Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan

More documents

Recommendations

Info

• Det anbefales at stendiget i skellet mellem Stensgård og Knagelbjerg Skov holdes lysåbent og frit eksponeret for solindstråling. Hjortevildt (afsnit 10) • Det anbefales at sikre en forvaltning af hjortevildtet, der giver disse bestande mulighed for indenfor de næste 5 år at udvikle sig frit. Der kan dog afskydes 1-2 voksne bukke om foråret og ind til 5 lam på riffeljagt (tryk- eller pürschjagt) i november – januar. • Det anbefales at hjortebestanden i Svanninge Bjerge skal holdes sund og stabil således at området som helhed ikke kommer til at virke som et dræn for det omkringliggende land, men i bedste fald kan virke som donor. • For dåvildtets vedkommende anbefales det for tiden at udelukke jagt i overensstemmelse med Sydvestfyns Hjortelavs anbefalinger. • Det anbefales at fonden holder sig orienteret om de beslutninger og anbefalinger som Sydvestfyns Hjortelavs når frem til. • Det anbefales at jagten ikke udlejes, men forvaltes af fonden. • Det anbefales at det nuværende jagtmoratorium opretholdes, dog sådan, at der kan afskydes 1-2 voksne bukke om foråret og ind til 5 lam på riffeljagt (tryk- eller pürschjagt) i november – januar. • Det anbefales at jagtforvaltningen revurderes med 3 års mellemrum. • Trods strategien med nedlæggelsen af vildthegn anbefales det, at man bevare muligheden for at opsætte meget dynamiske hegn (flyvende hegn) som et fremtidigt redskab til at sikre særligt sårbare foryngelser mod vildtbid etc. • Det anbefales at Svanninge Bjerges forvaltere løbende holder sig ajourført med forskningeprojektet Vildt&Landskab (DMU) som afrapprterer i 2008. Projektet undersøger mulighederne for at kombinere vildt og skovbrug uden omfattende regulering af vildbestanden og opsætning af hegn. • Det kan generelt anbefales, at man ved selvforyngelse satser på så store områder som muligt, idet råvildt i træernes spiringsperiode er stærkt territoriehævdende, og dermed spredte. • Undersøgelserne viser at f.eks. røn, birk, ask samt lupin kan udsås som hjælpearter i kulturer af f.eks. bøg og eg. Der er behov for afprøvning af dette på jordbundstyper som i Svanninge Bjerge, og det anbefales, at muligheden for at udså hjælpetræer indgår i overvejelserne for skovdriften – evt. som et forsknings- og formidlingselement. • Det anbefales, at skovlovens mulighed for at udlægges 10% som skovenge udnyttes, og at der etableres områder, f.eks. omkring Troldekær og Teglværkssøen, som slåes og ikke afgræsses af kvæg. • Det anbefales at sikre hovedvej 8 og 43 med advarselsskiltning omhandlende hjortevildt. 8
3. Landskabets geologi og geomorfologi Af Gunnar Larsen og Søren Skibsted Kommende overdrev i Svanninge Bjerge Foto: Naturama/TBB 3.1 Indledning Svanninge Bjerge udgør sammen med Svanninge Bakker den sydlige del af De Fynske Alper. Samlet set danner de et kædeformet bakkestrøg på omkring 16 km længde og godt 4 km bredde, og er blandt de mest markante landskabselementer i Danmark. Fra Trunderup og Jordløse i nord strækker de sig i et lettere bugtet forløb mod sydøst via Jordløse Bakker, over de centralt beliggende højdedrag ved Trebjerg og Storløkke-Gammelskov til Svanninge Bjerge-Svanninge Bakker mod syd for derefter at munde ud i bakkerne omkring Diernæs og Holstenshuus nordøst for Faaborg. Landskabet når højdemæssigt flere steder over 100 m. Det drejer sig bl.a. om Hjortebjerg (107 m) og Sandbjerg (104 m) i Jordløse Bakker, Stenlundsbanke (116 m) og Trebjerg (128 m) nordøst og øst for Haastrup, Butbjerg (115 m) og ”Storløkke” (124 m) syd for Ny Stenderup, Lerbjerg (126 m) og Kamelbakkerne (112 m) i Svanninge Bjerge/Stensgård Skov, Knagelbjerg (111 m) i Svanninge Bjerge/Knagelbjerg Skov samt Kongenshøj (116 m) nordnordøst for Diernæs. Bakkernes kystnære beliggenhed bevirker, at de syner højere end de er. Fra Lerbjerg er der 3,6 km til nærmeste kyst og kun få andre steder i landet findes kystnære landskaber med tilsvarende højder. Svanninge Bjerge er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde som følge af sin komplekse opbygning og relation til det omgivende landskab. 9
Page 1 and 2: BIKUBENFONDEN Naturhistorien i Svan
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Introduktion
Page 5 and 6: den fornødne tid til at gå mere i
Page 7: • For at sikre en sund og positiv
Page 11 and 12: Som reference til klimaet under de
Page 13 and 14: Åben birkeskov som den kunne have
Page 15 and 16: Det Østjyske Fremstød Bælthav Fr
Page 17 and 18: Temperaturvariationen i juli i Seng
Page 19 and 20: 3.2.7 Holocæn (11.500 år før nu
Page 21 and 22: 3.3 Foreløbige geologiske undersø
Page 23 and 24: Skovkort med angivelse af søer (bl
Page 25 and 26: der tolkes som smeltevandsler afsat
Page 27 and 28: • I en mindre nedlagt råstofgrav
Page 29 and 30: 3.6 Foreløbig undersøgelse af lan
Page 31 and 32: Område 3 Område 5 Område 4 Områ
Page 33 and 34: Varieret afsnit af Knagelbjerg Skov
Page 35 and 36: Stensgård skov og Knagelbjerg skov
Page 37 and 38: Art Tårnfalk Spurvehøg Topmejse S
Page 39 and 40: 4.2.2 Rovfugle Der blev registreret
Page 41 and 42: Den Rødryggede Tornskade kan blive
Page 43 and 44: 4.5 Anbefalinger 4.5.1 Pyntegrønt
Page 45 and 46: 4.5.4 Dødt træ Døde og døende g
Page 47 and 48: 4.5.5 Vådområder Som følge af de
Page 49 and 50: Rævegrav Foto: Naturama/TBB Result
Page 51 and 52: 5.2 Øvrige pattedyr Som tillæg ti
Page 53 and 54: Hasselmus. © Naturama 5.2.3 Hassel
Page 55 and 56: Lækat med bytte. Foto: Aurora Phot
Page 57 and 58: Insektædere Alle insektædere på
Page 59 and 60:
Ilderbo Lækat Rævebo Ræve Pindsv
Page 61 and 62:
særdeleshed og det fynske område
Page 63 and 64:
Tabel 6.1 Mulige dagsommerfuglearte
Page 65 and 66:
6.2 Feltregistrering Der blev i alt
Page 67 and 68:
(som f.eks. ved Brillesøerne), men
Page 69 and 70:
7 Krybdyr og Padder Af Thomas B. Be
Page 71 and 72:
7.2 Padder Alle padder er fredet i
Page 73 and 74:
8 Botaniske undersøgelser af udval
Page 75 and 76:
8.1.2 Skovsumpe Ved skovsumpe forst
Page 77 and 78:
Fig. 8.1. Kortnumre for søer og mo
Page 79 and 80:
danske træer eller gammel kultursk
Page 81 and 82:
Plejeforslag: Grøfter elimereres.
Page 83 and 84:
1-C1/SM-1a/3160/Fyns Amt nr. 28/Den
Page 85 and 86:
1-E3/SM-16/3150/ikke tidligere regi
Page 87 and 88:
2-A7/KM-21/91E0 x 0/ikke tidligere
Page 89 and 90:
2-D3/9110/ikke tidligere registrere
Page 91 and 92:
2-D12/9110/ikke tidligere registrer
Page 93 and 94:
1-E1 1-A1 1-D1 1-B5 2-A2 1-E2 1-A3
Page 95 and 96:
Holocæn vores nuværende ”mellem
Page 97 and 98:
Mammut var et typisk dyr på tundra
Page 99 and 100:
Et landskab som det måske har kunn
Page 101 and 102:
Somrene blev så varme i Boreal at
Page 103 and 104:
Kaprifolie var den atlantiske ursko
Page 105 and 106:
Figur 9.1: Indførelsen af hjulplov
Page 107 and 108:
10 Regulering og vildt Af Niels Kan
Page 109 and 110:
10.2 Resultater 10.2.1 Råvildt Der
Page 111 and 112:
Fig. 10.1 Kort over observationer a
Page 113 and 114:
10.3.2 Dåvildt Dåvildtbestanden p
Page 115 and 116:
Den nuværende bestand af råvildt
Page 117 and 118:
Etablering af lysåbne områder i s
Page 119 and 120:
10.8 Trafik og vildt Det har ikke v
Page 121 and 122:
11.2 Løvspring og blomstringsfæno
Page 123 and 124:
Perspektivering Hjortevildtet forve
Page 125 and 126:
12 Forslag til forskningsprojekter
Page 127 and 128:
Resultat: De forskellige arter af m
Page 129 and 130:
Smed, P. (1962): Studier over den f
Page 131 and 132:
14 Projektgruppen Naturama er et na
Page 133 and 134:
15 Anvendte metoder. Overskrifterne
Page 135 and 136:
Rovfugle Optælling af Svanninge Bj
Page 137 and 138:
16 Noter 16.1 Generel beskrivelse a
Page 139 and 140:
22 Gruppe med 5 mellemstore gnejser
show all

Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?