Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
der tolkes som smeltevandsler afsat i et lokalt, isomkranset, højtliggende<br />
søbassin.<br />
At man har en sø placeret på et så, i nutiden, højt beliggende punkt i<br />
landskabet kan forklares ved, at søen har været omkranset af endnu højere<br />
liggende ismasser. Den har herved i en periode udgjort en lavning, hvor<br />
smeltevand førte ler ud i bassinets dybeste del, mens der på de mere<br />
lavvandede områder nær bredden aflejredes sand. Efter isens bortsmeltning<br />
stod aflejringerne tilbage som en slags afstøbning af det tidligere søbassin <strong>og</strong><br />
nu som det højeste punkt i landskabet - med ler på toppen <strong>og</strong> de mere<br />
sandede sedimenter på siderne. Tilsvarende bakkedannelser kendes <strong>og</strong>så fra<br />
dødisområdet ved Snarup på Midtfyn.<br />
Uden om denne lerafsætning optræder der især på de øvre dele af bakken en<br />
uensartet zone af stærkt vekslende lerede, sandede <strong>og</strong> stedvist grusede<br />
aflejringer, ofte indeholdende en del sten. Længere nede af<br />
bakkeskråningerne domineres overfladelagene af sand <strong>og</strong> leret sand - dels<br />
stenfrit <strong>og</strong> dels indeholdende mange småsten <strong>og</strong> enkelte større sten. På det<br />
lille ”plateau” umiddelbart nord for selve toppen af Lerbjerg afbrydes<br />
sandaflejringerne d<strong>og</strong> flere steder af meget kompakt smeltevandsler.<br />
I forbindelse med trærydningen er der i overfladen på især nordøst, øst- <strong>og</strong><br />
sydsiden af Lerbjerg fundet adskillige store sten <strong>og</strong> samt blokke på op til ca.<br />
1 m i diameter. Eftersom stenene optræder så ”tilfældigt” i de sandede eller<br />
let grusede lag kan de evt. være smeltet fri af drivende isbjerge i<br />
smeltevandet eller smeltet ud af de mere massive, omkringliggende ismasser<br />
<strong>og</strong> derefter dumpet ned på overfladen (eller i smeltevandssøen).<br />
Lyse sandlag overlejret af et 1 m tykt<br />
morænelerlignende lag (flydemoræne?),<br />
april 2007, Foto: Søren Skibsted,.<br />
Under arbejdet med nedgravning af<br />
forsyningslinier til vand <strong>og</strong> strøm<br />
langs vejene mellem villaen <strong>og</strong><br />
dyrefolden, er de fremkomne 1,2 m<br />
høje profiler undersøgt, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så her<br />
gentager billedet sig med en meget<br />
uensartet opbygning af de<br />
overfladenære lag. På denne<br />
strækning fandtes der to steder<br />
kalkholdige morænelerlignende lag<br />
med nøddestore ”sten” af<br />
skrivekridt, hvilket er højst<br />
usædvanligt så tæt på overfladen i<br />
dette område, hvor næsten 100 %<br />
af alle overfladelag er helt udvasket<br />
for kalk. Disse morænelerlignende<br />
lag kan være aflejret som såkaldt<br />
flydemoræne (en slags langsomt<br />
flydende ”mudderstøm” på en<br />
skrånende is- eller jordoverflade),<br />
men det er bemærkelsesværdigt, at<br />
de (lokalt?) er kalkholdige. Andre<br />
tolkningsmuligheder kan overvejes.<br />
25
Change language