Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3.5 Midlertidige stendynger i <strong>Svanninge</strong> <strong>Bjerge</strong> (Stensgård Skov)<br />
I forbindelse med etablering af overdrevene <strong>og</strong> græsningsskovene i Stensgård<br />
delen af <strong>Svanninge</strong> <strong>Bjerge</strong> er der blevet samlet overflade <strong>og</strong> nær-overflade<br />
sten sammen i bunker. Disse sten er en væsentlig del af landskabets historie<br />
<strong>og</strong> bør derfor bevares som synlige elementer i <strong>og</strong> på overfladen.<br />
Der er endnu ikke foretaget nærmere undersøgelser af stenene. Omkring 80<br />
% udgøres af lyse eller svagt rødlige granitter <strong>og</strong> gnejser. Flint er stærkt<br />
underrepræsenteret i materialet, hvilket skyldes, at flint ret sjældent<br />
optræder som større blokke - derimod findes hyppigt mindre flintknolde i<br />
jordoverfladen, hvor de er blevet knust af fræseren i forbindelse med<br />
skovrydning.<br />
Foruden flint udgøres de resterende ca. 20 % af materialet af forskellige<br />
andre bjergarter, som f.eks. amfibolitter, granatamfibolitter, biotitgranitter,<br />
migmatitter, basaltiske bjergarter <strong>og</strong> kvartsitter. Kalksten synes helt at<br />
mangle, hvilket antageligt hænger sammen med områdets generelt sandede,<br />
kalkfattige <strong>og</strong> ofte helt udvaskede overfladesedimenter.<br />
På nær et par små forvitrede eksemplarer af kinnediabas <strong>og</strong> østersø-porfyrer<br />
er der indtil videre ikke fundet n<strong>og</strong>le af de øvrige klassiske ledeblokke. Mindre<br />
sten er allerede nu ved at forsvinde i vegetationen.<br />
En del af stendyngerne bør spredes ud i landskabet <strong>og</strong> således på en naturlig<br />
måde give karakter af stenbestrøninger fra istiden. Der bør d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så være<br />
sten, der stadig ligger i mindre grupper - d<strong>og</strong> ikke stablet oven på hinanden.<br />
De største sten kan med fordel graves lidt ned i jordoverfladen for at give et<br />
mere naturligt udseende.<br />
I det kommende skovhistoriske areal med senglacial bevoksning, bør der<br />
tilføres en del større sten <strong>og</strong> blokke - dels for at give landskabet et mere<br />
markant istidspræg med stenbestrøning <strong>og</strong> dels for at skabe en række<br />
mikrobiotoper i området. Stenene kan med fordel hentes fra n<strong>og</strong>le af de<br />
omkringliggende dynger. Store blokker bør graves lidt ned i jordoverfladen.<br />
Det anbefales at lade de i tabel 16.2 (afsnit 16.2) med rødt markeret<br />
sten/blokke indgå i en permanent stensamling i området i forbindelse med<br />
den geol<strong>og</strong>iske/landskabelige formidling. Stensamlingen foreslås placeret<br />
enten ved ”knækket” på Øhavs-stien vest for Lerbjerg (lige sydvest for sten<br />
nr. 40), hvor der i den nærliggende bakke desuden ligger en tidligere lille<br />
råstofgrav (RG-3), hvor der evt. med rendegraver kan oprenses et geol<strong>og</strong>isk<br />
profil - eller samlingen kan placeres ved grusvejen nær mose SM-10 lidt<br />
sydøst for Lerbjerg.<br />
Sten nr. 1 Sten nr. 40<br />
Målestok er inddelt i 10cm intervaller. Foto: Søren Skibssted<br />
28