Beretning - Folkemuseet
Beretning - Folkemuseet
Beretning - Folkemuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
A400 i profil og flade. Profilnumre går<br />
igen på begge billeder, således at det kan<br />
ses hvor profilerne er registeret i amlægget.<br />
Farvelægningen er kunstig for at give indtryk<br />
af lagdelingen. Det formodede kælderområde<br />
er angivet med blå stiplet linie. De sorte lag<br />
indeholdt materiale for en mulig ovn, med<br />
paralleller ved Esbjerg.<br />
udformning og indhold var således meget<br />
identiske med ovnanlæg af denne jyske<br />
type. Lagenes udstrækning og placering<br />
som sekundært aflejret højt i anlægget, gør<br />
dog, at man måske skal anse kælderen for<br />
et genbrugt anlæg. Efter opgivelsen har<br />
man brugt den sammensunkne kælder til<br />
en ovn? Eller måske mere sandsynligt: De<br />
sidste rester af en nedbrudt ovn er havnet i<br />
anlægget.<br />
For at forvirre begreberne yderligere<br />
foreligger der to meget forskellige C14-<br />
dateringer fra anlægget. Et emmerkorn<br />
fra den østlige ende af kælderen ligger<br />
i 620 +/- 50 e. Kr. (LuS 8486). En<br />
anden datering af trækul fra den vestlige<br />
ende af anlægget, som blev foretaget i<br />
udgravningsfasen, ligger i 387 – 204 f. Kr.<br />
<strong>Folkemuseet</strong> - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød - www.folkemuseet.dk<br />
med 95,4 % sandsynlighed (KIA36219).<br />
Dateringsrammen er således meget bred,<br />
men keramikken i anlægget hører til i<br />
førromersk jernalder, hvorfor det må anses<br />
for mest sandsynligt, at hele anlægget er fra<br />
denne periode. Dette stemmer desuden bedst<br />
overens med tolkningen som kælder og/eller<br />
ovn. Endelig var fyldet, med undtagelse af<br />
de sorte ovnlag, meget lig fyldet i de andre<br />
anlæg fra førromersk jernalder.<br />
Fundene i kælderen var udelukkede<br />
sekundært aflejret, og bestod af en blanding<br />
af forskellige typer, herunder brændt<br />
materiale, hvoraf en del kan stamme fra en<br />
ovn. Fund fra kælderens funktionsperiode<br />
var begrænsede, men der blev udgravet<br />
skår fra flere lerkar, samt slagger fra<br />
malmforarbejdning. De brændte lag<br />
rummede desuden en del brændt lerklining,<br />
hvori der kunne findes brændte korn og<br />
strå. Dertil kommer en del fund af flint<br />
fra tidligere tider, både som redskaber og<br />
ubearbejdede afslag.<br />
Kælder A462<br />
Denne kælder målte 610 x 320 cm i<br />
overfladen, og havde et gulvareal i ca. 80<br />
cm. dybde på ca. 340 x 270 cm. Gulvarealet<br />
lå ikke i kælderens østende, men derimod<br />
mere centralt. Gulvarealet var desuden<br />
væsentligt større i denne kælder, hvor det<br />
omgivende forsænkede område næppe<br />
afspejler en kælder med flere gulvniveauer.<br />
Opfyldningslagene synes mere homogene<br />
i denne kælder, end i de to andre, hvilket<br />
kan skyldes, at den er blevet fyldt op efter<br />
en kortere brugsperiode. Der er således ikke<br />
blevet ophobet større mængder materiale i<br />
bunden af kælderen, og var brugsperiodens<br />
ophør er den blevet fyldt op med et
Change language