
Stenderup viser, at de findes i lokalområdet. Derfor kan forekomster af Eemsedimenter
i Svanninge Bjerges dybereliggende lag heller ikke helt udelukkes.
11

Fra Eem kendes fund af skovelefant, skovnæsehorn, uldhåret næsehorn,
kæmpehjort, steppebison, bæver, kronhjort og dådyr, samt en række
fiskearter der også lever i nutidens ferske vande. De større pattedyr
repræsenterede således en karakteristisk blanding af varmetilpassede
skovdyr og kuldetolerante steppearter. Disse dyr kan også have strejfet rundt
i Svanninge Bjerge området.
© Geografforlaget. www.geografforlaget.dk
3.2.5 Weichsel-istiden (117.000-11.500 år før nu)
Perioden var præget af hyppige klimasvingninger. Under kuldeperioderne
med isdække i Danmark var klimaet arktisk. I de mildeste isfrie faser var
temperaturen høj nok til at en spredt trævegetation kunne brede sig (kun
nogle få grader under den nutidige). Weichsel-istiden er den yngste og
dermed også bedst undersøgte af de Kvartære istider, idet den har formet
størstedelen af det nutidige nord- og østdanske landskab. Den kan inddeles i
3 perioder.
Tidlig Weichsel (117.000-ca. 75.000 år før nu)
Gennem hele Tidlig Weichsel var Danmark, sammen med Nordsøen og
Sydskandinavien en del af den nordeuropæiske tundrasteppe. Under en
kortvarig mildning for omkring 100.000 år siden var landområderne inkl.
Svanninge Bjerge dækket af en åben birkeskov med fyr og gran, der
indvandrede hen imod periodens slutning.
12

Åben birkeskov som den kunne have set ud for ca. 100.000 år siden
(svensk Lapland). Foto Rebecca D. Berg
Midt-Weichsel (ca. 75.000-25.000 år før nu)
I denne del af Weichsel vekslede flere kolde og milde perioder med hinanden,
men overordnet set gik temperaturudviklingen mod stadig mere arktiske
forhold og hele Sydvestfyn har formentlig været dækket af is midt i perioden.
Fra midt Weichsel forekommer aflejringer af det karakteristiske ”Hvide Sand”
også på Faaborg egnen. Sandet menes at være aflejret af vand og vind under
arktiske forhold.
I perioden 50.000-42.000 år før nu trængte Ristinge Fremstødet (ofte kaldet
”Det Gammelbaltiske Isfremstød”) ind over landet fra sydøst. Hele Sydvestfyn
var formentlig dækket af is, og da moræne- og smeltevandssedimenter
forekommer mange steder i regionen, kan de principielt set også være til
stede i de dybereliggende lag i og omkring Svanninge Bjerge.
I perioden 42-000-32.000 år før nu fulgte en isfri tid, hvorfra flodaflejringer
bl.a. kendes fra Knolden Klint på Horneland. To efterfølgende isfremstød for
hhv. 35.000 og 28.000 år siden berørte øjensynligt ikke Fyn.
Frem til ca. 25.000 år før nu fandtes der isdæmmede søer omkring den
vestlige del af Østersøen og i Danmark var dværgbuskhede og tundrasteppe
med spredte forekomster af ene, pil og birk fremherskende.
Et stort antal daterede mammuttænder fundet i Danmark falder
aldersmæssigt inden for denne periode. Ved Østrupgaard ca. 5 km
vestnordvest forSvanninge Bjerge blev der i 1885 fundet et stykke et stykke
af en mammutstødtand. Den er C14 dateret til ca. 25.500 før nu.
13

Sen-Weichsel (25.000-11.500 år før nu), Svanninge Bjerge opstår
For ca. 23.000-21.000 år siden gled Hovedfremstødet (”Nordøst-isen”) fra
Mellemsverige ned over landet og nåede frem til Hovedstilstandslinien i
Midtjylland. Hele Fyn var herved dækket af en forholdsvis tyk iskappe.
Hovedfremstødet (”Nordøst-isen”) Et genfremstød under afsmelt-
(Begge kort efter Houmark-Nielsen, ningen af hovedfremstødet.
& Kjær 2003, med ændringer) Bemærk dødisen på Fyn.
Den efterfølgende afsmeltning fra Hovedstilstandslinien i tidsrummet 21.000-
19.000 år før nu foregik i flere tempi afbrudt en række genfremstød, der
efterlod markante nordvest-sydøst gående randmorænestrøg ned gennem
landet. Om et af disse genfremstød eventuelt kan have medvirket aktivt til
dannelsen af (dele af?) Svanninge Bjerge/De Fynske Alper ved oppresning fra
nordøst - som visse tidligere teorier har antydet - er uvist, da man endnu
ikke er fundet sikre spor efter en sådan begivenhed i bakkerne. Under den
generelle afsmeltningsfase efterlod gletsjeren store mængder dødis (is der
ikke længere er i bevægelse) på det centrale Fyn og antageligt også i
Svanninge Bjerge området.
Mens dødisen endnu dækkede store arealer på Fyn, trængte det såkaldte
Østjyske Fremstød for ca. 19.000 år siden frem fra sydøst og overskred hele
øen. Da dele af gletsjeren senere stagnerede og blev til dødis, udfyldtes en
eller flere større lavninger mellem de smeltende ismasser i egnene nord for
Faaborg med store mængder sand og grus, ført hertil med smeltevand.
Denne lavning har antageligt ligget som en mere eller mindre
sammenhængende ”skotrende” mellem gletsjerens endnu aktive del i sydvest
og den stagnerende midtfynske del mod nord og nordøst. Det er muligt, at
den aktive del af isen i Lillebælt under en mindre fremrykningsfase
efterfølgende kan have presset dele af bakkerne fra sydvest. I mindre
søbassiner afsattes lokalt ler og finsand, der efter isens afsmeltning kom til at
stå frem som bakketoppe som f.eks. Lerbjerg.
For ca. 18.000-17.000 år siden nåede Bælthavfremstødet via Østersølavningen
frem til området fra sydøst. Isranden lå dengang fra Fyns Hoved på
Nordfyn, videre mod Sydøstfyn til Egebjerg Bakker, og derefter stik vest til
Svanninge Bjerge og -Bakker og videre til Als. Det synes dog kun at være de
allersydligste dele af Svanninge Bjerge, der blev berørt af ispres fra denne
gletsjer.
14

Det Østjyske Fremstød Bælthav Fremstødet. Bemærk
(Begge kort efter Houmark-Nielsen dødisen på Fyn.
& Kjær, 2003, med ændringer)
Konklusion og fremtidsperspektiver
Samlet set synes Svanninge Bjerge således at være dannet som en del af en
større sandudfyldning – dog med forskellige indslag af mere lerede og
grusede materialer - mellem smeltende ismasser, og kun i den sydligste del
er der tegn på oppresning fra et eller flere isfremstød. Det formodes, at store
dele af overfladeformerne i Svanninge Bjerge således skyldes samspillet
mellem smeltevandsaktivitet og forskellige landskabsdannende processer i et
miljø præget af smeltende dødismasser.
Hvad angår bakkernes indre dele, der rummer de ældste lag og derved
områdets ældste historie, kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget
konkret om, idet de aldrig har været nærmere undersøgt vha. boringer,
geofysiske metoder osv. At få udredt denne del af ”lokalhistorien” er et af
fremtidens mest oplagte større kvartærgeologiske forskningsprojekter.
© Geografforlaget & Miljøministeriet,
Skov og Naturstyrelsen
Kæmpehjorten kunne nå en skulderhøjde på
180cm og et gevirspænd på op mod 4m.
15

Svanninge Bjerge i sne, januar 2007. Foto: Søren Skibsted.
3.2.6 Senglacial (17.000 år-11.500 år før nu)
Betegnelsen Senglacial dækker perioden fra starten på den endelige
tilbagesmeltning af ismasserne for ca. 17.000 år siden og frem til Holocæn
(11.500 år før nu). Her skal primært omtales de geologiske processer, mens
den samtidige vegetationsudvikling behandles særskilt andetsteds i
rapporten.
o Ældste Dryas (kuldeperiode)
o Bølling (mildning)
o Ældre Dryas (kuldeperiode)
o Allerød (mildning)
o Yngre Dryas (kuldeperiode)
Oversigt over inddelingen af Senglacial, der er Weichsel-istidens afsluttende fase.
Ældste Dryas (17.000-14.700 år før nu)
Denne periode er den naturlige fortsættelse af Weichsel-istidens kuldebølge
og har derfor intet egentligt begyndelsestidspunkt. Klimaet var barskt og
arktisk præget, men afsmeltningen af isen fortsatte. For omkring 16.000 år
siden var næsten hele landet befriet for egentlig gletsjeraktivitet. Store
arealer lå begravet i dødis, hvilket også må have været tilfældet i Svanninge
Bjerge. Jordflydning, sandfygning, vanderosion fra nedbør og smeltende is
har præget den ustabile overflade og medvirket til den endelige udformning
af landskabet.
16

Temperaturvariationen i juli i Senglacal-tiden. Bemærk at tidsskalaen afviger fra
tidsangivelserne i rapporten. (Efter Berglund m.fl. 1984).
Bølling Mildning (14.700-14.050 år før nu)
Temperaturstigningen på overgangen fra Ældste Dryas til Bølling tog kun
nogle få årtier. Muligvis var klimaet en smule køligere end under den senere
Allerød Mildning (se senere). I Svanninge Bjerge har der måske stadig ligget
store klumper dødis begravet under de øverste jordlag. Mange af de
karakteristiske lavninger, der i dag rummer moser og småsøer, er antageligt
dannet ved bortsmeltning af sådan dødis (se afsnit 9.1).
Ældre Dryas (14.050-13.900 år før nu)
Arktiske eller subarktiske forhold. Under dette kun 150 år lange interval blev
klimaet igen arktisk præget med forhold som under Ældste Dryas. Erosion fra
regn- og smeltevand kan have påvirket den vegetationsfattige overflade i det
stærkt kuperede terræn og skyllet mere finkornet materiale ned i lavningerne,
hvilket også moseundersøgelserne har vist (se afsnit 3.3. samt endvidere
afsnit 9.1).
Allerød Mildning (13.900-12.650 år før nu)
I de sydlige egne i Danmark har middeltemperaturen i juli været ca. 13-14 o C,
med somre generelt ca. 3 o C koldere og vintre ca. 2 o C koldere end i dag.
Denne mildningsperiode på ca. 1250 år er et godt eksempel på
klimaforandringer inden for et begrænset tidsrum, da der indtraf to kortvarige
kuldeepisoder, hvoraf den ene er aldersbestemt til 13.400-13.200 år før nu.
17

Yngre Dryas (12.650-11.500 år før nu)
På den nordlige halvkugle faldt temperaturen 12-13 o C ved overgangen fra
Allerød til Yngre Dryas. Den gennemsnitlige vintertemperatur har været mlige
under -8 o C. Denne sidste kuldeperiode markerer afslutningen på hele
Weichsel-istiden, med forhold svarende til de to foregående Dryas-perioder.
Udvaskningen af kalk fra de øvre jordlag havde nu stået på i flere tusind år,
hvilket indvirkede på den tilstedeværende vegetation.
Det er uvist, hvornår de sidste dødisrester smeltede bort fra Svanninge
Bjerge, men det kan være sket ved udgangen af Yngre Dryas eller måske
først tidligt inde i den efterfølgende periode, Holocæn. Begravede
dødisklumper kan overleve i årtusinder, efter de var blevet efterladt af
gletsjerne.
Dryas, Fjeldsimmer, eller Rypelyng, kært barn har mange navne.
Dryas octopetala har givet navn til Senglacial perioden også kaldet Dryas-tiden
(17.000-11.500 år før nu). Foto: Aurora Photo/TBB
18

3.2.7 Holocæn (11.500 år før nu – nutid) - tiden efter istiden
Ved Weichsel-istidens slutning ophørte de store landskabsdannende processer
på land og i de følgende tusinde år var de største landskabelige ændringer i
Danmark betinget af kampen mellem land og hav. Danmark vedblev med at
være ”tørt land” pga. en kraftig landhævning efter at ismassernes enorme
vægt over landet var smeltet bort.
Figur hentet fra Statens Naturhistoriske Museums udstilling om den danske faunas
indvandringshistorie. NB i figuren anvendes tidsbetegnelsen år f.Kr.
I Præboreal (11.700-10.300 år før nu) og Boreal (10.300-9.000 år før nu) var
oceanernes vandstand så lav, at Danmark var landfast med England.
Præboreal kaldes også for Fastlandstiden. Kom man til Svanninge Bjerge for
eksempelvis 10.000 år siden, skulle man fra toppen af Lerbjerg spejde
særdeles langt efter havudsigten. Øhavet opstod først flere tusinde år senere.
Først i slutningen af Boreal for ca. 8.900 år siden steg havet så meget, at Den
Engelske Kanal opstod og Danmark dermed blev afskåret fra England.
I Atlantikum (9.000-6.000 år før nu) smeltede de sidste store iskapper i
Skandinavien og Nordamerika, hvorved havniveauet og grundvandsstanden
steg. Dele af Danmark blev dermed oversvømmet og Det Sydfynske Øhav
begyndte af tage form. Temperaturen i Danmark var under det klimatiske
optimum ca. 2º C varmere end i dag.
I de to seneste perioder Subboreal (6.000-3.500 år før nu) og Subatlantikum
(fra 3.500 til i dag) har der formodentlig ikke været landskabelige ændringer i
Svanninge Bjerge, bortset fra en langsomt stigende menneskelig påvirkning. I
historisk tid kan sandflugt i større eller mindre grad have præget overfladen.
19

Jordbundsudvikling i stenet sand nær Lerbjerg, april 2007. Foto: Søren Skibsted,
Siden begyndelsen af Senglacial har der overalt fundet en naturlig
jordbundsudvikling sted i overfladelagene. Denne udvikling fortsatte
naturligvis igennem Holocæn og har i de seneste perioder været påvirket af
menneskelig aktivitet, så som opdyrkning og skovdrift.
I Svanninge Bjerge findes flere forskellige jordbundstyper, men disse er ikke
nærmere undersøgt. Billedet viser et typisk jordbundsprofil i bakkerne
nordøst for Lerbjerg. Bemærk et tyndt morbundslag (brunt) i toppen af
profilet.
20

3.3 Foreløbige geologiske undersøgelser af vådområder
Formål
I Svanninge Bjerge er der udført boringer i vådområderne med et
”letvægtshåndbor”. Grundet de tidsmæssige rammer har det ikke været
muligt at undersøge samtlige moser, hvorfor resultaterne skal betragtes som
foreløbige. Undersøgelser i de resterende vådområder vil derfor kunne
tilvejebringe nye oplysninger.
Formålet har været at lokalisere og fastslå udbredelsen af tørveforekomster/
organiske aflejringer og få et overordnet indtryk af tørvens tykkelse og
lagfølgen i moserne. Lagene afspejler de lokale klimatiske og
vegetationsmæssige forhold, men egentlige analyser af tørvelagene i
forbindelse med udredning af skovhistorien kræver specialviden og særligt
udstyr og betragtes derfor som et selvstændigt projekt.
Antallet af boringer på de enkelte lokaliteter afhænger af bassinernes
størrelse, form, dybde og sedimentsammensætningen. I afsnittet Noter
(afsnit 16) gennemgås det generelle billede af jordprofilen på basis af de 75
boringer.
Resultater og konklusioner
• Der er indtil nu er registreret 32 vådområder i Knagelbjerg Skov og 33 i
Stensgård Skov (Fig. 8.1, side 77). Størrelsen og typen varierer
betragteligt fra små fugtige lavninger på få kvadratmeter uden egentlige
tørvedannelser til større moser, sumpe og egentlige søer. Størstedelen af
vådområderne har intet eller et begrænset åbent vandspejl eller blot
vandansamlinger mellem vegetationen.
• Tørvelagenes tykkelse og beskaffenhed varierer. I eksempelvis Tyttebær
Lung (mose KM-16) og Brænde Lung (mose KM-24) i Knagelbjerg Skov er
lagene mindst 6 m tykke. I andre moser når tykkelsen flere steder op på
4-5 m, mens hovedparten af de undersøgte moser i gennemsnit har
tørvelag på op til 1,2-2,5 m tykkelse.
• Vådområderne er typisk opstået i langstrakte dalstrøg og mindre
skålformede lavninger i terrænet. Mange af disse er naturligt uden afløb,
hvilket er typisk for dødishuller, opstået ved bortsmeltning af mere eller
mindre begravede dødisklumper. Det stemmer fint overens med den
generelle opfattelse af, at betydelige dele af Svanninge Bjerges
overfladetopografi netop er dannet i forbindelse med smeltende dødis i
slutningen af Weichsel-istiden.
• At der ikke oftere optræder gytje (se noter, kap. 16) i de dybereliggende
lag i moserne kan skyldes, at overfladearealet har været begrænset
og/eller at tiden med åbent vandspejl har været kortvarig eller måske
helt har manglet. I mange moser hviler tørven direkte på lag af sandede
eller lerede sedimenter, hvilket tyder på ret hurtig forsumpning i de
mindre lavninger frem for længere tidsrum med søer og åbent vand.
21

Boring i Brænde Lung, Knagelbjerg Skov, mose KM-24, maj 2007. Tørvelagene er her
mindst 6 m tykke. Foto: Søren Skibsted
• Om der er bevaret evt. knoglemateriale i lagene i vådområderne er
usikkert, idet kalkfattige, sure miljøer virker nedbrydende, mens kalkrige,
basiske lag er bevarende. Som nævnt nedenfor er størstedelen af
aflejringerne kalkfri, så opmærksomheden bør nok rettes mod de større
og dybere søbassiner i området, hvor muligheden for kalkholdige lag og
tykkere lagfølger kan være til stede.
• Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges noget om tørvelagenes alder
(dertil kræves specialanalyser) ligesom det er usikkert, i hvor stort
omfang de enkelte lokaliteter er påvirket af eventuel tidligere
tørvegravning. Men det anses absolut for muligt at udføre fremtidige
botaniske undersøgelser af tørven i området med henblik på at udrede
skovhistorien.
• Det vil være interessant at få klarlagt, om der findes flyvesand i tørven
fra sandflugtsperioder under den såkaldte ”Lille Istid”, en kold periode fra
slutningen af 1500-tallet og frem til midten af 1700-tallet. En periode der
ikke kun havde vejrmæssige konsekvenser, men også fik stor historisk og
politisk betydning, da Danmark måtte afgive Skåne, Halland og Blekinge!
• Mange moser er under tilgroning og/eller mere eller mindre opfyldt af
grenaffald, stød m.v. og det anbefales derfor en nænsom oprensning og
særlig pleje, da disse områder kan rumme sårbare arter.
22

Skovkort med angivelse af søer (blå) og moser (grønne)
23

3.4 Undersøgelse af overfladelagene på Lerbjerg og Kamelbakkerne
Formål
Lerbjerg er med sine 126 m det fjerde højeste punkt på Fyn. I den geologiske
litteratur omtales bakken nogle gange som værende opbygget af smeltevandsler
(issø-ler, aflejret i en isomkranset sø), mens nyere jordartskort
angiver, at de øvre dele af bakken består af moræneler - en tolkning der
principielt set indebærer, at materialet skal være aflejret af is og ikke af
smeltevand.
For at få afklaret denne problemstilling er der blevet udført en lang række 1
m dybe boringer på hele Lerbjerg-bakken, suppleret med enkelte dybere
boringer (til 2,5 m’s dybde) samt spydkartering med et 1 m jordspyd.
Yderligere har formålet været om muligt at finde et egnet sted til udgravning
af et dybt profil nær toppen med rendegraver (tildækkes efter opmåling).
På Kamelbakkerne har det først efter rydning af kratvegetationen i uge 23
været muligt at foretage undersøgelser af overfladelagenes opbygning,
hvorfor detailgraden her ikke er så stor. Nyere jordartskort angiver
moræneler på den østlige del af bakkerne.
Den stejle østside af Lerbjerg - på skråningen er der sand, mens selve toppen består
af smeltevandsler afsat i en tidligere issø, juni 2007. Foto: Søren Skibsted.
3.4.1 Lerbjerg (126 m)
Undersøgelsen viser en meget kompleks sammensætning af de overfladenære
lag med store variationer over selv ganske små afstande. Helt lokalt
består de øverste meter af selve toppen af Lerbjerg samt bakkens godt 123
m høje østlige top af sandet eller ret fedt, gulbrunt-broget, oftest stenfrit ler,
24

der tolkes som smeltevandsler afsat i et lokalt, isomkranset, højtliggende
søbassin.
At man har en sø placeret på et så, i nutiden, højt beliggende punkt i
landskabet kan forklares ved, at søen har været omkranset af endnu højere
liggende ismasser. Den har herved i en periode udgjort en lavning, hvor
smeltevand førte ler ud i bassinets dybeste del, mens der på de mere
lavvandede områder nær bredden aflejredes sand. Efter isens bortsmeltning
stod aflejringerne tilbage som en slags afstøbning af det tidligere søbassin og
nu som det højeste punkt i landskabet - med ler på toppen og de mere
sandede sedimenter på siderne. Tilsvarende bakkedannelser kendes også fra
dødisområdet ved Snarup på Midtfyn.
Uden om denne lerafsætning optræder der især på de øvre dele af bakken en
uensartet zone af stærkt vekslende lerede, sandede og stedvist grusede
aflejringer, ofte indeholdende en del sten. Længere nede af
bakkeskråningerne domineres overfladelagene af sand og leret sand - dels
stenfrit og dels indeholdende mange småsten og enkelte større sten. På det
lille ”plateau” umiddelbart nord for selve toppen af Lerbjerg afbrydes
sandaflejringerne dog flere steder af meget kompakt smeltevandsler.
I forbindelse med trærydningen er der i overfladen på især nordøst, øst- og
sydsiden af Lerbjerg fundet adskillige store sten og samt blokke på op til ca.
1 m i diameter. Eftersom stenene optræder så ”tilfældigt” i de sandede eller
let grusede lag kan de evt. være smeltet fri af drivende isbjerge i
smeltevandet eller smeltet ud af de mere massive, omkringliggende ismasser
og derefter dumpet ned på overfladen (eller i smeltevandssøen).
Lyse sandlag overlejret af et 1 m tykt
morænelerlignende lag (flydemoræne?),
april 2007, Foto: Søren Skibsted,.
Under arbejdet med nedgravning af
forsyningslinier til vand og strøm
langs vejene mellem villaen og
dyrefolden, er de fremkomne 1,2 m
høje profiler undersøgt, og også her
gentager billedet sig med en meget
uensartet opbygning af de
overfladenære lag. På denne
strækning fandtes der to steder
kalkholdige morænelerlignende lag
med nøddestore ”sten” af
skrivekridt, hvilket er højst
usædvanligt så tæt på overfladen i
dette område, hvor næsten 100 %
af alle overfladelag er helt udvasket
for kalk. Disse morænelerlignende
lag kan være aflejret som såkaldt
flydemoræne (en slags langsomt
flydende ”mudderstøm” på en
skrånende is- eller jordoverflade),
men det er bemærkelsesværdigt, at
de (lokalt?) er kalkholdige. Andre
tolkningsmuligheder kan overvejes.
25

3.4.2 Kamelbakkerne (112 m)
Her præges overfladelagene af sand, grovsand, gruset eller stenet sand og i
langt mindre grad af lerblandet sand, som tilfældet er på Lerbjerg. Den på
jordartskortene angivne tilstedeværelse af moræneler på bakkernes
sydøstlige kan ikke genkendes i denne undersøgelse. Kun i et øst-vest
gående dalstrøg i østenden af bakkerne er der lokalt fundet mere massivt
sandet ler i bunden af lavningen.
På især bakkernes syd- og østside findes der spredte store sten og blokke i
overfladen, som nu bliver blotlagt under skovrydningsarbejdet.
På sydsiden af Kamelbakkerne er et par nydelige små dødishuller med fugtig
bund/moser dukket frem i forbindelse med rydningsarbejdet (moserne SM-23
til SM-27 på ”vådbundskortet” (Fig. 8.1 side 77), se også billedet nedenfor).
Der er tørvedannelser i de største af moserne, som dog kun er nogle få
kvadratmeter store. Tørvens tykkelse er ikke undersøgt endnu.
Et af flere mindre dødishuller på sydsiden af Kamelbakkerne (mose SM-24), juni 2007.
Foto: Søren Skibsted.
3.4.3 Konklusion
• Samlet set peger de foreløbige undersøgelser på Lerbjerg og
Kamelbakkerne i retning af, at store dele af områdets overfladenære lag
er aflejret i et dødismiljø under indvirkning af flere forskellige
landskabsdannende processer.
• På Lerbjerg er der flere punkter, der kan udpeges til en kommende
profiludgravning til ca. 6 m´s dybde - evt. suppleret med en boring.
26

• I en mindre nedlagt råstofgrav mellem Kamelbakkerne og Odensevej vil
der øjensynligt kunne blotlægges et profil til nærmere undersøgelser,
OSL-dateringer og som et led i den geologiske formidling. Dette gælder i
øvrigt også for sandgraven i bakken Thygesens Banke i Knagelbjerg Skov.
• Forekomsterne af de store sten på Lerbjerg og Kamelbakkerne søges
yderligere undersøgt.
• En gennemgang af tilgængelige beskrivelser af dybere boringer
(vandboringer mv.) og lokale råstofgrave (bl.a. ved naturlejepladsen
Gåsebjergsand) har ikke i væsentlig grad bidraget med brugbare
oplysninger.
• For en nærmere klarlæggelse af områdets dybereliggende lag kræves
undersøgelser af mere teknisk art i form af dybdeboringer, georadar mv.
som kan indgå i fremtidige forskningsprojekter.
• De foreløbige undersøgelser af overfladelagenes sammensætning og
opbygning tyder generelt på langt mere varierende forhold end de
geologiske jordartskort for området angiver.
Kik mod Kamelbakkerne fra det gamle stendige ved sogneskellet. Foto: Naturama/TBB
27

3.5 Midlertidige stendynger i Svanninge Bjerge (Stensgård Skov)
I forbindelse med etablering af overdrevene og græsningsskovene i Stensgård
delen af Svanninge Bjerge er der blevet samlet overflade og nær-overflade
sten sammen i bunker. Disse sten er en væsentlig del af landskabets historie
og bør derfor bevares som synlige elementer i og på overfladen.
Der er endnu ikke foretaget nærmere undersøgelser af stenene. Omkring 80
% udgøres af lyse eller svagt rødlige granitter og gnejser. Flint er stærkt
underrepræsenteret i materialet, hvilket skyldes, at flint ret sjældent
optræder som større blokke - derimod findes hyppigt mindre flintknolde i
jordoverfladen, hvor de er blevet knust af fræseren i forbindelse med
skovrydning.
Foruden flint udgøres de resterende ca. 20 % af materialet af forskellige
andre bjergarter, som f.eks. amfibolitter, granatamfibolitter, biotitgranitter,
migmatitter, basaltiske bjergarter og kvartsitter. Kalksten synes helt at
mangle, hvilket antageligt hænger sammen med områdets generelt sandede,
kalkfattige og ofte helt udvaskede overfladesedimenter.
På nær et par små forvitrede eksemplarer af kinnediabas og østersø-porfyrer
er der indtil videre ikke fundet nogle af de øvrige klassiske ledeblokke. Mindre
sten er allerede nu ved at forsvinde i vegetationen.
En del af stendyngerne bør spredes ud i landskabet og således på en naturlig
måde give karakter af stenbestrøninger fra istiden. Der bør dog også være
sten, der stadig ligger i mindre grupper - dog ikke stablet oven på hinanden.
De største sten kan med fordel graves lidt ned i jordoverfladen for at give et
mere naturligt udseende.
I det kommende skovhistoriske areal med senglacial bevoksning, bør der
tilføres en del større sten og blokke - dels for at give landskabet et mere
markant istidspræg med stenbestrøning og dels for at skabe en række
mikrobiotoper i området. Stenene kan med fordel hentes fra nogle af de
omkringliggende dynger. Store blokker bør graves lidt ned i jordoverfladen.
Det anbefales at lade de i tabel 16.2 (afsnit 16.2) med rødt markeret
sten/blokke indgå i en permanent stensamling i området i forbindelse med
den geologiske/landskabelige formidling. Stensamlingen foreslås placeret
enten ved ”knækket” på Øhavs-stien vest for Lerbjerg (lige sydvest for sten
nr. 40), hvor der i den nærliggende bakke desuden ligger en tidligere lille
råstofgrav (RG-3), hvor der evt. med rendegraver kan oprenses et geologisk
profil - eller samlingen kan placeres ved grusvejen nær mose SM-10 lidt
sydøst for Lerbjerg.
Sten nr. 1 Sten nr. 40
Målestok er inddelt i 10cm intervaller. Foto: Søren Skibssted
28

3.6 Foreløbig undersøgelse af landskabsformerne i Svanninge Bjerge
Svanninge Bjerge udgør sammen med Svanninge Bakker og Sollerup Skov-
Arreskov Sø området et geologisk og geomorfologisk tværsnit hen over en
central del af De Fynske Alper.
Højderyggen danner endvidere et vigtigt vandskel, således at områderne på
nordsiden afvandes nordøst og hermed indgår i Odense Å-systemet med
udmunding i Odense Fjord, mens områderne syd for vandskellet afvandes
mod Helnæs Bugt og Faaborg Fjord.
I forbindelse med en landskabsanalyse er det lidt som ”at skyde gråspurve
med kanoner” at betragte Svanninge Bjerge isoleret og en sådan bør derfor
omfatte hele bakkestrøget/De Fynske Alper fra Jordløse til Holstenshuus. Den
følgende kortfattede beskrivelse af landskabsformerne i Svanninge Bjerge er
derfor ”malet med en bred pensel”. Områdeafgrænsningerne er angivet i
Figur 3.1.
Område 1: Svanninge Bakker
Svanninge Bakker vest for Odensevej udgør det vestlige udkantsområde,
domineret af sandede smeltevandsaflejringer gennemskåret af markante
erosionskløfter dannet af strømmende regn- og smeltevand hen imod
Weichsel-istidens slutning. Svanninge Bakker afgrænses videre mod vest af
en lavtliggende Senglacial smeltevandsslette med landsbyerne Svanninge,
Millinge og Falsled.
Område 2: Svanninge Bjerges centrale del.
De centrale områder i Stensgård Skov og den sydvestlige halvdel af
Knagelbjerg Skov udgør naturområdets ”indre kerne”. Landskabet er her
karakteriseret ved forholdsvis høje, ofte langstrakte, skarpe bakkerygge med
mellemliggende, ret dybe dalstrøg med en overordnet orientering omkring
NV-SØ eller NNV-SSØ. Overfladelagene domineres også her af sand, men
synes mere kompliceret sammensat hvor stenfrit sand veksler med stenet
sand, sandet ler og mindre gruspartier.
På Kamelbakkerne samt bl.a. Thygesens Banke og flere af bakkerne i
Knagelbjerg Skov synes større partier opbygget af mere grovkornede
smeltevandsaflejringer som grovsand, stenet sand og sandet grus. Især
Thygesens Banke fremstår på kurveplanskortene som en langstrakt
skarprygget bakkekam.
Nogle af områdets største højder findes her, bl.a. Kamelbakkerne (112 m),
Knagelbjerg (111 m), og i det stærkt kuperede landskab findes mange
markante lavninger og dalstrøg - således dalen med Trolde Kær og Ærtedalen
i Knagelbjerg Skov med flere mosestrøg. Desuden er mange skålformede,
afløbsløse dødishuller med ferskvandstørv fra perioden efter istiden. Nogle af
dalene, der både mod nord og syd leder ud af området har muligvis fungeret
som ”afvandingsgrøfter” for smeltevandet i Weichsel-istidens sidste del.
Område 3: Svanninge Bjerges sydlige og sydvestlige del
I den sydlige og sydvestligste del af Stensgård Skov udviser landskabet ikke
den samme tydelige orientering som i område 2. Kurvebilledet synes mere
uroligt og længst mod sydvest minder landskabet lidt om Svanninge Bakker
med store nordøst-sydvest gående dalstrøg, der leder ud af området mod
sydvest. Overfladelagene består primært af sand, men er flere steder
kompliceret sammensat, hvor stenfrit sand veksler med stenet sand, sandet
29

ler, mindre gruspartier samt indslag af stenfrit smeltevandsler (issøbakken
Lerbjerg). Kurvebilledet for selve Lerbjerg viser et tilnærmelsesvist cirkulært
mønster, hvilket igen støtter antagelsen om en fortid som issøbassin.
Område 4: Hesbjerg Skov
Området omkring Hesbjerg (93 m) syd for Nyborgvej er ikke undersøgt
nærmere, men landskabet/kurveforløbet begynder at antage et mere østvestgående
forløb, hvilket måske kan skyldes påvirkning af det Østjyske
Isfremstød og/eller Bælthavfremstødet i slutningen af Weichsel-istidens
nedisningsfaser (se kort over isfremstød i Notat-afsnittet (afsnit 16).
Område 5: Svanninge Bjerges nordøstligste del.
Udgøres af den nordøstlige halvdel af Knagelbjerg Skov og danner
begyndelsen af nordøstlige randområde på grænsen til det centralfynske
dødislandskab. Underbunden domineres af moræneler med få indslag af
smeltevandssand. Her vidner også tilstedeværelsen af det nu nedrevne
Gærup Teglværk og Lergraven om ændrede jordbundsforhold.
Landskabet i område 5 er kuperet, men med et mere roligt kurveforløb og en
mindre udtalt orientering af landskabsformerne. Højden aftager generelt mod
nordøst og falder uden for området yderligere ned mod det lavtliggende
dødislandskab omkring Arreskov Sø. Mod nord afgrænses området af
Rislebækkens markante (senglaciale?) erosionslugt med Helvedes Hule,
udgravet af vandløbet (tilløb til Odense Å).
Område 4 med høje skovfyr i den østlige hjørne og et kik over rapsmarken mod
skovbrynet af område 3 ved Nyborgvej. Foto: Naturama/TBB
30

Område 3
Område 5
Område 4
Område 2
Figur 3.1. Overordnet inddeling af landskabsformerne i Svanninge Bjerge
Bemærk at Område 1 (Svanninge Bakker, se tekst) ikke er angivet på kortet, da det
ikke er en del af Bikubenfondens arealer. Da inddelingen af terrænformerne kun er
foretaget isoleret inden for Svanninge Bjerges areal, er den noget skematisk og bør
derfor kun betragtes som vejledende.
Røde kvadrater angiver nedlagte råstofgrave, hvor der er mulighed for oprensning eller
udgravning af geologiske profiler til forskning og formidling.
31

4. Fugle
Af Ole Frimer
4.1 Introduktion
Svanninge Bjerges fugleliv er ikke tidligere blevet beskrevet i detaljer.
Naturama besøgte i juni 2006 Svanninge Bjerge, og registrerede ved den
lejlighed 43 fuglearter. Tidligere stammer de fleste oplysninger om områdets
fugleliv fra statsskovene Sollerup Skov og Svanninge Bakker, der støder op til
Svanninge Bjerge. Der redegøres i det efterfølgende for resultaterne af
Naturamas fugleundersøgelser i foråret 2007.
Naturamas fugleregistreringer kan opdeles i tre aktiviteter:
• registrering af fugle langs transekter i Stensgård- og Knagelbjerg Skov,
• registrering af rovfuglereder i Svanninge Bjerge, og
• tilfældige registreringer af fugle i Svanninge Bjerge.
På baggrund af registreringerne gives et bud på det fuglemæssige potentiale,
der ligger i at udvikle Svanninge Bjerge fra driftsskov til naturområde med
begrænset drift, samt en række anbefalinger til forbedring af områdets
kvalitet som fuglebiotop.
For metodebeskrivelse henvises til afsnit 15.
Musvåge og Havørn. Tegning: Jens Overgaard
32

Varieret afsnit af Knagelbjerg Skov. Foto: Naturama/TBB
4.2 Resultater
Der er i alt blevet registreret 77 fuglearter i forbindelse med Naturamas
aktiviteter i Svanninge Bjerge i 2007 (Tabel 4.1)
Særligt skal fremhæves, at der blev registreret ynglende ravn (fund af beboet
rede i den vestlige del af Knagelbjerg), at grønspætten blev registreret i
områdets sydøstligste del, at der blev registreret Rødtoppet Fuglekonge, at
der blev registreret Rødrygget Tornskade i de lysåbne områder omkring
Lerbjerg, og at der blev registreret Skovsneppe med kyllinger i den sydlige del
af undersøgelsesområdet.
4.2.1 Linietransekter
I alt blev der registreret 47 ynglende fuglearter i Svanninge Bjerge i
forbindelse med linietransekterne (Tabel 4.2). Dette tal yder dog ikke skoven
retfærdighed. Der er således en række arter, som helt er fraværende i
Naturamas registreringer, men som formentlig er ynglefugle i skovområdet.
Det gælder arter som Lille Korsnæb, Skovsanger, Vendehals, Huldue, Korttået
Træløber, Gulbug, Gråsisken m.fl.
33

Tab. 4.1. Fuglearter (77 arter) registeret i Svanninge Bjerge i perioden 27.
marts – 5. juni 2007. OF = overflyvende fugl; TR = trækfugl.
Skarv (OF) Sangdrossel
Fiskehejre Misteldrossel
Grågås Rørsanger
Gravand (OF) Havesanger
Gråand Gærdesanger
Stor Skallesluger (OF) Tornsanger
Sort Glente (TR) Munk
Blå Kærhøg Løvsanger
Spurvehøg Gransanger
Duehøg Fuglekonge
Musvåge Rødtoppet Fuglekonge (TR?)
Fiskeørn (OF) Broget Fluesnapper
Tårnfalk Grå Fluesnapper
Fasan Sumpmejse
Grønbenet Rørhøne Topmejse
Blishøne Blåmejse
Vibe (OF) Musvit
Skovsneppe Sortmejse
Hættemåge (OF) Halemejse
Stormmåge (OF) Spætmejse
Sølvmåge (OF) Træløber
Ringdue Rødrygget Tornskade
Huldue Stær
Gøg Skovskade
Natugle Husskade
Mursejler Allike
Stor Flagspætte Ravn
Landsvale Krage
Bysvale Råge
Skovpiber Bogfinke
Engpiber Kærnebider
Hvid Vipstjert Grønirisk
Gærdesmutte Stillits
Jernspurv Dompap
Rødhals Tornirisk
Rødstjert Bomlærke
Stenpikker Gulspurv
Solsort Rørspurv
Vindrossel (TR)
Der kan være flere grunde til, at disse arter ikke er blevet registreret.
Eksempelvis at fuglenes yngleperiode var overstået, da Naturama påbegyndte
sine undersøgelser. Lille Korsnæb er således en udpræget granskovsfugl, der
udmærker sig ved at yngle om vinteren. Og da den er en almindelig ynglefugl
i større sammenhængende nåleskove i Danmark, er det meget sandsynligt, at
den også yngler i Svanninge Bjerges granplantager. Men andre årsager har
også spillet ind, herunder omfanget af undersøgelserne, vejret, mv.
Det skal anføres, at resultaterne af linietakseringerne kan benyttes som
udgangspunkt (0-reference) for fremover at følge udviklingen i artsdiversitet
og bestandsstørrelser i takt med områdets gradvise udvikling til naturområde.
Det skal bemærkes, at nogle fuglearter er nemmere at høre og/eller se end
andre. Tallene i Tab. 4.2 er derfor ikke sammenlignelige mellem arterne.
Ligeledes bør sammenligninger af fugleforekomster mellem de to
transektområder gøres med forbehold, fordi observationsforholdene er
forskellige for områderne (Bibby et al. 2000). Men forskelligheden mellem
34

Stensgård skov og Knagelbjerg skov afspejles naturligvis i fugleforekomsterne
i områderne. Det kan ses af Tab. 4.2, at krat- og åbentlandsfugle og fugle
som kræver lysninger som Skovpiber, Stenpikker, Havesanger, Tornsanger,
Rødrygget Tornskade og Gulspurv er rigest repræsenteret i Stensgård Skov,
mens træboende fugle som Bogfinke og mejser er rigest repræsenteret i
Knagelbjerg Skov.
Omfanget af undersøgelserne giver ikke mulighed for at udrede bestandstal
for skovens forskellige fuglearter. Det kræver mere intensive undersøgelser
igennem en længere periode i afgrænsede skovafsnit.
Som eksempel på data fra transektundersøgelserne i Stensgård vises i figur
4.2, hvorledes Gærdesmuttens og Solsortens aktivitet ændredes i løbet af
undersøgelsesperioden. Begge arter synger både morgen og aften. Men, mens
Gærdesmutten er mest sangaktiv om morgenen, viser Solsorten størst
sangaktivitet om aftenen. Det største antal Gærdesmutter, der blev
registreret på en transektoptælling var 21, hvoraf 20 var sangaktive. Det
største antal Solsorte, der blev registreret på en transektoptælling var 50,
hvoraf 37 sang. Disse maksimumtal er anvendt i Tab. 4.2.
To ravne i formation. Foto: Aurora Photo/TBB
35

Tab. 4.2. Maksimale antal fugle registreret på en enkelt tur (maksimum ud af seks
gennemgange af de to transektruter) i Svanninge Bjerge, foråret 2007. Arter der ikke
udnytter området som yngle- og/eller fourageringshabitat forår og sommer er ikke
medtaget. Man kan ikke på baggrund af disse tal sige noget konkret om bestandsforskelle
mellem arterne, da der er stor forskel på arterne registreringspotentiale.
Dette ville kræve mere intensive studier. Se endvidere teksten.
Stensgård
Knagelbjerg
antal antal
antal antal
Fugleart
sete og hørte syngende
Fugleart
sete og hørte syngende
Solsort 50 37 Bogfinke 40 37
Ringdue 42 37 Solsort 36 29
Bogfinke 27 24 Ringdue 27 21
Gransanger 26 26 Gransanger 23 23
Krage 26 - Munk 22 21
Løvsanger 25 24 Musvit 20 14
Gærdesmutte 21 20 Rødhals 17 17
Havesanger 21 20 Gærdesmutte 14 14
Gulspurv 19 13 Sangdrossel 12 11
Rødhals 18 18 Løvsanger 12 12
Munk 18 17 Krage 12 -
Musvit 18 11 Blåmejse 11 5
Mursejler 15 - Sortmejse 10 8
Tornsanger 12 10 Gulspurv 9 8
Fasan 11 - Havesanger 7 7
Sangdrossel 11 11 Stor Flagspætte 5 -
Blåmejse 11 2 Fuglekonge 4 3
Skovpiber 6 4 Fasan 3 -
Sortmejse 6 6 Gøg 3 3
Skovskade 6 - Sumpmejse 3 3
Musvåge 5 - Halemejse 3 0
Stor Flagspætte 5 - Allike 3 -
Dompap 4 0 Gråand 2 -
Gråand 3 - Blishøne 2 -
Landsvale 3 0 Jernspurv 2 2
Hvid Vipstjert 3 0 Tornsanger 2 2
Fuglekonge 3 3 Træløber 2 1
Sumpmejse 3 1 Skovskade 2 -
Allike 3 - Dompap 2 0
Råge 3 - Musvåge 1 -
Jernspurv 2 2 Hvid Vipstjert 1 0
Stenpikker 2 0 Misteldrossel 1 1
Rødrygget Tornskade 2 0 Gærdesanger 1 1
Ravn 2 - Topmejse 1 1
Blå Kærhøg 1 - Spætmejse 1 1
Spurvehøg 1 - Ravn 1 -
Tårnfalk 1 - Råge 1 -
Blishøne 1 - Grønirisk 1 1
Skovsneppe 1 0
Gøg 1 1
Gærdesanger 1 0
Grønirisk 1 1
36

Art
Tårnfalk
Spurvehøg
Topmejse
Spætmejse
Skovsneppe
Misteldrossel
Blå Kærhøg
Træløber
Stenpikker
Rødrygget Tornskade
Grønirisk
Gærdesanger
Ravn
Landsvale
Halemejse
Blishøne
Råge
Jernspurv
Hvid Vipstjert
Gøg
Gråand
Sumpmejse
Skovpiber
Musvåge
Dompap
Allike
Fuglekonge
Skovskade
Stor Flagspætte
Tornsanger
Fasan
Mursejler
Sortmejse
Blåmejse
Sangdrossel
Havesanger
Gulspurv
Rødhals
Gærdesmutte
Løvsanger
Musvit
Krage
Munk
Gransanger
Bogfinke
Ringdue
Solsort
Figur 4.1. Sum af maksimale antal
fugle set ved seks gennemgange af
to transektruter i Svanninge Bjerge,
foråret 2007 (Tabel 4.1). Arter der
ikke udnytter området som yngle-
og/eller fourageringshabitat forår og
sommer er ikke medtaget.
0 20 40 60 80 100
Sum af maksimale antal sete fugle
37

individer
individer
25
20
15
10
5
0
60
50
40
30
20
10
0
Gærdesmutte
Stensgård transekt 2007
morgen aften
13. april 16. maj 4. juni 23. april 11. maj 3. juni
Solsort
Stensgård transekt 2007
morgen aften
13. april 16. maj 4. juni 23. april 11. maj 3. juni
Fig. 4.2. Antal Gærdesmutter og Solsorte registreret på Stensgård transekt på
seks observationsdage, fordelt på tre morgen- og tre aftentransekteringer.
Grå del af søjler = antal syngende; hvid del af søjle = antal registrerede ikke
syngende.
Gærdesmutte og Solsort. Tegning Jens Overgaard
38

4.2.2 Rovfugle
Der blev registreret 3 sikre ynglefund af rovfugle i Svanninge Bjerge:
Musvåge, Tårnfalk og Spurvehøg. Hertil kom fund af spor efter Duehøg, men
disse var ikke entydige. Der blev fundet fæces og friske pluk fra Duehøg flere
steder i området, samt en svingfjer fra en fældende hun, hvilket tyder på et
par i området. Observationerne noteres som 0-1 par.
De fire Musvågepar i Svanninge Bjerge fordelte territorierne jævnt imellem sig
over de nordlige 2/3 af området, mens arten ikke blev registreret i syd.
Tårnfalken ynglede nær Lerbjerg, og udnyttede de nyanlagte overdrev som en
del af deres jagtterræn.
Der blev fundet to par Spurvehøge, begge i redebevoksninger med flere ældre
reder bygget af Spurvehøg, som tegn på at bevoksningerne har været brugt
til reproduktion i flere år. Redebevoksninger med flere ældre Spurvehøgereder
blev ikke fundet andre steder i området.
Hvepsevågen blev ikke registreret under feltarbejdet. Den ankommer sent til
landet, fra midten af maj, d.v.s. efter løvspring og dens rede, som bygges
fortrinsvis i blandingsskov, kan være tidskrævende at finde. Hvepsevågen
ynglede i området før stormfaldet i 1999 (P. D. Poulsen, pers medd.), ligesom
den er registreret ynglende i skovene omkring Brahetrolleborg.
Resultaterne af rovfugleundersøgelsen fremgår af Tab. 4.2.
Tab. 4.2. Rovfugle i Svanninge Bjerge, 2007.
Antal par
Musvåge 4
Spurvehøg 2
Duehøg 0-1
Tårnfalk 1
Havørn kan med held ses fra Svanninge Bjerge. Her er den på
jagt efter en skarv over Brændegård Søen. Foto: Jens Nyeland
39

4.4 Diskussion
Fuglelivet i Svanninge Bjerge omfatter en bred vifte af ynglende fugle. Skoven
er karakteriseret ved at rumme mange almindelige arter, me n også indslag af
sårbare/sjældnere arter samt rovfugle.
Svanninge Bjerge er et meget spændende skovområde med et stort
potentiale for fuglelivet. Skovens størrelse og dets varierede biotoptyper af
både tætte og åbne løv- og granbevoksninger, ellesumpe, lysninger,
enkeltstående træer, busk- og kratområder, fugtigbundsområder, småsøer og
overdrev, danner grundlag for en meget bred vifte af fuglearter både sommer
og vinter. Der er ingen tvivl om at når den intensive skovdrift og dræning
reduceres, og overdrevene i Stensgård Skov får lov at blive til, vil det have en
hurtig positiv effekt på fuglelivet. Det kan forventes at åbentlandsfugle som
Sanglærke og Bynkefugl vil indfinde sig som ynglefugle i området, og at
bestandene af Stenpikker, Skov- og Engpiber og Hvid Vipstjert også vil blive
begunstiget.
Ravnen er en af områdets spændende ynglefugle. Spændende fordi det er en
sky art, som kræver skovområder med relativ ro og fred. Så alene det at
Ravnen allerede yngler i skoven, tegner godt for en mulig indvandring af nye
sårbare arter til skoven.
Skovsneppen er en anden af områdets spændende ynglefugle. For
skovsneppen foretrækker større skove (yngre løvskovsbevoksninger) med
fugtige lavninger eller partier med skovsump til yngleområde. – Skovsneppen
er en art, der vil nyde stor gavn af retableringen af skovens våde partier, idet
det vil forbedre artens fødesøgningsmuligheder. Og da skovsneppen ynder
kombinationen af skov med fugtige områder (hvor den kan opholde sig om
dagen) og lysåbne arealer (hvor den kan søge føde om natten), rummer
Svanninge Bjerge et stort potentiale for denne art.
En anden vadefugl, som endnu ikke er registreret i Svanninge Bjerge, men
skoven rummer potentiale for, og som vil blive begunstiget af
retableringstiltagene, er Svalekliren. For svalekliren, som kun yngler med få
par i Danmark, bygger rede i og ved sumpede områder i skoven, såsom
skovmoser og skovsøer.
Grønspætten er en art, der kan blive en vigtig brik for fremtidens fuglefauna i
Svanninge Bjerge. Grønspætten har, sammen med stor flagspætte, væsentlig
indflydelse på skovens fuglesammensætning. Spætterne skaber huller, der
udnyttes af hulrugende arter som Rødstjert, Broget Fluesnapper, Huldue,
mejser, Træløber, Stær og Spætmejse. Derfor er det glædeligt, at
Grønspætten er registreret i Svanninge Bjerge, men også at der samtidig er
gjort adskillige fund af Grønspætte i Svanninge Bakker i de senere år - både i
og udenfor yngletiden (DOF-Fyn 2007, Fugle-Faaborg 2007).
40

Den Rødryggede Tornskade kan blive en karakterart for Svanninge Bjerges
lysåbne overdrev/græsarealer. Allerede nu er der registreret flere ynglefugle i
området. Skovområdets variation af åbne græssede arealer med spredte
buske og krat samt fugtigbundsområder og småsøer vil medføre, at området
vil blive et vigtigt yngleområde for arten. Den Rødryggede Tornskade nyder
gavn af usprøjtede og ugødskede, græssede enge og overdrev. Arten kan
betragtes som en god indikator for velfungerende naturområder af denne
type. Den Rødryggede Tornskade er omfattet af EU's
fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket betyder at der er en national forpligtigelse til
at opretholde områder der tilgodeser arten. Med de nyetablerede overdrev og
åbenlands områder Svanninge Bjerge bidrager Bikubenfonden hermed på
fornem vis til at støtte den nationale bestand af den Rødryggede Tornskade.
Rødrygget tornskade (han øverst). Tegning Jens Overgaard
Bestandsstørrelser af rovfugle er afhængige af flere parametre, som
habitattype, redemuligheder, fødeudbud og forstyrrelse (Newton 1979). Da de
fleste af disse parametre er ukendte for Svanninge Bjerge er der ikke
grundlag for en fyldestgørende vurdering af det fundne antal rovfuglepar.
De registrerede rovfugle i Svanninge Bjerge synes at være i underkanten af,
hvad området kan bære. De spændende tiltag i området vil givet styrke
rovfuglenes ynglemuligheder.
41

På grundlag af en tidligere undersøgelse af Spurvehøge ved Århus (Frimer
1979) vurderes Svanninge Bjerge at kunne huse 3-4 par Spurvehøge.
Duehøge kræver store territorier. Et område af Svanninge Bjerges størrelse
må forventes kun at kunne huse et enkelt par.
Tårnfalkebestande er ofte begrænset af manglende egnede redepladser
(Meltofte & Fjeldså 2002), hvilket også kan være tilfældet i dette område.
Deres foretrukne redested er et hult træ eller en gammel kragerede i en lund.
Endvidere nyder Tårnfalken også godt af opsatte redekasser. Der er således
mulighed for, at også denne art vil kunne øge sin bestandsstørrelse i
Svanninge Bjerge.
En række andre rovfuglearter er registreret som gæster i området, herunder
Rød og Sort Glente, Fiskeørn, Havørn, Blå Kærhøg og Lærkefalk.
Skovområdets størrelse, dets nærhed til det sydfynske kuperede
mosaiklandskab bestående af marker og enge, søer og åer, skovområder med
fugtigbundsområder, samt nærheden til det sydfynske øhav giver Svanninge
Bjerge potentiale til på sigt også at kunne huse disse arter som ynglefugle.
Sammenfattende kan der opstilles 4 ønsker for fuglelivet i Svanninge Bjerge,
som fokuserer på at:
• Øge fuglediversiteten generelt
• Fremme forholdene for de sårbare og de fåtallige fuglearter
• Fremme forholdene for arter, der er særligt karakteristiske for området
(Rødrygget Tornskade, Grønspætte, Skovsneppe, større rovfugle)
• Fremme forholdene for skovens overvintrende fugle (finker, korsnæb,
m.fl.)
For at fremskynde og styrke Svanninge Bjerges værdi som levested for
fuglelivet, gives der i det følgende en række anbefalinger til forbedring af
Svanninge Bjerges kvalitet som fuglehabitat.
Mose i Ærtedalen, Knagelbjerg Skov. Foto: Naturama/TBB
42

4.5 Anbefalinger
4.5.1 Pyntegrønt
Pyntegrøntplantager findes i store dele af Knagelbjerg Skov. Plantagerne har
ikke nogen værdi af betydning for fuglelivet, og er fattige på fuglearter og
individer. Det anbefales derfor at arealerne med pyntegrønt reduceres
betydeligt, og at der i stedet plantes løvdomineret blandingssskov, som
generelt rummer flere fuglearter og har højere fugletætheder end andre
skovtyper. For at give rovfugle optimale ynglebetingelser under hensyntagen
til pyntegrøntproduktionen anbefales det at gødskning af pyntegrønt foretages
over en så kort tidsperiode som muligt og så sent på foråret som muligt for at
sikre at rovfuglene har etableret sig.
Pyntegrønt afdeling i Knagelbjerg Skov. Foto: Naturama/TBB
4.5.2 Nåleskov
Ynglefugletætheder i nåleskov er generelt lavere sammenholdt med
ynglefugletætheder i løvskov. De ensartede bevoksninger mangler typisk
egnede redesteder for først og fremmest hulrugende fugle. I nåleskoven er
det de kronerugende fugle, der præger skovbilledet med Fuglekonge,
Sortmejse, Ringdue og Bogfinke som de dominerende arter.
Men nåleskovområder er essentielle som yngleområde for en art som Lille
Korsnæb, og som fødekilde i vinterhalvåret for skovområdets bestand af
spætter.
43

4.5.3 Forstyrrelse
Fugle har forskellig tolerance overfor forstyrrelse. Specielt i yngletiden er
mange fugle sårbare overfor forstyrrelse, herunder ikke mindst rovfuglene.
Arter som Rød Glente, Duehøg, Lærkefalk og Ravn tåler ikke megen
forstyrrelse i yngletiden, og anlægger deres rede i afsides og øde steder i
skoven. Der bør derfor skabes områder i skoven, som er relativt uforstyrrede,
og som kan være hjemsted for de sårbare arter. Et område med megen ro vil
utvivlsomt også tiltrække flere sjældne fuglearter. På grundlag af bl.a. rige
fugleforekomster er der udpeget et område i Knagelbjerg Skov som anbefales
henlagt som uforstyrret skov (se Fig. 9.2 i afsnittet om vegetationshistorie);
et område der kan sikre den fornødne plads og ro til de sjældne og sårbare
arter.
I skovens dybe stille ro. Knagelbjerg. Foto: Naturama/TBB
44

4.5.4 Dødt træ
Døde og døende gamle træer har stor værdi for fuglelivet, som følge af den
store mængde føde de udbyder og de velegnede redesteder de tilbyder for
hulrugende fugle. Døde træer ses flere steder i Svanninge Bjerge. Her lever et
utal af smådyr med hver sin økologiske rolle i nedbrydnings-processen, og
oftest er der flere spættehuller at finde i dem. Spætter er en vigtig del af
skovens økosystem, bl.a. fordi de efterlader huller som andre hulrugere kan
drage nytte af. I Svanninge Bjerge findes to spættearter, Stor Flagspætte og
Grønspætte. Stor Flagspætte er almindelig i området, mens Grønspætte
måske kun tæller et enkelt par med yngleplads i Svanninge Bakker.
Grønspætten yngler kun fåtalligt på Fyn, og har formentlig først slået sig ned i
Svanninge Bakker de senere år. Arten foretrækker lysåbne blandingsskove
eller ren løvskov, og lever fortrinsvis af myrer. Svanninge Bjerge er rig på
myretuer af Rød Skovmyre, så fødegrundlaget er til stede, og der er
begrundet håb om, at Grønspætten vil brede sig i området. Den noget større
Sortspætte yngler ikke på Fyn, men findes bl.a. i Sønderjylland og i
Østjylland, hvorfra den er under spredning. Den foretrækker blandskov, hvor
ældre bøgetræer støder op til nåletræsbevoksninger. Dens vigtigste
fødeemner i yngletiden er Rød Skovmyre og Herkulesmyre som begge findes i
Svanninge Bjerge. Døde stammer, stubbe og stød er vigtige fourageringspladser
i vintertiden.
Spætterne vil nyde godt af en løbende naturlig ældningsproces af skovens
træer, med flere døde træer, væltede stammer, stubbe og stød. Tillige med
en øget løvskovsandel vil der kunne dannes grundlag for en øget bestand af
Stor Flagspætte, samt spredning og indvandring af Grønspætte og på sigt
muligvis også Sortspætte. Dette vil bl.a. være til gavn for en række
hulrugende fugle som Rødstjert, Broget Fluesnapper, mejser, Huldue,
Træløber, Spætmejse og Stær.
Dødt træ i Knagelbjerg Skovens nordlige del. Foto: Naturama/TBB
45

Træruiner er dekorative og skaber gode levesteder for faunaen. (Jægersborg
Dyrehave, nord for København). Foto: Aurora Photo/TBB
Det er ikke kun dyr kan finde plads i træruiner, Her har en bregne slået sig ned.
Foto: Aurora Photo/TBB
46

4.5.5 Vådområder
Som følge af den intensive drift er mange af områdets fugtigbundsområder
drænet væk. Det anbefales at reetablere så mange af disse som muligt, for at
genskabe den rige insektfauna som er knyttet hertil. Det vil i høj grad være til
gavn for fuglene som fødegrundlag, og vil kunne tiltrække arter som er
knyttet til fugtige områder, en lang række sangfugle som bl.a. Nattergal,
Kærsanger og Havesanger vil have gavn at dette. Endvidere vil den i
Danmark så sjældne Lærkefalk og kunne tilgodeses. Lærkefalken er knyttet til
ældre lysåbne blandskove med indslag af moser, skovsøer, overdrev- eller
hedearealer. Dens vigtigste føde er store insekter, især Guldsmede, og
småfugle. Lærkefalken er registreret i området flere gange, senest i juni
2006. Den vides ikke at have ynglet her, men Svanninge Bjerge har
potentialet til at blive et af kun få ynglesteder for Lærkefalk i Danmark. Lille
Flagspætte er ikke registreret ynglende på Fyn, men netop fugtige
skovområder, såsom ellesump, er noget som den lille flagspætte foretrækker.
Ved at skabe sådanne forhold, vil der være basis for at også denne art vil
kunne etablere sig i fremtiden. Svanninge Bjerge vil med flere og større
vådområder også rumme potentiale for Hvinand, som endnu ikke er
registreret i Svanninge Bjerge.
Ærtedalen. Knagelbjerg Skov. Foto: Naturama/TBB
Tak til
P. Provençal for uvurderlig hjælp i felten.
47

5 Pattedyr
Af Thomas B. Berg
Dette afsnit omhandler pattedyr i Svanninge Bjerg-området, dog undtaget
hjortevildt, som er behandlet i de efterfølgende jagtafsnit.
5.1 Ræv og grævling
Grævling er beskyttet af den europæiske naturbeskyttelseskonvention, Bernkonventionen,
på liste III, hvilket betyder, at man på nationalt plan skal sikre
levesteder og en bæredygtig bestand. Grævling er fredet i Danmark. Ræv er
ikke omfattet af nogen international beskyttelse. Ræv er jagtbar i Danmark.
Både ræv og grævling etablerer ynglegrave. Som udgangspunkt kan en
trænet iagttager på baggrund af udseendet af den udgravede jordbunke
skelne mellem ræve og grævlinge grave. Grævlingens brede og lavbenede
statur skaber en tydelig fure i jordbunken, mens ræven opgrav ikke har dette
kendetegn. Det sker dog ofte at både ræv og grævling genbruger gamle
grave og kan benytte hinandens, hvilket gør, at man ikke altid med sikkerhed
ud fra jordbunken kan konstatere, hvilken art der har udgravet/anvender
komplekset. Kun i fald der ses tydelig nyopgravet, jord kan dette
sandsynliggøres.
Grævlingegrav Foto: Naturama/TBB
48

Rævegrav Foto: Naturama/TBB
Resultat
Der blev i Svanninge Bjerge registreret 5 grave med tegn på grævling og 5
med tegn på ræv. Det skal nævnes, at flere af gravene ligger tæt på
hinanden. Dette udelukker, at de kan være beboet af forskellige familier, da
de ikke vil kunne tolerere hinanden inden for så kort en afstand. Kun en
enkelt rævegrav, beliggende i den nordlige del af Knagelbjerg skov, er med
sikkerhed i brug. Ræv er blevet registreret i begge dele af Svanninge Bjerge
og i den nordlige halvdel af Knagelbjerg er en rævehvalp registreret ultimo
maj med kurs i retning af den aktive rævegrav.
Konklusion
Størrelsen af ræves territorier er ikke grundigt kendt i Danmark men
undersøgelser fra udlandet angiver at spektret er meget stort strækkende sig
fra 10-700ha, mindst i parcelhus- og villakvarterer (10-80ha), størst i tyndt
befolkede områder som i Sverige (500-700ha). Det må forventes at rævene i
og omkring Svanninge Bjerge har territoriestørrelser på mellem 50 og 300ha
svarende til de mellemstore territorier som f.eks. findes i det hollandske
klitlandskab og det schweiziske højland. Ræve kan tage længere ture på flere
km ud i det omkringliggende land, og hvalpene bosætter sig oftest inden for
15 km radius fra deres fødested. Med Svanninge Bjerges 464ha store område
er det sandsynligt, at der i en optimal situation kan være 2-3 familier spredt i
området.
Grævlingen er ynder af en rig skovmosaik i nær tilknytning til det åbne
dyrkede land. Grævlingen har i Østjylland et individuelt aktivitetsområde på
ca. 4 km 2 . I Grib skov, der dækker 60 km 2 skov i Nordsjælland, har en
omlægning fra moderne produktionsskovbrug til naturnær skovdrift øget
antallet af beboede grævlingegrave fra 9 til 27 på 10 år, hvilket givet vis er
49

landets tætteste bestand. Svanninge Bjerge må forventes at kunne rumme 2
familier.
Forvaltning
Under rabies- og skabudbrud i Danmark og Sverige har det vist sig, at ræven
har betydning for antallet af agerhøns, fasan, hare og rådyr. Den positive
udvikling af disse byttedyrs bestande i forbindelse med en nedgang af
rævebestanden er dog midlertidig, da andre rovdyr hurtigt kan overtage
jagttrykket. Det anses for usandsynligt, at rævene vil kunne udgøre en
trussel for kalvene af welsh black. En bekæmpelse af rævebestanden i
området vil få området til at fremstå som et drænområde der kan optage det
omkringliggende områdes overproduktion. Omvendt vil Svanninge Bjerge hvis
jagt på ræv udelukkes kunne virke som ”donor” af ræve til området udenfor.
Grævlingens menukort rummer generelt ikke jagtbart vildt og er dermed ikke
i konkurrence til ræv. Omvendt er grævlingens færden og roden rundt efter
regnorme og insekter med til at øge dynamikken i området.
Ud fra ønsket om en styrkelse af den naturlige dynamik arterne i mellem
anbefales det, at der ikke gøres nogen indsats for at begrænse bestanden i
Svanninge Bjerge, jf. jagtafsnittet. Generelt spiller rovdyrene en vigtig
økologisk rolle. De tager af naturens overskud og tolder generelt på områdets
svageste individer.
Rød ræv med unge. Foto: Tandrup Film
50

5.2 Øvrige pattedyr
Som tillæg til eftersøgningen af gravkomplekser registreredes alle øvrige
observationer og spor efter pattedyr, og de øvrige feltfagfolk har ligeledes
bidraget med observationer fra deres færden i området.
5.2.1 Egern
Egern er beskyttet af den europæiske naturbeskyttelseskonvention, Bernkonventionen
på liste III, hvilket betyder at man på nationalt plan skal sikre
levesteder og en bæredygtig bestand. Egern er fredet i Danmark.
Egern forekommer i flere farvevariationer fra rødt over brun og grå til sort.
Sidstnævnte er særligt udbredt og kendetegnende for Fyn. Gennem tiden er
der blevet indført og udsat egern i Danmark, men bestandende i
Sønderjylland, og på Vestsjælland hører sammen med de fynske bestande til
de oprindelige.
Der har i undersøgelsesperioden været seks egernobservationer i området,
heraf fire sorte. Sort og rødt (brunt) egern er blevet registreret i både
Stensgårddelen og Knagelbjergdelen, hvor der i visse områder også er fundet
mange ædespor efter dyrene. Egern er territoriale og forsvarer deres område
mod artsfæller af samme køn. Størrelsen af det enkelte territorium afhænger
af fødemængden og egnede redesteder Hannernes territorium (3-4 ha)
overlapper gerne flere hunners, hvis område er mindre (2-3 ha). Egern kan i
nåleskove af rødgran, sitkagran, ædelgran, lærk m.fl. forvolde en del skade
ved at bide årsgamle skud af ved hanblomsternes knopper. Sådanne skader
er specielt udtalt i år med ringe frøsætning og er således udtryk for at
egernet skifter til alternative fødekilder.
Konklusion
Egernets optimalskov består af gamle frøproducerende rødgran, skovfyr, eg
og bøg gerne i blandingsbevoksning. Med baggrund i Svanninge Bjerges
nuværende fordeling af sådanne ældre beplantninger skønnes der at være ca.
100-150 ha god egernhabitat. På den baggrund vurderes det, at Svanninge
Bjerge for nuværende huser ca. 20 par egern. Egern kan udgøre en ikke
uvæsentlig del af rovfugle og skovmårens bytte. Den udgør således ikke blot
en potentiel belastning for nåletrær, men også et byttedyr for en
rovdyrfauna.
Forvaltning
Der er ikke behov for en særskilt forvaltning af egern i Svanninge Bjerge.
Egernet vil dog på linie med hulrugende fuglearter kunne drage nytte af
bevarelse af døde træer på fod.
51

Harekilling Foto: Tandrup film
5.2.2 Hare
Hare er beskyttet af den europæiske naturbeskyttelseskonvention, Bernkonventionen
på liste III, hvilket betyder, at man på nationalt plan skal sikre
levesteder og en bæredygtig bestand. Hare er jagtbar i Danmark.
Haren opnåede i midten af 1900-tallet et bestandsmæssigt maksimum,
hvorefter bestanden har været for nedadgående, svarende til at jagtudbyttet
på landsplan faldt fra 9-12 hare/km 2 til lidt under 2 hare/km 2 i starten af det
nye årtusinde. Haren er et skumrings- og natdyr med aktivitetsoptimum
mellem solnedgang og solopgang. Observationerne er derfor fåtallige. Haren
hører i gode år til de højt reproduktive med op til 4 kuld af 2-5 killinger om
året. Haren er ikke territoriehævdende men er stedfast, og ungerne spredes
ikke langt fra deres fødested. Deres aktivitetsområde er på mellem 20 og 40
ha. Harer er blevet registreret i området omkring Teglværket i Knagelbjerg,
samt i Stensgård overdrev. Der er samlet set minimum fire forskellige
individer
Konklusion
Det er vanskeligt med den nuværende baggrundsviden at anslå, hvor stor
harebestanden er i området, men Svanninge Bjerge må, som helhed
betragtet, rumme gode vilkår for haren, både hvad angår føde og skjul. Hertil
kommer potentialet der ligger i det omkringliggende landbrugsland.
Forvaltning
Med intentionerne for Svanninge Bjerge er der ikke behov for en særskilt
forvaltning af haren. Det anbefales, at der ikke drives egentlig regulering på
hare, jf. jagtafsnittet. Haren kan dog i skovdyrkningsmæssigt sammenhæng
udgøre et problem, specielt i unge beplantninger af både løv- og nåletræer.
Ræve er nok harens vigtigste fjende i Svanninge Bjerge, men også kragefugle
og rovfugle har hare på menuen, hvilket taler for at tilgodese disse arters
habitatkrav, hvilket blot kræver ro i yngleperioden.
52

Hasselmus. © Naturama
5.2.3 Hasselmus
Hasselmusen er en dansk rødliste art med betegnelsen ”sårbar” og er
beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV, der kræver streng beskyttelse samt
af den europæiske naturbeskyttelseskonvention, Bern-konventionen på liste
III, hvilket betyder at man på nationalt plan skal sikre levesteder og en
bæredygtig bestand.
Der blev ved gennemgangen af området ikke registreret gamle sommerreder
i vegetationen. Men dette er ikke ensbetydende med, at bestanden er lille.
Den i dette projekt anvendte metode levner ikke mange chancer for at
registrere reder af hasselmus. Tidligere undersøgelser forestået af Helle
Vilhelmsen har dokumenteret hasselmusens reder i Stensgård Skov. De
angivne fundsteder bør ses som bevis for deres tilstedeværelse snarere end
som deres aktuelle udbredelse pr. 2005. Der er givet vis flere områder langs
Svanninge Bjerge skovens randområder og i indre skovbryn, hvor
hasselmusen lever.
Konklusion
Svanninge Bjerge skønnes sammen med Sollerup skov at rumme en god
bestand af hasselmus. Svanninge Bjerge vil fremover i kraft af inddragelse af
naturnær skovdrift og en stor forøgelse af arealet med indre skovbryn være
et varigt og betydningsfuldt kerneområde for den danske bestand af
hasselmus.
53

Forvaltning
Det anbefales at der sikres en god variation og jævn udbredelse af lysåbne
skovpartier med en artsrig bundvegetation med en højde på 1-4 meter, vil
rumme gode habitater for hasselmusen. Bikubenfonden har etableret
spredningskorridorer på tværs af overdrevene i Stensgård skov. For at disse
skal kunne virke som sådanne, anbefales det, at der sikres en god varieret,
tæt og frodig bundvegetation med bærbærende vækster.
5.2.4 Ægte mus og studsmus
Specielt de løvfældende dele af Svanninge Bjerge har et meget højt antal
huller fra smågnavere, hvilket tyder på et godt fødegrundlag for viften af
rovdyr/rovfugle. Der er observeret almindelig markmus nær Teglværket, men
området som helhed forventes ydermere at huse halsbåndmus, rødmus,
sandsynligvis skovmus, dværgmus, mosegris og brun rotte.
Forvaltning
En opformering af lysåbne arealer med høj græs- og urtevegetation vil være
en væsentlig parameter for styrkelsen af biodiversiteten ikke blot for antallet
af smågnaverarter, men i særdeleshed også for insektfaunaen.
Det anbefales, at der etableres sådanne åbne engarealer, som ikke afgræsses
af kvæg før september.
Dværgmus Foto: Vilda Photo/Rollin Verlinde
54

Lækat med bytte. Foto: Aurora Photo/TBB
5.2.5 Lækat og brud
Både lækat og brud er beskyttet af den europæiske naturbeskyttelseskonvention,
Bern-konventionens liste III, hvilket betyder at man på nationalt
plan skal sikre deres levesteder og en bæredygtig bestand. De er begge
fredede i Danmark.
Der blev fundet fæces efter lækat i Knagelbjerg. Brud og lækat trives i ens
habitater, men sjældent i samme antal. Et område vil oftest være domineret
af den ene af arterne. Lækatten og bruden har sammenligneligt fødevalg og
levevis på nær ynglebiologien. Her adskiller bruden sig sammen med ilderen
fra de fleste øvrige mårdyr ved ikke at have forlænget drægtighed. De føder
deres unger samme år som parringen finder sted.
Trods lækattens og brudens ringe størrelse har de et relativt stort territorium,
som de forsvarer mod artsfæller af samme køn. Hannens område er 2-3
gange større end hunnens. Lækattens territorium kan for hannernes
vedkommende dække 10-250 ha, mens det for brudens vedkommende blot
er 5-15 ha.
Konklusion
Det vides ikke, hvilken af de to arter der dominerer i antal i Svanninge
Bjerge. Det forventes, at Svanninge Bjerge som følge af de nye planer for
området vil udgøre et optimalt levested for både lækat og brud.
Forvaltning
Med intentionerne for Svanninge Bjerge er der ikke behov for en særskilt
forvaltning af lækat og brud.
5.2.6 Ilder
Ilder er beskyttet af den europæiske naturbeskyttelseskonvention, Bernkonventionen
på liste III, hvilket betyder, at man på nationalt plan skal sikre
dens levesteder samt en bæredygtig bestand. Ilderen er fredet i Danmark.
55

Ilderen er som lækat og brud bundet til jorden og benytter her naturligt
forekomne hulrum i stensætninger og træruiner. Alternativt graver den huller
i jorden. Disse huller er større en mosegrisens/rottens og mindre end rævens.
De kan være af samme størrelse som vildkaninens, men vil let kunne skelnes
fra disse ved fæces og trampestier omkring hullerne, som er karakteristisk for
kaninerne. I den nordvestlige halvdel af Stensgård samt i området omkring
Troldekær er der registreret i alt tre ansamlinger af huller, der med god
sandsynlighed benyttes af ilder. Ilderens levested kan dække både våde og
tørre områder. Som rovdyr er den generalist i modsætning til lækat og brud
der er specialister på smågnavere. Kendetegnet for ilderen er, at frøer kan
udgøre en væsentlig andel af føden. Territorierne dækker ca. 100 ha.
Fundene af hullerne samt fordelingen af søer, moser og den i øvrigt varierede
natur i Svanninge Bjerge giver belæg for at estimere bestanden af ilder til at
udgøre 3-4 par.
Forvaltning
Der er ikke behov for særskilt forvaltning af ilder i Svanninge Bjerge.
Ilder. Foto: Aksel Bo Madsen Skovmår Foto: Aksel Bo Madsen
5.2.7 Skovmår
Skovmåren er på den danske rødliste mærket ”sjælden” og er beskyttet af
den europæiske naturbeskyttelseskonvention, Bern-konventionen på liste III,
hvilket betyder, at man på nationalt plan skal sikre dens levesteder samt en
bæredygtig bestand. Skovmår er fredet i Danmark.
Konklusion
I det nyligt publicerede værk over det Danske Pattedyr Atlas er der kun gjort
fund af skovmår i ét fynsk kvadrat (10x10 km) nær Svendborg. Metoderne
anvendt i Atlasprojektet er dog for skovmårens vedkommende forbundet med
store usikkerheder og deraf følgende risiko for underestimater. I opgørelser
fra danske skovdistrikter i 1976-77 er skovmåren registreret som værende til
stede i en fast bestand i skovområderne omkring Brændegård sø, Middelfart
og Kajbjerg skov syd for Nyborg. Det er sandsynligt at en nærmere
undersøgelse af Svanninge Bjerge vil kunne dokumentere at skovmåren er til
stede. Det anbefales derfor at iværksætte en sådan undersøgelse, da det vil
være en positiv national markering for området.
Forvaltning
Med intentionerne for Svanninge Bjerge er der øgede muligheder for at
skovmåren, hvis den ikke allerede er til stede, vil kunne vender tilbage.
Skovmåren vil som flere andre skovlevende arter nyde godt af træer med
huller. Det anbefales derfor også for denne arts vedkommende at øge antallet
af store udgåede/døende træer.
56

Insektædere
Alle insektædere på nær muldvarp er beskyttet af den europæiske
naturbeskyttelseskonvention, Bern-konventionen, på liste III, hvilket betyder,
at man på nationalt plan skal sikre deres levesteder samt en bæredygtig
bestand.
5.2.8 Pindsvin
I området omkring Teglværket er der registreret pindsvin. Pindsvin ynder en
rig mosaik af forskellige vegetationstyper med gode gemmesteder som tæt
krat, og grenbunker. Pindsvinet tager ofte bolig i nærheden af menneskelig
bebyggelse. Pindsvinet er ikke territorial og kan have store aktivitetsområder.
Undersøgelser fra Danmark og udlandet angiver de gennemsnitlige størrelser
for hannernes vedkommende til at være 30-100 ha mens det for hunnernes
vedkommende er på 10-30 ha. Det er ikke muligt på baggrund af
registreringerne samt litteraturen at skønne bestandsstørrelsen i Svanninge
Bjerge. Tæt granskov og pyntegrøntplantagerne har ingen eller kun ringe
værdi for pindsvin.
Almindelig spidsmus. Foto: Vilda Photo/Rollin Verlinde
5.2.9 Spidsmus
Der er i Svanninge Bjerge observeret dværgspidsmus og området huser med
stor sikkerhed også almindelig spidsmus. De kan begge findes i en bred vifte
af habitattyper blot deres krav til en tæt bundvegetation bliver opfyldt. Ved
mødet mellem de to arter fortrækker dværgspidsmusen, uden at den større
art forfølger den. Dette gør, at de to arter kan sameksistere, mens begge
arter er strengt territoriale over for artsfæller. Modsat hvad man ellers skulle
tro er aktivitetsområdet for dværgspidsmus betydeligt større end hos den
almindelige spidsmus, henholdsvis 550-1.850m 2 og 350-650m 2 .
Forvaltning
Der er ikke behov for en særskilt forvaltning af insektædere i Svanninge
Bjerge.
57

Brun flagermus. Foto: Vilda Photo/Rollin Verlinde
5.2.10 Flagermus
Flere arter optræder på den nationale rødliste. Flagermus er for alle arters
vedkommende beskyttet af Habitatdiriktivets bilag II og/eller bilag IV, af
Bern-konventionen liste II (streng beskyttede), samt af Bonn-konventionen
liste II (trækkende arter med særlige aftaler).
Flagermus er Danmarks rigeste artsgruppe blandt pattedyrene. Eneste visuelt
registrerede art flagermus er til brun flagermus, som blev set nær
Teglværket. Desuden vurderes det at dværgflagermus, sydflagermus og
formegentlig også vandflagermus, troldflagermus, og langøret flagermus er i
området.
Konklusion
Der er behov for detaljerede undersøgelser med henblik på at få opgjort de
tilstedeværende arter. Det anbefales derfor at kortlægge arterne i
samarbejde med en ekspert med brug af lydbestemmelse.
Forvaltning
Alle nævnte arter er omfattet af Habitatdiriktivets bilag IV, der foreskriver
streng beskyttelse.
Det anbefales at sikre en øget mængde af hule træer samt evt. at opsætte
kasser til flagermus.
58

Ilderbo
Lækat
Rævebo
Ræve
Pindsvin
Hare
Brunt egern
Sort egern
Brun flagermus
Figur 5.1 Kort over Svanninge Bjerge med angivelse af pattedyrobservationer
59

6 Dagsommerfugle
Af Lars Kruuse & Michael Kavin
6.1 Indledning
Grøn Busksommerfugl. Foto: Lars Kruuse
De forskellige sommerfuglearter har flyvetid på meget forskellige tidspunkter.
Det har grundet den korte feltsæson kun været muligt at registrere de arter
der har flyvetid før primo juni. Med det begrænset antal af feltdage kan det
ikke påregnes at alle forekommende arter er blevet registreret. For at give en
bredere beskrivelse af områdets insektfauna er der derfor suppleret med en
vurdering af områdets potentialer baseret dels på kendskabet til
insektfaunaen i nærområdet (Svanninge Bakker og Gåsebjerg Sand) i
60

særdeleshed og det fynske område i almindelighed, og dels på en vurdering
af habitater og biotoper i det aktuelle undersøgelsesområde.
Umiddelbart forud for afrapporteringens afslutning konstateredes, at
Knagelbjerg Skov fejlagtigt ikke har været omfattet af registreringen.
I forlængelse heraf blev denne del af området besøgt den 5. juni 2007,
primært med henblik på at vurdere, om en inddragelse af området i
kortlægningen ville have ført til væsentlige ændringer i forhold til listen over
registrerede arter for Stensgård Skov. De lysåbne områder i Knagelbjerg
Skov vurderes ikke inden for kortlægningsperioden at kunne rumme arter,
som ikke allerede er registreret fra Stensgård Skov. Hvad angår
skovbiotoperne kan det imidlertid ikke udelukkes, at en kortlægning af
Knagelbjerg Skov med stor sandsynlighed kunne have suppleret listen med
Det hvide C samt evt. med Rødlig perlemorsommerfugl. Hvad angår
sidstnæv nte er sandsynligheden næppe stor, men der konstateredes
forekomster af Violarter, som måske kunne understøtte en mindre population
af arten (omtrent tilsvarende lokaliteter har kunnet konstateres i Stensgård
Skov, men uden at Rødlig perlemorsommerfugl blev registreret).
På denne baggrund vurderes konsekvenserne af den manglende kortlægning
af Knagelbjerg Skov at være meget begrænset.
Om artsindholdet i Knagelbjerg Skov oplyser Naturama, at der fra området i
foråret 2007 er registreret følgende arter: Admiral, Sørgekåbe,
Dagpåfugleøje, Stor kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Skovrandøje,
Tidselsommerfugl, og muligvis Storplettet perlemorssommerfugl. Hertil kan
oplyses, at besigtigelsen den 5. juni 2007 kunne supplere med Nældens
takvinge og Stor bredpande. Alle nævnte arter er, på nær Storplettet
perlemorssommerfugl, ligeledes registreret i Stensgård Skov.
De omkringliggende områder kan blive vigtige for etableringen af nye
sommerfuglearter i Svanninge Bjerge. Foto: Naturama/TBB
61

6.1 Litteratur- og feltstudier
Den konkrete viden om dagsommerfuglefaunaen i undersøgelsesområdet er
meget begrænset. Dette skyldes antageligt områdets hidtidige karakter som
primært en nåletræsdomineret produktionsskov.
Der har så vidt vides ikke været foretaget registreringer efter stormfaldene,
hvorfor der ikke er viden om, hvordan dette har påvirket bestandende af
dagsommerfugle i Stensgård Skov.
Stormfaldet har betydet, at der er kommet mange lysåbne arealer i området.
For dagsommerfuglene vil dette få området til at minde om det statsejede
område ved Svanninge Bakker og Gåsebjerg Sand, hvilke i geomorfologisk
henseende er sammenlignelige med undersøgelsesområdet. Herudover
rummer området så en række fattigkær ligesom området vil komme til at
indeholde store arealer med løvskov / græsningsskov med betydeligt islæt af
eg.
På baggrund af diverse kilder (Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle, de
entomologiske foreningers årlig fundlister, egne og andre entomologers
oplysninger samt www.fugleognatur.dk) er i stedet opstillet nedenstående
liste (Tabel 6.1) over mulige arter i undersøgelsesområdet. Listen tager
udgangspunkt i oplysninger fra nærområdet (Svanninge Bakker og Gåsebjerg
Sand) suppleret med mere generel viden om de fynske dagsommerfugles
status og udvikling). Der er alene anvendt oplysninger fra 1990 og senere.
Helt tilfældige artsfund er udeladt. I oversigten fremgår tillige arternes
rødlistestatus og levested af oversigten. Vedrørende levestedskoder henvises
til Tabel 6.3.
Dagpåfugleøje Foto: Naturama/TBB Brombærsommerfugl Foto: Naturama/TBB
Foto: Naturama/TBB Skovlysning med mose Foto: Naturama/TBB
62

Tabel 6.1 Mulige dagsommerfuglearter i undersøgelsesområdet
Dansk Navn Slægt Art
Rødliste -
kategori Levested (Tabl 6.3)
Spættet bredpande Pyrgus malvae VU H,Ko,O
Stregbredpande Thymelicus lineola LC E, O
Skråstregbredpande Thymelicus sylvestris LC E, O
Stor bredpande Ochlodes faunus LC As, E, O, Sb
Aurora Anthocharis cardamines LC B, E, M, Sb, Vk
Stor kålsommerfugl Pieris brassicae LC A, B
Lille kålsommerfugl Pieris rapae LC A, B, E, O, Sb
Grønåret kålsommerfugl Pieris napi LC Ag, B, E, Sb
Citronsommerfugl Gonepteryx rhamni LC Moser/fugtige Skove
Lille ildfugl Lycaena phlaeas LC As, H, Ko, O
Guldhale Thecla betulae VU Ag,Ok,Sb
Blåhale Neozephyrus quercus LC As, Os, Sb, Sl
Grøn busksommerfugl Callophrys rubi LC Dl, Mh, Mo, O, Sb
Det hvide W Satyrium w-album EN Aa,As,B,Sb
Dværgblåfugl Cupido minimus LC As, D, Kt, H, O
Skovblåfugl Celastrina argiolus LC Ag, B, H, M, Sb
Rødplettet blåfugl Aricia agestis LC. H, Kt, O, Sb
Almindelig Blåfugl Polyommatus icarus LC Ad, As, E, H, O, Sb
Kejserkåbe Argynnis paphia EN Sb
Storplettet perlemorsommerfugl Issoria lathonia LC Ad, H, O
Rødlig perlemorsommerfugl Boloria euphrosyne CR Sb
E, Me, Mm, Mo, O,
brunlig perlemorsommerfugl Boloria selene LC Sb
Admiral Vanessa atalanta LC A, B, Me, Sb
A, B, D, E, H, K, M,
Tidselsommerfugl Vanessa cardui LC O, S
Ag, B, Ee, Em, Me,
Dagpåfugleøje Inachis io LC Mm, Sb
Nældens takvinge Aglais urticae LC Ag, B, O, Sb
Det hvide C Polygonia c-album LC E, O, Sb
Nældesommerfugl Araschnia levana LC Ee, Em, Me, Mm, Sb
Okkergul pletvinge Melitaea cinxia VU K,O
Hvid admiral Limenitis camilla NT S,Sb
Skovrandøje Pararge aegeria LC Ag, S, Sb, Sg, Su
Vejrandøje Lasiommata megera LC As, Kt, H, O, Sb
Okkergul randøje Coenonympha pamphilus LC E, M, O, Sb
Engrandøje Aphantopus hyperantus LC E, M, O, Sb
Græsrandøje Maniola jurtina LC Ag, As, E, Ko, O, Sb
Lysegult
Mørkegult
Blågrøn
Grøn
Arter tilknyttet lysåbne habitater og med begrænsede
habitatkrav – 14 arter
Arter tilknyttet lysåbne habitater og med skærpede habitatkrav
– 10 arter
Arter tilknyttet skovhabitater og med begrænsede habitatkrav –
5 arter
Arter tilknyttet skovhabitater og med skærpede habitatkrav – 6
arter
Rødlistekategorier:
RE (Forsvundet), CR (Kritisk truet), EN (Moderat truet), VU (Sårbar),
NT (Næsten truet), LC (Ikke truet)
63

Listen omfatter i alt 35 arter, svarende til omtrent halvdelen af de
dagsommerfuglearter, der normalt yngler i Danmark. For overblikkets skyld
er arterne opdelt i fire habitat hovedgrupper, jf. farvekoderne i tabellen:
Tidselsommerfugl og Admiral er medtaget, selv om de egentlig er
træksommerfugle, idet de stort set viser sig i Danmark hvert år i pænt tal, og
udgør spektakulære arter af publikumsinteresse.
Det bemærkes, at Hvid admiral og Kejserkåbe ikke er registreret fra
nærområdet i nyere tid, men forventes at kunne indvandre til området i
forbindelse med den positive udvikling arterne synes at være inde i i det
fynske område, samt den forudgående vurdering af undersøgelsesområdets
habitater og nicher. Rødlig perlemorsommerfugl er heller ikke registreret for
nærområdet i nyere tid, men kunne evt. indvandre.
De i alt 19 arter med begrænsede habitatkrav (lysegul og blågrøn
farvemarkering) er de, som kan kaldes almindelige, og som man typisk vil
forvente at finde i et område som det aktuelle.
De øvrige 16 arter stiller noget mere specifikke krav til deres habitat (eller
lever i enkelte tilfælde så skjult, at de kan være svære at registrere). Det er i
denne gruppe de 7 arter inden for de særlige rødlistekategorier findes.
Det bemærkes, at kun et par af arterne – Grøn busksommerfugl og
Citronsommerfugl – til en vis grad er eller kan være tilknyttet næringsfattige
lavbundsområder (fattigkær), som ellers udgør de højest prioriterede
naturlokaliteter i undersøgelsesområdet.
De arter, der er karakteriseret som tilknyttet lysåbne habitater, vil også
kunne forekomme på lysninger i skove, samt evt. langs skovveje, såfremt
disse er omfattet af urtedominerede rabatter og såfremt vejene og deres
rabatter udgør korridorer af en rimelig bredde af hensyn til solindtaget.
De arter, der er karakteriseret som tilknyttet skovhabitater knytter sig typisk
til ydre og indre bryn, skovlysninger, samt skovveje inkl. rabatter, jf. ovenfor.
Kun et meget begrænset antal arter kan findes i egentlig højskov.
Ved den første besigtigelse den 15. april 2007 konstateredes det, at stort set
alle lysåbne områder ikke for indeværende rummer habitater, der kan
understøtte mere end blot et fåtal af de mest almindelige arter. Hvad angår
skovbiotoperne forefindes der stort set kun i den nordlige og i den
sydvestlige/sydlige del intakte habitater. En stor del af området har karakter
af buskhabitater – i vidt omfang gyvelkrat, som vurderes at kunne
understøtte en stor bestand af Grøn busksommerfugl.
64

6.2 Feltregistrering
Der blev i alt registreret 18 arter i perioden (Tabel 6.2) på hvor der blev
gennemført 6 registreringsture på følgende datoer:
• 15. april 2007
• 22. april 2007
• 27. april 2007
• 4. maj 2007
• 20. maj 2007
• 3. juni 2007
Tabel 6.2 Registrerede dagsommerfuglearter i undersøgelsesområdet.
Dansk Navn Slægt Art
Stor bredpande Ochlodes faunus
Aurora Anthocharis cardamines
Stor kålsommerfugl Pieris brassicae
Grønåret kålsommerfugl Pieris napi
Citronsommerfugl Gonepteryx rhamni
Lille ildfugl Lycaena phlaeas
Grøn busksommerfugl Callophrys rubi
Skovblåfugl Celastrina argiolus
Almindelig Blåfugl Polyommatus icarus
Admiral Vanessa atalanta
Tidselsommerfugl Vanessa cardui
Dagpåfugleøje Inachis io
Nældens takvinge Aglais urticae
Nældesommerfugl Araschnia levana
Okkergul pletvinge Melitaea cinxia
Sørgekåbe Nymphalis antiopa
Skovrandøje Pararge aegeria
Okkergul randøje Coenonympha pamphilus
Perlemorssommerfugl
Foto:
Naturama/TBB
De registrerede arter omfatter med enkelte undtagelser (se neden for) de
arter, som man stort set kan forvente at finde alle steder i det fynske
område. Det er altså arter, der ikke stiller de store krav til deres levested, jf.
også tidligere. Registreringen omfatter på den anden side en meget stor del
af de dagsommerfuglearter, der er fremme og derfor mulige at registrere
inden for undersøgelses-perioden. Det generelle billede af
undersøgelsesområdet er imidlertid, at det for indeværende ikke udgør en
dagsommerfuglelokalitet af særlig stor betydning. Det vurderes dog at
området har et meget stort potentiale, og at der må forventes introduktion af
yderligere og mere specialiserede arter, herunder rødlistede arter.
Det skal bemærkes, at registreringen ikke vil være dækkende for det aktuelle
artsindhold i området, idet arter med et senere flyvetidspunkt end ca. 1. juni
2007 selvsagt ikke har kunnet indgå i registreringen.
Hvad angår de registrerede arter er der grund til nærmere kommentering af
enkelte arter.
65

Grøn busksommerfugl må siges at være en karakterart for området, hvor den
er knyttet til gyvelbevoksningerne. Arten er som helhed ret lokal i det fynske
område, men forekommer her (og i andre dele af Svanninge Bakker området
talrigt. Arten kan også leve på andet end gyvel, og vurderes ikke som sådan
at være truet af ”bekæmpelse” af Gyvel.
Admiral, Tidselsommerfugl og Stor kålsommerfugl er arter, hvis danske
status er uafklaret. Spørgsmålet er, om arterne reelt set kan overvintre i
Danmark eller om deres eksistens forudsætter tilflyvning sydfra. Alle tre arter
er i stand til at sætte et eller flere kuld i verden henover året, og må
forventes at kunne yngle i området.
Okkergul pletvinge. Foto: Michael Kavin
Okkergul pletvinge er observeret i et enkelt eksemplar, men uden for sit
naturlige habitat. Der er således tale om en strejfer fra de nærtliggende
populationer ved Gåsebjerg Sand, Svanninge Bakker og Faaborg Golfbane.
Fundet viser, at spredningspotentialet absolut er til stede, og arten kunne gå
en stor fremtid i møde, såfremt det kan lykkes at at skabe de for arten
nødvendige betingelser på overdrevsarealerne i Svanninge Bjerge området.
Arten er samme med Sørgekåbe den eneste rødlistede art, der er registreret i
området.
Sørgekåbe er registreret i et enkelt eksemplar. Der vurderes at være tale om
et overvintret eksemplar, der repræsenterer ”de sidste rester” af den store
indflyvning af arten fra øst i 2006. Tilsvarende indflyvninger sker med års
mellemrum, men sætter sig erfaringsmæssigt ikke igennem i form af nye
levedygtige bestande. Arten kan måske overleve 1-2 år på egnede lokaliteter
66

(som f.eks. ved Brillesøerne), men kan altså ikke forventes på sigt at udgøre
en del af sommerfuglefaunaen i området.
6.3 Konklusion og anbefalinger
Svanninge Bjerge har i sin nuværende tilstand en begrænset værdifuld som
dagsommerfuglelokalitet. Til gengæld vurderes det, at området er af meget
stor potentiel værdi, og at den i løbet af en kortere årrække vil kunne udvikle
sig til en meget værdifuld lokalitet.
Der gives følgende anbefalinger til naturforvaltningsarbejdet:
• Det er generelt vigtigt at fremme blomsterrige områder, der kan tjene
som nektarplanter for de ”voksne” sommerfugle. Det anbefales derfor at
der på ikke afgræssede områder udsås en blanding af
blomsterengsblomster. Områderne skal være ryddet og næringsfattigt.
Der sås med 500g frø/ha hvorefter der tromles. Der skal ikke gødes.
Såning kan ske i september.
• Af hensyn til hele gruppen af perlemorsommerfugle er det vigtigt såvel på
overdrevsarealer, i skovmiljøer, langs bryn og veje, i lysninger som i
skovmiljøer at fremme forekomster af viol-arter, som denne gruppes
larver lever på.
• Det er herudover vigtigt på de lysåbne arealer at fremme forekomster af
især følgende foderplanter for larver: Lancetbladet vejbred, Håret høgeurt
Ærenpris-arter, Ærteblomstrede (f.eks. Musse-vikke, Kællingetand og
Rundbælg) og Potentil-arter
• I forbindelse med skovmiljøer, bryn etc. er planter som Brombær, Slåen
og Kaprifolie af stor potentiel betydning.
• Etablering af brede skovveje/stier med brede urterabatter, diverse og
urterige indre og ydre bryn og skovlysninger vil være til gavn for
dagsommerfuglefaunaen (og insektfaunaen i øvrigt).
• Et for stort græsningstryk er uforeneligt med tilstedeværelse af
dagsommerfugle. Det er især et problem i dag, hvor luftbåret kvælstof
tilfører så meget næring til arealerne, at balancen mellem græsser og
urteflora forskydes til ugunst for urtefloraen.
• Rydning af opvækst i Brillesøerne med fastholdelse af skov op til søen
mod øst.
• Det anbefales at skabe bedre lysåbne områder i tilknytning til flere af
søerne i området, herunder ikke mindst ved den nordlige ende af
Lergraven.
Relativt nyetableret lokalitet for Okkergul pletvinge 030607 (Faaborg
67

Tabel 6.3 Standardliste for arternes danske levesteder (naturtyper) – Kopi fra
Danmarks Miljøundersøgelser.
68

7 Krybdyr og Padder
Af Thomas B. Berg
Almindeligt firben ved Lergraven. Foto: Naturama/TBB
7.1 Krybdyr
Alle krybdyr er fredet i Danmark. Markfirbenet er internationalt beskyttet
gennem habitatdirektivets bilag IV, Bern-konventionens liste II, Natura 2000.
Den er endvidere en dansk rødliste art. Krybdyr blev kun registreret ad hoc. i
undersøgelsesperioden. Krybdyr er vekselvarme og dermed varmekrævende
Firben
Der er registreret begge arter af firben i Svanninge Bjerge. Det almindelige
firben og markfirbenet. Dertil kommer stålorm.
De to firben har generelt set taget hvert sit levested. Markfirbenet holdet til
på stengærde, tørre heder og solfyldte områder med løs jord og åben
vegetation. Den graver selv huller i den løse jord, men bor ofte også i
muldvarpe- og musehuller. Det almindelige firben holder sammen med
stålormen fortrinsvis til på fugtige steder, i enge og moser samt langs
skovbryn. Føden består for de tre arters vedkommende af regnorme,
insekter, edderkopper, bænkebidere o. lign. Stålormen er dog grundet sin
langsomhed henvist til tilsvarende langsomme byttedyr. De er alle meget
stedfaste.
Slanger
Snogen er set i både Stensgård og Knagelbjerg skoven, mens hugorm er
registreret i Stensgård skoven både i den almindelige og sorte farvevariation.
Snogen holder til i fugtige områder omkring søer, moser og grøfter med tæt
vegetation. Her finder den sit vigtigste byttedyr: frøer. Hugormen findes
generelt i mere tørre områder sammenholdt med snogen, men har dog stadig
69

mosen som en af sine vigtige områder på linie med heder, klitter og langs
stendiger. Hugormens føde består primært af mus, firben, stålorme og frøer
Konklussion
Det vurderes at bestanden af krybdyr i Svanninge Bjerge har en fornuftig
bevaringsstatus med stedvise tætte bestande, hvor forholdende er optimale..
Forvaltning
Der bør sikres områder i det tørre overdrev samt i og omkring moser og søer
hvor færdsel af besøgende udelades. Specielt markfirbenet er på nationalt
plan i kraftig tilbagegang som følge af at dens levesteder gror til.
Markfirbenets område skal have stor botanisk variation og forskellige planter
der på samme tid tilgodeser de insekter som den lever af. Hertil vil de
nyetablerede overdrev udgøre en vigtig udvidelse af markfirbenets levested i
Svanninge Bjerge.
Det anbefales at stendiget i skellet mellem Stensgård og Knagelbjerg Skov
holdes lysåbent og frit eksponeret for solindstråling. Stendiget er Svanninge
Bjerges mest markante ”klippe” og dermed en helt central biotop for krybdyr,
men også for visse fugle- og insektarter. Det anbefales stisystemer udelades
langs den nordlige del af stendiget for at give den fornødne ro.
Stendiget set fra den kommende græsningsskov. Området her har optimale
betingelser for Firben, stålorm og hugorm. Foto: Naturama/TBB
70

7.2 Padder
Alle padder er fredet i Danmark, og beskyttet under habitatdirektivets bilag
IV, Natura 2000 samt for spidssnudet frø og springfrøens vedkommende
endvidere af Bern-konventionens liste II. Endvidere er paddernes
ynglevandhuller fredet ifølge naturbeskyttelseslovens §3.
Grøn frø ved Troldekæret. Foto: Naturama/TBB
Tudser
Skrubtudsen blev registreret i Svanninge Bjerge.
Frøer
Af frøer i området er der registreret grøn frø, butsnudet frø og springfrø.
Springfrøen blev kun registreret ved enkelte lejligheder, hvilket dog ikke
afspejler en ringe udbredelses men snarere at den er vanskelig at opdage da
dens kvækken er lav og foregår under vand. Grøn frø og butsnudet frø var de
hyppigst registrerede frøer, grøn frø da den kvækker til langt ud på
sommeren og butsnudet frø da den er vores almindeligste brune frø. Det
vides ikke med sikkerhed om spidssnudet frø findes i området, men det
antages.
Salamandre
Der blev ikke registreret salamandre i området, men det antages at både lille
og stor vandsalamander er at finde i Svanninge Bjerge da de begge er
almindeligt udbredt i Danmark, samt at der er tilstrækkelige større søer I
området hvor de må forventes at findes.
Konklusion
Det vurderes at padderne generelt har en gunstig bevaringsstatus i området
71

Forvaltning.
Det anbefales at søer og moser vedligeholdes ved nænsom manuel
rydning/udtydning af træer og buske i og omkring vådområdet, hvorunder
der tages hensyn til sårbare plantearter, samt at de som minimum holdes
lysåbne mod syd. Det anbefales at denne rydning i og omkring moser finder
sted ved vintertid og optimalt set i frost perioder Dog skal der skeles til om
vådområdet er en værdifuld ellesump hvor markante træer i en vis mængde
bør sikres i sumpen for at bevare ellesumpens karakteristika.
Æg af butsnudet frø. Foto: Naturama/TBB
Andemad i
Troldekæret.
Foto:
Naturama/TBB
72

8 Botaniske undersøgelser af udvalgte habitattyper
Af Henrik Tranberg
Undersøgelsen omfatter en kortlægning af habitatnaturtyper samt en oversigt
over udvalgte arter af karplanter inden for de udersøgte biotoper. For
habitattypernes vedkommende benyttes de af tidl. Fyns Amt anvendte habitat
kategorier.
Med den givne tidsramme har det ikke været muligt at registrere alle
forekomster af habitatnaturtyper i et område på 464 ha, hvorved det ikke kan
udelukkes, at enkelte forekomster fortsat er uregistrerede. Feltarbejdet har
fundet sted: 06. april (med anlægsgartner Bo K. Stephensen), 22. maj, 24.
maj, 26. maj, 28. maj samt 30. maj (med skovrider Henrik Staun).
8.1 Mosetyper
I ”Moser i Fyns Amt - Faaborg Kommune” (1992) defineres begrebet mose
således:
”Begrebet ”moser og lignende” i lovforslagets forstand omfatter således
udyrkede eller ekstensivt udnyttede områder præget af en ferskvandspåvirket
naturlig eller overvejende naturlig vegetation, som er knyttet til gennemsnitlig
høj vandstand, og som ofte har dannet tørv eller anden organisk aflejring.
Begrebet er således en fællesbetegnelse for en række vådbundsområder med
plantesamfund, der har betegnelsen efter vegetationens sammensætning
(f.eks. rørsump, starsump, ellesump, birkekær og pilekrat) eller efter
vandtilførsel (højmose, kærmose, vældmose), eller efter andre forhold (f.eks.
dyndeng, fugteng). Om et område kaldes en mose eller et kær har ingen
betydning”.
I definitionen lægges der primært vægt på de botaniske forhold. Afhængig af
vegetationens artsammensætning kan moser inddeles i de tre hovedgrupper:
Rørsumpe, skovsumpe og egentlige moser (lavtvoksende
fugtigbundssamfund). Disse hovedgrupper kan endvidere underinddeles jf.
nedenstående tabel 8.1
73

Tabel 8.1. Oversigt over mosetyper.
Rørsump Indre rørsump
Ydre rørsump
Skovsump Ellesump
Birkesump
Pilesump
Askesump
Egentlige moser Højmoser
Ekstremfattigkær
Overgangsfattigkær
Overgangsrigkær
Ekstremrigkær
8.1.1 Rørsumpe
Rørsumpe er plantesamfund, der domineres af sumpplanter - ofte høje
græsser eller andre græslignende planter. Disse sumpe udvikles ofte som en
randvegetation i de mere permanent vanddækkede lavvandede områder langs
søer og vandhuller samt langsomt strømmende vandløb. De kan dog også
udvikles som tilgroningssamfund i moser, hvor græsning er ophørt. Der
skelnes desuden mellem ydre (regnes med til søarealet) og indre rørsump
(regnes med til mosearealet).
Den ydre rørsump karakteriseres bl.a. af arter som Tagrør, Bred- og
Smalbladet Dunhammer og Sø-Kogleaks. Typiske arter for den indre rørsump
er Tagrør, Høj Sødgræs, Vandpeberrod og Gifttyde.
Ellesump ved Nyborgvej , Knagelbjerg Skov. Foto: Naturama/TBB
74

8.1.2 Skovsumpe
Ved skovsumpe forstås fugtigbundssamfund, der domineres af buske og træer
og der findes flere forskellige typer: Elle-, pile-, birke- og askesumpe samt
blandinger heraf. Elle- og askesumpe knytter sig ofte til næringsrig jordbund,
mens pile- og birkesumpe kan findes på alle jordbundstyper. Skovsumpene er
typisk opstået ved tilgroning af tidligere lysåbne moser.
Undervegetationen domineres bl.a. af Alm. Mjødurt, Gul Iris, Blåtop, Kær- og
Stiv Star og Mosebunke. I ellesumpe er der ofte megen Stor Nælde og i gamle
ellesumpe mange bregnearter.
8.1.3 Lavtvoksende fugtigbundssamfund (de egentlige moser)
Ved denne type forstås lysåbne plantesamfund på periodisk vandmættet
jordbund, med en vegetationsmæssig dominans af arter som typisk ikke tåler
udtørring. Grundet græsning, slåning eller generelt ugunstige vækstforhold
for træer og buske domineres vegetationen af græsser, halvgræsser, siv og
urter, med betydelige variationer i artssammensætningen.
Der skelnes normal mellem to forskellige mosetyper:
• Højmoser. Vandtilførsel sker udelukkende fra nedbør. Højmose en
meget sjælden mosetype på Fyn.
• Kær. Vandtilførsel kommer både fra nedbør og grundvand. Inddeles
traditionelt i 4 hovedtyper:
1. Ekstremfattigkær
2. Overgangsfattigkær
3. Overgangsrigkær
4. Ekstremrigkær
Opdelingen afspejler bl.a. jordbundens indhold af kalk og andre
næringsstoffer. Inden for hver af de fire hovedtyper findes kær, der
karakteriseres ved et relativt stillestående grundvand. Disse udvikles i
terrænlavninger, langs søbredder og åløb.
For fattigkærenes vedkommende kan typen værer dannet ved, at
tørvemosser (Sphagnum) vokser ud over en sø, hvorved der dannes en
såkaldt hængesæk.
Ekstremfattigkær
Denne type er artsfattige kærsamfund og findes udviklet på næringsfattig
jordbund. Fyns Amt har på 5 lokaliteter i Svanninge Bjerge (1992) registreret
kær-typen ekstremfattigkær (se skema nedenfor). De fleste kær af denne
type er opstået i tilknytning til søer, der enten allerede er tilgroet med
Sphagnum-mosser eller er under en sådan tilgroning (dannelse af en
hængesæk).
Specielt for ekstremfattigkær er, at de med tiden (dog mere end 1000 år) kan
udvikle sig til højmoser - vel og mærket forudsat der ikke foretages dræning
og/eller at de gror til med vedplanter og derved omdannes til skovsumpe.
75

Overgangsfattigkær
Er som regel mere artsrige end ekstremfattigkær og har ofte en
bundvegetation af tørvemos. Udvikles ligesom ovenstående på næringsfattig
jordbund.
Inden for Svanninge Bjerge har Fyns Amt registreret 3 lokaliteter af denne
type (se skema nedenfor). Overgangsfattigkær tåler ikke græsning og pleje
kan da ske gennem rydning af træopvækst, evt. kombineret med
vandstandshævning.
Både ekstremfattigkær og overgangsfattigkær med hængesæk er knyttet til
de sandende områder i Svanninge Bjerge (og De Fynske Alper). Disse
klassificeres af Fyns Amt som ”lokaliteter af største betydning”.
Til denne kategori hører også mose nr. 89 (Lergraven), da amtet i 1992 har
registreret Vellugtende Agermåne, der er truet eller sårbar i Danmark.
Overgangsrigkær
Har større artsrigdom end fattigkærene og større indhold af urter. Findes ofte
udviklet på moræneaflejringer med et relativ stort indhold af næringsstoffer
og er den mest almindelige kærtype i Danmark og på Fyn.
Ekstremrigkær
Det er den danske vegetationstype, der kan indeholde flest plantearter.
Udviklet bl.a. på kalkholdige moræneaflejringer med et meget højt
næringsstof indhold. Er ikke registreret i Svanninge Bjerge.
8.1.4 Moser i Svanninge Bjerge registreret af Fyns Amt
Fyns Amt (1992) har registreret 15 moser i Svanninge Bjerge (Tabel 8.2)
Tabel 8.2 Oversigt over moser i Svanninge Bjerge registreret af Fyns Amt (1992). (S):
Stensgård Skov, (K): Knagelbjerg Skov, EFK: Ekstremfattigkær, OFK:
Overgangsfattigkær. For kortnr se Fig. 8.1
Nr. Fyns Amt nr. Kortnr. § Type Navn
1 26 SM-5
2 27 SM-4 EFK Pouls Tørvelung (S)
3 28 SM-1 EFK Brille Søerne (S)
4 29 SM-3 OFK Peter Nielsens Sø (S)
5 30 KM-5 EFK (K)
6 82 SM-14 (S)
7 83 SM-10 EFK (S)
8 84 SM-7 OFK (S)
9 85 SM-18 EFK (S)
10 88 KM-4 3 Trolde Kær (K)
11 89 KM-13 Lergraven (K)
12 90 KM-11 Vænge Mose (K)
13 91 KM-6 3 Bloms Tørvelung (K)
14 92 KM-11 3 OFK Vænge Kær (K)
15 93 KM-22 3 Lådne Mose (K)
76

Fig. 8.1. Kortnumre for søer og moser i Svanninge Bjerge
77

8.2 Konklusion
Resultatet af den samlede registrering (besøgte lokaliteter) af
habitatnaturtyper i Svanninge Bjerge kan sammenfattes i tabel 8.3.
Tabel 8.3. Kilde: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. (Miljø-
og Energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen, 2000). Koden i venstre kolonne svarer
til naturtypen i højre kolonne. (?) = Prioriterede habitatnaturtyper.
Kode Samlet
antal
3150
3160
6230
7140
9110
9120
9160
91D0
91E0
6
4
1
11
19
4
1
7
7
Stensgård
Skov
3
4
1
7
3
Knagelbjerg
Skov
3
0
0
4
16
Sum 60 26 34
8.3 Perspektivering
3
0
1
4
1
1
6
3
Naturtype
Næringsrige søer og vandhuller
med flydeplanter eller store
vandaks
Brunvandede søer og
vandhuller
? Artsrige overdrev eller
græsheder på mere eller
mindre sur bund
Hængesæk og andre kærsamfund
dannet i flydende vand
Bøgeskov på morbund uden
Kristtorn
Bøgeskov på morbund med
Kristtorn
Egeskove på mere eller mindre
rig, ofte vandlidende bund
? Sumpbevoksede tørvemoser
? Elle- og askeskove ved
vandløb, søer og væld
Svanninge Bjerge er et varieret naturområde med mange forskellige
naturtyper. Det er ikke officielt udpeget habitatområde, men det kan det
måske blive en gang i fremtiden.
Set i regionalt perspektiv er de mange, omend små partier, med Sphagnumhængesæk
vigtige. I nogle tilfælde ledsages de endnu af de brunvandede
søer, som de er opstået ud fra. Dernæst kommer skovmoserne og de gamle
bøgeskove - det gælder især såfremt de udgør selvsåede bevoksninger af
78

danske træer eller gammel kulturskov, evt. med arter af fællesskabsbetydning.
I øjeblikket er partierne med græsland (overdrev) i sin vorden.
De små oligotrofe (næringsfattige) kær med hængesæk er reelt et
successionsstadium mellem en brunvandet sø og en skovsump. Pleje af disse
lokaliteter kan således opfattes som et indgreb i vegetationsudviklingen, men
kan forsvares ud fra den kendsgerning, af naturtypen er sjælden på Fyn.
Mange arter af svampe, planter og dyr er stærkt tilknyttet denne
habitatnaturtype – og således afhængige af dens fortsatte eksistens.
Skovene i området synes altovervejende at være kulturskove, men adskillige
gamle bøgeskovspartier lever vel op til definitionen om naturvenligt drevet
kulturskov – og er derfor medtaget, omend noget kursorisk.
To ældre bøgepartier ved Rislebækken i den nordlige del af Knagelbjerg Skov
er begge habitatnaturtype 9110 og måske de eneste forekomster med dansk
bøg (jf. kortet på s. 6 i visionsrapporten). Bøgetræerne her er relativt lave og
med relativt retvinklede forgreninger (H. Staun, pers. medd.). Især i
Knagelbjerg Skov findes mange gamle +/- enkeltstående bøge- og egetræer,
der også bør kortlægges.
Områderne med græsland er i visse dele tilsået med arter af danske græsser
og urter. Italiensk” Gyvel bekæmpes mekanisk. Klimaksstadiet af
overdrevssamfundet er længe om at udvikle sig og der går måske flere
hundrede år til de gamle dages overdrev med f.eks. en god forekomst af
Opret Kobjælde på Lerbjerg – en dansk ansvarsart, der p.t. findes med ét
enkelt eksemplar på Fyn!
For en nærmere forståelse af vegetationsudviklingen i området er det
essentielt at rekapitulere de botaniske oplysninger, der findes fra Svanninge
Bjerge. Såvel i Naturhistorisk Forening for Fyn’s arkiv som i Dansk
Herbarium/TBU-arkivet på Botanisk Museum findes adskillige floristiske
oplysninger om både Stensgård Skov og Knagelbjerg Skov.
De historiske botaniske oplysninger bør i et samspil med pollenhistorik,
vegetationshistorie og en kortlægning af karakteristiske arter i nutiden kunne
bidrage til, at Svanninge Bjerge styrker sin status som værende et
spændende naturområde – også i fremtiden.
79

8.4 Oversigt over de undersøgte lokaliteter
Kort beskrivelse af forekomster med habitatnaturtyper. Placeringerne af de
enkelte biotoper fremgår af figur 8.2.
Felternes koder består af følgende informatioiner:
Botanisk biotop nr./Kortnr (Fig. 8.1)/Habitatkode (Tabel 8.3)/Fyns Amt
nr./evt. navn
8.4.1 Lokalitet 1 - Stensgård Skov
Hvor det er vurderet, at forskellige plejetiltag er nødvendige, er dette anført
ved de aktuelle lokaliteter. Relative størrelsesbegreber efter fynske forhold
1-A1/SM-5/91D0 og 91E0/Fyns Amt nr. 26)
Ret lille ellesump med indslag af birk, flere steder med Sphagnum-hængesæk,
artsrig.
Plejeforslag: Almindelig pleje. Tilstopning af dræn, evt. med stigborg
1-A2/SM-14/91D0 og 91E0/ikke tidligere registreret
Lille udtørrende skovsump, mod nord findes birkesump stadig med tæpper af
Sphagnum og en del Grå Star (fugtige huller efter væltede træstammer). Mod
syd aske- og ellesump med meget Kær-Starm nes der længst mod nord også
findes et bælte af Ask. [Regnes i oversigten som 91D0].
Plejeforslag: Hængesæk kan næppe genskabes. Overvej evt. udgravning til
sø. Dræn elimineres. Holdes lysåben mod syd og sydvest
1-A3/SM-30/91E0/ikke tidligere registreret
Meget lille udtørrende askesump med dominans af Mose-Bunke, overalt med
træaffald efter fældning (også fra højere bund?!).
Plejeforslag: Træaffald fjernes og grøft elimineres (afvander også 1-A2).
1-A4/SM-15/91E0/ikke tidligere registreret
Druknet ellesump, vest for Bikubenfondens areal gående over i druknet
pilesump (ikke medtaget), vandflade med Kors- og Liden Andemad, brønd i
sydøsthjørnet af ”søen”.
Plejeforslag: Grøfter elimineres.
1-A5/SM-11/91E0/ikke tidligere registreret
Middelstor skovsump mest af El med indslag af Ask og Birk. Mod syd
vandtrukket omend grøftet, mod nord mere oprindelig og med enkelte tæpper
af Sphagnum, oftest domineret af Kær-Star, men i grøftede væld mod S af
Vandkarse. Helt mod nordøst findes en flig med pilesump (ikke medtaget).
En nyere vejdæmning mod vest har udtørret den forhenværende skovsump,
der nu ligger vest for vejdæmningen. En mindre (og ældre) vejdæmning mod
syd danner overgang til en noget kulturpræget askesump – dog stadig med
dominans af Kær-Star i de fugtigste partier mens højere bund domineres af
især bregner. Desuden findes der åbent vand og en lille pilesump i det
sydvestlige bryn (medtaget). I den sydlige del af området nord for
vejdæmningen er lokaliteten ret kulturpræget med Ahorn, Ask og Birk.
80

Plejeforslag: Grøfter elimereres. Rydning som foreslået af Carl Bro er næppe
ønskværdig, såfremt der er tale om oprindelig ellesump.
Note: Ask mod syd synes plantet og stadig indhegnet, mens El i det mindste
mod nord må formodes at være oprindelig. Det er desuden konstateret, at
skovkortet er delvist forkert, idet Ask har langt mindre udbredelse end som
noteret, helt mod NØ er der dog en del Ask og Birk.
1-B1/SM-4/7140/Fyns Amt nr. 27/Pouls Tørvelung
Ret lille Sphagnum-hængesæk endnu med åbne partier, men under tilgroning
med Birk især fra syd og nordøst.
Plejeforslag: Rydning af birk.
Pouls Tørvelung, lok. 1-B1, april 2007. Foto: Søren Skibsted.
1-B2/SM-1/7140/Fyns Amt nr. 28/mellem Brillesøerne
Stor Sphagnum-hængesæk omkring og mellem 2 brunvandede søer
(Brillesøerne), endnu med åbne partier med tydelig tue-hølje-struktur, men er
næsten overalt under større eller mindre tilgroning med Birk. Blåtop findes
mest i kanten af mosen ved søen mod syd.
Plejeforslag: Rydning af birk. Grøft mod nord bør elimineres.
Note: Forekomsten er en af de største tilbageværende af sin slags på Fyn.
1-B3/SM-3/7140 x 91D0/Fyns Amt nr. 29/Peter Nielsens Sø
(regnes i oversigten som 7140)
Lille Sphagnum-hængesæk omkring en brunvandet sø. Er under kraftig
tilgroning med Birk.
Plejeforslag: Rydning af birk. Grøft ved sydenden bør elimineres.
81

1-B4/SM-20/7140/ikke tidligere registreret
Lille Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Pil. Max. 5 m (oftest meget
smallere) bred bræmme af Sphagnum inkl. det tilgroede parti. Der findes
meget Lyse-Siv og Forlænget Star.
Plejeforslag: Rydning af pil.
1-B5/SM-7/7140 x 0/Fyns Amt nr. 84
Små partier med Sphagnum-hængesæk (sydspidsen af halvøen samt lokalt
mod nord på denne), som dele af ordinært oligotroft (næringsfattigt) kær
domineret af Lyse-Siv. Er under tilgroning (spredt Dun-Birk, meget Grå Pil
mod nord og Øret Pil mod sydøst). Søen er en del af det skovhistoriske afsnit
”Senglacial”.
Plejeforslag: Rydning af birk.
1-B6/SM-18/7140/Fyns Amt nr. 85
Ret lille Sphagnum-hængesæk, næsten rund, med dominans af Sphagnum og
Næb-Star. Randzone er tilgroende med Birk, i laggzonen også meget Lyse-
Siv. Lige sydvest for mosen står en stor Eg.
Plejeforslag: Udtynding af træer på selve Sphagnum-fladen.
1-B7/SM-10/7140/Fyns Amt nr. 83
Middelstor Sphagnum-hængesæk med endnu vandfyldt laggzone. En ret
kraftig tilgroning udgår fra laggzonen. Ret lille bestand af Tranebær (inkl. få
blomstrende eksemplarer) findes især i det åbne parti med hængesæk, men
også under Birk. Mod sydøst findes der en vandfyldt fraførende grøft, der ikke
er med på kort 9 i Carl Bro rapporten. Forekomsten af Tranebær er en af de
få på Fyn
Plejeforslag: Grøft mod syd elimineres. Herved kan fældning af birk måske
undgås.
”J-Søen”, lok. 1-B5 og 1-C4, april 2007. Foto: Søren Skibsted.
82

1-C1/SM-1a/3160/Fyns Amt nr. 28/Den nordlige Brille Sø
Middelstor brunvandet sø, der desværre endnu er præget af nyere tids
intensive andehold, dog findes guldsmede og vandnymfer (om grøft: se 1-
B2).
Plejeforslag: Vedplanter fjernes ved bredden
1-C2/SM1b/3160/Fyns Amt nr. 28/Den sydlige Brille Sø
Middelstor brunvandet sø, der desværre endnu er præget af nyere tids
intensive andehold, dog findes guldsmede og vandnymfer.
Plejeforslag: Vedplanter fjernes ved bredden
1-C3/SM-3/3160/Fyns Amt nr. 29/Peter Nielsens Sø
Ret lille brunvandet sø, guldsmede og vandnymfer.
Plejeforslag: Grøft elmineres
1-C4/SM-7/3160/Fyns Amt nr. 84/”Fiskekrog sø”
Lille (antagelig) brunvandet sø.
Plejeforslag:
1-D1/9110/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund på og omkring bakke, ca. 95% kronedække
(lysest på det analyserede sted), mange unge bøgeplanter (inkl. kimplanter).
Note: Et parti af forekomsten er efter skovkortet plantet i 2002, men man
synes kun at være kommet til indhegningen!
Peter Nielsens Sø, lok. 1-B3 og 1-C3, april 2007. Foto: Søren Skibsted.
83

1-D2/9120/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund med lidt Kristtorn* mod syd, ca. 90%
kronedække. Mod nord ofte veludviklet urtedække med f.eks. Lund-
Fladstjerne. En lille udtørret (grøftet) askesump op til skovvejen mod øst
indgår ikke i lokaliteten.
Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men
teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110!
1-D3/9120/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund med lidt Kristtorn*, 100% kronedække. Der
forekommer også f.eks. Tørst, Bølget Bunke, Énblomstret Flitteraks og
Liljekonval.
Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men
teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110!
1-D4/9120/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund med en del Kristtorn*, 100% kronedække
og et sparsomt urtedække. Der findes også f.eks. Stilk-Eg, Bredbladet
Mangeløv, Bølget Bunke, Skovarve og Skovsyre.
Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men
teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110!
1-D5/9110/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund på og omkring bakke, mest 100%
kronedække, Der findes flere ”troldetræer”, et sparsomt urtedække, samt
f.eks. Stilk-Eg, Glansbladet Hæg, Alm. Røn, Bredbladet Mangeløv, Bølget
Bunke og Stor Fladstjerne. Ifølge målebordsblade er lokaliteten et gammel
hede-areal.
1-D6/9110/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund på og omkring bakke, ca. 95% kronedække. I
lysninger meget Bølget Bunke, også f.eks. en del bregner (Alm. og Bredbladet
Mangeløv), Miliegræs, Håret Frytle, Stor Fladstjerne og Læge-Ærenpris.
Der findes også meget Bølget Bunke under ældre Bøg langs Nyborgvej. men
forekommer mere kulturpræget end 1-D5.
1-E1/SM-8/3150/Carl Bro nr. 1
Lille næringsrig sø med mindre forekomster af Liden Andemad og
Svømmende Vandaks.
1-E2/SM-12/3150/ikke tidligere registreret/”Jagtsøen”
Middelstor næringsrig skovsø 100% dækket af Liden Andemad. Søen er
omgivet af især Birk, men har ingen moserand. En gammel Eg står på højere
bund syd for søen.
Plejeforslag: Der tyndes kraftigt ud i træbevoksningen mod syd. Eg, lind og
frugtbærende trær/buske bevares.
84

1-E3/SM-16/3150/ikke tidligere registreret
Lille næringsrig sø med en del Liden Andemad og Vandrøllike. Der ses også
Bredbladet Dunhammer og Star-arter. En Pil er væltet ned over vandhullet.
1-F1/6230/ikke tidligere registreret
Meget lille og meget tarvelig rest af overdrev på højderyggen af Lerbjerg vest
om det trigonometriske punkt (”stenen”) med, forblæst (morbundspræget!)
vegetation på stiv sandjord (ler?), én tarvelig ”Italiensk” Gyvel.
Plejeforslag: Gyvel elimineres og græsning genoptages.
Lokalitet 2 - Knagelbjerg Skov
2-A1/KM-7/91E0/ikke tidligere registreret/Studekær
Lille ellesump på trunter. Overvejende åben vandflade med meget Manna-
Sødgræs. Desuden meget Forlænget Star.
Plejeforslag: Området lysåbnes, specielt granbevoksningen mod øst anbefales
at blive tyndet kraftigt.
Note: Ifølge Lars Brorsen skyldes ”fiskebensmønstret” i flere moser ikke
tørvegravning, men er en ren skovteknisk foranstaltning mod kuldesøer,
hvorved kulden lægger sig nede i udgravningerne, mens beplantning blev
foretaget på balkerne, hvor de unge træer var hævet over den værste kulde. I
Knagelbjerg Skov findes der rigtig mange af disse ”kuldelavninger”, der gav
problemer om foråret.
2-A2/KM-8/91E0/ikke tidligere registreret/Ærtedalen
Meget lille ellesump på trunter på forhenværende tørvegravet areal.
Overvejende åben vandflade med meget Manna-Sødgræs. Desuden meget
Forlænget Star.
Plejeforslag: Granbevoksningen mod syd udtyndes kraftigt..
Note: Om ”fiskebensmønster”, se forrige lokalitet.
Mose KM-8 i Ærtedalen, Foto: Naturama/TBB
85

2-A3/KM-10/91E0/ikke tidligere registreret/Røjle Maen
Ret lille ellesump iblandt lidt Birk på trunter på forhenværende tørvegravet
areal. Helt mod vest lidt præg af rækkestillede El.
Plejeforslag: Granbevoksningen nord for sumpen udtyndes kraftigt.
Vænge Kær, lok. 2-A4, maj 2007. Foto: Søren Skibsted.
2-A4/KM-11/91D0 x 91E0/Fyns Amt nr. 92/Vænge Kær
Ret lille birkesump med lidt El (ofte mangestammede), meget Grå Pil og Tørst
i underetagen og birke af mistænkeligt ens alder med næsten 100%
kronedække på grøftet Sphagnum-hængesæk. En central grøft forløber
nordvest-sydøst. I vandflader i laggzonen findes Manna-Sødgræs.
Plejeforslag: Rydning af birk og el. Grøft elimineres.
2-A5KM-18/91D0 x 0/ikke tidligere registreret/Feils Kær
Meget lille birke- og pilesump. Der ses rydning mod SSØ. En grøft igennem
mosen med afvandingsretning mod nordøst.
Plejeforslag: Rydning af birk og pil. Grøft elimineres.
2-A6/KM-12/91D0/ikke tidligere registreret/Kirkehullet
Lille vandfyldt birkesump med lidt Liden Andemad samt Manna-Sødgræs.
Starer ses især i kanten.
Plejeforslag: Birk tyndes kraftigt ud.
86

2-A7/KM-21/91E0 x 0/ikke tidligere registreret/Hjulmandens Tørvelun
Lille elle- og pilesump over gamle tørvegrave, der leder grøfter ned til
sumpen. Mod nord findes lidt Sphagnum.
Plejeforslag: Pil tyndes og der sikres lysindfald.
2-A8KM-22/91E0/Fyns Amt nr. 93/Lådne Mose
Lille delvist åben ellesump med indslag af Ask. Drænet af central grøft.
Plejeforslag: Grøft elimineres.
2-A9/KM-25/91E0/ikke tidligere registreret
Meget lille vandfyldt ellesump med mangestammede elle. Vandfladen dækket
af Manna-Sødgræs og Bittersød Natskygge. Grøfter fører vand til stedet.
Plejeforslag: Grøfter bevares.
2-B1/KM-31/7140/ikke tidligere registreret
Meget lille Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Birk og Pil.
Plejeforslag: Rydning af birk og pil.
Bloms Tørvelung, lok. 2-B2, april 2007. Foto: Søren Skibsted.
2-B2/KM-6/7140 x 0/Fyns Amt nr. 91/Bloms Tørvelung
Ret lille grøftet Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Birk og Pil. Mest
Sphagnum findes mod nord og syd. Især mod syd bærer området præg af
tidligere pleje. Det centrale parti er udtørrende og domineret af Lyse-Siv. En
tør opadhældende grøft findes nord for mosen.
Plejeforslag: Rydning af birk og pil. Grøfter elimineres.
87

2-B3/KM-5/7140/ikke tidligere registreret
Lille Sphagnum-hængesæk med meget Næb-Star. Er under tilgroning med
Birk og Pil.
Plejeforslag: Rydning af birk og pil.
2-B4/KM-15/7140/Atlas Flora Danica lok. 78, /Øjelung
Stor grøftet Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Birk. I den nordlige
del findes meget Blåtop. Der ses en del stubbe efter tidligere pleje. En
omfattende beskrivelse af lokaliteten er udarbejdet af Jens Kristian Skou i
1994.
Plejeforslag: Rydning af birk. Grøft elimineres.
Note: Plejet 19/2-1994 af Erik Ehmsen m.fl.
2-D1/9110/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund i smal stribe, 100% kronedække. Der findes
også f.eks. Pille-Star, Bølget Bunke og Hvid Anemone.
2-D2/9110/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund på vesthældende skråning, 100%
kronedække. På stedet findes f.eks. også Ørnebregne, Bølget Bunke,
Mangeblomstret Frytle og Lyng-Snerre.
Note: Der er fejl på skovkortet: Beplantningen er ikke Ahorn!
Øjelung, lok. 2-B4. I baggrunden t.v. ses stort solitærtræ af Europæisk Lærk, april
2007. Foto: Søren Skibsted.
88

2-D3/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på vesthældende skråning, ca. 90% kronedække.
Der findes meget Bølget Bunke lavest (mest lysåbent), samt f.eks. Alm.
Gedeblad og Skovsyre.
2-D4/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund, ca. 80% kronedække. Der findes meget
Ørnebregne, lidt Bølget Bunke, men også Alm. Gedeblad og Stor Fladstjerne.
2-D5//9120/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund med én Kristtorn centralt placeret, ca. 90%
kronedække mod syd, mere mod nord. Der ses også mange unge planter af
Bøg, tæpper af Bølget Bunke samt en vindfælde centralt.
Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men
teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110!
Ung bøgeskov på morbund i den nordlige del af Knagelbjerg Skov.
Foto: Naturama/TBB
2-D6/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på jævn morbund, ca. 90% kronedække, med opvækst af Bøg.
Stedet er ret lysåbent med meget Bølget Bunke og f.eks. Hassel i bryn.
Desuden ses Hindbær, Stor Konval, Stor Fladstjerne og Skovsyre samt flere
stubbe og store sten.
89

2-D7/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på vesthældende skråning, ca. 95% kronedække.
Det ses også f.eks. Alm. Mangeløv, Bølget Bunke, Miliegræs, Håret Frytle,
Majblomst, Stor Fladstjerne, Skovsyre og Krat-Viol (cf.).
2-D8/9110/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund på bakke og vesthældende skråning (og ryg
mod Ø vel tættere), kun ca. 2/3 kronedække, da delvist hugget. Der er meget
Bølget Bunke, samt f.eks. Brombær, Alm. Gedeblad, Tørst, Vellugtende
Gulaks, Pille-Star, Hvid Anemone, Lund- og Stor Fladstjerne, Smuk Perikon,
Skovsalat og Skovsyre.
2-D9/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på sydvesthældende skråning, ca. 75%
kronedække. Her findes også f.eks. Ørnebregne, Bølget Bunke, Lund-
Fladstjerne og Klatrende Lærkespore.
2-D10/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund, ca. 95% kronedække, med lidt Bølget Bunke og
Hvid Anemone samt Lund- og Stor Fladstjerne.
2-D11/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på højderyg, ca. 95% kronedække, Der ses lidt
Bølget Bunke og f.eks Lund- og Stor Fladstjerne samt Klatrende Lærkespore.
Bøgeskov med træruiner. Foto: Naturama/TBB
90

2-D12/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på sydvesthældende skråning, næsten 100%
kronedække. Der er en del opvækst af Bøg og flere gamle stubbe. Bølget
Bunke er pletvis dominerende. Der forekommer også f.eks. Hindbær,
Glansbladet Hæg, Tørst, Håret Frytle og Hvid Anemone.
2-D13/9110/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund, næsten 100% kronedække. Dominans af
Bølget Bunke hhv. Ørnebregne.
2-D14/9110/ikke tidligere registreret
Ultralille bøgeskov på morbund. Kun ét gammelt træ er ikke fældet, men der
findes en værdifuld morbundsflora med dominans af Bølget Bunke. Der findes
f.eks. også Tørst, Ørnebregne, Pille-Star, Majblomst, Alm. Fingerbøl og Smuk
Perikon.
2-D15/9160/ikke tidligere registreret
Lille egeskov af op til 30 m høje egetræer på relativt god bund med
underetage af Bøg og Hassel, 100% kronedække. Der ses også en del
Kristtorn og især Mahonia i busklaget (plantet iflg. skovrider Brorson (H.
Staun, pers. medd.)). Der er næppe opvækst af Eg. Der optræder også f.eks.
Lund-Fladstjerne, Alm. Guldnælde og Skovmærke.
2-D16/9110/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund, næsten 100% kronedække. Der er
dominans af Bølget Bunke samt f.eks. bladmos, Énblomstret Flitteraks,
Miliegræs og Skovsalat.
2-D17/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund, ca. 90% kronedække, med meget opvækst af
Bøg. Der er flere stubbe på stedet og lokalt meget Ørnebregne, Bølget Bunke
samt f.eks. Håret Frytle og Smuk Perikon.
2-D18/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på højderyg syd for forhenværende mose, ca.
80% kronedække. Der er dominans af Bølget Bunke og desuden optræder
bladmos, Tørst, Ørnebregne, Pille-Star, Majblomst, Hvid Anemone og Stor
Fladstjerne.
2-E1/KM-4/3150/Fyns Amt nr. 88/Trolde Kær
Stor næringsrig skovsø næsten 100% dækket af Liden Andemad. Der er også
mange grønalger. Øst for søen findes eng og vildtbræmme og mod vest en
pilesump med enkelte lysåbne partier med starsump. Over halvdelen af den
oprindelige sø er tilgroet med pilesump. Syd for søen findes en mosfyldt grøft
omgivet af Grå El.
Plejeforslag: Skoven vest for søen bag pilesumpen ryddes og erstattes af
egebevoksning. Piletræerne i sumpen udtyndes kraftigt og halveres i bredden
(øst-vest).
91

2-E2/KM-32/3150/ikke tidligere registreret
Lille næringsrig sø på ca. 100m 2 i lysning i skov. Vandfladen er 70% dækket
af Liden Andemad og 25% af Manna-Sødgræs (i randen). Der ses en stor
gammel Eg øst for vandhullet.
Plejeforslag: Søens bredder holdes fri for vedplanter
2-E3/KM-13/3150/Fyns Amt nr. 89/Lergraven
Ret stor næringsrig skovsø dækket af lidt Liden Andemad og Svømmende
Vandaks, der i alt udgør max. 5 % dække. Der er i øvrigt alt for mange
grønalger. Mod vest nu fældet pilesump, mod øst smuk og artsrig rørsump
iblandet store tuer af Top-Star.
Plejeplan: Det anbefales at engen omkring søen holdes som eng, der kun
afgræsses én gang årligt i september. Pilesumpen holdes inden for den
nuværende udbredelse.
Note: Denne type klassificeres af Fyns Amt som ”lokaliteter af største
betydning”. Fyns Amt har i 1992 registreret Vellugtende Agermåne, der er
truet eller sårbar i Danmark.
En Gøgeurt ved grusvej nord for Lerbjerg, juni 2007. Foto: Søren Skibsted.
92

1-E1
1-A1
1-D1
1-B5
2-A2
1-E2
1-A3
1-D5
1-C1
1-C2
1-B2
1-C3
1-B3
1-B4
1-D2
1-A4
1-B1
2-D5
1-B6
1-B7
1-F1
2-B3
2-D2
2-D1
2-B1 2-E2
2-E1 2-D3
1-A2 1-D6
Fig. 8.2. Kort over botaniske biotoper der indgår i habitatanalysen
1-A5
2-D7
2-D6
2-D9
1-C4
1-B7
1-D4
1-E3
1-D3
2-E3
2-A6
2-D16
2-A4
2-A3
2-D10
2-D15
2-A9
2-D4
2-D17
2-B2
2-A5
2-D12
2-D11
2-D18
2-D14
2-A1
2-D13
2-B4
2-D8
2-A8
2-A7
93

9 Landskabets vegetationshistorie
Af Gunnar Larsen og Søren Skibsted
Naturens udvikling fra slutningen af sidste istid til i dag består af et samspil
mellem ændringer i klima, indvandring og uddøen af træer, buske, blomster,
pattedyr, fugle, insekter mm., ændringer i fordeling af land og hav,
jordbundens udvikling, menneskets indgreb og mange andre faktorer. I det
følgende bruges begrebet vegetationshistorie derfor som en generel klima-,
natur- og kulturhistorie, dog med fokus på skovhistorien.
Brillesøerne set fra østsiden. Foto: Søren Skibsted
Alt efter hvilken faktor man arbejder med, kan tidsrummet inddeles i
forskellige perioder. Det kan være en arkæologisk inddeling (f.eks.
palæolitikum), dyrelivet (f.eks. rensdyrtiden) eller skovhistorien (f.eks. ældre
lindetid). Her er valgt at bruge den mest benyttede klimainddeling som
overskrifter:
Senglacial (dvs. slutningen af istiden, 17.000-11.500 år før nu):
o Ældste Dryas kuldeperiode
o Bølling varmeperiode
o Ældre Dryas kuldeperiode
o Allerød varmeperiode
o Yngre Dryas kuldeperiode
94

Holocæn vores nuværende ”mellemistid” (11.500 år før nu - nutid):
o Præboreal varmt/fugtigt
o Boreal varmt/tørt
o Atlantikum varmemaksimum/fugtigt
o Subboreal køligt/tørt
o Subatlantikum køligt/fugtigt
Grænsen mellem Senglacial og Holocæn sættes til 11.500 år før nu. Fordelen
ved at bruge klimainddelingen er, at det er den mest traditionelle, samt at
den direkte kan sammenlignes med den internationale videnskabelige skala,
der bygger på lag i grønlandske iskerner.
Klimaforholdene i parentes er kun overordnede for de enkelte perioder. F.eks.
er Subatlantikum en periode fra Jernalderens begyndelse til i dag, der
indledes med en kølig, fugtig og stormende tid. Senere i Vikingetid følger en
varmeperiode, og i Middelalderen følger Den Lille Istid. For at nuancere de
ovenstående perioder, er der i teksten indført de overordnede arkæologiske
og kulturhistoriske perioder, som de populært bruges i Danmark. Dvs.
Bondestenalder, Middelalder mm.
For området i og omkring Svanninge Bjerge findes der endnu ingen
undersøgelser der beskriver vegetationshistorien. Det er en vigtig pointe, da
vegetationens udvikling kan ske meget lokalt. F.eks. viser Bronzealderens
landskab omkring Langesø og Dallund Sø på Nordfyn sig at være henholdsvis
skov og opdyrket ager, selv om de kun ligger med 8 kilometers mellemrum.
Samtidig vil fund i jordlagene kun afspejle helt lokale forhold, f.eks. en lokal
spredning af pollen. Beskrivelsen af vegetationshistorien i Svanninge Bjerge
er derfor kun et gæt, ud fra kendskabet til nutidens jordbund, terræn og
klima.
Man kan overordnet beskrive det nutidige område Svanninge Bjerge ved, at
der er ca. 75 % sandjord og 25 % sandblandet lerjord, hvis man ser på
råjorden under muld- og tørvelagene. Enkelte steder er der fed lerjord.
Fordelingen stammer fra en detaljeret kortlægning for Bikubenfonden i 2007,
da de tidligere kortlægninger viser overvejende sand i overfladen. Da de
øverste lag er sammenlignelige med det øvrige Fyn, formodes både sand- og
lerjord at være meget kalkholdig, når man kommer ned under det øverste lag
hvorfra kalken er udvasket. På de fede lerjorde er kalken formodentlig
udvasket fra de øverste 1-2 meter, mens det fra sandjord kan være udvasket
ned til 6-8 meters dybde. (Udvaskningen fra lerjorden har haft betydning for,
hvor meget ler til røde mursten der har været til rådighed for Gjerup
Teglværk. Ler hvor kalken er udvasket giver røde mursten, mens det
underliggende ler med kalk giver gule mursten ved brænding).
Terrænet er meget kuperet og med mange småhuller; de såkaldte afløbsløse
lavninger, hvor regnvand kan samle sig hvis jorden er leret og hvor
opstigende grundvand danner søer, moser og vådområder. Hvor kilder
springer ud af jorden, er der god mulighed for at der bliver aflejret kildekalk.
Det kendes også under navnet frådsten fra den tidligste Middelalders
romanske kirker.
Nedbøren er lidt højere end generelt på Fyn, da der falder noget regn når
vestenvinden møder bakkerne, men dog ikke så høj som på det centrale Fyn.
95

9.1 Ældste Dryas (fra 17.000 til 14.700 år før nu)
I slutningen af sidste istid, Weichsel Istiden, blev Svanninge Bjerge skabt.
Området har været præget af en lys, kalkrig jord, både hvor der var sand og
ler. Det smeltevandssand og moræneler, som i dag dækker området, er
meget kalkholdigt, da det blev aflejret af gletsjere som skrabede kalk op fra
Lolland, Falster, Møn, Sydsjælland og Østfyn. Men modsat i dag var kalken
ikke udvasket af regnvandet i de øverste jordlag, og der var ingen muld fra
organisk materiale. Derfor den lyse råjord.
I råjorden trivedes et plantesamfund, som ikke findes på Jordkloden i dag.
Det skyldes et samspil af kalkholdig råjord, kulde og ringe nedbør i et sydligt
beliggende klimabælte.
Der groede lyskrævende planter som den elfenbenshvide rypelyng, der med
det latinske navn Dryas octopetale har givet navn til Dryasperioderne. Andre
planter var fjeldsmelde, fjeldsyre, engelskgræs, bynke og kornblomst.
Desuden fandtes esparsette, som i dag er fortrængt til kalkbakker i
Sydengland og Mellemtyskland, samt ledris (Ephedra), som kun findes i tørre
alpedale og Bretagnes klitter. Engelskgræs´ lilla blomster ses ofte langs
vestjyske vejkanter. Endelig var der den gule ølands-soløje, der som det
eneste sted i Verden nu findes på Ølands kalkslette.
Af buske var der dværgpil, polarpil, dværgbirk og havtorn med de orange
bær. Havtorn er i dag fortrængt til sandstrande og grusgrave.
Området var en del af en tundrasteppe, med lange kolde vintre og korte
kølige somre. Vegetationen kunne enten direkte tåle kulden, eller blev
beskyttet af et snedække i lange perioder. På steppen trivedes rensdyr, ulv,
jærv, bjørn, steppeegern og kæmpehjorten med et gevir på op til 4 meter i
spændvidde. Også mammut eksisterede endnu, og har sandsynligvis levet af
græs på steppen, da dværgbuskene har udviklet gift i grenspidser og skud
som værn mod overgræsning. Græs er da også fundet i maven på de frosne
sibiriske mammutter.
Havtorn indvandrede på råjorden i slutningen af sidste istid.
Foto: www.gastrobotnia.org
96

Mammut var et typisk dyr på tundrasteppen. Ved Østrupgaarder der fundet et stykke
af en stødtand. Tegning: Gunnar Larsen
9.2 Bølling (fra 14.700 til 14.050 år før nu)
I løbet af få årtier steg temperaturen. Derved var varmeperioden Bølling
indtrådt, og der indvandrede enkelte træer af birk og røn. Ellers var der
typisk krat af havtorn, enebær og dværgpil.
I Svanninge Bjerge kan der muligvis stadig have ligget store klumper af is,
den såkaldte dødis, begravet under de øverste jordlag, også selv om
gletsjerranden lå i Midtsverige. F.eks. er Brillesøerne en markant lavning i
terrænet, der kunne være et dødishul. Hvor gammelt det er, ved man dog
ikke endnu.
9.3 Ældre Dryas (fra 14.050 til 13.900 år før nu)
Under Bølling varmeperioden smeltede store isskjolde i Skandinavien og
Nordamerika, og der blev ført store mængder ferskvand ud i Nordatlanten.
Derved blev saltvandet i Golfstrømmens forlængede arm, Den Nordatlantiske
Strøm, fortyndet, og kunne som vanligt ikke synke mod havbunden og
cirkulere sydpå. Strømsystemet ophørte, og derved blev der ikke længere
transporteret varme nordpå. Det bevirkede at der indtraf endnu en
kuldeperiode; Ældre Dryas. Det danske landområde fik igen en vegetation
som i Ældste Dryas.
9.4 Allerød (fra 13.900 til 12.650 år før nu)
Den voldsomme tilførsel af ferskvand ophørte langsomt, så Den
Nordatlantiske Strøm atter kunne cirkulere frit. Derfor indtraf den korte
varmeperiode Allerød (både perioderne Bølling og Allerød er opkaldt efter
danske stednavne, der således er internationalt berømt e).
I det varmere klima indvandrede dunbirk, pil, enebær, bævreasp, røn og
revling. Der var nu etableret en mere åben skov, der trængte lyskrævende
planter som bynke bort.
Til den åbne skov indvandrer bæver og elsdyr, mens kæmpehjort og jærv
uddør i slutningen af perioden.
I starten af perioden var der er et vulkanudbrud ved Lacher See i
Sydtyskland. Askeskyen drev mod nord, og der aflejredes partikler i søer på
Bornholm og Møn. Muligvis er der også fundet aske ved Slotseng i
Sønderjylland, men det er endnu uvist om der er aske i lag fra Sarup Sø, der
97

kun ligger 15 km fra Svanninge Bjerge. Hvis der i en eller flere af områdets
søer findes lag fra Allerød varmeperiode, vil det være en vigtig begivenhed
hvis askelagene også kan findes her.
Enebær (venstre) og Rævling (højre) indvandrede begge i Allerød varmeperioden.
Foto: Narsaq Foto Foto: Aurora Photo/TBB.
9.5 Yngre Dryas (fra 12.650-11.500 år før nu)
Endnu en kuldeperiode indtrådte som følge af den store afsmeltning fra
isskjoldene i Allerød, der fik havstrømmenes cirkulation til at ophøre.
Vegetationen blev næsten som i de foregående Dryasperioder. Men i
Syddanmark, og dermed også Svanninge Bjerge, bredte sig et enebærkrat
med melbærris og dværgbirk.
Der var allerede sket en udvaskning af kalk fra de øverste meter af
jordoverfladen, formodentlig især i Svanninge Bjerges sandede områder.
Derved kunne en del af de foregående Dryasperioders kalkkrævende planter
sandsynligvis ikke indvandre igen.
9.6 Præboreal (fra 11.700 til 10.300 år før nu)
Istiden sluttede med en temperaturstigning på 12-15° C i løbet af 50 år, og
vores nuværende varmetid begyndte. Da det danske landområde havde
været presset ned af sidste istids isskjold, havde det uafbrudt hævet sig siden
det smeltede bort. Hele det danske område var derfor i Præboreal en del af
det europæiske kontinent, hvor det nuværende Danmark var landfast med
Sverige og England.
I Østdanmark bredte der sig enebærkrat, hvilket også formodes at have
været på de mere lerede områder i Svanninge Bjerge. Men på de sandede
dele kan der have været revlinghede. Af træer indvandrede birk, fyr,
bævreasp og røn. Humle har kunnet slynge sig op ad træerne, hvis
julitemperaturen har været over 15° C.
Der skete en stor indvandring af pattedyr og fugle, bl.a. bison, urokse,
kronhjort, vildsvin og vildhest.
Langs Svanninge Bjerges søer og sumpede områder kan der have groet
mjødurt, og i selve søerne kransnålalger, hornblad, blærerod og
kranstusindblad. Kransnålalgerne kræver lys og kalk, men kan ikke tåle et
højt næringsindhold. I løbet af Præboreal kan den øgede plantevækst dog
have skabt en næringsrig jord, der skyllede ud i søerne og fjernede
grundlaget for kransnålalger.
98

Et landskab som det måske har kunnet tage sig ud i Præboreal Foto: Naturama/TBB
Kortlægningen af Svanninge Bjerge i 2007 har vist, at der er langt flere
moser og tørveområder, end de 15-20, der kendes fra det eksisterende
jordartskort og fra registreringen af beskyttede moser. Antallet er nu oppe på
75, hvoraf flere har mindst 6 meter tørve- og gytjelag (gytje er en blanding
af tørv og ler). Om de er opstået i Præboreal, hvor klimaet blev varmere og
fugtigere, er uvist før der er blevet foretaget dateringer af lagene samt
bestemt indholdet af kemiske stoffer og rester fra flora og fauna som pollen,
frø og frugter, diatomeer, dyreknogler, fiskeskel, osv..
Humle kom til i den første tid efter istiden, da sommertemperaturene
blev tilstrækkelig høje. Foto: Gunnar Larsen
99

Mange af skovens store pattedyr indvandrede i Præboreal. Tegning: Theis Andersen,
fra Rehfeldt, 1981
9.7 Boreal (fra 10.300 til 9.000 år før nu)
Perioden havde et varmere og mere tørt klima end den foregående periode,
så vandspejlet i søerne blev sænket og de groede til med tørv. Derved
rykkede sumpplanter og flydende åkander længere og længere ud i søen. De
snegle og muslinger, der levede på sumpplanterne, aflejredes derfor i tykke
lag, efterhånden som søen groede til. Tørven blev også gradvist nedbrudt til
en mere mørk og finkornet type.
Området var stadig en del af det nordeuropæiske fastland. Hertil indvandrede
formodentlig hassel som det første træ, måske spredt som føde for jægere på
vandring. Det viser, at der må have været næringsrig muld på jorden.
Hasselen fortrængte birk og fyr, så fyr nu kun trivedes på den sandede jord.
Der kan derfor stadig have groet fyr i Svanninge Bjerges mange sandede
områder.
Derefter følger elm, eg, ask og lind, alt efter hvor langt sydpå de var
fortrængt på grund af den sidste istid. I det varme klima groede der også
snylteplanten mistelten på skovens træer.
Bison og vildhest uddøde i perioden, da den åbne græssteppe forsvandt.
Europæisk bison lever i dag kun i Bialowieza-skovene i Polen.
Ved Millinge tæt ved Svanninge Bjerge er der fundet kraniet af en 1 tons tung
uroksetyr.
100

Somrene blev så varme i Boreal at snylteplanten mistelten kunne trives.
Foto: Museum Odense Foto: Karna Maj
9.8 Atlantikum (fra 9.000 til 6.000 år før nu)
Temperaturen nåede sit maksimum i denne periode. De sidste isskjolde i
Skandinavien og Nordamerika smeltede bort, og derved steg verdenshavene
så meget at Danmark blev et ørige, endda med flere øer end i dag. Fyn blev
for første gang en ø, hvad der fik konsekvenser for tilvandringen af flora og
fauna, men også at flere pattedyr uddøde på grund af isoleringen fra
kontinentet. Således uddøde bjørn, los og grævling, men urokse og ilder
levede der stadig, selv om de uddøde på Sjælland.
Lind var den atlantiske urskovs mest almindelige træ.
Foto:© www.bioresurs.uu.se
101

Fordelingen af vegetationen var formodentlig styret af, om der var leret eller
sandet jord i overfladen. På den lerede jord groede der en tæt urskov af lind,
eg, ask, hassel, spidsløn, fyr, elm navr, tørst, røn og kvalkved. Linden var
især udbredt, og med dens skygge kunne den udkonkurrere andre træer.
Hassel groede som egentlige 10-12 høje m træer, og ikke som nutidens
buske i krat. Fra træerne hang store klaser af mistelten, og langs stammerne
snoede vedbend og kaprifolie sig. På den sandede jord groede eg, lind,
spidsløn, tørst, birk, røn og hassel i en åben skov, og langs fugtige områder
groede der el.
I Svanninge-området er der gjort 2 fund af sumpskilpadde. Det betyder, at
sommertemperaturen har været 18° C, da dens æg ellers ikke kan klækkes.
Forekomst af mistelten kræver mindst 16° C om sommeren, og for vedbend
må temperaturen ikke komme under -1° C i januar.
Sumpskilpadde er fundet to steder i Svanninge-området. Dens formering i Atlantikum
krævede sommertemperaturer på 18° C i gennemsnit. Tegning: Lind
102

Kaprifolie var den atlantiske urskovs lian. Foto: Gunnar Larsen
9.9 Subboreal (fra 6.000 til 3.500 år før nu)
Klimaet begyndte at blive koldere og tørrere. For lidt under 6.000 år siden
blev landbruget indført i Danmark. Ud fra den nuværende viden er det uvist
om Svanninge Bjerge har været opdyrket så tidligt. Derimod er det ret
sikkert, at skovens elme er blevet ramt af elmesyge, da det skete samtidig
over hele Mellem- og Nordvesteuropa for 6.000-5.800 år siden. Det var
elmebarkbillen, der overførte svampesygdommen mellem træerne.
I Bondestenalderen blev der opført langhøje, og derefter storsteensgrave i
form af dysser og jættestuer. Da langhøjene blev opført, skete der rydning i
skovene. Da dysserne blev opført, skete det på områder som blev afgræsset,
og da jættestuerne blev anlagt, var afgræsningen så intensiv, at der skabtes
overdrev.
Ved at gennemgå Kulturhistorisk Centralregister samt ved feltbesøg, kan man
få en ide om, hvorvidt der har været storsteensgrave i Svanninge Bjerge, og
dermed om der er tegn på rydning allerede i Bondestenalderen.
9.10 Subatlantikum (fra 3.500 til i dag)
Klimaet var fortsat køligere, og i slutningen af Bronzealderen blev det også
mere fugtigt og blæsende. Der blev dannet indlandsklitter og flyvesand, som
kan være hjulpet på vej af en øget opdyrkning.
I Svanninge Bjerge ses overfladelag, som måske kan være flyvesand.
Såfremt dette er tilfældet, kan der i øjeblikket ikke siges noget om alderen.
Det kunne være fra Senglacial, men kan også være fra senere f.eks fra
Jernalderen eller Middelalderen, hvor der under Den Lille Istid 1500 - ca.
1850 e. Kr. skete en klimaforværring (hvor bl.a. Lillebælt frøs til i 1658, så
103

Karl 10. Gustav kunne gå over og underlægge sig hele Danmark). En analyse
af sandet kan måske afklare dette.
Fra Bronzealderens begyndelse ca. 3.700 år før nu skete der en opdeling af
landskabet i bakkede skovområder, hede og sletteland med agerbrug. Man
kan derfor gætte på, at Svanninge Bjerge også i Bronzealderen fortsat var
skov.
Muligvis sker den første opdyrkning af Svanninge Bjerge i Middelalderen i
1100-1300 -tallet. Befolkningstallet steg, og man indførte den meget
effektive hjulplov som skabte de højryggede agre (Fig. 9.1) der ses i
Svanninge Bjerge. Også det milde klima i slutningen af Vikingetiden og
starten af Middelalderen befordrede en øget opdyrkning.
Pløjning med hjulplov. Tegning: Jens Bech
En øget opdyrkning ses typisk som øgede mængder af støv i mosernes tørv.
Formodentlig lå grundvandet højere efter at skoven var fældet, da
fordampningen fra en skov er meget større end fra agerjord. Derved blev der
dannet sumpede områder, og der løb mere vand af de højtliggende, lerede
jorde. For at se hvilke indvirkning en opdyrkning i Svanninge Bjerge havde,
kan man beregne forskellen i grundvandsstand for området med skovdække
og områder med ager.
Fra starten af 1300-tallet skete der en faldende kornproduktion, formodentlig
på grund af en overudnyttelse af jorden og et koldere klima. Den Sorte Død,
den meget smitsomme lunge- og byldepest, ramte Danmark i 1348-50. Hvor
mange der døde på Sydfyn er usikkert, men hvis befolkningstallet blev
halveret som i resten af Europa, kan det have påvirket området så meget, at
dyrket jord sprang i skov igen.
Rødning af hamp og hør i søer kendes allerede fra Jernalderen, og var ganske
almindeligt i Middelalderen og langt op til slutningen af 1800-tallet. Planterne
blev lagt til blødgøring i søerne, så man lettere kunne få fibrene ud til reb og
linned. Men derved bidrog man til en fosforforurening, der dog langt overgås
af nutidens dyrkningsforhold.
Det kunne være interessant at se, om søerne i Svanninge Bjerge også har
været brugt til rødning. Samtidig er der et naturligt højt indhold af fosfor i
områdets grundvand, på grund af jordlag med havaflejringer fra sidste
mellemistid. Sammenhængen mellem det naturlige forsforindhold og
historisk/nutidig fosfortilførsel er endnu ikke undersøgt, så det ville være et
forskningsmæssigt interessant resultat, der også kan bruges i den løbende
naturovervågning af søers fosforpåvirkning i EU.
104

Figur 9.1: Indførelsen af hjulploven i 1100-1300 -tallet førte til en intensiv
opdyrkning, samt udnyttelsen af mere tunge lerholdige jorde. De højryggede agre
skyldes vendeploven. Tegning af højryggede agre hentet fra
http://www.oresundstid.dk/dansk/oresundstid/middelalder/tidlig/02.htm]
Tegning af hjulplov:Dansk middelalder arkæologi
Det anbefales at der etableres afsnit der skal illustrere eksempler på de
vegetationshistoriske tider: Senglacial (Dryastid), Boreal (Birke-Fyrre-
Hasseltid), Atlantikum (Ældre lindetid), Yngre lindetid (Subboreal), Bøgetid
(Subatlantikum) samt urørt skov. (Figur 9.2)
105

Figur 9.2 Kort over de foreslåede vegetationshistoriske områder samt de to områder
det anbefales at udlægge som urørt skov.
106

10 Regulering og vildt
Af Niels Kanstrup
”Vildt” er i følge den danske jagtlovgivning defineret som fritlevende pattedyr
og fugle, og dækker dermed ikke kun jagtbare arter. Dette afsnit omhandler
vildt- og jagtinteresserne i Svanninge Bjerge, idet der tages udgangspunkt i
hjortevildtet. De biologiske forhold for de øvrige vildtarter er mere detaljeret
beskrevet i afsnittene om pattedyr og fugle.
Efter sidste istid bredte kronvildt og råvildt sig mod nord og var udbredt i det
meste af Danmark. Disse to arter kan således siges at være naturligt
hjemmehørende, mens dåvildt er indført til landet i ca. 1200. Hjortevildtet i
Danmark har igennem tiden været hårdt efterstræbt og for kronvildtets
vedkommende så stærkt, at det i 1700- og 1800-tallet har været på randen
af udryddelse. På Fyn menes det, at de sidste krondyr forsvandt omkring
1870. Dette afsnit vil derfor være centreret om de to arter af hjortevildt, der
allerede er udbredt i området, nemlig råvildt og dåvildt. Der er dog
afslutningsvist opstillet modeller for en jagtforvaltning, der dækker også
øvrige arter, herunder også fuglearter.
Rådyr med lam. Foto: Jan Tandrup
107

10.1 Målsætning
Der har i denne forbindelse været foretaget dataindsamling i form af
feltobservationer, interviews og litteraturstudier. Det stod dog tidligt klart, at
for så vidt angår råvildtbestanden, ligger denne i dag væsentligt under
områdets naturlige bæreevne fortrinsvist som følge af sygdom som ramte
den fynske råvildtbestand hårdt i 2005. Det har derfor ikke været vurderet
som hensigtsmæssigt at prioritere store ressourcer på en præcis
bestandsopgørelse. I stedet er der forsøgt opstillet en vurdering af områdets
potentielle råvildtbestand som grundlag for planlægning af den fremtidige
forvaltning.
Ung gran fejet af råbuk. Foto: Niels Kanstrup
108

10.2 Resultater
10.2.1 Råvildt
Der er i alt foretaget ca. 40 observationer af råvildt (se kort), i visse tilfælde
op til tre dyr sammen, og 2 af dåvildt, hvor der den ene gang var tale om to
dåer, en smaldå og en ung hjort observeret den 16. april efter solnedgang
umiddelbart sydøst for Nyborgvej, og den anden et hundyr, se kort.
Registrerede spor (fod, fald, fejning, skrab, lejer, bid og skrælning) er ikke
indlagt enkeltvis, men som zoner med størst tæthed. Der er ved to separate
observationer registreret hhv. 15 og 12 forskellige rådyr. Det har ikke været
muligt at opgøre antallet af territoriehævdende bukke præcist, men ved to
observationsrunder 20. og 21. maj blev fundet 3, hvilket åbenlyst er under
det reelle antal. Ud fra dette synes følgende at kunne konstateres:
Råvildtet er mest udbredt/færdes mest i de centrale og sydlige dele af
Knagelbjerg Skov samt i de sydlige dele af Stensgård Skov, herunder også
arealet sydøst for Nyborgvej. Dette understøttes af såvel observation af dyr
som spor. Det må dog formenes, at også de nordlige og vestlige dele af
Knagelbjerg Skov er gode råvildt lokaliteter, hvilket indikeres af registrering
af spor, og at manglen på observation af dyr delvist kan skyldes skovstruktur
og udsyn samt den relativt korte undersøgelsesperiode. Derimod indikerer
både observationer af dyr og spor entydigt, at de afdrevne og kultiverede
områder i Stensgård Skov omkring Lerbjerg, der inddrages til naturpleje, er
meget lidt benyttede. Således er de fræsede bælter gennemgået meget nøje
med hensyn til registrering af fod og fald, og her registreret påfaldende få
tegn på, at dyrene færdes på/bruger disse arealer. Fødeudbuddet er ringe.
Dækningen ligeså, og det må også formodes, at det fysiske arbejde med
afdriften, kultiveringen og opsætning af hegn har haft en negativ betydning
for hjortevildtet. Disse arealer bidrager således kun i ringe grad til at oprette
bestanden i det samlede område, men i den fremtidige drift vil de kunne
spille en væsentlig rolle som åbne overdrevsarealer. Det foreslås, at en sådan
udvikling følges nøje også for at se samspillet mellem vildt og
græsningskvæget.
Meget løseligt skønnes bestanden forår 2007 (før reproduktion) til under 50
rådyr. Heraf er under 10 territoriehævdende bukke. Der tages forbehold for
dette estimat, som ligger meget betragteligt under en normal
bestandstæthed. F.eks. er råvildtbestanden i skovene på Kalø i flere omgange
opgjort præcist, og ud fra dette skulle bestanden i Svanninge Bjerge ligge på
over 100 dyr i forårsbestanden. Estimatet stemmer dog nogenlunde overens
med den generelle opfattelse, som er bekræftet igennem de førte interviews
med lokalkendte, at råvildtbestanden på Fyn efter flere års sygdomme er
meget lav.
109

10.2.2 Dåvildt
Der er ikke en faststående bestand af dåvildt i Svanninge Bjerge, men
området indgår som en del af udbredelsesområdet for den sydvestfynske
dåvildtbestand, der stammer fra et udslip fra Stensgård Gods efter orkanen i
1999. Den er af Sydvestfyns Hjortelav (ref. brochure) vurderet til i 2006 at
udgøre ca. 40 dyr før kalvesætningen. Kerneområdet for bestanden er
formentlig netop Svanninge Bjerge og skovene omkring Brahetrolleborg.
Det kan ikke ud fra observationerne i denne undersøgelse fastslås, hvordan
dåvildtet bruger Svanninge Bjerge-området. F.eks. er der ikke fundet
brunstplads, men det synes sandsynligt, at en sådan eksisterer. De to
observationer har været mod sydøst og dette kombineret med, at de
dåvildtspor, der er registreret, i hovedtræk har været langs med den sydlige
ende af stendiget mellem Stensgård og Knagelbjerg Skov, indikerer, at den
sydlige del af Stensgård Skov er et foretrukket område.
For begge arter kan det således konkluderes, at bestandene ligger meget
væsentligt under den naturlige bæreevne, og at der ud fra dette umiddelbart
er grund til at anlægge en forsigtig forvaltning, der kan bidrage til at øge
tætheden.
Dåhjort. Foto: Aurora Photo/TBB
110

Fig. 10.1 Kort over observationer af råvildt og dåvildt i undersøgelsesperioden. Gul
prik: Råvildt 15.-16. april, rød prik: Råvildt 20.-21. Maj, blå prik: Råvildt i øvrigt. Gul
stjerne: Dåvildt.
111

10.3 Potentialet
Som nævnt indledningsvist skønnes det på dette grundlag relevant at vurdere
områdets potentiale for hjortevildtet igennem et skøn af bæreevnen. De
følgende bestandsstørrelser angiver sensommerbestanden, dvs. den
maksimale årlige bestand.
10.3.1 Råvildt
Råvildtet er grundigt gennemforsket i mange lande ikke mindst i Norden og
Danmark. Cederlund (1995) anslår, at 50 dyr pr. 100 ha udgør de højst
kendte tætheder. På Kalø, som dyrknings-, terræn- og bonitetsmæssigt er
sammenlignelig med Svanninge Bjerge, er den nuværende bestand ca. 30 dyr
pr. 100 ha, men bæreevnen ligger formentlig højere måske tæt på 50 dyr pr.
100 ha. På lette danske jorder, f.eks. i vestjyske hede- og klitområder
overstiger bestanden sjældent 10 dyr pr. 100 ha.
Bæreevnen afhænger af en række forskellige faktorer, herunder navnlig
bonitet, fødegrundlag og dækning. En afvekslende biotop med god adgang til
dækning og føde, herunder ikke mindst adgang til dyrkede marker, har et
større potentiale end en ensformig biotop. Skovstrukturen er ligeledes af stor
betydning og et varieret billede med mange aldre og bundopvækst giver
bedre muligheder end store ensartede flader med ensaldrede træer. Således
har f.eks. en klassisk højstammet bøgeskov sin primære værdi for råvildt i
den korte periode, hvor der er opvækst af anemoner. Ellers er den af
begrænset værdi, med mindre den brydes af afdrivninger og medfølgende
naturlig opvækst/plantninger. Etablering af lysåbne områder, f.eks.
skovenge, kombineret med anlæg af foderagre, fodring etc. bidrager
yderligere til bæreevnen. Opsætning af kulturhegn har som formål at hindre
hjortevildtets adgang til nye plantninger eller foryngelser. Dette påvirker
naturligvis områdets samlede bæreevne, men i meget høj grad afhængigt af
hegnenes størrelse og placering. Tilsvarende sænkes bæreevnen som følge af
ydre påvirkning i form af f.eks. forstyrrelser. Kaløstudier viser, at arealer tæt
på skovveje udnyttes mindre af råvildt end mere afsides liggende områder.
Andre forstyrrelseskilder som jagt, o-løb, løse hunde etc. kan have en meget
væsentlig negativ påvirkning og, hvis der er tale om vedvarende forstyrrelser,
bidrage til at fordrive hjortevildtet.
Ud fra disse forhold og ved en vurdering af Svanninge Bjerge, som det p.t. er
arronderet og planlægges forvaltet overordnet, er det sandsynligt, at der på
sigt vil kunne opbygges en råvildtbestand, der svarer til de bedre danske
terræner. Etablering af overdrevsområderne med kvæggræsning vurderes til i
første omgang at være af begrænset værdi, således at dette areal mere eller
minde kan regnes fra. Et skøn kunne derfor være, at der inden for 5 til 10 år
kan opbygges en samlet efterårsbestand på 120-150 rådyr i Svanninge
Bjerge, altså formentlig væsentligt over det dobbelte af den skønnede
nuværende bestand. Det skal dog understreges, at der er tale om skøn, og at
mange ukendte faktorer kan spille ind, herunder ikke mindst
sygdomssituationen på Sydfyn.
112

10.3.2 Dåvildt
Dåvildtbestanden på Sydvestfyn er stabil og formentlig stigende. Der er i et
område på ca. 300 km 2 , afgrænset omtrentligt af en linje vest for Haarby til
Nr. Søby, herfra til Stenstrup, og igen herfra til Vester Åby, etableret en
frivillig forvaltning, der indebærer fredning af dåvildt. Denne fredning skønnes
bredt at være respekteret, og jagtudtaget er i dag formentligt uden betydning
for dåvildtbestandens udvikling, ligesom det heller ikke skønnes, at påkørsler
i trafikken udgør nogen bestandsmæssigt problem.
Perspektivet for en generel stigning i den sydvestfynske dåvildtbestand vil
have en klar afsmittende effekt på artens tilstedeværelse i Svanninge Bjerge.
Det er åbenlyst, at området vil kunne udgøre et kerneområde for dåvildtet,
og at der med en øget regional bestand vil kunne etableres en faststående
bestand i Svanninge Bjerge herunder mindst en brunstplads. Det er ikke
muligt at anslå størrelsen af en sådan bestand, idet der til stadighed vil være
udveksling med naboområderne, men det meget sandsynligt, at der
årstidsvist vil kunne findes et par mindre rudler på 5-10 dyr i området.
113

10.4 Forvaltning af hjortevildtet - anbefalinger
Forvaltning af hjortevildt har som regel to hovedaspekter: En jagtlig og en
forstmæssig. I Svanninge Bjerge er der i henhold til visionen for projektet
yderligere både et friluftslivs- og formidlings- samt et naturplejeaspekt,
ligesom der også ligger en mulighed for forskning. Anbefalinger af
forvaltningsmodeller i området skal søge at tilgodese disse elementer, og i
det følgende ligger til grund, at hensynet til styrkelsen af naturindhold og
friluftslivet vægtes højst, mens skovbrugs- og jagtinteresserne som sådan
vægtes lavest.
Ud fra de registrerede lave tætheder af råvildt og dåvildt i området og
regionalt anbefales det overordnet at sikre en forvaltning, der giver disse
bestande mulighed for indenfor de næste 5 år at udvikle sig frit, dvs. i
princippet med maksimale hensyn både i tilrettelæggelse af reguleringen,
skovdriften, forstyrrelser m.v. Dette skal også ses i sammenhæng med
forvaltningen på nabodistrikter. Denne er ikke præcist kortlagt, men på Skov-
og Naturstyrelsens arealer i Sollerup Skov nord for Svanninge Bjerge
reguleres bestandene ikke. På de private arealer rundt om området formenes
det, at der udøves et almindeligt jagttryk, selv om en del jægere og
konsortier i disse år frivilligt skåner råvildtet for at genetablere bestanden
efter sygdomsudbruddet. De fleste formodes at respektere den frivillige
fredning af dåvildt.
Nogle af de tilbageværende kulturhegn i Steengaard Skov. Foto: Niels Kanstrup
114

Den nuværende bestand af råvildt er præget af nogle års ekstra dødelighed
som følge af sygdomme og desuden den intensive terrænmæssige påvirkning
af området. Den vil, uden betydelig regulering, formentlig kunne udvikle sig til
en bestand, der svarer til de bedre danske distrikter, skønnet 150 dyr i
efterårsbestanden. På denne baggrund vil en almindelig bæredygtig
regulering til den tid kunne ligge på ca. 40 dyr, fordelt som 25 lam, 10 bukke
og 5 råer så bestanden ikke overstiger ca. 100 dyr. Det vil dog allerede nu
være muligt at foretage en løbende regulering af bestande f.eks. igennem
nedlæggelse af enkelte bukke om foråret og nogle få lam om efteråret og
derud over igennem overvågning af både bestanden samt påvirkninger af
skoven løbende justere reguleringen, så efterårsbestanden på sigt stabiliserer
sig omkring ca. 100 dyr. Hvor der konstateres meget lokalt koncentrerede
skade, kan det komme på tale at iværksætte flyvende hegning.
For dåvildts vedkommende anbefales det at lade bestanden udvikle sig frit,
hvilket også skal ses som et hensyn til det gode frivillige initiativ, som
Sydvestfyns Hjortelav har taget. Det anbefales at fonden holder sig orienteret
om disse beslutninger og anbefalinger.
Konkret anbefales:
• At det nuværende reguleringsmoratorium opretholdes, dog sådan, at
der kan nedlægges 1-2 voksne bukke om foråret og ind til 5 lam i
november – januar.
• At forvaltningen revurderes hvert tredje år.
115

10.6 Skov og vildt
Ved de gennemførte transekter er der forsøgt opnået et skøn over vildtets
påvirkning af skoven. Der er konstateret vildtbid på unge træer i en række
områder, men de fleste steder synes disse bid at være af ældre dato, hvilket
evt. kan hænge sammen nedgangen i bestanden af råvildt i de senere år. Det
skal dog bemærkes at ejeren af Sandbjerg har væsentlige bidskader på helt
unge grantræer i juletræsbevoksninger. I visse hegn er der i flere omgange
observeret råvildt inde i hegnene, bl.a. normannsgranhegnet 47 a, og den
eksisterende hegning fungerer ikke optimalt. I maj 2007 er der en række
steder fundet fejning af råvildt, bl.a. på unge, plantede douglasgr, og det står
klart, at der med den nuværende bestand af råvildt forekommer visse, men
dog begrænsede skader på skovbruget. Med en øget bestand af både råvildt
og dåvildt er det dog vigtigt at vurdere udviklingen.
Det er strategien for Svanninge Bjerge, at der fortsat skal opretholdes
traditionelt skovbrug, herunder plantning og naturlig foryngelse samt også
produktion af pyntegrønt, først og fremmest nobilis. Der ligger klassisk et
modsætningsforhold mellem vildt- og jagtinteresser på den ene side og
skovbruget på den anden, hvilket skyldes vildtets påvirkning af skoven
igennem bid- og fejeskader på unge og skrælning af voksne træer. Der findes
ingen ideel løsning på dette problem, men en række virkemidler, som kan
afhjælpe det.
På en del distrikter satser man på regulering af vildtbestanden for at
begrænse skaderne på skovbruget. Dette skønnes af hensyn til øvrige
interesser ikke p.t. relevant for Svanninge Bjerge, særligt ikke hvis der
ønskes en opbygning af gode bestande af rå- og dåvildt. På sigt kan en
stedvis regulering måske overvejes, men som udgangspunkt synes en sådan
forvaltning ikke nemt forenelig med den samlede strategi for området.
Et klassisk afværgemiddel er opsætning af hegn, som har været udpræget
anvendt i området. Strategien er dog nu netop at fjerne kulturhegn og skabe
så åbne rammer som muligt for både natur og publikum. Trods denne strategi
anbefales det, at man holder muligheden for at opsætte meget dynamiske
hegn (flyvende hegn) som et fremtidigt redskab til at sikre særligt sårbare
foryngelser mod vildtbid etc.
Der er i de senere år gennemført omfattende undersøgelse af at kombinere
vildt og skovbrug uden omfattende regulering af vildbestanden og opsætning
af hegn. Redskaberne ligger her dels i træartsvalg, plantetæthed,
jordbearbejdning, udsåning af afværgeafgrøder, fodring etc. Der henvises her
især til forskningsprojektet Vildt&Landskab, som afrapporterer i 2008. Ud fra
foreliggende delresultater forventes det, at dette projekt vil fremlægge meget
væsentlig ny viden, og det anbefales Svanninge Bjerge at følge projektet. Der
er ikke i denne redegørelse foretaget en mere konkret vurdering af, hvordan
disse redskaber kan anvendes umiddelbart i Svanninge Bjerge. Det kan dog
generelt anbefales, at man ved selvforyngelser satser på så store områder
som muligt, idet råvildt i træernes spiringsperiode er stærkt
territoriehævdende, og dermed spredte. Undersøgelserne viser desuden
foreløbigt, at f.eks. røn, birk, ask samt lupin er gode robuste planter, som
med fordel kan udsås som hjælpetræer i kulturer af f.eks. bøg og eg. Der er
behov for afprøvning af dette på jordbundstyper som i Svanninge Bjerge, og
det anbefales, at muligheden for at udså hjælpetræer indgår i overvejelserne
for skovdriften – evt. som et forsknings- og formidlingselement.
116

Etablering af lysåbne områder i skoven har stor værdi for den generelle
biodiversitet og for hjortevildtet i særdeleshed. Etablering af
overdrevsarealerne i Stensgård Skov og græsningsarealerne i den nordlige
halvdel af Knagelbjerg vil som udgangspunkt have en positiv betydning for
hjortevildtet. Påvirkningen af det græssende kvæg er usikkert. Studier tyder
på, at vildtet påvirkes, men at dette hænger sammen med graden af visuel
kontakt, alder og struktur i kvægflokken m.v. Det anbefales, at skovlovens
mulighed for at udlægges 10% som skovenge udnyttes, og at der etableres
områder, f.eks. omkring Brændelung og Lergraven, som slåes eller evt.
afgræsses af kvæg én gang årligt i september.
Hjortevildt er afhængig af variation i skovbilledet, herunder tykninger, hvor
det kan søge læ for vejr og forstyrrelser. Gran i mindre flader har på denne
måde en stor værdi, og det vurderes, at det nuværende indhold af gran i
Svanninge Bjerge tilgodeser hjortevildtets behov for dækning, når dette
kombineres med en fremtidig mere varieret skovstruktur også i løvdelen. De
nuværende kulturer med nobilis har begrænset værdi for vildtet, og kan uden
væsentligt at forringe dækningsmulighederne afdrives.
God rådyrhabitat med vekslende vegetationshøjde, skjul og løv.Foto: Naturama/TBB
117

10.7 Publikum og vildt
Forhold mellem friluftslivs-/publikumsinteresser og vildtet rummer en række
aspekter, herunder især oplevelses- og formidlingsværdien. Færdsel som
følge af fri offentlig eller mere organiseret adgang medfører forstyrrelser, der
grundlæggende påvirker vildtet negativt. Som udgangspunkt er en
”genkendelig” færdsel på veje og stier af langt mindre betydning for vildtet
end diffus fladefærdsel i skovbunden. Stille, gående eller cyklende færdsel
betyder mindre end hurtig, evt. støjende færdsel. Organiserede aktiviteter
som f.eks. jagt og orienteringsløb har selvsagt en særlig påvirkning. Løse
hunde tilsvarende.
Det anbefales, at der i tilrettelæggelse af færdslen i området gives rige
muligheder for oplevelse af vildtet, men at der som en høj prioritet tages et
hensyn til vildtet – også for at tilgodese oplevelsesmulighederne. Konkret
foreslås, at færdsel så vidt muligt holdes til anlagte veje, stier og ruter, som
vildtet ”genkender” som forstyrrelseskilder, og at der i mindst muligt omfang
satses på fladefærdsel. I visse særlige områder anbefales det at lukke
for/forhindre færdsel, f.eks. i den sydlige del af Knagelbjerg, hvor der også er
fundet ynglende ravn. Vildtet er på nogle årstider og døgntidspunkter mere
følsomme end på andre. Det anbefales, at der særligt i yngletiden, 1. april –
31. juli, anlægges særlige hensyn, og at færdsel, med særlige undtagelser
begrænses efter naturbeskyttelsesloven til at foregå fra kl. 6 til solnedgang
som for øvrige privatejede skove. Der oplyses ved alle indgange om
færdselsregler, herunder især påbud om, at hunde skal holdes i snor.
Med de etablerede overdrev og græsningsskove vurderes Svanninge Bjerge
dårligt at kunne anvendes til større o-løb, da presset fra sådanne forstyrrelser
vil øges i det resterende område, specielt i Knagelbjerg skoven, der rummer
de eneste områder med urørt skov og største partier med lav publikumstryk.
Det anbefales at o-løb, såfremt de gennemføres, henlægges til det sene
efterår og at løbets størrelse begrænses til maks. 10 løbere.
Udsyn fra stendiget mod vest over den kommende græsningsskov. Herfra
kan der sidst på dagen med rimelighed ses rådyr. Foto: Naturam/TBB
118

10.8 Trafik og vildt
Det har ikke været muligt at foretage en præcis vurdering af vildtets færdsel
mellem Svanninge Bjerge og naboområderne og dermed på tværs af
hovedvejene. Der er dog observeret dyr meget tæt på vejene, bl.a. den
konkrete observation af dåvildt på sydøstsiden, og det må formodes, at
vildtet hyppigt krydser hovedvejene. Der har været ført samtaler med den
lokale schweisshundefører, ligesom også nationale undersøgelser af
trafikdræbt vildt har været gennemgået. På den baggrund synes det ikke at
kunne konstateres, at der for Svanninge Bjerge er et udpræget problem med
påkørt hjortevildt. Men med en øget bestand ikke mindst af dåvildt bør der
være fokus på dette spørgsmål. Det anbefales, som minimum at sikre
vejstrækningen med advarselsskiltning.
Udsyn fra skovbrynet i Knagelbjerg Skovs sydlige del mod Nyborgvej. Vejen passerer
mellem skovbrynet og rapsmarken. Foto: Naturama/TBB
119

11 Naturovervågning
Af Thomas B. Berg, Ole Frimer, Niels Kanstrup og Michael Kavin
Ikke to år forløber ens. Alle økologiske parametre varierer fra år til år og
indvirker dermed også forskelligt på hinanden over tid. Overvågning er nøglen
til at registrere variationerne og detekterer ændringer eller tendenser som
følge af f.eks. klimaændringer eller ændringer i den biologiske
sammensætning af et område.
Med etableringen af naturområdet Svanninge Bjerge kan der med tiden
skabes et fornemt overvågningsprogram af stor værdi for formidlingen og
forskningen. Med en række gode ”følere” placeret i økosystemet kan man så
at sige tage temperaturen på udvalgte parametre. I takt med at den
strukturerede datamængde stiger kan der formidles stadig mere spændende
og sofistikerede fortællinger og måder at præsentere data på.
Følgende gennemgås de udvalgte parametre, metoder, datatyper samt en
perspektivering i forhold til programmet og det mulige output.
11.1 Klima
Klimaet styrer langt de fleste interaktioner i et økosystem og er derfor en
nøgleparameter i forbindelse med kortlægning af år til år variationen for de
biologiske parametre. Netop i en tid med en stadig stigende fokus på klimaet
og dets betydning vil en endog blot simpel klimaregistrering være af stor
betydning for formidlingen og ikke mindst det faglige udbytte af Svanninge
Bjerge videnskabeligt såvel som populært. Den klimaparameter der lokalt har
den største variation er nedbørsmængden.
På sigt kunne der på højdedraget i den
nordlige lysåbne del af Stensgård skov
opstilles en fuldautomatisk
klimastationen (rød markering) udstyres
med solpaneler der driver følgende
sensorer:
Temperatur i 2m højde
Temperatur i jordniveau
Temperatur 10cm under jordniveau
Vindmåler
Luftfugtighed
UV-B måling
Nedbørsmåler
Perspektivering
Alle taler om vejret og forholder sig til
det over tid. Hvem kan ikke huske at der
”altid” var sne da man var barn, og at
somrene ”altid” var varme og dejlige –
dengang. Et lokalt klimaarkiv vil være af uvurderlig stor værdi for brugerne og
forvalterne af Svanninge Bjerge i alle henseender. Alle biologiske parametre
er påvirket af klimaet, og i flere sammenhænge kan der findes direkte
effekter på den enkelte art.
120

11.2 Løvspring og blomstringsfænologi
Løvspring og blomstring er tæt forbundet med lys og temperatur. Nogle arter
er primært styret af lys andre af temperatur. For de fuglearter der først
ankommer efter løvspring kan denne parameter være betydningsfuld.
Anemonernes fremkomst og timing er vigtig for rådyrene der netop i det
tidlige forår dækker et stort energibehov ved at æde anemoner.
Metode
20 træer af hver overvåget art mærkes med en lille metalplade med et
udstanset unikt nummer. Løvspringet følges ved ugentlige besøg for de
individuelt mærkede træer For hvert enkelt mærket træ registreres kun
hvornår første blad er sprunget ud. Besøgene begynder i uge 10.
Birk El Lind Eg
Bøg Røn Ask Hassel
Skovfyr Rødgran Norman gran, Doughlas gran
For blomsterplanternes vedkommende udlægges 10 felter a 1 m 2 for hver art,
gerne med flere arter inden for hvert felt. Der registreres kun hvornår første
blomst for hver art i feltet blomstre. Besøgene begynder i uge 8. Blomstring
følges hos fem blomsterarter fra henholdsvis skov og overdrev/eng:
Skovarter Overdrev og enge
Hvid Anemone Alm. Brunelle
Gul Anemone Håret Høgeurt
Tveskægget Ærenpris Alm. Røllike
Stinkende Storkenæb Rejnfan
Skov Forglemmigej Eng Forglemmigej
Perspektivering
Løvspring og blomstring er tydelige tegn på forårets komme og vil være noget
publikum kan relatere sig til. Klimaet spiller en væsentlig rolle i denne
sammenhæng og ændringerne i fænologien fra år til år vil tydeligt kunne
relatere sig til klimaet.
11.3 Gnavere
Smågnavere spiller en afgørende rolle for en lang række af rovdyr, rovfugle
og ugler, og deres bestandssvingninger fra år til år kan betyde forskellen
mellem succes og fiasko for f.eks. natugle, musvåge, tårnfalk, lækat og brud.
Visse af smågnaverne kan også have stor effekt på skovbruget ved
barkgnav,og i forbindelse med spredning af frø. Det drejer sig i særdeleshed
om markmus, rødmus og mosegris. Førstnævnte er ofte betegnet skovs
fjende nr. 1.
Metode
Smågnavere registreres i 3 perioder af året (forår sommer og efterår). Der
anvendes fælder af typen Ugglann. På 6 faste lokaliteter opsætter 30 fælder i
50x50m kvadrat med 10m interval. Fælderne placeres første gang 15. marts.
De står åbne de første 7 dage, fanger dernæst i 2 perioder af 3 dage med 4
dage pause imellem. Alt i alt en periode på 18 dage (15. marts. – 1. april.).
Afslutningsvis indsamles fælderne og opstilles på de sammen lokaliteter om
efteråret i de næste to perioder. Anden periode løber fra juni til 2. juli og
tredje periode løber fra 15. september til 2. oktober.
121

Perspektivering
Bestandssvingninger hos smågnavere er ikke i samme grad direkte påvirket af
klimaet, med undtagelse af vintervejret. Derimod er bestandene påvirket af
fødemængde og fødekvalitet og derigennem indirekte påvirket af klimaet.
Rovdyrene spiller dog også en meget væsentlig rolle i smågnavernes
bestandssvingning. Mange rovdyr giver et øget pres på smågnaverne og vil
som resultat af variationen i smågnavertætheden også selv variere i tæthed
og ynglesucces. Disse sammenhænge er klassiske skolebogseksempeler og vil
kunne være meget værdifulde at kunne illustrere for den besøgende og ikke
mindst folkeskoler og gymnasier.
11.4 Ræve
Ræve er udprægede generalister og dækker fødebehovet fra mange
forskellige kilder. Rævebestanden kan derfor være afgørende for en
gnaverbestand ved at opretholde et prædationstryk selv ved lave
gnavertætheder, hvorimod f.eks. lækat og brud er langt tættere knyttet til
smågnavernes bestandssvingninger.
Metode
Alle kendte gravkomplekser tilses med 14 dages mellemrum i april – juni (6
besøg). Der registreres lugt og potespor. Jorden ved indgangshullerne jævnes
så friske spor i den mellemliggende periode kan registreres og ynglegrave
lokaliseres (maj-juni). Ved aktive grave opstilles overvågningskamera for at
registrere antallet af rævehvalpe, samt om muligt at se hvilke byttedyr der
bringes hjem til ungerne.
Perspektivering
Rævegravene bør ikke mærkes af på kortmateriale, da forstyrrelser i yngle-
og hvalpeperioden kan få rævene til at flytte bo. Men ræve er god formidling
og årets hvalpekuld vil være en af de populære i formidlingen.
11.5 Hjortevildt
Som et redskab til løbende at optimere vildtforvaltningen i Svanninge Bjerge
og for samtidig at støtte en aktiv formidling foreslås, at opstille en model til
monitering af hjortevildt i Svanninge Bjerge.
Metode
1. En kørerute til observation i skumringen. Dette foretages seks gange
årligt. Ruten tilrettelægges, når planerne for vej- og stisystemer i
området er fastlagt endeligt. Længden svarer til ca. 1 times kørsel.
2. Faldtælling hvert forår. Faldtællinger bygger grundlæggende på
registrering af akkumulering af fald af hjortevildt i et givet område
over en given periode. Der er udviklet flere metoder, men det foreslås,
at man her benytter den, der anbefales af bl.a. Cederlund og Liberg.
Her opereres med tælling af fald i en række 10 meters cirkler, som
lægges systematisk ud, f.eks. med 100 meters mellemrum på linier
med 100 meters mellemrum. Registreringen forgår bedst fra senvinter
til forår. Det vurderes, at netop faldtællinger kan have en stor værdi
som aktiv formidling, idet besøgende kan indgå i tællingen af fald.
122

Perspektivering
Hjortevildtet forventes at gå frem i området og give dels gode
oplevelsesmuligheder og dels forårsage skader på skovbruget. For at sikre en
løbende justering af forvaltningen, herunder afskydningspolitikken er
monitering vigtig.
11.6 Fugle
Fugle er et godt og synligt udtryk for et områdes biodiversitet og
rummelighed. Fugle responderer hurtigt og tydeligt på ændringer i klimaet. I
varme vintre kan vintergæster nordfra udeblive mens danske ynglefugle der
normalt ville trække sydpå kan blive i landet vinteren over. Tilsvarende vil
ynglefugle begynde at yngle tidligere som følge af varmere forår. Frøsætning
hos nåletræer er afgørende for ynglesuccesen hos specialister som f.eks. lille
korsnæb. I naturtyper med et rigt varieret udbud af frø, frugt bær og insekter
er det ofte mængden af egnede redesteder, der er afgørende for antallet af
ynglende fugle, ikke mindst hos hulrugende fugle
Metode
Fra marts og frem til juni gennemgås to transekter i ugerne 12, 16, 20, og
24. Se endvidere afsnittene 4.3 og 4.5.2
Perspektivering
Fugle er nok den parameter der vil tiltrække sig den største opmærksomhed
fra publikum Foråret er et oplagt tidspunkt for guidede ture hvor man kan
lære fuglestemmer og få sat områdets fuglefauna i perspektiv i relation til år
til år variationerne og forskellene mellem de forskellige skovtyper.
Udviklingen i fuglediversiteten
Et af de overordnede mål for Svanninge Bjerge er, at få øget biodiversiteten,
herunder fuglefaunaen. De anbefalede tiltag har således til hensigt, at øge
områdets muligheder for dette. For at følge udviklingen vil fugletætheder og
diversiteten blive fulgt intensivt i et udvalgt område, hvor der er planlagt
retablering af vegetationen og boniteten. En tilsvarende overvågning af
fuglefaunaen vil blive fulgt i et kontrolområde, et fra starten sammenligneligt
område, men hvor der ikke finder tiltag sted. Dette vil give vigtige oplysninger
om betydningen af retablering af nye naturområder for fuglediversiteten. Et
sådant moniteringsprogram bør følges over flere tiår.
11.7 Padder
Vil man høre andre padder end lige den grønne frø der kan høres kvække hele
sommeren er marts-april månederne hvor man kan høre de brune frøer
(butsnudet frø, spidssnudet frø og springfrø kvække. Springfrøens kvækken
er dog meget svag. Efter ynglesæsonen forlader de vandhullerne og spreder
sig ud i skoven og engene. Padders årsrytme er stærkt afhængig af
temperaturen. En overvågning af starttidspunktet for deres ynglesæson vil
være endnu en god klimarelateret parameter
Metode
Et udvalgt antal søer og vandhuller (i alt 10 fordelt med 5 søer i hver
skovhalvdel) efterses for æg og kvækken i ugerne: 10, 12, 14, 16, og 18. Der
indsamles små klumper af æg der bringes til klækning, for derigennem af
kunne regne baglæns til æglægningstidspunktet.
123

Perspektivering
Frøernes udvikling fra æg over haletudse til den voksne frø er kendt af mange
og vil være oplagt i formidlingen.
11.8 Sommerfugle
Dagsommerfugle er den mest synlige og velkendte gruppe af insekter og
deres fremkomst og forekomst stærkt temperaturafhængig.
En overvågning af dagsommerfugle omfatter to forhold:
1. Indvandring af nye arter til området (især de kommende lysåbne
arealer i Stensgård Skov er af interesse).!
2. Overvågning af rødlistede arter. Det vil sige en stadig eftersøgning af
Rødlig perlemorsommerfugl, Okkergul pletvinge og evt. andre
rødlistede arter, der konstateres eller måtte dukke op.
Metode
Overvågningen foretages ved at gennemføre to registreringsture i flyvetiden
for hver enkelt art på mulige habitater.
Perspektivering
Sommerfugle betager og vil være et attraktivt formidlingselement. Hertil
kommer at flere arter kan være indikatorarter
Det anbefales at der iværksættes en målrettet kortlægning efter følgende
dagsommerfuglearter, således at der skabes et godt år 0 kendskab til faunaen
som grundlag for overvågning (Overslag: 15 timers for resten af 2007):
Græsrandøje
Engrandøje
Stregbredpande
Skråstregbredpande
Guldhale (rødlistet)
Blåhale
Hvide C
En egentlig overvågning af natsommerfugle frarådes da det er meget
tidsrøvende og kostbar. Derimod anbefales at der i stedet langsomt bygges
viden op gennem etablering af fordelagtige muligheder for, at samlere kan
arbejde med giftfri lysfælder i området. Det vil nødvendiggøre en adgang til
området med bil, samt at tilladelsen til kørsel i området kan gives med kort
varsel i form af f.eks. SMS og/eller mail, da sådanne fangster er stærkt
vejrafhængige..
11.9 Guldsmede.
Gruppen er overskuelig og udgør i lighed med dagsommerfuglene en særlig
publikumsoplevelse (synlige farvestrålende dyr). Guldsmedene giver som
vandtilknyttede insekter mulighed for at vurdere kvaliteten mv. af vandhuller
samt søer og moser i området.
Metode
Overvågningen foretages ved at gennemføre to registreringsture i flyvetiden
for hver enkelt art på mulige habitater.
124

12 Forslag til forskningsprojekter
Svanninge Bjerge giver enestående muligheder for biologisk og geologisk
forskning, ikke mindst i tilknytning til de planlagt/foreslåede
moniteringsprogrammer.
Der er med denne oversigt intensionen at give et lille indblik i de potentialer
som Svanninge Bjerge rummer rent forskningsmæssigt.
12.1. Klima-, dyrknings- og vegetationshistorie
Resultat: En beskrivelse af klimaet, vegetationen og opdyrkningen så
langt tilbage i tid, som data gør det muligt, dog til og med
senglacial. Mulige fund af vulkanske askelag, mulige spor af
sandflugt.
Indhold: En undersøgelse af tørve og gytjelag i 1-2 moser og søer,
f.eks. Brillesøerne. Analyse af pollen, alger, frø, frugter
blade, insekter, diatomeer, mineralkorn, magnetkorn
Undersøgelse af jordbundsforholdene (Ph.D Søren Munck
Kristiansen, Rambøll).
Beregning af grundvandsstand før og efter skovfældning;
kortlægning af fosfor fra grundvand til søer (Gunnar Larsen)
Projektledere: Professor Bent Odgaard, Aarhus universitet og seniorforsker
Peter Rasmussen, Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse.
12.2 Pattedyrfaunaens historie
Resultat: En beskrivelse af fund fra området, samt forsøg på nye fund
af småpattedyr i gytjelag i 1-2 moser og søer
Indhold: En gennemgang af registre på zoologisk Museum,
København
Vandsoldning af gytjelag
Projektleder: Lektor Kim Aaris-Sørensen; Zoologisk Museum, Københavns
Universitet
12.3. Istidernes historie
Resultat: En redegørelse for hvordan og hvornår Svanninge Bjerge
blev dannet, samt hvad der skete i istider og mellemstider
før dannelsen.
Indhold: Inddragelse af miljøministeriets data fra boringer, geofysik
og geologiske modeller.
Detaljeret kortbladsanalyse.
Opmåling med georadar (Ph.D. Ingelise Møller Balling,
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse).
125

Datering med OSL (Lektor Andrew Murray, Risø)
Projektledere: Seniorforsker Flemming V. Jørgensen, Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelse, Gunnar Larsen og Søren
Skibsted.
12.4 Udviklingen i fuglediversiteten
Resultat: En analyse og beskrivelse af betydningen af retablering af
”vild” natur i forhold til fuglediversiteten og tætheden.
Indhold: Projektet vil tage udangspunkt i diversitetsmonitering og vil
omfatte detaljerede feltstudier
Projektleder: Seniorforsker Jens Nyeland, Naturama.
12.5 Relationen mellem småfugle, gnavere og frøsætning
Resultat: Sådanne studier vil genere vigtig viden om de studerede
arter og deres levevis. Sådan viden er ofte meget velegnet i
forbindelse med formidling af områdets biologi.
Projektleder: Forsker Thomas Bjørneboe Berg, Naturama.
12.6 Generelle populationsøkologiske studier og trofiske
interaktioner.
Resultater: Data vil kunne bruges til at opstille populationsdynamiske
modeller, der anskueliggør interaktionerne mellem dyr og
planter i Svanninge Bjerge samt effektstudier af årsags
sammenhænge for økologiske parametre samt klima.
I et sådan ”fødekædeprojekt” er der mange spændende
biologiske historier at formidle,
Indhold: Sådanne studien kunne eksempelvis omfatte rovdyr-byttedyr
interaktioner, planteæder-plante interaktioner, konkurrence-
mæssige studier, habitatkrav etc. Projektet kunne omfatte:
diversitets (herunder indvandring) og tæthedsregistreringer
af småpattedyr og fugle i dele af området som er under
habitatforbedring/forandring; bestandsoptælling og
ungeproduktion hos udvalgte rovdyr.
Projektet vil være et oplagt samarbejdsprojekt med
Danmarks Miljøundersøgelser (Århus universitet).
Projektleder: Forsker Thomas Bjørneboe Berg, Naturama.
12.7 Kortlægning af mårdyr i Svanninge Bjerge
126

Resultat: De forskellige arter af mårdyr udnytter mere eller mindre
adskilte føderessourcer, og afspejler dermed områdets
potentiale for artsdiversiteten på lavere trofiske niveauer.
Fund af den sjældne skovmår vil være endnu en tydelig
markering af områdets naturhistoriske værdi på nationalt
plan.
Indhold: Projektet vil være et oplagt samarbejdsprojekt med
universiteterne i København og Århus.
Projektleder: Forsker Thomas Bjørneboe Berg, Naturama.
127

13 Litteratur
Følgende listes de til afsnittende hørende litteraturlister
Geologi
Andersen, S.A. (1933): Det danske Landskabs Historie. Danmarks geologi i
almenfatteligt omrids. Danmark Geologiske Undersøgelse, II række, nr.
69, s. 111-214. Levin & Munksgaard. København.
Andersen, S.A. (1963): Om Fyns glaciale terrænformer og deres opståen.
Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, bind. 15.
Crumlin-Pedersen, O. Porsmose, E og Thrane, H. (1996): Atlas over Fyns kyst
i jernalder, vikingetid og middelalder. Odense Universitetsforlag.
Graversen, P. (1993): Geologisk kort over Danmark 1:50.000. Kortbladet
1312 III Fåborg. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Kortserie nr. 35.
Houmark-Nielsen, M. (1981): Glacialstratigrafi i Danmark øst for
Hovedopholdslinien. Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1980.
Houmark-Nielsen, M. (1987): Pleistocene stratigraphy and glacial history of
the central part of Denmark. Bulletin of the Geological Society of
Denmark, bind 36, hæfte 1-2.
Jørgensen, Flemming V. (1996): En undersøgelse af Østfyns glacialstratigrafi
og landskabsformer. Upubliceret kandidatspeciale, Geologisk Institut,
Aarhus Universitet.
Kjær, K.H., Houmark-Nielsen, M. and Richard, N. (2003): Ice-flow patters
and dispersal of erratics at the southwestern margin of the laset
Scandinavian Ice Sheet: signature of palaeo-ice streams. Boreas, Vol. 32,
pp. 130-148.
Krüger, J. (2006): Nutidens landskab. I: Larsen, G. (red.)(2006): Geologien.
Naturen i Danmark, bind. 2. Gyldendal.
Krüger, J. og Sjørring, S. (1989): Den fynske øgruppes landskab fra istiden til
i dag. I: Bjerregård, R. og Mørch, S: Fyn med omliggende øer. Gyldendal.
Larsen, G (2002): Geologisk Set - Fyn og Øerne. En beskrivelse af områder
af national geologisk interesse. Fyns Amt, Miljøministeriet, Skov- og
Naturstyrelsen og Geografforlaget.
Larsen, G. (red.)(2006): Geologien. Naturen i Danmark, bind. 2. Gyldendal.
Larsen, L.H. (2001): De fynske teglværker ca. 1840-1908. Center for
Historie, Syddansk Universitet, Odense Universitet.
Marcussen, I. og Østergaard, T.V. (2003): Danmarks Geologiske
Seværdigheder. Politikens Forlag.
Milthers, K. (1959): Kortbladet Fåborg, Svendborg og Gulstav. Danmarks
Geologiske Undersøgelse, 1. række, nr. 21A.
Milthers, V. (1932): Israndens tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland-Fyn,
belyst ved ledeblokke. Danmarks Geologiske Undersøgelse, 4. række,
bind 2, nr. 9.
Milthers, V. (1937): Faaborgegnens geologiske udformning. I: Det 14. danske
Hjemstavnsstævne i Faaborg 27. juli – 3. august 1936.
Milthers, V. (1940): Kortbladet Vissenbjerg. Danmarks Geologiske
Undersøgelse, 1. række, nr. 19.
Milthers, V. (1948): Det danske Istidslandskab Terrænformer og deres
opståen. Danmarks Geologiske Undersøgelse, 3. række, nr. 28.
Nielsen A.V. (1963): Ekskursion til Fyn. Meddelelser fra Dansk Geologisk
Forening, bind. 15, s. 254-263.
Nielsen, A.V. (1979): Landskabets tilblivelse. I: Nørrevang, A. og Lundø, J
(red.): Danmarks Natur, bind 1, Landskabernes opstået. Politikens Forlag.
128

Smed, P. (1962): Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer.
Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, bind. 15.
Smed, P. (1980): Det Fynske Landskab. Geografforlaget.
Om jordfundne rester af mammut mv.
Nordmann, V. (1942): Tillæg I til ”Nyere Fund af Elefant-levninger i
Danmark”. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening, bind. 10, s. 167-
177.
Winge, H. (1904): Om jordfundne Pattedyr fra Danmark. Meddelelser fra
Dansk Naturhistorisk Forening, Bind 56, s.193-304.
Aaris-Sørensen, K, Petersen, K.S. og Tauber, H. (1990): Danish finds of
Mammoth (Mammuthus primigenius (Blumenbach)). Danmarks
Geologiske Undersøgelse, Serie B, nr. 14.
Aaris-Sørensen, K, Petersen, K.S. og Tauber, H. (1988): Danmarks
forhistoriske dyreverden. Gyldendal.
Aaris-Sørensen, K, Petersen, K.S. og Tauber, H. (1998): Danmarks
forhistoriske dyreverden. Gyldendal.
Aaris-Sørensen, K, Petersen, K.S. og Henriksen, M.B. (1999): Late
Weichselian Record of Saiga (Saiga tatarica (L)) from Denmark and its
Indications of Glacial History and Environment. Quartär, Band 49/50.
Fugle
Bibby, C. J, N. D. Burgess, D. A. Hill and S. H. Mustoe 2000: Bird census
techniques (2. ed.). – Academic Press, London.
DOF-fyn 2007: Dansk Ornithologisk Forenings hjemmeside www.doffyn.dk.
Downloaded i juni 2007.
Frimer, O. 1989: Breeding performance in a Danish suburban population of
Sparrowhawks Accipiter nisus. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 83: 151-156.
Fugle-faaborg 2007: Hjemmesiden www.sitecenter.dk/fugle-faaborg.
Downloaded i juni 2007.
Hildén, O. 1986: Long-term trends in the Finnish bird fauna: methods of
study and some results. – Vår Fåglwärld Supplement 11: 61-69
Hildén, O. 1987: Finnish winter bird censuses: long-term trends in 1956-84.
– Acta Oecologica-Oecologica Generalis 8: 157-168.
Larsen, J. B., J. Primdahl og P. Stahlschmidt 2007: Svanninge Bjerge – et
nationalt natur- og landskabshistorisk monument. – Center for Skov,
Landskab og Planlægning, Københavns Universitet.
Meltofte, H. og J. Fjeldså (red.) 2002: Fuglene i Danmark (2.udg.). –
Gyldendal, København.
Newton, I. 1979: Population ecology of raptors. – T. & A. D. Poyser,
Hertfordshire.
Pihl, S., P. Clausen, K. Laursen, J. Madsen & T. Bregnballe 2003:
Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet
2003. – Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 462.
Pattedyr:
Baagø H. og Secher Jensen T. (red.) 2007. Dansk Pattedyr Atlas. Gyldendal
Muus B. (red.) 1993. Danmarks Pattedyr. Gyldendal.
Aaris-Sørensen, K. 1998. Danmarks forhistoriske dyreverden. Gyldendal. 232
sider.
DMU-rapport om Trafikdræbte dyr,
Brochure fra Sydvestfyns Hjortelav,
Diverse publikationer om hjortevildt, særligt Kalø-rapporter
129

Cederlund og Liberg: Rådjuret m.v.
Vegetationshistorie
Jensen, J. 2001. Danmarks Oldtid. Stenalder 13.00-2.000 f.Kr. Gyldendal.
620 sider.
Larsen, G. (red.). 2006: Naturen i Danmark. Geologien. Gyldendal. 550 sider
Nørrevang, A. og J. Lundø (red.): Danmarks Natur 1. Landskabernes
opståen. Politiken. 450 sider.
Rasmussen, P., E. Bradshaw og B. Odgaard. 2002. Fortidens miljø arkiveret
år for år. Naturens Verden nr. 5. Side 34-40.
Rehfeldt, N. 1981. Fra istid til bøgetid. Natur og Museum. 39 sider.
130

14 Projektgruppen
Naturama er et naturhistorisk museum med nationale forpligtelser og et bredt
netværk til øvrige faggrupper, offentlige instanser og styrelser. Som
institution er Naturama gearet til at håndtere formidling, rådgivning,
overvågning og forskning. Som ny trendsætter på det naturhistoriske område
har Naturama udvidet brugen af visuelle og auditive oplevelses i et moderne
formidlingskoncept. Naturama arbejder tæt sammen med designere,
grafikere, programmører, fotografer, lys og lydfolk fra det private erhvervsliv.
Ole Frimer, Ph.D., projektforsker, Naturama.
Fagprofil: Vildtbiolog, flere års erfaring med forskning i og forvaltning af
Nationalparker i Polen, Frankrig og Peru. Leder af Arktis Station for
Københavns Universitet i 3 år.
Thomas Bjørneboe Berg, Forsker, Ph.D., Cand scient., Naturama.
Fagprofil: Vildtbiologi, populationsøkologi, 10 års erfaring med internationalt
netværkssamarbejde omkring Biosfære Reservater, og Nationalparken i NØ-
Grønland. Naturfotograf. Erfaring med formidling i presse, radio og tv
Jens Nyeland, Seniorforsker, Ph.D., Cand. scient., Naturama.
Fagprofil: Udstillingsansvarlig, Mere end 10 års erfaring med forskning,
biologisk rådgivning, konsekvensvurderinger, monitering, formidling og
undervisning. Bredt internationalt og nationalt netværk. Arbejdserfaring fra
Danmark, Holland, Island, Tanzania og Grønland. Naturfotograf
Jacob Salvig, Museumschef, Cand. scient. Vildtbiolog, Naturama,
Fagprofil: Mere end 15 års erfaring med forskning, formidling,
konsekvensvurderinger, biologisk rådgivning og undersøgelser,
museumsudvikling og udstillingsopbygning. Bredt internationalt og nationalt
netværk. Arbejdserfaring fra Danmark, Holland, Tyskland, Polen, Guinea-
Bissau og Grønland.
Vicki Sørensen, Formidler, Cand. scient. Biolog, Naturama,
Fagprofil: Fag-, tekst- og billedredaktør på Den Store Danske Encyklopædi,
Aktivitetsansvarlig på Naturama
Henrik Tranberg, Cand. scient. Botaniker. Tranberg Naturconsult.
Fagprofil: 22 års arbejde for Fyns Amt erfaring bl.a. med naturovervågning
under NOVANA, habitatdirektivet. Kortlægning af habitattyper i Svanninge
Bakker. Atlas Flora Danica
Gunnar Larsen, Cand. scient., kvartærgeolog, Miljøcenteret Odense
Fagprofil: Projektstyring af faglige kortlægninger, økonomi, bemanding,
licitationer og kontrakter. Kortlægning vha. geofysiske metoder, boringer,
kortstudier, vandkemi, sedimentkemi, prøvepumpning, geologiske modeller,
hydrologiske strømningsmodeller, arealanvendelse og vandværksdrift.
Udarbejdelse af indsatsplaner med f.eks. samfundsøkonomiske vurderinger,
administrative tiltag, borgerkontakt.
Søren Skibsted, Cand. scient., kvartærgeolog, naturvejleder
Fagprofil: 15 års erfaring med geologiske undersøgelser og dataindsamling i
regionale nationalparker og vildtreservater med henblik på formidling og
131

udarbejdelse af naturguidebøger mv. Foredrag, forfatter til avis- og
populærvidenskabelige artikler, udarbejdelse af turfoldere.
Niels Kanstrup, Cand. scient., vildtbiolog, Dansk Jagtakademi
Fagprofil: National og international vildtforvaltning. Bæredygtighedsstrategier
inden for jagt og vildtforvaltning dækkende de fleste vildtarter og
økosystemer. Trækfugleforvaltning, særligt jagt- og udnyttelsesaspekter.
Lovgivning, etik og jagtformer. Populær formidling af vildtbiologi og en række
videnskabelige og populærvidenskabelige artikler i Danmark og udlandet.
Michael Kavin, cand. scient, geograf. Formand for Fynske entomologer
Lars Kruuse, Leder af Kulturhuset Egebjerggården, Fynske Entomologer.
132

15 Anvendte metoder.
Overskrifterne herunder henviser til de respektive afsnit som metoderne
knytter sig til.
3. Landskabets geologi og geomorfologi
Kartering med 1 m jordspyd, karteringsboringer til 1 m’s dybde udført med
”letvægtshåndbor”; boringer til max. 6 m’s dybde (i moser) udført med
”letvægtshåndbor” påsat forlængerrør; oprensning og beskrivelse af profiler i
drængrøfter, vejgennemskæringer o.l.; visuel registrering af
landskabsformer; jordartskort, basisdatakort og diverse andet kortmateriale;
kurveplaner; ortofotos samt litteraturstudier.
4 Fugle
Linietransekter
En 4,2 km lang skovbryns- og åbentlandstransekt blev udlagt i Stensgård
Skov og en 3,2 km skovtransekt blev udlagt i Knagelbjerg Skov (Fig. 4.1).
Transektlængderne er valgt, så en observatør kan gennemgå en rute og
registrere fuglene på ca. 2,5 timer mens sangaktiviteten er på sit højeste,
d.v.s. i timerne lige efter solopgang og lige før solnedgang. Transekterne er
hver inddelt i 18 sektioner med henblik på at kunne relatere de registrerede
fugle til habitat.
I perioden fra medio april til primo juni blev de to transekter gennemgået
hver seks gange, jævnt fordelt over perioden. Dermed blev der taget højde
for at forskellige fuglearters sangaktivitet topper på forskellige tidspunkter af
sæsonen. De seks gennemgange fordeltes på tre morgen- og tre aftentransektoptællinger,
da nogle fuglearter synger hyppigst om morgenen, og
andre primært om aftenen. Endelig blev transektruterne gennemgået skiftevis
med uret og mod uret, for så vidt muligt at sprede tid og observationssted på
ruten, således at der ikke altid blev observeret fra omtrent samme punkt på
transekten på samme tidspunkt i forhold til solopgang og solnedgang.
Transektoptællingerne fandt sted i tørvejr og overvejende ved svag vind. Alle
hørte og sete fugle blev noteret og henført til sektion på ruten. Fuglelyde blev
inddelt i sang, kald eller varsel.
Linietransekt-optællinger er et godt værktøj til langtidsstudier af ændringer i
fuglepopulationsstørrelser i åbne områder eller i biotoper med skiftende
partier af ensartede bevoksninger (Bibby et al. 2000). Metoden kan således
afsløre fuglepopulationers reaktion på ændringer i deres habitater, og er
derfor anvendelig som overvågningsprogram. Se f.eks. Hildén (1986, 1987).
133

Transektruterne i Svanninge Bjerge.
134

Rovfugle
Optælling af Svanninge Bjerges rovfuglebestande blev udført ved systematisk
gennemgang af områdets løvbevoksninger før løvspring, i perioden 10. – 25.
april. Efterfølgende blev områdets granbevoksninger gennemsøgt, i perioden
2. maj - 5. juni. Alle observerede rovfugle og spor efter rovfugle,
hovedsagelig reder, pluk, gylp, fæces og fældefjer, blev noteret og plottet på
skovkort (1:10.000).
Musvågers fjerdragt varierer meget fra individ til individ, hvilket ofte gør det
muligt at skelne fuglene fra hinanden i felten. Da individgenkendelse er til stor
hjælp ved fastsættelse af et områdes Musvågebestand, blev de observerede
Musvågers særlige kendetegn noteret. Også fuglenes forskellighed i fældning
kunne anvendes til individgenkendelse.
Kriteriet for fastsættelse af et par er:
• fund af beboet rede;
• kraftig alarmering i et afgrænset skovparti ved besøg af observatøren,
eller
• gentagne observationer af samme genkendelige individer inden for et
afgrænset skovparti.
Tilfældige registreringer
Alle registreringer (sete eller hørte) af fugle i forbindelse med Naturamas
aktiviteter i Svanninge Bjerge er indsamlet.
5 Pattedyr
Svanninge Bjerges kuperede landskab rummer et væld af gode skråninger
med stor variation i indstråling. Med baggrund i luftfoto, skovkort og
kortmateriale med højdekurver er området gennemgået med fokus på
oplagte steder for gravkomplekser. Det være sig skråninger i lysåben skov og
ung skov, hvor solen kan nå jorden og skabe en varm og tør plads. Således
er tætte grantykninger udeladt.
8 Botaniske undersøgelser af udvalgte habitattyper
Alle vådområder på 4 cm-kort, målebordsblade og skovkort er så vidt muligt
undersøgt. Desuden er de fleste partier med ældre løvskov besøgt.
Skovforekomsterne er dog i nogen grad indtegnet efter skovkortet.
Fravalgte lokaliteter er især pilesumpe og løvskove med rækkestillede træer,
samt drænede søer og moser.
10 Jagt og vildt
Feltobservationerne er foregået intensivt i to omgange: 15. - 16. april og 20.
- 21. maj (med fokus på registrering af territoriehævdende bukke), ligesom
der fra de øvrige studier er foregået registrering også af hjortevildt. Følgende
har været registreret: Observation af dyr, fod (=fodspor), fald
(=ekskrementer), fejning/skrab/lejer (råvildt), bid og skrælning.
Observationerne er foregået som transekter foretaget til fods i dagtimerne.
Her er brugt ca. 10 timer svarende til ca. 30 km’s samlet transektlængde, og
området er søgt dækket, uden at dette dog har været fuldstændigt.
135

Desuden er der observeret fra bil i skumringen og ved projektørlysning fra bil
sent aften og tidlig morgen (2 gange). Dette er foregået fra de større veje i
området, inklusive Nyborg- og Odensevej. Observationerne er indlagt på kort,
hvilket giver et overblik over vildtets foretrukne områder, ligesom der ud fra
antallet af observationer, herunder et skøn over, hvor mange forskellige dyr,
der har været observeret under én tælling, er dannet et grundlag for at
vurdere områdets nuværende samlede bestand. Det er ved observation fra
Nyborg- og Odensevej forsøgt skønnet, hvorledes vildtet bruger naboområder
og bevæger sig ud og ind af området.
Der har været gennemført interviews/ført samtaler med følgende: De
tidligere jagtlejere, Sydvestfyns Hjortelaug, Skov- og Naturstyrelsen, Fyns
Statsskovdistrikt, Den lokale schweisshundefører og Danmarks
Jægerforbunds kreds 19, som har stillet oplysninger om sygdom hos råvildt til
rådighed.
136

16 Noter
16.1 Generel beskrivelse af mosernes jordprofil i Svanninge Bjerge
Ud fra i alt 75 boringer kan der sammenstilles et stærkt generaliseret ”profil”
gennem moserne:
Overfladelag
Består af nutidigt, uomsat eller ringe omsat materiale: tørvemos, græs,
blade, rodfilt, grene m.v. Ofte under 20 cm tykt.
Øvre tørve-/organiske lag
Tørv af forskellig type (f.eks. kærtørv, sphagnumtørv, bladtørv osv.) af
varierende omdannelsesgrad og med vekslende indhold af synlige
planterester. Farven varierer fra lysebrun til mørkebrun-brunsort. Der
optræder hyppigt lyse horisonter med en del grene og større vedstumper (og
evt. stammer). I sphagnumrige moser med hængesæk og moser med meget
tykke tørvelag kan visse dele af tørven være så blød og vandmættet, at boret
nærmest selv synker igennem og stort set ingen prøver kan optages.
Tykkelsen varierer fra 6 m. Overgangen til de over- og
underliggende lag kan være skarp eller (oftest) gradvis.
Nedre tørve-/organiske lag
De nederste/ældste dele af de organiske aflejringer udviser stor variation i
såvel type som sammensætning. Det organiske materiale er som regel stærkt
omsat og mørkebrun-sortbrun til mørk blågrøn af farve og er ofte iblandet
mineralsk materiale i form af ler, silt og sand (sjældnere grus og småsten)
skyllet ud i lavningen fra omgivelserne. Grænsen opad mod de øvre tørvelag
er ofte gradvis. Gytje, der er en særlig sedimenttype bestående af
finkornede, sammenhobede rester af dyre- og plantemateriale, er kun få
steder fundet i ”ren” form. Derimod optræder gytjen i boringerne mest i form
af blandingssedimenter som lergytje og tørvegytje. Disse aflejringer
repræsenterer de tidlige udviklingstrin i selve mosens/søens historie, men
hvor gamle de er, vides ikke. Tykkelsen er begrænset, ofte fra 0 – 25 cm, i
sjældne tilfælde op til ca. 1 m.
Underlag 1
Dette lag afhænger af de lokalgeologiske forhold og består i Svanninge Bjerge
derfor oftest af sand, leret sand eller stenet sand. Flere boringer har måttet
stoppes pga. sten. På nogle lokaliteter udgøres underlaget dog af ret fedt
stenfrit ler, sandet ler eller sandet ler med sten, hvor
sidstnævnte type kan have karakter af flydejord eller ”nedskylsler”, der er
ført ud i bassinet fra det omgivende vegetationsløse terræn - evt. hen i mod
istidens slutning eller i tiden kort derefter.
Underlaget er, hvad enten det består af ler eller sand, som regel helt
udvasket for kalk, bl.a. grundet nedsivende humussyrer fra de overliggende
tørvelag. Generelt er overfladelagene i Svanninge Bjerge meget kalkfattige. I
den nordlige af Vænge Moserne (mose KM-14a) er
underlaget dog kalkrigt og lokaliteten befinder sig tæt på grænsen til
moræneler, som dominerer i den nordøstlige del i Knagelbjerg Skov.
1 Der kan være tilfælde, hvor dette underlag ”bare” er et tykkere sand- eller lerlag, der adskiller
tørven fra endnu ældre søaflejringer, og derved ikke repræsenterer det ”rigtige” bundlag i mosen.
137

16.2 Liste over stendynger i Stensgård skov
Rød skrift i skemaet angiver sten, der med fordel kan flyttes til en anden
placering i området og indgå i en blivende stensamling i forbindelse med
geologisk formidling. Det tilhørende kort viser stenenes/stendyngernes
omtrentlige beliggenhed.
Tabel 16.1 Oversigt over midlertidige stendynger i Svanninge Bjerge (Stensgaard
Skov)
Nr. Beskrivelse
1 Stor, ret flad blok i skovbryn (omkreds ca. 4,3 m), grårødlig mellem- til
grovkornet granit med foldede gange. Bør flyttes til anden placering i åbent
terræn.
2 2 mellemstore granitter, nuværende placering OK.
3 2 mellemstore granitter, bør flyttes ud af birkekrat.
4 Stor blok (1,5 m, omkreds ca. 4,5 m) af ret finkornet, lys granit med mere
grovkornede slirer af bl.a. kalifeldspat og mørke mineraler, omgivet af flere
mindre gnejser, granitter og finkornede stribede amfibolitter. P.t. placeret på
bakketop, hvor den minder om en stendysse - bør spredes.
5 Gruppe med 8 mellemstore granitter og gnejser, nuværende placering OK.
6 2 mellemstore (max. 1 m), lyse granitter ved afvandingsgrøft fra SM-10. Kan
evt. tages op af grøften.
7 Flere stendynger langs gl. vej op ad Lerbjergs sydside. Mange lyse eller rødlige
granitter og mange gnejser, 1 stor blok på 1,2 m, 1 lys/hvidlig granit med
mørke mineraler og biotitholdig åre. Stenene langs vejen bør spredes ud over
sydsiden af bakken.
Desuden ligger der flere spredte, velplacerede enkeltsten eller mindre grupper
rundt om på sydsiden (bl.a. 1 stor lys gnejs på 1,5 m).
8 Gruppe af mellemstore granitter og gnejser. Flere granitter (op til 1 m) med
gange og slirer, 1 lille brun flint samt et par mørke bjergarter. Bør spredes.
9 Gruppe i ”dal”, mellemstore og store gnejser og granitter (op til 0,9 m), samt 1
stribet amfibolitisk gnejs med cm-store granater. Bør spredes
10 Gruppe på ca. 10 sten (max. 0,6 m), lyse gnejser og granitter, 1 lys flot foldet
gnejs, 1 migmatitisk bjergart. Bør spredes.
11 > 10 små og mellemstore lyse granitter og gnejser i ”øverste terrasse” på
østsiden af Lerbjergs østlige top. Bør spredes og de unaturlige ”terrasser”
udjævnes (uden at den stejle østside ødelægges).
12 Gruppe på 5 større sten i nordlige udkant af granbevoksning sydvest for toppen
af Lerbjerg. 1 gnejs med flotte pegmatitter (1,3 m), 1 granit med
kvartspegmatit (1,1 m) samt 3 gnejser. Bør flyttes ud i åbent terræn.
13 Gruppe med ca. 11 små og mellemstore granitter og gnejser, 1 grovkornet
granit (0,8 m) med cm-store korn af alkalifeldspat. Bør spredes.
14 Gruppe med 7 mellemstore lyse granitter samt 1 migmatit med pegmatit og
aplitiske gange (0,8 m). Bør spredes.
15 Gruppe med 12 rødlige gnejser og granitter (max. 1 m). Bør spredes.
16 Gruppe med store gnejser og granitter. 1 grålig-rødlig gnejs på 1,5 m (omkreds
ca. 4,2 m). Bør spredes.
17 Gruppe med flere store granitter og gnejser (heraf 1 flækket), 1 let stribet, ret
finkornet amfibolitisk bjergart med små granater (0,9 m). Bør spredes.
18 4 spredte blokke. 1 lys porfyrisk granit (1,6 m), 1 gnejs (1,5 m), 1 gnejs med
lidt pegmatit. Nuværende placering OK.
19 Gruppe ca. 30 m fra SM-22, gnejs og granit, delvist overgroet med brombær.
Placering OK.
20 Gruppe med mange gnejser og granitter (op til 1,4 m). Bør spredes eller flyttes
til afdelingen med senglacial vegetation.
21 1 gnejs og 1 granitblok (1,1 m). Kan flyttes til afdelingen med senglacial
vegetation.
138

22 Gruppe med 5 mellemstore gnejser og granitter, samt 1 stor amfibolitisk bjergart
(1,4 m) med granater. Kan flyttes til afdelingen med senglacial vegetation.
23 Større gruppe med gnejser og granitter op til 1 m. Fordeles i afdelingen med
senglacial vegetation. Desuden 1 mørk bjergart og 1 ret finkornet granatholdig
gnejs.
24 Gruppe med 4 store granitter (max. 1,1 m). Flyttes til afdelingen med senglacial
vegetation.
25 Spredt gruppe ved ny kvasbunke, ca. 10 mellemstore sten, inkl. 1 mørk basaltisk
bjergart med plagioklaslister.
26 3 mellemstore granitter i kant af birkekrat, bør flyttes ud i åbent terræn.
27 2 granitter, 1 flint på 0,5 m.
28 Stor gruppe med flere store sten, mange granittyper, samt flint og lys kvartsit.
Bør spredes.
29 Gruppe i nordenden af mose SM-25 bestående af granitter og gnejser. Bør
spredes ved mosen.
30 På østsiden af Kamelbakkerne, 2 større sten i kanten af birkekrat bør flyttes ud i
åbent terræn.
31 3 mellemstore granitter i kant af lærkebevoksning, bør flyttes ud i åbent terræn.
32 En 1,4 m stor enkeltblok af lys, mellemkornet granit vest for den sydlige Brillesø.
Nuværende placering OK.
33 Gruppe ved på ca. 13 mellemstore og store sten ved mose SM-35 (temporær
vandfyldt lavning). 1 lys kvartsit, 1 lys grovkornet porfyrisk granit (1,1 m), og 1
bjergart med mørke mineraler. Bør spredes ved ”vandhullet”.
34 Gruppe på 7 mellemstore granitter og gnejser. Kan spredes ved mose SM-25.
35 Dynge af mindre og mellemstore sten (vejfyld eller stenkiste?), Kan spredes i
lavningen.
36 Dynge af mindre og mellemstore sten (vejfyld eller stenkiste?), Kan spredes i
lavningen ved mose SM-23.
37 2 grupper på ca. 25 sten (op til 0,9 m). 1 foldet gnejs. Kan spredes nær færisten.
38 Gruppe med 6 store rødlige gnejser og granitter (op til 1,6 m). Kan flyttes til
afdelingen med senglacial vegetation.
39 Lille gruppe med grå eller rødlig gnejs og granit (op til 0,9 m), 1 flint. Kan
spredes nær vestsiden af søen SM-8.
40 Stor enkeltliggende blok af grålig-lys rødlig gnejs-granit (1,65 m, omkreds ca. 4.8
m). Nuværende placering OK.
41 Gruppe med 10 sten, gnejs og granit (op til 0,9 m), 1 finkornet granatholdig
gnejs, 4 basaltiske bjergarter. Bør spredes.
42 Under eg ved grusvej: 1 enkeltliggende blok (1 m) af porfyrisk granit. Nuværende
placering OK.
43 Lille stengruppe med gnejser og granitter i kanten af lav birkebevoksning.
Nuværende placering OK.
44 2 sten af gnejs og granit. Nuværende placering OK.
45 Meget spredt gruppe af store gnejser og granitter, heraf e rødlig svagt stribet
granit (1,1 m) og 1 båndet gnejs. Nuværende placering OK.
46 Større gruppe af gnejser og granitter op til 0,9 m. Kan evt. spredes lidt.
47 Gruppe på 8 mellemstore gnejser og granitter. Kan spredes lidt nær mose SM-22.
48 Gruppe på 5 mellemstore gnejser og granitter. Kan spredes lidt nær mose SM-22.
49 På terrasseformet vestskråning af bakke nordøst for Lerbjerg ses talrige spredte
sten i alle størrelser. Gnejser og granitter (op til 0.9 m) samt enkelte knuste
kvartsiter m.m. Nuværende placering OK.
50 Mindre gruppe med 1 stor finstribet gnejs (1,3 m) med slirer af rød kalifeldspat, 1
granitpegmatit, 4 mellemstore og små granitter. Nuværende placering OK.
51 Enkelt stor blok (1,5 m) af grårød gnejs. Kan flyttes til afdelingen med senglacial
vegetation.
52 Gruppe på 9 mellemstore granitter og gnejser. Kan evt spredes lidt.
139

Figur 16.2 Rødt angiver sten, sort angiver vådområder
140