8 Botaniske undersøgelser af udvalgte ... - Svanninge Bjerge

8 Botaniske undersøgelser af udvalgte habitattyper
Af Henrik Tranberg, Trandberg Naturconsult.
Undersøgelsen omfatter en kortlægning af habitatnaturtyper samt en oversigt
over udvalgte arter af karplanter inden for de udersøgte biotoper. For
habitattypernes vedkommende benyttes de af tidl. Fyns Amt anvendte habitat
kategorier.
Med den givne tidsramme har det ikke været muligt at registrere alle
forekomster af habitatnaturtyper i et område på 464 ha, hvorved det ikke kan
udelukkes, at enkelte forekomster fortsat er uregistrerede. Feltarbejdet har
fundet sted: 06. april (med anlægsgartner Bo K. Stephensen), 22. maj, 24.
maj, 26. maj, 28. maj samt 30. maj (med skovrider Henrik Staun).
8.1 Mosetyper
I ”Moser i Fyns Amt - Faaborg Kommune” (1992) defineres begrebet mose
således:
”Begrebet ”moser og lignende” i lovforslagets forstand omfatter således
udyrkede eller ekstensivt udnyttede områder præget af en ferskvandspåvirket
naturlig eller overvejende naturlig vegetation, som er knyttet til gennemsnitlig
høj vandstand, og som ofte har dannet tørv eller anden organisk aflejring.
Begrebet er således en fællesbetegnelse for en række vådbundsområder med
plantesamfund, der har betegnelsen efter vegetationens sammensætning
(f.eks. rørsump, starsump, ellesump, birkekær og pilekrat) eller efter
vandtilførsel (højmose, kærmose, vældmose), eller efter andre forhold (f.eks.
dyndeng, fugteng). Om et område kaldes en mose eller et kær har ingen
betydning”.
I definitionen lægges der primært vægt på de botaniske forhold. Afhængig af
vegetationens artsammensætning kan moser inddeles i de tre hovedgrupper:
Rørsumpe, skovsumpe og egentlige moser (lavtvoksende
fugtigbundssamfund). Disse hovedgrupper kan endvidere underinddeles jf.
nedenstående tabel 8.1
Tabel 8.1. Oversigt over mosetyper.
Rørsump Indre rørsump
Ydre rørsump
Skovsump Ellesump
Birkesump
Pilesump
Askesump
Egentlige moser Højmoser
Ekstremfattigkær
Overgangsfattigkær
Overgangsrigkær
Ekstremrigkær
79

8.1.1 Rørsumpe
Rørsumpe er plantesamfund, der domineres af sumpplanter - ofte høje
græsser eller andre græslignende planter. Disse sumpe udvikles ofte som en
randvegetation i de mere permanent vanddækkede lavvandede områder langs
søer og vandhuller samt langsomt strømmende vandløb. De kan dog også
udvikles som tilgroningssamfund i moser, hvor græsning er ophørt. Der
skelnes desuden mellem ydre (regnes med til søarealet) og indre rørsump
(regnes med til mosearealet).
Den ydre rørsump karakteriseres bl.a. af arter som Tagrør, Bred- og
Smalbladet Dunhammer og Sø-Kogleaks. Typiske arter for den indre rørsump
er Tagrør, Høj Sødgræs, Vandpeberrod og Gifttyde.
Ellesump ved Nyborgvej , Knagelbjerg Skov. Foto: Naturama/TBB
8.1.2 Skovsumpe
Ved skovsumpe forstås fugtigbundssamfund, der domineres af buske og træer
og der findes flere forskellige typer: Elle-, pile-, birke- og askesumpe samt
blandinger heraf. Elle- og askesumpe knytter sig ofte til næringsrig jordbund,
mens pile- og birkesumpe kan findes på alle jordbundstyper. Skovsumpene er
typisk opstået ved tilgroning af tidligere lysåbne moser.
Undervegetationen domineres bl.a. af Alm. Mjødurt, Gul Iris, Blåtop, Kær- og
Stiv Star og Mosebunke. I ellesumpe er der ofte megen Stor Nælde og i gamle
ellesumpe mange bregnearter.
8.1.3 Lavtvoksende fugtigbundssamfund (de egentlige moser)
Ved denne type forstås lysåbne plantesamfund på periodisk vandmættet
jordbund, med en vegetationsmæssig dominans af arter som typisk ikke tåler
udtørring. Grundet græsning, slåning eller generelt ugunstige vækstforhold
for træer og buske domineres vegetationen af græsser, halvgræsser, siv og
urter, med betydelige variationer i artssammensætningen.
80

Der skelnes normal mellem to forskellige mosetyper:
• Højmoser. Vandtilførsel sker udelukkende fra nedbør. Højmose en
meget sjælden mosetype på Fyn.
• Kær. Vandtilførsel kommer både fra nedbør og grundvand. Inddeles
traditionelt i 4 hovedtyper:
1. Ekstremfattigkær
2. Overgangsfattigkær
3. Overgangsrigkær
4. Ekstremrigkær
Opdelingen afspejler bl.a. jordbundens indhold af kalk og andre
næringsstoffer. Inden for hver af de fire hovedtyper findes kær, der
karakteriseres ved et relativt stillestående grundvand. Disse udvikles i
terrænlavninger, langs søbredder og åløb.
For fattigkærenes vedkommende kan typen værer dannet ved, at
tørvemosser (Sphagnum) vokser ud over en sø, hvorved der dannes en
såkaldt hængesæk.
Ekstremfattigkær
Denne type er artsfattige kærsamfund og findes udviklet på næringsfattig
jordbund. Fyns Amt har på 5 lokaliteter i Svanninge Bjerge (1992) registreret
kær-typen ekstremfattigkær (se skema nedenfor). De fleste kær af denne
type er opstået i tilknytning til søer, der enten allerede er tilgroet med
Sphagnum-mosser eller er under en sådan tilgroning (dannelse af en
hængesæk).
Specielt for ekstremfattigkær er, at de med tiden (dog mere end 1000 år) kan
udvikle sig til højmoser - vel og mærket forudsat der ikke foretages dræning
og/eller at de gror til med vedplanter og derved omdannes til skovsumpe.
Overgangsfattigkær
Er som regel mere artsrige end ekstremfattigkær og har ofte en
bundvegetation af tørvemos. Udvikles ligesom ovenstående på næringsfattig
jordbund.
Inden for Svanninge Bjerge har Fyns Amt registreret 3 lokaliteter af denne
type (se skema nedenfor). Overgangsfattigkær tåler ikke græsning og pleje
kan da ske gennem rydning af træopvækst, evt. kombineret med
vandstandshævning.
Både ekstremfattigkær og overgangsfattigkær med hængesæk er knyttet til
de sandende områder i Svanninge Bjerge (og De Fynske Alper). Disse
klassificeres af Fyns Amt som ”lokaliteter af største betydning”.
Til denne kategori hører også mose nr. 89 (Lergraven), da amtet i 1992 har
registreret Vellugtende Agermåne, der er truet eller sårbar i Danmark.
Overgangsrigkær
Har større artsrigdom end fattigkærene og større indhold af urter. Findes ofte
udviklet på moræneaflejringer med et relativ stort indhold af næringsstoffer
og er den mest almindelige kærtype i Danmark og på Fyn.
81

Ekstremrigkær
Det er den danske vegetationstype, der kan indeholde flest plantearter.
Udviklet bl.a. på kalkholdige moræneaflejringer med et meget højt
næringsstof indhold. Er ikke registreret i Svanninge Bjerge.
8.1.4 Moser i Svanninge Bjerge registreret af Fyns Amt
Fyns Amt (1992) har registreret 15 moser i Svanninge Bjerge (Tabel 8.2)
Tabel 8.2 Oversigt over moser i Svanninge Bjerge registreret af Fyns Amt (1992). (S):
Stensgård Skov, (K): Knagelbjerg Skov, EFK: Ekstremfattigkær, OFK:
Overgangsfattigkær. For kortnr se Fig. 8.1
82
Nr. Fyns Amt nr. Kortnr. § Type Navn
1 26 SM-5
2 27 SM-4 EFK Pouls Tørvelung (S)
3 28 SM-1 EFK Brille Søerne (S)
4 29 SM-3 OFK Peter Nielsens Sø (S)
5 30 KM-5 EFK (K)
6 82 SM-14 (S)
7 83 SM-10 EFK (S)
8 84 SM-7 OFK (S)
9 85 SM-18 EFK (S)
10 88 KM-4 3 Trolde Kær (K)
11 89 KM-13 Lergraven (K)
12 90 KM-11 Vænge Mose (K)
13 91 KM-6 3 Bloms Tørvelung (K)
14 92 KM-11 3 OFK Vænge Kær (K)
15 93 KM-22 3 Lådne Mose (K)

Fig. 8.1. Kortnumre for søer og moser i Svanninge Bjerge
83

8.2 Konklusion
Resultatet af den samlede registrering (besøgte lokaliteter) af
habitatnaturtyper i Svanninge Bjerge kan sammenfattes i tabel 8.3.
Tabel 8.3. Kilde: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. (Miljø-
og Energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen, 2000). Koden i venstre kolonne svarer
til naturtypen i højre kolonne. (●) = Prioriterede habitatnaturtyper.
Kode Samlet
antal
3150
3160
6230
7140
9110
9120
9160
91D0
91E0
84
6
4
1
11
19
4
1
7
7
Stensgård
Skov
3
4
1
7
3
3
Knagelbjerg
Skov
3
0
0
4
16
Sum 60 26 34
8.3 Perspektivering
0
1
4
1
1
6
3
Naturtype
Næringsrige søer og vandhuller
med flydeplanter eller store
vandaks
Brunvandede søer og
vandhuller
● Artsrige overdrev eller
græsheder på mere eller
mindre sur bund
Hængesæk og andre kærsamfund
dannet i flydende vand
Bøgeskov på morbund uden
Kristtorn
Bøgeskov på morbund med
Kristtorn
Egeskove på mere eller mindre
rig, ofte vandlidende bund
● Sumpbevoksede tørvemoser
● Elle- og askeskove ved
vandløb, søer og væld
Svanninge Bjerge er et varieret naturområde med mange forskellige
naturtyper. Det er ikke officielt udpeget habitatområde, men det kan det
måske blive en gang i fremtiden.
Set i regionalt perspektiv er de mange, omend små partier, med Sphagnumhængesæk
vigtige. I nogle tilfælde ledsages de endnu af de brunvandede
søer, som de er opstået ud fra. Dernæst kommer skovmoserne og de gamle
bøgeskove - det gælder især såfremt de udgør selvsåede bevoksninger af

danske træer eller gammel kulturskov, evt. med arter af fællesskabsbetydning.
I øjeblikket er partierne med græsland (overdrev) i sin vorden.
De små oligotrofe (næringsfattige) kær med hængesæk er reelt et
successionsstadium mellem en brunvandet sø og en skovsump. Pleje af disse
lokaliteter kan således opfattes som et indgreb i vegetationsudviklingen, men
kan forsvares ud fra den kendsgerning, af naturtypen er sjælden på Fyn.
Mange arter af svampe, planter og dyr er stærkt tilknyttet denne
habitatnaturtype – og således afhængige af dens fortsatte eksistens.
Skovene i området synes altovervejende at være kulturskove, men adskillige
gamle bøgeskovspartier lever vel op til definitionen om naturvenligt drevet
kulturskov – og er derfor medtaget, omend noget kursorisk.
To ældre bøgepartier ved Rislebækken i den nordlige del af Knagelbjerg Skov
er begge habitatnaturtype 9110 og måske de eneste forekomster med dansk
bøg (jf. kortet på s. 6 i visionsrapporten). Bøgetræerne her er relativt lave og
med relativt retvinklede forgreninger (H. Staun, pers. medd.). Især i
Knagelbjerg Skov findes mange gamle +/- enkeltstående bøge- og egetræer,
der også bør kortlægges.
Områderne med græsland er i visse dele tilsået med arter af danske græsser
og urter. Italiensk” Gyvel bekæmpes mekanisk. Klimaksstadiet af
overdrevssamfundet er længe om at udvikle sig og der går måske flere
hundrede år til de gamle dages overdrev med f.eks. en god forekomst af
Opret Kobjælde på Lerbjerg – en dansk ansvarsart, der p.t. findes med ét
enkelt eksemplar på Fyn!
For en nærmere forståelse af vegetationsudviklingen i området er det
essentielt at rekapitulere de botaniske oplysninger, der findes fra Svanninge
Bjerge. Såvel i Naturhistorisk Forening for Fyn’s arkiv som i Dansk
Herbarium/TBU-arkivet på Botanisk Museum findes adskillige floristiske
oplysninger om både Stensgård Skov og Knagelbjerg Skov.
De historiske botaniske oplysninger bør i et samspil med pollenhistorik,
vegetationshistorie og en kortlægning af karakteristiske arter i nutiden kunne
bidrage til, at Svanninge Bjerge styrker sin status som værende et
spændende naturområde – også i fremtiden.
85

8.4 Oversigt over de undersøgte lokaliteter
Kort beskrivelse af forekomster med habitatnaturtyper. Placeringerne af de
enkelte biotoper fremgår af figur 8.2.
Felternes koder består af følgende informatioiner:
Botanisk biotop nr./Kortnr (Fig. 8.1)/Habitatkode (Tabel 8.3)/Fyns Amt
nr./evt. navn
8.4.1 Lokalitet 1 - Stensgård Skov
Hvor det er vurderet, at forskellige plejetiltag er nødvendige, er dette anført
ved de aktuelle lokaliteter. Relative størrelsesbegreber efter fynske forhold
1-A1/SM-5/91D0 og 91E0/Fyns Amt nr. 26)
Ret lille ellesump med indslag af birk, flere steder med Sphagnum-hængesæk,
artsrig.
Plejeforslag: Almindelig pleje. Tilstopning af dræn, evt. med stigborg
1-A2/SM-14/91D0 og 91E0/ikke tidligere registreret
Lille udtørrende skovsump, mod nord findes birkesump stadig med tæpper af
Sphagnum og en del Grå Star (fugtige huller efter væltede træstammer). Mod
syd aske- og ellesump med meget Kær-Starm nes der længst mod nord også
findes et bælte af Ask. [Regnes i oversigten som 91D0].
Plejeforslag: Hængesæk kan næppe genskabes. Overvej evt. udgravning til
sø. Dræn elimineres. Holdes lysåben mod syd og sydvest
1-A3/SM-30/91E0/ikke tidligere registreret
Meget lille udtørrende askesump med dominans af Mose-Bunke, overalt med
træaffald efter fældning (også fra højere bund?!).
Plejeforslag: Træaffald fjernes og grøft elimineres (afvander også 1-A2).
1-A4/SM-15/91E0/ikke tidligere registreret
Druknet ellesump, vest for Bikubenfondens areal gående over i druknet
pilesump (ikke medtaget), vandflade med Kors- og Liden Andemad, brønd i
sydøsthjørnet af ”søen”.
Plejeforslag: Grøfter elimineres.
1-A5/SM-11/91E0/ikke tidligere registreret
Middelstor skovsump mest af El med indslag af Ask og Birk. Mod syd
vandtrukket omend grøftet, mod nord mere oprindelig og med enkelte tæpper
af Sphagnum, oftest domineret af Kær-Star, men i grøftede væld mod S af
Vandkarse. Helt mod nordøst findes en flig med pilesump (ikke medtaget).
En nyere vejdæmning mod vest har udtørret den forhenværende skovsump,
der nu ligger vest for vejdæmningen. En mindre (og ældre) vejdæmning mod
syd danner overgang til en noget kulturpræget askesump – dog stadig med
dominans af Kær-Star i de fugtigste partier mens højere bund domineres af
især bregner. Desuden findes der åbent vand og en lille pilesump i det
sydvestlige bryn (medtaget). I den sydlige del af området nord for
vejdæmningen er lokaliteten ret kulturpræget med Ahorn, Ask og Birk.
86

Plejeforslag: Grøfter elimereres. Rydning som foreslået af Carl Bro er næppe
ønskværdig, såfremt der er tale om oprindelig ellesump.
Note: Ask mod syd synes plantet og stadig indhegnet, mens El i det mindste
mod nord må formodes at være oprindelig. Det er desuden konstateret, at
skovkortet er delvist forkert, idet Ask har langt mindre udbredelse end som
noteret, helt mod NØ er der dog en del Ask og Birk.
1-B1/SM-4/7140/Fyns Amt nr. 27/Pouls Tørvelung
Ret lille Sphagnum-hængesæk endnu med åbne partier, men under tilgroning
med Birk især fra syd og nordøst.
Plejeforslag: Rydning af birk.
Pouls Tørvelung, lok. 1-B1, april 2007. Foto: Søren Skibsted.
1-B2/SM-1/7140/Fyns Amt nr. 28/mellem Brillesøerne
Stor Sphagnum-hængesæk omkring og mellem 2 brunvandede søer
(Brillesøerne), endnu med åbne partier med tydelig tue-hølje-struktur, men er
næsten overalt under større eller mindre tilgroning med Birk. Blåtop findes
mest i kanten af mosen ved søen mod syd.
Plejeforslag: Rydning af birk. Grøft mod nord bør elimineres.
Note: Forekomsten er en af de største tilbageværende af sin slags på Fyn.
1-B3/SM-3/7140 x 91D0/Fyns Amt nr. 29/Peter Nielsens Sø
(regnes i oversigten som 7140)
Lille Sphagnum-hængesæk omkring en brunvandet sø. Er under kraftig
tilgroning med Birk.
Plejeforslag: Rydning af birk. Grøft ved sydenden bør elimineres.
87

1-B4/SM-20/7140/ikke tidligere registreret
Lille Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Pil. Max. 5 m (oftest meget
smallere) bred bræmme af Sphagnum inkl. det tilgroede parti. Der findes
meget Lyse-Siv og Forlænget Star.
Plejeforslag: Rydning af pil.
1-B5/SM-7/7140 x 0/Fyns Amt nr. 84
Små partier med Sphagnum-hængesæk (sydspidsen af halvøen samt lokalt
mod nord på denne), som dele af ordinært oligotroft (næringsfattigt) kær
domineret af Lyse-Siv. Er under tilgroning (spredt Dun-Birk, meget Grå Pil
mod nord og Øret Pil mod sydøst). Søen er en del af det skovhistoriske afsnit
”Senglacial”.
Plejeforslag: Rydning af birk.
1-B6/SM-18/7140/Fyns Amt nr. 85
Ret lille Sphagnum-hængesæk, næsten rund, med dominans af Sphagnum og
Næb-Star. Randzone er tilgroende med Birk, i laggzonen også meget Lyse-
Siv. Lige sydvest for mosen står en stor Eg.
Plejeforslag: Udtynding af træer på selve Sphagnum-fladen.
1-B7/SM-10/7140/Fyns Amt nr. 83
Middelstor Sphagnum-hængesæk med endnu vandfyldt laggzone. En ret
kraftig tilgroning udgår fra laggzonen. Ret lille bestand af Tranebær (inkl. få
blomstrende eksemplarer) findes især i det åbne parti med hængesæk, men
også under Birk. Mod sydøst findes der en vandfyldt fraførende grøft, der ikke
er med på kort 9 i Carl Bro rapporten. Forekomsten af Tranebær er en af de
få på Fyn
Plejeforslag: Grøft mod syd elimineres. Herved kan fældning af birk måske
undgås.
88
”J-Søen”, lok. 1-B5 og 1-C4, april 2007. Foto: Søren Skibsted.

1-C1/SM-1a/3160/Fyns Amt nr. 28/Den nordlige Brille Sø
Middelstor brunvandet sø, der desværre endnu er præget af nyere tids
intensive andehold, dog findes guldsmede og vandnymfer (om grøft: se 1-
B2).
Plejeforslag: Vedplanter fjernes ved bredden
1-C2/SM1b/3160/Fyns Amt nr. 28/Den sydlige Brille Sø
Middelstor brunvandet sø, der desværre endnu er præget af nyere tids
intensive andehold, dog findes guldsmede og vandnymfer.
Plejeforslag: Vedplanter fjernes ved bredden
1-C3/SM-3/3160/Fyns Amt nr. 29/Peter Nielsens Sø
Ret lille brunvandet sø, guldsmede og vandnymfer.
Plejeforslag: Grøft elmineres
1-C4/SM-7/3160/Fyns Amt nr. 84/”J-søen”
Lille (antagelig) brunvandet sø.
1-D1/9110/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund på og omkring bakke, ca. 95% kronedække
(lysest på det analyserede sted), mange unge bøgeplanter (inkl. kimplanter).
Note: Et parti af forekomsten er efter skovkortet plantet i 2002, men man
synes kun at være kommet til indhegningen!
Peter Nielsens Sø, lok. 1-B3 og 1-C3, april 2007. Foto: Søren Skibsted.
89

1-D2/9120/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund med lidt Kristtorn* mod syd, ca. 90%
kronedække. Mod nord ofte veludviklet urtedække med f.eks. Lund-
Fladstjerne. En lille udtørret (grøftet) askesump op til skovvejen mod øst
indgår ikke i lokaliteten.
Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men
teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110!
1-D3/9120/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund med lidt Kristtorn*, 100% kronedække. Der
forekommer også f.eks. Tørst, Bølget Bunke, Énblomstret Flitteraks og
Liljekonval.
Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men
teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110!
1-D4/9120/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund med en del Kristtorn*, 100% kronedække
og et sparsomt urtedække. Der findes også f.eks. Stilk-Eg, Bredbladet
Mangeløv, Bølget Bunke, Skovarve og Skovsyre.
Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men
teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110!
1-D5/9110/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund på og omkring bakke, mest 100%
kronedække, Der findes flere ”troldetræer”, et sparsomt urtedække, samt
f.eks. Stilk-Eg, Glansbladet Hæg, Alm. Røn, Bredbladet Mangeløv, Bølget
Bunke og Stor Fladstjerne. Ifølge målebordsblade er lokaliteten et gammel
hede-areal.
1-D6/9110/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund på og omkring bakke, ca. 95% kronedække. I
lysninger meget Bølget Bunke, også f.eks. en del bregner (Alm. og Bredbladet
Mangeløv), Miliegræs, Håret Frytle, Stor Fladstjerne og Læge-Ærenpris.
Der findes også meget Bølget Bunke under ældre Bøg langs Nyborgvej. men
forekommer mere kulturpræget end 1-D5.
1-E1/SM-8/3150/Carl Bro nr. 1
Lille næringsrig sø med mindre forekomster af Liden Andemad og
Svømmende Vandaks.
1-E2/SM-12/3150/ikke tidligere registreret/”Jagtsøen”
Middelstor næringsrig skovsø 100% dækket af Liden Andemad. Søen er
omgivet af især Birk, men har ingen moserand. En gammel Eg står på højere
bund syd for søen.
Plejeforslag: Der tyndes kraftigt ud i træbevoksningen mod syd. Eg, lind og
frugtbærende trær/buske bevares.
1-E3/SM-16/3150/ikke tidligere registreret
90

Lille næringsrig sø med en del Liden Andemad og Vandrøllike. Der ses også
Bredbladet Dunhammer og Star-arter. En Pil er væltet ned over vandhullet.
1-F1/6230/ikke tidligere registreret
Meget lille og meget tarvelig rest af overdrev på højderyggen af Lerbjerg vest
om det trigonometriske punkt (”stenen”) med, forblæst (morbundspræget!)
vegetation på stiv sandjord (ler?), én tarvelig ”Italiensk” Gyvel.
Plejeforslag: Gyvel elimineres og græsning genoptages.
8.4.2 Lokalitet 2 - Knagelbjerg Skov
2-A1/KM-7/91E0/ikke tidligere registreret/Studekær
Lille ellesump på trunter. Overvejende åben vandflade med meget Manna-
Sødgræs. Desuden meget Forlænget Star.
Plejeforslag: Området lysåbnes, specielt granbevoksningen mod øst anbefales
at blive tyndet kraftigt.
Note: Ifølge Lars Brorsen skyldes ”fiskebensmønstret” i flere moser ikke
tørvegravning, men er en ren skovteknisk foranstaltning mod kuldesøer,
hvorved kulden lægger sig nede i udgravningerne, mens beplantning blev
foretaget på balkerne, hvor de unge træer var hævet over den værste kulde. I
Knagelbjerg Skov findes der rigtig mange af disse ”kuldelavninger”, der gav
problemer om foråret.
2-A2/KM-8/91E0/ikke tidligere registreret/Ærtedalen
Meget lille ellesump på trunter på forhenværende tørvegravet areal.
Overvejende åben vandflade med meget Manna-Sødgræs. Desuden meget
Forlænget Star.
Plejeforslag: Granbevoksningen mod syd udtyndes kraftigt..
Note: Om ”fiskebensmønster”, se forrige lokalitet.
Mose KM-8 i Ærtedalen, Foto: Naturama/TBB
91

2-A3/KM-10/91E0/ikke tidligere registreret/Røjle Maen
Ret lille ellesump iblandt lidt Birk på trunter på forhenværende tørvegravet
areal. Helt mod vest lidt præg af rækkestillede El.
Plejeforslag: Granbevoksningen nord for sumpen udtyndes kraftigt.
Vænge Kær, lok. 2-A4, maj 2007. Foto: Søren Skibsted.
2-A4/KM-11/91D0 x 91E0/Fyns Amt nr. 92/Vænge Kær
Ret lille birkesump med lidt El (ofte mangestammede), meget Grå Pil og Tørst
i underetagen og birke af mistænkeligt ens alder med næsten 100%
kronedække på grøftet Sphagnum-hængesæk. En central grøft forløber
nordvest-sydøst. I vandflader i laggzonen findes Manna-Sødgræs.
Plejeforslag: Rydning af birk og el. Grøft elimineres.
2-A5KM-18/91D0 x 0/ikke tidligere registreret/Feils Kær
Meget lille birke- og pilesump. Der ses rydning mod SSØ. En grøft igennem
mosen med afvandingsretning mod nordøst.
Plejeforslag: Rydning af birk og pil. Grøft elimineres.
2-A6/KM-12/91D0/ikke tidligere registreret/Kirkehullet
Lille vandfyldt birkesump med lidt Liden Andemad samt Manna-Sødgræs.
Starer ses især i kanten.
Plejeforslag: Birk tyndes kraftigt ud.
92

2-A7/KM-21/91E0 x 0/ikke tidligere registreret/Hjulmandens Tørvelun
Lille elle- og pilesump over gamle tørvegrave, der leder grøfter ned til
sumpen. Mod nord findes lidt Sphagnum.
Plejeforslag: Pil tyndes og der sikres lysindfald.
2-A8KM-22/91E0/Fyns Amt nr. 93/Lådne Mose
Lille delvist åben ellesump med indslag af Ask. Drænet af central grøft.
Plejeforslag: Grøft elimineres.
2-A9/KM-25/91E0/ikke tidligere registreret
Meget lille vandfyldt ellesump med mangestammede elle. Vandfladen dækket
af Manna-Sødgræs og Bittersød Natskygge. Grøfter fører vand til stedet.
Plejeforslag: Grøfter bevares.
2-B1/KM-31/7140/ikke tidligere registreret
Meget lille Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Birk og Pil.
Plejeforslag: Rydning af birk og pil.
Bloms Tørvelung, lok. 2-B2, april 2007. Foto: Søren Skibsted.
2-B2/KM-6/7140 x 0/Fyns Amt nr. 91/Bloms Tørvelung
Ret lille grøftet Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Birk og Pil. Mest
Sphagnum findes mod nord og syd. Især mod syd bærer området præg af
tidligere pleje. Det centrale parti er udtørrende og domineret af Lyse-Siv. En
tør opadhældende grøft findes nord for mosen.
Plejeforslag: Rydning af birk og pil. Grøfter elimineres.
93

2-B3/KM-5/7140/ikke tidligere registreret
Lille Sphagnum-hængesæk med meget Næb-Star. Er under tilgroning med
Birk og Pil.
Plejeforslag: Rydning af birk og pil.
2-B4/KM-15/7140/Atlas Flora Danica lok. 78, /Øjelung
Stor grøftet Sphagnum-hængesæk under tilgroning med Birk. I den nordlige
del findes meget Blåtop. Der ses en del stubbe efter tidligere pleje. En
omfattende beskrivelse af lokaliteten er udarbejdet af Jens Kristian Skou i
1994.
Plejeforslag: Rydning af birk. Grøft elimineres.
Note: Plejet 19/2-1994 af Erik Ehmsen m.fl.
2-D1/9110/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund i smal stribe, 100% kronedække. Der findes
også f.eks. Pille-Star, Bølget Bunke og Hvid Anemone.
2-D2/9110/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund på vesthældende skråning, 100%
kronedække. På stedet findes f.eks. også Ørnebregne, Bølget Bunke,
Mangeblomstret Frytle og Lyng-Snerre.
Note: Der er fejl på skovkortet: Beplantningen er ikke Ahorn!
Øjelung, lok. 2-B4. I baggrunden t.v. ses stort solitærtræ af Europæisk Lærk, april
2007. Foto: Søren Skibsted.
94

2-D3/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på vesthældende skråning, ca. 90% kronedække.
Der findes meget Bølget Bunke lavest (mest lysåbent), samt f.eks. Alm.
Gedeblad og Skovsyre.
2-D4/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund, ca. 80% kronedække. Der findes meget
Ørnebregne, lidt Bølget Bunke, men også Alm. Gedeblad og Stor Fladstjerne.
2-D5//9120/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund med én Kristtorn centralt placeret, ca. 90%
kronedække mod syd, mere mod nord. Der ses også mange unge planter af
Bøg, tæpper af Bølget Bunke samt en vindfælde centralt.
Note: *Kristtorn kan være tilfældigt fuglespredt eller indslæbt med Bøg, men
teoretisk er én Kristtorn nok til, at naturtypen er 9120 i stedet for 9110!
Ung bøgeskov på morbund i den nordlige del af Knagelbjerg Skov.
Foto: Naturama/TBB
2-D6/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på jævn morbund, ca. 90% kronedække, med opvækst af Bøg.
Stedet er ret lysåbent med meget Bølget Bunke og f.eks. Hassel i bryn.
Desuden ses Hindbær, Stor Konval, Stor Fladstjerne og Skovsyre samt flere
stubbe og store sten.
95

2-D7/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på vesthældende skråning, ca. 95% kronedække.
Det ses også f.eks. Alm. Mangeløv, Bølget Bunke, Miliegræs, Håret Frytle,
Majblomst, Stor Fladstjerne, Skovsyre og Krat-Viol (cf.).
2-D8/9110/ikke tidligere registreret
Ret lille bøgeskov på morbund på bakke og vesthældende skråning (og ryg
mod Ø vel tættere), kun ca. 2/3 kronedække, da delvist hugget. Der er meget
Bølget Bunke, samt f.eks. Brombær, Alm. Gedeblad, Tørst, Vellugtende
Gulaks, Pille-Star, Hvid Anemone, Lund- og Stor Fladstjerne, Smuk Perikon,
Skovsalat og Skovsyre.
2-D9/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på sydvesthældende skråning, ca. 75%
kronedække. Her findes også f.eks. Ørnebregne, Bølget Bunke, Lund-
Fladstjerne og Klatrende Lærkespore.
2-D10/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund, ca. 95% kronedække, med lidt Bølget Bunke og
Hvid Anemone samt Lund- og Stor Fladstjerne.
2-D11/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på højderyg, ca. 95% kronedække, Der ses lidt
Bølget Bunke og f.eks Lund- og Stor Fladstjerne samt Klatrende Lærkespore.
Bøgeskov med træruiner. Foto: Naturama/TBB
96

2-D12/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på sydvesthældende skråning, næsten 100%
kronedække. Der er en del opvækst af Bøg og flere gamle stubbe. Bølget
Bunke er pletvis dominerende. Der forekommer også f.eks. Hindbær,
Glansbladet Hæg, Tørst, Håret Frytle og Hvid Anemone.
2-D13/9110/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund, næsten 100% kronedække. Dominans af
Bølget Bunke hhv. Ørnebregne.
2-D14/9110/ikke tidligere registreret
Ultralille bøgeskov på morbund. Kun ét gammelt træ er ikke fældet, men der
findes en værdifuld morbundsflora med dominans af Bølget Bunke. Der findes
f.eks. også Tørst, Ørnebregne, Pille-Star, Majblomst, Alm. Fingerbøl og Smuk
Perikon.
2-D15/9160/ikke tidligere registreret
Lille egeskov af op til 30 m høje egetræer på relativt god bund med
underetage af Bøg og Hassel, 100% kronedække. Der ses også en del
Kristtorn og især Mahonia i busklaget (plantet iflg. skovrider Brorson (H.
Staun, pers. medd.)). Der er næppe opvækst af Eg. Der optræder også f.eks.
Lund-Fladstjerne, Alm. Guldnælde og Skovmærke.
2-D16/9110/ikke tidligere registreret
Meget lille bøgeskov på morbund, næsten 100% kronedække. Der er
dominans af Bølget Bunke samt f.eks. bladmos, Énblomstret Flitteraks,
Miliegræs og Skovsalat.
2-D17/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund, ca. 90% kronedække, med meget opvækst af
Bøg. Der er flere stubbe på stedet og lokalt meget Ørnebregne, Bølget Bunke
samt f.eks. Håret Frytle og Smuk Perikon.
2-D18/9110/ikke tidligere registreret
Lille bøgeskov på morbund på højderyg syd for forhenværende mose, ca.
80% kronedække. Der er dominans af Bølget Bunke og desuden optræder
bladmos, Tørst, Ørnebregne, Pille-Star, Majblomst, Hvid Anemone og Stor
Fladstjerne.
2-E1/KM-4/3150/Fyns Amt nr. 88/Trolde Kær
Stor næringsrig skovsø næsten 100% dækket af Liden Andemad. Der er også
mange grønalger. Øst for søen findes eng og vildtbræmme og mod vest en
pilesump med enkelte lysåbne partier med starsump. Over halvdelen af den
oprindelige sø er tilgroet med pilesump. Syd for søen findes en mosfyldt grøft
omgivet af Grå El.
Plejeforslag: Skoven vest for søen bag pilesumpen ryddes og erstattes af
egebevoksning. Piletræerne i sumpen udtyndes kraftigt og halveres i bredden
(øst-vest).
97

2-E2/KM-32/3150/ikke tidligere registreret
Lille næringsrig sø på ca. 100m 2 i lysning i skov. Vandfladen er 70% dækket
af Liden Andemad og 25% af Manna-Sødgræs (i randen). Der ses en stor
gammel Eg øst for vandhullet.
Plejeforslag: Søens bredder holdes fri for vedplanter
2-E3/KM-13/3150/Fyns Amt nr. 89/Lergraven
Ret stor næringsrig skovsø dækket af lidt Liden Andemad og Svømmende
Vandaks, der i alt udgør max. 5 % dække. Der er i øvrigt alt for mange
grønalger. Mod vest nu fældet pilesump, mod øst smuk og artsrig rørsump
iblandet store tuer af Top-Star.
Plejeplan: Det anbefales at engen omkring søen holdes som eng, der kun
afgræsses én gang årligt i september. Pilesumpen holdes inden for den
nuværende udbredelse.
Note: Denne type klassificeres af Fyns Amt som ”lokaliteter af største
betydning”. Fyns Amt har i 1992 registreret Vellugtende Agermåne, der er
truet eller sårbar i Danmark.
Lergraven. Foto Naturama/TBB.
98

1-E1
1-A1
1-D1
1-B5
2-A2
1-E2
1-A3
1-D5
1-C1
1-C2
1-B2
1-C3
1-B3
1-B4
1-D2
1-A4
1-B1
2-D5
1-B6
1-B7
1-F1
2-B3
2-D2
2-D1
2-B1 2-E2
2-E1 2-D3
1-A2 1-D6
Fig. 8.2. Kort over botaniske biotoper der indgår i habitatanalysen
1-A5
2-D7
2-D6
2-D9
1-C4
1-B7
1-D4
1-E3
1-D3
2-E3
2-A6
2-D16
2-A4
2-A3
2-D10
2-D15
2-A9
2-D4
2-D17
2-B2
2-A1
2-D8
2-A8
2-A5
2-D12
2-D11
2-D18
2-D14
2-D13
2-B4
2-A7

8.4.3 Lokalitet 3 - Sandbjerg
Af. Stig Bachmann Nielsen og Jens Muff Hansen, Naturplan
Som nævnt i indledningen blev dette område først gennemgået efter
erhvervelsen i efteråret 2008. Beskrivelsen adskiller sig i dette område fra
gennemgangen af de to foregående ved ikke at fokusere på vådområder, da
der ikke findes sådanne inden for området, men i stedet at beskrive
vegetationstyperne.
Området blev gennemgået til fods den 5. november 2008 med støtte af
luftfoto. Ud fra gennemgangen har vi vurderet områdets botaniske værdier
og de fremtidige muligheder for udvikling af overdrev gennem ændring af
områdets drift. Desuden blev to naboarealer med overdrev besøgt med
henblik på at vurdere eventuelle indvandringsmuligheder (Svanninge Bakker
samt et mindre overdrev syd for området øst for Skov- og Naturstyrelsens
skovlege-plads).
8.4.3.1 Vegetationstyper
Hovedparten af området er beplantet med gran. Den vestlige del er ret
kuperet med en bakketop nordvest for bygningerne. Området kan
vegetationsmæssigt inddeles i 22 områder (fig. 8.3). For nærmere
beskrivelse af disse 22 områder henvises til rapporten ”Naturhistorien på
Sandbjerggård i Svanninge Bjerge Resultater og plejeplan, April 2009,
Naturama.”
Figur 8.3. 22 botaniske områder.
Tre områder skal omtales nærmere: Område 2, beliggende på bakketop og
med skråning mod nord og vest. Området er tidligere nåleskov, der er afdrevet.
Vegetationen består blandt andet af unge, spredte løvtræer, især
vorte-birk og stilk-eg. Under-vegetationen er domineret af bølget bunke med
indslag af fløjlsgræs. Der er meget opvækst af brombær og gyvel.
Dominansen af bølget bunke tyder på en sur, kvælstof-fattig bund.
100

I område 9 blev der fundet klatrende
lærkespore, der voksede mellem nyplantede
graner. Det er en ret sjælden
plante, der på Fyn kun er kendt i
området omkring Svanninge Bakker og
Knagelbjerg Skov. Den er dog i kraftig
spredning i Danmark, og det er en
pionerplante, der begunstiges af
skovdrift. Det foreslås, at man ikke
tager specielt hensyn til den ved den
fremtidige drift af området, idet planten
har mange alternative voksesteder i de
omkringliggende skove. Det gælder
også den nærliggende Knagelbjerg
Skov, hvor planten er ret almindelig og
vokser under mere naturlige forhold i
skovbunden.
Skov-hullæbe (en gøgeurt) ved grusvej nord for
Lerbjerg, juni 2007. Foto: Søren Skibsted
Område 17, Blandet løvskov, især vorte-birk, samt ahorn, stilk-eg, hyld m.m.
Flankeret af fyrretræer mod nord langs vejen. Flere steder vokser orkideen
skov-hullæbe, i alt blev der set 8 eksemplarer. Den er som alle danske
orkideer fredet. Den er ret almindeligt forekommende i skove både på øerne
og i Østjylland, og vil som en typisk skovplante, sandsynligvis blive negativt
påvirket af græsning. Da område 17 er det eneste areal på området, hvor der
er en naturpræget skov med hjemmehørende løvtræsarter, foreslås derfor at
friholde området for græsning.
101