Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan

More documents

Recommendations

Info

Træruiner er dekorative og skaber gode levesteder for faunaen. (Jægersborg Dyrehave, nord for København). Foto: Aurora Photo/TBB Det er ikke kun dyr kan finde plads i træruiner, Her har en bregne slået sig ned. Foto: Aurora Photo/TBB 46
4.5.5 Vådområder Som følge af den intensive drift er mange af områdets fugtigbundsområder drænet væk. Det anbefales at reetablere så mange af disse som muligt, for at genskabe den rige insektfauna som er knyttet hertil. Det vil i høj grad være til gavn for fuglene som fødegrundlag, og vil kunne tiltrække arter som er knyttet til fugtige områder, en lang række sangfugle som bl.a. Nattergal, Kærsanger og Havesanger vil have gavn at dette. Endvidere vil den i Danmark så sjældne Lærkefalk og kunne tilgodeses. Lærkefalken er knyttet til ældre lysåbne blandskove med indslag af moser, skovsøer, overdrev- eller hedearealer. Dens vigtigste føde er store insekter, især Guldsmede, og småfugle. Lærkefalken er registreret i området flere gange, senest i juni 2006. Den vides ikke at have ynglet her, men Svanninge Bjerge har potentialet til at blive et af kun få ynglesteder for Lærkefalk i Danmark. Lille Flagspætte er ikke registreret ynglende på Fyn, men netop fugtige skovområder, såsom ellesump, er noget som den lille flagspætte foretrækker. Ved at skabe sådanne forhold, vil der være basis for at også denne art vil kunne etablere sig i fremtiden. Svanninge Bjerge vil med flere og større vådområder også rumme potentiale for Hvinand, som endnu ikke er registreret i Svanninge Bjerge. Ærtedalen. Knagelbjerg Skov. Foto: Naturama/TBB Tak til P. Provençal for uvurderlig hjælp i felten. 47
Page 1 and 2: BIKUBENFONDEN Naturhistorien i Svan
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Introduktion
Page 5 and 6: den fornødne tid til at gå mere i
Page 7 and 8: • For at sikre en sund og positiv
Page 9 and 10: 3. Landskabets geologi og geomorfol
Page 11 and 12: Som reference til klimaet under de
Page 13 and 14: Åben birkeskov som den kunne have
Page 15 and 16: Det Østjyske Fremstød Bælthav Fr
Page 17 and 18: Temperaturvariationen i juli i Seng
Page 19 and 20: 3.2.7 Holocæn (11.500 år før nu
Page 21 and 22: 3.3 Foreløbige geologiske undersø
Page 23 and 24: Skovkort med angivelse af søer (bl
Page 25 and 26: der tolkes som smeltevandsler afsat
Page 27 and 28: • I en mindre nedlagt råstofgrav
Page 29 and 30: 3.6 Foreløbig undersøgelse af lan
Page 31 and 32: Område 3 Område 5 Område 4 Områ
Page 33 and 34: Varieret afsnit af Knagelbjerg Skov
Page 35 and 36: Stensgård skov og Knagelbjerg skov
Page 37 and 38: Art Tårnfalk Spurvehøg Topmejse S
Page 39 and 40: 4.2.2 Rovfugle Der blev registreret
Page 41 and 42: Den Rødryggede Tornskade kan blive
Page 43 and 44: 4.5 Anbefalinger 4.5.1 Pyntegrønt
Page 45: 4.5.4 Dødt træ Døde og døende g
Page 49 and 50: Rævegrav Foto: Naturama/TBB Result
Page 51 and 52: 5.2 Øvrige pattedyr Som tillæg ti
Page 53 and 54: Hasselmus. © Naturama 5.2.3 Hassel
Page 55 and 56: Lækat med bytte. Foto: Aurora Phot
Page 57 and 58: Insektædere Alle insektædere på
Page 59 and 60: Ilderbo Lækat Rævebo Ræve Pindsv
Page 61 and 62: særdeleshed og det fynske område
Page 63 and 64: Tabel 6.1 Mulige dagsommerfuglearte
Page 65 and 66: 6.2 Feltregistrering Der blev i alt
Page 67 and 68: (som f.eks. ved Brillesøerne), men
Page 69 and 70: 7 Krybdyr og Padder Af Thomas B. Be
Page 71 and 72: 7.2 Padder Alle padder er fredet i
Page 73 and 74: 8 Botaniske undersøgelser af udval
Page 75 and 76: 8.1.2 Skovsumpe Ved skovsumpe forst
Page 77 and 78: Fig. 8.1. Kortnumre for søer og mo
Page 79 and 80: danske træer eller gammel kultursk
Page 81 and 82: Plejeforslag: Grøfter elimereres.
Page 83 and 84: 1-C1/SM-1a/3160/Fyns Amt nr. 28/Den
Page 85 and 86: 1-E3/SM-16/3150/ikke tidligere regi
Page 87 and 88: 2-A7/KM-21/91E0 x 0/ikke tidligere
Page 89 and 90: 2-D3/9110/ikke tidligere registrere
Page 91 and 92: 2-D12/9110/ikke tidligere registrer
Page 93 and 94: 1-E1 1-A1 1-D1 1-B5 2-A2 1-E2 1-A3
Page 95 and 96: Holocæn vores nuværende ”mellem
Page 97 and 98:
Mammut var et typisk dyr på tundra
Page 99 and 100:
Et landskab som det måske har kunn
Page 101 and 102:
Somrene blev så varme i Boreal at
Page 103 and 104:
Kaprifolie var den atlantiske ursko
Page 105 and 106:
Figur 9.1: Indførelsen af hjulplov
Page 107 and 108:
10 Regulering og vildt Af Niels Kan
Page 109 and 110:
10.2 Resultater 10.2.1 Råvildt Der
Page 111 and 112:
Fig. 10.1 Kort over observationer a
Page 113 and 114:
10.3.2 Dåvildt Dåvildtbestanden p
Page 115 and 116:
Den nuværende bestand af råvildt
Page 117 and 118:
Etablering af lysåbne områder i s
Page 119 and 120:
10.8 Trafik og vildt Det har ikke v
Page 121 and 122:
11.2 Løvspring og blomstringsfæno
Page 123 and 124:
Perspektivering Hjortevildtet forve
Page 125 and 126:
12 Forslag til forskningsprojekter
Page 127 and 128:
Resultat: De forskellige arter af m
Page 129 and 130:
Smed, P. (1962): Studier over den f
Page 131 and 132:
14 Projektgruppen Naturama er et na
Page 133 and 134:
15 Anvendte metoder. Overskrifterne
Page 135 and 136:
Rovfugle Optælling af Svanninge Bj
Page 137 and 138:
16 Noter 16.1 Generel beskrivelse a
Page 139 and 140:
22 Gruppe med 5 mellemstore gnejser
show all

Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?