Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
15 Anvendte metoder.<br />
Overskrifterne herunder henviser til de respektive afsnit som metoderne<br />
knytter sig til.<br />
3. Landskabets geol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> geomorfol<strong>og</strong>i<br />
Kartering med 1 m jordspyd, karteringsboringer til 1 m’s dybde udført med<br />
”letvægtshåndbor”; boringer til max. 6 m’s dybde (i moser) udført med<br />
”letvægtshåndbor” påsat forlængerrør; oprensning <strong>og</strong> beskrivelse af profiler i<br />
drængrøfter, vejgennemskæringer o.l.; visuel registrering af<br />
landskabsformer; jordartskort, basisdatakort <strong>og</strong> diverse andet kortmateriale;<br />
kurveplaner; ortofotos samt litteraturstudier.<br />
4 Fugle<br />
Linietransekter<br />
En 4,2 km lang skovbryns- <strong>og</strong> åbentlandstransekt blev udlagt i Stensgård<br />
Skov <strong>og</strong> en 3,2 km skovtransekt blev udlagt i Knagelbjerg Skov (Fig. 4.1).<br />
Transektlængderne er valgt, så en observatør kan gennemgå en rute <strong>og</strong><br />
registrere fuglene på ca. 2,5 timer mens sangaktiviteten er på sit højeste,<br />
d.v.s. i timerne lige efter solopgang <strong>og</strong> lige før solnedgang. Transekterne er<br />
hver inddelt i 18 sektioner med henblik på at kunne relatere de registrerede<br />
fugle til habitat.<br />
I perioden fra medio april til primo juni blev de to transekter gennemgået<br />
hver seks gange, jævnt fordelt over perioden. Dermed blev der taget højde<br />
for at forskellige fuglearters sangaktivitet topper på forskellige tidspunkter af<br />
sæsonen. De seks gennemgange fordeltes på tre morgen- <strong>og</strong> tre aftentransektoptællinger,<br />
da n<strong>og</strong>le fuglearter synger hyppigst om morgenen, <strong>og</strong><br />
andre primært om aftenen. Endelig blev transektruterne gennemgået skiftevis<br />
med uret <strong>og</strong> mod uret, for så vidt muligt at sprede tid <strong>og</strong> observationssted på<br />
ruten, således at der ikke altid blev observeret fra omtrent samme punkt på<br />
transekten på samme tidspunkt i forhold til solopgang <strong>og</strong> solnedgang.<br />
Transektoptællingerne fandt sted i tørvejr <strong>og</strong> overvejende ved svag vind. Alle<br />
hørte <strong>og</strong> sete fugle blev noteret <strong>og</strong> henført til sektion på ruten. Fuglelyde blev<br />
inddelt i sang, kald eller varsel.<br />
Linietransekt-optællinger er et godt værktøj til langtidsstudier af ændringer i<br />
fuglepopulationsstørrelser i åbne områder eller i biotoper med skiftende<br />
partier af ensartede bevoksninger (Bibby et al. 2000). Metoden kan således<br />
afsløre fuglepopulationers reaktion på ændringer i deres habitater, <strong>og</strong> er<br />
derfor anvendelig som overvågningspr<strong>og</strong>ram. Se f.eks. Hildén (1986, 1987).<br />
133
Change language