Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
9.1 Ældste Dryas (fra 17.000 til 14.700 år før nu)<br />
I slutningen af sidste istid, Weichsel Istiden, blev <strong>Svanninge</strong> <strong>Bjerge</strong> skabt.<br />
Området har været præget af en lys, kalkrig jord, både hvor der var sand <strong>og</strong><br />
ler. Det smeltevandssand <strong>og</strong> moræneler, som i dag dækker området, er<br />
meget kalkholdigt, da det blev aflejret af gletsjere som skrabede kalk op fra<br />
Lolland, Falster, Møn, Sydsjælland <strong>og</strong> Østfyn. Men modsat i dag var kalken<br />
ikke udvasket af regnvandet i de øverste jordlag, <strong>og</strong> der var ingen muld fra<br />
organisk materiale. Derfor den lyse råjord.<br />
I råjorden trivedes et plantesamfund, som ikke findes på Jordkloden i dag.<br />
Det skyldes et samspil af kalkholdig råjord, kulde <strong>og</strong> ringe nedbør i et sydligt<br />
beliggende klimabælte.<br />
Der groede lyskrævende planter som den elfenbenshvide rypelyng, der med<br />
det latinske navn Dryas octopetale har givet navn til Dryasperioderne. Andre<br />
planter var fjeldsmelde, fjeldsyre, engelskgræs, bynke <strong>og</strong> kornblomst.<br />
Desuden fandtes esparsette, som i dag er fortrængt til kalkbakker i<br />
Sydengland <strong>og</strong> Mellemtyskland, samt ledris (Ephedra), som kun findes i tørre<br />
alpedale <strong>og</strong> Bretagnes klitter. Engelskgræs´ lilla blomster ses ofte langs<br />
vestjyske vejkanter. Endelig var der den gule ølands-soløje, der som det<br />
eneste sted i Verden nu findes på Ølands kalkslette.<br />
Af buske var der dværgpil, polarpil, dværgbirk <strong>og</strong> havtorn med de orange<br />
bær. Havtorn er i dag fortrængt til sandstrande <strong>og</strong> grusgrave.<br />
Området var en del af en tundrasteppe, med lange kolde vintre <strong>og</strong> korte<br />
kølige somre. Vegetationen kunne enten direkte tåle kulden, eller blev<br />
beskyttet af et snedække i lange perioder. På steppen trivedes rensdyr, ulv,<br />
jærv, bjørn, steppeegern <strong>og</strong> kæmpehjorten med et gevir på op til 4 meter i<br />
spændvidde. Også mammut eksisterede endnu, <strong>og</strong> har sandsynligvis levet af<br />
græs på steppen, da dværgbuskene har udviklet gift i grenspidser <strong>og</strong> skud<br />
som værn mod overgræsning. Græs er da <strong>og</strong>så fundet i maven på de frosne<br />
sibiriske mammutter.<br />
Havtorn indvandrede på råjorden i slutningen af sidste istid.<br />
Foto: www.gastrobotnia.org<br />
96
Change language