Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan

10.3 Potentialet
Som nævnt indledningsvist skønnes det på dette grundlag relevant at vurdere
områdets potentiale for hjortevildtet igennem et skøn af bæreevnen. De
følgende bestandsstørrelser angiver sensommerbestanden, dvs. den
maksimale årlige bestand.
10.3.1 Råvildt
Råvildtet er grundigt gennemforsket i mange lande ikke mindst i Norden og
Danmark. Cederlund (1995) anslår, at 50 dyr pr. 100 ha udgør de højst
kendte tætheder. På Kalø, som dyrknings-, terræn- og bonitetsmæssigt er
sammenlignelig med Svanninge Bjerge, er den nuværende bestand ca. 30 dyr
pr. 100 ha, men bæreevnen ligger formentlig højere måske tæt på 50 dyr pr.
100 ha. På lette danske jorder, f.eks. i vestjyske hede- og klitområder
overstiger bestanden sjældent 10 dyr pr. 100 ha.
Bæreevnen afhænger af en række forskellige faktorer, herunder navnlig
bonitet, fødegrundlag og dækning. En afvekslende biotop med god adgang til
dækning og føde, herunder ikke mindst adgang til dyrkede marker, har et
større potentiale end en ensformig biotop. Skovstrukturen er ligeledes af stor
betydning og et varieret billede med mange aldre og bundopvækst giver
bedre muligheder end store ensartede flader med ensaldrede træer. Således
har f.eks. en klassisk højstammet bøgeskov sin primære værdi for råvildt i
den korte periode, hvor der er opvækst af anemoner. Ellers er den af
begrænset værdi, med mindre den brydes af afdrivninger og medfølgende
naturlig opvækst/plantninger. Etablering af lysåbne områder, f.eks.
skovenge, kombineret med anlæg af foderagre, fodring etc. bidrager
yderligere til bæreevnen. Opsætning af kulturhegn har som formål at hindre
hjortevildtets adgang til nye plantninger eller foryngelser. Dette påvirker
naturligvis områdets samlede bæreevne, men i meget høj grad afhængigt af
hegnenes størrelse og placering. Tilsvarende sænkes bæreevnen som følge af
ydre påvirkning i form af f.eks. forstyrrelser. Kaløstudier viser, at arealer tæt
på skovveje udnyttes mindre af råvildt end mere afsides liggende områder.
Andre forstyrrelseskilder som jagt, o-løb, løse hunde etc. kan have en meget
væsentlig negativ påvirkning og, hvis der er tale om vedvarende forstyrrelser,
bidrage til at fordrive hjortevildtet.
Ud fra disse forhold og ved en vurdering af Svanninge Bjerge, som det p.t. er
arronderet og planlægges forvaltet overordnet, er det sandsynligt, at der på
sigt vil kunne opbygges en råvildtbestand, der svarer til de bedre danske
terræner. Etablering af overdrevsområderne med kvæggræsning vurderes til i
første omgang at være af begrænset værdi, således at dette areal mere eller
minde kan regnes fra. Et skøn kunne derfor være, at der inden for 5 til 10 år
kan opbygges en samlet efterårsbestand på 120-150 rådyr i Svanninge
Bjerge, altså formentlig væsentligt over det dobbelte af den skønnede
nuværende bestand. Det skal dog understreges, at der er tale om skøn, og at
mange ukendte faktorer kan spille ind, herunder ikke mindst
sygdomssituationen på Sydfyn.
112