Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan

More documents

Recommendations

Info

10.6 Skov og vildt Ved de gennemførte transekter er der forsøgt opnået et skøn over vildtets påvirkning af skoven. Der er konstateret vildtbid på unge træer i en række områder, men de fleste steder synes disse bid at være af ældre dato, hvilket evt. kan hænge sammen nedgangen i bestanden af råvildt i de senere år. Det skal dog bemærkes at ejeren af Sandbjerg har væsentlige bidskader på helt unge grantræer i juletræsbevoksninger. I visse hegn er der i flere omgange observeret råvildt inde i hegnene, bl.a. normannsgranhegnet 47 a, og den eksisterende hegning fungerer ikke optimalt. I maj 2007 er der en række steder fundet fejning af råvildt, bl.a. på unge, plantede douglasgr, og det står klart, at der med den nuværende bestand af råvildt forekommer visse, men dog begrænsede skader på skovbruget. Med en øget bestand af både råvildt og dåvildt er det dog vigtigt at vurdere udviklingen. Det er strategien for Svanninge Bjerge, at der fortsat skal opretholdes traditionelt skovbrug, herunder plantning og naturlig foryngelse samt også produktion af pyntegrønt, først og fremmest nobilis. Der ligger klassisk et modsætningsforhold mellem vildt- og jagtinteresser på den ene side og skovbruget på den anden, hvilket skyldes vildtets påvirkning af skoven igennem bid- og fejeskader på unge og skrælning af voksne træer. Der findes ingen ideel løsning på dette problem, men en række virkemidler, som kan afhjælpe det. På en del distrikter satser man på regulering af vildtbestanden for at begrænse skaderne på skovbruget. Dette skønnes af hensyn til øvrige interesser ikke p.t. relevant for Svanninge Bjerge, særligt ikke hvis der ønskes en opbygning af gode bestande af rå- og dåvildt. På sigt kan en stedvis regulering måske overvejes, men som udgangspunkt synes en sådan forvaltning ikke nemt forenelig med den samlede strategi for området. Et klassisk afværgemiddel er opsætning af hegn, som har været udpræget anvendt i området. Strategien er dog nu netop at fjerne kulturhegn og skabe så åbne rammer som muligt for både natur og publikum. Trods denne strategi anbefales det, at man holder muligheden for at opsætte meget dynamiske hegn (flyvende hegn) som et fremtidigt redskab til at sikre særligt sårbare foryngelser mod vildtbid etc. Der er i de senere år gennemført omfattende undersøgelse af at kombinere vildt og skovbrug uden omfattende regulering af vildbestanden og opsætning af hegn. Redskaberne ligger her dels i træartsvalg, plantetæthed, jordbearbejdning, udsåning af afværgeafgrøder, fodring etc. Der henvises her især til forskningsprojektet Vildt&Landskab, som afrapporterer i 2008. Ud fra foreliggende delresultater forventes det, at dette projekt vil fremlægge meget væsentlig ny viden, og det anbefales Svanninge Bjerge at følge projektet. Der er ikke i denne redegørelse foretaget en mere konkret vurdering af, hvordan disse redskaber kan anvendes umiddelbart i Svanninge Bjerge. Det kan dog generelt anbefales, at man ved selvforyngelser satser på så store områder som muligt, idet råvildt i træernes spiringsperiode er stærkt territoriehævdende, og dermed spredte. Undersøgelserne viser desuden foreløbigt, at f.eks. røn, birk, ask samt lupin er gode robuste planter, som med fordel kan udsås som hjælpetræer i kulturer af f.eks. bøg og eg. Der er behov for afprøvning af dette på jordbundstyper som i Svanninge Bjerge, og det anbefales, at muligheden for at udså hjælpetræer indgår i overvejelserne for skovdriften – evt. som et forsknings- og formidlingselement. 116
Etablering af lysåbne områder i skoven har stor værdi for den generelle biodiversitet og for hjortevildtet i særdeleshed. Etablering af overdrevsarealerne i Stensgård Skov og græsningsarealerne i den nordlige halvdel af Knagelbjerg vil som udgangspunkt have en positiv betydning for hjortevildtet. Påvirkningen af det græssende kvæg er usikkert. Studier tyder på, at vildtet påvirkes, men at dette hænger sammen med graden af visuel kontakt, alder og struktur i kvægflokken m.v. Det anbefales, at skovlovens mulighed for at udlægges 10% som skovenge udnyttes, og at der etableres områder, f.eks. omkring Brændelung og Lergraven, som slåes eller evt. afgræsses af kvæg én gang årligt i september. Hjortevildt er afhængig af variation i skovbilledet, herunder tykninger, hvor det kan søge læ for vejr og forstyrrelser. Gran i mindre flader har på denne måde en stor værdi, og det vurderes, at det nuværende indhold af gran i Svanninge Bjerge tilgodeser hjortevildtets behov for dækning, når dette kombineres med en fremtidig mere varieret skovstruktur også i løvdelen. De nuværende kulturer med nobilis har begrænset værdi for vildtet, og kan uden væsentligt at forringe dækningsmulighederne afdrives. God rådyrhabitat med vekslende vegetationshøjde, skjul og løv.Foto: Naturama/TBB 117
Page 1 and 2:
BIKUBENFONDEN Naturhistorien i Svan
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 1. Introduktion
Page 5 and 6:
den fornødne tid til at gå mere i
Page 7 and 8:
• For at sikre en sund og positiv
Page 9 and 10:
3. Landskabets geologi og geomorfol
Page 11 and 12:
Som reference til klimaet under de
Page 13 and 14:
Åben birkeskov som den kunne have
Page 15 and 16:
Det Østjyske Fremstød Bælthav Fr
Page 17 and 18:
Temperaturvariationen i juli i Seng
Page 19 and 20:
3.2.7 Holocæn (11.500 år før nu
Page 21 and 22:
3.3 Foreløbige geologiske undersø
Page 23 and 24:
Skovkort med angivelse af søer (bl
Page 25 and 26:
der tolkes som smeltevandsler afsat
Page 27 and 28:
• I en mindre nedlagt råstofgrav
Page 29 and 30:
3.6 Foreløbig undersøgelse af lan
Page 31 and 32:
Område 3 Område 5 Område 4 Områ
Page 33 and 34:
Varieret afsnit af Knagelbjerg Skov
Page 35 and 36:
Stensgård skov og Knagelbjerg skov
Page 37 and 38:
Art Tårnfalk Spurvehøg Topmejse S
Page 39 and 40:
4.2.2 Rovfugle Der blev registreret
Page 41 and 42:
Den Rødryggede Tornskade kan blive
Page 43 and 44:
4.5 Anbefalinger 4.5.1 Pyntegrønt
Page 45 and 46:
4.5.4 Dødt træ Døde og døende g
Page 47 and 48:
4.5.5 Vådområder Som følge af de
Page 49 and 50:
Rævegrav Foto: Naturama/TBB Result
Page 51 and 52:
5.2 Øvrige pattedyr Som tillæg ti
Page 53 and 54:
Hasselmus. © Naturama 5.2.3 Hassel
Page 55 and 56:
Lækat med bytte. Foto: Aurora Phot
Page 57 and 58:
Insektædere Alle insektædere på
Page 59 and 60:
Ilderbo Lækat Rævebo Ræve Pindsv
Page 61 and 62:
særdeleshed og det fynske område
Page 63 and 64:
Tabel 6.1 Mulige dagsommerfuglearte
Page 65 and 66: 6.2 Feltregistrering Der blev i alt
Page 67 and 68: (som f.eks. ved Brillesøerne), men
Page 69 and 70: 7 Krybdyr og Padder Af Thomas B. Be
Page 71 and 72: 7.2 Padder Alle padder er fredet i
Page 73 and 74: 8 Botaniske undersøgelser af udval
Page 75 and 76: 8.1.2 Skovsumpe Ved skovsumpe forst
Page 77 and 78: Fig. 8.1. Kortnumre for søer og mo
Page 79 and 80: danske træer eller gammel kultursk
Page 81 and 82: Plejeforslag: Grøfter elimereres.
Page 83 and 84: 1-C1/SM-1a/3160/Fyns Amt nr. 28/Den
Page 85 and 86: 1-E3/SM-16/3150/ikke tidligere regi
Page 87 and 88: 2-A7/KM-21/91E0 x 0/ikke tidligere
Page 89 and 90: 2-D3/9110/ikke tidligere registrere
Page 91 and 92: 2-D12/9110/ikke tidligere registrer
Page 93 and 94: 1-E1 1-A1 1-D1 1-B5 2-A2 1-E2 1-A3
Page 95 and 96: Holocæn vores nuværende ”mellem
Page 97 and 98: Mammut var et typisk dyr på tundra
Page 99 and 100: Et landskab som det måske har kunn
Page 101 and 102: Somrene blev så varme i Boreal at
Page 103 and 104: Kaprifolie var den atlantiske ursko
Page 105 and 106: Figur 9.1: Indførelsen af hjulplov
Page 107 and 108: 10 Regulering og vildt Af Niels Kan
Page 109 and 110: 10.2 Resultater 10.2.1 Råvildt Der
Page 111 and 112: Fig. 10.1 Kort over observationer a
Page 113 and 114: 10.3.2 Dåvildt Dåvildtbestanden p
Page 115: Den nuværende bestand af råvildt
Page 119 and 120: 10.8 Trafik og vildt Det har ikke v
Page 121 and 122: 11.2 Løvspring og blomstringsfæno
Page 123 and 124: Perspektivering Hjortevildtet forve
Page 125 and 126: 12 Forslag til forskningsprojekter
Page 127 and 128: Resultat: De forskellige arter af m
Page 129 and 130: Smed, P. (1962): Studier over den f
Page 131 and 132: 14 Projektgruppen Naturama er et na
Page 133 and 134: 15 Anvendte metoder. Overskrifterne
Page 135 and 136: Rovfugle Optælling af Svanninge Bj
Page 137 and 138: 16 Noter 16.1 Generel beskrivelse a
Page 139 and 140: 22 Gruppe med 5 mellemstore gnejser
show all

Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?