Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Naturhistorien i Svanninge Bjerge, resultater og plejeplan
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sen-Weichsel (25.000-11.500 år før nu), <strong>Svanninge</strong> <strong>Bjerge</strong> opstår<br />
For ca. 23.000-21.000 år siden gled Hovedfremstødet (”Nordøst-isen”) fra<br />
Mellemsverige ned over landet <strong>og</strong> nåede frem til Hovedstilstandslinien i<br />
Midtjylland. Hele Fyn var herved dækket af en forholdsvis tyk iskappe.<br />
Hovedfremstødet (”Nordøst-isen”) Et genfremstød under afsmelt-<br />
(Begge kort efter Houmark-Nielsen, ningen af hovedfremstødet.<br />
& Kjær 2003, med ændringer) Bemærk dødisen på Fyn.<br />
Den efterfølgende afsmeltning fra Hovedstilstandslinien i tidsrummet 21.000-<br />
19.000 år før nu foregik i flere tempi afbrudt en række genfremstød, der<br />
efterlod markante nordvest-sydøst gående randmorænestrøg ned gennem<br />
landet. Om et af disse genfremstød eventuelt kan have medvirket aktivt til<br />
dannelsen af (dele af?) <strong>Svanninge</strong> <strong>Bjerge</strong>/De Fynske Alper ved oppresning fra<br />
nordøst - som visse tidligere teorier har antydet - er uvist, da man endnu<br />
ikke er fundet sikre spor efter en sådan begivenhed i bakkerne. Under den<br />
generelle afsmeltningsfase efterlod gletsjeren store mængder dødis (is der<br />
ikke længere er i bevægelse) på det centrale Fyn <strong>og</strong> antageligt <strong>og</strong>så i<br />
<strong>Svanninge</strong> <strong>Bjerge</strong> området.<br />
Mens dødisen endnu dækkede store arealer på Fyn, trængte det såkaldte<br />
Østjyske Fremstød for ca. 19.000 år siden frem fra sydøst <strong>og</strong> overskred hele<br />
øen. Da dele af gletsjeren senere stagnerede <strong>og</strong> blev til dødis, udfyldtes en<br />
eller flere større lavninger mellem de smeltende ismasser i egnene nord for<br />
Faaborg med store mængder sand <strong>og</strong> grus, ført hertil med smeltevand.<br />
Denne lavning har antageligt ligget som en mere eller mindre<br />
sammenhængende ”skotrende” mellem gletsjerens endnu aktive del i sydvest<br />
<strong>og</strong> den stagnerende midtfynske del mod nord <strong>og</strong> nordøst. Det er muligt, at<br />
den aktive del af isen i Lillebælt under en mindre fremrykningsfase<br />
efterfølgende kan have presset dele af bakkerne fra sydvest. I mindre<br />
søbassiner afsattes lokalt ler <strong>og</strong> finsand, der efter isens afsmeltning kom til at<br />
stå frem som bakketoppe som f.eks. Lerbjerg.<br />
For ca. 18.000-17.000 år siden nåede Bælthavfremstødet via Østersølavningen<br />
frem til området fra sydøst. Isranden lå dengang fra Fyns Hoved på<br />
Nordfyn, videre mod Sydøstfyn til Egebjerg Bakker, <strong>og</strong> derefter stik vest til<br />
<strong>Svanninge</strong> <strong>Bjerge</strong> <strong>og</strong> -Bakker <strong>og</strong> videre til Als. Det synes d<strong>og</strong> kun at være de<br />
allersydligste dele af <strong>Svanninge</strong> <strong>Bjerge</strong>, der blev berørt af ispres fra denne<br />
gletsjer.<br />
14